Tak for det, formand. Jeg vil starte det samme sted som ordføreren for Danmarksdemokraterne, som, synes jeg, meget, meget fint sagde stort tillykke med jomfrutalen til dem af jer, som har holdt den i dag. Godt gået! Det er en stor begivenhed i et ethvert folketingsmedlems liv, så varmt tillykke med det.
Så kan vi gå videre til lovforslaget, og debatten her har jo båret præg af både det, der står i lovforslaget, men i høj grad også af det, der ikke står. Hvis vi nu tager det første først, vil jeg sige tak til, som jeg lyttede mig til, alle Folketingets partier, i hvert fald dem, der har taget ordet under behandlingen her, for opbakningen til at flytte den administrative opgave med udbetaling af su fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og til Udbetaling Danmark. Det er de rigtig dygtige til. Der er en it-fremtidssikring og robusthed i det, som forhåbentlig bliver både mere fremtidssikret, men som også sikrer en mere effektiv og ensartet udbetalingspraksis. Så det er rigtig godt.
Så er jeg enig med dem af jer, som har rejst spørgsmålet om ordentlig vejledning af de studerende, både det, der foregår ude på den enkelte uddannelsesinstitution, og også det, der foregår hos de su-udbetalende myndigheder, i forhold til at den vejledning selvfølgelig skal være mindst præcis lige så god og nær og vedkommende, som den er i dag. Så det kommer vi selvfølgelig til i fællesskab at holde øje med også bliver tilfældet i forlængelse af den intention, som jeg fornemmer at vi deler. Så langt, så godt.
Så er der så de dele, som ikke står i lovforslaget. Og det er jo rigtigt, at der er to elementer. Det ene handler om noget, som er på en meget kedelig baggrund, nemlig den, at krigen i Ukraine stadig væk pågår, og derfor er der stadig væk behov for at kunne suspendere udbetaling af su eller godkendelse af uddannelse som værende su-berettiget til studier i Rusland og Belarus som et led i de sanktioner, den vestlige verden har vedtaget mod Rusland og Belarus som følge af krigen. Det skal vi stadig væk fastholde, og det bliver fremsat i oktober, når Folketinget tager hul på arbejdet for alvor, og i det nye folketingsår bliver det fremsat igen.
Så er der så den anden del, som jeg har lyttet mig til giver anledning til en del undren over, hvorfor i alverden det her med en forhøjelse af su-fribeløbet dog er pillet ud af lovforslaget. Og det er helt fair, at man undrer sig. Det forstår jeg sådan set godt. Men det at undre sig giver jo ikke nødvendigvis anledning til, at så drager man bare sine egne konklusioner, altså at så er det nok regeringen, der løber fra en aftale, og så vil man ikke forhøje su-fribeløbet alligevel. Det er jo en temperamentssag, hvordan man drager sine politiske konklusioner og kommunikerer om dem, men en undren er jo ikke nødvendigvis en adgangsbillet til bare at drage sine egne konklusioner.
Så lad mig så bare her berolige alle om, at den aftale, vi har indgået, og det gjorde vi i sidste regeringsperiode, om at forhøje su-fribeløbet for nogle studerende står vi selvfølgelig ved. Det bliver fremsat i oktober, når Folketinget samles om et nyt år. Og når det ikke er taget med her, er det, fordi regeringen har lavet den aftale med Folketinget, at de lovbehandlinger, som vi skulle have sådan lidt uden for nummer her i august og altså bebyrde Folketinget med, skulle være sager, som har en hastende karakter. Og hverken den ene eller den anden del af det oprindelige lovforslag, som er pillet ud her, ændrer nogen karakter i forhold til ikrafttræden, og altså får det præcis nul konsekvens for borgerne, i forhold til om det vil blive behandlet her nu eller om 2 måneder.
Derfor synes jeg, at det ordentlige var at tage dem ud nu, og så kan vi diskutere det, når folketingsåret er gået i gang, af respekt for at det er en lidt særlig situation, at en regering bebyrder Folketinget med at have lovbehandlinger om det ene og det andet og det tredje i august måned. Tak.