Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EF) nr. 1055/2005 af 27. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker)
I forordning (EF) nr. 1466/97 foretages følgende ændringer:
1) Der indsættes følgende overskrift og artikel:
»AFSNIT 1 A
MELLEMFRISTEDE BUDGETMÅLSÆTNINGER
Artikel 2a
Hver medlemsstat har en differentieret mellemfristet målsætning for sin budgetstilling. Disse landespecifikke mellemfristede budgetmålsætninger kan være forskellige fra kravet om at være tæt på balance eller i overskud. De udgør en sikkerhedsmargen med hensyn til at holde det offentlige underskud på under 3 % af BNP, at sikre hurtige fremskridt hen imod holdbare offentlige finanser og under hensyntagen hertil at opnå budgetmæssig manøvrefrihed, især med hensyn til behovet for offentlige investeringer.
Under hensyntagen til disse faktorer vil der for euroområdets medlemsstater og de medlemsstater, der deltager i ERM 2, således være et nærmere bestemt spillerum for de landespecifikke mellemfristede budgetmålsætninger, cyklisk korrigeret og uden engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, på mellem – 1 % af BNP og balance eller overskud.
En medlemsstats mellemfristede budgetmålsætninger kan revideres ved gennemførelsen af større strukturreformer og under alle omstændigheder hvert fjerde år.«
2) Artikel 3, stk. 2, ændres således:
a) Litra a) affattes således:
»a) den mellemfristede budgetmålsætning og den tilsigtede tilpasning i retning af denne målsætning for det offentlige overskud/underskud og den forventede udvikling for den offentlige gældskvote«.
b) Litra c) affattes således:
»c) en detaljeret og kvantitativ vurdering af de budgetforanstaltninger og andre økonomisk-politiske foranstaltninger, der træffes og/eller foreslås for at opfylde målsætningerne i programmet, herunder en detaljeret cost-benefit-analyse af større strukturreformer, som har direkte langsigtede omkostningsbesparende virkninger, bl.a. fordi de øger den potentielle vækst«.
c) Følgende litra indsættes:
»e) eventuelt begrundelsen for en afvigelse fra den tilsigtede nødvendige tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning.«
3) Artikel 5 ændres således:
a) Stk. 1, første afsnit, erstattes af følgende afsnit:
»1. På grundlag af den vurdering, der foretages af Kommissionen og af det ved traktatens artikel 114 nedsatte udvalg, undersøger Rådet inden for rammerne af den multilaterale overvågning efter artikel 99 i traktaten den mellemfristede budgetmålsætning, som den pågældende medlemsstat fremlægger, vurderer om de økonomiske antagelser, som programmet er baseret på, er realistiske, om den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning er hensigtsmæssig, og om de foranstaltninger, der træffes og/eller foreslås for at overholde den tilsigtede tilpasning, er tilstrækkelige til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning under konjunkturforløbet.
Rådet undersøger ved vurderingen af den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, om den pågældende medlemsstat sikrer en årlig forbedring i sin konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde dens mellemfristede budgetmålsætning med 0,5 % af BNP som benchmark. Rådet tager hensyn til, om der gøres en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider.
Når kursen for tilpasning af den mellemfristede budgetmålsætning fastlægges for medlemsstater, der endnu ikke har nået denne målsætning, og når der tillades en midlertidig afvigelse fra denne målsætning for medlemsstater, der allerede har nået den, på den betingelse at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet, og at budgetstillingen i programperioden forventes at vende tilbage til den mellemfristede budgetmålsætning, tager Rådet hensyn til gennemførelsen af større strukturreformer, som har direkte langsigtede omkostningsbesparende virkninger, bl.a. ved at øge den potentielle vækst, og derfor har en konstaterbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.
Man bør være særlig opmærksom på pensionsreformer, som indfører et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle. Medlemsstater, der gennemfører sådanne reformer, har lov til at afvige fra den tilsigtede tilpasning af deres mellemfristede budgetmålsætning eller fra målsætningen selv med en afvigelse, der afspejler reformens nettoomkomstninger for den offentligt styrede søjle, på den betingelse, at afvigelsen forbliver midlertidig, og at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet.«
b) I stk. 2 erstattes ordene »to måneder« med ordene »tre måneder«.
4) Artikel 7, stk. 2, ændres således:
a) Litra a) affattes således:
»a) den mellemfristede budgetmålsætning og den tilsigtede tilpasning i retning af denne målsætning for det offentlige overskud/underskud og den forventede udvikling for den offentlige gældskvote, de mellemfristede målsætninger for den monetære politik og forbindelsen mellem disse målsætninger og henholdsvis pris- og valutakursstabilitet«.
b) Litra c) affattes således:
»c) en detaljeret og kvantitativ vurdering af de budgetforanstaltninger og andre økonomisk-politiske foranstaltninger, der træffes og/eller foreslås for at opfylde målsætningerne i programmet, herunder en detaljeret cost-benefit-analyse af større strukturreformer, som har direkte langsigtede omkostningsbesparende virkninger, bl.a. fordi de øger den potentielle vækst«.
c) Følgende litra indsættes:
»e) eventuelt begrundelsen for en afvigelse fra den tilsigtede nødvendige tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning.«
5) Artikel 9 ændres således:
a) Stk. 1, første afsnit, erstattes af følgende afsnit:
»1. På grundlag af den vurdering, der foretages af Kommissionen og af det ved traktatens artikel 114 nedsatte udvalg, undersøger Rådet inden for rammerne af den multilaterale overvågning efter artikel 99 i traktaten den mellemfristede budgetmålsætning, som den pågældende medlemsstat fremlægger, vurderer om de økonomiske antagelser, som programmet er baseret på, er realistiske, om den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning er hensigtsmæssig, og om de foranstaltninger, der træffes og/eller foreslås for at overholde den tilsigtede tilpasning, er tilstrækkelige til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning under konjunkturforløbet.
Rådet tager ved vurdering af den tilsigtede tilpasning til den mellemfristede budgetmålsætning hensyn til, om der gøres en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider. For de medlemsstater, der deltager i ERM 2, undersøger Rådet, om den pågældende medlemsstat sikrer en årlig forbedring i sin konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde dens mellemfristede budgetmålsætning med 0,5 % af BNP som benchmark.
Når kursen for tilpasning af den mellemfristede budgetmålsætning fastlægges for medlemsstater, der endnu ikke har nået denne målsætning, og når der tillades en midlertidig afvigelse fra denne målsætning for medlemsstater, der allerede har nået den, på den betingelse at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet, og at budgetstillingen i programperioden forventes at vende tilbage til den mellemfristede budgetmålsætning, tager Rådet hensyn til gennemførelsen af større strukturreformer, som har direkte langsigtede omkostningsbesparende virkninger, bl.a. ved at øge den potentielle vækst, og derfor en konstaterbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.
Man bør være særlig opmærksom på pensionsreformer, som indfører et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle. Medlemsstater, der gennemfører sådanne reformer, har lov til at afvige fra den tilsigtede tilpasning af deres mellemfristede budgetmålsætning eller fra målsætningen selv med en afvigelse, der afspejler reformens nettoomkomstninger for den offentligt styrede søjle på den betingelse, at afvigelsen forbliver midlertidig, og at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskuddet.«
b) I stk. 2 erstattes ordene »to måneder« med ordene »tre måneder«.
6) Henvisninger til traktatens artikel 103 og 109 C erstattes overalt i forordningen af henvisninger til henholdsvis artikel 99 og 114.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 27. juni 2005.
EUT C 144 af 14.6.2005, s. 17.
Udtalelse fra Europa-Parlamentet af 9. juni 2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 21. juni 2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Bilag 2 til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005.