Hvad går lovforslaget ud på?
Lovforslaget lemper kriterierne for, hvornår staten efter ejerens anmodning skal overtage en hel ejendom, der berøres af et statsligt vej- eller jernbaneprojekt, og begrænser anlægsmyndighedernes adgang til at påklage afgørelser til ejerens fordel. Samtidig foretages konsekvensændringer i 77 love som følge af den samtidigt fremsatte nye ekspropriationsproceslov. Forslaget er en genfremsættelse af L 105 fra folketingsåret 2025-26, som bortfaldt ved folketingsvalget den 24. marts 2026.
Overtagelse af hele ejendomme ved de ordinære ekspropriationer
- Efter ny § 98, stk. 4, i lov om offentlige veje m.v. og ny § 30, stk. 6, i jernbaneloven skal en ejendom overtages i sin helhed efter ejerens anmodning, hvis den samlet set vurderes at blive særligt indgribende berørt.
- Der kan lægges vægt på gener for en beboelse (fx støj, vibrationer og dominans), det samlede værditab, eller at restejendommen bliver for lille eller uhensigtsmæssig.
- Bemærkningerne nævner som eksempel et værditab på 25 pct. af ejendommens værdi uden anlægget. Vurderingen foretages af anlægsmyndigheder, ekspropriationskommissioner, taksationsklagenævn og domstole.
Fremrykket overtagelse
- Efter ny § 45, stk. 1, i vejloven og ny § 33, stk. 1, i jernbaneloven kan en ejendom overtages før de ordinære ekspropriationer, når der er udsigt til, at den ved dem vil blive overtaget i sin helhed. Betingelserne om et "særligt tilfælde" og om, at ejendommen ikke kan sælges på normale vilkår, udgår.
- Realitetsbehandling kræver konkret bevillingsmæssig hjemmel (ny § 45, stk. 4, i vejloven og ny § 33, stk. 4, i jernbaneloven), som kan gives ved finanslov eller aktstykke. Det erstatter kriteriet om projektets "fornødne fasthed".











