EUs gensidighedsmekanisme for visumpligt til tredjelande

(Rådets forordning (EF) nr. 851/2005 om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 for så vidt angår gensidighedsmekanismen for visumfritagelse)

Artikel 1

I foretages følgende ændringer:

1) Stk. 4 affattes således:

»4. Hvis et tredjeland, der er opført på listen i bilag II, indfører visumpligt for en medlemsstats statsborgere, anvendes følgende bestemmelser:

a) Senest 90 dage efter, at det pågældende tredjeland har indført visumpligt eller har bebudet en sådan pligt, giver den berørte medlemsstat Rådet og Kommissionen skriftlig meddelelse herom; denne meddelelse offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. I meddelelsen specificeres det, fra hvilken dato foranstaltningen får virkning, og hvilken type rejsedokumenter og visa der er omfattet.

Hvis tredjelandet beslutter at ophæve visumpligten, inden denne tidsfrist udløber, er meddelelsen overflødig.

b) Kommissionen tager umiddelbart efter offentliggørelsen af denne meddelelse og i samråd med den berørte medlemsstat kontakt til det pågældende tredjelands myndigheder for at få visumpligten ophævet.

c) Senest 90 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse aflægger Kommissionen i samråd med den berørte medlemsstat rapport til Rådet. Rapporten kan være ledsaget af et forslag om midlertidig genindførelse af visumpligten for det pågældende tredjelands statsborgere. Kommissionen kan også fremsætte dette forslag, efter at Rådet har drøftet rapporten. Rådet træffer senest tre måneder efter med kvalificeret flertal afgørelse om forslaget.

d) Hvis Kommissionen finder det berettiget, kan den fremsætte forslag om midlertidig genindførelse af visumpligten for det pågældende tredjelands statsborgere som omhandlet i litra c) uden forudgående rapport. Proceduren i litra c) finder anvendelse på dette forslag. Den berørte medlemsstat kan angive, hvorvidt den ønsker, at Kommissionen afholder sig fra midlertidigt at genindføre en sådan visumpligt uden forudgående rapport.

e) Proceduren i litra c) og d) berører ikke Kommissionens beføjelser til at fremsætte et forslag til ændring af denne forordning med henblik på at overføre det pågældende tredjeland til bilag I. Kommissionen skal i de tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om en midlertidig foranstaltning som omhandlet i litra c) og d), senest ni måneder efter den midlertidige foranstaltnings ikrafttræden fremsætte forslag til ændring af denne forordning. Et sådant forslag skal desuden indeholde bestemmelser om ophævelse af midlertidige foranstaltninger, der måtte være indført efter procedurerne i litra c) og d). Kommissionen fortsætter i mellemtiden sine bestræbelser på at få det pågældende tredjelands myndigheder til at ophæve visumpligten for den berørte medlemsstats statsborgere.

f) Hvis det pågældende tredjeland ophæver visumpligten, giver medlemsstaten omgående Rådet og Kommissionen meddelelse herom. Meddelelsen offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. En midlertidig foranstaltning, som truffet i medfør af litra d), ophæves syv dage efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Hvis det pågældende tredjeland har indført visumpligt for to eller flere medlemsstaters statsborgere, ophæves den midlertidige foranstaltning først efter den sidste offentliggørelse.«

2) Følgende stykke tilføjes:

»5. Så længe der foreligger en situation med manglende gensidighed med hensyn til visumfritagelse for så vidt angår et tredjeland, der er opført på listen i bilag II, i forhold til en medlemsstat, aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet inden den 1. juli i år med lige årstal om den manglende gensidighed og fremsætter om nødvendigt passende forslag.«

Artikel 2

Medlemsstater, hvis statsborgere den 24. juni 2005 er undergivet visumpligt i et tredjeland, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001, giver skriftligt Rådet og Kommissionen meddelelse herom senest den 24. juli 2005. Meddelelsen offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

- finder anvendelse.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Luxembourg, den 2. juni 2005.

På Rådets vegne

L. FRIEDEN

Formand

Udtalelse af 28.4.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1.

EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

Rådsdokument 13054/04 tilgængeligt på http://register.consilium.eu.int

EUT L 368 af 15.12.2004, s. 26.

EUT L 370 af 17.12.2004, s. 78.

Indledning og bemærkninger

4.6.2005 DA Den Europæiske Unions Tidende L 141/3

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 851/2005

af 2. juni 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, med hensyn til gensidighedsmekanismen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr. 2), litra b), nr. i),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet , og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den mekanisme, der er fastsat i , har vist sig at være uegnet i situationer, hvor et tredjeland, der er opført på listen i bilag II til nævnte forordning, dvs. et tredjeland, hvis statsborgere er fritaget for visumkravet, ensidigt opretholder eller indfører visumpligt for statsborgere fra en eller flere medlemsstater. Af hensyn til solidariteten med de medlemsstater, der udsættes for ensidig indførelse af visumpligt, bør den nuværende mekanisme ændres, så den bliver effektiv i praksis.

(2) Ensidig indførelse af visumpligt er en alvorlig situation, og det er derfor vigtigt, at den eller de berørte medlemsstater ubetinget giver meddelelse herom. For at sikre, at det pågældende tredjeland på ny fritager statsborgere fra de berørte medlemsstater for visumpligt, bør der indføres en mekanisme, der kombinerer foranstaltninger på forskelligt niveau og af forskellig intensitet, som kan iværksættes hurtigt. Kommissionen bør således omgående henvende sig til det pågældende tredjeland, aflægge rapport til Rådet og have mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at foreslå Rådet at træffe en midlertidig afgørelse om genindførelse af visumpligt for statsborgere fra det pågældende tredjeland. Vedtagelsen af en sådan midlertidig afgørelse bør ikke være til hinder for, at det pågældende tredjeland kan overføres til bilag I i forordning (EF) nr. 539/2001. Den midlertidige foranstaltnings ikrafttræden og et eventuelt forslag om overførelse af landet til bilag I bør desuden knyttes tidsmæssigt sammen.

(3) Et tredjelands beslutning om at indføre eller genindføre visumfritagelse for en eller flere medlemsstaters statsborgere bør automatisk ophæve den midlertidigt indførte visumpligt, som Rådet måtte have truffet afgørelse om.

(4) Den ændrede solidaritetsmekanisme tager sigte på at tilvejebringe fuld gensidighed i forhold til samtlige medlemsstater og skabe en effektiv og forsvarlig mekanisme, der sikrer dette.

(5) Forordning (EF) nr. 539/2001 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6) Der bør indføres en overgangsordning for de tilfælde, hvor medlemsstater på det tidspunkt, hvor denne forordning træder i kraft, er undergivet visumpligt i tredjelande, som er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001.

(7) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udbygning af bestemmelserne i Schengen-reglerne i overensstemmelse med den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne , der falder ind under om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.

(8) Forordning (EF) nr. 539/2001 er ikke bindende for Det Forenede Kongerige og Irland. De deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.

(9) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udbygning af medbestemmelserne i Schengen-reglerne i overensstemmelse med den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab har indgået med Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne , der falder ind under det område, der er omhandlet i sammenholdt med og —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: