Om gennemførsel af en række initiativer for at forhindre misbrug af studieophold m.v.

Tak for det, formand. Danmark skal være et attraktivt land for dygtige udenlandske studerende. Det er godt for vores universiteter, for vores studiemiljøer og for Danmark. Men en studieplads i Danmark skal først og fremmest være en studieplads; den skal ikke være en bagvej til det danske arbejdsmarked.

Det handler ikke kun om vores uddannelsessystem, det handler også om vores arbejdsmarked. For det danske arbejdsmarked bygger på ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Hvis studieophold i praksis bliver brugt som en adgang til Danmark for først og fremmest at tage ufaglært arbejde, risikerer det at presse løn- og arbejdsvilkår i brancher, hvor der i forvejen kan være udfordringer, og det skal vores uddannelsessystem selvfølgelig ikke bidrage til.

Vi har set en markant stigning i antallet af studerende fra bestemte tredjelande på bl.a. universiteternes kandidatuddannelser, og det er sket på meget kort tid. Samtidig ser vi højere frafald, udfordringer med det faglige og sproglige niveau – ja, nogle kan ikke engang engelsk – og en større tilknytning til især ufaglært arbejde. Når de ting optræder samtidig, er der grund til at reagere, og her har uddannelsesinstitutionerne også selv et ansvar.

Vi kan lave regler herinde på Christiansborg, men institutionerne optager de studerende og møder dem i hverdagen, og derfor må vi også forvente, at de reagerer, hvis de oplever systematiske problemer med eksempelvis manglende studieaktivitet, meget høje frafald eller studerende, som ikke har de nødvendige faglige eller sproglige forudsætninger. Det ansvar kan ikke alene placeres hos myndigheder eller løses med ny lovgivning, som vi behandler her i Folketinget. Uddannelsesinstitutionerne har også et ansvar for at passe på kvaliteten af deres egne uddannelser.

Med lovforslaget her indføres der bl.a. mulighed for studiestartsprøver, skærpede krav til studieaktivitet og bedre kontrol af dokumentation. Der bliver også mulighed for at afvise ansøgere i en periode ved snyd. Samtidig ændres reglerne for medfølgende familie for visse studerende. Og jobsøgningsopholdet forkortes fra 3 år til 1 år.

Lovforslaget indeholder derudover også nogle ændringer som opfølgninger på universitetsreformen. Det gælder bl.a. adgangen til ph.d.-uddannelser efter de nye kandidatuddannelser, ret til SPS på erhvervskandidatuddannelser og en fremrykning af muligheden for su på heltidsdelen for visse erhvervskandidatuddannelser.

Danmark skal fortsat være åbent for internationale studerende, som kommer hertil for at uddanne sig, men vi skal ikke være naive over for misbrug. Vi skal passe på kvaliteten af vores uddannelser, og vi skal forvente, at uddannelsesinstitutionerne selv tager et ansvar. Og vi skal ikke acceptere, at vores uddannelsessystem på nogen måde bliver brugt til at undergrave danske løn- og arbejdsvilkår.

Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak for ordet. Lovforslaget her favner tre dele. Først adresserer lovforslaget den udfordring, der desværre har været med misbrug af studieophold til arbejdsmigration, hvor vi pludselig så en påfaldende voldsom stigning i optaget af udenlandske studerende fra visse tredjelande.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i SF er positivt indstillede over for internationale studerende, og de bidrager i høj grad til vores samfund. Vi hilser altid engagerede internationale studerende velkommen, uanset hvor de kommer fra.

Samtidig er det også helt afgørende for vores uddannelsessystem og arbejdsmarked, at ordninger, som er lavet til studieophold, reelt bruges til studieophold og ikke som en genvej til ufaglærte jobs, hvor der ellers ikke ville have været adgang til Danmark gennem arbejdsmarkedsordninger. Det er langtfra intentionen med ordningen med studieophold, og det udfordrer det danske arbejdsmarked og fører til social dumping, da mange af de udenlandske studerende går til en alt for lav løn og har urimelige arbejdsvilkår.

Derfor tager vi med lovforslaget en række initiativer i forhold til kontrol af dokumenter og niveau, skærpede krav til studieaktivitet samt højere gebyrer og deltagerbetaling for visse udenlandske studerende. Ligeledes vil visse udenlandske studerende fremadrettet ikke kunne medtage deres familie, og jobsøgningsopholdet, der i dag gives til udlændinge, der afslutter visse danske uddannelser, forkortes fra 3 til 1 år.

Derudover følger lovforslaget op på universitetsaftalen. Det gælder dels Kandidatudvalgets anbefalinger i forhold til adgang til ph.d.-uddannelser. Dimittender med en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point får direkte adgang til en ph.d.-uddannelse, men det enkelte universitet kan vælge at udbyde et forskningsforberedende forløb for ansøgere med en kandidatuddannelse på mindre end 120 ECTS-point.

Sidst, men ikke mindst, handler lovforslaget om retten til SPS-støtte for studerende på en erhvervskandidatuddannelse. Derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg er med til at behandle det her lovforslag i dag, min første dag på talerstolen, for det har været en vigtig sag for SF. Den specialpædagogiske støtte er nemlig vigtig, fordi den er med til at skabe et mere lige uddannelsessystem med lige muligheder. Det giver studerende med funktionsnedsættelser som f.eks. ordblindhed, autisme eller adhd adgang til støtte under uddannelse og dermed mulighed for at tage en uddannelse på mere eller mindre lige fod med andre studerende.

Tak for ordet, formand. Mange udenlandske studerende kommer til Danmark for at studere og dygtiggøre sig. De kommer med en ambition om at gennemføre en universitetsuddannelse og efterfølgende bruge deres nye viden på arbejdsmarkedet. Det er studerende, der bidrager til vores uddannelser og stærke internationale studiemiljøer. De bringer nye perspektiver og indsigter med sig, og det kan blive en stor gevinst for danske virksomheder, der har brug for dygtige og kvalificerede medarbejdere.

Det er dog ikke dem, vi taler om i dag, for dem, der kommer hertil for at studere og bidrage til samfundet, skal vi selvfølgelig byde velkommen. Dem, som agter at misbruge vores system, vil der aldrig være plads til. Det har vist sig, at studerende fra tredjelande, bl.a. Bangladesh, bruger studieophold som en bagdør til det danske arbejdsmarked frem for reelt at komme hertil for at studere. Når en bagdør bliver misbrugt, er der kun én ting at gøre, og det er at lukke den med det samme.

Det siger jo sig selv, for er man villig til at udnytte vores gæstfrihed, omgå reglerne og misbruge et system, der er skabt til uddannelse, så har man misforstået præmissen for overhovedet at være her. Når mennesker kommer hertil på et falsk grundlag for at studere – i citationstegn – rammer det ikke nødvendigvis kun universiteterne. Hvis de tager familien med, mærker vi det også i vores skoler, i vores daginstitutioner og i vores lokalsamfund. Det lægger pres på vores velfærd og udfordrer sammenhængskraften.

Når man kommer til Danmark på studieophold, er det først og fremmest for at studere. Det er et midlertidigt ophold, og derfor er det også kun rimeligt, at familien bliver derhjemme. Derfor er jeg også glad for, at regeringen i dag fremsætter det lovforslag, som den tidligere SVM-regering tog initiativ til, så vi kan få stoppet den her udvikling, bl.a. ved at indføre studiestartsprøver, krav til studieaktivitet og strammere regler for familiesammenføring og så en højere deltagerbetaling. Det er alle sammen greb, som Venstre kun kan bakke op om. Derfor støtter Venstre lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for ordet, formand. Dansk Folkeparti kan grundlæggende støtte intentionen bag en række af forslagene i L 21. Det er selvfølgelig ikke meningen, at en studieopholdstilladelse skal fungere som arbejdsmigration, særlig når det ofte er ufaglært arbejde. Derfor er det positivt, at universiteterne med lovforslaget får bedre mulighed for at kontrollere dokumentation, stille krav om studiestartsprøver og skærpe kravet til studieaktiviteten, så personer, der ikke følger deres uddannelse, hurtigt kan udskrives. Derudover er det positivt, at familiesammenføringen ikke længere vil være udgangspunktet med en studieopholdstilladelse.

Vi ser positivt på, at jobsøgningsophold efter endt uddannelse forkortes fra 3 år til 1 år, men så det gerne være kortere.

Regeringen beskriver selv, at der blandt visse grupper af de udenlandske studerende er højere frafald og problemer med det faglige og sproglige niveau, og at nogle arbejder meget, samtidig med at de ikke passer deres studie. Regeringen erkender selv risikoen for, at studieopholdsordningen bliver brugt som en nem vej til Danmark. Når det er problemet, står det tydeligt, at forslaget behandler symptomer og ikke det underliggende problem. Det underliggende problem er, at udenlandske statsborgere får adgang til danske ydelser.

Mennesker fra tredjeverdenslande har enorme incitamenter for at komme til Danmark. De her mennesker kommer fra lande, hvor det velfærdssystem, vi tager for givet, ikke eksisterer. Adgang til sundhedsvæsen, sociale ydelser osv. eksisterer mere eller mindre ikke i deres hjemland. Derfor er det en god mulighed for dem at komme til Danmark på en studieopholdsordning, selv om de ikke har en intention om at studere. Adgangsbilletten til det danske velfærdssystem er incitamentet for mange, ikke en uddannelse.

I Dansk Folkeparti mener vi, ydelser skal være forbeholdt danske statsborgere. Det er vores samfundsmodel bygget op på. Hvorfor skal skatteydere betale su til udenlandske statsborgere i Danmark? Når udenlandske statsborgere, der ikke er en samfundsøkonomisk gevinst, får retten til danske velfærdsydelser, lægger det et pres på vores offentlige finanser, eksempelvis i form af ekstra udgifter til su. Det samme gør sig gældende i velfærd. Det kunne f.eks. være i relation til sundhedsvæsenet, hvor der lægges et ekstra unødigt pres i forhold til udlændinge. Hvis de ikke er en samfundsøkonomisk gevinst, kan det aldrig være i Danmarks interesse at give dem ophold i Danmark. Derfor bør vi stille højere krav til, at udenlandske statsborgere kan dokumentere, at de vil være en samfundsøkonomisk gevinst, før vi tillader dem ophold i Danmark. Det er langtfra tilfældet ved den nuværende studieopholdsordning i forhold til tredjeverdenslande.

Tak, formand. Tak for ordet endnu en gang. Det er nemlig helt korrekt og bør forhåbentlig være ud over enhver tvivl for de fleste, at Danmark fortsat bør være et attraktivt land for dygtige udenlandske studerende at komme til. Men ligeledes bør det også være ud over enhver tvivl for langt de fleste, at kommer man til Danmark og studerer, så er det netop det, man gør. Derfor kan Liberal Alliance med glæde støtte lovforslaget, som jo efter vores mening styrker muligheden for at holde trit med dokumentation og stiller krav til reel studieaktivitet og også muliggør, at man i fremtiden på en mere proaktiv måde kan håndtere eventuelt snyd og misbrug af vores system, som vi jo desværre har set det tidligere. Herudover kan vi også støtte de justeringer, der bl.a. handler om specialpædagogisk støtte til de studerende på erhvervskandidatuddannelserne.

Alt i alt er det et rigtig fint lovforslag, som vi som sagt med glæde støtter, da det lukker nogle kritiske huller i vores system. Tak.

Mange tak, formand. Nærværende lovforslag er en ændring af universitetsloven og udlændingeloven, og det har til formål at forhindre misbrug af opholdsreglerne for udenlandske studerende. Det giver selvfølgelig ikke mening at snyde sig til ophold som studerende, når man reelt ikke ønsker at studere. Når man så hermed ikke opfylder betingelserne for udlændingelovens erhvervsordninger, skal man ikke længere kunne foretage en genvej som falsk studerende.

Der er flere initiativer, og jeg vil særlig nævne nyt studieaktivitetskrav for udenlandske selvbetalere og afskæring af mulighed for at medbringe familiemedlemmer for studerende fra tredjelande. Vi er samtidig meget opmærksomme på, at danske virksomheder er i skarp konkurrence med andre lande om at tiltrække arbejdskraft. Det er derfor et opmærksomhedspunkt, at reelle internationale studerende indebærer et kæmpe potentiale for Danmark. I den forbindelse er det er værd at bemærke, at lovforslaget ikke ændrer på, at reelle studerende fra udlandet stadig kan studere i Danmark, og at lovforslaget heller ikke ændrer reglerne for EU-studerende. Det var ordene. Tak.

Tak for det. Når man kommer til Danmark på en studieopholdstilladelse, skal man selvfølgelig også være her for at studere. Det burde være ret enkelt, og det er også udgangspunktet for det lovforslag, som vi behandler i dag. For vi har nogle gode ordninger, som giver udenlandske studerende mulighed for at komme til Danmark og tage en uddannelse, og det er vi i Det Konservative Folkeparti grundlæggende positive over for. Men vi skal samtidig være sikre på, at ordningen bliver brugt efter hensigten. Vi skal ikke have et system, hvor studieophold i praksis bliver brugt som en genvej til at få adgang til det danske arbejdsmarked eller andre muligheder for ophold i Danmark.

Derfor synes vi, der er flere rigtig gode elementer i det her lovforslag. Bl.a. lægges der op til studiestartsprøver for visse udenlandske studerende. Det synes vi giver god mening. Hvis man kommer til Danmark for at tage en uddannelse, skal man også kunne vise, at man er kommet i gang med den. Der bliver også stillet skærpede krav til studieaktiviteten for visse udenlandske studerende. Igen handler det egentlig om noget ret enkelt. For hvis man har fået opholdstilladelse, på baggrund af at man skal studere, ja, så skal man også være aktiv studerende.

Derudover kommer der krav om verificerede dokumenter ved optagelse. Uddannelsesinstitutionerne får bedre muligheder for at reagere, hvis der bliver brugt falske eller urigtige oplysninger. Det synes vi grundlæggende også er fornuftigt. Lovforslaget indeholder også ændringer på udlændingeområdet, bl.a. i forhold til mulighederne for medfølgende familie for visse udenlandske studerende og reglerne om jobsøgning efter endt uddannelse.

Det er samlet set ændringer, som skal være med til at begrænse risikoen for, at studieordningen bliver brugt til noget andet end det, den grundlæggende er tiltænkt, og det er vi positive over for. For vi vil gerne have udenlandske studerende til Danmark. Vi vil gerne have, at dygtige mennesker kommer hertil, tager en uddannelse og bliver en del af vores uddannelsesmiljøer, men det skal selvfølgelig foregå efter reglerne. Hvis man forsøger at snyde sig igennem systemet eller bruge et studieophold som en måde at få adgang til det danske arbejdsmarked på, ja, så skal vi have mulighed for at reagere. Det er i virkeligheden det, vi synes er det gode ved det her lovforslag. Det handler ikke om at lukke døren for udenlandske studerende. Det handler om at sikre, at ordningen bliver brugt, som den også er tiltænkt. Derfor ser vi positivt på lovforslaget, og Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Mange tak. Det her lovforslag er jo fremsat på en ret alvorlig baggrund, for lige pludselig stod det klart, at det næsten væltede ind over grænserne, skulle jeg til at sige, med mennesker, bl.a. fra Bangladesh, som blev optaget på danske universiteter. F.eks. oplevede SDU en stigning på 300 pct. i antallet af studerende fra Bangladesh – 300 pct.! Det er jo helt vildt. Samtidig kunne man konstatere på flere universiteter, at der var problemer med fravær, dårlige sproglige kompetencer og manglende akademiske kompetencer, og så stiller man selvfølgelig sig selv det undrende spørgsmål: Er de her egentlig, fordi de gerne vil uddanne sig, tage en uddannelse, eller er de her af andre årsager? Jeg tror, det står klart for os alle, der er her i salen i dag, at det her har bundet i, at man ville snyde sig ind på det danske arbejdsmarked. Og hvis der er noget, der ikke er i orden, så er det, at man udnytter det danske uddannelsessystem for at komme hertil med sin familie og så tage ufaglært arbejde. Sådan fungerer det ikke. Det er et misbrug af vores uddannelsessystem, som selvfølgelig skal stoppes. Derfor har vi fra Danmarksdemokraternes side fra starten af været dybt optaget af, at der skulle komme reelle stramninger, og at det skulle ske hurtigt. Lovforslaget her, som vi behandler, nåede vi ikke at færdigbehandle inden folketingsvalget. Det var i vores øjne ganske ærgerligt, men det er da så glædeligt, at det kommer på, lige så snart det er, at vi her i Folketinget kunne mødes igen her i august måned, sådan at forslaget hurtigst muligt kan træde i kraft.

Noget af det, som lovforslaget indeholder, er, at visse udenlandske studerende altså ikke længere kan tage medfølgende familie med til Danmark, og så, at jobsøgningsopholdet, som i dag gives til udlændinge, der afslutter visse danske uddannelser, afkortes fra 3 år til 1 år. Det er væsentligt. Det er også væsentligt, at universiteterne kan tilrettelægge en studiestartsprøve for visse udenlandske studerende for lige at teste dem og afklare, om de lever op til de kompetencer, som vi forventer af dem. Det er også positivt med lovforslaget her, at der kan fastsættes nogle særlige krav til deres studieaktivitet, men også, at man kan træffe afgørelse på baggrund af nogle verificerede dokumenter.

Tak for det, formand. Det er vist ingen hemmelighed, at både jeg personligt og vi som parti i Radikale Venstre er meget glade for studerende generelt set og også udenlandske studerende, som er en gevinst for Danmark og for vores uddannelsesinstitutioner. Alle vi, der har brugt flere år, en del af vores liv, på uddannelsinstitutioner, ved, at det er en gevinst at være et sted, hvor der er forskellige baggrunde, forskellige mennesker og forskellige vinkler på det, vi sidder og diskuterer. Så det er en god ting at have udenlandske studerende.

Det er så heller ikke nogen hemmelighed, at vi for et års tid siden havde en større debat om det, der blev kaldt for Bangladeshsagen, hvor der var studerende, på papiret, der kom til Danmark for at lave alt muligt andet end at studere. De af os, der deltog i den debat, må nok også erkende, at det ikke altid var sådan, at den var fuldstændig præget af fakta, og nogle gange kom den også lidt ud af proportioner, men der var et problem, nemlig at der var personer, som kom til Danmark under påskud af at være studerende og brugte det som en adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Det har aldrig været hensigten med det, og derfor skal der også rettes op på de huller, der var i lovgivningen.

Vi kan også se, at de fra universiteternes side har manglet nogle værktøjer til rent faktisk at tage hånd om det. Det bliver der rettet op på her i forhold til at kunne stille krav til dokumentation i forhold til adgangsprøver og i forhold til at kunne følge op på personer, der beviseligt har snydt tidligere, altså værktøjer, som de gerne vil have ude på institutionerne, men som de ikke har haft mulighed for at benytte sig af. Det bliver der rettet op på nu med lovforslaget her, og det er positivt. For det giver kun mening at have studerende, hvis de rent faktisk er studieaktive og har lyst til at bidrage og er der for at studere. Så det er vi i Radikale Venstre glade for at der bliver rettet op på her, fordi det samtidig er sådan, som flere af mine kolleger fra bl.a. Liberal Alliance, Konservative og Venstre har sagt, at det er en god ting at have udenlandske studerende, så længe de rent faktisk er studerende.

Tak for det, formand, og især tak til Folketingets partier både for den brede støtte til lovforslaget her, men i virkeligheden også, synes jeg, for en meget nuanceret tilgang til det her spørgsmål, hvor der er en bred anerkendelse, som jeg deler, af, at internationale studerende er et gode for Danmark. De bidrager til internationale studiemiljøer, og måske kan danske studerende lære noget af dem og få nogle perspektiver, som man ikke ellers ville få. Danske virksomheder er også utrolig glade for dem, fordi det udvider det rekrutteringsgrundlag, som i forvejen er lidt snævert. Der er også et tredje aspekt i det i de her tider, hvor demografien udfordres, for det betyder så også, at der er dele af landet, hvor det kan være svært at have et studentergrundlag, der er robust nok, hvis det alene skal bero på de studerende, der bor i lokalområdet. Man kan f.eks. kigge til Sønderborg og SDU. Hvis ikke man på SDU i Sønderborg havde mulighed for at oprette studiepladser på engelsk og optage studerende – det er så primært europæiske studerende – på ingeniøruddannelserne dér, som jeg ved at både Danfoss og LINAK er glade for, så ville man formentlig slet ikke kunne uddanne ingeniører i Sønderborg. Så tak for den brede anerkendelse af, at internationale studerende er til gavn for Danmark. Det er jeg meget enig i.

Så er det klart, at der sjældent er en gruppe, som er homogen, og som flere har sagt, blev vi sidste år opmærksom på, at der var nogle ret alvorlige problemer, også inden for adfærden af internationale studerende. Kort resumeret gik det vel ud på, at der var en gruppe, som var kommet hertil uden de akademiske niveauer, som det kræver at tage en videregående uddannelse i Danmark, og uden det sproglige niveau, som det kræver at tage en videregående uddannelse i Danmark – det er jo så dem, der hedder selvbetalere, og derfor er det også forkert, når nogle siger, at det vel også er de offentlige kasser, der betaler for dem, for selvbetalere modtager ikke su, og de finansierer i øvrigt selv deres uddannelse – og der dannede sig, da vi dykkede ned i det, også et billede af, at intentionen med at komme hertil for nogles vedkommende faktisk ikke rigtig handlede om at studere, men at det handlede om at få en adgang til et arbejdsmarked her, og det går selvfølgelig ikke.