Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 med yderligere krav vedrørende visse interventionstyper, som medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om i deres strategiske planer for perioden 2023-2027 i henhold til nævnte forordning, samt regler om andelen af permanente græsarealer med henblik på normen for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM-norm 1))
Ved denne forordning suppleres forordning (EU) 2021/2115 med:
a)
yderligere krav vedrørende visse interventionstyper, som medlemsstaterne skal fastsætte nærmere bestemmelser om i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2027, nemlig:
i)
interventionstyper med direkte betalinger til dyrkning af hamp og bomuld
ii)
interventionstyper i de landbrugssektorer, der er nævnt i artikel 42 i forordning (EU) 2021/2115
iii)
interventionstyper vedrørende genetiske ressourcer og dyrevelfærd som led i miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser samt kvalitetsordninger inden for udvikling af landdistrikter
b)
regler om den andel permanente græsarealer, der kræves med henblik på overholdelse af normen for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM-norm 1).
Medlemsstaterne skal i forbindelse med fastsættelsen af definitioner i deres strategiske planer i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115 gøre ydelsen af betalinger for dyrkning af hamp betinget af, at der anvendes frø af hampesorter, der opfylder følgende krav:
a)
de er opført i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter pr. 15. marts i det år, for hvilket betalingen ydes, og offentliggjort i overensstemmelse med artikel 17 i Rådets direktiv 2002/53/EF ()
b)
deres indhold af Δ9-tetrahydrocannabinol (i det følgende benævnt »THC-indhold«) i to på hinanden følgende år ikke har oversteget den grænse, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2115
c)
de er certificeret i henhold til Rådets direktiv 2002/57/EF () eller i henhold til artikel 10 i Kommissionens direktiv 2008/62/EF (), hvis der er tale om bevarelsessorter.
1.
Medlemsstaterne indfører en ordning til bestemmelse af THC-indholdet i hampesorter, der sætter dem i stand til at anvende den metode til verifikation af hampesorter og til kvantitativ bestemmelse af THC-indholdet i hampesorter, der er fastsat i bilag I.
2.
Medlemsstatens kompetente myndighed fører register over resultaterne af analyserne af THC-indholdet. For hver sort registreres som minimum THC-indholdet i hver prøve udtrykt i procent med to decimaler, den anvendte procedure, antallet af udførte test, oplysninger om, hvornår prøven er udtaget, og hvilke foranstaltninger der er truffet på nationalt plan.
3.
Hvis gennemsnittet af alle prøverne af en given sort overstiger det THC-indhold, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2115, anvender medlemsstaterne procedure B, der er beskrevet i bilag I til nærværende forordning, for den pågældende sort i det følgende ansøgningsår. Nævnte procedure anvendes i de følgende ansøgningsår, medmindre alle analyseresultaterne for den pågældende sort ligger under det THC-indhold, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2115.
4.
Hvis gennemsnittet af alle prøver af en given sort for andet år i træk overstiger THC-indholdet som fastsat i artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2115, meddeler medlemsstaten Kommissionen navnet på den pågældende sort senest den 15. januar i det følgende ansøgningsår. Med virkning fra nævnte ansøgningsår giver dyrkningen af den pågældende sort ikke ret til direkte betalinger i den berørte medlemsstat.
5.
Medlemsstaterne sikrer, at hampeproducenterne informeres rettidigt om navnene på de hampesorter, der ikke giver ret til direkte betalinger i medfør af artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2115, og som er meddelt i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4, ved at offentliggøre de meddelte oplysninger senest på den dato, der er fastsat som frist for indgivelse af enkeltansøgningen.
I dette kapitel forstås ved »hamp, der dyrkes som efterafgrøde« hampeplanter, der er sået efter den 30. juni i et givet år.
Hampeplanterne skal af hensyn til gennemførelsen af den kontrol, der er nødvendig for anvendelsen af denne artikel, passes under normale vækstvilkår i overensstemmelse med den lokale praksis i mindst 10 dage efter blomstringens afslutning.
Hamp, der dyrkes som efterafgrøde, skal passes under normale vækstvilkår i overensstemmelse med den lokale praksis som minimum indtil vækstperiodens afslutning.
Medlemsstaterne kan give tilladelse til høst af hampeplanterne inden udgangen af perioden på 10 dage efter blomstringens afslutning, forudsat at høsten foretages efter blomstringens begyndelse, og at inspektørerne angiver, hvilke repræsentative dele af hver af de pågældende parceller der med henblik på kontrollen efter den i bilag I fastsatte metode fortsat skal passes i mindst 10 dage efter blomstringens afslutning.
De medlemsstater, der er nævnt i artikel 36 i forordning (EU) 2021/2115, skal i deres strategiske planer fastsætte objektive kriterier, som lægges til grund for godkendelsen af landbrugsarealer i henhold til nævnte forordnings artikel 37, stk. 3.
Disse kriterier baseres på et eller flere af følgende elementer:
a)
de økonomiske forhold i landbruget i de regioner, hvor der finder en betydelig bomuldsproduktion sted
b)
de pågældende arealers jordbunds- og klimaforhold
c)
forvaltningen af vand til kunstvanding
d)
vekseldrift og dyrkningsmetoder, der kan bidrage til at beskytte miljøet.
De medlemsstater, der er nævnt i artikel 36 i forordning (EU) 2021/2115, skal i deres strategiske planer fastsætte, hvilke af de sorter der er opført i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, jf. direktiv 2002/53/EF, der er tilpasset deres markedsbehov og godkendt til udsæd.
Med henblik på den afgrødespecifikke betaling for bomuld, der er fastsat i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115, skal de medlemsstater, der er nævnt i samme forordnings artikel 36, i deres strategiske planer fastsætte en minimumsplantetæthed for det tilsåede areal, idet denne fastsættes på grundlag af jordbunds- og vejrforholdene og, hvis det er relevant, de særlige regionale karakteristika.
1.
Godkendelsen af en brancheorganisation som omhandlet i artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115 indrømmes af den medlemsstat, hvori egreneringsvirksomhederne er etableret, for en periode på et år, der indledes i god tid inden såperioden i det pågældende år, på betingelse af, at organisationen opfylder følgende kriterier:
a)
den dækker et samlet areal på mindst 4 000 ha, der opfylder de godkendelseskriterier, der henvises til i artikel 6 i nærværende forordning
b)
den har fastlagt interne regler for drift i overensstemmelse med EU-reglerne og de nationale regler, navnlig betingelser for medlemskab og medlemsbidrag.
2.
Konstateres det, at en godkendt brancheorganisation ikke længere opfylder de godkendelseskriterier, der er fastsat i stk. 1, trækkes godkendelsen tilbage af den medlemsstat, der har indrømmet godkendelsen, medmindre den manglende opfyldelse af de pågældende kriterier afhjælpes inden den frist, som fastsættes af medlemsstaten i afgørelsen om tilbagetrækning. Hvis den kompetente myndighed i den ansvarlige medlemsstat har til hensigt at trække godkendelsen af en brancheorganisation tilbage, meddeler den på forhånd organisationen dette og giver en begrundelse herfor. Den giver brancheorganisationen mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om den planlagte tilbagetrækning af godkendelsen.
Landbrugere, der er medlemmer af en godkendt brancheorganisation, hvis godkendelse trækkes tilbage i henhold til dette stykkes første afsnit, er ikke berettiget til den forhøjelse af den afgrødespecifikke betaling for bomuld, der er fastsat i artikel 40, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115.
1.
En landbruger må kun være medlem af én godkendt brancheorganisation som omhandlet i artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115.
2.
En landbruger, der er medlem af en godkendt brancheorganisation, må kun levere bomuld til en egreneringsvirksomhed, der er medlem af samme organisation.
3.
Landbrugeres medlemskab af en godkendt brancheorganisation skal være frivilligt.
1.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager de interventionstyper vedrørende investeringer i materielle og immaterielle aktiver, som kan gennemføres i frugt- og grøntsagssektoren, biavlssektoren, vinsektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, skal de fastsætte følgende krav:
a)
de erhvervede materielle og immaterielle aktiver skal anvendes af støttemodtageren i overensstemmelse med deres beskaffenhed, formål og tiltænkte anvendelse som beskrevet i de dertil knyttede interventioner i den strategiske plan og, hvis det er relevant, i det godkendte driftsprogram
b)
de erhvervede materielle og immaterielle aktiver skal forblive støttemodtagerens ejendom og være i dennes besiddelse indtil udløbet af den skattemæssige afskrivningsperiode eller i en periode på mindst fem år, som fastsættes af medlemsstaterne under hensyntagen til aktivernes beskaffenhed, jf. dog stk. 10. Begge disse perioder beregnes fra datoen for erhvervelsen af aktivet eller fra den dato, hvor aktivet stilles til rådighed for støttemodtageren.
Medlemsstaterne kan imidlertid fastsætte en kortere periode, i hvilken aktivet skal forblive støttemodtagerens ejendom og være i dennes besiddelse, som dog ikke må være kortere end tre år med henblik opretholdelsen af investeringer, der er foretaget, eller arbejdspladser, der er skabt af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF ().
De investeringer i materielle aktiver, der er nævnt i første afsnit, gennemføres i støttemodtagerens lokaler eller, hvis det er relevant, i de tilsluttede producenters lokaler eller i datterselskabernes lokaler, idet kravet om 90 %, der er fastsat i artikel 31, stk. 7, i denne forordning, skal være opfyldt. Hvad angår investeringer i materielle aktiver i biavlssektoren kan medlemsstaterne dog også i deres strategiske planer fastsætte, at disse kan gennemføres uden for støttemodtagerens lokaler.
Hvis investeringen foretages på jord, der er lejet i henhold til særlige nationale ejendomsregler, kan kravet om, at investeringen skal gennemføres på støttemodtagerens ejendom, fraviges, dog på den betingelse, at aktiverne har været i støttemodtagerens besiddelse som minimum i den periode, der kræves i henhold til første afsnit, litra b).
2.
Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer fastsætte, at støtte til investeringer i materielle og immaterielle aktiver, herunder investeringer inden for rammerne af leasingkontrakter, kan finansieres med ét samlet beløb eller i rater, der er godkendt i driftsprogrammet, hvis det er relevant, eller således som specificeret af medlemsstaterne i de relevante interventioner.
1.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner, der forfølger miljø- og klimarelaterede målsætninger i frugt- og grøntsagssektoren, biavlssektoren, vinsektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, skal de i deres strategiske planer fastsætte, at de omfattede interventioner skal forfølge et af følgende mål:
a)
reducere den nuværende anvendelse af produktionsinput og udledning af forurenende stoffer eller affald fra produktionsprocessen
b)
erstatte anvendelsen af energi fra fossile energikilder med energi fra vedvarende energikilder
c)
reducere de miljørisici, der er forbundet med anvendelsen af visse produktionsinput eller produktionen af visse restprodukter, herunder plantebeskyttelsesmidler, gødning, husdyrgødning eller andre animalske gødningsstoffer
d)
reducere vandforbruget
e)
knytte sig til ikkeproduktive investeringer, der er nødvendige for at nå de miljø- og klimarelaterede målsætninger, navnlig hvis disse målsætninger vedrører beskyttelsen af levesteder og biodiversitet
f)
opnå en effektiv og målbar reduktion af drivhusgasemissionerne eller varig kulstofbinding
g)
øge produktionens modstandsdygtighed over for risici forbundet med klimaændringer, som f.eks. jorderosion
h)
opnå bevarelse, bæredygtig anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer eller
i)
føre til beskyttelse eller forbedring af miljøet.
Medlemsstaterne sikrer, at støttemodtagerne fremlægger dokumentation for det forventede positive bidrag til en eller flere miljømålsætninger på tidspunktet for forelæggelsen til godkendelse af det foreslåede driftsprogram, den foreslåede intervention eller den foreslåede ændring af programmet eller interventionen.
2.
De interventioner, der er nævnt i stk. 1, gennemføres i støttemodtagerens lokaler eller, hvis det er relevant, i de tilsluttede producenters lokaler eller i datterselskabernes lokaler, idet kravet om 90 %, der er fastsat i artikel 31, stk. 7, i denne forordning, skal være opfyldt. For så vidt angår biavlssektoren kan medlemsstaterne dog i deres strategiske planer fastsætte, at sådanne interventioner også kan gennemføres uden for støttemodtagerens lokaler. Den forventede fordel og yderligere virkning af interventionen vedrørende miljø- og klimarelaterede målsætninger skal påvises på forhånd ved hjælp af projektspecifikationer eller andre tekniske dokumenter, som støttemodtageren skal fremlægge på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om godkendelse af operationen eller driftsprogrammet eller ændringen af programmet eller operationen, og som skal vise, hvilke resultater der kan opnås ved gennemførelsen af interventionen.
1.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager vejledningsinterventioner i frugt- og grøntsagssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, skal de i deres strategiske planer fastsætte, at de omfattede interventioner skal forfølge en af følgende målsætninger:
a)
udveksle bedste praksis vedrørende kriseforebyggelses- og krisestyringsinterventioner med henblik på at hjælpe støttemodtageren med at drage nytte af de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af sådanne interventioner
b)
fremme oprettelsen af nye producentorganisationer eller sammenlægning af eksisterende producentorganisationer eller gøre det muligt for individuelle producenter at tilslutte sig en eksisterende producentorganisation samt rådgive producentsammenslutninger om, hvordan de kan opnå anerkendelse som producentorganisation i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013
c)
skabe netværksmuligheder for vejledere og modtagere af vejledning, navnlig markedsføringskanaler som et middel til kriseforebyggelse og -styring.
2.
Vejlederen skal være en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer, en tværnational producentorganisation, en tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning. Vejlederen modtager støtten til vejledningsinterventionen.
3.
Modtageren af vejledning skal være en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer, en tværnational producentorganisation, en tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning, individuelle tilsluttede producenter eller producenter, der ikke er tilsluttet en producentorganisation, deres sammenslutninger eller en producentsammenslutning.
4.
Alle støtteberettigede omkostninger i forbindelse med vejledningsaktiviteten udbetales til den vejleder, der medtager denne intervention i sit driftsprogram.
5.
Vejledningsinterventioner må ikke udliciteres.
1.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner vedrørende salgsfremstød, kommunikation og markedsføring i frugt- og grøntsagssektoren, vinsektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, skal de i deres strategiske planer fastsætte, at de omfattede interventioner skal forfølge en af følgende målsætninger:
a)
øge kendskabet til egenskaberne ved EU's landbrugsprodukter og de strenge normer, der gælder for produktionsmetoderne i Unionen
b)
for andre sektorer end vinsektoren øge konkurrenceevnen for og forbruget af EU's landbrugsprodukter og visse forarbejdede produkter, der er produceret i Unionen, og øge kendskabet til disse produkter både i og uden for Unionen
c)
øge kendskabet til Unionens kvalitetsordninger både i og uden for Unionen
d)
øge markedsandelen for EU's landbrugsprodukter og visse forarbejdede produkter, der er produceret i Unionen, navnlig med fokus på markederne i de tredjelande, der har det største vækstpotentiale
e)
hvis det er relevant, bidrage til genopretningen af normale markedsvilkår på EU-markedet i tilfælde af alvorlig markedsforstyrrelse, manglende forbrugertillid eller andre specifikke problemer
f)
øge kendskabet til bæredygtig produktion
g)
øge forbrugernes kendskab til mærker eller varemærker, der afsættes af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, tværnationale producentorganisationer, tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer og disses datterselskaber, jf. denne forordnings artikel 31, stk. 7, i frugt- og grøntsagssektoren
h)
diversificere, åbne og konsolidere markedet for EU-vine i tredjelande og øge kendskabet på disse markeder til EU-vines iboende kvaliteter. Der må kun henvises til vinmærker og vines oprindelse, hvis dette supplerer salgsfremstød, kommunikation og markedsføring af EU-vine i tredjelande
i)
oplyse forbrugerne om ansvarligt forbrug af vin
j)
øge forbruget af friske eller forarbejdede frugter og grøntsager ved at øge forbrugernes bevidsthed om sund kost, produktets ernæringsmæssige egenskaber, dets høje kvalitet og dets sikkerhed.
2.
Medlemsstaterne sørger for, at reklamemateriale til generiske salgsfremstød og salgsfremstød for kvalitetsmærker forsynes med Unionens logo og følgende finansieringserklæring: »Finansieret af Den Europæiske Union«. Unionens logo og finansieringserklæringen vises i overensstemmelse med de tekniske karakteristika, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 ().
1.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner vedrørende gensidige fonde i frugt- og grøntsagssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, skal de fastsætte gennemførelsesbetingelserne for de administrationsomkostninger, der er forbundet med oprettelsen af sådanne fonde, tilførsel af kapital og, hvis det er relevant, tilførsel af ny kapital til disse fonde.
2.
De støtteberettigede administrationsomkostninger i forbindelse med oprettelsen af gensidige fonde i frugt- og grøntsagssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, skal omfatte både Unionens finansielle støtte og støttemodtagerens bidrag. De støtteberettigede omkostninger må ikke overstige 20 %, 16 % eller 8 % af støttemodtagerens bidrag til den gensidige fonds kapital i dennes henholdsvis første, andet og tredje driftsår.
3.
Støttemodtageren kan kun modtage støtte til administrationsomkostningerne i forbindelse med oprettelsen af gensidige fonde i frugt- og grøntsagssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, én gang og kun i den gensidige fonds første tre driftsår.
Hvis en støttemodtager kun ansøger om nævnte støtte i den gensidige fonds andet eller tredje driftsår, udgør støtten 16 % eller 8 % af støttemodtagerens bidrag til den gensidige fonds kapital i fondens henholdsvis andet og tredje driftsår.
4.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner vedrørende gensidige fonde i vinsektoren, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra l), i forordning (EU) 2021/2115, skal de begrænse EU-støtten til administrationsomkostninger i forbindelse med oprettelsen af gensidige fonde i vinsektoren til:
a)
20 % af producenternes bidrag til den gensidige fond i det første år
b)
16 % af producenternes bidrag til den gensidige fond i det andet år
c)
8 % af producenternes bidrag til den gensidige fond i det tredje år.
Støtteperioden må højst vare tre år.
1.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner i frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven, vinsektoren eller de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, i form af genplantning af frugtplantager, olivenlunde eller vindyrkningsarealer efter obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsmæssige årsager eller, hvis der er tale om frugtplantager og olivenlunde, med henblik på tilpasning til klimaændringerne, skal de sikre, at støttemodtagerne overholder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 () i forbindelse med gennemførelsen af interventionerne.
2.
Udgifterne til genplantning af frugtplantager eller olivenlunde må ikke overstige 20 % af de samlede udgifter, der afholdes inden for rammerne af hvert driftsprogram eller hver relevant intervention.
1.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner i frugt- og grøntsagssektoren, vinsektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven eller de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, i form af »grøn høst« for de nævnte sektorer og »undladt høst« for de nævnte sektorer, bortset fra vinsektoren, sørger medlemsstaterne for, at disse interventioner supplerer og adskiller sig fra normal dyrkningspraksis, og at de vedrører hele den forventede produktion af det pågældende produkt på en given parcel.
»Grøn høst« består i høst på et givet areal af samtlige umodne uafsættelige produkter, der ikke er beskadiget inden den grønne høst. »Undladt høst« består i afslutning af den igangværende produktionscyklus på det pågældende areal, hvor produktet er veludviklet og af sund og sædvanlig handelskvalitet.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at interventioner vedrørende grøn høst gennemføres i vækstsæsonen, inden produktet når et stadium, hvor det kan afsættes, og at produkter, for hvilke den normale høst er indledt, ikke omfattes af grøn høst.
3.
Medlemsstaterne fastsætter i deres strategiske planer frister for, hvornår i produktionssæsonen der kan gennemføres interventioner vedrørende grøn høst for hvert produkt, der er omfattet af sådanne interventioner, samt andre støtteberettigelsesbetingelser for grøn høst og undladt høst, herunder de sorter og produktkategorier der kan omfattes, hvis det er relevant.
4.
Medlemsstaterne fastsætter, at der ikke ydes finansiel godtgørelse for interventioner vedrørende undladt høst, der gennemføres på arealer, hvor der er hentet en kommerciel produktion i løbet af den normale produktionscyklus.
5.
Støtten til grøn høst må kun dække de produkter, der fysisk befinder sig på markerne, og som faktisk gøres til genstand for grøn høst. For andre sektorer end vinsektoren fastsætter medlemsstaten godtgørelsen for grøn høst og undladt høst pr. ha, der omfatter både den finansielle støtte fra Unionen og bidraget fra producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen, idet godtgørelsen ikke må dække mere end 90 % af det maksimale niveau for den støtte til tilbagekøb fra markedet til andre formål end gratis uddeling, der gælder for samme produkt.
6.
Medlemsstaterne fastsætter krav om, at støttemodtagere på forhånd skal sende medlemsstaternes kompetente myndigheder en skriftlig eller elektronisk meddelelse, hvis de har til hensigt at foretage grøn høst eller undladt høst.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager høst- og produktionsforsikring som en intervention i frugt- og grøntsagssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven eller de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, kan de yde supplerende national støtte for høst- og produktionsforsikringsaktioner, som der ydes støtte til fra driftsfonde. Den samlede offentlige støtte må ikke overstige 80 % af producenternes udgifter til forsikringspræmier for forsikring mod tab.
Interventionerne vedrørende høst- og produktionsforsikring omfatter ikke forsikringsudbetalinger, der dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle udbetalinger til producenterne fra andre støtte- eller forsikringsordninger i forbindelse med den forsikrede risiko.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner i form af tilbagekøb fra markedet med henblik på andre formål end gratis uddeling, skal de sikre, at produkterne trækkes endeligt tilbage fra markedet på en sådan måde, at de ikke kan vende tilbage til markedet til fødevareformål.
Medlemsstaterne må i deres strategiske planer kun medtage interventioner i form af tilbagekøb fra markedet med henblik på andre formål end gratis uddeling til gennemførelse i frugt- og grøntsagssektoren og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, og kun for letfordærvelige produkter, der ikke kan oplagres på deres normale salgsklare stadium uden køling.
Medlemsstaterne må i deres strategiske planer ikke medtage interventioner i form af tilbagekøb fra markedet med henblik på andre formål end gratis uddeling for animalske produkter og produkter fra sukkersektoren som nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013.
1.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner vedrørende kollektiv oplagring som omhandlet i artikel 47, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2021/2115, skal de fastsætte bestemmelser om midlertidig tilbagetrækning af et produkt fra markedet i en periode med et vist markedspres og vedtage regler, der sikrer, at produktet oplagres på støttemodtagerens ansvar under sådanne forhold, at dets normale handelsværdi bevares, og de gældende sundhedsbestemmelser overholdes. For produkter med kort holdbarhed i frisk tilstand fastsætter medlemsstaterne krav om, at produktet oplagres i frossen tilstand eller i forarbejdet form. Produkter, der kræver en vis modningsperiode i deres normale produktionsproces, eller produkter, hvis værdi øges af en sådan modningsperiode, kan først komme i betragtning til kollektiv oplagring, når denne modningsperiode er helt afsluttet.
2.
Medlemsstaterne fastsætter for hvert produkt, som denne intervention kan finde anvendelse på i henhold til deres strategiske planer, minimumsoplagringsperioden og det maksimale kompensationsbeløb pr. produktenhed og pr. oplagringsdag samt de relevante oplagringsbetingelser. Det maksimale beløb, der kan finansieres af driftsfonden, må ikke overstige summen af omkostningerne i forbindelse med fysisk oplagring, herunder i frossen tilstand eller forarbejdet form, hvis det er relevant, og de finansielle omkostninger som følge af fastfrysning af produktets værdi i løbende markedspriser. Det maksimale beløb må ikke omfatte eventuelle nedfrysnings- eller forarbejdningsomkostninger eller en eventuel devaluering af produktet. Medlemsstaterne fastsætter også kontrolprocedurerne, herunder bestemmelser om kontrol på stedet, for at sikre, at produkterne ikke ombyttes, og at oplagringsbetingelserne og-perioden overholdes.
1.
►M1 For så vidt angår de sektorer, der er nævnt i artikel 42 i forordning (EU) 2021/2115, skal medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om, at udbetalingen af støtten foretages på grundlag af de rimelige faktiske omkostninger, som støttemodtageren har afholdt til gennemførelsen af en intervention, der er fastsat i den strategiske plan, og som denne kan dokumentere ved hjælp af bl.a. fakturaer. ◄
Medlemsstaterne kan dog vælge at fastsætte, at støtten ydes på grundlag af faste standardsatser, satser for enhedsomkostninger eller faste beløb. Medlemsstaterne tager ved fastsættelsen af disse standardsatser, satser for enhedsomkostninger og faste beløb hensyn til regionale eller lokale forhold og baserer deres beregning på dokumentation, der viser, at beregningen afspejler markedsprisen for de operationer eller aktioner, der er omfattet af den pågældende intervention.
2.
I frugt- og grøntsagssektoren skal medlemsstaterne overholde de maksimale udgiftsbeløb og konditioneringsomkostninger, der i henhold til bilag V og VII kan udbetales i forbindelse med de relevante interventioner, der er specificeret i deres strategiske planer.
3.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer fastsætter bestemmelser om støtte i form af faste standardsatser, satser for enhedsomkostninger eller faste beløb, skal disse regelmæssigt tages op til revision, for at der kan tages hensyn til en eventuel indeksering eller eventuelle ændringer i økonomien.
4.
Hvis medlemsstaterne anvender en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode som omhandlet i artikel 44, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/2115, skal de opbevare al dokumentation vedrørende fastsættelsen af de faste standardsatser, satserne for enhedsomkostninger eller de faste beløb såvel som for den revision, de foretager i henhold til denne artikels stk. 3.
5.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner i vinsektoren vedrørende omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer og investeringer i materielle og immaterielle aktiver, finder følgende regler anvendelse:
a)
Beslutter medlemsstaterne at beregne støttebeløbet på grundlag af standardsatser for enhedsomkostninger, der er baseret på en arealopmålingsenhed, skal beløbet svare til det faktiske areal, der opmåles i overensstemmelse med artikel 42 i denne forordning.
b)
Beslutter medlemsstaterne at beregne støttebeløbet på grundlag af standardsatser for enhedsomkostninger, der er baseret på andre måleenheder, eller på de faktiske omkostninger, der fremgår af den dokumentation, som støttemodtagerne skal fremlægge, skal de fastsætte regler om passende kontrolmetoder til at fastslå, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af operationen.
1.
De typer udgifter, der er omfattet af interventionstyperne i afsnit III, kapitel III, i forordning (EU) 2021/2115, må ikke anvendes til at godtgøre moms af de støtteberettigede udgifter, som modtageren har afholdt, medmindre momsen i henhold til den nationale momslovgivning ikke kan refunderes.
2.
De typer udgifter, der er henvist til i stk. 1, omfatter ikke de typer udgifter, der er anført i bilag II.
3.
De typer udgifter, der er anført i bilag III, anses for at være støtteberettigede af medlemsstaterne, når disse fastlægger de relevante interventioner, og kan dækkes af driftsprogrammerne eller i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser, som medlemsstaterne fastsætter i de relevante interventioner. Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer fastsætte, at andre typer udgifter anses for at være støtteberettigede, så længe de ikke er opført i bilag II.
4.
Medlemsstaterne fastsætter i deres strategiske planer betingelserne for, at udgifter, der er knyttet til de interventioner, der er omhandlet i artikel 11 og 12, kan medregnes som bidrag til at nå op på de 15 % og 2 % af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammerne som fastsat i artikel 50, stk. 7, litra a) henholdsvis c), i forordning (EU) 2021/2115, og på 5 % af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af interventioner som fastsat i artikel 60, stk. 4, i nævnte forordning. Betingelserne skal sikre, at interventionerne rent faktisk forfølger de målsætninger for frugt og grøntsagssektoren, der er fastsat i artikel 46 henholdsvis 57 i nævnte forordning.
Udgifter, der er knyttet til de interventioner, der er omhandlet i denne forordnings artikel 11 og 12, men som ikke udelukkende forfølger miljø- og klimarelaterede målsætninger, skal anses for udelukkende at være knyttet til disse målsætninger, forudsat at de pågældende interventioner bidrager direkte og væsentligt til disse målsætninger. De samlede udgifter skal medregnes som bidrag til at nå op på de 15 % og 2 % af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammer, jf. artikel 50, stk. 7, henholdsvis litra a) og c), i forordning (EU) 2021/2115, og 5 % af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af interventioner, jf. nævnte forordnings artikel 60, stk. 4.
5.
Udgifter, der er knyttet til de interventioner, der er omhandlet i afsnit III, kapitel III, i forordning (EU) 2021/2115, og som bidrager til at nå målsætningerne i nævnte forordnings artikel 46, litra a)-k), eller artikel 57, litra a)-k), skal medregnes, idet der tages hensyn til driftsprogrammernes samlede varighed for så vidt angår de interventionstyper, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 42, litra a), d), e) og f), eller hvert regnskabsår for så vidt angår de interventiontyper, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 42, litra c).
1.
Personaleomkostninger, der er afholdt af støttemodtageren, dennes datterselskaber som omhandlet i artikel 31, stk. 7, eller, med forbehold af medlemsstatens godkendelse, et kooperativ, der er medlem af en producentorganisation, anses for at være støtteberettigede, hvis de er afholdt i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af eller opfølgningen på en bestemt støttet intervention.
Sådanne personaleomkostninger omfatter bl.a. omkostninger i forbindelse med personale, som støttemodtageren har ansat specifikt til en intervention, samt de omkostninger, der svarer til den andel af arbejdstiden, som støttemodtagerens fastansatte personale bruger på gennemførelsen af en intervention.
Medlemsstaterne sikrer, at støttemodtageren forelægger dokumentation med nærmere oplysninger om det arbejde, der rent faktisk er udført i forbindelse med den pågældende intervention, og at værdien af de dertil knyttede personaleomkostninger kan vurderes og verificeres uafhængigt. Værdien af de personaleomkostninger, der vedrører en bestemt intervention, må ikke overstige de omkostninger, der generelt accepteres på det pågældende marked for samme type tjeneste.
Med henblik på at fastsætte de personaleomkostninger, der er forbundet med en intervention, der gennemføres af fastansat personale hos støttemodtageren, kan den gældende timetakst beregnes ved at dividere de seneste dokumenterede årlige bruttopersonaleomkostninger for de specifikke medarbejdere, der har arbejdet med gennemførelsen af operationen, med 1 720 timer, eller den kan beregnes pro rata, hvis der er tale om deltidsansatte.
Hvad angår interventionerne »salgsfremstød og kommunikation« og »kommunikationsaktioner«, jf. artikel 47, stk. 1, litra f), og artikel 47, stk. 2, litra l), i forordning (EU) 2021/2115, de aktioner, som brancheorganisationer gennemfører, og de salgsfremstøds- og kommunikationsaktioner, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra i), j) og k), i nævnte forordning, der gennemføres i tredjelande, må de administrations- og personaleomkostninger, som støttemodtagerne har afholdt direkte, ikke overstige 50 % af de samlede omkostninger, der er forbundet med interventionen.
2.
Administrationsomkostninger, der er afholdt af støttemodtageren, dennes datterselskaber som omhandlet i artikel 31, stk. 7, eller, med forbehold af medlemsstatens godkendelse, et kooperativ, der er medlem af en producentorganisation, anses for at være støtteberettigede, hvis de er afholdt i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af eller opfølgningen på en bestemt støttet intervention.
Administrationsomkostningerne anses for at være støtteberettigede, hvis de ikke overstiger 4 % af de samlede støtteberettigede omkostninger i forbindelse med gennemførelse af interventionen.
Kun produkter, for hvilke producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen er anerkendt, er omfattet af interventionstypen på den betingelse, at værdien af de produkter, der er omfattet af driftsprogrammet, udgør mere end 50 % af værdien af alle de produkter, som organisationen afsætter i den sektor, som driftsprogrammet dækker. Desuden skal de pågældende produkter komme fra producentorganisationens medlemmer eller fra producenter, der er tilsluttet en anden producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer.
1.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner i form af tilbagekøb fra markedet med henblik på gratis uddeling eller andre formål som omhandlet i artikel 47, stk. 2, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, skal de fastsætte transportomkostningerne ved gratis uddeling for alle produkter, der købes tilbage fra markedet inden for rammerne af driftsprogrammer, på grundlag af satser for enhedsomkostninger, der fastsættes i forhold til afstanden mellem det sted, hvor produkterne købes tilbage, og det sted, hvor de leveres til gratis uddeling. Der kan kun godtgøres transportomkostninger op til 750 km.
2.
Transportomkostningerne udbetales til den part, der reelt har afholdt omkostningerne ved den pågældende transport. Godtgørelsen udbetales mod, at der fremlægges bilag til dokumentation af først og fremmest:
a)
navnet på producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen
b)
den omhandlede produktmængde
c)
bekræftelsen fra de modtagere, der er nævnt i artikel 52, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2021/2115, og det transportmiddel, der benyttes
d)
afstanden mellem afhentningsstedet og leveringsstedet.
3.
Konditionering af produkter, der er tilbagekøbt fra markedet med henblik på gratis uddeling som led i driftsprogrammer, skal ske på følgende betingelser:
a)
pakninger med produkter til gratis uddeling skal være forsynet med Unionens logo, jf. artikel 15, stk. 2, sammen med en eller flere af de erklæringer, der er anført i bilag IV, idet udbetalingen foretages mod, at der fremlægges bilag til dokumentation af først og fremmest:
i)
navnet på producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer
ii)
den omhandlede produktmængde
b)
bekræftelse fra den modtager, der er nævnt i artikel 52, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2021/2115, med angivelse af produktets præsentation.
1.
For interventionstypen »tilbagekøb fra markedet med henblik på gratis uddeling eller andre formål«, jf. artikel 47, stk. 2, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, som gennemføres for frugt og grøntsager opført i bilag V til nærværende forordning, må omkostninger i forbindelse med konditionering af produkter, der tilbagekøbes med henblik på gratis uddeling, jf. nærværende forordnings artikel 33, som lægges til støtten til tilbagekøb fra markedet, ikke overstige 80 % af den gennemsnitlige markedspris »ab producentorganisation« for det pågældende produkt i frisk tilstand de foregående tre år.
2.
For interventionstypen »tilbagekøb fra markedet med henblik på gratis uddeling eller andre formål«, jf. artikel 47, stk. 2, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, for andre produkter end dem, der er opført i bilag V til nærværende forordning, skal medlemsstaterne fastsætte de maksimale støttebeløb, der omfatter både Unionens finansielle støtte, det nationale bidrag, hvis det er relevant, og bidraget fra producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen, på et niveau, der ikke overstiger 40 % af de gennemsnitlige markedspriser »ab producentorganisation« i de foregående fem år i tilfælde af gratis uddeling, og på et niveau, der ikke overstiger 30 % af de gennemsnitlige markedspriser »ab producentorganisation« i de foregående fem år i tilfælde af andre formål end gratis uddeling.
3.
Hvis producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen har modtaget godtgørelse fra tredjemand for tilbagekøbte produkter, nedsættes den støtte, der er omhandlet i første afsnit, med et beløb svarende til den modtagne godtgørelse. Af hensyn til støtteberettigelsen må de pågældende produkter ikke bringes på markedet igen.
4.
Andelen af tilbagekøb fra markedet, som ikke er bestemt til gratis uddeling, af et givet produkt fra en given producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnational producentorganisation, tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning i et givet år fastsættes således:
a)
Den må ikke overstige 10 % af den gennemsnitlige afsatte produktionsmængde for den pågældende producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnationale producentorganisation, tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning i de foregående tre år
b)
1.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner i form af tilbagekøb fra markedet med henblik på gratis uddeling eller andre formål i frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, skal de fastsætte, hvad de produkter der købes tilbage fra markedet, må anvendes til, og sikre, at de tilbagekøbte produkter eller anvendelsen af dem ikke får negative følger for miljøet eller plantesundheden.
2.
Medlemsstaterne kan efter anmodning fra velgørende organisationer, stiftelser og institutioner som omhandlet i artikel 52, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2021/2115 give disse organisationer, stiftelser og institutioner lov til at anmode om et bidrag fra de endelige modtagere af produkter, der er købt tilbage fra markedet.
Når de pågældende velgørende organisationer, stiftelser og institutioner som omhandlet i artikel 52, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2021/2115 har fået en sådan tilladelse, skal de føre regnskab over den pågældende operation.
Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at modtagerne af de gratis uddelte produkter, der er tilbagekøbt fra markedet og genstand for forarbejdning, kan betale i naturalier, hvis betalingen kun kompenserer for forarbejdningsomkostningerne, og hvis den medlemsstat, hvor betalingen finder sted, har fastsat regler, der sikrer, at de forarbejdede produkter virkelig er beregnet til forbrug for de endelige modtagere, der er nævnt i første afsnit. Det loft, der er fastsat i artikel 26, stk. 1, finder anvendelse.
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at fremme kontakten og samarbejdet mellem producentorganisationerne og de velgørende organisationer og stiftelser og institutioner, der er nævnt i artikel 52, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2021/2115.
3.
Det skal være muligt af afhænde tilbagekøbte produkter til industrien med henblik på forarbejdning til nonfoodprodukter. Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for sikre, at konkurrencevilkårene for den pågældende industri i Unionen eller for importerede produkter ikke fordrejes, og at tilbagekøbte produkter ikke bringes på markedet igen. Alkohol, der fremstilles ved destillation, må udelukkende anvendes til industri- eller energiformål.
1.
Modtagere af produkter, der købes tilbage med henblik på gratis uddeling i de sektorer, der er nævnt i artikel 42, litra a), e) og f), i forordning (EU) 2021/2115, forpligter sig til:
a)
at overholde de regler om handelsnormer, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013
b)
at føre et særskilt lagerregnskab over de pågældende operationer
c)
at lade sig omfatte af den kontrol, der er fastsat i EU-retten og den nationale ret
d)
at fremlægge bilagene vedrørende hvert af de pågældende produkters endelige anvendelse i form af en overtagelsesattest eller et tilsvarende dokument, der bekræfter, at de tilbagekøbte produkter er afhentet af tredjemand med henblik på gratis uddeling.
Medlemsstaterne kan beslutte, at modtagerne ikke behøver at føre regnskab som anført i første afsnit, litra b), hvis de mængder, de modtager, er mindre end de maksimale mængder, som medlemsstaterne selv fastlægger på grundlag af en dokumenteret risikoanalyse.
2.
Modtagerne af produkter, der er købt tilbage fra markedet med henblik andre formål end gratis uddeling, forpligter sig til:
a)
at overholde de regler om handelsnormer, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013
b)
at føre et detaljeret lagerregnskab og finansregnskab, hvis medlemsstaten finder det nødvendigt, selv om produktet er blevet denatureret inden leveringen
c)
at lade sig omfatte af den kontrol, der er fastsat i EU-retten og den nationale ret
d)
ikke at anmode om supplerende støtte til den alkohol, der fremstilles af de pågældende produkter, når der er tale om tilbagekøbte produkter til destillation.
1.
Et produkt, der købes tilbage fra markedet med henblik på andre formål end gratis uddeling i de sektorer, der er nævnt i artikel 42, litra a), e) og f), i forordning (EU) 2021/2115, skal overholde de relevante normer og regler for markedsføring af det pågældende produkt som fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013, med undtagelse af bestemmelserne om præsentation og mærkning af produkter.
Hvis frugt og grøntsager købes tilbage i løs afladning, skal de opfylde mindstekravene til klasse II som fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 ().
Miniatureprodukter fra frugt- og grøntsagssektoren som defineret i den relevante norm skal dog være i overensstemmelse med den gældende handelsnorm, herunder bestemmelserne om præsentation og mærkning af produkter.
2.
Hvis der ikke er fastsat nogen handelsnorm for en given frugt eller grøntsag, skal mindstekravene i bilag VI opfyldes. Medlemsstaterne kan ud over disse mindstekrav fastsætte supplerende regler.
Hvis der i de tre år, der følger anerkendelsen af en nyligt anerkendt producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnational producentorganisation, tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning i de sektorer, der er nævnt i artikel 42, litra a), e) og f), i forordning (EU) 2021/2115, ikke foreligger historiske data om den afsatte produktion i de foregående tre år, accepterer medlemsstaterne værdien af den afsatte eller afsættelige produktion i en periode på 12 på hinanden følgende måneder, som producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen har meddelt, og som den pågældende organisation eller sammenslutning har den faktiske kapacitet til at afsætte på de tilsluttede producenters vegne, hvilket den kan dokumentere over for medlemsstaten.
Hvis producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen har meddelt værdien af den afsatte produktion med henblik på anerkendelse, accepterer medlemsstaten dog kun denne værdi.
1.
Værdien af den afsatte produktion for en producentorganisation, en tværnational producentorganisation eller en producentsammenslutning i de sektorer, der er nævnt i artikel 42, litra a), e) og f), i forordning (EU) 2021/2115, beregnes på grundlag af den produktion, som producentorganisationen, den tværnationale producentorganisation eller producentsammenslutningen selv og dens tilsluttede producenter har afsat, og omfatter kun de produkter, som producentorganisationen, den tværnationale producentorganisation eller producentsammenslutningen er anerkendt for. Værdien af den afsatte produktion kan omfatte produkter, der ikke skal overholde handelsnormerne, hvis disse normer ikke finder anvendelse.
Værdien af den afsatte produktion for en sammenslutning af producentorganisationer eller en tværnational sammenslutning af producentorganisationer beregnes på grundlag af den produktion, som sammenslutningen af producentorganisationer eller den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer selv og de tilsluttede producentorganisationer har afsat, og omfatter kun de produkter, som sammenslutningen af producentorganisationer eller den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer er anerkendt for. Hvis der er godkendt driftsprogrammer for en sammenslutning af producentorganisationer eller en tværnational sammenslutning af producentorganisationer og særskilt for de tilsluttede producentorganisationer, skal værdien af den afsatte produktion, der medregnes i de tilsluttede producentorganisationers driftsprogrammer, dog ikke tages i betragtning ved beregningen af værdien af sammenslutningens afsatte produktion.
I de sektorer, der er nævnt i artikel 42, litra e) og f), i forordning (EU) 2021/2115, kan værdien af den afsatte produktion desuden omfatte værdien af den produktion, der er omfattet af kontrakter, som producentorganisationen, den tværnationale producentorganisation, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen har forhandlet på vegne af medlemmerne.
2.
►M1 Værdien af den afsatte produktion beregnes, når produkterne er i frisk tilstand, eller på det første forarbejdningstrin, på hvilket produktet normalt afsættes, i løs afladning, hvis produkterne må sælges i løs afladning, og omfatter ikke omkostningerne ved yderligere forarbejdning eller yderligere konditionering eller værdien af de færdigforarbejdede produkter. For de sektorer, der er omhandlet i artikel 42, litra e) og f), i forordning (EU) 2021/2115, skal medlemsstaterne i deres strategiske planer angive, hvordan værdien af den afsatte produktion beregnes for hver sektor. ◄
1.
Medlemsstaterne fastlægger for hver producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnational producentorganisation, tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning en 12-måneders referenceperiode, der tidligst begynder den 1. januar tre år før det år, for hvilket der anmodes om støtte, og slutter senest den 31. december året før det år, for hvilket der anmodes om støtte.
Referenceperioden på 12 måneder skal svare til regnskabsåret for den pågældende producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnationale producentorganisation, tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning.
Metoden til fastsættelse af referenceperioden må ikke ændres i løbet af et programs løbetid, medmindre særlige forhold berettiger dertil.
2.
Medlemsstaterne beslutter, om beregningen af det årlige loft for Unionens finansielle støtte til driftsfondene skal baseres på, enten:
a)
værdien af den afsatte produktion i referenceperioden for de producenter, der er tilsluttet en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer, en tværnational producentorganisation, en tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning den 1. januar i det år, for hvilket der ansøges om støtte eller
b)
den faktiske værdi af den afsatte produktion i den pågældende referenceperiode for den pågældende producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnationale producentorganisation, tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning. I så fald gælder reglen for alle ikketværnationale støttemodtagere i den pågældende medlemsstat.
3.
Hvis værdien af den afsatte produktion for et bestemt produkt er faldet med mindst 35 % i et givet år i forhold til gennemsnittet af de tre foregående 12-måneders referenceperioder, finder følgende anvendelse:
a)
Hvis faldet skyldes årsager, der ligger uden for producentorganisationens, sammenslutningen af producentorganisationers, den tværnationale producentorganisations, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationers eller producentsammenslutningens ansvar og kontrol, anses værdien af den afsatte produktion af det pågældende produkt for at udgøre 65 % af gennemsnitsværdien i de tre foregående 12-måneders referenceperioder
b)
Hvis faldet skyldes naturkatastrofer, vejrforhold, plantesygdomme eller skadedyrsangreb, der ligger uden for producentorganisationens, sammenslutningen af producentorganisationers, den tværnationale producentorganisations, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationers eller producentsammenslutningens ansvar og kontrol, anses værdien af den afsatte produktion af det pågældende produkt for at udgøre 85 % af gennemsnitsværdien i de tre foregående 12-måneders referenceperioder.
De interventionstyper, der gennemføres som led i driftprogrammer af tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer, skal overholde den nationale strategiplan og de nationale regler i den medlemsstat, hvor den tværnationale producentorganisation eller den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde, jf. artikel 14 eller 21 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/891 ().
De beløb, der kan betales til producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, tværnationale producentorganisationer, tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger til dækning af omkostninger i forbindelse med konditionering af frugt og grøntsager, der er købt tilbage fra markedet inden for rammerne af driftsprogrammer med henblik på gratis uddeling, må ikke overstige de beløb, der er fastsat i bilag VII.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på frugt og grøntsager, der trækkes tilbage fra markedet, og hvor den gratis uddeling finder sted efter forarbejdningen.
1.
Ved fastsættelsen af niveauet for national finansiel støtte til frugt- og grøntsagssektoren i henhold til artikel 53 i forordning (EU) 2021/2115 beregnes organiseringsgraden i et område af en medlemsstat på grundlag af værdien af frugt og grøntsager, der er produceret i det pågældende område, og som er afsat af organisationerne, og den omfatter kun de produkter, som disse organisationer er anerkendt for. Nærværende forordnings artikel 31 finder tilsvarende anvendelse.
2.
Kun frugt og grøntsager, der er produceret i det område, der er nævnt i stk. 3, kan komme i betragtning ved anvendelsen af denne artikel.
3.
Medlemsstaterne fastlægger områderne som en bestemt del af deres nationale territorium efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som f.eks. deres agronomiske og økonomiske karakteristika samt deres regionale landbrugs-/frugt- og grøntsagspotentiale, eller deres institutionelle eller administrative struktur, og for hvilke der findes data til at beregne organiseringsgraden som omhandlet i stk. 1.
Den liste over områder, som en medlemsstat opstiller, må ikke ændres i mindst fem år, medmindre en sådan ændring er objektivt begrundet, navnlig af årsager, der ikke står i forbindelse med beregningen af organiseringsgraden for producenter i det eller de pågældende områder.
4.
Medlemsstaterne meddeler senest den 31. januar hvert år Kommissionen listerne over områder, der opfylder kriterierne i artikel 53, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2021/2115, ligesom de meddeler beløbet for den nationale finansielle støtte, der ydes producentorganisationerne i de pågældende områder.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer af listerne over områder.
5.
En producentorganisation, der ønsker at ansøge om national finansiel støtte, ændrer sit driftsprogram, hvis det er nødvendigt.
1.
Den grænse på 5 % af den afsatte produktionsmængde, der er fastsat i artikel 52, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2021/2115, beregnes på grundlag af gennemsnittet af de samlede mængder produkter, som producentorganisationens anerkendelse omfatter, og som producentorganisationen har markedsført i de tre foregående år.
2.
For nyligt anerkendte producentorganisationer lægges følgende oplysninger til grund for de produktionsår, der går forud for anerkendelsen:
a)
hvis organisationen var en producentsammenslutning, de tilsvarende oplysninger for denne producentsammenslutning eller
b)
den mængde, der dannede grundlaget for ansøgningen om anerkendelse.
I dette kapitel forstås ved »bistade« den enhed, der rummer en honningbifamilie, og som bruges til produktion af honning eller andre biavlsprodukter eller honningbiavlsmateriale, og alle de dele, der er nødvendige for bifamiliens overlevelse.
Medlemsstaterne fastlægger hvert år mellem den 1. september og den 31. december antallet af bistader, der er klar til overvintring på deres område, efter en pålidelig, etableret metode, der er beskrevet i deres strategiske plan.
Den årlige meddelelse om antallet af bistader, der er omhandlet i artikel 55, stk. 7, i forordning (EU) 2021/2115, foretages senest den 15. juni hvert år fra og med 2023, idet beregningen foretages i overensstemmelse med artikel 37 i nærværende forordning.
Unionens mindstebidrag til udgifterne til gennemførelsen af de interventionstyper i biavlssektoren, der er nævnt i artikel 55 i forordning (EU) 2021/2115 og specificeret af medlemsstaterne i deres strategiske planer, er på 30 %.
1.
Medlemsstaterne skal fastsætte, hvilke aktører der kan modtage støtte inden for rammerne af de interventioner i vinsektoren, som de har fastsat nærmere bestemmelser om i deres strategiske planer. Disse aktører skal omfatte støttemodtagere som omhandlet i stk. 2, 3 og 4 samt erhvervsorganisationer, vinproducentorganisationer, sammenslutninger af vinproducentorganisationer, midlertidige eller permanente sammenslutninger af to eller flere producentorganisationer og brancheorganisationer.
2.
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at vinavlere er de eneste, der kan få støtte inden for rammerne af interventionstyperne »omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer«, »grøn høst« og »høstforsikring« som omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a), henholdsvis c) og d), i forordning (EU) 2021/2115.
3.
Et offentligretligt organ kan ikke modtage støtte inden for rammerne af interventionstyperne i vinsektoren. Medlemsstaterne kan dog tillade, at et offentligretligt organ modtager støtte til:
a)
aktioner, der gennemføres af brancheorganisationer, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra i) og j), i forordning (EU) 2021/2115
b)
oplysningsaktioner, salgsfremstød og kommunikation, der gennemføres i tredjelande, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra h) og k), i forordning (EU) 2021/2115, forudsat nævnte organ ikke er den eneste modtager af den støtte, der ydes i forbindelse med disse interventioner.
c)
interventioner, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115, og som gennemføres af offentlige skoler i vindyrkning, der også er vinavlere.
4.
Private virksomheder kan også modtage støtte til salgsfremstød og kommunikation, der gennemføres i tredjelande, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra k), i forordning (EU) 2021/2115.
5.
Der ydes ikke støtte til producenter med ulovlige beplantninger og arealer, der uden tilladelse er blevet beplantet med vinstokke uden tilladelse som omhandlet i artikel 71 i forordning (EU) nr. 1308/2013.
De årlige udgifter, som medlemsstaterne afholder til de interventioner vedrørende genplantning af vindyrkningsarealer efter obligatorisk rydning, som de har fastsat nærmere bestemmelser om i deres strategiske planer, må ikke overstige 15 % af de samlede årlige udgifter, som medlemsstaterne har afholdt i et givet regnskabsår til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i henhold til artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/2115.
Omkostningerne i forbindelse med rydning og kompensation for indkomsttab udgør ikke støtteberettigede udgifter inden for rammerne af denne interventionstype.
1.
Med henblik på artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a) og c), i forordning (EU) 2021/2115, defineres et vindyrkningsareal ved omkredsen af arealet med vinstokke plus et omgivende areal, hvis bredde svarer til halvdelen af afstanden mellem rækkerne.
2.
Beslutter en medlemsstat at kontrollere de støtteberettigede omkostninger, der er afholdt i forbindelse med operationer, der tager sigte på omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer og grøn høst, udelukkende på grundlag af standardsatser for enhedsomkostninger baseret på måleenheder, der er forskellige fra arealet, eller på grundlag af støttedokumenter, som støttemodtagerne skal fremlægge, kan de kompetente myndigheder beslutte ikke at måle det beplantede areal som fastsat i stk. 1.
Den maksimale finansielle støtte fra Unionen, der kan tildeles hver producentorganisation eller sammenslutning, jf. artikel 62, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115, beregnes pro rata på grundlag af de støtteberettigede humlearealer hos de tilsluttede producenter. For at være støtteberettigede skal humlearealerne være tilplantet med en ensartet tæthed på mindst 1 500 planter pr. ha ved dobbelt opbinding eller mindst 2 000 planter pr. ha ved enkelt opbinding.
Arealerne omfatter kun de arealer, som afgrænses af en linje, der løber langs stængernes ydre forankringstråde. Hvis der er humleplanter på denne linje, kan der lægges en ekstra strimmel af en bredde svarende til gennemsnitsbredden af en passage inden for arealet til på hver side af arealet. Offentlig vej kan ikke indgå i den ekstra strimmel. De to bræmmer for enden af humlerækkerne, der er nødvendige for kørsel med landbrugsmaskiner, kan indgå i arealet, forudsat at ingen af bræmmerne er over otte meter lange og kun medregnes én gang og ikke omfatter offentlig vej.
Arealerne omfatter ikke arealer tilplantet med unge humleplanter, der hovedsagelig dyrkes som planteskoleprodukter.
1.
Medlemsstaterne sikrer, at interventionstypen »genoprettelse af husdyrbestanden efter tvungen slagtning af sundhedsmæssige årsager eller på grund af tab som følge af naturkatastrofer« som nævnt i artikel 47, stk. 2, litra e), i forordning (EU) 2021/2115, først gennemføres, når der er truffet sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 ().
2.
Udgifter til genoprettelse af husdyrbestanden må ikke overstige 20 % af de samlede udgifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammer.
1.
Medlemsstater, der i deres strategiske planer medtager interventioner vedrørende bevarelse, bæredygtig udnyttelse og udvikling af genressourcer i landbruget og skovbruget som omhandlet i artikel 70 i forordning (EU) 2021/2115, må kun yde støtte til:
a)
miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser til på bedriften at bevare udryddelsestruede racer og plantesorter, der er truet af genetisk erosion eller
b)
aktiviteter vedrørende bevarelse, bæredygtig anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer i landbruget og skovbruget.
Aktiviteter, der er omfattet af den type miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser, der er omhandlet i første afsnit, litra a), er ikke støtteberettigede i henhold til nævnte afsnits litra b).
2.
Medlemsstaterne sikrer, at miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser til på bedriften at bevare udryddelsestruede racer og plantesorter, der er truet af genetisk erosion, jf. stk. 1, første afsnit, litra a), omfatter krav om:
a)
opdræt af lokale racer af husdyr, der er anerkendt af en medlemsstat som udryddelsestruet, og som er genetisk tilpasset et eller flere traditionelle produktionssystemer eller -miljøer i denne medlemsstat, og hvis status som udryddelsestruet er fastslået videnskabeligt af et organ, der besidder de nødvendige kompetencer og den nødvendige viden med hensyn til udryddelsestruede racer som defineret i artikel 2, nr. 24), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 () eller
b)
bevarelse af plantegenetiske ressourcer, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion.
3.
Følgende arter af lokale racer af husdyr som omhandlet i stk. 2, litra a), giver ret til støtte:
a)
kvæg
b)
får
c)
geder
d)
heste (Equus caballus og Equus asinus)
e)
svin
f)
fugle
g)
kaniner
h)
bier.
4.
Medlemsstaterne må kun betragte lokale racer som omhandlet i stk. 2, litra a), som støtteberettigede, hvis følgende krav er opfyldt:
a)
antallet af avlshundyr på nationalt plan er angivet
b)
en behørigt anerkendt, relevant raceforening varetager registrering og ajourfører racestambogen for den pågældende race.
Medlemsstater, der i deres strategiske planer medtager interventioner vedrørende dyrevelfærdsforpligtelser som omhandlet i artikel 70 i forordning (EU) 2021/2115, skal sikre, at dyrevelfærdsforpligtelserne medfører strengere standarder for produktionsmetoder på mindst et af følgende områder:
a)
vand, foder og pleje afpasset efter husdyrenes naturlige behov
b)
staldforhold, der forbedrer dyrenes komfort og bevægelsesfrihed, herunder bedre pladsforhold, større gulvarealer, naturligt lys, mikroklimakontrol, og som giver mulighed for bl.a. løsdrift i farestier eller gruppevis opstaldning, afhængigt af dyrenes naturlige behov
c)
forhold, der giver dyrene mulighed for at give udtryk for deres naturlige adfærd, som f.eks. berigelse af det omgivende miljø eller sen fravænning
d)
adgang til udendørs arealer og græsning
e)
praksis, der øger dyrenes robusthed og levetid, herunder langsomtvoksende racer
f)
praksis, der hindrer lemlæstelse eller kastration af dyr. I særlige tilfælde, hvor det anses for nødvendigt at lemlæste eller kastrere dyr, anvendes der bedøvelse, analgetika og antiinflammatorisk medicin eller immunokastration
g)
sundhedsforanstaltninger til forebyggelse af ikke-overførbare sygdomme, som ikke kræver anvendelse af medicinske stoffer såsom vacciner, insekticider eller antiparasitære lægemidler.
Medlemsstater, der i deres strategiske planer medtager interventioner vedrørende kvalitetsordninger som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2021/2115, skal sikre, at de nationale anerkendte kvalitetsordninger omfatter:
a)
kvalitetsordninger, herunder certificeringsordninger for landbrugsbedrifter, for landbrugsprodukter, bomuld eller fødevarer, der er anerkendt af medlemsstaterne som værende i overensstemmelse med følgende kriterier:
i)
specificiteten af det endelige produkt, der er omfattet af disse ordninger, er afledt af klare forpligtelser til at sikre et af følgende:
—
særlige produktkarakteristika
—
specifikke opdræts- eller produktionsmetoder eller
—
en kvalitet af det endelige produkt, der går betydeligt længere end handelsvarenormerne for så vidt angår folke-, dyre- eller plantesundhed, dyrevelfærd eller miljøbeskyttelse
ii)
ordningen er åben for alle producenter
iii)
ordningen omfatter bindende varespecifikationer, og overholdelsen af disse specifikationer kontrolleres af offentlige myndigheder eller af et uafhængigt inspektionsorgan
iv)
ordningen er gennemsigtig og sikrer fuld sporbarhed for produkterne
b)
frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter, der er anerkendt af medlemsstaten og efterlever EU's retningslinjer for bedste praksis for drift at frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer som beskrevet i Kommissionens meddelelse af 16. december 2010 med titlen »EU-retningslinjer for bedste praksis i forbindelse med frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer« ().
1.
Med henblik på opretholdelsen af permanente græsarealer i forbindelse med GLM-norm 1, jf. bilag III til forordning (EU) 2021/2115, sikrer medlemsstaterne, at andelen af permanente græsarealer i forhold til hele landbrugsarealet ikke reduceres med mere end 5 % sammenlignet med en referenceandel, som hver medlemsstat fastsætter i sin strategiske plan ved at dividere arealet med permanente græsarealer med det samlede landbrugsareal.
Med henblik på fastsættelsen af den referenceandel, der er omhandlet i første stykke, forstås ved:
a)
»permanente græsarealer«: permanente græsarealer, der er anmeldt i 2018 i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1, første afsnit, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (), af landbrugere, der modtager direkte betalinger, idet arealerne er fastslået som defineret i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, nr. 23), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 (), om nødvendigt justeret af medlemsstaterne for at tage højde for virkningen af eventuelle ændringer, navnlig af den definition af permanente græsarealer, som skal fastlægges af medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2021/2115
b)
»det samlede landbrugsareal«: det landbrugsareal, der er anmeldt i 2018 i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013 af landbrugere, der modtager direkte betalinger, idet arealet er fastslået som omhandlet i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, nr. 23), i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014, om nødvendigt justeret af medlemsstaterne for navnlig at tage højde for virkningen af eventuelle ændringer af den definition af landbrugsarealer, som skal fastlægges af medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2115.
1a.
Hvis det areal med permanente græsarealer, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, litra a), er reduceret som følge af strukturelle ændringer i en medlemsstats landbrugssystemer, der skyldes en betydelig nedgang i husdyropdrættet, der har ført til en betydelig reduktion af behovet for foder og græsningsarealer til husdyr i den pågældende medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat én gang i programmeringsperioden 2023-2027 justere den referenceandel, der er fastsat i henhold til stk. 1, for at afspejle den reducerede størrelse af det areal, der er udlagt som permanente græsarealer.
Justeringen af arealet med permanente græsarealer som omhandlet i første afsnit skal svare til den reduktion af arealet med permanente græsarealer, der skyldes de strukturelle ændringer i landbrugssystemerne på det niveau, hvor GLM-norm 1 gennemføres i den pågældende medlemsstat.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
EU-metode til verifikation af hampesorter og kvantitativ bestemmelse af indholdet af Δ9-tetrahydrocannabinol i hampesorter som omhandlet i artikel 3
1. Anvendelsesområde
Den metode, der er fastsat i dette bilag, har til formål at bestemme indholdet af Δ9-tetrahydrocannabinol (i det følgende benævnt »THC-indhold«) i hampesorter (Cannabis sativa L.). Metoden omfatter en metode A og en metode B, der anvendes som beskrevet i dette bilag
Metoden er baseret på kvantitativ bestemmelse af THC-indholdet ved gaschromatografi (GLC) efter ekstraktion med et passende opløsningsmiddel.
1.1. Metode A
Metode A anvendes til kontrol af produktionen af hamp i de tilfælde, hvor den stikprøve, der er udtaget med henblik på kontrollen på stedet, som skal foretages hvert år, omfatter mindst 30 % af de arealer, der er anmeldt til produktion af hamp i henhold til artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2115.
1.2. Metode B
Metode B anvendes i de tilfælde, hvor en medlemsstat indfører en ordning med forudgående tilladelse til dyrkning af hamp, og kontrollen på stedet omfatter mindst 20 % af de arealer, der er anmeldt til produktion af hamp i henhold til artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2115.
2. Prøveudtagning
2.1. Prøveudtagningsbetingelser
Prøverne udtages i dagens løb efter en systematisk fremgangsmåde, der giver en repræsentativ indsamling på marken, bortset fra kanterne.
2.1.1. Metode A:
Af en population af en given hampesort udtages en del på 30 cm, der indeholder mindst én hunblomsterstand for hver udvalgt plante. Prøveudtagningen udføres i perioden fra 20 dage efter blomstringens begyndelse til 10 dage efter dens afslutning.
Medlemsstaten kan tillade, at prøven udtages i perioden fra blomstringens begyndelse til 20 dage efter dens begyndelse, hvis det for hver dyrket sort påses, at der udtages andre repræsentative prøver i henhold til første afsnit i perioden fra 20 dage efter blomstringens begyndelse til 10 dage efter dens afslutning.
For hamp, der dyrkes som efterafgrøde, tages de øverste 30 cm af plantestænglen, hvis der mangler en hunblomsterstand. I det tilfælde foretages prøveudtagningen lige inden afslutningen af vækstperioden, når bladene begynder at gulne, dog senest i starten af en varslet periode med frost.
2.1.2. Metode B:
Af en population af en given hampesort udtages den øverste tredjedel af hver plante, der er udvalgt. Prøveudtagningen udføres i løbet af en periode på 10 dage efter blomstringens afslutning eller, for så vidt angår hamp, der dyrkes som efterafgrøde, hvis der mangler hunblomsterstande, lige før afslutningen af vækstperioden, når bladene begynder at gulne, men senest i starten af en varslet periode med frost. Hvis det drejer sig om en tvebohampesort, udtages der kun prøver af hunplanterne.
Hvis den periode, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b), for en given investering er længere end driftsprogrammets løbetid, sikrer medlemsstaten, at den kan overføres til det efterfølgende driftsprogram.
Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer fastsætter, at der kan ydes støtte til investeringer i materielle og immaterielle aktiver, der har til formål at forfølge de miljø- og klimarelaterede målsætninger, der er fastsat i artikel 46, litra e) og f), og artikel 57, litra b), i forordning (EU) 2021/2115, skal disse investeringer forfølge en eller flere af de målsætninger, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 12, stk. 1.
3.
Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer fastsætte, at der kan ydes støtte til investeringer i materielle aktiver bestående af energiproducerende systemer, forudsat at den mængde energi, der produceres, ikke overstiger den mængde energi, der kan anvendes på årsbasis til støttemodtagerens normale aktiviteter.
4.
Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer fastsætte, at der kan ydes støtte til investeringer i kunstvanding, forudsat at der som led i investeringen forefindes eller installeres et vandmålersystem, der gør det muligt at måle vandforbruget på bedriftsniveau eller på niveauet for den relevante produktionsenhed.
5.
Der kan ydes støtte til investeringer i forbedring af et eksisterende kunstvandingsanlæg eller et element i kunstvandingsinfrastruktur på følgende betingelser:
a)
støttemodtageren vurderer på forhånd, om investeringerne giver potentielle vandbesparelser, der afspejler de tekniske parametre for det eksisterende anlæg eller den eksisterende infrastruktur
b)
i tilfælde hvor investeringerne påvirker grund- eller overfladevandområder, hvis tilstand er blevet identificeret som mindre end god i den relevante vandområdeplan, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (), af årsager relateret til vandmængden, opnås der en effektiv reduktion af vandforbruget, som bidrager til at opnå en god tilstand for disse vandområder, jf. artikel 4, stk. 1, i nævnte direktiv.
Medlemsstaterne fastsætter procentsatser for potentielle vandbesparelser og effektiv reduktion af vandforbruget som en betingelse for støtteberettigelse i deres strategiske planer i henhold til artikel 111, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2021/2115. Sådanne mål for vandbesparelser fastsættes under hensyntagen til de behov, der er fastsat i de vandområdeplaner, der er omhandlet i direktiv 2000/60/EF.
Betingelserne i dette stykke finder ikke anvendelse på investeringer i et eksisterende kunstvandingsanlæg eller et element i en kunstvandingsstruktur, som udelukkende påvirker energieffektiviteten, investeringer i opførelse af et reservoir eller investeringer i brug af genvundet vand, som ikke påvirker et grund- eller overfladevandområde.
6.
Der kan ydes støtte til investeringer i kunstvanding, der resulterer i en nettoforøgelse af det kunstvandede område, og som påvirker et givet grund- eller overfladevandområde, på følgende betingelser:
a)
vandområdets status er ikke blevet identificeret som mindre end god i den relevante vandområdeplan af årsager relateret til vandmængden og
b)
en miljøanalyse viser, at der ikke vil være nogen betydelig negativ miljøindvirkning som følge af investeringen, idet miljøanalysen gennemføres eller godkendes af den kompetente myndighed.
7.
Der kan ydes støtte til investeringer i brugen af genvundet vand som en alternativ kilde til vandforsyning på betingelse af, at leveringen og brugen af sådant vand sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 ().
8.
Der kan ydes støtte til investeringer i etablering eller udvidelse af et reservoir til kunstvanding på betingelse af, at dette ikke fører til en betydelig negativ miljøindvirkning.
9.
Medlemsstaterne sikrer, at Unionens finansielle støtte tilbagesøges fra støttemodtageren, hvis en af følgende situationer opstår i den periode, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b):
a)
støttemodtagerens aktivitet ophører eller overføres til en anden enhed
b)
støttemodtageren eller dennes medlemmer flytter en produktionsaktivitet ud af det geografiske dyrkningsområde
c)
ejerskabet ændres, navnlig hvis det betyder, at en virksomhed eller et offentligt organ får en uberettiget fordel, eller
d)
eventuelle andre væsentlige ændringer, der berører den pågældende interventions art, målsætninger eller gennemførelsesvilkår, og som ville undergrave dens oprindelige målsætninger.
Hvis støttemodtageren ikke opfylder de betingelser, som medlemsstaten har fastsat i sin strategiske plan i henhold til stk. 1-8 og dette stykkes første afsnit, sørger medlemsstaten for, at Unionens finansielle støtte tilbagesøges, og at det tilbagesøgte beløb står i forhold til varigheden af den manglende overholdelse.
Medlemsstaterne kan vælge ikke at tilbagesøge Unionens finansielle støtte i de tilfælde, hvor en støttemodtager indstiller sin produktionsaktivitet som følge af en konkurs, i forbindelse med hvilken der ikke er begået svigagtige handlinger.
Hvis en tilsluttet producent forlader producentorganisationen eller producentsammenslutningen, sørger medlemsstaten for, at støttemodtageren kræver investeringen eller dens eventuelle restværdi tilbagebetalt, og at restværdien tilføres driftsfonden.
I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne fastsætte, at støttemodtageren ikke skal kræve investeringen eller dens restværdi tilbagebetalt.
10.
Hvis investeringerne erstattes, skal restværdien af de erstattede investeringer:
a)
tilføres producentorganisationens driftsfond eller
b)
fratrækkes genanskaffelsesomkostningerne.
Uanset første afsnit må medlemsstaterne ikke fastsætte bestemmelser om, at der kan ydes støtte til investeringer i simple genanskaffelser af identiske aktiver.
11.
Medlemsstaterne må ikke yde støtte til investeringer, der er fastsat som interventioner i deres strategiske planer, hvis der ydes støtte til disse interventioner i henhold til artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra h)-k), i forordning (EU) 2021/2115.
3.
Ved fastlæggelsen af, hvilke udgifter der skal dækkes, tager medlemsstaterne med undtagelse af investeringer i materielle og immaterielle aktiver hensyn til ekstraomkostninger og tabt indkomst som følge af gennemførelsen af interventioner vedrørende miljø- og klimarelaterede målsætninger og de fastsatte mål.
4.
Medlemsstaterne sikrer, at støttemodtagere, der gennemfører interventioner vedrørende miljø- og klimarelaterede målsætninger, har adgang til den relevante viden og de relevante oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af sådanne interventioner, og at der stilles passende uddannelse til rådighed for dem, der har brug for det, samt adgang til specialistviden, således at de kan bistå landbrugere, som forpligter sig til at ændre deres produktionssystemer.
5.
Medlemsstaterne sikrer sig, at driftsprogrammerne indeholder en revisionsklausul for operationer, der gennemføres som led i interventioner vedrørende miljø- og klimarelaterede målsætninger i frugt- og grøntsagssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, for at sikre, at de kan justeres, hvis der foretages ændringer i de relevante obligatoriske normer, krav eller forpligtelser.
7.
Medlemsstaterne skal i deres strategiske planer fastsætte:
a)
nærmere bestemmelser om interventionernes gennemførelse, om deres indhold og frister, om den godtgørelse, der skal ydes, om anvendelsen af interventionerne og om listen over de produkter, der er omfattet af interventionerne
b)
bestemmelser, der sikrer, at gennemførelsen af interventionerne ikke har negative følger for miljøet eller plantesundheden
c)
forbud mod at yde støtte til grøn høst i frugt- og grøntsagssektoren, hvis der allerede er udført en betydelig del af den normale høst, og til undladt høst, hvis der allerede er hentet en betydelig del af den erhvervsmæssige produktion.
8.
Medlemsstaterne sikrer, at:
a)
det pågældende areal er vedligeholdt, at der ikke allerede har fundet nogen høst sted, at produktet er veludviklet og ikke er skadet og generelt ville være af sund og sædvanlig handelskvalitet
b)
de høstede produkter er denatureret
c)
gennemførelsen af de interventioner, som producentorganisationen er ansvarlig for, ikke har negative følger for miljøet eller plantesundheden
d)
arealet for en parcel, hvorpå der er foretaget grøn høst, ikke tages i betragtning ved beregningen af de udbyttegrænser, der er fastsat i de tekniske specifikationer for vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse
e)
hvis frugt- og grøntsagsplanter har en høstperiode på over en måned, kan der, uanset stk. 2 og 4, foretages grøn høst, efter at den normale høst er påbegyndt, og de pågældende planter kan omfattes af undladt høst, selv om der er taget en kommerciel produktion fra det pågældende areal i den normale produktionscyklus. I sådanne tilfælde må den finansielle godtgørelse kun dække den produktion, som ville være blevet høstet i en periode på seks uger efter gennemførelsen af operationen vedrørende grøn høst og undladt høst, og som ikke er afsat som følge af gennemførelsen af disse operationer. De pågældende frugt- og grøntsagsplanter må ikke anvendes til yderligere produktionsformål i samme vækstsæson
f)
bortset fra det tilfælde, der er omhandlet i litra e), må interventioner vedrørende grøn høst og undladt i frugt- og grøntsagssektoren ikke gennemføres samtidig for samme produkt og på samme areal i et givet år.
6.
Denne artikel finder ikke anvendelse på Unionens finansielle støtte til destillation af biprodukter fra vinfremstilling, der gennemføres i overensstemmelse med restriktionerne i del II, afdeling D, i bilag VIII til forordning (EU) nr. 1308/2013.
Udgifterne til eksterne revisioner anses for at være støtteberettigede, hvis revisionerne udføres af en uafhængig og kvalificeret ekstern instans.
3.
Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer med henblik på frugt- og grøntsagssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, fastsætte bestemmelser om en fast standardsats for de personale- og administrationsomkostninger, der er forbundet med forvaltningen af driftsfonden eller med forberedelsen og gennemførelsen af og opfølgningen på driftsprogrammet, på op til 2 % af den godkendte driftsfond, som omfatter både Unionens finansielle støtte og bidraget fra producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen.
og, for frugt og grøntsager må procentsatserne for tre på hinanden følgende år sammenlagt ikke overstige 15, når dertil lægges den i overensstemmelse med litra a) beregnede andel for det pågældende år og andelen af de to foregående års tilbagekøb, beregnet på grundlag af den pågældende producentorganisations respektive afsatte produktionsmængde i løbet af disse to foregående år.
Hvis der ikke foreligger oplysninger om den afsatte produktionsmængde for et eller for alle de tre foregående år, anvendes den afsatte produktionsmængde, som producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen blev anerkendt for.
Mængder, der er købt tilbage med henblik på gratis uddeling, og som er afhændet på en af de måder, der er nævnt i artikel 52, stk. 6, i forordning (EU) 2021/2115, eller er afhændet til andre tilsvarende formål, som medlemsstaterne har godkendt, jf. artikel 27, stk. 2, i nærværende forordning, medregnes dog ikke i andelen af tilbagekøb fra markedet.
5.
Hvad angår de produkter, der er opført i bilag V, må støtten til tilbagekøb fra markedet, der omfatter både Unionens finansielle støtte og bidraget fra producentorganisationen, ikke overstige de beløb, der er fastsat i nævnte bilag.
Unionens finansielle støtte til tilbagekøb af frugt og grøntsager, som afhændes ved gratis uddeling til velgørende organisationer, stiftelser og institutioner som omhandlet i artikel 52, stk. 6, i forordning (EU) 2021/2115, må kun dække betalingerne for de afhændede produkter i overensstemmelse med stk. 1 eller 2 i denne artikel, og omkostningerne i forbindelse med konditionering er dem, der er nævnt i artikel 33 i nærværende forordning.
Værdien af den afsatte produktion af frugt og grøntsager bestemt til forarbejdning, som en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller deres tilsluttede producenter eller deres datterselskaber, der overholder denne artikels stk. 7, enten selv eller ved udliciteringer har omdannet til et af de forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter, der er opført i del X i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013, eller til ethvert andet forarbejdet produkt, der er nævnt i dette stykke, beregnes som en fast procentsats, der anvendes på disse forarbejdede produkters fakturerede værdi. Den faste sats er:
a)
53 % for frugtsaft
b)
73 % for koncentreret saft
c)
77 % for tomatkoncentrat
d)
62 % for frosne frugter og grøntsager
e)
48 % for frugt- og grøntsagskonserves
f)
70 % for svampekonserves af Agaricus bisporus og andre dyrkede svampe konserveret i saltlage
g)
81 % for frugt, foreløbigt konserveret i saltlage
h)
81 % for tørret frugt
i)
27 % for forarbejdede frugter og grøntsager, undtagen dem, der er omhandlet i litra a)-h)
j)
12 % for forarbejdede aromatiske krydderurter
k)
41 % for paprikapulver.
3.
Medlemsstaterne kan give producentorganisationerne tilladelse til at medregne biprodukternes værdi i værdien af den afsatte produktion.
4.
Værdien af den afsatte produktion omfatter værdien af produkter, der er købt tilbage fra markedet med henblik på gratis uddeling. Værdien af produkter, der er købt tilbage med henblik på gratis uddeling, beregnes på grundlag af gennemsnitsprisen for de nævnte produkter, som producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen har afsat i den pågældende periode.
5.
Kun produktionen i producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen eller dens tilsluttede producenter, som afsættes af den pågældende producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnationale producentorganisation, tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning, tages i betragtning ved beregningen af værdien af den afsatte produktion.
Har de tilsluttede producenter i en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer, en tværnational producentorganisation, en tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning en produktion, der afsættes af en anden producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnational producentorganisation, tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning, der er udpeget af deres egen organisation, medregnes denne produktion i værdien af produktionen for den producentorganisation eller sammenslutning, der har afsat den pågældende produktion. Dobbelttælling er forbudt.
6.
Medmindre stk. 7 finder anvendelse, faktureres den produktion, der afsættes af producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen i leddet »ab producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnational producentorganisation, tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning« som klar til afsætning, eksklusive:
a)
moms
b)
omkostninger ved intern transport for producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen, hvis afstanden mellem organisationens eller sammenslutningens opsamlings- og emballeringscentral og organisationens eller sammenslutningens distributionssted er større end 300 km.
7.
Værdien af den afsatte produktion kan dog også beregnes »ab datterselskab« på samme grundlag som i stk. 6, hvis mindst 90 % af datterselskabets aktier eller kapital ejes:
a)
af én eller flere producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, tværnationale producentorganisationer, tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer eller producentsammenslutninger eller
b)
med forbehold af medlemsstatens godkendelse, af tilsluttede producenter i producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen, hvis dette bidrager til at opfylde målene i artikel 152, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013.
8.
I tilfælde af udlicitering beregnes værdien af den afsatte produktion »ab producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnational producentorganisation, tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning«, og den omfatter den økonomiske merværdi af den aktivitet, som producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen udliciterer til sine medlemmer, tredjemand eller til et andet datterselskab end det, der er nævnt i stk. 7.
9.
Hvis produktionen falder som følge af en naturkatastrofe, vejrforhold, dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb, kan en eventuel forsikringserstatning, der er modtaget i forbindelse med høst- eller produktionsforsikring som omhandlet i artikel 18, eller tilsvarende aktioner, der forvaltes af producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen eller dens tilsluttede producenter som følge af disse årsager, medregnes i værdien af den afsatte produktion i den 12-måneders referenceperiode, hvori erstatningen faktisk er udbetalt.
I begge tilfælde skal producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen over for myndighederne i den pågældende medlemsstat godtgøre, at disse årsager ligger uden for dens ansvar og kontrol.
Hvis producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen over for den pågældende medlemsstat godtgør, at disse årsager ligger uden for dens ansvar og kontrol, og at den har truffet de nødvendige forebyggende foranstaltninger, anses værdien af den afsatte produktion af det pågældende produkt for at udgøre 100 % af dets gennemsnitsværdi i de tre foregående 12-måneders referenceperioder.
5.
Medlemsstaterne betragter plantegenetiske ressourcer som omhandlet i stk. 2, litra b), som værende truet af genetisk erosion på betingelse af, at der fremlægges tilstrækkelige beviser for genetisk erosion på grundlag af videnskabelige resultater eller indikatorer for reduktionen af endemiske eller oprindelige (lokale) sorter og deres populationsdiversitet samt eventuelt for ændringer i den fremherskende landbrugspraksis på lokalt plan.
6.
Medlemsstaterne sikrer, at operationer til bevarelse, bæredygtig udnyttelse og udvikling af genetiske ressourcer i landbruget og skovbruget, jf. stk. 1, første afsnit, litra b), omfatter følgende:
a)
målrettede aktioner til fremme af bevarelse på levestedet og bevarelse uden for levestedet, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genetiske ressourcer i landbruget og skovbruget, herunder webbaserede fortegnelser over de genetiske ressourcer, der for tiden bevares på levestedet, herunder bevarelse på bedriftsniveau, samt over samlinger uden for levestedet og databaser
b)
samordnede aktioner til fremme af informationsudveksling mellem kompetente organisationer i medlemsstaterne om bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af de genetiske ressourcer i Unionens landbrug og skovbrug
c)
ledsageaktiviteter: information, formidling, rådgivning, uddannelse og tekniske rapporter — med inddragelse af ikke-statslige organisationer og andre interessenter.
7.
Med henblik på stk. 1, første afsnit, litra b), forstås ved:
a)
»bevarelse på levestedet« inden for landbruget: bevarelse af genetisk materiale i økosystemer og naturlige habitater og bevarelse og genindvinding af levedygtige populationer af arter eller vildtlevende racer i deres naturlige omgivelser og, for så vidt angår tamdyrracer eller dyrkede plantearter, i det driftsmiljø, hvor de har udviklet deres distinkte egenskaber
b)
»bevarelse på levestedet« inden for skovbruget: bevarelse af genetisk materiale i økosystemer og naturlige habitater og bevarelse og genindvinding af levedygtige populationer af arter i deres naturlige omgivelser
c)
»bevarelse på bedriftsniveau«: bevarelse på levestedet og udvikling på bedriftsniveau
d)
»bevarelse uden for levestedet«: bevarelse af genetisk materiale i landbruget eller skovbruget uden for det naturlige habitat
e)
»samling uden for levestedet«: en samling af genetisk materiale til landbruget eller skovbruget uden for det naturlige habitat.
En medlemsstat vurderer reduktionen af arealet med permanente græsarealer og de strukturelle ændringer i landbrugssystemerne på grundlag af en periode på fem på hinanden følgende år, der tidligst begynder i 2019.
2.
Andelen af permanente græsarealer fastsættes hvert år på grundlag af de arealer, der er anmeldt for det pågældende år af støttemodtagere, der modtager direkte betalinger i henhold til afsnit III, kapitel II, i forordning (EU) 2021/2115 eller årlige betalinger i henhold til artikel 70, 71 og 72, i samme forordning, jf. artikel 67, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 ().
Medlemsstaterne kan fastsætte andelen af permanente græsarealer og referenceandelen på nationalt, regionalt eller subregionalt plan, for en sammenslutning af bedrifter eller på bedriftsniveau.
3.
Konstateres det, at den andel, der er omhandlet i stk. 2, er reduceret med mere end 5 % på det niveau, som GLM-norm 1 er gennemført for, indfører den pågældende medlemsstat forpligtelser til på bedriftsniveau at genomlægge arealer til permanente græsarealer eller etablere permanente græsarealer, idet disse forpligtelser gælder for nogle eller alle landbrugere, der råder over arealer, som er blevet omlagt fra permanente græsarealer til andre anvendelsesformål i en tidligere periode.
Hvis arealet med permanente græsarealer i et givet år i absolutte tal opretholdes og kun afviger med højst 0,5 % i forhold til de permanente græsarealer, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit, litra a), anses forpligtelsen i stk. 1, første afsnit, for at være opfyldt.
Uanset første afsnit kan medlemsstaterne beslutte kun at pålægge forpligtelser til på bedriftsniveau at genomlægge arealer til permanente græsarealer eller etablere et areal med permanente græsarealer i følgende tilfælde:
a)
hvis og i det omfang det areal, der skal genomlægges til permanente græsarealer, eller hvorpå der skal etableres permanente græsarealer i et givet år, overstiger det areal med permanente græsarealer, der er registreret som landbrugsareal i systemet til identifikation af landbrugsparceller, jf. artikel 68 i forordning (EU) 2021/2116, men som støttemodtagerne i det pågældende år ikke har anmeldt med henblik på at modtage støtte i henhold til en interventionstype, der er fastsat i afsnit III, kapitel II, i forordning (EU) 2021/2115
b)
hvis og i det omfang andelen af permanente græsarealer i et givet år reduceres med mere end 5 % på det niveau, hvor GLM-norm 1 gennemføres, og dette ikke skyldes en forøgelse af det samlede anmeldte landbrugsareal samme år.
4.
Stk. 3, første afsnit, finder ikke anvendelse, hvis en given reduktion af arealet med mere end tærsklen på 5 % skyldes:
a)
at der er indgået forpligtelser som omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra b) og c), i forordning (EU) 2021/2115, som betyder, at der ikke længere udøves en landbrugsaktivitet på de pågældende arealer, og som ikke omfatter juletræsplantager eller dyrkning af afgrøder eller træer til energiproduktion eller
b)
omlægning af et areal med permanente græsarealer til andre anvendelsesformål end landbrugsaktiviteter som defineret i de strategiske planer, og det pågældende areal ikke længere udgør et landbrugsareal som defineret i de strategiske planer.
5.
Med henblik på beregningen af den andel, der er omhandlet i stk. 2, betragtes arealer, der er genomlagt til eller etableret som permanente græsarealer i henhold til stk. 3, eller er etableret som permanente græsarealer som led i medlemsstaternes opfyldelse af GLM-norm 1, som permanente græsarealer fra den første dag i genomlægningen eller etableringen. Nævnte arealer skal anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder i overensstemmelse med definitionen i artikel 4, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2021/2115, i mindst 5 på hinanden følgende år efter omlægningen eller etableringen, eller hvis der er tale om arealer, der allerede anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, i det resterende antal år op til 5 på hinanden følgende år.
2.2. Undersøgelsesgrundlag
Metode A: For hver mark består prøven af dele fra 50 planter.
Metode B: For hver mark består prøven af dele fra 200 planter.
Hver prøve anbringes, uden at den sammenpresses, i en lærreds- eller papirpose, som derefter sendes til analyselaboratoriet.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at der med henblik på en eventuel kontrolanalyse udtages en til prøve, som opbevares enten hos producenten eller hos analyseorganet.
2.3. Tørring og oplagring af prøven
Tørring af prøverne begynder så hurtigt som muligt og i hvert fald inden for 48 timer med benyttelse af en hvilken som helst metode under 70 °C.
Prøverne tørres til konstant vægt og et vandindhold på mellem 8 % og 13 %.
De tørrede prøver opbevares, uden at de sammenpresses, mørkt og ved en temperatur på under 25 °C.
3. Bestemmelse af THC-indholdet
3.1. Forberedelse af prøven
Strå og frø på over 2 mm fjernes fra de tørrede prøver.
De tørrede prøver knuses til halvfint pulver (sigte med en maskestørrelse på 1 mm).
Pulveret opbevares tørt, mørkt og ved en temperatur på under 25 °C i højst 10 uger.
3.2. Reagenser og ekstraktionsopløsning
Reagenser
—
Δ9-tetrahydrocannabinol, chromatografisk rent
—
Squalan, chromatografisk rent som intern standard.
Ekstraktionsopløsning
—
35 mg squalan pr. 100 ml hexan.
3.3. Ekstraktion af THC
Der afvejes 100 mg af den pulveriserede prøve, der anbringes i et centrifugeglas, og 5 ml ekstraktionsopløsning, der indeholder intern standard, tilsættes.
Prøven nedsænkes 20 minutter i et ultralydbad. Den centrifugeres i 5 minutter ved 3 000 omdrejninger pr. minut, og den ovenpå flydende THC-opløsning udtages. Opløsningen indsprøjtes i chromatografen, og den kvantitative bestemmelse gennemføres.
3.4. Gaskromatografi
a)
Apparatur
—
Gaschromatograf med flammeionisationsdetektor og injektor med/uden split
—
Kolonne, der sikrer en god udskillelse af cannabinoiderne, f.eks. en glaskolonne med en længde på 25 m og en diameter på 0,22 mm, imprægneret med en apolær fase af 5 % phenylmethylsiloxantype.
b)
Kalibreringsopløsninger
Mindst 3 værdier ved metode A og 5 værdier ved metode B, inklusive værdierne 0,04 og 0,50 mg THC pr. ml ekstraktionsopløsning.
c)
Apparatindstilling
Følgende indstillinger gives som eksempel for den kolonne, der er nævnt i litra a):
—
ovntemperatur 260 °C
—
injektortemperatur 300 °C
—
detektortemperatur 300 °C
d)
Injiceret volumen: 1 μl.
4. Resultater
Resultaterne angives med to decimaler i THC pr. 100 g analyseprøve, tørret til konstant vægt. Tolerancen er 0,03 g/100 g.
—
Metode A: Resultatet svarer til én bestemmelse pr. analyseprøve.
Hvis det opnåede resultat ligger over den grænse, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2115, foretages der en ny bestemmelse pr. analyseprøve, og gennemsnittet af de to bestemmelser benyttes som resultat.
—
Metode B: Resultatet svarer til gennemsnittet af to bestemmelser pr. analyseprøve.
BILAG II
Liste over ikkestøtteberettigede udgiftstyper som omhandlet i artikel 22, stk. 2
DEL I
Frugt- og grøntsagssektoren, biavlssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115
Generelle produktionsomkostninger og navnlig omkostninger i forbindelse med mycelier, frø og etårige planter (også selv om de er godkendt); plantebeskyttelsesmidler (herunder integrerede kontrolmaterialer); gødning og andet input; afhentnings- eller transportomkostninger (interne eller eksterne); lageromkostninger; emballageomkostninger (herunder brug og håndtering af emballage), også hvis disse indgår i nye processer; driftsomkostninger (navnlig el, brændstof og vedligeholdelse).
Tilbagebetaling af lån, der er optaget med henblik på en intervention, hvis gennemførelse blev påbegyndt inden driftsprogrammets start.
Erhvervelse af ubebygget jord, der koster mere end 10 % af alle støtteberettigede udgifter til den pågældende operation.
Investeringer i transportmidler, som skal bruges af støttemodtageren i biavlssektoren eller af producentorganisationen til afsætning eller distribution.
Driftsomkostninger i forbindelse med det lejede kapitalgode.
Udgifter til leasingkontrakter (gebyrer, renter, forsikringsomkostninger mv.) og driftsomkostninger.
Underleverandør- eller udliciteringskontrakter i forbindelse med operationerne og udgifter, der ikke er støtteberettigede ifølge denne liste.
Nationale eller regionale skatter og afgifter.
Renter af gæld, medmindre bidraget gives i en anden form end direkte støtte, der ikke skal tilbagebetales.
Investeringer i aktier eller kapitalandele i selskaber, hvis investeringen udgør en finansiel investering.
Omkostninger afholdt af andre parter end støttemodtageren, producentorganisationen eller dens tilsluttede producenter, en sammenslutning af producentorganisationer eller dens tilsluttede producentorganisationer eller et datterselskab eller en enhed i en kæde af datterselskaber som omhandlet i artikel 31, stk. 7, eller, med forbehold af medlemsstatens godkendelse, et kooperativ, der er medlem af en producentorganisation.
Interventioner, der er omhandlet i artikel 11, og som ikke gennemføres på bedrifter og/eller i lokaler, der benyttes af producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller deres tilsluttede producenter eller et datterselskab eller en enhed i en kæde af datterselskaber som omhandlet i artikel 31, stk. 7, eller, med forbehold af medlemsstatens godkendelse, et kooperativ, der er medlem af en producentorganisation.
Interventioner, der udliciteres eller gennemføres af støttemodtageren eller producentorganisationen uden for Unionen, bortset fra interventionstyperne salgsfremstød, kommunikation og markedsføring som omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra f), i forordning (EU) 2021/2115.
DEL II
Vinsektoren
Den daglige forvaltning af vindyrkningsarealet.
Beskyttelse mod skader forårsaget af vilde dyr, fugle eller haglbyger.
Opførelsen af læbælter og læhegn.
Indkørsler og elevatorer.
Erhvervelse af traktorer eller andre transportmidler.
Rydning af inficerede vindyrkningsarealer og indtægtstab som følge af obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager.
BILAG III
Liste over støtteberettigede udgiftstyper som omhandlet i artikel 22, stk. 3
1.
Specifikke omkostninger i forbindelse med:
—
kvalitetsforbedrende foranstaltninger
—
biologiske plantebeskyttelsesmidler (såsom feromoner og rovinsekter), uanset om de anvendes inden for økologisk, integreret eller konventionel produktion
—
interventioner af typen miljø- og klimavenligt landbrug, jf. artikel 12
—
økologisk produktion, integreret produktion eller forsøgsproduktion, herunder specifikke omkostninger i forbindelse med økologisk udsæd og plantemateriale
—
kontrol med overholdelsen af normerne i afsnit II i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, bestemmelserne om plantesundhed og de maksimale grænseværdier for restkoncentrationer.
Ved specifikke omkostninger forstås ekstraomkostninger beregnet som forskellen mellem traditionelle produktionsomkostninger og faktiske omkostninger og som indkomsttab som følge af en aktion, men undtaget yderligere indtægter og omkostningsbesparelser.
2.
Veterinærmedicinske præparater til behandling af skadegørere og bisygdomme.
3.
Omkostninger i forbindelse med genoprettelse af bistader og biavl.
4.
Erhvervelse af maskiner og udstyr til forbedring af produktionen og indsamlingen af honning.
5.
Administrations- og personaleomkostninger i forbindelse med gennemførelsen af driftsprogrammer eller de relevante interventioner, herunder rapporter, undersøgelser, omkostninger ved bogføring og forvaltning af regnskaber, obligatoriske bidrag i tilknytning til lønninger, hvis disse afholdes direkte af støttemodtageren, et datterselskab eller en enhed i en kæde af datterselskaber som omhandlet i artikel 31, stk. 7, eller, med forbehold af medlemsstatens godkendelse, et kooperativ, der er medlem af en producentorganisation.
6.
Køb af ubebygget jord, hvis erhvervelsen er nødvendig for en investering, der figurerer i driftsprogrammet, forudsat at den koster mindre end 10 % af alle støtteberettigede udgifter til den pågældende operation. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan der fastsættes en større procentdel for operationer, der vedrører bevarelse af miljøet.
7.
Køb eller leasing af materielle aktiver, herunder brugte materielle aktiver, forudsat at de ikke er blevet købt med EU-støtte eller national støtte i en periode på 5 år forud for købet eller leasingen, inden for grænserne af aktivets nettomarkedsværdi.
8.
Leje af fysiske aktiver, hvis medlemsstaten finder det godtgjort, at det er et økonomisk berettiget alternativ til køb.
9.
For de sektorer, der er nævnt i artikel 42, litra a), d), e) og f), i forordning (EU) 2021/2115, investeringer i transportkøretøjer, hvis producentorganisationen over for den pågældende medlemsstat på behørig vis kan godtgøre, at transportkøretøjet bruges til transport internt i producentorganisationen, og investeringer til supplerende udstyr til kølevogne eller vogne med kontrolleret atmosfære.
10.
Investeringer i selskabsaktier, hvis investeringerne bidrager direkte til at opfylde driftsprogrammets mål.
BILAG IV
Angivelse, der skal anbringes på produkternes emballage som omhandlet i artikel 25, stk. 3, litra a)
—
Продукт, предназначен за безвъзмездно разпределяне (Делегиран регламент (ЕС) 2022/126)
—
Producto destinado a su distribución gratuita [Reglamento Delegado (UE) 2022/126]
—
Produkt určený k bezplatné distribuci (nařízení v přenesené pravomoci (EU) 2022/126)
—
Produkt til gratis uddeling (delegeret forordning (EU) 2022/126)
—
Zur kostenlosen Verteilung bestimmtes Erzeugnis (delegierte Verordnung (EU) 2022/126)
—
Tasuta jagamiseks mõeldud tooted [delegeeritud määrus (EL) 2022/126]
—
Προϊόν προοριζόμενο για δωρεάν διανομή [κατ’εξουσιοδότηση κανονισμός (ΕΕ) 2022/126]
—
Product for free distribution (Delegated Regulation (EU) 2022/126)
—
Produit destiné à la distribution gratuite [règlement délégué (UE) 2022/126]
—
Proizvod za besplatnu distribuciju (Delegirana uredba (EU) 2022/126)
—
Prodotto destinato alla distribuzione gratuita [regolamento delegato (UE) 2022/126]
—
Produkts paredzēts bezmaksas izplatīšanai [Deleģētā regula (ES) 2022/126]
—
Nemokamai platinamas produktas (Deleguotasis reglamentas (ES) 2022/126)
—
Ingyenes szétosztásra szánt termék ((EU) 2022/126 felhatalmazáson alapuló rendelet)
—
Prodott għad-distribuzzjoni bla ħlas (Ir-Regolament Delegat (UE) 2022/126)
—
Voor gratis uitreiking bestemd product (Gedelegeerde Verordening (EU) 2022/126)
—
Produkt przeznaczony do bezpłatnej dystrybucji [Rozporządzenie delegowane (UE) 2022/126]
—
Produto destinado a distribuição gratuita [Regulamento Delegado (UE) 2022/126]
—
Produs destinat distribuirii gratuite [Regulamentul delegat (UE) 2022/126]
—
Výrobok určený na bezplatnú distribúciu [delegované nariadenie (EÚ) 2022/126]
—
Proizvod, namenjen za prosto razdelitev (Delegirana uredba (EU) 2022/126)
—
Ilmaisjakeluun tarkoitettu tuote (delegoitu asetus (EU) 2022/126)
—
Produkt för gratisutdelning (delegerad förordning (EU) 2022/126)
—
Táirge lena dháileadh saor in aisce (Rialachán Tarmligthe (AE) 2022/126)
BILAG V
Maksimal støtte til tilbagekøb fra markedet som omhandlet i artikel 26, stk. 1, og artikel 26, stk. 4, første afsnit
| Produkt | Maksimal støtte (EUR/100 kg) | |
|---|---|---|
| Gratis uddeling | Andre formål | |
| Blomkål | 21,05 | 15,79 |
| Tomater (tilbagekøbt fra den 1. juni til den 31. oktober) | 7,25 | 7,25 |
| Tomater (tilbagekøbt fra den 1. november til den 31. maj) | 33,96 | 25,48 |
| Æbler | 24,16 | 18,11 |
| Druer | 53,52 | 40,14 |
| Abrikoser | 64,18 | 48,14 |
| Nektariner | 37,82 | 28,37 |
| Ferskner | 37,32 | 27,99 |
| Pærer | 33,96 | 25,47 |
| Auberginer | 31,2 | 23,41 |
| Meloner | 48,1 | 36,07 |
| Vandmeloner | 9,76 | 7,31 |
| Appelsiner | 21,00 | 21,00 |
| Mandariner | 25,82 | 19,50 |
| Klementiner | 32,38 | 24,28 |
| Satsumaer | 25,56 | 19,50 |
| Citroner | 29,98 | 22,48 |
BILAG VI
Mindstekrav til tilbagekøbte produkter som omhandlet i artikel 29, stk. 2
—
hele, når der er tale om friske, uforarbejdede produkter
—
sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes
—
rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer
—
praktisk taget fri for skadegørere og skader forårsaget af skadegørere, hvis det er relevant
—
fri for unormal ydre fugt
—
fri for fremmed smag og/eller lugt.
Produkterne skal være egnede til afsætning og konsum, tilstrækkeligt udviklede og modne, hvis det er relevant, idet der tages hensyn til deres normale kendetegn.
Produkterne skal have sortens eller handelstypens kendetegn, hvis det er relevant.
BILAG VII
Konditioneringsomkostninger som omhandlet i artikel 33
| Produkt | Sorterings- og emballeringsomkostninger (EUR/t) |
|---|---|
| Æbler | 187,70 |
| Pærer | 159,60 |
| Appelsiner | 240,80 |
| Klementiner | 296,60 |
| Ferskner | 175,10 |
| Nektariner | 205,80 |
| Vandmeloner | 167,00 |
| Blomkål | 169,10 |
| Andre produkter | 201,10 |
() Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1).
() Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74).
() Kommissionens direktiv 2008/62/EF af 20. juni 2008 om visse undtagelser med henblik på godkendelse af landracer og sorter af landbrugsarter, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion, og om handel med frø og læggekartofler af sådanne landracer og sorter (EUT L 162 af 21.6.2008, s. 13).
() Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2000/60/oj).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug af vand (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32).
() Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 af 28. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår de detaljerede ordninger for overførsel og forvaltning af programbidrag, rapportering vedrørende finansielle instrumenter, tekniske karakteristika ved informations- og kommunikations- og synlighedsforanstaltninger vedrørende operationer og systemet til registrering og lagring af data (EUT L 223 af 29.7.2014, s. 7).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4).
() Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1).
() Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/891 af 13. marts 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager og om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår sanktioner i disse sektorer og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (EUT L 138 af 25.5.2017, s. 4).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 af 8. juni 2016 om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl (»dyreavlsforordning«) (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 66).
() EUT C 341 af 16.12.2010, s. 5.
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).
() Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT L 181 af 20.6.2014, s. 48).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 187).
