Hvad betyder loven?
Lovforslaget vedtages med henblik på at samle de spredte regler om Energiklagenævnets nedsættelse, sammensætning og virke i én samlet nævnslov. Formålet er at fremme retssikkerheden, sikre en ensrettet regulering på energiområdet og understøtte en effektiv sagsbehandling.
Hovedpunkterne i loven er:
- Sammensætning: Nævnet består af en formand, et antal næstformænd og sagkyndige medlemmer. Både formand og næstformænd skal være dommere for at sikre uafhængighed og kompetence i komplekse sager. Sagkyndige medlemmer beskikkes efter indstilling baseret på deres faglige kvalifikationer inden for energi-, forsynings- og erhvervsmæssige forhold.
- Digital selvbetjening og remonstration: Der indføres obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klager via Nævnenes Hus’ klageportal. Klager skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen (remonstration), som herefter videresender sagen til nævnet, hvis afgørelsen fastholdes. Borgere fritaget for Digital Post kan klage ad traditionelle kanaler.
- Sagsbehandling og prøvelse: Sagsbehandlingen er primært skriftlig, men formanden kan beslutte mundtlig forhandling i særlige tilfælde. I sager vedrørende etablering af vindmølle- eller solcelleprojekter skal nævnet begrænse sin prøvelse til de klagte forhold og lægge betydelig vægt på 1. instans’ vurdering af behovet for vedvarende energi.
- Formandens kompetencer: Formanden tillægges udvidede beføjelser til at træffe afgørelser på nævnets vegne i mindre principielle sager eller sager, der alene beror på juridiske vurderinger, samt til at delegere opgaver til sekretariatet.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025 og ophæver samtidig tilsvarende bestemmelser i mere end 20 forskellige sektorlove.










