Om »rette indkomstmodtager« og sikring af, at ingen samlet betaler mere i skat, end de tjener.

Tak for ordet. I dag behandler vi et forslag om noget, der burde være en selvfølge: Man skal kun betale skat én gang, og ingen skal nogen sinde betale mere i skat, end de har tjent. Alligevel har Jacob , der drev virksomhed i 20 år, stået til at betale 110 pct. i skat, efter at Skattestyrelsen flere år senere vurderede, at han reelt var lønmodtager. Rie, en 68-årig sygeplejerske, stod til 115 pct. Hun måtte igennem 8 års retssag for at få medhold. Stig Tøfting, tidligere landsholdsspiller og AGF-legende, står til at betale 110 pct. i skat som fodboldkommentator. Det er ikke bare skørt; det har enorme menneskelige konsekvenser. Jacob må udskyde sin pension i årevis. Rie brugte 8 år på en lang og dyr retssag. Stig, der mistede begge sine forældre som 13-årig, beskriver alligevel det her som det værste, han har været udsat for psykologisk.

Problemet rækker videre. Revisorer oplever en frygt blandt selvstændige for, at skattemyndighederne ændrer vurderingen af deres virksomhed. Den slags uforudsigelighed holder mennesker tilbage fra at starte virksomhed, tage opgaver og skabe vækst. Så de her sager handler netop om de mennesker, der utilsigtet bliver ramt. Der er ikke engang nogen stor skattegevinst ved at gøre det forkert, og derfor skal vi heller ikke bruge frygten for misbrug som argument for en straf på over 100 pct. i skat. Hvis man har gjort noget forkert, kan der være en sanktion, men dobbelt- eller tripelbeskatning er aldrig en proportional sanktion, og risikoen for at blive ramt af en sådan belastning kan afholde folk fra at starte egen virksomhed og dermed virke som en vækstdræber.

Vi låser os ikke til én model, men vi låser os til princippet. Ministeren har lovet at løse det med tripelbeskatningen. I går lovede ministeren to gange, at han også agter at løse det med dobbeltbeskatningen. Det er vi taknemlige for i Venstre, og derfor går vi ud fra, at ministeren stemmer for vores forslag, for det er helt enkelt: én indkomst, én skat – ikke to, ikke tre. Tak for ordet.

Ifølge forslaget skal regeringen »inden påbegyndelsen af folketingsåret 2026-27 tage initiativer til at løse problemstillingen vedrørende »rette indkomstmodtager«, så ingen risikerer en samlet skattebetaling på over 100 pct«. Forslaget er fremsat af medlemmer fra Venstre, som har genopdaget problemstillingen, som Venstre selv boksede med for efterhånden mange år siden, desværre uden at finde en løsning. Derimod virker det, som om Venstre har opdaget de meget klare meldinger, regeringen er kommet med, i og med at jeg allerede som minister sammen med regeringens ordførere har taget initiativ til at finde en løsning og fremsætte et lovforslag, der gør netop præcis det, som beslutningsforslaget pålægger regeringen at gøre.

Men lad os dykke lidt ned i det, for det handler om den såkaldte tripel- – skråsteg – dobbeltbeskatning, og det kan opstå som konsekvens for personer, der har stiftet et selskab og udfører arbejde i selskabet og i selskabets navn. Og det må man jo som udgangspunkt gerne. Det er det, vi gerne vil have endnu flere danskere til. Det er det, jeg selv har arbejdet for som direktør i Dansk Iværksætterforening, som en mand, der selv har drevet en lille virksomhed, og som politiker med et ønske om, at langt flere skal turde blive iværksættere.

Problemet opstår så, når skattemyndighederne og personen vurderer karakteren af det her arbejde, man har udført i virksomheden, forskelligt; det vil sige, hvis skattemyndighederne vurderer, at personen reelt er lønmodtager. Her sker der så ifølge lovgivningen – og det er det, man skal huske – en skattemæssig korrektion. Personen beskattes af vederlag som løn. Selskabet beskattes fortsat af de penge, som det har modtaget, nu som tilskud fra personen. Og så til sidst beskattes personen af et eventuelt udbytte, når pengene udloddes fra selskabet.

Det er tydeligt for enhver, der følger med i medierne, at beskatningen kan ramme personer i god tro. Det er også tydeligt for mig, at den måde, man nok vurderer det her på, ikke er den samme som for år tilbage, hvor antallet af sager, der kom frem i medierne, var anderledes. Det er også mit indtryk og min opfattelse og min holdning, at den her skat rammer urimelig hårdt. Jeg er af den opfattelse, at skatterne i det her land skal være lavere, og at ingen skal betale så høj en skat af noget som helst. Det udgør en hæmsko for folk, der knokler hver dag for at skabe vækst og arbejdspladser, og det vil regeringen gerne understøtte folk gør.

Tak, formand. I Danmark er det heldigvis nemt at stifte og starte virksomhed. Det skal det fortsat blive ved med at være. For en virksomhedsejer kan det være svært altid at ramme rigtigt i vurderingen af, hvordan en indkomst skal beskattes. Man kan godt drive virksomhed gennem et selskab, men der kan opstå tvivl om, hvorvidt arbejdet skattemæssigt hører til i selskabet, eller om personen reelt skal betragtes som lønmodtager. Hvis virksomhedsejeren og skattemyndighederne vurderer det forskelligt, kan det føre til en efterfølgende skattemæssig korrektion og i sidste ende en tripelbeskatning. Det er vi enige om at der skal gøres noget ved.

Arbejdet med løsningen er allerede i gang uafhængigt af Venstres beslutningsforslag. Skattelovrådet har brugt flere år på problemstillingen uden at nå frem til en klar og entydig anbefaling. Derfor skal vi finde en løsning, der faktisk virker, og som fjerner de konsekvenser, der lige nu er, men som samtidig ikke åbner for spekulation i at undgå lønmodtagerbeskatning. Derfor kan vi jo godt undre os en lille smule over, at Folketinget skal bruge tid på et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at gøre præcis det, regeringen allerede har sagt den vil gøre. Venstre kendte ovenikøbet selv til problemet, da den daværende skatteminister, Karsten Lauritzen, tilbage i 2019 lagde op til at ændre reglerne, uden at der dengang kom en løsning.

Det afgørende for os er ikke at føre en kamp om, hvem der først har identificeret problemet, og selvfølgelig stemmer Socialdemokratiet for, at regeringen skal gøre det, vi allerede har sagt vi vil gøre. B 27 ændrer ikke på regeringens arbejde, for initiativerne er allerede sat i gang og et lovforslag er på vej, men der skal ikke være tvivl om vores position. Reglerne skal være klare, problemet med tripelbeskatning skal løses, og derfor støtter vi i Socialdemokratiet B 27.

Tak for ordet. Det siger næsten sig selv, at ingen skal ende i en situation, hvor skattereglerne betyder, at den samlede betaling overstiger det, man faktisk har tjent. Det er urimeligt for den enkelte, og det er heller ikke godt for tilliden til vores skattesystem.

Over sommeren har vi kunnet læse, at det dog er resultatet i nogle situationer med især tripelbeskatning. Problemet opstår, når skattemyndighederne og borgerne ikke ser ens på, hvorvidt et arbejde er udført som selvstændig eller som lønmodtager. Det er regeringen allerede i gang med at gøre noget ved. Skatte- og vækstministeren har tidligere oplyst, at der arbejdes på en løsning, og at der vil komme et lovforslag i den kommende folketingssamling. Det er ikke et helt enkelt område, så det er selvfølgelig vigtigt, at vi finder en løsning, som både er holdbar og fungerer ordentligt i praksis.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at tage initiativer til at løse problemstillingen, og det er jo at sparke en åben dør ind. Derfor kan SF støtte beslutningsforslaget, hvis det sendes til afstemning, og jeg skal hilse fra Enhedslisten og Alternativet og sige, at de også støtter beslutningsforslaget.

Tak for ordet. Det er så den tredje Langballe, der står her – for første gang – i Folketinget. Vi har jo allerede været inde på det, og det er godt at høre, at ministeren allerede nu er på sagen. Men for os i Dansk Folkeparti er det vigtigt at understrege, at der jo bør være en helt enkel grænse i ethvert rimeligt skattesystem. Der skal jo selvfølgelig ikke kunne opkræves mere i skat, end vedkommende har tjent. Det kan f.eks. ske, hvis en selvstændig i en periode kun har én kunde. Selskabet kan allerede have betalt selskabsskat af indtægten, og derefter bliver ejeren beskattet personligt af den samme indtægt. Og hvis der også er udlodning af udbytte, kan der i værste fald blive tale om tredobbelt beskatning. Det er urimeligt, og det er uigennemskueligt, og det er et alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem.

Det handler jo ikke om, at nogle skal slippe for at betale skat. Det handler om, at man skal betale den rette skat, hverken mere eller mindre. Den samme indtægt kan ikke først behandles som selskabsindtægt og bagefter som ejerens lønindkomst, uden at den første beskatning samtidig bliver rullet tilbage. Dansk Folkeparti støtter derfor beslutningsforslag nr. B 27. Danskerne skal kunne drive virksomhed, også selv om de i en periode kun har få eller en enkelt kunde, uden at risikere økonomisk ruin, fordi skattemyndighederne efterfølgende ændrer vurderingen af deres arbejde.

Vi har også hørt om, at Skattelovrådet allerede har undersøgt problemstillingen og fremlagt seks mulige modeller. Altså, så mangler der jo i hvert fald ikke viden, og det har vi også hørt. Der mangler kun politisk behandling og handling. Man kan jo også godt undre sig over både Socialdemokratiet og Venstre, og nu hører vi også her, at der ikke er sket noget i nærmest 35 år. Det er jo mere, end jeg har skrevet her i mit manuskript, nemlig 2019. Der kunne det jo også have været noget, vi havde fået set på. Men ud over det er det en så åbenlyst urimelig praksis.

Dansk Folkeparti mener, at personer, der uforvarende er blevet ramt, skal have en reel og generel adgang til skattemæssig omgørelse. Det skal ikke kun gælde fremadrettet; der skal også findes en løsning for de mennesker, som allerede er kommet i klemme; ellers efterlader man dem med regningen for en urimelighed, som Folketinget nu erkender skal rettes. Staten skal have den skat, som staten har krav på, ikke dobbelt skat, ikke tredobbelt skat og aldrig mere i skat, end borgeren har tjent.

Tak for det, formand. Har man sit eget cvr-nummer, skyldes det vel, at man gerne vil lave skattesvindel? For nylig talte jeg med en iværksætter, der havde fået smadret sit liv af de danske skattemyndigheder. I hans dialog med Skatteforvaltningen havde de ansatte talt åbenhjertigt om, at de betragtede selvstændige som nogle, der bevidst forsøger at snyde i skat. For ellers var de jo bare blevet lønmodtagere. De her ansatte havde både været flinke, høflige og ordentlige, almindelige mennesker efter alt at dømme. Men deres ideologiske udgangspunkt om, at selvstændige er nogle, der gerne vil snyde fællesskabet, giver et utvetydigt indtryk af, at der er en pilrådden kultur hos skattemyndighederne. Og ja, det her er selvfølgelig bare ét anekdotisk vidnesbyrd.

Men når det konstant pibler frem med historier om, at skattemyndighedernes ansatte smadrer livet for almindelige mennesker med fejlagtige og i nogle tilfælde ulovlige vurderinger, så har jeg i hvert fald ikke svært ved at tro på det. Det er, som om man inden for skattevæsenet tror, at det er danskerne, der er til for at tjene systemet, og ikke omvendt. Og jeg tror, at den her kultur hos skattemyndighederne er en del af forklaringen på, hvorfor der er så mange danskere, der aldrig har gjort noget som helst forkert, som bliver klemt af systemet. Det synes jeg ærlig talt ikke, at vi kan være bekendt over for de borgere, som vi er valgt til at tjene.

I de seneste måneder har man kunnet læse historier om lovlydige danske borgere, der har fået ødelagt deres liv af skattemyndighederne, fordi de er blevet påtvunget at betale flere penge i skat, end de overhovedet har tjent. Jeg har talt med nogle af de her borgere, og det har haft katastrofale konsekvenser for deres liv. En af dem er Jacob Thorngaard, der faktisk er med os her i dag fra tilskuerrækkerne, og han har fået en skattesats på 110 pct. Jacob har været nødsaget til at optage et millionlån i banken for at kunne betale skatteregningen. Han har været nødsaget til at hæve sin pensionsopsparing før tid. Og hans planlagte pension, som han havde set frem til efter at have knoklet et langt liv som selvstændig på arbejdsmarkedet, har han været nødsaget til at udskyde.

Mange tak, formand, og tak for ordet. Følelsen af uretfærdighed er jo noget af det allerallerværste, og jeg kan jo godt forstå, at når man oplever en uretfærdighed, er det meget, meget svært at bære. Derfor er jeg rigtig, rigtig glad for, at skatteministeren tager hånd om den her situation, for vi har nogle regler, som sender

folk ud i en meget, meget livsomvæltende oplevelse, hvor det, som skulle have været en god oplevelse – at man starter sin egen virksomhed – ender med, at man så får en oplevelse af at være blevet meget, meget dårligt og uretfærdigt behandlet. Og det er ikke i orden.

Men det er jo sådan, at vi altid bliver nødt til at skelne mellem: Hvad er regler, og hvad er en forkert anvendelse af regler? Og i den her klassiske tripelbeskatningssituation er det således, at en tilskudsbeskatning finder anvendelse, ved at lønindkomsten anses for at passere rette indkomstmodtager, hovedaktionæren, og at den indkomst videreføres til lønmodtagerens selskab som et skattepligtigt tilskud til selskabet. Og det er i den beskatningssituation, at der er mange, som vi kan forstå her i dag, som oplever en virkelig uretfærdig behandling.

Vi kan jo f.eks. se på højesteretsdommen fra 2002 i en sag om, at lønindkomsten placeres i et selskab. Sagen handler om, hvorvidt en konsulent kunne henføre erhvervet indkomst til eget selskab. Det, som Højesteret fandt ud af, var, at det, at konsulenten varetog et hverv som økonomifunktion, blev til på baggrund af kontrakten mellem skatteyderen og tredjemand, og så fandt man alligevel, uagtet at der var indgået en aftale mellem skatteyderen og tredjemand, at der alligevel rent faktisk reelt var tale om en lønindkomst.

Der kan man så i en tilsvarende situation se i en afgørelse fra Vestre Landsret, nemlig SKM 2009.752, at der jo så er en mulighed for at opnå en omgørelse, sådan at man i forhold til den lønindkomst, som man så reelt har modtaget, omgør transaktionen fra lønmodtageren til selskabet. Og det, som Vestre Landsret siger, er, at der, hvor det kan lade sig gøre at man kan anvende omgørelsesreglerne, er i den situation, hvor man som selskab har anført i sine regnskaber helt klart og tydeligt, hvad det er, der er foregået, hvilket hverv man har, og hvordan man har anset indkomsten for selskabets indkomst og ikke lønmodtagerens. Så i den situation i 2009 fandt Vestre Landsret, at der var grundlag for at foretage en omgørelse med den hjemmel, som vi jo har i skatteforvaltningslovens § 29.

Tak for ordet. Som vi alle er bekendt med, er Danmark et af de lande, hvor man betaler den allerallerhøjeste skat. Selv om vi i Det Konservative Folkeparti også synes, at den er for høj, er pointen, at langt de fleste af os betaler vores skat med en vished om, at vi bidrager til vores fælles velfærdssamfund, som også på mange måder er unikt. Men at skulle bidrage i så høj grad, at man skal betale flere penge til skat, end man overhovedet har tjent, holder simpelt hen ikke.

Beslutningsforslaget kommer på baggrund af nogle artikler, som har kunnet dokumentere forløb for danskere, som har fået opkrævet over 100 pct. af deres løn i skat. Det hører ingen steder hjemme. En ting er selvsagt de økonomiske konsekvenser, det har haft for de her mennesker. En anden ting er de enorme personlige konsekvenser, det også har haft for de her mennesker. Det er der simpelt hen ingen der kan være tjent med.

Vi i Det Konservative Folkeparti er derfor også utrolig optaget af at finde en løsning på problematikken omkring tripel- og dobbeltbeskatning, og derfor glæder det mig også meget at kunne høre på debatten her, at det virker, som om der er en bred enighed om, at det her er et problem, der skal løses. Det bakker vi i Det Konservative Folkeparti hundrede procent op omkring. Vi ser frem til drøftelserne om det. Vi bakker op om beslutningsforslaget. Tak.

Det er jo en debat, som det godt kan være lidt svært at skabe noget liv og noget dynamik i efter at have hørt de sidste talere. Jeg er helt med på, at Moderaternes ordfører måske nok kunne ske at være jurist, men når man kommer ind i en så lang redegørelse tilbage fra 2009 og landsretredegørelser osv. – det hele er garanteret fuldstændig korrekt – tror jeg faktisk, at mange af dem, der sidder og følger med, og dem, der oplever det her, tænker: Hvad drejer det sig egentlig om?

Sådan tror jeg generelt mange har det med skattelovgivningen også her i 2026. Liberal Alliances ordfører var jo inde på det set i forhold til alle de moradshistorier, som der grundlæggende er omkring grundvurderinger og ejendomsvurderinger i Danmark, og der har været et hav af besynderlige eksempler: folk, der arvede regninger fra afdøde og tidligere ejere, og der var nogle, der arvede dem, selv om de ikke var døde endnu, og der var nogle, der fik naboens regninger. Der var næsten ikke den kreative tilgang, som der ikke kunne være.

Det er jo nogle af de forskellige ting, som borgere her i Danmark oplever, når de stifter bekendtskab med skattemyndighederne og nogle af de 12.500 medarbejdere, der sidder rundtomkring i systemet. De passer med statsgaranti deres arbejde. Det var der også andre ordførere der sagde. Jeg vil ikke beklikke folks hæderlighed og egnethed og dygtighed, men jeg vil beklikke den samfundssituation, vi har nu og har haft længe, hvor der er en stigende grad af mennesker, der oplever, at de kommer i klemme i systemet. Systemdanmark er blevet endnu mere Systemdanmark, og det er blevet endnu vanskeligere at komme i kontakt med et levende menneske, når man formaster sig til at begive sig i krig med en tast selv-telefon i en eller anden dansk styrelse. Det er jo sådan, mange oplever Systemdanmark.

Så er vi kommet til 2026, hvor vi så har det her beslutningsforslag fra Venstre. Det, der er det tragikomiske ved det forslag, er, at det jo er en kendt problematik, som har været der i årevis, og som skiftende regeringer har prøvet at gøre ingenting ved. De har haft mulighederne, men når en skatteminister holder mindre end et år her i Danmark, når de næsten aldrig andet end at få gjort stolen varm, inden de smutter igen. Der glæder det da mig, at vi har fået en skatteminister, som i hvert fald sagde til os i går, at han gerne vil sidde længere på posten, og jeg skal såmænd ikke sige, at jeg er superfan af Moderaterne, men jeg vil da gerne sige, at det kunne da være dejligt, hvis vi fik en skatteminister, der sad lidt længere og også turde tage livtag med departementet og også de ledelsesorganer, som er lidt svære at kontrollere. Så held og lykke med de dele af det.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at starte med at sige tak til alle i dag. Hvor er det skønt at mærke både en indignation, en passion, men i den grad også en vilje til at skabe de nødvendige forandringer i vores samfund til fordel for vores borgere, også når det gælder skat.

Ligesom mange herinde i salen i dag er jeg også mildest talt blevet dybt frustreret og provokeret over, at danske borgere ender i en situation, hvor man bliver beskattet med op imod 110 pct. Det tænker jeg de fleste danskere ude i vores samfund ikke kan forstå er rimeligt. Og det virker også til, at det er der heller ikke nogen herinde der synes. Derfor skal vi også gribe ind. Det er der heldigvis en bred erkendelse af, både i rummet her og blandt de mange partier. Derfor håber jeg også, at vi alle vil sænke paraderne og gå ind i det her med fokus på målet, nemlig retssikkerheden og ikke mindst tilliden til det danske skattevæsen. For det er kernen i det danske velfærdssamfund, at vi har lige netop det, nemlig tillid. Men den kan ikke overleve, hvis vi oplever en retssikkerhed, som bliver revet itu, og at entreprenante mennesker kan falde i en skatteteknisk fælde, som er opsat til at sikre, at der ikke er borgere, som bruger erhvervskonstruktioner til at snyde i skat. Problemet er, at den rammer helt almindelige, velmenende borgere, som egentlig bare gerne vil skabe løsninger via deres hverv til gavn for samfundet.

Men at sige, at det her vil være let, ville også være naivt, og måske også en smule arrogant. Tidligere ministre fra højre til venstre har forsøgt sig. Jeg vil bl.a. også minde om, at den tidligere skatteminister fra Venstre, som første gang blev gjort opmærksom på den her problemstilling, heller ikke lige havde en løsning oppe i ærmet. Men det skal jo ikke ændre på, at vi skal arbejde for at finde en model, hvor vi skal få dæmmet op for de her uretfærdigheder, som eksisterer. Men når tidligere ministre på området, endda fra det parti, som har fremsat B-forslaget i dag, udtaler sig om kompleksiteten, så er det værd at minde sig selv om, hvilke udfordringer vi står over for. Men jeg må også sige, at jeg synes, at det er en smule besynderligt, at man fra Venstres side ikke gjorde mere ved det i sidste valgperiode, hvor man sad i en flertalsregering, hvis man virkelig var så oprevet over det her. Jeg synes i hvert fald, det er en smule påfaldende, at det lige præcis er nu, når man er landet i oppositionen, at man skal kæmpe den kamp.

Jeg vil bare gerne kommentere, at så er hr. Magnus Georg Jensen og undertegnede helt enige.

Tak, formand. Ofte herinde tegner der sig en form for – cirkus, er måske et forkert ord, men så i stedet teater, hvor oppositionen har bestemte roller, regeringen har bestemte roller, støttepartierne har bestemte roller, og man træder ind i de vante måder at agere på. Jeg vil gerne adressere to ting i dag, hvor jeg træder ud af den rolle, som man måske har som opposition. Men jeg har aldrig spillet efter de regler alligevel, så det er sådan set lige meget. Jeg siger det, jeg mener, og mener det, jeg siger. Der er behov for, at det her Folketing støtter op om en skatteminister, som tydeligt har tilkendegivet, at man nu vil tage et opgør med de her ting. Det er ikke kun den her sag, men en generel ting i skattevæsenet. Guderne skal vide, at det har jeg ventet længe på.

Til trods for at vi selvfølgelig har vores politiske uenigheder om skattetryk og alt mulig andet, som vi kan have, er det meget, meget vigtigt, at vi som Folketing bakker op, for skatteministerens kamp nu er en kamp for os alle sammen, og vi er oppe imod i system, som kan være hårdt at gå imod som borger. Men jeg har siddet i Folketinget siden 2019, og det kan også nogle gange være hårdt for et folketingsmedlem at gå op imod systemet, og det kan det også for en minister. Vi har set utallige eksempler på det i historien. Så vi bliver nødt til at prøve at træde ud af rollerne, hvis vi vil have ændringerne. Hvis vi oprigtigt mener, at vi vil have ændringerne nu, skal vi turde have modet os til at bakke hinanden op.

Der er to ting, som jeg synes er dejlige i de her ting. Det første er, at der faktisk er en regering, som stemmer for et beslutningsforslag, som man er enig i. Det kunne være dejligt, hvis vi begynder at have en tradition for det og stopper det teater, som vi ellers nogle gange har oplevet. Og der er ikke nogen, man skal skyde på til højre og venstre, for alle har gjort det. Men det så jeg i dag man ikke gjorde, altså at man rent faktisk sagde: Det kan vi godt støtte; det er vi enige i. Hvor er det befriende for folkestyret, synes jeg faktisk.

Så synes jeg, at skatteministeren skal have den opbakning, for jeg tror på, at skatteministeren mener det her oprigtigt. Skatteministeren var dygtig som kulturminister, jeg var ikke enig, men man formåede at få kulturområdet prioriteret højere op på listen, end det ellers var. Hvis man på samme måde formår at få skatteområdet ind på den politiske dagsorden, ikke kun her, men også ude i samfundet og får skabt de resultater, vil det her være det største kvantespring på skatteområdet, vi har set siden måske engang i 1990'erne. Jeg kommer til at holde øje med det, for det er jo også min opgave som opposition, men det er vigtigt for mig at kommunikere, ikke kun til Folketinget, men især til skatteministeren, at man har min fulde opbakning til den kamp, som nu bliver taget, og jeg vil gøre, hvad jeg kan, og vi vil i Borgernes Parti gøre, hvad vi kan, for at støtte konstruktivt op om det arbejde. Tak for ordet.

Nej, en lettelse. Jeg har faktisk været nervøs i dag. Jeg har aldrig prøvet at fremsætte et beslutningsforslag, men jeg tænkte på Jacob, som jeg har med, som har siddet trofast deroppe hele dagen med sin kone, og jeg tænkte på Rie, og jeg tænkte på Stig, og jeg tænkte på alle de mennesker, der har lidt, og det gav mig modet og ånden til at tage det her op.

Tak for ordet, tak for debatten. Jeg er virkelig glad. Det er jo usædvanligt, som hr. Lars Boje Mathiesen også nævner, at vi kan samles, også om et beslutningsforslag. Jeg er glad på vegne af alle de borgere, der er kommet i klemme, der har ligget i årelange retssager, der har udsat at gå på pension, og der stadig sover dårligt om natten. Det sker jo ikke så tit, at et beslutningsforslag fra oppositionen finder flertal, men at det sker her i dag, og det har jeg også drøftet med Jacob bl.a., siger noget om, at retssikkerhed ikke er et rødt eller blåt spørgsmål. Det handler om, hvad der er ret og rimeligt, og det tjener virkelig folkestyret til ære, at vi formår at samarbejde og finde løsninger.

Så vil jeg sige tak til skatteministeren for at sige det her og for at anerkende, at skatten rammer urimelig hårdt. Jeg vil også sige, at det betyder noget, når ministeren siger, at langt flere skal turde være selvstændig. Jeg blev også glad for, at ministeren gerne vil have lavere skatter. Og vi står klar til at arbejde konstruktivt med ministeren om det her. Som hr. Magnus Georg Jensen sagde: Vi skal have fokus på målet. Vi kunne f.eks. også kigge på at indføre princippet om sund fornuft, vi kunne også indføre et princip om, at staten ikke må anke, når der er en skattesag. Rie har kæmpet i 8 år og er endelig blandt de 8 pct. af danskerne, der har fået medhold. Så skal vi i hvert fald også arbejde sammen på noget, som skatteministeren nævnte, og som jeg er meget glad for skatteministeren nævnte, nemlig at sikre, at praksissen står skarpt, altså sikre, at det er til at finde ud af, hvem den rette indkomstmodtager er, for det kan selv Danske Revisorer i dag ikke finde ud af. De kalder også på det her. Så tak, virkelig tak.

Men lad mig sige det ligeud: Det her med flertallet er jo ikke en løsning i sig selv. Men der er den her opgave, som vi skal løse i fællesskab, og nu har vi jo det her beslutningsforslag, der pålægger regeringen at tage initiativer, inden folketingsåret starter, og det er jo der, arbejdet begynder og ikke slutter. Og ja, så kom vi til at snakke om æren, men den er ikke vigtig. Vi er optaget af, at der kommer noget på bordet, som virker. Vi har nævnt, at vi ikke vil låse os fast på en bestemt model, vi har kun det her kriterie: Ingen skal betale mere end den rette skat, og ingen skal betale mere end deres marginalskat, og særlig skal ingen betale mere skat, end de tjener. Vi kommer til at følge arbejdet tæt, vi kommer til at spørge ind til, hvornår udspillet kommer, hvilken model det bygger på, om det rent faktisk løser problemet, og så kommer vi til at spørge ind til noget, der ikke er blevet talt så meget om i dag, nemlig hvordan vi gør det bagudrettet. Det vil vi rigtig gerne arbejde sammen om også.