Tak for ordet. Dette lovforslag handler jo helt overordnet om nogle forhold omkring patienters beskyttelse og rettigheder. Den første del handler om muligheden for at benytte sådan en stofvathandske hos inhabile patienter for at beskytte dem mod for eksempel at pille slanger ud. Det skal ske for at sikre behandlingen af patienten, hvor vedkommende er inhabil, f.eks. på grund af delirium. Det er kort sagt en god idé, og handsken vil jo ikke have nogen bivirkninger som sådan.
Jeg vil dvæle mere ved den anden del af forslaget, som handler om at undtage nogle behandlinger fra mundtligt samtykke. Det er en udhuling af patienternes rettigheder, og der er vi i Det Konservative Folkeparti lidt mere kritiske. Vi har derfor en række spørgsmål til lovforslaget.
Det ser jo meget besnærende ud at digitalisere. Men når man læser høringssvarene, bliver det klart, at denne del af loven vil modarbejde intentionerne i sundhedsreformen og umiddelbart øge ulighed. Det er der en række høringssvar der har peget på, og det har man så i ministeriet forsøgt at korrigere for, men desværre på en måde, hvor forslaget bidrager til utilsigtet at skabe en masse bureaukrati. Udfordringen er, at man gerne vil bruge de digitale muligheder, men det sker på bekostning af patienternes rettigheder.
Sagen handler i virkeligheden om, at nogle patienter, der henvises fra egen læge, særlig med ortopædkirurgiske lidelser, vil have bedre af et træningsforløb end af en konsultation på hospitalet. Her vil det være en fordel at tilbyde et digitalt træningsprogram. Det giver lægefagligt god mening. Men hvorfor skal det gå ud over patienters rettigheder? Hospitalerne kan da udarbejde det digitale forløb og lade egen læge kontrollere det. Det vil være en meget bedre løsning end lovgivning i denne sag. Så vi vil gerne foreslå, at denne del af lovforslaget tages ud, alternativt at det præciseres langt bedre, hvornår man kan smyge sig uden om samtykke.
Hvorfor er det, jeg synes, det her er så usmart? Kort sagt udhules patientrettighederne, og for at kompensere, så patienterne ikke skal komme i klemme, bliver det svært at være læge med det her forslag. For der kommer et meget stort krav til, at lægen på sygehuset har et ansvar for, at patienten har forstået det, som patienten ikke skal have forklaret ansigt til ansigt. Lægen på sygehuset får ansvaret for at behandle og følge en patient, hun ikke kommer til at møde, men skal sikre sig, at patienten har forstået den information, der ikke er givet. Det er da noget bøvl. Et digitalt tilbud om træning skal kunne følges op af egen læge. Er det blevet bedre, eller er det ikke? Og så må patienten henvises til sygehuset efterfølgende.
Det Konservative Folkeparti ønsker derfor uddybet meget konkret, hvornår og ved hvilke lidelser denne vigtige patientrettighed om mundtligt samtykke skal bortfalde. Vi ønsker loven præciseret med det antal tilstande, som loven kan bruges til, eller at det som minimum tilføjes, at undtagelsen alene gælder lidelser, der skal afhjælpes med træning i hjemmet, og hvor der findes et digitalt instruktionstilbud. Det må aldrig kunne bruges til operationer. Vi må ikke komme ud på den glidebane, og hvorfor må vi ikke det?
I bemærkningerne til lovforslaget har man nævnt hæmorider som eksempel. Det er en ufarlig, men træls endetarmslidelse. Her står der, at mundtligt samtykke kan fraviges for hæmoridelidelser, der er henvist til sygehus. Det vil de typisk være, når der skal tages stilling til mere indgribende behandling end i almen praksis, f.eks. en operation. Og som en læge, der selv har udført hæmorideoperationer, skal jeg gøre det helt klart: En operation kan afhjælpe en træls tilstand, men forholdene i området bliver aldrig som før sygdommen kom. Det er altså et delikat sted at have vedvarende bøvl, og generne efter operation kan også være trælse. Kære venner, hvem af jer ville bryde sig om at vågne op til noget, der aldrig bliver godt, et meget privat sted på kroppen uden at have taget stilling til det inden? Jeg ville som sundhedsperson finde det ubekvemt og urimeligt for patienten blot at få en app og ikke blive informeret om disse mulige udfordringer mundtligt ansigt til ansigt forud for operationen med mulighed for at stille spørgsmål. Så nej tak herfra til den glidebane.
Der er brug for en krystalklar præcisering af loven eller endnu bedre at lade loven være, som den er, og lade regioner og almen praksis lave en model for digitale tilbud for nedsunken forfod uden at lade den nedsunkne forfod spille hasard med patienternes rettigheder.
Den tredje del af lovforslaget er tilskud til medicin, og den fjerde er en ændring af tandteknikernes uddannelse. Det skal jeg så undlade at gøre meget mere ud af, for det kan vi bakke op om.
Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslagets hovedlinjer, men vi har som sagt en række spørgsmål og bekymringer vedrørende punkt 2, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen og håber at få gode svar på dem der. Afslutningsvis skal jeg hilse fra Danmarksdemokraterne og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak.