Om at undersøge en model for forvaltningsdomstole i Danmark.

Jacob Thorngaard stod frem på Liberal Alliances sommergruppemøde. Skattestyrelsen havde opkrævet, hvad der samlet set svarede til 110 pct. af hans indkomst gennem 2 år. Han måtte hæve sin pensionsopsparing, låne penge i banken og udskyde sin pension, og da han klagede, fik han besked om, at sagsbehandlingen kunne tage op til 51 måneder. Ifølge ministeriets egen opgørelse fik det fuldt eller overvejende medhold i 92 pct. af de afsluttende skattesager ved domstolene i 2024. Det tal beviser ikke, at alle de øvrige borgere burde have vundet, men det viser, hvor alvorligt vi skal tage spørgsmålet om, hvorvidt en almindelig borger har en reel chance for at føre sin sag imod staten.

På børneområdet er kampen særlig ulige. I Ankestyrelsens opgørelse fra 2020 fik styrelsen medhold i 99 pct. af de sager, der blev afprøvet ved domstolene. Det tal kan ikke i sig selv fortælle os, om de enkelte afgørelser var rigtige, men sammenholdt med utallige pressesager med det tilfælles, at grundlaget har syntes ikkeeksisterende, og med Rigsrevisionens dokumentation af omfattende lovbrud i anbringelsessager rejser det et meget alvorligt spørgsmål: Bliver hele grundlaget for en afgørelse faktisk prøvet, når en familie tager kampen op imod staten, og får det overhovedet konsekvens, når en kommune begår magtfordrejning imod borgerne?

Jeg finder det særlig vigtigt, at vi forebygger fejl og forbedrer sagsbehandlingen i kommunerne. Tættere domstolskontrol kan give bedre kontrol med embedsmændenes afgørelser og gøre det tydeligere, at fejl får konsekvenser. Derfor vil vi i Liberal Alliance undersøge mulighederne for en dansk forvaltningsdomstol – en domstol med særlig ekspertise i forvaltningsret, hvor dommeren selv har ansvar for at få sagen ordentligt oplyst. Den skal give almindelige mennesker en mere tilgængelig og hurtigere vej til at få prøvet myndighedernes afgørelser. Vi ønsker en reel forandring med det her forslag, og derfor er det vigtigt, at forvaltningsdomstolsmodellen bliver undersøgt ordentligt, og at ekspertgruppen ser på, hvilke ordninger der fungerer i udlandet, og hvorfor de fungerer.

To forskere fra SDU har over det seneste år undersøgt erfaringerne med forvaltningsdomstole i udlandet, og som vi forstår det, vil de præsentere deres arbejde i Folketinget allerede i starten af december. Det kan give ekspertgruppen et konkret datagrundlag til at hjælpe os med at stille de rigtige spørgsmål. Vi er glade for, at der kommer en midtvejsevaluering. Socialudvalget og de relevante retsordførere vil følge det her arbejde tæt, så vi sikrer, at ekspertgruppen undersøger det, Folketinget nu beder dem om. Stiller vi de forkerte spørgsmål, får vi ikke den forandring, som vi ønsker. Vi har også bemærket henvendelserne fra Justitia og Dansk Socialrådgiverforening og er selvfølgelig opmærksomme på hele billedet. De problemstillinger kan håndteres sideløbende, men de ændrer ikke ved, at forvaltningsdomstolsmodellen skal undersøges grundigt; det er det, ekspertgruppen skal arbejde med.

I dag stemmer vi om at få udarbejdet en konkret model, og det er det absolut nødvendige første skridt. Jeg vil gerne takke alle de partier, der om lidt stemmer grønt og dermed tager borgernes retssikkerhed alvorligt. Liberal Alliance, Alternativet og Danmarksdemokraterne har arbejdet længe for at få det her forslag igennem, og nu ser det endelig ud til, at vi kan komme videre. Når staten kræver, at borgerne overholder loven, skal borgerne kunne kræve det samme af staten. Tak.

Vi har også set sagen om Emil fra Esbjerg. Han blev ifølge den offentlige omtale flyttet fra sin familie til Fyn med 1 dags varsel. Jeg spurgte også selv ministeren, om lovgivningen var blevet overholdt. Ministerens svar understregede netop, at beslutninger under en anbringelse skal tage udgangspunkt i barnets bedste, og at barnet skal inddrages. Den slags sager minder os om, hvor indgribende myndighedsbeslutninger kan være. En afgørelse kan på papiret være nogle sider i et journalsystem, men for barnet kan det betyde et nyt hjem, en ny skole og et farvel til mennesker, barnet er knyttet til.

Så har vi Rigsrevisionens undersøgelse. I 69 pct. af de undersøgte anbringelsessager var et eller flere af lovkravene til sagsbehandling ikke overholdt. 57 pct. havde ikke fået den børnefaglige undersøgelse inden for fristen, og 47 pct. havde ikke fået barnets plan rettidigt. Statsrevisorerne konstaterede samtidig, at ministeriet i mindst 20 år har kendt til problemer med kommunernes manglende overholdelse af lovkravene. Og det er vigtigt at holde fast i præcisionen. Rigsrevisionen siger ikke, at 69 pct. af anbringelserne var forkerte, men når vi taler om nogle af statens og kommunernes mest indgribende afgørelser over for børn og familier, er manglende overholdelse af lovens retssikkerhedsgarantier alvorligt. Det er også derfor, at spørgsmålet om en forvaltningsdomstol ikke er nyt for mig.

Vi har også tidligere i Danmarksdemokraterne fremsat et forslag om en handlingsplan for retssikkerheden ved anbringelser og tvangsbortadoptioner. Der havde vi også en model for en forvaltningsdomstol med som en del af forslaget. Så for mig er dagen i dag også kulminationen på længere tids arbejde.

Vi beslutter os ikke for en færdig model her. Forslaget handler netop om at nedsætte en uafhængig ekspertgruppe, som skal undersøge, hvordan en dansk model eventuelt kan se ud. Den skal se på erfaringer fra andre europæiske lande, på retshjælp, på sagsomkostninger, på muligheden for opsættende virkning, på forholdet til almindelige domstole og ikke mindst på socialområdet, hvor borgeren ofte står i en meget ulige position over for systemet. For selvfølgelig skal hver første afgørelse være rigtig. Og en ny domstol kan aldrig være en undskyldning for dårlig kommunal sagsbehandling. Vi skal have dygtige medarbejdere, vi skal have ordentlig faglighed, og vi skal have ledelse, der tager ansvar, og myndigheder, der følger loven i første omgang. Men det ene udelukker ikke diskussionen om det andet. Det helt grundlæggende spørgsmål er: Har borgeren i dag den rigtige mulighed for at få en myndighedsafgørelse og grundlaget for at få den prøvet uvildigt, når noget går galt? Det er det spørgsmål, ekspertgruppen også skal undersøge ordentligt.

Jeg vil også gerne bruge dagen i dag til at sige tak: Tusind tak til dem, der i dag stemmer for det her forslag. Jeg vil også rigtig gerne sige tak til mine gode kollegaer, herunder hr. Torsten Gejl fra Alternativet og fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Tak for et godt samarbejde på tværs af partier. Vi kan være uenige om meget, og der er også meget, vi kan være enige om. Mine kollegaer har også lagt meget tid i det her arbejde, og de har været meget vedholdende. Det er også det, der er så dejligt, når man fra forskellige partier kan nå til enighed om noget. Det er det, det her handler om.

Retssikkerhed burde ikke være noget, der tilhører højre eller venstre side af Folketingssalen; det handler om noget langt mere grundlæggende. Magt skal kunne kontrolleres, myndigheder skal kunne efterprøves, og borgeren skal kunne få sin sag hørt. For bag enhver sag er der et menneske: en mor, en far, et barn, et menneske med et handicap eller en familie, som måske har kæmpet i årevis. For dem er forvaltning ikke teori; det er deres liv. Og derfor er dagen i dag vigtig. Spørgsmålet er ikke, om systemet nogen sinde begår fejl – det ved vi at det gør. Spørgsmålet er: Hvad gør vi, når det sker? Tak for ordet.

Det findes derude, og det er grotesk, når borgere kommer i klemme og vi gang på gang kan se, at når fejlen ligger i systemet, er det borgerne, som bliver anklaget. Det er borgerne, der nærmest skal undskylde for, at de faktisk står på, hvad der er deres rettigheder. Det system skal vi have gjort op med. Derfor er jeg glad for, at vi tager første skridt i dag med en undersøgelse af det. I Borgernes Parti kunne vi faktisk godt allerede gå skridtet videre. Vi er store tilhængere af den tyske model, som vi mener passer bedst til det danske samfund, og vi kunne tage nogle elementer derfra, men vi anerkender også, at der er elementer fra andre lande, som absolut kan være gavnlige. Så lad os kigge nærmere på det her.

Vi kommer til at stemme ja til det her. Det er en dejlig dag for dansk retssikkerhed og for borgernes sikkerhed i Danmark.

Undersøgelsen bekræftede også, at kommunen i sine afgørelser kan se bort fra lægeerklæringer og alle andre vigtige dokumenter, som en borger måtte komme med i sin sag, og kun tage de dokumenter med i bedømmelsen af sagen, som det passer kommunen. Og for at gøre det værre: Hvis borgeren indklager afgørelsen for Ankestyrelsen, er det kommunen, der bestemmer, hvilke dokumenter fra sagen der følger med til Ankestyrelsens bedømmelse af sagen. Og så tager det i det hele taget en uendelighed i sagsbehandlingstider.

Det system har efter min mening ført til, at der er en udtalt mangel på retssikkerhed på de store velfærdsområder – på socialområdet, på beskæftigelsesområdet, på sundhedsområdet, på handicapområdet, for ikke at tale om skatteområdet eller natur-, miljø- og klimaområdet. Jeg kender ikke mange borgere, advokater, private socialrådgivere eller aktivister, som har tillid til Ankestyrelsen og til systemet, som det ser ud. Systemet er tømt for tillid. Systemet er dysfunktionelt. Der er tale om en systembrist. Der er brug for en systemforandring. Og der er et alternativ, og det er derfor, vi står her i dag. Vi bliver nødt til meget, meget seriøst at vurdere, om Danmark skal have forvaltningsdomstole, ligesom stort set alle andre EU-lande har. Det er på tide at vurdere, om vi er klogere end resten af EU, og om vi har fundet et system, der giver danskerne mere retssikkerhed, end de har i vores nabolande, eller om vi i virkeligheden har noget at lære, når vi ser på de tusinde, måske titusinde af ulovlige offentlige afgørelser, der træffes i danskernes sager.

Så i dag slutter kampen for at få lov til at lade dygtige fagfolk undersøge muligheden for at få en forvaltningsdomstol i Danmark, altså kampen for at få lov til at lave en dansk model for en forvaltningsdomstol, som Folketinget kan stemme om. Denkamp er vundet, og det er en fantastisk fornemmelse, og det skaber håb for mange tusind danskere. Men nu starter kampen for, at det bliver et loyalt forsøg på at lave en model, som faktisk kan bruges til noget, med udgangspunkt i de mange modeller til forvaltningsdomstole, vi kan studere rundtomkring i Europa.

Det første, vi skal, er at få udpeget en ekspertgruppe, der er loyal over for opgaven. Opgaven er ikke at finde ud af, om der skal være en forvaltningsdomstol i Danmark. Det handler ikke om for eller imod. Opgaven er at give det allerbedste bud på, hvordan en forvaltningsdomstol kan se ud, og hvis det viser sig, at regeringen forsøger at lave en syltekrukke, der skal få idéen til at dø, så vil jeg i første omgang gøre, hvad jeg kan, for at modvirke det, og hvis det ikke lykkes, vil jeg tale med partierne, der står bag flertallet for det her forslag, om at genfremsætte forslaget med et konkret forslag til den ekspertgruppe, der skal varetage opgaven.

Jeg er nemlig overbevist om, at alle de partier, som støtter det her beslutningsforslag, vil have en reel undersøgelse af mulighederne for at lave en forvaltningsdomstol i Danmark. Der er flere af partierne, der støtter forslaget, som vil vente med at se den færdige model, før de overhovedet beslutter sig for, om de stemmer for den. Og det er fuldstændig fair. Men jeg oplever, at alle partierne går til den her opgave med en reel nysgerrighed i forhold til at se på en model for en dansk forvaltningsdomstol. Derfor vil vi have en model, som er loyal over for opgaven. Det bliver som sagt eksperter, fagfolk og retspraktikere, der skal lave den model, så vi kender den ikke endnu, men der er allerede mange meningerom, hvad den skal kunne, og også meget modstand mod overhovedet at undersøge en model.

Her vil jeg gerne pointere, at meningen ikke er at slå socialrådgivere og sagsbehandlere i hovedet og give dem bøder. Hos Alternativet håber vi, at en forvaltningsdomstol kan sikre, at det offentlige, f.eks. kommuner, bliver dømt, hvis de begår ulovligheder, ligesom alle vi andre gør, og at danskerne dermed får erstatning, hvis de har været udsat for ulovlige afgørelser. Det vil skabe præcedens og betyde, at de samme ulovligheder ikke bliver gentaget i det kommunale system.

Der er også personer og organisationer, der fremfører, at det bliver dyrt og bureaukratisk med forvaltningsdomstole i Danmark. Jeg har ikke set dokumentation for de påstande, men jeg tror, at en forvaltningsdomstol nogenlunde kan finansieres ud fra de udgifter, man i forvejen bruger på klagesystemet, og jeg tror, det vil skabe mindre bureaukrati. Det vil vise sig, når ekspertgruppen har haft lejlighed til at gå dybt i det her. Men f.eks. skal vi, hvis vi får en forvaltningsdomstol, ikke bruge oceaner af ressourcer på at håndtere kommunernes ulovlige afgørelser, hvis det bliver muligt at forhindre mange af dem.

Jeg vil gerne sige tak til de mange partier, der støtter forslaget om at lave en model til en dansk forvaltningsdomstol, som vi kan tage stilling til i den her sal. Tak til Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne for at være medstillere på forslaget, og tak til Dansk Folkeparti for at være medstiller, sidste gang jeg fremsatte forslaget. Tak til SF og Radikale for at stemme for forslaget de to gange, det har været fremsat, selv om de ikke kan stemme for i dag, da de er medlemmer af regeringen. Jeres støtte har været vigtig. Tak til Konservative og Venstre for at flytte sig i forhold til tidligere afstemninger og være nysgerrige i forhold til at blive klogere på en forvaltningsdomstol. Tak til Borgernes Parti og Enhedslisten for at have støttet forslaget hele vejen igennem og til vores egne folk i Alternativet for de uendelig mange timer, I har brugt på at få det her til at lykkes. Jeg håber, jeg har alle med, men vi er jo en enorm mængde af partier i Folketinget. Så tak til jer, hvis jeg måtte have glemt nogen.

Hvis jeg har læst de signaler, jeg har fået frem mod den her afstemning, så kommer der ikke til at være nogen, der stemmer imod forslaget – det bliver i hvert fald meget få – som vi i dag stemmer om, til at lave den her model til en dansk forvaltningsdomstol, som Folketinget kan tage stilling til. Det ser jeg egentlig som et meget stærkt signal til, at vi sætter et meget seriøst arbejde i gang i forhold til at undersøge muligheden for, om forvaltningsdomstole kan løse en meget nødvendig og bunden opgave, nemlig at øge retssikkerheden for den almindelige dansker.

Til allersidst vil jeg lige svare på det spørgsmål, hr. Preben Bang Henriksen stillede til fru Katrine Daugaard. I Alternativet vil vi gerne være med til at undersøge den situation, at borgeren har meget, meget få chancer mod et meget stort system og meget, meget mindre økonomi, end systemet har. Jeg ved ikke, om vi kan nå at lave noget om på det i det års tid, det vil tage at lave en forvaltningsdomstol. Om det skal være en separat undersøgelse, eller om det kan gå ind under det her, må vi se på. Men selvfølgelig vil vi gerne undersøge det forhold, at danskerne normalt ikke har en chance, når de er oppe mod staten. Forvaltningsdomstolen er jo netop også et forsøg på at skabe et værn for den lille mand og kvinde i konflikter med staten. Tak, formand.