Om forhøjelse af rykkergebyr ved told- og skatteforvaltningens opkrævning af visse skatter og afgifter m.v.

Tak, formand. Lovforslag nr. L 8 rummer tre konkrete ændringer. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 102, der nåede at blive førstebehandlet, men bortfaldt som følge af folketingsvalget. Det handler om finansiering af flerårsaftalen om skattevæsenets økonomi for 2023-2027 ved at hæve rykkergebyret ved for sen betaling af visse skatter og afgifter fra 65 til 160 kr. Derudover vil vi med lovforslaget hæve bagatelgrænsen for rykning af virksomheder, der allerede har gæld under inddrivelse, fra 100 til 200 kr., og vi vil til sidst sikre, at overflødige regler om rykkergebyr bliver ophævet.

I 1992 blev jeg far til min ældste søn, og der købte jeg i øvrigt også min første ejendom. Sjovt nok blev det nuværende gebyr også fastsat i 1992. Rykkergebyret har altså været på 65 kr. i 34 år, mens både lønninger og priser er steget. Derfor er gebyrets virkning blevet mindre. Et rykkergebyr skal give et reelt incitament til at betale skatter og afgifter til tiden. Reglen er jo ret enkel: Betaler man til tiden, får man ikke et gebyr. For borgere kan gebyret bl.a. komme i forbindelse med for sen betaling af grøn ejerafgift eller registreringsafgift. For virksomheder kan det være ved for sen betaling af eksempelvis moms og selskabsskat.

I perioden fra 2020 til 2024 blev godt 400.000 borgere og mellem 140.000 og 230.000 virksomheder hvert år pålagt rykkergebyr. De 160 kr. er et rimeligt og forståeligt niveau. Beløbet er fastsat med udgangspunkt i lønudviklingen fra 1992 til 2026 og kommer dermed op på et tidssvarende niveau. Det ligger samtidig tæt på Gældsstyrelsens rykkergebyr på 140 kr. for gæld, der allerede er under inddrivelse. Der lægges ikke op til en automatisk regulering fremover, men vi skal heller ikke vente i endnu 34 år, før vi ser på beløbet igen.

Der skal også være sund fornuft, når gælden er meget lille. I dag er der en praksis om, at virksomheder, som allerede har gæld under inddrivelse, først rykkes, når den nye gæld er over 100 kr. Med lovforslaget bliver grænsen gjort klar og tydelig i loven og hævet til 200 kr., fordi rykkergebyret også fremover er 160 kr. Det giver en mere rimelig sammenhæng mellem gebyrets størrelse og den gæld, der rykkes for.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Det her lovforslag nåede også at blive førstebehandlet i den tidligere samling før valget, og ligesom dengang er jeg stolt af, at SF er med i flerårsaftalen om skattevæsenets økonomi. Det er en aftale, som har stor betydning, og hvor en lang række partier tog ansvar for, at driften af hele skattevæsenet også fremover vil fungere, og at vi ikke risikerer at ende i skandaler, der ligner nogle af dem, vi tidligere har set.

For SF er det vigtigt, at vi sikrer finansieringen af vores skattevæsen, fordi skattevæsenet er hele forudsætningen for, at vi har penge til at finansiere alt det andet, vi gerne vil. Derfor er det også fint, at vi i dag står med et lovforslag, hvor vi skal sikre den resterende finansiering til den aftale.

Jeg er glad for, at vi blandt aftalepartierne er blevet enige om at finde pengene ved at opjustere et rykkergebyr på for sen betaling af visse skatter og afgifter. Det er et rykkergebyr, der blev fastsat i 1992; det er 3 år før min fødsel, og det er dermed ikke blevet prisreguleret i hele min levetid. Det betyder, at inflationen reelt har udhulet den reelle værdi af rykkergebyret, og derfor støtter SF, at det opjusteres til 2026-niveau. Det indebærer konkret, at vi går fra 65 kr. til 160 kr.

Vores skattevæsen skal desuden ikke være unødvendig komplekst og bureaukratisk, og derfor kan SF også støtte forslagene om at rydde op i overflødige og forældede regler om rykkergebyrer. Jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at de også kan støtte forslaget.

Tak for ordet, hr. formand. Venstre støtter lovforslaget. I dag er rykkergebyret ved for sen betaling af visse skatter og afgifter 65 kr. Det er ikke fulgt med prisudviklingen siden 1992, og derfor synes vi, det er rimeligt at justere gebyret til et mere tidssvarende niveau. For det skal selvfølgelig have konsekvens, hvis man ikke betaler til tiden, når man ved, hvad man skal betale. Det gælder for borgere, det gælder for virksomheder, og ud fra et ønske om symmetri burde det også gælde for skattevæsenet. Staten bør som minimum stille samme krav til sig selv, som den stiller til borgerne.

Nå, men lovforslaget hæver ikke kun rykkergebyret. Det hæver også bagatelgrænsen, så der ikke rykkes for helt små beløb i de situationer, hvor gebyret ellers kan komme til at virke uforholdsmæssigt. Det er sund fornuft. Det pudsige ved dette lovforslag er jo, at hvis man ikke vil betale rykkergebyret, falder det under bagatelgrænsen.

Med de bemærkninger støtter Venstre lovforslaget, og vi ser frem til at fortsætte arbejdet for et mere enkelt skattesystem med symmetri og retssikkerhed i højsædet. Tak for ordet.

Tak for ordet, formand. De foregående ordførere har allerede været inde på, at det er et lovforslag, der indeholder nogle relativt få og enkle elementer. Det første er det her med, at man hæver rykkergebyret ved for sen betaling af visse skatter og afgifter fra 65 kr. til 160 kr., og det synes vi i Dansk Folkeparti giver ret god mening, i og med at beløbet har været fastsat nominelt til 65 kr. i i alt 34 år. Dermed er beløbets størrelse jo blevet noget udhulet af prisudviklingen i den periode, og derfor har det en mindre præventiv effekt, end dengang det blev fastsat i 1992. Derfor synes vi, det er rimeligt nok og giver meget god mening, at man regulerer det til et nutidigt niveau, altså til de her 160 kr. Vi er også med på, at man ændrer på bagatelgrænsen og sætter den op fra 100 kr. til 200 kr., og hvornår der rykkes for en virksomheds gæld. Det er også sund fornuft.

Så konklusionen må være, at Dansk Folkeparti bakker op om lovforslaget. Vi synes, det har et fornuftigt indhold, og det er jo så også en del af den her aftale om skattevæsenets økonomi, som vi er aftalepart i. Så jeg skal sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for ordet, hr. formand. Som det allerede er blevet påpeget, vil vi med det her lovforslag hæve rykkergebyret ved for sen betaling af visse skatter og afgifter fra 65 til 160 kr. Det er et gebyr, der som sagt ikke er blevet reguleret siden 1992, og derfor er det ganske rimeligt, at vi opdaterer rykkergebyrets størrelse med den inflationsudvikling, der har været i samfundet.

Samtidig indeholder det her lovforslag også en bagatelgrænse for virksomheder med gæld under inddrivelse. Det er fornuftigt, for selv om skattesystemet skal være konsekvent, skal vi ikke spilde statens ressourcer på at forfølge små klatbeløb, hvor administrationsomkostningerne kan overstige den skattemæssige gevinst.

Lovforslaget styrker altså både incitamentet til rettidig betaling og gør samtidig reglerne mere tidssvarende. Derfor støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak, formand. Det giver rigtig god mening med rykkergebyrer ved for sen betaling af skatter og afgifter. For at rykkergebyrer kan opnå en pædagogisk effekt, skal de også have en vis størrelse. Det vil sige, at gebyret skal følge prisudviklingen. Som man flere gange har nævnt her i salen, er rykkergebyret blevet fastsat i 1992, men det er altså ikke blevet prisreguleret siden, så det gør vi noget ved nu. Det var ordene herfra.

Tak for det. Som det også er blevet nævnt, er der sket meget siden 1992, også med den danske økonomi og prisudvikling. Vi behandler i dag et forslag om at hæve rykkergebyret for visse skatter og afgifter fra 65 kr. til 160 kr. Det er selvfølgelig en stor procentvis stigning, hvis man ser på tallene isoleret, men det er også værd at huske på, at gebyret netop ikke har været reguleret siden 1992. Derfor mener vi ikke, at det er urimeligt at hæve gebyret til et mere tidssvarende niveau. Grundlæggende mener vi også, at man skal betale sin gæld til tiden, og hvis man ikke får betalt gælden til tiden, er det også rimeligt, at der er et rykkergebyr, som naturligvis er tidssvarende.

Samtidig synes vi, det er positivt, at man med forslaget hæver bagatelgrænsen fra 100 kr. til 200 kr. Det er med til at sikre, at der ikke bliver brugt unødig mange ressourcer på helt små beløb.

Samlet set synes vi, der er tale om en fornuftig justering af reglerne, som ikke har været ændret i mange år. Det Konservative Folkeparti støtter derfor forslaget.

Det er måske nok lidt en overkommelig opgave at evaluere lidt på, hvad andre ordførere har sagt, siden vi startede på lovbehandlingen af det her lovforslag. Det er et ret ukompliceret lovforslag. Det er ikke det, vi kalder bunkebryllupper, som vi ellers oplever tit, hvor man lægger mange forskellige ting sammen. Det her er faktisk et lille lovforslag, og alligevel er det ikke blandet sammen med en masse andre ting. Socialdemokraternes ordfører var fra starten inde på at sige, at det ikke er blevet reguleret, siden hr. Malte Larsen købte sit første hus i 1992, og det er lidt spøjst at tænke tilbage på, at det jo også var det år, Danmark blev fodboldeuropamestre, og så kan der faktisk findes en afgift her i kongeriget Danmark, der ikke har været under kyndig politisk stigning i alle de år, der er gået siden – det er jo i sig selv lidt af et europamesterskab at være vidne til.

Men når det er sagt, er det jo sådan, at den her flerårsaftale om skattevæsenets økonomi frem til 2027 er en aftale, som vi i Danmarksdemokraterne er en del af, og derfor støtter vi naturligvis også, at vi bringer lidt mere balance i de økonomiske aspekter, i forhold til at vi naturligvis også skal tilvejebringe den manglende økonomi, der var i forbindelse med den senest indgåede aftale, og det opnår vi sådan langt hen ad vejen med det lovforslag, som nu bliver vedtaget her i Folketinget om ganske få dage. Tak for ordet.

Tak skal De have. Jeg tror ikke, jeg røber nogen hemmelighed ved at sige, at det måske ikke er det her lovforslag, der kommer til at fylde forsiderne i morgen, men det ændrer ikke på, at det er et væsentligt lovforslag. Det handler om et rykkergebyr, der stiger fra 65 kr. til 160 kr. Forslaget gør kort fortalt tre ting. For det første sætter vi rykkergebyret op. For det andet lovfæster vi også en bagatelgrænse, sådan at der ikke bliver rykket for småbeløb. Grænsen hæves til 200 kr. Og for det tredje ryddes der op i overflødige regler om rykkergebyrer i andre love, hvor det bliver ophævet, som der allerede står i opkrævningsloven. Det er enklere lovgivning, og det bliver nemmere at opkræve.

Gebyret har ligget stille i mange år. Det har priserne ikke, lønningerne ikke, og omkostningerne ved at rykke en virksomhed for ubetalt moms heller ikke. Realiteten i dag er derfor, at rykkerbreve nærmest koster staten mere, end staten får for at indkræve det, og det går selvfølgelig ikke. Et gebyr er ikke nødvendigvis en straf. Det er prisen på et stykke arbejde, som nogle har udført, fordi en regning ikke bliver betalt. Prisen bør svare til arbejdet. Så enkelt er det.

Der er en større ramme om det her, og det er væsentligt. Forhøjelsen er med til at finansiere flerårsaftalen for skattevæsenets økonomi, og det mener vi nu også er ret vigtigt, altså at vi har en ansvarlig økonomi, som også reflekteres i den måde, vi indkræver gebyrer på. Radikale Venstre er med i den aftale om effektiv opkrævning og gældsinddrivelse, og vi mener stadig det samme: at et velfungerende skattevæsen ikke udelukkende er bureaukrati; det er forudsætningen for den velfærd, som vi holder af. Man kan ikke fordele penge, som man ikke får ind.

Men lad mig sige det, som det også er her, at 160 kr. heller ikke er ingenting for alle mennesker. Det er det ikke – absolut ikke. Men det ændrer ikke på væsentligheden af at øge niveauet, så det reflekterer priserne i vores samfund generelt. Derudover rykkes der ikke for småbeløb, som jeg nævnte tidligere. Bagatelgrænsen sikrer, at der ikke kommer gebyr på 160 kr. for en gæld på f.eks. 100 kr. Det ville også være urimeligt, og det gør vi ikke.

Tak for det, formand, og tak til alle kollegaerne for en god og præcis debat, og jeg kan konstatere entydig opbakning til lovforslaget. Det er jo sjældent, det sker, så det vil jeg tillade mig at glæde mig helt særligt over. Jeg vil ikke gennemgå lovforslaget, da flere har gjort det før mig selv; jeg vil bare påpege en enkelt detalje, som måske er væsentlig.

I det tilfælde at man som virksomhed ikke har gæld under inddrivelse, er skattekontoens grænse for, hvornår man bliver rykket, altså 5.000 kr. Så det er jo ikke sådan, at man som virksomhed med en lille gældspost på 219 kr. modtager et rykkergebyr på 160 kr., medmindre man har gæld under inddrivelse i forvejen. Det er egentlig blot for at nævne, at mine dygtige kollegaer i ministeriet har tænkt sig grundigt om, i forhold til hvordan vi sikrer en proportionel udvikling på det her område.

I 1992 var jeg et menneske med langt, lyst hår, næsten ligesom hr. Mads Strange. Det er jeg ikke længere, og det siger måske lidt om, hvor lang tid det er, siden man har kigget på det her område sidst. Jeg glæder mig over Folketingets opbakning og ser frem til udvalgsbehandlingen. Skulle der være spørgsmål, kommentarer eller andre ting, jeg kan hjælpe med at afklare, så står jeg og mit hus naturligvis til Tingets disposition.