Tak for gode kommentarer og tilkendegivelser, og tak for at behandle et lovforslag, der jo både er teknisk og en udfasning, hvad der er lidt usædvanligt i et Folketing, meget sagligt og med nuancer. For jeg synes faktisk, det kræver nuancer at forholde sig til det her forslag. Med lovforslaget udfases en lovpligtig, men dyr forsikringsordning, som efter min opfattelse ikke virker efter hensigten, og som formentlig heller aldrig rigtig har gjort det. Ordningen blev for 18 år siden indført for at skabe mere forbrugerbeskyttelse for nybyggeri, og i dag står vi med en lovpligtig ordning, som ikke giver den sikkerhed, som den er skabt til at skabe.
Derudover er det en ordning, som selv forsikringsselskaber vælger fra. Der er jo således i dag kun ét forsikringsselskab, der udbyder forsikringen bredt. Samtidig er der flere eksempler på, at forbrugerne kommer direkte i klemme med ordningen. Fru Marie Brixtofte har været rigtig god til at fremhæve nogle af eksemplerne, både i talen i dag og også over for mig og mit ministerium, og det er jo på en eller anden måde skrækkeligt, hvis en ordning, der egentlig skal skabe tryghed for forbrugerne, er med til at skabe ulyksaligheder og gøre, at man ikke får den hjælp, som man troede man kunne få, og at man føler sig totalt i klemme. Når jeg har læst høringssvarene igennem, har jeg heller ikke kunnet se, at der er mange, der ubetinget mener, at ordningen virker, og jeg noterer mig, at både KL, SMVdanmark og Dansk Industri anbefaler en udfasning. Det er jo nogle forskellige parter, men som jeg tænker hver især oplever, at det her er en ordning, der er skabt i den bedste mening, men som er dyr, og som ikke virker efter hensigten, og det mener jeg vi skal tage alvorligt, særlig fordi et forsikringstilsagn samtidig er betingelsen for at opnå en byggetilladelse. Så det gør jo så, at der i dag, når det ikke virker, er byggerier, som ikke bliver til noget. Flere høringsparter og stort set alle, der har været på talerstolen i dag, peger jo så også fortsat på fokusset på forbrugerbeskyttelsen ved nybyggeri, når byggeskadeforsikringsordningen udfases. Det tager jeg meget alvorligt. Der er også hr. Lars Boje Mathiesen og andre, der er inde omkring det her med, om man ligesom kunne forlænge det. Der er jo noget principielt i det her: Skal man forlænge noget, der ikke virker? Skal man forlænge noget, der er voldsomt dyrt for erhvervslivet og således også for forbrugerne?
Der er regeringen i hvert fald kommet frem til, at fordi tiden er fremskreden, og fordi man ikke bare kan forlænge de to systemer, der understøtter ordningen – det vil kræve, at det ene kommer i udbud – så hælder vi altså til den model, at vi i stedet for at gennemføre et nyt udbud med åbne øjne siger, at det her var en lov, en ordning, som blev skabt i den allerbedste mening, men som reelt er fordyrende, langsommeliggørende, som kommunerne ikke ønsker, og som ikke hjælper forbrugerne på den måde, den skal, og at løsningen derfor må være, at vi sammen knytter bånd, at vi nedsætter en arbejdsgruppe, at vi får lavet et godt kommissorium, at vi får sat de parter sammen, som ved noget om det her, og at vi så forsøger at lave en ordning, som vi i fællesskab kan blive enige om. Det tror jeg ikke nødvendigvis bliver let.
For jeg tror, at der vil være forskellige politiske opfattelser af, hvad der vil være en god ordning. Det er nok også derfor, at den har fået lov at køre i 18 år. Omvendt synes jeg næsten også, det er lidt historisk, at der nu er, det lytter jeg mig frem til, et næsten enigt, hvis ikke enigt Folketing, som siger, at noget, der var skabt i den bedste intention – hvilket jeg er helt enig i med hr. Anders Storgaard i at det meste herinde er – men som ikke fungerer efter hensigten, selvfølgelig må udfases for at lempe byrder for erhvervslivet og for at sikre forbrugerbeskyttelsen. Men jeg tager det arbejdsgruppearbejde meget alvorligt, og jeg er også glad for, at jeg kan høre, at det gør partierne i det hele taget. Jeg synes, at det, hr. Anders Storgaard sagde, om, at en ordning, som er lovpligtig, jo altid skal stå mål med det krav, der følger, altså at det simpelt hen er for dyrt i forhold til det, man får ud af det, og at det er for voldsomt i forhold til det, man får ud af det, var er en god måde at beskrive det på. Så jeg vil sige tak for de mange ord, og jeg glæder mig til det videre samarbejde om det her forslag.