Udenrigsminister. Folketingsmedlem for Moderaterne i Sjællands Storkreds fra 19. maj 2022.
Lars Løkke Rasmussen (M) er udenrigsminister — udnævnt 15. december 2022 i SVM-regeringen og genudnævnt 3. juni 2026 i regeringen Mette Frederiksen III, hvor han ud over udenrigs- og udviklingspolitikken også overtog ansvaret for europapolitikken efter at europaministerposten blev nedlagt. Han er politisk leder for Moderaterne, som han dannede efter at have forladt V i 2021; han sad uden for folketingsgrupperne 2021-2022 og har stemt som M siden 2022. Tidligere har han været statsminister 2009-2011 og 2015-2019, formand for Venstre 2009-2019, finansminister 2007-2009 og indenrigs- og sundhedsminister 2001-2007. Hans parlamentariske aktivitet er i dag helt domineret af international ret: han besvarer spørgsmål om Mellemøsten, Grønland og forholdet til USA, Iran og Syrien, udviklingsbistand samt Danmarks brug af internationale konventioner. Som minister fremsætter han desuden regeringens beslutningsforslag om danske militære bidrag og aktstykker på udviklings- og bistandsområdet.
Som udenrigsminister leder han de dansk-grønlandske forhandlinger med USA og udpegede i januar 2026 departementschefer fra Danmark og Grønland til en fælles arbejdsgruppe. Han har i Folketinget besvaret spørgsmål om bl.a. amerikansk stationering af atomvåben i Grønland.
En stor del af spørgsmålene til ham vedrører dansk politik over for Israel og de palæstinensiske områder, herunder EU-sanktioner, israelske tiltag på Vestbredden, fredsprocessen og FN's særlige rapportør for de palæstinensiske områder.
Han fremsatte i juni 2026 regeringens beslutningsforslag om danske militære bidrag til den europæiskledede mission i Hormuzstrædet og EU's operation EUNAVFOR ASPIDES i Det Røde Hav med henblik på at sikre fri sejlads.
Udenrigsministeriet udnævnte i 2025 Danmarks første konventionsambassadør og igangsatte en udredning om forpligtelser og muligheder under Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Han besvarer løbende spørgsmål om konventionsambassadørens ressourcer og om landes ratifikation af bl.a. statsborgerretskonventionen.
Som ansvarlig for udviklingspolitikken forelægger han aktstykker om dansk deltagelse i bl.a. Den Afrikanske Udviklingsfond (AfDF-17) og Danish Energy Partnership Programme og besvarer spørgsmål om niveauet for den danske udviklingsbistand.
Fra 3. juni 2026 varetager han også de opgaver, den tidligere europaminister havde, så udenrigs-, udviklings- og europapolitikken er samlet hos én minister.
Har stemt imod sin folketingsgruppe 2 gange. Senest 11. jun. 2025: B 128 Om en national handlingsplan for børn og unge med skolevægring. Se alle
Dokumenterede resultater medlemmet har stået bag eller været central i - med kilde eller sagshenvisning.
Fremsatte som udenrigsminister beslutningsforslaget om Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen med USA, der fastlægger rammerne for amerikansk militær tilstedeværelse på flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg. Forslaget blev vedtaget den 11. juni 2025.
Udenrigsministeriet udnævnte i februar 2025 Danmarks første konventionsambassadør og igangsatte en udredning om forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention — en udmøntning af regeringsgrundlaget fra 2022, som han som udenrigsminister havde ansvaret for.
Dannede partiet Moderaterne, der ved folketingsvalget i 2022 fik 16 mandater, og førte partiet ind i flertalsregeringen med S og V, hvor han selv blev udenrigsminister.
Præsenterede som statsminister i januar 2011 regeringens udspil til en tilbagetrækningsreform med bl.a. gradvis afvikling af efterlønnen og en seniorførtidspension; reformen blev i maj 2011 til en aftale mellem regeringen, RV og DF.
Forhandlede som indenrigs- og sundhedsminister strukturreformen og fremsatte bl.a. lovforslaget om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, der reducerede antallet af kommuner til 98 og erstattede amterne med fem regioner fra 1. januar 2007.
Efter en periode med opstilling i Østjylland er han igen opstillet i Sjællands Storkreds, hvor han har sit mandat. Opstillingskredsen afgør, hvor han fører valgkamp og hentes stemmer.
Sjællands Storkreds.
ft.dk ↗I en periode var han opstillet uden for sin egen storkreds, hvilket typisk bruges til at trække stemmer til partiet i et andet landsdelsområde.
Østjyllands Storkreds.
ft.dk ↗Posten fulgte med Moderaternes indtræden i den brede regering hen over midten sammen med Socialdemokratiet og Venstre. Ressortet dækker dansk udenrigs-, sikkerheds- og handelspolitik samt udviklingssamarbejde.
SVM-regeringen.
ft.dk ↗Han tog sit mandat med over i Moderaterne, det nye midterparti han selv står bag, og genoptog dermed en plads i en folketingsgruppe efter halvandet år uden for grupperne.
Sjællands Storkreds.
ft.dk ↗Skiftet markerede overgangen fra løsgænger til leder af et nyt parti, som ved folketingsvalget senere samme år kom i Folketinget og i regering.
Sjællands Storkreds.
ft.dk ↗Første opstilling for det nye parti i den storkreds, hvor han allerede havde sit mandat.
Sjællands Storkreds.
ft.dk ↗Retsområder for medlemmets sager og spørgsmål.
