Erhvervs- og konkurrencekraftsminister, politisk leder for Radikale Venstre. Folketingsmedlem for Radikale Venstre i Nordsjællands Storkreds fra 18. juni 2015.
Martin Lidegaard (RV) er erhvervs- og konkurrencekraftsminister fra 3. juni 2026 og har været politisk leder for Radikale Venstre siden 2022. Han har tidligere været klima-, energi- og bygningsminister (2011-2014) og udenrigsminister (2014-2015) og har siddet i Folketinget 2001-2007 og igen fra 2015. Som menigt medlem har han haft en lang række ordførerskaber — energi-, fødevare-, fiskeri- og trafikordfører (2001-2007), klima- og socialordfører (2005-2007), finansordfører (2015-2019) samt udenrigs-, forsvars-, grønlands-, færø- og arktisordfører — og var formand for Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-2022 og EU-ordfører 2024-2026. Hans parlamentariske aktivitet fordeler sig især på miljøret, statsforfatningsret, international ret og socialret, og han har oftest rettet spørgsmål til udenrigsministeren, justitsministeren og finansministeren. Han sidder blandt andet i Europaudvalget, Udenrigsudvalget, Forsvarsudvalget, Finansudvalget, Grønlandsudvalget, Færøudvalget og Den Arktiske Delegation.
Som erhvervs- og konkurrencekraftsminister har han i juni 2026 fremsat L 13 om pligt til at afskære sanktionerede personer fra at udøve kontrol med danske virksomheder og L 12 om blandt andet lempelser for erhvervsdrivende fonde og regler for ejendomsmæglere. Han har angivet elektrificering af erhvervslivet, lavere energipriser og færre byrder for virksomhederne som sine hovedopgaver i ministeriet.
Lidegaard var klima-, energi- og bygningsminister 2011-2014 og klimaordfører 2005-2007 samt energiordfører 2001-2007. Han har senest rejst spørgsmål til ministeren om at fremskynde udfasningen af fossile brændsler i Danmark og sidder i Det Energipolitiske Udvalg.
Han var udenrigsminister 2014-2015, formand for Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-2022 og udenrigs- og EU-ordfører 2024-2026. Han har stået bag beslutningsforslag om dansk anerkendelse af Palæstina og om forbud mod import fra de ulovlige israelske bosættelser og har stillet spørgsmål om blandt andet hjemtagning af børn fra Al-Hol-lejren og konflikten i Hongkong.
Lidegaard har været grønlands-, færø- og arktisordfører samt ordfører for nordisk samarbejde og sidder i Grønlandsudvalget, Færøudvalget, 21-mands-udvalget vedrørende Færøerne og Den Arktiske Delegation. Han har blandt andet spurgt miljøministeren om hjemtagelsen af miljøreguleringen i Grønland og kirkeministeren om grønlandsksproget kirkegang i Danmark.
Miljøret udgør det største enkeltområde i hans sags- og spørgsmålsaktivitet. Han har spurgt til regeringens udkast til havplan, til krigsaffald og rustet ammunition på havbunden omkring Danmark og Slesvig-Holsten samt gentagne gange til arealreservationen til Ring 5-transportkorridoren og dens forhold til Natura 2000-områder.
I december 2025 stillede han en række spørgsmål om efterkommere uden dansk indfødsret: hvor mange der ville kunne opnå statsborgerskab, hvis uddannelse indgik i beskæftigelseskravet, og hvis den tidligere § 3 A blev genindført, samt om årsagerne til manglende erhvervelse før det fyldte 30. år.
Har fulgt sin folketingsgruppes linje i alle for/imod-afstemninger - ingen linjebrud.
Dokumenterede resultater medlemmet har stået bag eller været central i - med kilde eller sagshenvisning.
Lidegaard var Radikale Venstres medfremsætter af L 59 om ændring af lov om valg til Folketinget, der udmøntede aftalen af 27. maj 2025 om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlag og pension. Forslaget blev vedtaget den 18. december 2025 og stadfæstet som lov nr. 1756 af 29. december 2025.
Som klima-, energi- og bygningsminister forhandlede han energiaftalen for 2012-2020 på plads med et bredt flertal i Folketinget. Aftalen fastlagde blandt andet en øget udbygning med vedvarende energi frem mod 2020.
Han var medstifter af den grønne tænketank CONCITO og dens arbejdende formand 2008-2011, i perioden mellem sine to folketingsperioder.
Ansvarlig for erhvervspolitik, konkurrenceevne og regulering af erhvervslivet. Posten er hans tredje ministerpost og kommer efter en periode som Radikale Venstres politiske leder.
Erhvervsministeriet.
ft.dk ↗Partiets stemme i udenrigs- og sikkerhedspolitiske debatter i Folketinget. Bygger direkte videre på hans tid som udenrigsminister og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn.
Radikale Venstre.
ft.dk ↗Fører partiets linje i europapolitiske sager og i Europaudvalgets forhandlinger med regeringen forud for rådsmøder.
Radikale Venstre.
ft.dk ↗Dækker rigsfællesskabets arktiske politik, herunder sikkerhed og samarbejde i Nordatlanten, som er blevet et centralt udenrigspolitisk felt.
Radikale Venstre.
ft.dk ↗Varetager partiets politik om forholdet til Grønland inden for rigsfællesskabet, herunder selvstyre- og samarbejdsspørgsmål.
Radikale Venstre.
ft.dk ↗Ansvarlig for sager om Færøerne og rigsfællesskabets indretning, i forlængelse af hans arbejde i Færøudvalget.
Radikale Venstre.
ft.dk ↗Retsområder for medlemmets sager og spørgsmål.
