Tak for det, og også tak til ordførerne for en, synes jeg, meget positiv modtagelse af det lovforslag, som vi førstebehandler i dag, og som jo netop har til formål at styrke indsatsen mod parallelsamfund og negativ social kontrol. Når jeg på regeringens vegne fremsætter det her forslag, er det, fordi vi ikke vil acceptere, at forstokkede sociale normer og såkaldt æreskultur begrænser mennesker i at leve frie liv, og fordi vi ønsker at passe godt på sammenhængskraften i det danske samfund.
Med lovforslaget vil regeringen for det første kriminalisere mæglingsråd. Der er set eksempler på selvbestaltede mæglingsråd, hvor der mægles mellem to eller flere parter om håndteringen af strafbare forhold uden for det etablerede strafferetlige system. I pressen har der været konkrete historier om bl.a. blodpengeforhandlinger i en moské i København. Når man spørger ude ved politikredsene, har man også set, at der er udfordringer på det her område. Det er grundlæggende dybt problematisk. For det her handler helt i sin kerne om, om der skal gælde den samme lov og de samme regler for alle i det her land eller ej, og om det, når de regler skal udmøntes og straf skal tildeles, så er ved en domstol eller det er ved et mæglingsråd. Der er én lovgivning i Danmark. Der er domstolene, som vi kender dem, og det er sådan, det skal være. Selvbestaltede mæglingsråd hører ingen steder hjemme i Danmark. De besværliggør i øvrigt også myndighedernes arbejde med at opklare strafbare forhold, og de underminerer grundlæggende vores demokratiske samfundsinstitutioner. Det siger sig selv, at de her mæglingsråd ingen retssikkerhed giver for de mennesker, som de prøver at bestemme over. Den retssikkerhed kan de kun få ved de danske domstole. Vi accepterer ikke lovløse tilstande, ikke i noget hjørne, ikke i nogen bydel og ikke i noget kvarter. Der skal være én lovgivning i Danmark, og der er de danske domstole til at håndhæve den. Med andre ord: Vi tolererer ikke parallelsamfund, hvor dansk lov og ret er sat ud af kraft. En imam skal ikke bestemme, hvad straffen skal være, hvis en mand slår sin kone og sine børn, og en konflikt mellem to bandemedlemmer skal ikke afgøres med blodpenge. Derfor vil vi kriminalisere mæglingsråd.
For det andet vil regeringen med lovforslaget gøre det til en strafskærpende omstændighed, hvis en forbrydelse helt eller delvis bliver begået med et såkaldt æresrelateret motiv. Det er et forslag, som bl.a. har baggrund i Kommissionen for den glemte kvindekamp. Kommissionen har haft til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan piger og kvinder fra indvandrermiljøer bedre kan understøttes i at bestemme over deres egne liv. I dag bliver det i visse tilfælde anset for en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse har et æresrelateret motiv. Med lovforslaget skrives det udtrykkeligt ind i straffeloven, så det fremover og pr. definition vil være en skærpende omstændighed. Det er en vigtig ændring. Det vil være en vigtig beslutning.
De her forbrydelser går værst ud over det direkte offer for forbrydelsen, men det rækker længere end det. Det kan også skræmme en større kreds af mennesker til at leve efter nogle normer, som de ikke ønsker, men som de ikke tør afvige fra. På den måde er de her forbrydelser langt bredere funderet end i forhold til den enkelte. Her har vi som samfund en pligt til at stå op og forsvare ikke mindst de unge piger og kvinder, som bliver ofre for det, der sker derude i dag. Det er det, den her lov handler om. Vi vil slå hårdere ned. En bror skal ikke overfalde sin søster, fordi hun vælger at få en dansk kæreste, og en far skal ikke begå vold mod sin søn, fordi han vælger at forlade en bestemt religion, længere er den i virkeligheden ikke, men der er brug for, at vi som samfund sætter grænser, sætter ind og sætter handling bag.
Intet menneske ejes af en religion eller en gruppe eller af sin kulturelle baggrund. I et frit samfund som det danske skal man kunne tænke, handle og leve frit og tro på det, man vil, eller lade være med at tro på noget som helst uanset baggrund.
For det tredje vil vi med lovforslaget udvide det gældende tildækningsforbud til også at gælde på uddannelsessteder. I dag gælder forbuddet alene på offentlige steder og dermed som udgangspunkt ikke på uddannelsessteder. Det ønsker vi at lave om på, så man heller ikke kan iføre sig eksempelvis burka i skolen eller på universitetet. Også det forslag har baggrund i en anbefaling fra Kommissionen for den glemte kvindekamp. Kommissionen nævner bl.a., at et forbud skal sikre, at ledelserne på landets uddannelsesinstitutioner har konkret lovgivning at henholde sig til, hvis de oplever udfordringer med personer, der bærer beklædningsgenstande, som skjuler ansigtet.
Nogle vil mene, at det skal vi overlade til uddannelsesinstitutionerne selv at beslutte. Jeg synes, at vi skal tage ansvaret på os. Jeg synes, vi skal sige, at det er noget, vi som samfund ikke vil acceptere, og derfor laver vi lovgivning, der gør, at man på den enkelte uddannelsesinstitution med loven i hånden kan sætte ind, og at det i øvrigt ikke er tilfældigt, efter hvad det er for en skole eller uddannelsesinstitution, man går på, om man får den beskyttelse som ungt menneske. Derfor – derfor – er det her så vigtigt. Vi sender et klart signal om, at vi ikke vil acceptere negativ social kontrol på vores uddannelsessteder, og er dermed også med til at fastholde en sammenhængskraft og fællesskab og nogle værdier, som er så afgørende vigtige for vores samfund.
Det her lovforslag skal ses i forlængelse af en lang række initiativer, som den tidligere regering allerede har iværksat på området. Eksempelvis lancerede regeringen 22 initiativer under overskriften »Et frit liv i Danmark – regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol«. Initiativerne har bl.a. fokus på parallelle retspraksisser, ofre for negativ social kontrol samt børn og unge i skole- og uddannelsessystemet. Med den forrige flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden etablerede den daværende regering tværfaglige specialiserede teams i alle politikredse til sager om bl.a. vold i nære relationer og æresrelaterede forbrydelser. Med den seneste flerårsaftale styrker vi de specialiserede teams, ligesom der gennemføres et serviceeftersyn af politiets redskaber til forebyggelse af bl.a. æresrelaterede forbrydelser. Det er blot nogle af de initiativer, der er iværksat. Med dette lovforslag styrker vi indsatsen yderligere.
Det her er vigtigt. Det her handler om, hvordan vi vil være som samfund. Det her handler om, hvordan vi står vagt om vores værdier og passer på dem, som har brug for, at vi hjælper dem i en situation, hvor andre vil underlægge dem middelalderlige regler og normer. Sådan skal det ikke være i Danmark. Det er derfor, det her lovforslag er så vigtigt.