Om gennemførelse af dele af EU’s pagt om migration og asyl m.v.

Resumé

Lovforslaget gennemfører de nødvendige ændringer i dansk ret, for at Danmark kan deltage i udvalgte dele af EU’s pagt om migration og asyl, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 14. maj 2024. Pagten, der består af 10 retsakter, har som overordnet formål at styrke kontrollen ved EU’s ydre grænser, øge sikkerheden, forbedre hjemsendelsen og sikre en retfærdig fordeling af asylansøgere.

Danmark deltager som følge af retsforbeholdet ikke i alle retsakter. Lovforslaget gennemfører de dele, Danmark på mellemstatsligt grundlag har tilsluttet sig via parallelaftalen (AM-forordningen, Eurodac-forordningen og kriseforordningen) og via Schengenteknikaliteten (screeningforordningen og grænsetilbagesendelsesprocedureforordningen).

• Screeningforordningen: Der indføres en obligatorisk screening af tredjelandsstatsborgere, der irregulært passerer de ydre grænser eller pågribes med ulovligt ophold. Screeningen (identitetstjek, helbredstjek, sikkerhedskontrol og registrering i Eurodac) skal gennemføres inden for 7 dage ved grænsen og 3 dage inde i landet. Personer under screening ved den ydre grænse anses ikke for indrejst. Der gives hjemmel til frihedsberøvelse under screening. Folketingets Ombudsmand udpeges som uafhængig overvågningsmekanisme.

• National asylgrænseprocedure: Udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til i særlige tilfælde (f.eks. ved ændrede migrationsmønstre eller lav anerkendelsesprocent) at beslutte, at en asylgrænseprocedure skal finde anvendelse i op til 6 måneder ad gangen. Asylansøgere i denne procedure gives ikke tilladelse til indrejse og anses ikke for indrejst. Ansøgninger underkastes en særlig hurtig behandling, og afslag indebærer en forenklet udsendelsesprocedure.

• Grænsetilbagesendelsesprocedure: Der indsættes et nyt kapitel i hjemrejseloven for udlændinge, der har fået afslag i asylgrænseproceduren. De anses ikke for indrejst. Hjemrejsestyrelsen fastsætter en udrejsefrist efter forordningens regler, og afslag medfører et indrejseforbud.

• AM-forordningen (Asyl- og Migrationsforvaltning): Erstattes den tidligere Dublinforordning. Kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for en asylansøgning, videreføres med justeringer. En klage over en afgørelse om overførsel tillægges ikke længere automatisk opsættende virkning; Flygtningenævnet kan på anmodning beslutte dette. Henvisninger til "Dublinforordningen" ændres overalt i loven til "AM-forordningen".