Om prioritering af kapacitet i elnettet og hensigtsmæssig tilslutning til elnettet m.v.

Her i august og september behandler vi et antal lovforslag uden for Folketingets normale mødeperiode – lidt som dem, vi lige har stemt om – og det er jo typisk, fordi de er særlig vigtige og ikke kan vente. Det gælder også for lovforslaget her. Jeg tror ikke, vi får helt så meget opmærksomhed som med det, vi lige har overstået, men ikke desto mindre er det virkelig vigtigt. Vi udmønter jo altså den politiske forståelse om en akutplan for elnettet, som regeringen og en række partier indgik med hinanden i juni måned.

Det er faktisk et temmelig akut og virkelig vigtigt lovforslag for borgere, virksomheder, den grønne omstilling og for samfundskritiske funktioner i Danmark. Vi er nemlig i den situation nu, at der er et alvorligt pres på kapaciteten i elnettet. Allerede nu hører vi om virksomheder, der må vente meget længe på tilslutning, hvilket begrænser erhvervsudviklingen og elektrificeringen, altså ting, vi jo gerne vil have meget mere af, bl.a. som led i den grønne omstilling.

Samtidig er Energinet blevet overrasket over, hvor kraftig udviklingen er med hensyn til de mængder af strøm, som især meget strømslugende datacentre ønsker at få adgang til. Derfor står vi altså med nogle temmelig alvorlige problemer, både nu, og også når vi kigger bare lidt frem. Forude venter mange flere ønsker om at kunne trække på nettet, også mere end der er kapacitet til, selv om vi også udbygger nettet og finder veje til at bruge det mere fleksibelt.

Med loven her går vi fra, at anmodninger uden at give det nærmere omtanke tages i den rækkefølge, de kommer ind, til, at vi politisk forholder os til, hvad der er vigtigst i den situation med knaphed, som vi er kommet i, og det må være et politisk ansvar, som vi skal tage på os. Kort fortalt laver vi en opdeling og giver hjemmel til, at man kan prioritere ud fra fire kategorier.

Først og fremmest er der beskyttede behov: husholdningernes behov, opladning af elbiler, varmepumper, virksomheder, tung transport og samfundskritiske funktioner. I den anden kategori er der øvrige større projekter, der bl.a. understøtter grøn omstilling og elektrificering. I den tredje kategori er der energilageranlæg; det vil især handle om batterier. Og så er der en fjerde kategori, hvor der er det, der i lovgivningen kaldes visse store energiforbrugere, men som jo altså især handler om datacentre.

For Socialdemokratiet er det vigtigere, at vi kan sikre strøm til borgere og virksomheder og til elektrificering af industri og varmeforsyning før datacentre med kommercielle formål. Der tages i prioriteringerne desuden hensyn til såkaldt netvenlighed. Det handler f.eks. om, at det formål, som tilslutningen handler om, kan være fleksibelt i sit forbrug og aflaste nettet, når der er brug for det, eller at man placerer sig i områder, hvor der er mindre pres på kapaciteten.

Der er åbenlyst behov for også fortsat at udbygge kapaciteten i elnettet og for at kunne gøre det hurtigere, end det gør at foretage udvidelserne i dag. Det vil regeringen komme med udspil til. Det ligger ved siden af det her lovforslag, men det er et vigtigt arbejde, der ligger foran os.

Diskussionen om lovforslaget her har også sat fokus på behov og muligheder for at bruge elnettet mere fleksibelt end i dag. Det kommer vi også til at arbejde videre med politisk. Det ændrer bare ikke på behovet for nu at tage stilling til, hvordan vi overordnet set skal prioritere en knap kapacitet i vores elnet, og altså at gennemføre lovforslaget her med at give hjemmel til Energinet og netselskaberne, så de allerede ved efterårets stillingtagen til de næste tilslutninger kan prioritere mellem ønskerne.

Jeg synes, det var godt at se, at vi hurtigt efter folketingsvalget og de skvulp, sådan et selvsagt giver, kunne samles mange partier og et stort flertal i Folketinget bag loven her, der jo utvivlsomt åbner for mange forhold, som nogle også vil være ærgerlige over derude, men som det altså var vigtigt at vi kunne tage ansvar for. Alle partier burde egentlig stemme for, vil jeg sige. Det er åbenlyst, at der er brug for at tage ansvar for den situation, der er opstået, og det vil være stærkt problematisk, hvis vi ikke med borgere og samfundshensyn for øje indfører en prioritering af de mange ønsker og behov for at komme på et elnet, der i en rum tid ikke vil have kapacitet til det hele.

Så jeg vil på Socialdemokratiets vegne se frem til at arbejde lovforslaget igennem behandlingen i Folketinget de kommende uger og til, at det bliver vedtaget i tide, inden de næste ansøgninger om adgang til elnettet skal behandles her i efteråret. Tak for ordet.

Socialistisk Folkeparti ser det som en vigtig opgave, at vi holder tempoet oppe i den grønne omstilling, og hvis vi skal lykkes med det, kræver det, at vi har et elnet, der kan følge med og få strømmen derhen, hvor den gør mest gavn for den grønne omstilling og for vores fælles behov.

Efterspørgslen efter at blive tilsluttet elnettet er stor. Det er den bl.a., fordi vi er i gang med en markant elektrificering af vores samfund. Det er sådan set et positivt tegn på, at den grønne omstilling er i gang. Udfordringen er, at efterspørgslen vokser hurtigere, end vi kan nå at udbygge elnettet, og når der ikke er plads til alle på en gang, opstår der kø, og rækkefølgen i den kø er ikke ligegyldig. Derfor gør vi med det her lovforslag op med, at det alene er dem, der kommer først, der afgør, hvem der får adgang. Vi er nødt til at prioritere, hvem der skal have adgang først, og det er et politisk ansvar, vi påtager os med den her aftale.

For SF er det helt afgørende, at vi bruger kapaciteten i vores fælles elnet der, hvor den gør den største gavn. For SF er prioriteringen klar. Den grønne omstilling og de løsninger, som borgerne er afhængige af i deres hverdag, skal komme først.

Det betyder helt konkret, at udbygningen af grøn fjernvarme og elektrificering af den kollektive transport skal forrest i køen, mens globale techvirksomheders datacentre skal bagerst. Nye megadatacentre må ikke spærre vejen for, at en kommune kan elektrificere sine busser, skubbe den grønne fjernvarme til danskerne længere ud i fremtiden eller forsinke virksomheder, der er klar til at elektrificere deres produktion. Vores elnet er en fælles investering. Derfor skal vores fælles behov også komme først.

Når det er sagt, er det vigtigt, at vi ikke tror, at vi med det her forslag har løst alle udfordringer med det danske elnet. Det har vi ikke. Akutplanen erstatter ikke behovet for en markant udbygning af elnettet og en bedre udnyttelse af det eksisterende net. For vores behov for strøm kommer kun til at vokse, når vi får flere elbiler, mere grøn varme, mere elektrificeret transport og mere grøn industri. Men udbygningen af elnettet tager tid. Så mens vi bygger mere, sørger vi her for, at vi bruger den kapacitet, vi allerede har, klogt. Vores fælles elnet skal kunne følge med vores fælles behov og levere strømmen derhen, hvor den sætter fart på den grønne omstilling og kommer borgerne mest til gavn.

Tak for det. Jeg tror egentlig ikke, at der er nogen her i dag, som havde håbet, at vi skulle til at behandle en akutplan for elnettet i Danmark. For i et grønt foregangsland som Danmark bør det selvfølgelig være udgangspunktet, at alle, som ønsker at blive koblet på elnettet, faktisk også har mulighed for det. Men i dag står vi jo desværre også i en situation, hvor transmissionsnettet ikke kan følge med elektrificeringen af Danmark. Der er med andre ord ikke kapacitet nok i transmissionsnettet til at imødekomme den meget store efterspørgsel, der er på grøn strøm, og det er ikke godt nok.

Når elnettet er så begrænset, som det er i dag, har vi også et politisk ansvar for at sikre, at det ikke går til spilde. For det gør en reel forskel, hvem der får adgang til strømmen. Det kan være forskellen på, om et fjernvarmeselskab kan elektrificere sin varmeproduktion og levere grøn varme til tusindvis af danske hjem, eller om en virksomhed kan omstille sin produktion væk fra fossile brændsler til en grønnere produktion. Det er jo faktisk ganske ulykkeligt, at vi er med til at holde aktører, der efterspørger grøn strøm, fast på fossile brændsler, fordi vi ikke har været dygtige nok til at elektrificere Danmark.

Når vi har så begrænset kapacitet, bliver en prioriteringsmodel for adgang til elnettet også nødvendig på den helt korte bane. Når vi går væk fra et først til mølle-princip og overgår til en prioriteringsmodel for adgang til det danske elnet, har det været meget vigtigt for os i Venstre at sikre, at forbrugere, virksomheder og funktioner, som understøtter en samfundskritisk opgave, placeres i den øverste kategori. Det siger sig selv.

Derudover har det været vigtigt for os, at prioriteringskøen ikke blev et forsøg på at stoppe udviklingen af nye grønne teknologier. I den forbindelse har vi været meget optagede i Venstre af at sikre, at brint og power-to-x placeres højt, nemlig i kategori 2, både for at fremtidssikre os selv – og jeg er overbevist om, at de nye grønne teknologier rummer potentiale for både den grønne omstilling, dansk vækst og arbejdspladser – og fordi det har afgørende betydning for anlæggelsen af brintrøret Syvtallet, som skal forbinde brinteksport direkte med Tyskland og også resten af Europa.

Tak, hr. formand. Lovforslaget, som vi førstebehandler i dag, er jo kommet til på en temmelig bedrøvelig baggrund. For sandheden er jo, at skiftende regeringer gennem alt for mange år har forsømt udbygningen af det danske elnet. Det er blevet besluttet, at stadig mere skal elektrificeres. Vi har bygget astronomiske mængder af vind- og solkraft for mange af danskernes skattekroner. Vi taler om ptx, datacentre, varmepumper, elbiler og elektrificering af industrien selv. Men infrastrukturen, der skal få det hele til at hænge sammen, er ikke fulgt med.

Resultatet er, at vi nu står i en akut situation, hvor efterspørgslen efter kapacitet i elnettet langt overstiger den kapacitet, vi rent faktisk kan tilbyde i dag. Det er jo et udtryk for en mangel på rettidig omhu fra de partier, der gennem mange år har haft ansvaret for dansk energi- og forsyningspolitik.

Når kapaciteten er så knap, ja, så bliver vi selvfølgelig nødt til at forholde os til, hvem der skal have adgang først. Alternativet er reelt en mere eller mindre vilkårlig først til mølle-ordning, hvor et stort projekt kan beslaglægge betydelig kapacitet, mens andre projekter med større samfundsmæssig betydning må vente, og det kan vi ikke være tjent med. Det ville eksempelvis være vanskeligt at forklare danskerne, hvis kritisk infrastruktur, almindelige virksomheder eller andre samfundsmæssigt vigtige funktioner måtte stå bagerst i køen, fordi et stort ptx-anlæg eller datacenter var kommet først.

Derfor støtter Dansk Folkeparti grundprincippet om, at der i den ekstraordinære situation, vi befinder os i, skal være mulighed for at prioritere kapaciteten. Det vigtigste for det danske samfund, de danske borgere og de danske virksomheder er, at de skal kunne komme først. Det er også baggrunden for den politiske forståelse om en akutplan for elnettet, som Dansk Folkeparti netop er en del af. Indebærer det, at vi støtter samtlige elementer af lovforslaget? Nej, det gør det ikke. Vi mener ikke nødvendigvis, at det altid er fornuftigt at give en solcellemark eller et ptx-anlæg forrang i køen foran et datacenter.

Lovforslaget giver bl.a. ministeren mulighed for at fastsætte regler om prioriteringer af netkapacitet, mulighed for at afvise visse anmodninger om nettilslutning og regler om, hvordan den mest hensigtsmæssige nettilslutning kan ske. Her kommer vi til at følge den konkrete udmøntning nøje.

Tak for det, formand. L 23 hedder forslaget. Det burde rettelig være kaldt nul el. Det er rystende, at vi i Danmark nu de facto har rationering af strøm. I årevis har vi fået at vide, at mere vejrafhængig sol- og vindenergi var billigt, hurtigt og løste vores behov. Det viste sig så at gøre os mere afhængige af at brænde skove af og mere afhængige af andre lande, som også klager over det, og nu presser det elnettet så meget, at vi de facto har fået rationering på strøm – ikke grundet Hormuzstrædet, Rusland eller udefrakommende ting, men simpelt hen skabt af egne politiske valg.

Mange får nu nej til tilslutning. Men vores velstand, velfærd og levevis bygger på adgangen til energi. Der findes ikke et rigt energifattigt land. Vi er helt oppe på skalaen for, hvor kritisk det er. Midt i geopolitiske omvæltninger skal vi være rige, produktive og uafhængige, og nu ser vi, at rød energipolitik er farlig. Mere VE løser det ikke. Det er en medvirkende årsag til presset på Energinet. Vi producerer længst muligt væk fra forbruget. Kilderne svinger så meget i produktion, at elnettet skal bygges til kæmpe, overdimensionerede maxpeaks. Store mængder ptx-anlæg og batterier ønskes tilsluttet for at placere disse maxpeaks. De får endda statsstøtte for at gøre det, for ellers er havvind en dårligere forretning. Frekvensen på nettet danser rundt, og vi skal bygge flere kabler til udlandet for at dække vindstille dage. Det er alt sammen ekstra Energinetopgaver.

Større volatilitet er lig med et eksponentielt sværere elnet at drive. Vi så for nylig Spanien gå i sort af sværhedsgraden, og vi har været advaret længe. Energinet har i rapport efter rapport sagt mellem linjerne og også nogle gange direkte, at det her vil være et stort problem. Men en af de løsninger, der helt ligger på den flade, har det været politisk selvmord for embedsværket at sige, og det er det ulovlige ord atomkraft. For det ville være at planlægge med det, hvis de sagde det, og det har været ulovligt siden 1985 grundet en folketingsbeslutning. Og sådan synes en hel række partier herinde at det fortsat skal være: en politisk bestemt tabuisering, som leder til suboptimale beslutninger. Bevis nr. 117 er L 23.

Tak. Lovforslaget, vi behandler i dag, indeholder to elementer, som er vigtige. Der bliver mulighed for at ændre den nuværende prioriteringsmekanisme for adgang til elnettet, og så bliver der mulighed for at sætte en ramme op for det produkt, vi kalder for netvenlighed. Det er jo ofte sådan, at man siger, at godt begyndt er halvt fuldendt. Det her er nødvendigt begyndt, men det er selvfølgelig ikke halvt fuldendt, for som hr. Steffen W. Frølund rigtigt påpeger, er der jo andre ting, der skal til, for at vi kommer det rigtige sted hen, og det har regeringen og ministeren så heldigvis også fokus på.

Der er jo ved siden af det her lovforslag sat en proces op med branchens involvering, og det dækker også dem, der skal bruge elnettet. Det er rigtig positivt, fordi vi skal have et langt bedre samarbejde mellem de forskellige spændingsniveauer, der er i elnettet mellem DSO og TSO, og vi skal også have en bedre kundeinvolvering, og det skal de selskaber sørge for. De nærmere regler skal selvfølgelig også fastsættes i en god proces. Jeg hørte en bekymring omkring, at det er et bemyndigelseslovforslag. Jeg føler mig tryg ved, at ministeren vil sikre, at de aftalepartier, der er bag lovforslaget, også bliver involveret i udmøntningen. Så på den måde føler jeg mig tryg ved, at Folketingets partier, altså dem, der er med i arbejdet, også bliver involveret.

Så har jeg to ting, jeg har lyst til at sige om noget af det, der er blevet sagt heroppefra, for det kan lyde, som om vi kommer fra en situation uden prioriteringsmekanisme, og at man bare kunne møde op mandag morgen og så få adgangen til elnettet om tirsdagen. Det er jo ikke rigtigt. Vi har en prioriteringsmekanisme. Den hedder først til mølle, og først til mølle betyder så, at dem, der kommer først, får først. Derfor er det rigtigt, som det er blevet påpeget, at da vi har set en kæmpe forandring på forbrugssiden – datacentre, store batteriparker, de er blevet mobile i den verden; de slår sig ned der, hvor der er net – så er der en fare for, hvis vi ikke ændrer den prioriteringsmekanisme til en anden, at der er en betalingsvillighed hos store datacentre, bl.a. til at købe kapacitet i nettet, der så gør, at helt almindelige forbrugere ikke får den strøm, som de har behov for, og at helt almindelige virksomheder ikke får den strøm, de har behov for. Derfor er der altså ikke tale om, at vi går fra en situation uden prioriteringsmekanisme til at have en prioriteringsmekanisme. Men der gives mandat til, at ministeren kan fastsætte de nærmere regler for at udarbejde en prioriteringsmekanisme, der mere er i tråd med danskernes interesse. Det var det ene.

Tak for ordet, formand. I årevis har vi her i Folketinget talt om fremtidens elektrificering, om den grønne omstilling væk fra kul, olie og gas og om mulighederne i et grønt og digitalt samfund. Den gode nyhed er, at nu er fremtiden her. Den dårlige nyhed er, at vi desværre ikke rigtig er klar til den, for vi har ikke handlet i tide. For mens vi har drømt og talt, er vores elnet desværre kørt i grøften. Udbygningen er blevet mere og mere forsinket, og samtidig er køen af kunder eksploderet. Projekter på op til 60 GW står i dag i kø til elnettet. Situationen er så alvorlig, at helt almindelige danskere risikerer ikke at kunne få strøm til deres ladestandere, at vindmøller kan stå strandede og vente på nettet, og at virksomheder, som vi lige om lidt pålægger CO2-afgifter for at få dem væk fra de fossile brændsler, måske ikke kan få den strøm, der skal til for at få dem fri af gassen. Det kan vi som parti ikke leve med, for ingen elnet, ingen grøn omstilling. Vi kan risikere at ende i det lidt absurde paradoks, at vi politisk beder danskerne og virksomhederne om at elektrificere, mens det system, der skal levere strømmen, så ikke er klart, og det ender med at stå i vejen for det. Vi kan forbande, at vi er nået hertil. Vi kan sige: Hvad sagde vi? Vi kan stå og skælde tidligere ministre ud. Men kære venner – undskyld den direkte tiltale – det kommer ikke til at flytte så meget som en eneste elektron.

Der er brug for en langsigtet plan, som sikrer, at vi får et langt hurtigere elnet, at vi får en hurtigere udbygning, at vi får brugt det elnet, vi har, mere, men selv den mest langsigtede plan kommer det til at tage år at gennemføre. Derfor anerkender vi, at der er brug for en akut prioritering midlertidigt.

Hvad skal så komme først? Jo, vi kan forstå, at der er nogle her i salen, der mener, at hvis et datacenter er villig til at betale mere end en parcelhusejer i Aalborg, så er det bare en skam. Så får parcelhusejeren ikke sin ladestander. Det mener vi ikke. Vi havde allerhelst set, at prioriteringen gik efter objektive kriterier som klimaeffekt, samfundsøkonomi og netvenlighed, men når ministeriet vurderer, at de to første ikke kan anvendes, må det næstbedste være at skabe sikkerhed for, at almindelige danskere fortsat kan få strøm, at virksomhederne fortsat kan elektrificere, at samfundskritiske funktioner kan udvikle sig, og at de projekter, som er afgørende for, at Danmark og Europa når vores klimamål og frigør os fra russisk gas, ikke bliver skubbet allerbagerst i køen. Det synes vi grundlæggende er en rigtig prioritering.

Tak for det. Den grønne omstilling er bydende nødvendig for Danmarks fremtid, men den rummer også muligheder for at få et friere, tryggere og mere retfærdigt samfund. Men iboende i den grønne omstilling er behovet for, at vi som politikere prioriterer. Træerne vokser ikke ind i himlen, og det gør det danske elnet heller ikke. Elnettet er under pres, fordi store strømslugere som datacentre har beslaglagt kapacitet og plads i elnetskøen. Imens har projekter med en tydelig klimagevinst måttet vente på tilslutning.

Det er vi i Enhedslisten glade for at gøre op med nu. Vi ønsker at prioritere vores grønne strøm til danske hjem, transport og industri, der bidrager til vores samfund og til den grønne omstilling. Vi ønsker ikke at se dansk strøm gå til kæmpestore amerikanske datacentre, der bidrager minimalt til Danmark, men i stedet bliver techgiganternes forlængede arm ind i vores samfund. Så at datacentre nu placeres bagerst i køen til elnettet, ser vi som det mindste, vi kan gøre fra politisk side. Men vi mener, at vi skal gå videre. Vi er faktisk så bekymrede for datacenterudbygningen, at vi har foreslået et moratorium på udbygning af nye datacentre, indtil der ligger en forsvarlig grøn national plan for udbygningen af dem. Vi ser frem til mange vigtige drøftelser med både klimaministeren og digitaliseringsministeren om netop den nationale plan for datacentre.

Hvis vi vender tilbage til dette forslag, så ser vi det som et godt skridt på vejen til at få et elnet, der gavner det danske samfund mest muligt. Med det sagt mener vi også, at dette lovforslag kunne være bedre på en række områder. Det er en stor prioritet for Enhedslisten, at vi hurtigst muligt får erstattet fossil opvarmning med elbåren opvarmning. Vi mener, at der skal være en ligeværdig prioritering mellem typer af grønne varmekilder i forslaget, så fjernvarmens varmepumper ligger i samme kategori som individuelle varmepumper. Vi mener også, at den elbårne opvarmning sammen med kollektiv transport burde være prioriteret højere i prioriteringsmodellen. Det vil vi blive ved med at arbejde for i Enhedslisten.

En måde, hvorpå lovforslaget fortsat kan tilgodese fjernvarmen og den offentlige transport, er i den samfundskritiske funktionstest, hvor projekter kan rykke til kategori 1, hvis, og jeg citerer, manglende adgang til elektricitet kan få væsentlige konsekvenser for bl.a. liv og sundhed og tilslutningen har en nær og væsentlig tilknytning til og er nødvendig for opretholdelsen af den samfundskritiske funktion, citat slut.

Det er altid lidt mærkeligt at gå på talerstolen, når man skal behandle et forslag, som man har været utrolig tæt på at gå ind i. Derfor kommer min tale jo ikke til at handle om alle de ting, som gjorde, at vi var meget tæt på at gå ind i det, men til at handle om de ting, som gør, at vi valgte at stå uden for aftalen. For vi synes faktisk, at forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi behandler en række områder, som det er bydende vigtigt vi får svar på.

Vi synes grundlæggende, at det er positivt, at der bliver gjort op med først til mølle-princippet, som bliver erstattet af en prioritering. Vi synes også, det er meget vigtigt, at der på det her område foregår en slags planlægning, at det ikke er markedskræfterne, der driver det her, men at vi er meget nidkære med, hvem vi lukker ind på elnettet, og hvordan vi gør det. Og det er også der, vores udfordringer har været.

Vi er enige i, at datacentre, der ikke er stedbundne til Danmark, skal sættes i sidste prioriteringskategori. Det synes vi der er god sund fornuft i. Vi synes også, at det havde klædt den her lov, hvis man havde lavet en pulje til datacentre hvert år, som de så kunne søge på, og så kunne man tildele dem efter nogle prioriteringer, sådan at man ikke oplever det, man har oplevet i USA, altså at man i mange områder, eksempelvis Virginia, ser, at priserne på strøm er blevet drevet meget voldsomt op af datacentres efterspørgsel på strøm. Eller i Irland, hvor man er blevet rigtig sorte, fordi Irland nu bruger så stor en del af strømmen på med fossil strøm at producere strøm til datacentrene. Der er ikke meget grøn omstilling i datacentre, og det kommer der heller ikke i Danmark. Så alle de her betragtninger har vi været enige i.

Det var de positive takter, og der er faktisk mange flere. Men vi er meget uenige i prioriteringerne i kategori 2, som vi har det meget svært med. Og det er jo nok ikke nogen overraskelse for nogen, at når man skal skaffe mere strøm til Danmark, skal vi tænke over, hvordan vi gør det. Vi er meget begejstrede for havvind. Vi er meget lidt begejstrede for VE-anlæg på land i det åbne landskab. Og havde den del ikke været med, havde vi nok været med i aftalen. Det er bare for at tone rent flag fra os heroppefra.

Tak. I morges var jeg ude at løbe en tur med en god veninde, og da hun spurgte mig, hvad jeg skulle lave i dag, så sagde jeg, at jeg skal lave præcis det, jeg laver lige nu, nemlig førstebehandle lovforslaget om elforsyning og prioritering af kapacitet i elnettet. Så var der lige stille et øjeblik, og så kigger hun på mig og siger: Hold da op, Anastasia, det lyder rigtig, rigtig kedeligt. Jeg kan også godt høre, når jeg lige tænker tilbage, at jeg nok ikke har solgt den megagodt. Men jeg synes faktisk ikke, at det her er kedeligt; jeg synes, det er rigtig vigtigt, for det her handler også om frihed, og det handler også om uafhængighed af olie og gas.

Den situation, vi står i lige nu, er alvorlig. Vi har været vant til, at vores elnet har været sådan en uendelig ressource, og det er blevet taget for givet. Derfor laver vi om på det nu. Der kommer en prioritering, og det er jo på en eller anden måde politik i sin allerreneste form. Vi prioriterer den almindelige dansker, danske virksomheder og grøn omstilling, for vi har bedt danskerne om at købe en elbil, og derfor skal de selvfølgelig kunne have en ladestander. Vi har bedt danske virksomheder om at omstille sig til grøn energi, og derfor skal de selvfølgelig kunne have lov til det. Og så har vi en ambition om at komme af med olie og gas, og derfor skal vi jo bl.a. have fart på fjernvarmen.

Er vi så i mål med den her pakke og den her lov? Nej, det ved vi alle sammen godt. Vi skal udbygge elnettet. Vi skal optimere den måde, vi bruger det på i dag, og vi skal producere mere grøn energi, men det her er første skridt, og det er jeg stolt af at kunne bakke op om. Tak.

Alternativet bakker op om lovforslaget. Det er en politisk prioritering af, hvad der er vigtigst, og dermed, hvem der får adgang til den grønne strøm og adgang til at koble sig på elnettet. Jeg er virkelig glad for, at vi nu endelig får det. For det er tydeligt et spørgsmål, der er blevet ignoreret for længe. Grøn energi er ikke bare Vesterhavsblæst eller sol over Sjælland; den kræver infrastruktur, kabler, master, materialer og planlægning. Vi ser i dag, at store, tunge virksomheder lige nu dropper at omstille sig, fordi det ser håbløst ud at få adgang til grøn strøm, og så bliver vi nødt til at spørge os selv: Hvem er energien til for, når den ikke er uendelig?

Ja, vi skulle have udbygget det elnet for lang tid siden, og det er en frustrerende situation, vi står i, hvor ingen kan kobles på og vi de facto kører energiomstillingen endnu mere fast, end den var i forvejen, men det giver os også muligheden for faktisk at tale om, hvad vi vil bruge energi på i det her land. Skal energien gå til nye gigantiske, mennesketomme datacentre, der sluger strøm, som var de Kolding, Herning eller Aalborg, eller skal de mest fossile industrier faktisk elektrificeres, så vi udfaser brugen af olie og gas, reducerer klimaudledningerne og skaber nye jobs i den grønne industri? Nu har vi et lovforslag, der prioriterer de samfundskritiske funktioner højest, og dernæst den direkte og indirekte elektrificering. Allervigtigst er, at vi får sat datacentrene bagerst i køen med mulighed for afvisning. Vi afventer stadig muligheden for at prioritere direkte efter klimaeffekt, som kommer til at sikre den langsigtede, stabile grønne energi på både produktions- og forbrugssiden.

Selv om vi i Alternativet havde ønsket os en endnu skarpere prioritering, også en prioritering mellem den direkte og indirekte elektrificering, noterer vi os, at arbejdet med at lave prioritering direkte efter klimaeffekt er indskrevet i lovforslaget. Samlet set er det her forslag et virkelig vigtigt første skridt i det kæmpestore arbejde, det er at få elektrificering op i gear. Med det støtter Alternativet forslaget.

Det her er et af de vigtigste områder i dansk politik i de næste mange år fremad, for det, som vi reelt set snakker om i dag, er, hvordan vi skaffer nok energi, og, som vi også kan høre på debatten i dag, hvem der skal have lov til at have den energi. Grundlæggende er det en absurd situation, at politikerne nu vil gøre sig til dommer over, hvem der må få energi, hvem der må få el, og hvem der ikke kan få. Vi burde ikke være i den situation. Vi har i årevis vidst, at Danmark skulle bruge mere elektricitet. Man har fra Folketingets side besluttet at sætte fokus på og sætte fart på en omstilling, som selvfølgelig og naturligvis kræver mere elektricitet. Skiftende flertal herinde har diskuteret, hvad de rigtige energiformer var. Nogle ville have vind, nogle ville have sol, og andre ville have kernekraft. Men fokus har ikke så meget været på, om vi har nok kapacitet, og om infrastrukturen er fulgt med. I min og i Borgernes Partis optik er det det, der skal være det centrale, og ikke, om man er meget tilhænger af det ene eller det andet, og slet ikke af ideologiske årsager.

Det her er alt, alt for vigtigt til, at vi gør det til et spørgsmål om det, for vi bliver nødt til at kunne producere nok strøm, og udfordringen er massiv. Energinet oplyser selv, at ønskerne om nyt elforbrug er vanvittig enorme. Vi taler ikke om en potentiel efterspørgsel på 10 pct. af Danmarks nuværende maksimale elforbrug og heller ikke 20 pct. eller 30 pct. Vi taler endda heller ikke engang om 100 pct. Vi taler om 800 pct. – otte gange Danmarks nuværende maksimale elforbrug. Det bliver vi nødt til at adressere, og vi bliver nødt til at tage det meget, meget alvorligt. For vores ambition skal ikke være at fordele en knaphed; vores ambition skal være at skabe en overflod, og det haster, for Danmark og Europa er allerede ved at sakke bagud i den globale konkurrence. Det har vi gjort grundet en forfejlet skattepolitik, administration og bureaukrati i mange år, men nu gør vi det også, når det gælder energi. Danske virksomheder, europæiske virksomheder oplever energipriser, som er væsentlig højere end for deres konkurrenter fra Asien og fra USA. Det er ikke holdbart. Vi hører også toner fra EU, Ursula von der Leyen og andre, som siger, at vi bliver nødt til at adressere det her. Desværre kommer der en eller anden form for protektionisme, hvor man tror, man kan holde verden ude ved at sætte toldmure op – noget, man tidligere har kritiseret Trump for, men nu vil man sådan set gøre det samme i Europa.

Mange tak, formand. Tak til alle jer ordførere for mange gode bemærkninger. Jeg vil her i talen adressere en del af de bemærkninger, der er kommet undervejs, men jeg vil bare starte med det, som stort set alle også har konstateret, nemlig at elnettet er under pres, at kapaciteten er udfordret, og at vi ser forsinkelser i Energinets netudbygning. Derfor skal tempoet op, og vi skal have mere ud af det elnet, vi allerede har.

Historien er dog ikke kun negativ, sådan som jeg synes den lidt er blevet skrevet. Udfordringerne skyldes jo også, at elektrificeringen buldrer af sted. Det går dog så hurtigt, at kapaciteten ikke kan følge med, og det kræver også hurtig handling. For selv om situationen varierer på tværs af landet, er kapaciteten udfordret overalt. Nogle steder er der stadig plads i nettet, men kun i begrænset omfang, og flere steder er kapaciteten så presset, at Energinet melder, at der ikke engang er plads til den almindelige stigning i elforbruget, uden at der først bliver skabt ny kapacitet. Her taler vi altså om helt almindeligt forbrug hos vores husholdninger, transporterhvervet og andre mindre erhverv. Det var baggrunden for, at Energinet i foråret satte tilslutninger til elnettet på pause. For der er behov for at få et overblik over kapaciteten og sikre, at nye store forbrugere, f.eks. datacentre, ikke bare lægger beslag på hele kapaciteten på bekostning af andre.

Mangel på plads i elnettet må ikke blive en bremseklods for klimahandling, som rigtig mange borgere her i Danmark jo efterspørger. Det kommer til at tage mange år at få vores elnet på ret kurs, men det skal jo ikke forhindre os i også at handle på den korte bane, og derfor gør vi det, som rigtig mange ordførere også har været heroppe at sige, nemlig at vi tager det første skridt, og det, vi kan gøre lige nu og her, er at vælge, hvordan vi bruger den kapacitet, vi har. Vi skal sikre, at der er strøm til borgerne, til hospitalerne, til forsvaret, til den grønne omstilling og til elektrificering af danske virksomheder. Derfor giver vi nu Energinet og netvirksomhederne muligheden for at prioritere, når de behandler anmodninger om at blive sluttet til elnettet. I særlige tilfælde skal de også kunne give afslag. For vi kan ikke have en situation, hvor nogle af de helt store forbrugere tager al pladsen. Det er ikke retfærdigt, og det er ikke fornuftigt. Med akutplanen sikrer vi, at vi får mest mulig klimahandling ud af de ressourcer, der er.