Search for a command to run...
(Rådets forordning (EU) 2021/2085 af 19. november 2021 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa og om ophævelse af forordning (EF) nr. 219/2007, (EU) nr. 557/2014, (EU) nr. 558/2014, (EU) nr. 559/2014, (EU) nr. 560/2014, (EU) nr. 561/2014 og (EU) nr. 642/2014)
Ved denne forordning oprettes ni fællesforetagender i den i artikel 187 i TEUF omhandlede betydning til gennemførelse af institutionaliserede europæiske partnerskaber som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra c), i Horisont Europa-forordningen. Nærværende forordning fastlægger deres målsætninger og opgaver, medlemskab, organisation og øvrige regler om driften.
I denne forordning forstås ved:
»andet medlem end Unionen«: en deltagende stat, et privat medlem eller en international organisation, der er medlem af et fællesforetagende
»stiftende medlem«: en retlig enhed, der er etableret i en medlemsstat, et land, der er associeret med Horisont Europa eller, hvor det er relevant, med DEP, eller en international organisation, der er udpeget som medlem af et fællesforetagende i denne forordning eller i et af bilagene hertil
»associeret medlem«: en retlig enhed, der er etableret i en medlemsstat, et land, der er associeret med Horisont Europa eller, hvor det er relevant, med DEP, eller en international organisation, som tiltræder et fællesforetagende ved at underskrive en tilsagnserklæring i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, og med forbehold af en godkendelse i henhold til artikel 7
»deltagende stat«: enhver medlemsstat eller ethvert land, der efter meddelelse af sin deltagelse i det pågældende fællesforetagendes aktiviteter er associeret med Horisont Europa eller, hvor det er relevant, med DEP ved en tilsagnserklæring
»privat medlem«: enhver juridisk enhed, der er etableret i henhold til offentlig eller privat ret, og som er et andet medlem af et fællesforetagende end Unionen, deltagende stater eller internationale organisationer
»konstituerende enheder«: enheder, der udgør et privat medlem af et fællesforetagende, når det private medlem er en sammenslutning i henhold til det pågældende medlems vedtægter
»bidragydende partner«: et land, en international organisation eller en juridisk enhed, bortset fra et medlem af et fællesforetagende, eller en konstituerende enhed under et medlem eller en tilknyttet enhed i en af disse, som støtter et fællesforetagendes målsætninger inden for dets specifikke forskningsområde, og hvis ansøgning er blevet godkendt i overensstemmelse med artikel 9
»bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter«: bidrag fra private medlemmer, konstituerende enheder eller tilknyttede enheder til en af disse, fra internationale organisationer og fra bidragydende partnere, som består af de støtteberettigede omkostninger, som de har afholdt i forbindelse med gennemførelsen af indirekte aktioner, med fradrag af bidraget fra det pågældende fællesforetagende og de deltagende stater i det pågældende fællesforetagende til disse omkostninger
»yderligere aktivitet«: en aktivitet, der er indeholdt i den årlige plan for yderligere aktiviteter knyttet som bilag til hoveddelen af arbejdsprogrammet, og som ikke modtager finansiel støtte fra fællesforetagendet, men bidrager til dets målsætninger og er direkte forbundet med anvendelsen af resultater fra projekter under det pågældende fællesforetagende eller dets tidligere initiativer, eller som har en betydelig EU-merværdi
»bidrag i naturalier til yderligere aktiviteter«: bidrag fra private medlemmer, konstituerende enheder eller tilknyttede enheder til en af disse og fra internationale organisationer, som består af de omkostninger, de har afholdt i forbindelse med gennemførelsen af yderligere aktiviteter, med fradrag af eventuelle bidrag til disse omkostninger fra Unionen og de deltagende stater i det pågældende fællesforetagende
»tidligere initiativ«: ethvert partnerskab på et af de områder, der er omfattet af et fællesforetagende, og som har modtaget finansiel støtte fra et af de foregående EU-rammeprogrammer for forskning
»strategisk forsknings- og innovationsdagsorden«: det dokument, der dækker Horisont Europas varighed, og som identificerer de centrale prioriteter og væsentlige teknologier og innovationer, der er nødvendige for at nå et fællesforetagendes mål
»arbejdsprogram«: det dokument, der er omhandlet i Horisont Europa-forordningens artikel 2, nr. 25)
»interessekonflikt«: en situation, hvori en finansiel aktør eller anden person er involveret som omhandlet i artikel 61 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.
»nytilkommen«: en enhed, der for første gang er modtager af et tilskud ydet af et individuelt fællesforetagende eller dets tidligere initiativ, og som ikke er stiftende medlem af det pågældende fællesforetagende eller dets tidligere initiativ.
1.
Følgende fællesforetagender oprettes som EU-organer for en periode, der udløber den 31. december 2031 og finansieres under FFR 2021-2027:
a)
fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa
b)
fællesforetagendet for ren luftfart
c)
fællesforetagendet for ren brint
d)
fællesforetagendet for Europas jernbaner
e)
fællesforetagendet Global Health EDCTP3
f)
fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed
g)
►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄
h)
fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3
i)
fællesforetagendet for intelligente net og tjenester.
2.
De i stk. 1 omhandlede EU-organer benævnes under ét »fællesforetagenderne«.
3.
For at tage hensyn til varigheden af Horisont Europa og, hvor det er relevant, DEP iværksættes indkaldelser af forslag under fællesforetagenderne senest den 31. december 2027. I behørigt begrundede tilfælde kan indkaldelser af forslag iværksættes senest den 31. december 2028.
4.
Fællesforetagenderne har status som juridisk person. De har i hver af medlemsstaterne den mest vidtgående rets- og handleevne, som den pågældende medlemsstats lovgivning tillægger juridiske personer. De kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.
5.
Fællesforetagenderne har hjemsted i Bruxelles, Belgien.
6.
Medmindre andet er fastsat, finder bestemmelserne i første og tredje del anvendelse på alle fællesforetagender. Bestemmelserne i anden del finder anvendelse på de individuelle fællesforetagender alt efter, hvad der er relevant.
7.
Med henblik på første og tredje del, og medmindre andet er fastsat, forstås en henvisning til et individuelt fællesforetagende eller organ som en henvisning til hvert fællesforetagende eller hvert tilsvarende organ under de individuelle fællesforetagender og dets kompetencer i forhold til de øvrige organer under det samme fællesforetagende.
1.
De i nærværende forordnings artikel 3 nævnte fællesforetagender bidrager til Horisont Europa-forordningens generelle og specifikke målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 3.
Fællesforetagendet for mikrochips bidrager også til det generelle mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1781 (), de operationelle mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a)-d), i forordning (EU) 2023/1781 (»operationelt mål 1-4«), og de generelle mål for DEP, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2021/694.
2.
Fællesforetagenderne opfylder under ét ved inddragelse af partnere i og tilsagn fra disse om udformning og gennemførelse af et program for forsknings- og innovationsaktiviteter med europæisk merværdi følgende generelle målsætninger:
a)
styrkelse og integration af den videnskabelige, innovative og teknologiske kapacitet og lettelse af samarbejdsforbindelser i hele Unionen med henblik på at støtte skabelse og udbredelse af ny viden og nye færdigheder af høj kvalitet, navnlig med henblik på at løse globale udfordringer, sikre og øge Unionens konkurrenceevne, europæisk merværdi, modstandsdygtighed og bæredygtighed og bidrage til et styrket europæisk forskningsrum (EFR)
b)
sikring af bæredygtighedsdrevet globalt lederskab og global modstandsdygtighed for Unionens værdikæder inden for centrale teknologier og industrier i overensstemmelse med industristrategien og SMV-strategien for Europa, den europæiske grønne pagt, den europæiske genopretningsplan og andre relevante EU-politikker
c)
udvikling og fremskyndelse af indførelsen af innovative løsninger i hele Unionen, der tager klimamæssige, miljømæssige, sundhedsmæssige, digitale og andre globale udfordringer op og bidrager til Unionens strategiske prioriteter, fremskyndelse af den økonomiske vækst i Unionen og fremme af det innovative økosystem, samtidig med at De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling nås, og der opnås klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen og derved forbedre livskvaliteten for europæiske borgere.
3.
Fællesforetagenderne opfylder følgende specifikke målsætninger:
a)
at øge den kritiske masse og de videnskabelige og teknologiske kapaciteter og kompetencer inden for samarbejdsbaseret, tværsektoriel, tværpolitisk, grænseoverskridende og tværfaglig forskning og innovation i hele Unionen og lette integrationen heraf i europæiske økosystemer
b)
at fremskynde den grønne og den digitale omstilling samt økonomisk, social og samfundsmæssig omstilling inden for områder og sektorer af strategisk vigtighed for Unionens prioriteter, navnlig for at reducere drivhusgasemissionerne senest i 2030 i overensstemmelse med de klima- og energimål, der er fastsat i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og den europæiske klimalovgivning
1.
Fællesforetagenderne overholder følgende operationelle målsætninger i overensstemmelse med kriterierne i bilag III til Horisont Europa-forordningen og bidrager til de operationelle målsætninger for Horisont Europa, der er fastsat i særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa:
a)
at styrke og udbrede topkvalitet, herunder ved at fremme bredere deltagelse og styrke samarbejdsforbindelser i hele Unionen
b)
at styrke videnskabelig topkvalitet, herunder ved, hvor det er relevant, at inddrage de nyeste resultater inden for grundforskning og banebrydende forskning i forbindelse med gennemførelsen af deres aktiviteter
c)
at stimulere forsknings- og innovationsaktiviteter i SMV'er og bidrage til oprettelse og opskalering af innovative virksomheder, navnlig nystartede virksomheder, SMV'er og, i særlige tilfælde, små midcapselskaber
d)
at styrke forbindelsen mellem forskning, innovation og, hvor det er relevant, uddannelse og andre politikker, herunder komplementaritet med nationale og regionale forsknings- og innovationspolitikker og -aktiviteter og Unionens forsknings- og innovationspolitikker og -aktiviteter
e)
at styrke kønsmainstreaming, herunder integrationen af kønsdimensionen i forsknings- og innovationsindholdet
f)
at øge samarbejdsforbindelserne inden for europæisk forskning og innovation og på tværs af sektorer og fagområder, herunder samfundsvidenskab og humaniora
g)
at styrke det internationale samarbejde til støtte for Unionens politikmålsætninger og internationale forpligtelser
h)
at øge offentlighedens kendskab og accept, imødekomme efterspørgsel og tilskynde til udbredelse og indførelse af nye løsninger ved at inddrage borgere og slutbrugere i fælles udformnings- og medskabelsesprocesser, hvor det er relevant
i)
at tilskynde til udnyttelse af forsknings- og innovationsresultater og aktivt formidle og udnytte resultaterne, navnlig med henblik på at mobilisere private investeringer og med henblik på politikudvikling
j)
at fremskynde industriel omstilling og resiliens i alle værdikæder, herunder gennem bedre innovationsfærdigheder og fremme af digital teknologi
k)
at støtte videnskabelig, evidensbaseret gennemførelse af relaterede EU-politikker samt regulerings-, standardiserings- og bæredygtige investeringsaktiviteter på nationalt, europæisk og globalt plan.
2.
Fællesforetagenderne udfører følgende opgaver ved anvendelse af en systemisk tilgang til at nå målesætningerne:
1.
Medlemmerne af de i artikel 3 omhandlede fællesforetagender er Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, og hvilken som helst af følgende som fastsat i anden del:
a)
deltagende stater
b)
stiftende medlemmer
c)
associerede medlemmer.
2.
Medlemskab af et fællesforetagende kan ikke overdrages til tredjemand uden forudgående samtykke fra bestyrelsen, jf. dette afsnits kapitel 3, afdeling 1.
3.
De stiftende medlemmer og de associerede medlemmer underskriver en tilsagnserklæring med nærmere oplysninger om medlemskabets omfang med hensyn til indhold, aktiviteter og dets varighed samt de stiftende medlemmers og de associerede medlemmers bidrag til fællesforetagendet, herunder en angivelse af de planlagte yderligere aktiviteter, jf. artikel 11, stk. 1, litra b).
1.
Fællesforetagender kan iværksætte åbne og gennemsigtige indkaldelser af interessetilkendegivelser med henblik på at udvælge associerede medlemmer med potentiale til at bidrage til opfyldelsen af fællesforetagendernes målsætninger. Fællesforetagender, hvis stiftende medlemmer er opført i bilag I, II og III, har pligt til at iværksætte sådanne indkaldelser. I indkaldelsen af interessetilkendegivelser angives de centrale kapaciteter, der er nødvendige for at opfylde fællesforetagendets målsætninger, og ansøgerne kan anmodes om at angive deres potentielle bidrag. Alle indkaldelser offentliggøres på fællesforetagendets websted og meddeles via alle passende kanaler, herunder, hvis dette er relevant, gruppen af repræsentanter for staterne, for at sikre den bredest mulige deltagelse af hensyn til at opfylde fællesforetagendets målsætninger.
2.
Den administrerende direktør vurderer ansøgningerne om medlemskab med bistand fra uafhængige eksperter og, hvor det er relevant, fra fællesforetagendets relevante organer på grundlag af ansøgerens dokumenterede viden, erfaring og merværdi med hensyn til at opfylde fællesforetagendets målsætninger, ansøgerens finansielle soliditet og langsigtede tilsagn om finansielle bidrag og bidrag i naturalier til fællesforetagendet og under hensyntagen til potentielle interessekonflikter.
3.
Bestyrelsen vurderer og godkender eller afviser ansøgninger om medlemskab.
1.
Ethvert medlem af et fællesforetagende kan opsige sit medlemskab af det pågældende fællesforetagende. Opsigelsen får uigenkaldeligt virkning seks måneder efter meddelelsen til fællesforetagendets administrerende direktør, som underretter de øvrige medlemmer herom. Medlemmet løses fra opsigelsesdagen fra alle forpligtelser, bortset fra forpligtelser, som fællesforetagendet har godkendt eller påtaget sig forud for opsigelse af medlemskabet, medmindre parterne gensidigt har aftalt andet.
2.
Hvert private medlem underretter rettidigt fællesforetagendet, hvis der sker en fusion eller overtagelse mellem medlemmer, som kan påvirke fællesforetagendet, eller hvis et medlem overtages af en enhed, der ikke er medlem af fællesforetagendet.
3.
Bestyrelsen beslutter, om medlemskabet for et medlem som omhandlet i stk. 2 skal bringes til ophør med henblik på at sikre forretningskontinuiteten og beskytte Unionens eller fællesforetagendets interesser. Opsigelsen får uigenkaldeligt virkning senest seks måneder efter bestyrelsens afgørelse eller på den dato, der er angivet i den pågældende afgørelse, alt efter hvad der indtræffer først. Det pågældende medlem eller de pågældende medlemmer deltager ikke i bestyrelsens afstemning.
4.
Hvert privat medlem underretter rettidigt fællesforetagendet om alle andre væsentlige ændringer i ejerforhold, kontrol eller sammensætning. Hvis Kommissionen finder, at ændringen vil kunne påvirke Unionens eller fællesforetagendets interesser med hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden, kan den stille forslag til bestyrelsen om at opsige medlemskabet for det pågældende private medlem. Bestyrelsen beslutter, om det pågældende private medlems medlemskab skal bringes til ophør. Det pågældende medlem deltager ikke i bestyrelsens afstemning.
5.
Opsigelsen får uigenkaldeligt virkning senest seks måneder efter bestyrelsens afgørelse eller på den dato, der er angivet i den pågældende afgørelse, alt efter hvad der indtræffer først.
6.
Bestyrelsen kan bringe medlemskabet for ethvert medlem, der ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til denne forordning, til ophør. Den procedure, der er fastsat i artikel 28, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.
7.
Kommissionen kan, hvis det er relevant, anmode private medlemmer om at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at Unionens og fællesforetagendets interesser med hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden beskyttes.
8.
Umiddelbart efter enhver ændring eller ophør af medlemskabet offentliggør fællesforetagendet en ajourført liste over sine medlemmer og den dato, hvorfra den pågældende ændrings får virkning, på sit websted.
1.
Enhver potentiel bidragydende partner, jf. artikel 2, nr. 7), indsender et godkendelsesbrev til bestyrelsen. I godkendelsesbrevet angives partnerskabets omfang med hensyn til genstand, aktiviteter og disses varighed samt nærmere oplysninger om ansøgerens bidrag til fællesforetagendet.
2.
Bestyrelsen vurderer godkendelsesbrevet og godkender eller afviser ansøgningen.
3.
Bidragydende partnere har ikke stemmeret i et fællesforetagendes bestyrelse.
1.
Unionens finansielle bidrag til fællesforetagenderne, herunder bevillinger vedrørende Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) (EØS-bevillinger), dækker administrations- og driftsomkostninger op til de maksimumsbeløb, der er anført i anden del, forudsat at dette beløb mindst modsvares af bidrag fra andre medlemmer end Unionen eller deres konstituerende eller tilknyttede enheder.
2.
Det i anden del anførte beløb, som Unionen bidrager med, kan forhøjes med bidrag fra tredjelande, der er associeret med Horisont Europa i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningens artikel 16, stk. 5, og, hvor det er relevant, med DEP i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2021/694, forudsat at det samlede beløb, som Unionens bidrag forhøjes med, mindst modsvares af bidrag fra andre medlemmer end Unionen eller deres konstituerende eller tilknyttede enheder.
3.
Unionens bidrag betales gennem bevillingerne i Unionens almindelige budget til særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa og, hvor det er relevant, til DEP i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c), nr. iv), og artikel 154 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 for organer som omhandlet i nævnte forordnings artikel 71.
4.
Yderligere EU-midler, der supplerer det i denne artikels stk. 3 omhandlede bidrag, kan overdrages til fællesforetagenderne i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c), nr. iv), og artikel 154 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.
5.
For bidrag svarende til yderligere opgaver, der er overdraget et fællesforetagende i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 eller nærværende forordnings artikel 5, stk. 3, finder kravene i artikel 155 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 anvendelse.
6.
Yderligere bidrag fra EU-programmer svarende til yderligere opgaver, der overdrages til et fællesforetagende i henhold til denne artikels stk. 4 eller artikel 5, stk. 3, tages ikke i betragtning ved beregningen af Unionens maksimale finansielle bidrag, jf. anden del.
1.
Medmindre andet er fastsat i anden del, består private medlemmers bidrag af finansielle bidrag og af hvilken som helst af følgende:
a)
bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter
b)
bidrag i naturalier til yderligere aktiviteter, der er godkendt af bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra n).
2.
Medmindre andet er fastsat i anden del, meddeler de private medlemmer senest den 31. maj hvert år deres respektive bestyrelse værdien af de bidrag, der er omhandlet i stk. 1, litra a), og som er ydet i hvert af de foregående regnskabsår. Med henblik på at værdiansætte disse bidrag fastlægges omkostningerne i overensstemmelse med de pågældende enheders sædvanlige regnskabspraksis ud fra de gældende regnskabsstandarder i det land, hvor enheden er etableret, og de gældende internationale regnskabsstandarder og IFRS-standarder. Omkostningerne attesteres af et uafhængigt revisionsorgan, der udnævnes af den pågældende enhed, og revideres hverken af det pågældende fællesforetagende eller noget EU-organ. Værdiansættelsesmetoden kan verificeres af det pågældende fællesforetagende, hvis der er usikkerhed vedrørende attesteringen. I behørigt angivne tilfælde kan bestyrelsen tillade, at der anvendes faste beløb eller enhedsomkostninger til værdiansættelse af disse bidrag.
3.
Bidragene fra deltagende stater består af finansielle bidrag. De deltagende stater meddeler senest den 31. januar hvert år bestyrelsen de finansielle bidrag, som er ydet i det foregående regnskabsår.
4.
Bidragene fra internationale organisationer består af finansielle bidrag og bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter, medmindre andet er fastsat i anden del.
5.
Bidragene fra bidragydende partnere skal svare til de beløb, de har forpligtet sig til i godkendelsesbrevet, da de blev bidragydende partnere, og består af finansielle bidrag og bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter.
6.
Kommissionen kan indstille, forholdsmæssigt nedsætte eller suspendere Unionens finansielle bidrag til et fællesforetagende eller udløse afviklingsproceduren omhandlet i artikel 45 i ethvert af følgende tilfælde:
a)
hvis det pågældende fællesforetagende ikke opfylder betingelserne for overdragelse af Unionens bidrag
b)
hvis de andre medlemmer end Unionen eller deres konstituerende eller tilknyttede enheder ikke har bidraget, kun har bidraget delvist eller ikke overholder tidsfristerne i stk. 2 med hensyn til det bidrag, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, 4 og 5
1.
Hver deltagende stat giver et vejledende tilsagn om størrelsen af dens nationale finansielle bidrag til fællesforetagendet. Et sådant tilsagn skal gives forud for vedtagelsen af arbejdsprogrammet.
Foruden de kriterier, der er fastsat i Horisont Europa-forordningens artikel 22 eller, for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips, i artikel 18 i forordning (EU) 2021/694, kan arbejdsprogrammet som et bilag omfatte kriterier for støtteberettigelse vedrørende nationale retlige enheder.
Hver deltagende stat overdrager evalueringen af forslagene til fællesforetagendet i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningen og, hvor det er relevant, med forordning (EU) 2021/694.
Udvælgelsen af forslag foretages på grundlag af den prioriterede liste, der fremsendes af evalueringsudvalget. Det organ, der er ansvarligt for udvælgelsen, kan afvige fra denne liste i behørigt begrundede tilfælde som angivet i arbejdsprogrammet for at sikre den overordnede konsekvens i porteføljetilgangen.
Hver deltagende stat har vetoret i alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af dens egne nationale finansielle bidrag til fællesforetagendet for ansøgere, der er etableret i disse deltagende stater, på grundlag af nationale strategiske prioriteter.
2.
Hver deltagende stat indgår en eller flere administrative aftaler med fællesforetagendet om fastlæggelse af koordineringsmekanismen til betaling af og rapportering om bidrag til ansøgere, der er etableret i den pågældende deltagende stat. Denne aftale skal omfatte en plan, betalingsbetingelser og rapporterings- og revisionskrav.
Hver deltagende stat bestræber sig på at synkronisere sin betalingsplan, rapportering og revision med fællesforetagendets og på at tilnærme sine regler for omkostningers støtteberettigelse til reglerne for Horisont Europa.
3.
I den i stk. 2 omhandlede aftale kan hver deltagende stat overdrage betalingen af sit bidrag til støttemodtagerne til fællesforetagendet. Efter udvælgelsen af forslag afsætter den deltagende stat forpligtende det beløb, der er nødvendigt til betalinger. Den deltagende stats revisionsmyndigheder kan revidere de respektive nationale bidrag.
1.
Fællesforetagender benytter sig senest et år efter denne forordning ikrafttrædelsesdato af backofficeordninger gennem indgåelse af serviceleveranceaftaler, medmindre andet er fastsat i anden del og med forbehold af behovet for at garantere et tilsvarende beskyttelsesniveau for Unionens finansielle interesser, når fællesforetagender overdrages budgetgennemførelsesopgaver. Sådanne ordninger skal omfatte mindst følgende områder, med forbehold af bekræftelse af rentabiliteten og efter screening af ressourcerne:
a)
støtte til menneskelige ressourcer
b)
juridisk bistand
c)
informations- og kommunikationsteknologier
d)
regnskabsføring (ekskl. likvide midler)
e)
kommunikation
f)
logistik, arrangementer og forvaltning af mødelokaler
g)
støtte til revisionsstrategi og strategi for bekæmpelse af svig.
2.
Backofficeordningerne omhandlet i stk. 1 skal leveres af et eller flere udvalgte fællesforetagender til alle de øvrige fællesforetagender. Indbyrdes forbundne ordninger holdes inden for det samme fællesforetagende i det omfang, det er hensigtsmæssigt med henblik på en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de pågældende opgaver, for at sikre en sammenhængende organisationsstruktur.
3.
De serviceleveranceaftaler, der er omhandlet i stk. 1, skal muliggøre overførsel af bevillinger eller dækning af omkostninger til leveringen af fælles tjenester mellem fællesforetagenderne.
4.
Uden at det berører en omplacering til andre opgaver inden for fællesforetagendet eller til andre administrative ordninger, som ikke påvirker ansættelseskontrakterne, kan personale, der er udpeget til at udføre de funktioner, der er overført med henblik på backofficeordninger, som et andet fællesforetagende er vært for, overføres til dette fællesforetagende. Hvis en ansat afviser dette skriftligt, kan vedkommendes ansættelseskontrakt opsiges af fællesforetagendet på de betingelser, der er omhandlet i artikel 47 i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte, der er fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 () (AØA).
5.
Personale som omhandlet i stk. 4, som overføres til det fællesforetagende, der er vært for backofficeordningerne, bevarer den samme type kontrakt samt ansættelsesgruppe og lønklasse og anses for at have udført hele sin tjeneste i det pågældende fællesforetagende.
1.
Hvert fællesforetagende skal have en bestyrelse, en administrerende direktør og, med undtagelse af fællesforetagender, hvor stater er repræsenteret i bestyrelsen, en gruppe af repræsentanter for staterne.
2.
Et fællesforetagende kan også have et videnskabeligt rådgivende organ og en interessentgruppe og ethvert andet organ i overensstemmelse med bestemmelserne i anden del.
3.
I udførelsen af sine opgaver forfølger hvert af fællesforetagendets organer kun de målsætninger, der er fastsat i denne forordning, og handler kun inden for rammerne af fællesforetagendets aktiviteter med henblik på det formål, hvortil det er etableret.
4.
Uden at det berører stk. 3, kan organer under to eller flere fællesforetagender beslutte at etablere et struktureret samarbejde, herunder gennem regelmæssige møder eller fælles udvalg.
1.
Bestyrelsen består af mindst to repræsentanter for Kommissionen på Unionens vegne og af antallet af repræsentanter for hvert af de andre medlemmer af fællesforetagendet end Unionen som fastsat i anden del for hver enkelt fællesforetagende.
2.
Hvis medlemmerne af fællesforetagendet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra b), omfatter deltagende stater, udpeges en repræsentant for hver deltagende stat til bestyrelsen.
1.
Repræsentanterne for medlemmerne af bestyrelsen udfolder enhver bestræbelse på at vedtage afgørelser ved konsensus. I mangel af konsensus holdes en afstemning. En afgørelse anses for vedtaget ved et flertal på mindst 75 % af stemmerne, heri medregnet fraværende repræsentanters stemmer, men fraregnet ikke afgivne stemmer.
Bestyrelsens vedtagelse af afgørelser kan også være underlagt eventuelle relevante specifikke regler fastsat i anden del.
2.
Kommissionen, mindst 50 % af de private medlemmer og, hvis det er relevant, mindst 50 % af de deltagende staters delegerede skal være til stede, for at bestyrelsen kan stemme.
3.
Unionen har 50 % af stemmerettighederne, medmindre andet er angivet i anden del. Unionens stemmerettigheder er udelelige.
Stemmerettighederne for andre medlemmer end Unionen er underlagt de specifikke regler, der er fastsat i anden del. Medmindre andet er angivet i andel del, har hver repræsentant for de andre medlemmer end Unionen samme antal stemmer.
4.
Formanden for bestyrelsen udnævnes på skift en gang om året af skiftevis Unionen og de andre medlemmer, medmindre andet er angivet i anden del.
5.
Bestyrelsen afholder ordinære møder mindst to gange om året. Der kan indkaldes til ekstraordinære møder på anmodning af formanden, den administrerende direktør, Kommissionen eller et flertal af repræsentanterne for andre medlemmer end Unionen eller af de deltagende stater. Formanden indkalder til bestyrelsesmøderne, som afholdes på det pågældende fællesforetagendes hjemsted, medmindre bestyrelsen i behørigt begrundede tilfælde træffer anden afgørelse. Mødedagsordener og afgørelser offentliggøres rettidigt på det pågældende fællesforetagendes websted.
6.
Den administrerende direktør deltager i møderne og har ret til at deltage i forhandlingerne, men har ikke stemmeret.
7.
Formanden og næstformanden for gruppen af repræsentanter for staterne har observatørstatus på bestyrelsesmøderne. Formændene for det pågældende fællesforetagendes øvrige organer har ret til at deltage i bestyrelsens møder som observatører, når der behandles spørgsmål, der vedrører deres opgaver. Observatører kan deltage i forhandlingerne, men har ikke stemmeret.
8.
Andre personer, navnlig repræsentanter for andre europæiske partnerskaber, forvaltningsorganer eller reguleringsorganer, regionale myndigheder i Unionen og europæiske teknologiplatforme, kan også indbydes af formanden som observatører fra sag til sag med forbehold af reglerne om fortrolighed og interessekonflikt.
1.
Bestyrelsen er det beslutningstagende organ i hvert fællesforetagende. Den har det overordnede ansvar for det pågældende fællesforetagendes strategiske retning, sammenhæng med Unionens relevante målsætninger og politikker samt drift og fører tilsyn med gennemførelsen af dets aktiviteter.
I sin rolle i bestyrelsen søger Kommissionen at sikre samordning og sammenhæng mellem aktiviteterne i fællesforetagenderne og de relevante aktiviteter i Unionens finansieringsprogrammer med henblik på at fremme synergier og komplementaritet, samtidig med at overlap undgås, når der fastsættes prioriteter, der er omfattet af forskningssamarbejde.
2.
Bestyrelsen varetager følgende opgaver:
a)
at træffe foranstaltninger til at gennemføre fællesforetagendets generelle, specifikke og operationelle målsætninger, vurdere deres effektivitet og virkning, sikre nøje og rettidig overvågning af fremskridtene med fællesforetagendets forsknings- og innovationsprogram og individuelle aktioner i forbindelse med Unionens prioriteter og den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, herunder hvad angår komplementariteten med regionale eller nationale programmer, og om nødvendigt træffe korrigerende foranstaltninger for at sikre, at fællesforetagendet opfylder sine målsætninger
b)
at vurdere, godtage eller afvise ansøgninger om nyt medlemskab i overensstemmelse med artikel 7
c)
at vurdere, godtage eller afvise ansøgninger fra potentielle bidragydende partnere i overensstemmelse med artikel 9
d)
at træffe afgørelse om ophævelse af medlemskab af fællesforetagendet, for så vidt angår medlemmer, som ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til denne forordning, eller i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2 og 3
e)
at vedtage fællesforetagendets finansielle bestemmelser i overensstemmelse med artikel 27
f)
at vedtage fællesforetagendets årlige budget og stillingsfortegnelse med angivelse af antallet af fastansatte og midlertidigt ansatte i hver funktionsgruppe og lønklasse samt antallet af kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter udtrykt i fuldtidsækvivalenter
g)
at træffe afgørelse om fordelingen af administrationsomkostningerne mellem de andre medlemmer end Unionen, hvis disse medlemmer ikke når til enighed, jf. artikel 28, stk. 2, under hensyntagen til eventuelle ubalancer i deres forvaltningsmæssige forpligtelser i forhold til deres deltagelse
h)
at udøve de beføjelser over for fællesforetagendets personale, som vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, der er fastsat i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (»personalevedtægten«), tillægger ansættelsesmyndigheden, og som AØA tillægger den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter (»beføjelserne som ansættelsesmyndighed«), jf. denne artikels stk. 4
1.
Kommissionen foreslår en liste over kandidater, helst mindst tre, til administrerende direktør efter samråd med fællesforetagendets andre medlemmer end Unionen. Med henblik på sådant samråd udpeger hver type af fællesforetagendets andre medlemmer end Unionen én repræsentant og én observatør på bestyrelsens vegne.
2.
Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af sine kvalifikationer og kompetencer ud fra den liste over kandidater, som Kommissionen har foreslået, efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure, der respekterer princippet om ligestilling mellem kønnene.
3.
Den administrerende direktør er medlem af personalet og ansættes som midlertidigt ansat i fællesforetagendet i henhold til artikel 2, litra a), i AØA.
Med henblik på indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres fællesforetagendet af formanden for bestyrelsen.
4.
Den administrerende direktørs tjenesteperiode er fire år. Ved udgangen af denne periode foretager Kommissionen efter samråd med de andre medlemmer end Unionen en vurdering af den administrerende direktørs indsats og fællesforetagendets fremtidige opgaver og udfordringer.
5.
Fællesforetagendets bestyrelse kan efter et forslag fra Kommissionen, der tager hensyn til den i stk. 4 omhandlede vurdering, forlænge den administrerende direktørs tjenesteperiode én gang for en periode på højst tre år.
6.
En administrerende direktør, hvis tjenesteperiode er blevet forlænget, kan ikke deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til samme stilling.
7.
En administrerende direktør kan kun afskediges efter en afgørelse truffet af bestyrelsen på forslag af Kommissionen efter samråd med gruppen af repræsentanter for staterne og fællesforetagendets andre medlemmer end Unionen.
1.
Den administrerende direktør er fællesforetagendets øverste ansvarlige for den daglige ledelse i overensstemmelse med bestyrelsens afgørelser. Vedkommende forelægger bestyrelsen alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af dens opgaver. Uden at det berører EU-institutionernes og bestyrelsens respektive beføjelser, må den administrerende direktør hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.
2.
Den administrerende direktør er fællesforetagendets retlige repræsentant. Vedkommende er ansvarlig over for fællesforetagendets bestyrelse.
3.
Den administrerende direktør gennemfører fællesforetagendets budget og sikrer koordinering mellem fællesforetagendets forskellige organer og tjenester.
4.
Den administrerende direktør varetager følgende opgaver for fællesforetagendet:
a)
at sikre en bæredygtig og effektiv forvaltning af fællesforetagendet og en effektiv gennemførelse af arbejdsprogrammet
b)
at udarbejde forslaget til det årlige budget og stillingsfortegnelsen og forelægge disse for bestyrelsen med henblik på vedtagelse
c)
at udarbejde fællesforetagendets arbejdsprogram og tilsvarende udgiftsoverslag og, efter, alt efter hvad der er relevant, at have taget synspunkterne fra gruppen af repræsentanter for staterne eller repræsentantskabet for de offentlige myndigheder i betragtning, forelægge disse for bestyrelsen med henblik på vedtagelse for at gennemføre den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden
d)
at forelægge fællesforetagendets årsregnskab for bestyrelsen med henblik på en udtalelse
e)
at udarbejde og forelægge bestyrelsen den konsoliderede årlige aktivitetsrapport, herunder oplysninger om de tilsvarende udgifter og bidrag fra andre medlemmer end Unionen, jf. artikel 11, stk. 1, til vurdering og godkendelse
f)
at overvåge de i artikel 11, stk. 1, omhandlede bidrag, regelmæssigt rapportere til bestyrelsen om fremskridtene med hensyn til at nå målene og om nødvendigt foreslå afhjælpende eller korrigerende foranstaltninger
g)
at overvåge gennemførelsen af foranstaltninger til at tiltrække nytilkomne, navnlig SMV'er, videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsorganisationer
h)
at etablere et formelt og regelmæssigt samarbejde med de europæiske partnerskaber, der er angivet i den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, og i overensstemmelse med den strategiske retning, som bestyrelsen sætter
1.
Med undtagelse af de tilfælde, hvor medlemsstater og associerede lande deltager i et fællesforetagende som medlemmer eller medlemmers konstituerende enheder, nedsætter fællesforetagenderne en gruppe af repræsentanter for staterne som anført i anden del, jf. dog bestemmelserne i denne artikel.
2.
Gruppen af repræsentanter for staterne består af op til to repræsentanter og op til to suppleanter fra hver medlemsstat og fra hvert associeret land. Gruppen af repræsentanter for staterne vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer.
3.
Gruppen af repræsentanter for staterne mødes mindst to gange om året. Møderne indkaldes af formanden eller mindst en tredjedel af medlemmerne af gruppen af repræsentanter for staterne. Formanden for bestyrelsen og den administrerende direktør eller deres repræsentanter deltager efter anmodning fra formanden for gruppen af repræsentanter for staterne i møderne som observatører med henblik på at give oplysninger om specifikke spørgsmål.
4.
Møderne i gruppen af repræsentanter for staterne kan være reguleret af eventuelle relevante særlige bestemmelser fastsat i anden del.
5.
Formanden for gruppen af repræsentanter for staterne kan invitere andre personer til at deltage i gruppens møder som observatører, navnlig repræsentanter for relevante føderale eller regionale myndigheder i Unionen, repræsentanter for videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsorganisationer, SMV-sammenslutninger eller erhvervssammenslutninger og repræsentanter for fællesforetagendets øvrige organer.
6.
Dagsordenen med bilag for møderne i gruppen af repræsentanter for staterne udsendes i tilstrækkelig god tid til at sikre, at hver medlemsstat og associeret land er repræsenteret på passende vis. Dagsordenen sendes også rettidigt til bestyrelsen til orientering.
7.
Gruppen af repræsentanter for staterne høres og skal navnlig gennemgå oplysninger og udtale sig om følgende:
a)
fremskridt i fællesforetagendets program og opnåelse af dets mål og forventede effekt som en del af Horisont Europa, herunder oplysninger om indkaldelser af forslag og modtagne forslag samt om proceduren for evaluering af forslag
b)
ajourføring af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden eller tilsvarende i overensstemmelse med den strategiske planlægning under Horisont Europa og med Unionens og medlemsstaternes øvrige finansieringsinstrumenter
c)
forbindelser til Horisont Europa og andre EU-initiativer samt nationale og, hvor det er relevant, regionale initiativer, herunder midler fra samhørighedspolitikken i overensstemmelse med strategier for intelligent specialisering
1.
Medmindre andet er fastsat i anden del, søger fællesforetagenderne uafhængig videnskabelig rådgivning via:
a)
et videnskabeligt rådgivende organ, der nedsættes af fællesforetagendet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser fastsat i anden del og med forbehold af bestemmelserne i denne artikel, eller
b)
ad hoc-anmodninger fra bestyrelsen til fællesforetagendet om uafhængig ekspertbistand vedrørende specifikke spørgsmål.
2.
Der skal være en afbalanceret repræsentation af eksperter blandt medlemmerne af det videnskabelige rådgivende organ inden for rammerne af fællesforetagendets aktiviteter, herunder med hensyn til køn og geografisk balance. Det videnskabelige rådgivende organs medlemmer skal under ét besidde de nødvendige kompetencer og den nødvendige ekspertise inden for hele det tekniske område til at afgive anbefalinger til fællesforetagendet på et videnskabeligt grundlag, under hensyntagen til sådanne anbefalingers klimamæssige, miljømæssige og socioøkonomiske virkning og fællesforetagendets målsætninger.
3.
Det videnskabelige rådgivende organs medlemmer og de indbudte observatører er underlagt tavshedspligt, som i medfør af traktaterne og gennemførelsesbestemmelserne hertil finder anvendelse på alle medlemmer af institutionerne og deres personale, og er omfattet af Kommissionens sikkerhedsforskrifter vedrørende beskyttelse af følsomme ikkeklassificerede oplysninger og EU's klassificerede informationer som fastsat i henholdsvis Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 () og (EU, Euratom) 2015/444 ().
4.
Bestyrelsen fastlægger en åben udvælgelsesproces, herunder specifikke kriterier, for sammensætningen af fællesforetagendets videnskabelige rådgivende organ og udpeger dets medlemmer. Bestyrelsen tager hensyn til de mulige kandidater, som gruppen af repræsentanter for staterne foreslår.
5.
Det videnskabelige rådgivende organ vælger sin formand blandt medlemmerne.
6.
Det videnskabelige rådgivende organ mødes mindst to gange om året, og formanden indkalder til møderne. Formanden kan indbyde andre personer til at deltage i møderne som observatører. Det videnskabelige rådgivende organ vedtager selv sin forretningsorden. Dagsordenen for møder offentliggøres rettidigt på det pågældende fællesforetagendes websted.
7.
Det videnskabelige rådgivende organ varetager følgende opgaver:
a)
at rådgive om de videnskabelige prioriteter, der skal behandles i arbejdsprogrammerne, herunder anvendelsesområdet for indkaldelser af forslag, i overensstemmelse med den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden og den strategiske planlægning under Horisont Europa
1.
Fællesforetagender kan oprette en interessentgruppe i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i anden del og i med forbehold af denne artikel.
2.
Interessentgruppen er åben for alle offentlige og private interessenter, herunder organiserede grupper, som er aktive på fællesforetagendets område, samt internationale interessegrupper fra medlemsstaterne, associerede lande eller andre lande.
3.
Bestyrelsen fastlægger de specifikke kriterier og udvælgelsesprocessen for sammensætningen af interessentgruppen og tilstræber at afbalancere repræsentation med hensyn til geografisk fordeling, køn, sektor og interessenternes ekspertise. Hvor det er relevant, tager bestyrelsen hensyn til de mulige kandidater, som gruppen af repræsentanter for staterne foreslår.
4.
Interessentgruppen underrettes regelmæssigt om fællesforetagendets aktiviteter og opfordres til at fremsætte bemærkninger til fællesforetagendets planlagte initiativer.
5.
Den administrerende direktør indkalder til møderne i interessentgruppen.
6.
Den administrerende direktør kan rådgive bestyrelsen om at høre interessentgruppen om specifikke spørgsmål. Hvis en sådan høring finder sted, forelægges bestyrelsen og gruppen af repræsentanter for staterne efter den relevante drøftelse i interessentgruppen en rapport, som offentliggøres på det pågældende fællesforetagendes websted.
Fællesforetagenderne sikrer sammenhæng med den tilgang, der er valgt for de aktioner finansieret under Horisont Europas arbejdsprogram, der vedtages i henhold til artikel 13, stk. 2, litra b), i særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa for så vidt angår anvendelsen af Horisont Europa-forordningens artikel 22, stk. 5, samt med den EU-lovgivning og vejledning, der er relevant for dens anvendelse på lignende emner i det pågældende fællesforetagendes arbejdsprogram.
1.
Horisont Europa-forordningen finder anvendelse på de aktioner, der finansieres af fællesforetagenderne under Horisont Europa. I overensstemmelse med nævnte forordning betragtes hvert fællesforetagende som et finansierende organ og yder finansiel støtte til indirekte aktioner i henhold til nævnte forordnings artikel 6.
2.
Aktioner, der finansieres af fællesforetagenderne under Horisont Europa, kan også være omfattet af eventuelle særlige bestemmelser fastsat i anden del.
3.
Uanset Horisont Europa-forordningens artikel 40, stk. 4, litra a), finder retten til at gøre indsigelse også anvendelse på deltagere, der skaber resultater, som ikke har modtaget støtte fra et fællesforetagende.
1.
Den administrerende direktør forelægger bestyrelsen et udkast til arbejdsprogram med henblik på vedtagelse.
2.
Arbejdsprogrammet vedtages senest ved udgangen af det år, der ligger forud for dets gennemførelse. Arbejdsprogrammet og indkaldelserne af forslag offentliggøres på fællesforetagendets websted og på Horisont Europas websted og meddeles programkomitéens relevante sammensætning til orientering for at støtte koordineringen med Horisont Europas overordnede strategi.
3.
Den administrerende direktør udarbejder et udkast til det årlige budget for det følgende år og forelægger bestyrelsen det med henblik på vedtagelse.
4.
Det årlige budget for et givet år vedtages af bestyrelsen senest ved udgangen af det år, der ligger forud for dets gennemførelse.
5.
Det årlige budget tilpasses for at tage hensyn til størrelsen af Unionens finansielle bidrag som fastsat i Unionens budget og, hvor det er relevant, størrelsen af de finansielle bidrag fra andre medlemmer end Unionen og fra eventuelle bidragydende partnere.
1.
Den administrerende direktør forelægger bestyrelsen en konsolideret årlig aktivitetsrapport om udførelsen af vedkommendes opgaver i overensstemmelse med fællesforetagendets finansielle bestemmelser. Den konsoliderede årlige aktivitetsrapport offentliggøres rettidigt på det pågældende fællesforetagendes websted.
2.
Den konsoliderede årlige aktivitetsrapport skal bl.a. omfatte oplysninger om følgende:
a)
forsknings- og innovationsaktioner samt andre gennemførte aktioner og de tilhørende udgifter
b)
de indsendte forslag, herunder en opdeling efter det land, hvor den juridiske enhed er etableret, og efter deltagertype, navnlig SMV'er og nytilkomne
c)
de indirekte aktioner, der er udvalgt til at modtage støtte, herunder en opdeling efter deltagertype, herunder SMV'er, og efter land og med angivelse af det pågældende fællesforetagendes bidrag til de enkelte deltagere og aktioner
d)
oplysninger om fællesforetagendernes åbenhed, herunder overvågning af samarbejdsforbindelser
e)
de yderligere aktiviteter, der gennemføres af andre medlemmer end Unionen, herunder en opdeling efter det land, hvor de private medlemmer, deres konstituerende enheder eller tilknyttede enheder til en af disse er etableret
f)
samarbejdet med andre europæiske partnerskaber, herunder fælles indkaldelser, og synergier mellem fællesforetagendets aktioner og nationale eller regionale initiativer og politikker.
3.
Fællesforetagendets regnskabsfører sender det foreløbige årsregnskab til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten i overensstemmelse med fællesforetagendets finansielle bestemmelser.
4.
Den administrerende direktør sender beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten i overensstemmelse med fællesforetagendets finansielle bestemmelser.
5.
Dechargeproceduren gennemføres i overensstemmelse med fællesforetagendets finansielle bestemmelser.
1.
Fællesforetagenderne vedtager deres finansielle bestemmelser i overensstemmelse med artikel 71 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.
2.
De finansielle bestemmelser offentliggøres på det pågældende fællesforetagendes websted.
1.
Hvert fællesforetagende finansieres i fællesskab af Unionen, de andre medlemmer end Unionen og de bidragydende partnere gennem finansielle bidrag og bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter.
2.
De andre medlemmer end Unionen aftaler, hvordan deres kollektive bidrag skal fordeles mellem dem i overensstemmelse med de relevante finansielle regler.
3.
Et fællesforetagendes driftsomkostninger dækkes via:
a)
et finansielt bidrag fra Unionen
b)
finansielle bidrag fra de private medlemmer eller deres konstituerende eller tilknyttede enheder, fra bidragydende partnere eller fra en international organisation, som er medlem af et fællesforetagende
c)
finansielle bidrag fra de deltagende stater, hvor det er relevant
d)
bidrag i naturalier, jf. artikel 2, nr. 8).
4.
I overensstemmelse med artikel 10 og 11 skal de ressourcer, som fællesforetagendet opfører i sit budget, bestå af følgende bidrag:
a)
medlemmernes finansielle bidrag til fællesforetagendet til dækning af administrationsomkostningerne fordelt ligeligt på årsbasis mellem Unionen og de andre medlemmer end Unionen, medmindre andet er fastsat i anden del på grund af et fællesforetagendes særlige karakter med hensyn til medlemskab
b)
medlemmernes eller de bidragydende partneres finansielle bidrag til fællesforetagendet til dækning af driftsomkostningerne
c)
fællesforetagendets eventuelle indtægter
d)
eventuelle andre finansielle bidrag, ressourcer og indtægter.
Eventuelle renter af de bidrag, der er omhandlet i dette stykke, anses for at være fællesforetagendets indtægter.
5.
En eventuel uudnyttet del af bidraget til administrationsomkostningerne kan stilles til rådighed til dækning af det pågældende fællesforetagendes driftsomkostninger.
6.
Hvis et af fællesforetagendets andre medlemmer end Unionen ikke overholder sine forpligtelser vedrørende sine bidrag, meddeler den administrerende direktør medlemmet dette skriftligt og fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken en sådan misligholdelse bør bringes afhjælpes. Hvis det pågældende andet medlem end Unionen stadig ikke har opfyldt sine forpligtelser, underretter den administrerende direktør Kommissionen og, hvor det er relevant, de deltagende stater med henblik på eventuelle foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 8, og det pågældende medlem underrettes om, at det udelukkes fra at stemme i bestyrelsen i overensstemmelse med nævnte artikel.
1.
Et fællesforetagendes finansielle forpligtelser må ikke overstige værdien af de finansielle midler, som det har til sin rådighed, eller som medlemmerne og de bidragydende partnere har afsat til dets budget.
2.
De budgetmæssige forpligtelser for de fællesforetagender, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), d), g) og h), kan opdeles i årlige trancher. Indtil den 31. december 2024 må det samlede beløb for disse budgetmæssige forpligtelser i trancher ikke overstige 50 % af det maksimale EU-bidrag, der er fastsat i artikel 10. Fra januar 2025 skal mindst 20 % af det samlede budget for de resterende år ikke være dækket af årlige trancher.
1.
Fællesforetagendet giver Kommissionens personale og andre personer med tilladelse fra det respektive fællesforetagende eller Kommissionen samt Revisionsretten adgang til sine lokaler og til alle oplysninger, herunder oplysninger i elektronisk form, som er nødvendige for at gennemføre revisioner.
2.
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 () og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (), for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter til skade for Unionens finansielle interesser i forbindelse med en aftale, afgørelse eller kontrakt finansieret i henhold til nærværende forordning.
3.
Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2017/1939 () beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i nævnte forordnings artikel 4.
4.
Uanset stk. 1-3 skal aftaler, afgørelser og kontrakter, der følger af denne forordnings gennemførelse, indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen, det pågældende fællesforetagende, Revisionsretten, EPPO og OLAF beføjelse til at gennemføre sådanne revisioner, sådan kontrol på stedet og sådanne undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.
5.
Hvert fællesforetagende sikrer, at medlemmernes finansielle interesser nyder tilstrækkelig beskyttelse, ved at foretage, eller foranledige at der foretages, passende intern og ekstern kontrol.
6.
Hvert fællesforetagende tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (). Hvert fællesforetagende vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette de interne undersøgelser, der foretages af OLAF.
7.
Fællesforetagendet giver efter anmodning hver national revisionsret adgang til alle de oplysninger vedrørende de nationale bidrag fra den pågældende deltagende stat, herunder oplysninger i elektronisk format, der er nødvendige, for at den kan gennemføre sin revision.
Revisioner af udgifter til indirekte aktioner foretages i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningens artikel 53 som en del af de indirekte aktioner under Horisont Europa, navnlig i overensstemmelse med den revisionsstrategi, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 53, stk. 2.
1.
Kommissionens interne revisor udøver de samme beføjelser over for fællesforetagenderne som over for Kommissionen og bestræber sig på at mindske den administrative byrde for fællesforetagendet.
2.
Bestyrelsen kan etablere en intern revisionskapacitet i overensstemmelse med det pågældende fællesforetagendes finansielle regler.
Uden at det berører artikel 34 og 36, sikrer hvert fællesforetagende beskyttelsen af fortrolige oplysninger, hvis videregivelse til andre end Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer kan skade dets medlemmers interesser eller interesserne hos deltagere i det pågældende fællesforetagendes aktiviteter. Sådanne fortrolige oplysninger omfatter, men er ikke begrænset til, personlige, forretningsmæssige, følsomme ikkeklassificerede og klassificerede oplysninger.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 () finder anvendelse på dokumenter i et fællesforetagendes besiddelse.
Hvor gennemførelsen af denne forordning kræver behandling af personoplysninger, behandles disse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 ().
1.
Fællesforetagendet skal give Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer samt, hvor det er relevant, de deltagende staters myndigheder adgang til alle oplysninger vedrørende de indirekte aktioner, det finansierer. Sådanne oplysninger omfatter bidrag og resultater vedrørende støttemodtagere, der deltager i fællesforetagendets indirekte aktioner, eller andre oplysninger, der anses for at være nødvendige for udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af Unionens eller, hvor det er relevant, deltagende staters politikker eller programmer. Sådanne adgangsrettigheder er begrænset til ikkekommerciel og ikkekonkurrencemæssig anvendelse og er omfattet af de relevante regler om fortrolighed.
2.
Med henblik på udvikling, gennemførelse, overvågning og evaluering af EU-politikker eller -programmer videregiver fællesforetagendet de oplysninger, der er indeholdt i de indsendte forslag, til Kommissionen. Dette gælder, hvor det er relevant, tilsvarende for deltagende stater for så vidt angår forslag, der omfatter ansøgere, som er etableret på disses område, begrænset til ikkekommerciel og ikkekonkurrencemæssig anvendelse og i overensstemmelse med de relevante regler om fortrolighed.
1.
Fællesforetagendernes personale er omfattet af personalevedtægten og AØA samt de regler, som EU-institutionerne sammen har vedtaget for at anvende personalevedtægten og AØA.
2.
Personaleressourcerne fastlægges i stillingsfortegnelsen for hvert fællesforetagende med angivelse af antallet af midlertidige stillinger for hver funktionsgruppe og lønklasse samt antallet af kontraktansatte udtrykt i fuldtidsækvivalenter i overensstemmelse med dets årlige budget.
3.
Fællesforetagendets personale består af midlertidigt ansatte og kontraktansatte.
4.
Fællesforetagendet afholder alle personaleudgifter.
1.
Et fællesforetagende kan gøre brug af udstationerede nationale eksperter og praktikanter, som ikke er direkte ansat af fællesforetagendet. Antallet af udstationerede nationale eksperter udtrykt i fuldtidsækvivalenter føjes til oplysningerne om personaleressourcer som omhandlet i artikel 37, stk. 2, i overensstemmelse med det pågældende fællesforetagendes årlige budget.
2.
Det pågældende fællesforetagendes bestyrelse vedtager en afgørelse, som fastlægger regler for udstationering af nationale eksperter til det pågældende fællesforetagende og for ansættelsen af praktikanter.
Protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, finder anvendelse på fællesforetagenderne og deres personale.
1.
Et fællesforetagendes ansvar i kontraktforhold er underlagt de relevante kontraktlige bestemmelser og den lovgivning, der gælder for den pågældende aftale, afgørelse eller kontrakt.
2.
For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, er et fællesforetagende i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatningspligtigt for enhver skade, som dets ansatte forvolder under udøvelsen af deres hverv.
3.
Fællesforetagendets udbetalinger som følge af et erstatningsansvar som omhandlet i stk. 1 og 2 samt omkostninger og udgifter i denne forbindelse anses for udgifter for fællesforetagendet og afholdes af dets midler.
4.
Fællesforetagendet er eneansvarligt for at opfylde sine forpligtelser.
1.
Medlemmernes finansielle forpligtelse for et fællesforetagendes gæld er begrænset til de finansielle bidrag, de har ydet til fællesforetagendet.
2.
Fællesforetagenderne tegner en passende forsikring.
1.
Fællesforetagendet og dets organer og personale skal undgå enhver interessekonflikt ved gennemførelsen af deres aktiviteter.
2.
Bestyrelsen vedtager regler om forebyggelse, undgåelse og håndtering af interessekonflikter i forhold til fællesforetagendets personale, medlemmerne og andre personer, der sidder i bestyrelsen og i andre af fællesforetagendets organer eller grupper, i overensstemmelse med fællesforetagendets finansielle bestemmelser og med personalevedtægten for så vidt angår personalet.
1.
Den Europæiske Unions Domstol har kompetence:
a)
i henhold til eventuelle voldgiftsbestemmelser i aftaler eller kontrakter indgået af et fællesforetagende eller i dets afgørelser
b)
i tvister vedrørende erstatning for skader, som fællesforetagendets ansatte har forvoldt under udøvelsen af deres hverv
c)
i enhver tvist mellem fællesforetagendet og dets personale inden for de grænser og på de betingelser, der er fastlagt i personalevedtægten og AØA.
2.
I forbindelse med ethvert spørgsmål, der ikke er omfattet af denne forordning eller andre EU-retsakter, finder lovgivningen i den stat, hvor fællesforetagendet har hjemsted, anvendelse.
Afgørelser truffet af et fællesforetagende i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning kan påklages til Ombudsmanden i overensstemmelse med artikel 228 i TEUF.
1.
Fællesforetagender afvikles ved udgangen af den periode, der er fastsat i artikel 3.
2.
Ud over, hvad der er fastsat i stk. 1, indledes afviklingsproceduren automatisk, hvis Unionen eller alle andre medlemmer end Unionen trækker sig ud af fællesforetagendet.
3.
Med henblik på afviklingen af et fællesforetagende udpeger bestyrelsen en eller flere likvidatorer, som skal handle i overensstemmelse med bestyrelsens afgørelser.
4.
Under afviklingen anvendes fællesforetagendets aktiver til at dække dets forpligtelser og udgifterne til afviklingen. Et eventuelt overskud fordeles mellem medlemmerne af fællesforetagendet på tidspunktet for afviklingen i forhold til deres finansielle bidrag til fællesforetagendet. Et eventuelt sådant overskud, der tilfalder Unionen, tilbageføres til Unionens budget.
5.
Der fastlægges en ad hoc-procedure for at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af eventuelle aftaler eller afgørelser, som det fællesforetagende, der afvikles, har indgået eller vedtaget, samt af eventuelle indkøbskontrakter, hvis varighed overstiger varigheden af fællesforetagendet.
1.
Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa følgende generelle målsætninger:
a)
at fremskynde innovationsprocessen for og udviklingen af biobaserede innovative løsninger
b)
at fremskynde markedsudrulningen af de eksisterende modne og innovative biobaserede løsninger
c)
at sikre et højt miljøpræstationsniveau for biobaserede industrisystemer.
2.
Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa har også følgende specifikke målsætninger:
a)
at øge intensiteten af tværfaglige forsknings- og innovationsaktiviteter for at høste fordelene af fremskridtene inden for biovidenskab og andre videnskabelige fagområder med henblik på udvikling og demonstration af bæredygtige biobaserede løsninger
b)
at øge og integrere interessenters forsknings- og innovationskapacitet i hele Unionen med henblik på at udnytte det lokale bioøkonomiske potentiale, herunder i regioner med underudviklet kapacitet
c)
at øge forsknings- og innovationskapaciteten til at håndtere miljøudfordringer og udvikle mere bæredygtige biobaserede innovationer ved at sikre, at bæredygtighedsspørgsmål og miljøpræstation integreres i hele innovationskæden og i fremtidige innovative løsninger
d)
at styrke integrationen af biobaseret forskning og innovation i Unionens biobaserede industri og øge inddragelsen af forsknings- og innovationsaktører, herunder råmaterialeleverandører, i de biobaserede værdikæder
e)
at mindske den risiko, der er forbundet med forsknings- og innovationsinvesteringer i biobaserede virksomheder og projekter
f)
at sikre, at cirkularitet og miljø, herunder bidrag til klimaneutralitet og mål om nulforurening, tages i betragtning i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af biobaserede forsknings- og innovationsprojekter, og lette samfundsaccepten.
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, varetager fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa følgende opgaver:
a)
at sikre, at dets målsætninger nås gennem programmeringen af de offentlige og private partneres forsknings- og innovationsaktiviteter
b)
at mobilisere offentlige og private midler til dets forsknings- og innovationsaktiviteter
c)
at støtte tværfaglige forsknings- og innovationsprojekter med stor effekt, som styrker den industrielle biobaserede innovation, med henblik på at opfylde dets målsætninger
d)
at intensivere dets forsknings- og innovationsaktiviteter i hele innovationskæden fra lave til høje TRL'er
e)
at mobilisere og integrere forsknings- og innovationsaktører, herunder råmaterialeleverandører, fra landdistrikter, kystområder, byområder og regioner med uudnyttet potentiale for udvikling af biobaserede værdikæder med henblik på at samarbejde om projektaktiviteter
f)
at sikre, at forsknings- og innovationsaktiviteter under det fokuserer på spørgsmål af offentlig interesse, navnlig den biobaserede industris miljø- og klimapræstation, med hensyn til både at forstå de relevante problemer og udvikle løsninger på dem
g)
at fremme kommunikation og samarbejde mellem forsknings- og innovationsaktørerne og de industrielle interessenter under det for at øge bevidstheden om viden og teknologi i hastig udvikling, lette tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og lette markedsindførelsen af innovative biobaserede løsninger
h)
at mobilisere nationale og regionale myndigheder, der er i stand til at skabe gunstigere betingelser for markedsindførelsen af biobaserede innovationer
i)
at støtte overvejelserne om udvikling af standarder med henblik på at lette markedsindførelsen af biobaserede innovationer
j)
at fastsætte videnskabeligt robuste bæredygtighedskriterier og præstationsbenchmarks, anvende og overvåge dem i alle dets forsknings- og innovationsaktiviteter og fremme dem på andre områder end initiativet over for den biobaserede industri
k)
at formidle og fremme innovative biobaserede løsninger over for politiske beslutningstagere, industrien, NGO'er, civilsamfundet og forbrugere i almindelighed.
Medlemmerne af fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa er:
a)
Unionen, repræsenteret ved Kommissionen
b)
Bio-based Industries Consortium, en nonprofitorganisation registreret efter belgisk ret, efter meddelelse af dens beslutning om at tiltræde fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa ved en tilsagnserklæring, som ikke må indeholde andre tiltrædelsesbetingelser end dem, der er fastsat i denne forordning
c)
de associerede medlemmer, der udvælges i overensstemmelse med artikel 7, efter afgørelse truffet af bestyrelsen.
Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa, herunder EØS-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 1 000 000 000 EUR, herunder op til 23 500 000 EUR til administrationsomkostninger.
Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europas andre medlemmer end Unionen yder, eller foranlediger at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder, et samlet bidrag på mindst 1 000 000 000 EUR, herunder op til 23 500 000 EUR til administrationsomkostninger, i løbet af den periode, der er fastsat i artikel 3.
1.
Uanset bestyrelsens beslutningsbeføjelse vedrørende planen for yderligere aktiviteter, jf. artikel 17, stk. 2, litra n), og inden for anvendelsesområdet for artikel 2, nr. 9) og 10), fremsætter Bio-based Industries Consortium eller dets konstituerende eller tilknyttede enheder hvert år et forslag til de yderligere aktiviteter. De yderligere aktiviteter er aktiviteter, der er direkte knyttet til aktiviteterne og projekterne i fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa, herunder navnlig:
a)
investeringer i nye faciliteter, der demonstrerer en ny værdikæde, herunder investeringer i varigt udstyr, værktøjer og ledsagende infrastruktur, navnlig i forbindelse med regional udrulning og verificering af dens bæredygtighed
b)
investeringer i et nyt innovativt og bæredygtigt produktionsanlæg eller flagskib
c)
investeringer i ny forskning og innovation og berettiget infrastruktur, herunder faciliteter, værktøjer, varigt udstyr eller pilotanlæg (forskningscentre)
d)
standardiseringsaktiviteter
e)
kommunikations-, formidlings- og oplysningsaktiviteter.
2.
De investeringer, der er direkte knyttet til projekter, omfatter navnlig:
a)
ikkestøtteberettigede investeringer, der er nødvendige for at gennemføre et projekt under fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa, under hele dette projekts varighed
b)
investeringer, der er foretaget sideløbende med et projekt under fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa, og som supplerer projektets resultater og bringer det op på et højere TRL
c)
investeringer, der er nødvendige for at udrulle projektresultaterne fra fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa efter projektets afslutning og indtil afviklingen af fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa. I begrundede tilfælde kan investeringerne vedrørende udrulning af projektresultaterne af det tidligere initiativ (fællesforetagendet BBI) tages i betragtning.
Organerne under Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa er:
a)
bestyrelsen
b)
den administrerende direktør
c)
gruppen af repræsentanter for staterne
d)
det videnskabelige udvalg
e)
udrulningsgrupperne.
Bestyrelsen sammensættes på følgende måde:
a)
fem repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen og
b)
fem repræsentanter for de andre medlemmer end Unionen, hvoraf mindst én bør repræsentere SMV'er.
1.
De andre medlemmer end Unionen har tilsammen 50 % af stemmerettighederne.
2.
Uanset artikel 16, stk. 4, vælger bestyrelsen sin formand for en periode på to år.
3.
Bestyrelsen afholder ordinære møder fire gange om året.
4.
Ud over de i stk. 2 omhandlede møder afholder bestyrelsen også et strategisk møde mindst én gang om året med de primære formål at identificere udfordringer og muligheder for en bæredygtig biobaseret industri og give yderligere strategisk retning for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa.
5.
Til det strategiske møde indbydes yderligere administrerende direktører eller medarbejdere med beslutningskompetence fra førende europæiske biobaserede virksomheder og Kommissionen.
1.
Det videnskabelige udvalg er det videnskabelige rådgivende organ for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa omhandlet i artikel 21, stk. 1.
2.
Det videnskabelige udvalg må højst have 15 faste medlemmer.
3.
Formanden for det videnskabelige udvalg vælges for en periode på to år.
4.
Det videnskabelige udvalg opretter en taskforce bestående af eksperter med passende profiler til at bidrage til at sikre tilstrækkeligt fokus på alle arbejdsprogrammets bæredygtighedsaspekter. Det videnskabelige udvalgs rådgivning skal så vidt muligt omfatte aspekter vedrørende cirkularitet, miljømæssig bæredygtighed, bevarelse og forbedring af biodiversiteten samt bredere aspekter af de biobaserede systemers og relaterede værdikæders bæredygtighed.
1.
Der oprettes en eller flere udrulningsgrupper i henhold til artikel 22. Udrulningsgruppernes rolle er at rådgive bestyrelsen om spørgsmål af afgørende betydning for markedsindførelsen af biobaseret innovation og at fremme udrulningen af bæredygtige, cirkulære biobaserede løsninger.
2.
Udrulningsgruppernes sammensætning skal sikre passende tematisk fokus og repræsentativitet af interessenter inden for en bred vifte af biobaseret innovation. Enhver interessent, som ikke er medlem af Bio-Based Industres Consortium eller dets konstituerende eller tilknyttede enheder, kan tilkendegive sin interesse i at blive medlem af en udrulningsgruppe. Bestyrelsen fastsætter udrulningsgruppernes påtænkte størrelse og sammensætning, varigheden af medlemmernes mandater og muligheden for forlængelse heraf, og den udvælger gruppernes medlemmer.
3.
Udrulningsgrupperne mødes mindst én gang om året. På det første møde vedtager udrulningsgrupperne deres forretningsorden. Denne forretningsorden skal godkendes af bestyrelsen. Der indkaldes til ekstraordinære møder i udrulningsgrupperne efter anmodning fra bestyrelsen, formanden eller et flertal i den relevante udrulningsgruppe.
4.
For hvert tematisk fokus vælger udrulningsgrupperne en formand og en næstformand for en periode på to år. Formanden koordinerer aktiviteterne og repræsenterer udrulningsgruppen. Formanden kan indbydes som observatør til møder i det videnskabelige udvalg og gruppen af repræsentanter for staterne.
5.
Udrulningsgrupperne fremsætter henstillinger om spørgsmål vedrørende udrulningen af biobaseret innovation efter anmodning fra bestyrelsen. Udrulningsgrupperne kan også til enhver tid fremsætte henstillinger til bestyrelsen på eget initiativ.
1.
Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet for ren luftfart følgende generelle målsætninger:
a)
at bidrage til at reducere luftfartens økologiske fodaftryk ved at fremskynde udviklingen af klimaneutrale luftfartsteknologier, der hurtigst muligt kan udrulles, og derfor bidrage væsentligt til at nå de generelle mål i den europæiske grønne pagt, navnlig i forhold til målet om at sænke nettoemissionen af drivhusgasser i hele Unionen med mindst 55 % senest i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet og i forhold til vejen mod klimaneutralitet senest i 2050
b)
at sikre, at forsknings- og innovationsaktiviteter på luftfartsområdet, med særligt fokus på banebrydende teknologiinitiativer, bidrager til Unionens luftfartsindustris globale bæredygtige konkurrenceevne, og sikre, at klimaneutrale luftfartsteknologier opfylder de relevante krav til flyvesikkerhed og luftfartssikkerhed, og at luftfart forbliver et sikkert, pålideligt, omkostningseffektivt og effektivt middel til passager- og godstransport
c)
at fremme forsknings- og innovationskapaciteten inden for europæisk luftfart.
2.
Fællesforetagendet for ren luftfart har også følgende specifikke målsætninger:
a)
at integrere og demonstrere disruptive teknologiske innovationer af luftfartøjer for at sænke nettoemissionen af drivhusgasser med mindst 30 % senest i 2030, sammenlignet med den nyeste teknologi i 2020, og samtidig bane vejen for klimaneutral luftfart senest i 2050
b)
at sikre, at innovationernes teknologiske og potentielle industrielle parathed kan støtte lanceringen af disruptive nye produkter og tjenester senest i 2035 med henblik på at erstatte 75 % af den operationelle flåde senest i 2050 og udvikle et innovativt, pålideligt, sikkert og omkostningseffektivt europæisk luftfartssystem, der kan opfylde målsætningen om klimaneutralitet senest i 2050
c)
at udvide og fremme integrationen af forsknings- og innovationsværdikæder inden for klimaneutral luftfart, herunder den akademiske verden, forskningsorganisationer, industrien og SMV'er, også ved at udnytte synergier med andre nationale og europæiske relaterede programmer og ved at støtte indførelsen af industrirelaterede færdigheder i hele værdikæden.
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, varetager fællesforetagendet for ren luftfart følgende opgaver:
a)
at offentliggøre alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelse og indgivelse af forslag til åbne indkaldelser fra fællesforetagendet for ren luftfart, på dets websted og Kommissionens relevante websteder
b)
at overvåge og vurdere de teknologiske fremskridt hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger i artikel 57
c)
at lette fuld adgang til data og oplysninger til brug for den uafhængige overvågning af virkningen af luftfartsforskning og -innovation, der gennemføres under Kommissionens tilsyn
d)
efter Kommissionens anmodning at bistå denne med fastlæggelsen og koordineringen af udarbejdelsen af forskrifter og standarder til støtte for markedsindførelsen af rene luftfartsløsninger, navnlig ved at gennemføre undersøgelser og simuleringer og yde teknisk rådgivning, under hensyntagen til behovet for at fjerne hindringer for markedsadgang.
1.
Medlemmerne af fællesforetagendet for ren luftfart er:
a)
Unionen, repræsenteret ved Kommissionen
b)
de stiftende medlemmer, der er opført i bilag I, efter meddelelse af deres beslutning om at tiltræde fællesforetagendet for ren luftfart ved en tilsagnserklæring, som ikke må indeholde andre tiltrædelsesbetingelser end dem, der er fastsat i denne forordning
c)
de associerede medlemmer, der udvælges i overensstemmelse med artikel 7, efter afgørelse truffet af bestyrelsen.
2.
Ud over hvad der er fastsat i artikel 7, stk. 1, kan bestyrelsen desuden i løbet af de første seks måneder efter oprettelsen af fællesforetagendet for ren luftfart udvælge associerede medlemmer fra en liste, der er udarbejdet efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser, som Kommissionen har gennemført forud for dets oprettelse. Betingelserne i artikel 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet for ren luftfart, herunder EØS-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 1 700 000 000 EUR, herunder op til 39 223 000 EUR til administrationsomkostninger.
Fællesforetagendet for ren luftfarts andre medlemmer end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et samlet bidrag på mindst 2 400 000 000 EUR, herunder op til 39 223 000 EUR til administrationsomkostninger, i løbet af den periode, der er fastsat i artikel 3.
1.
Med henblik på artikel 11, stk. 1, litra b), kan yderligere aktiviteter omfatte:
a)
aktiviteter, der er omfattet af fællesforetagendets indirekte aktioner, men som ikke finansieres under sådanne indirekte aktioner
b)
aktiviteter, der er direkte knyttet til arbejdsprogrammet for fællesforetagendet for ren luftfart
c)
forsknings- og innovationsaktiviteter, der bygger på aktiviteter, som finansieres af fællesforetagendet for ren luftfart eller dets tidligere initiativ
d)
forsknings- og innovationsaktiviteter under projekter med en klar forbindelse til den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, og som samfinansieres under nationale eller regionale programmer i Unionen
e)
private forsknings- og innovationsprojekter, der supplerer projekter på den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, samt aktiviteter, som bidrager til indførelsen af industrispecifikke færdigheder i hele værdikæden
f)
aktiviteter, der fører til udrulning eller anvendelse af projektresultater fra fællesforetagendet for ren luftfart eller dets tidligere initiativer eller fra begge, og som ikke har modtaget EU-finansiering
g)
europæiske standardiserings- og certificeringsaktiviteter vedrørende rene luftfartsløsninger fra projekter udført under fællesforetagendet for ren luftfart eller dets tidligere initiativer.
2.
Yderligere aktiviteter skal have klart definerede delmål.
Fællesforetagendet for ren luftfarts organer er:
a)
bestyrelsen
b)
den administrerende direktør
c)
gruppen af repræsentanter for staterne
d)
det tekniske udvalg
e)
det europæiske videnskabelige rådgivende organ for ren luftfart.
Bestyrelsen sammensættes på følgende måde:
a)
to repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen
b)
femten repræsentanter for andre medlemmer end Unionen valgt af og blandt de stiftende medlemmer og associerede medlemmer, idet der sikres en afbalanceret repræsentation af luftfartsværdikæden, såsom flyintegratorer, motorfabrikanter og udstyrsproducenter. Bestyrelsen fastsætter i sin forretningsorden en rotationsordning for fordelingen af pladserne til de andre medlemmer end Unionen under hensyntagen til ligestilling mellem kønnene. De udvalgte repræsentanter skal omfatte mindst én repræsentant for de europæiske SMV'er, mindst to repræsentanter for forskningsorganisationerne og mindst én repræsentant for de videregående uddannelsesinstitutioner.
1.
De andre medlemmer end Unionen har tilsammen 50 % af stemmerettighederne.
2.
Uanset artikel 16, stk. 4, varetages formandskabet for bestyrelsen i fællesskab af Kommissionen på vegne af Unionen og af en repræsentant for de andre medlemmer end Unionen.
3.
Formændene for det europæiske videnskabelige rådgivende organ for ren luftfart, det tekniske udvalg og gruppen af repræsentanter for staterne samt en repræsentant for EASA deltager i bestyrelsens møder som observatører.
4.
Bestyrelsen sikrer en direkte forbindelse til og koordinering mellem aktiviteterne i gruppen af repræsentanter for staterne eller andre rådgivende organer. Til dette formål kan bestyrelsen også bemyndige et medlem til at følge disse organers aktiviteter.
1.
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 17, varetager bestyrelsen for fællesforetagendet for ren luftfart følgende opgaver:
a)
at føre tilsyn med relevansen for ren luftfart af de strategier for yderligere aktiviteter, som de andre medlemmer end Unionen har fastlagt
b)
at fremme markedsindførelsen af teknologier og løsninger, der kan bidrage til at nå den europæiske grønne pagts målsætninger og sikre opfyldelsen af fællesforetagendets specifikke målsætninger, jf. artikel 57
c)
at forfølge synergier mellem forsknings- og demonstrationsaktiviteter på regionalt plan, nationalt plan eller EU-plan, som vedrører den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden og arbejdsprogrammet for fællesforetagendet for ren luftfart
d)
at føre tilsyn med programmets overvågning og vurdering af fremskridtene i forhold til effektindikatorerne og de specifikke målsætninger for fællesforetagendet for ren luftfart, jf. artikel 57, stk. 2
e)
at sikre den fortsatte styring og forvaltning af omstillingen af de tekniske prioriteter og forsknings- og innovationsaktiviteterne under Clean Sky 2-programmet indtil deres afslutning i overensstemmelse med målsætningerne for fællesforetagendet for ren luftfart og, hvor det er relevant, sikre, at resultaterne overføres til programmet for ren luftfart.
2.
Bestyrelsen vurderer og træffer afgørelse om programmets gennemførelse og om opfyldelsen af målsætningerne for fællesforetagendet for ren luftfart, herunder om:
a)
den strategiske flerårige planlægning af indkaldelser af forslag vedrørende ren luftfart og deres overensstemmelse med Horisont Europas målsætninger og de tilhørende arbejdsprogrammer og tekniske prioriteter og forskningsaktioner
b)
revisioner eller optimering af programmets tekniske anvendelsesområde for at tilpasse arbejdsprogrammet og målsætningerne for fællesforetagendet for ren luftfart til Horisont Europa som helhed og andre arbejdsprogrammer vedrørende europæiske partnerskaber
c)
henstillinger fra rådgivende organer og specifikke aktioner omhandlet i artikel 58 med henblik på at øge markedsadgangen for og virkningen af rene luftfartsløsninger i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og relaterede politiske tiltag for at forbedre den.
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 19, varetager den administrerende direktør for fællesforetagendet for ren luftfart følgende opgaver:
a)
at træffe passende tiltag for at forvalte samspillet mellem projekter, der støttes af fællesforetagendet, så der undgås unødige overlap mellem dem og fremmes synergier på tværs af hele programmet
b)
at sikre, at fristerne for fremsendelse af de nødvendige oplysninger til de forskellige organer under fællesforetagendet for ren luftfart overholdes
c)
i overensstemmelse med de rådgivende organers rådgivning at lette Kommissionens koordinering mellem aktiviteterne i fællesforetagendet for ren luftfart og de relevante forsknings- og innovationsaktiviteter inden for Horisont Europa med henblik på at undgå overlap og fremme synergier
d)
at sikre, at fællesforetagendet letter fuld adgang til data og oplysninger til brug for den uafhængige overvågning af virkningen af luftfartsforskning og -innovation, der udføres under Kommissionens direkte tilsyn, og træffe ethvert passende tiltag, der er nødvendigt for at sikre, at denne proces er uafhængig af selve fællesforetagendet for ren luftfart, såsom gennem offentligt udbud, uafhængige evalueringer, revisioner eller ad hoc-analyser. Rapporten om overvågning og vurdering af programmet forelægges bestyrelsen en gang om året
e)
at hjælpe bestyrelsen med at tilpasse arbejdsprogrammets tekniske indhold og budgettildelinger under gennemførelsen af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden med henblik på at maksimere fællesforetagendet for ren luftfarts resultater.
1.
Gruppen af repræsentanter for staterne afholder koordinationsmøder med gruppen af repræsentanter for staterne i andre relevante fællesforetagender, såsom fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3, mindst to gange om året med henblik på et etablere en grænseflade mellem de nationale og regionale myndigheder og fællesforetagendet for ren luftfart og rådgive fællesforetagendet for ren luftfart på dette grundlag.
2.
Ud over hvad der er fastsat i artikel 20, har gruppen af repræsentanter for staterne også følgende yderligere opgaver:
a)
at foreslå foranstaltninger til at forbedre komplementariteten mellem forsknings- og innovationsaktioner inden for ren luftfart og nationale forskningsprogrammer, der bidrager til målene i den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, samt med internationale og andre nationale initiativer og projekter
b)
at fremme specifikke foranstaltninger på nationalt eller regionalt plan med henblik på at øge SMV'ers deltagelse i forskning og innovation inden for ren luftfart, herunder gennem formidlingsarrangementer, målrettede tekniske workshopper og kommunikation, og eventuelle andre foranstaltninger, der har til formål at fremme samarbejde og udrulning af luftfartsteknologier
c)
at fremme investeringer i forskning og innovation fra fonde under samhørighedspolitikken såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Fonden for Retfærdig Omstilling og Next Generation EU-fonde i forbindelse med fællesforetagendet for ren luftfart.
1.
Det tekniske udvalg sammensættes på følgende måde:
a)
op til fire repræsentanter for Kommissionen og EU-organer som besluttet af Unionens repræsentanter i bestyrelsen
b)
en repræsentant for hvert andet medlem end Unionen
c)
en repræsentant for EASA.
2.
Formandskabet for det tekniske udvalg varetages i fællesskab af en repræsentant for de stiftende medlemmer, som roterer hvert andet år, og af Kommissionen. Udvalget rapporterer til bestyrelsen, og dets sekretariat varetages af fællesforetagendet for ren luftfart.
3.
Den administrerende direktør deltager som fast observatør i det tekniske udvalg. Repræsentanterne for gruppen af repræsentanter for staterne og det europæiske videnskabelige rådgivende organ for ren luftfart kan deltage som observatører efter indbydelse fra formanden eller på egen anmodning, i hvilket tilfælde deres deltagelse er med forbehold af godkendelse fra formanden og repræsentanterne for fællesforetagendet.
4.
Det faglige udvalg foreslår sin forretningsorden og forelægger den bestyrelsen til vedtagelse.
5.
Det tekniske udvalg udvikler og vedligeholder programmets teknologiske køreplan og strategi. Det foreslår og, alt efter hvad der er relevant, forbereder med henblik på vedtagelse i bestyrelsen omfanget og programmeringen af forskningsaktionerne, den tekniske strategi og den overordnede forskningskøreplan for fællesforetagendet for ren luftfart. Et medlem af bestyrelsen kan bemyndiges til at følge udvalgets aktiviteter.
6.
Det tekniske udvalg udfører følgende opgaver:
a)
efter behov udarbejde forslag til ændring af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden til drøftelse og endelig afgørelse i bestyrelsen
b)
udarbejde forslag til tekniske prioriteter og forskningsaktioner, der skal indgå i arbejdsprogrammet, og forskningsemnerne i forbindelse med åbne indkaldelser af forslag
c)
give oplysninger om planlagte eller igangværende forskningsaktioner på nationalt eller regionalt plan eller på andet ikke-EU-plan og fremsætte henstillinger om de aktioner, der er nødvendige for at maksimere mulige synergier af programmet for fællesforetagendet for ren luftfart
d)
foreslå revision eller optimering af programmets tekniske anvendelsesområde med henblik på drøftelse og endelig afgørelse i bestyrelsen for at bringe arbejdsprogrammet og målsætningerne for fællesforetagendet for ren luftfart i overensstemmelse med Horisont Europa som helhed og andre arbejdsprogrammer vedrørende europæiske partnerskaber, som fastlagt i den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden
1.
Det europæiske videnskabelige rådgivende organ for ren luftfart er det videnskabelige rådgivende organ for fællesforetagendet for ren luftfart, der er oprettet i henhold til artikel 21, stk. 1, litra a), og artikel 21, stk. 4.
2.
Det europæiske videnskabelige rådgivende organ for ren luftfart må højst have 15 faste medlemmer, og disse medlemmer må ikke være medlem af noget andet organ under dette fællesforetagende.
3.
Formanden for det europæiske videnskabelige rådgivende organ for ren luftfart vælges for en periode på to år.
4.
En repræsentant for EASA skal være fast medlem af det europæiske videnskabelige rådgivende organ for ren luftfart.
5.
I udførelsen af sine opgaver samarbejder det europæiske videnskabelige rådgivende organ for ren luftfart med relevante interessentfora inden for europæisk luftfart, såsom Det Rådgivende Udvalg for Luftfartsforskning (ACARE).
6.
Det europæiske videnskabelige rådgivende organ for ren luftfart afholder i henhold til artikel 21, stk. 7, litra f), koordineringsmøder med de rådgivende organer for andre relevante fællesforetagender, såsom fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3, med henblik på at fremme synergier og samarbejde mellem relevante EU-forsknings- og innovationsinitiativer inden for luftfart og yde rådgivning herom til fællesforetagendet for ren luftfart på dette grundlag.
7.
Det europæiske videnskabelige rådgivende organ for ren luftfart rådgiver og støtter også Kommissionen og fællesforetagendet for ren luftfart i forbindelse med initiativer, der fremmer luftfartsforskning i de europæiske uddannelsessystemer, og fremsætter henstillinger om udvikling af luftfartsfærdigheder og -kompetencer og ajourførte undervisningsplaner for luftfartsteknik.
1.
EASA kan af ansøgere, støttemodtagere eller den administrerende direktør opfordres til at rådgive om individuelle projekter og demonstrationsaktiviteter i forbindelse med spørgsmål vedrørende overholdelse af luftfartssikkerheds-, interoperabilitets- og miljøstandarder for at sikre, at disse fører til rettidig udvikling af relevante standarder, testkapacitet og reguleringsmæssige krav til produktudvikling og udrulning af nye teknologier.
2.
De udførte certificeringsaktiviteter og -tjenester er underlagt bestemmelserne om gebyrer og afgifter i forordning (EU) 2018/1139.
Hvis det er behørigt begrundet i beskrivelsen af arbejdsprogrammets relevante emner, er en enkelt juridisk enhed, som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, eller konsortier, der ikke opfylder betingelsen i Horisont Europa-forordningens artikel 22, stk. 2, berettiget til at deltage i indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for ren luftfart.
1.
Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet for ren brint følgende generelle målsætninger:
a)
at bidrage til de målsætninger, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 17. september 2020 om Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030: Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne, den europæiske grønne pagt og den europæiske klimalovgivning, ved at hæve Unionens ambition om at sænke emissionen af drivhusgasser til mindst 55 % under 1990-niveauet senest i 2030 og opnå klimaneutralitet senest i 2050
b)
at bidrage til gennemførelsen af Kommissionens strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa fra 2020
c)
at styrke konkurrenceevnen for Unionens værdikæde for ren brint med henblik på at støtte navnlig SMV'er med at fremskynde markedsadgangen for innovative og konkurrencedygtige rene løsninger
d)
at stimulere forskning og innovation inden for produktion, distribution, lagring og slutanvendelser af ren brint.
2.
Fællesforetagendet for ren brint har også følgende specifikke målsætninger:
a)
gennem forskning og innovation, herunder aktiviteter vedrørende lavere TRL'er, at forbedre omkostningseffektiviteten, effektiviteten, pålideligheden, kvantiteten og kvaliteten af løsninger med ren brint, herunder produktion, distribution, lagring og slutanvendelser udviklet i Unionen
b)
at styrke de videnskabelige og industrielle aktørers viden og kapacitet i Unionens brintværdikæde og samtidig støtte indførelsen af industrirelaterede færdigheder
c)
at gennemføre demonstrationer af løsninger med ren brint med henblik på lokal, regional og EU-dækkende udrulning med sigte på at inddrage interessenter i alle medlemsstater og med fokus på vedvarende produktion, distribution, lagring og anvendelse til transport- og energiintensive industrier samt andre anvendelser
d)
at øge den offentlige og private bevidsthed om, accept af og indførelse af løsninger med ren brint, navnlig gennem samarbejde med andre europæiske partnerskaber under Horisont Europa.
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, varetager fællesforetagendet for ren brint følgende opgaver:
a)
at vurdere og overvåge teknologiske fremskridt og teknologiske, økonomiske og samfundsmæssige hindringer for markedsadgang, herunder på fremspirende brintmarkeder
b)
uden at dette berører Kommissionens politiske prærogativer, efter Kommissionens politiske retningslinjer og tilsyn at bidrage til udviklingen af forskrifter og standarder med henblik på at fjerne hindringer for markedsadgang og støtte substituerbarhed, interoperabilitet og handel i hele det indre marked og globalt
c)
at støtte Kommissionen, herunder ved hjælp af teknisk ekspertise, i dens internationale initiativer vedrørende brintstrategien, såsom International Partnership on the Hydrogen Economy (IPHE), Mission Innovation og Clean Energy Ministerial Hydrogen Initiative.
Fællesforetagendet for ren brints medlemmer er:
a)
Unionen, repræsenteret ved Kommissionen
b)
Hydrogen Europe AISBL, en nonprofitorganisation registreret i henhold til belgisk ret (»industrigrupperingen«), efter meddelelse af dens beslutning om at tiltræde fællesforetagendet for ren brint ved en tilsagnserklæring, som ikke må indeholde andre tiltrædelsesbetingelser end dem, der er fastsat i denne forordning
c)
Hydrogen Europe Research AISBL, en nonprofitorganisation registreret i henhold til belgisk ret (»forskningsgrupperingen«), efter meddelelse af dens beslutning om at tiltræde fællesforetagendet for ren brint ved en tilsagnserklæring, som ikke må indeholde andre tiltrædelsesbetingelser end dem, der er fastsat i denne forordning.
Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet for ren brint, herunder EØS-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 1 000 000 000 EUR, herunder op til 30 193 000 EUR til administrationsomkostninger.
Fællesforetagendet for ren brints andre medlemmer end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder, yder et samlet bidrag på mindst 1 000 000 000 EUR, herunder op til 30 193 000 EUR til administrationsomkostninger, i løbet af den periode, der er fastsat i artikel 3.
1.
Med henblik på artikel 11, stk. 1, litra b), kan yderligere aktiviteter omfatte aktiviteter, der er direkte knyttet til aktiviteterne under fællesforetagendet for ren brint, og som bidrager til dets målsætninger, herunder følgende:
a)
prækommercielle forsøg og praktisk afprøvning
b)
proof of concept
c)
forbedring af eksisterende produktionslinjer med henblik på opskalering
d)
storstilede casestudier
e)
oplysningsaktiviteter om brintteknologier og sikkerhedsforanstaltninger
f)
anvendelse af projektresultater i produkter, videre udnyttelse og aktiviteter i forskningskæden enten på højere TRL'er eller inden for parallelle aktivitetsområder
g)
forsknings- og innovationsaktiviteter under projekter med en klar forbindelse til den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, og som finansieres under nationale eller regionale programmer i Unionen.
2.
Yderligere aktiviteter under fællesforetagendet for ren brint skal have til formål at sikre synergier med alliancen for ren brint, Mission Innovation Challenge »Renewable and Clean Hydrogen«, Den Europæiske Unions Innovationsfond, H2 Regions Smart Specialisation Strategy (S3) platform og EFR-pilotprojektet om grøn brint.
Fællesforetagendet for ren brints organer er følgende:
a)
bestyrelsen
b)
den administrerende direktør
c)
gruppen af repræsentanter for staterne og
d)
interessentgruppen.
Bestyrelsen består af følgende:
a)
repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen
b)
seks repræsentanter for industrigrupperingen under hensyntagen til repræsentation med hensyn til geografi, køn, virksomhedsstørrelse og sektor
c)
en repræsentant for forskningsgrupperingen.
1.
Ud over afstemningsreglerne i artikel 16, stk. 3, skal industrigrupperingen have 43 % af stemmerettighederne og forskningsgrupperingen 7 % af stemmerettighederne i bestyrelsen.
2.
Formanden for bestyrelsen skal være en repræsentant for de private medlemmer og udnævnes af bestyrelsen.
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 17, varetager bestyrelsen for fællesforetagendet for ren brint følgende opgaver:
a)
at fremme synergier med relevante aktiviteter og programmer på EU-plan eller på nationalt eller regionalt plan, navnlig dem, der støtter udrulningen af forsknings- og innovationsløsninger, infrastruktur, uddannelse og regional udvikling vedrørende anvendelsen af ren brint
b)
at give strategisk retning i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 17, litra n), for så vidt angår samarbejdet med andre europæiske partnerskaber, herunder partnerskaberne inden for nulemissionsvej- og vandvejstransport, Europas jernbaner, ren luftfart, processer for planeten og rent stål i overensstemmelse med deres respektive strategiske forsknings- og innovationsdagsordener eller andre tilsvarende dokumenter
c)
at tilskynde til markedsindførelse af teknologier og løsninger med henblik på at opfylde den europæiske grønne pagts målsætninger
d)
at sikre, at uafhængige synspunkter og uafhængig rådgivning fra det bredere forskersamfund om den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, arbejdsprogrammer og udviklingen i tilstødende sektorer indsamles gennem en uafhængig videnskabelig rådgivende workshop som led i det europæiske partnerskabsforum om ren brint.
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 19, varetager den administrerende direktør for fællesforetagendet for ren brint følgende opgaver:
a)
at foreslå og gennemføre aktiviteter, der øger synergier med relevante aktiviteter og programmer på EU-plan eller på nationalt eller regionalt plan
b)
at støtte og bidrage til andre EU-initiativer vedrørende brint med forbehold af bestyrelsens godkendelse
c)
med forbehold af bestyrelsens godkendelse at indkalde til et årligt europæisk partnerskabsforum om ren brint, herunder den i artikel 82, litra d), omhandlede uafhængige videnskabelige rådgivende workshop; partnerskabsforummet afholdes om muligt i fællesskab og sideløbende med European Hydrogen Forum under alliancen for ren brint.
1.
Interessentgruppen består af repræsentanter for sektorer, der producerer, distribuerer, lagrer, efterspørger eller anvender ren brint i hele Unionen, herunder repræsentanter for andre relevante europæiske partnerskaber samt repræsentanter for European Hydrogen Valleys Interregional Partnership og for forskersamfundet.
2.
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 22, varetager interessentgruppen følgende opgaver:
a)
at give input til de strategiske og teknologiske prioriteter, som fællesforetagendet for ren brint skal imødegå, som fastlagt i den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden eller et eventuelt andet tilsvarende dokument og tilhørende detaljerede teknologiske køreplaner under behørig hensyntagen til fremskridt og behov i tilstødende sektorer
b)
at komme med forslag til, hvordan der kan opnås konkrete synergier mellem fællesforetagendet for ren brint og de tilstødende sektorer eller andre sektorer, hvor synergier vurderes at have merværdi
c)
at give input til det europæiske partnerskabsforum om ren brint og til European Hydrogen Forum under alliancen for ren brint.
1.
Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet for Europas jernbaner følgende generelle målsætninger:
a)
at bidrage til gennemførelsen af det fælles europæiske jernbaneområde
b)
at sikre en hurtig omstilling til et mere attraktivt, brugervenligt, konkurrencedygtigt, økonomisk overkommeligt, vedligeholdelsesvenligt, effektivt og bæredygtigt europæisk jernbanesystem, som er integreret i det bredere mobilitetssystem
c)
at støtte udviklingen af en stærk og globalt konkurrencedygtig europæisk jernbaneindustri.
2.
Ud over de målsætninger, der er fastsat i stk. 1, har fællesforetagendet for Europas jernbaner følgende specifikke målsætninger:
a)
at lette forsknings- og innovationsaktiviteter med henblik på at levere et integreret europæisk jernbanenet gennem design, der fjerner hindringer for interoperabilitet og tilvejebringer løsninger til fuld integration, omfatter trafikstyring, køretøjer, infrastruktur, herunder også integration med nationale sporvidder såsom 1 520 , 1 000 eller 1 668 mm spor, og tjenester, og som giver det bedste svar på passagerernes og virksomhedernes behov og fremskynder indførelsen af innovative løsninger til støtte for det fælles europæiske jernbaneområde, samtidig med at kapaciteten og pålideligheden øges, og omkostningerne ved jernbanetransport reduceres
b)
at skabe et bæredygtigt og modstandsdygtigt jernbanesystem ved at udvikle et støjsvagt jernbanesystem uden emissioner og klimarobust infrastruktur, indføre cirkulær økonomi i jernbanesektoren, afprøve brugen af innovative processer, teknologier, design og materialer i jernbanesystemernes fulde livscyklus og udvikle andre innovative løsninger til sporbunden transport
c)
gennem sin systemsøjle at udvikle et fælles driftskoncept og en funktionel og sikker systemarkitektur under behørig hensyntagen til cybersikkerhedsaspekter med fokus på den del af det europæiske jernbanenet, som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 () finder anvendelse på, med henblik på integrerede europæiske jernbanetrafikstyrings-, togkontrol- og signalsystemer, herunder automatiseret togdrift, som skal sikre, at forskning og innovation målrettes mod fælles aftalte og delte kundekrav og operationelle behov og er åben for udvikling
d)
at lette forsknings- og innovationsaktiviteter vedrørende jernbanegodstransport og intermodale transporttjenester med henblik på at levere konkurrencedygtig grøn jernbanegodstransport, der er fuldt integreret i den logistiske værdikæde, med automatisering og digitalisering af jernbanegodstransport i centrum
1.
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, udarbejder fællesforetagendet for Europas jernbaner sammen med Kommissionen den masterplan, der er udformet i samråd med alle relevante interessenter i jernbanesystemet og jernbaneindustrien, og forelægger den efter samråd med gruppen af repræsentanter for staterne for bestyrelsen med henblik på vedtagelse.
2.
Kommissionen kan påbegynde udarbejdelsen af masterplanen inden oprettelsen af fællesforetagendet for Europas jernbaner i samråd med medlemsstaternes repræsentanter og alle relevante interessenter.
3.
Masterplanen skal udgøre en fælles fremadskuende køreplan baseret på et systemperspektiv. Den skal udpege interventionsområderne inden for rammerne af fællesforetagendet for Europas jernbaner. Målsætningerne i masterplanen skal være præstationsdrevne og struktureret omkring de målsætninger, der er fastsat i artikel 85.
4.
Masterplanen vedtages af bestyrelsen og godkendes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 16, med undtagelse af den del af masterplanen, der vedrører systemsøjlen, som vedtages i overensstemmelse med artikel 93, stk. 4. Inden godkendelsen forelægger Kommissionen masterplanen for Rådet og Europa-Parlamentet. Efterfølgende underrettes Rådet og Europa-Parlamentet om eventuelle ændringer.
5.
Masterplanen udgør den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden som defineret i artikel 2, nr. 12), for fællesforetagendet for Europas jernbaner. Den skal indeholde retningslinjer for de mere specifikke opgaver under fællesforetagendet for Europas jernbaner, nemlig:
a)
at udvikle et systemperspektiv under systemsøjlen, som afspejler behovene i jernbaneindustrien, jernbanedriftsvirksomhederne, medlemsstaterne og andre private og offentlige jernbaneinteressenter, herunder organer, der repræsenterer kunder, såsom passagerer og gods, personale samt relevante aktører uden for den traditionelle jernbanesektor. »Systemperspektivet« skal omfatte:
i)
udvikling af driftskoncept og systemarkitektur, herunder fastlæggelse af de tjenester, funktionelle blokke og grænseflader, der udgør grundlaget for driften af jernbanesystemet
ii)
udvikling af tilknyttede specifikationer, herunder grænseflader, specifikationer af funktionelle krav og af systemkrav, der skal indgå i de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI'er), der er fastsat i henhold til direktiv (EU) 2016/797, eller standardiseringsprocesser, der skal føre til højere digitaliserings- og automatiseringsniveauer
iii)
1.
Fællesforetagendet for Europas jernbaners medlemmer er:
a)
Unionen, repræsenteret ved Kommissionen
b)
de stiftende medlemmer, der er opført i bilag II, efter meddelelse af deres beslutning om at tiltræde fællesforetagendet ved en tilsagnserklæring, som ikke må indeholde andre tiltrædelsesbetingelser end dem, der er fastsat i denne forordning
c)
de associerede medlemmer, der udvælges i overensstemmelse med artikel 7. Listen over associerede medlemmer skal godkendes af Kommissionen.
2.
Ud over hvad der er fastsat i artikel 7, stk. 1, kan bestyrelsen i løbet af de første seks måneder efter oprettelsen af fællesforetagendet for Europas jernbaner udvælge associerede medlemmer fra en liste, der er udarbejdet efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser, som Kommissionen har iværksat forud for dets oprettelse. Betingelserne i artikel 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet for Europas jernbaner, herunder EØS-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 600 000 000 EUR, herunder mindst 50 000 000 EUR til systemsøjlen og op til 24 000 000 EUR til administrationsomkostninger.
Fællesforetagendet for Europas jernbaners andre medlemmer end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder, et samlet bidrag på mindst 600 000 000 EUR, herunder op til 24 000 000 EUR til administrationsomkostninger, i løbet af den periode, der er fastsat i artikel 3.
1.
Med henblik på artikel 11, stk. 1, litra b), kan yderligere aktiviteter omfatte:
a)
aktiviteter, der er omfattet af indirekte aktioner under fællesforetagendet for Europas jernbaner, men som ikke finansieres under sådanne indirekte aktioner
b)
aktiviteter, der er direkte knyttet til arbejdsprogrammet for fællesforetagendet for Europas jernbaner
c)
forsknings- og innovationsaktiviteter, der bygger på aktiviteter, som finansieres af fællesforetagendet for Europas jernbaner eller fællesforetagendet Shift2Rail
d)
supplerende forsknings- og innovationsaktiviteter, der finansieres af andre medlemmer end Unionen, har en klar EU-merværdi og bidrager til at opfylde målsætningerne for fællesforetagendet for Europas jernbaner
e)
aktiviteter, der finansieres af andre medlemmer end Unionen i projekter finansieret af nationale eller regionale programmer, som supplerer aktiviteter, der finansieres af fællesforetagendet for Europas jernbaner
f)
anvendelse af resultaterne af aktiviteter, der er finansieret under fællesforetagendet Shift2Rail og fællesforetagendet for Europas jernbaner, yderligere udnyttelse, demonstrationsaktiviteter, standardisering og udarbejdelse af henstillinger med henblik på gnidningsløse omstillingsstrategier, migrationsveje og ajourføringer af TSI'er og europæiske tilladelses- og certificeringsaktiviteter, som ikke er knyttet til en bredere udrulning.
2.
For så vidt angår aktiviteter, der finansieres af andre medlemmer end Unionen i projekter finansieret af andre europæiske partnerskaber, af andre EU-programmer eller af andre forsknings- og innovationsbestræbelser og investeringer, der har en betydelig EU-merværdi og bidrager til at opfylde målsætningerne for fællesforetagendet for Europas jernbaner og de supplerende aktiviteter, det finansierer, skal værdien af sådanne aktiviteter rapporteres med angivelse af type, niveau og kilde for EU-finansiering for at undgå dobbelttælling.
1.
Fællesforetagendet for Europas jernbaners organer er:
a)
bestyrelsen
b)
den administrerende direktør
c)
gruppen af repræsentanter for staterne
d)
styregruppen for systemsøjlen
e)
udrulningsgruppen.
2.
Fællesforetagendet for Europas jernbaner kan nedsætte en videnskabelig styregruppe eller indhente videnskabelig rådgivning fra uafhængige akademiske eksperter eller fra fælles videnskabelige rådgivningsorganer.
Bestyrelsen sammensættes på følgende måde:
a)
to repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen
b)
en repræsentant for hvert andet medlem end Unionen.
1.
Uanset artikel 16, stk. 4, varetager Kommissionen på vegne af Unionen formandskabet for bestyrelsen.
2.
De andre medlemmer end Unionen har tilsammen 50 % af stemmerettighederne.
3.
Repræsentanter for Det Europæiske Jernbaneagentur og for det europæiske rådgivningsorgan for jernbaneforskning (ERRAC) indbydes til at deltage i bestyrelsens møder som observatører og deltage i bestyrelsens forhandlinger, men har ikke stemmeret.
4.
For så vidt angår de aktiviteter, der skal udføres under systemsøjlen, anses en afgørelse uanset artikel 16, stk. 1, for vedtaget ved et flertal på mindst 55 % af stemmerne, herunder fraværende repræsentanters stemmer.
5.
Ud over hvad der er fastsat i artikel 16, stk. 5, mødes bestyrelsen én gang om året på en generalforsamling, og alle deltagere i forsknings- og innovationsaktiviteterne under fællesforetagendet for Europas jernbaner indbydes til at deltage. Generalforsamlingen skal befordre overvejelser vedrørende den overordnede retning for aktiviteterne i fællesforetagendet for Europas jernbaner og samtidig føre en åben og gennemsigtig drøftelse om fremskridtene med gennemførelsen af masterplanen.
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 17, varetager bestyrelsen for fællesforetagendet for Europas jernbaner følgende opgaver:
a)
at vedtage masterplanen og eventuelle forslag om ændringer heraf
b)
at vedtage systemsøjlens arbejdsprogrammer, herunder budget- og gennemførelsesplanen, og ændringer heraf baseret på henstillingerne fra styregruppen for systemsøjlen og den administrerende direktørs forslag.
Ud over hvad der er fastsat i artikel 20, sikrer medlemsstaterne, at deres respektive repræsentanter fremlægger en koordineret holdning, der afspejler deres medlemsstats synspunkter fremsat i:
a)
det udvalg, der er nedsat ved artikel 51 i direktiv (EU) 2016/797
b)
programkomitéen under Horisont Europa-sammensætningen »Klima, energi og mobilitet«
c)
Udvalget for det Fælles Europæiske Jernbaneområde, der er nedsat ved artikel 62 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU ().
1.
Styregruppen for systemsøjlen er et rådgivende organ under fællesforetagendet for Europas jernbaner med ansvar for at yde rådgivning om spørgsmål vedrørende systemsøjlen.
2.
Styregruppen for systemsøjlen sammensættes af repræsentanter for Kommissionen, repræsentanter for jernbane- og mobilitetssektoren og for relevante organisationer, den administrerende direktør for fællesforetagendet for Europas jernbaner, formanden for gruppen af repræsentanter for staterne og repræsentanter for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og for ERRAC. Kommissionen træffer den endelige afgørelse om gruppens sammensætning. Hvis det er begrundet, kan Kommissionen indbyde yderligere relevante eksperter og interessenter til at deltage i styregruppen for systemsøjlens møder som observatører. Styringsgruppen for systemsøjlen aflægger regelmæssigt rapport til gruppen af repræsentanter for staterne om sine aktiviteter.
3.
Styregruppen for systemsøjlen ledes af Kommissionen.
4.
Henstillingerne fra styregruppen for systemsøjlen vedtages ved konsensus. Hvis der ikke opnås konsensus, udarbejder den administrerende direktør for fællesforetagendet for Europas jernbaner i samråd med Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og Kommissionen en rapport til bestyrelsen med angivelse af de centrale punkter, man er enige om, og de divergerende synspunkter. I så fald udarbejder gruppen af repræsentanter for staterne også en udtalelse til bestyrelsen.
5.
Styregruppen for systemsøjlen vedtager sin egen forretningsorden.
6.
Styregruppen for systemsøjlen er ansvarlig for at rådgive den administrerende direktør og bestyrelsen om følgende:
a)
tilgangen til operationel harmonisering og udvikling af systemarkitekturen, herunder vedrørende den relevante del af masterplanen
b)
opfyldelsen af den specifikke målsætning, der er fastsat i artikel 85, stk. 2, litra c)
c)
udførelsen af den opgave, der er fastsat i artikel 86, stk. 5, litra a)
d)
den detaljerede årlige gennemførelsesplan for systemsøjlen i overensstemmelse med de årlige arbejdsplaner, der er vedtaget af bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 94, litra b)
e)
overvågningen af fremskridtene i systemsøjlen.
1.
Udrulningsgruppen oprettes i henhold til artikel 22. Udrulningsgruppens rolle er at rådgive bestyrelsen om markedsindførelsen af jernbaneinnovation udviklet i fællesforetagendet for Europas jernbaner og at støtte udrulningen af de innovative løsninger.
2.
Udrulningsgruppen er åben for alle interessenter. Udrulningsgruppernes sammensætning skal sikre passende tematisk fokus og repræsentativitet. Kommissionen træffer den endelige afgørelse om gruppens sammensætning. Listen over medlemmer offentliggøres på webstedet for fællesforetagendet for Europas jernbaner.
3.
Udrulningsgruppen fremsætter henstillinger om spørgsmål vedrørende udrulningen af innovative løsninger på jernbaneområdet efter anmodning fra bestyrelsen. Udrulningsgruppen kan også fremsætte henstillinger på eget initiativ.
Fællesforetagendet for Europas jernbaner sikrer et tæt samarbejde med Den Europæiske Unions Jernbaneagentur, navnlig med hensyn til gennemførelsen af masterplanen. I henhold til artikel 40 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 () skal dette samarbejde omfatte følgende rådgivningsopgaver:
a)
input om forskningsbehov vedrørende gennemførelsen af det fælles europæiske jernbaneområde med henblik på, at fællesforetagendet for Europas jernbaner tager hensyn hertil i masterplanen og ændringerne hertil samt i arbejdsprogrammerne
b)
feedback og rådgivning om interoperabilitet og sikkerhed, der skal tages i betragtning i forbindelse med forsknings- og innovationsaktiviteterne og mere specifikt i forbindelse med projektaktiviteter og -resultater for så vidt angår de målsætninger, der er anført i artikel 86, stk. 5, litra a)
c)
bistand til fællesforetagendet for Europas jernbaner med at identificere behov for yderligere specifik validering eller undersøgelser, der skal udføres af fællesforetagendet, herunder via inddragelse af nationale sikkerhedsmyndigheder
d)
rådgivning med hensyn til systemsøjlen
e)
sikring af, at udviklingen af specifikationer, herunder grænseflader, specifikationer af funktionelle krav og specifikationer af systemkrav, tager hensyn til erfaringerne med og feedback om TSI'er eller standarder.
1.
Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet Global Health EDCTP3 følgende generelle målsætninger:
a)
at bidrage til at mindske den socioøkonomiske byrde af smitsomme sygdomme i Afrika syd for Sahara ved at fremme udvikling og indførelse af nye eller forbedrede sundhedsteknologier
b)
at bidrage til at øge sundhedssikkerheden i Afrika syd for Sahara og globalt ved at styrke den forsknings- og innovationsbaserede kapacitet vedrørende beredskab og indsats for at få kontrol over smitsomme sygdomme.
2.
Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 har også følgende specifikke målsætninger:
a)
at fremme udviklingen og anvendelsen af nye eller forbedrede sundhedsteknologier til bekæmpelse af smitsomme sygdomme ved at støtte gennemførelsen af kliniske forsøg i Afrika syd for Sahara
b)
at styrke forsknings- og innovationskapaciteten og de nationale sundhedsforskningssystemer i Afrika syd for Sahara med henblik på at bekæmpe smitsomme sygdomme
c)
at fremme bedre overensstemmelse mellem medlemsstaterne, associerede lande og lande syd for Sahara omkring en fælles strategisk forsknings- og innovationsdagsorden på området for global sundhed med henblik på at øge omkostningseffektiviteten af europæiske offentlige investeringer
d)
at styrke beredskabskapaciteten i Afrika syd for Sahara over for epidemier gennem en effektiv og hurtig forskningsindsats for at udvikle vigtig diagnostik, vacciner og behandlingsmetoder til tidlig påvisning og kontrol af nye sygdomme med epidemisk potentiale
e)
at fremme produktive og bæredygtige netværk og partnerskaber inden for global sundhedsforskning ved at opbygge nord-syd- og syd-syd-forbindelser med adskillige organisationer i den private og den offentlige sektor.
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, varetager fællesforetagendet Global Health EDCTP3 følgende opgaver:
a)
at fremme produktive forbindelser mellem europæiske og afrikanske enkeltpersoner, grupper og institutioner
b)
at øge bevidstheden om fælles interesser og fælles mål mellem institutioner og forskningsgrupper for at lette og styrke projektsamarbejde og institutionelt samarbejde
c)
at bidrage til at lette tilpasningen af europæiske og afrikanske bidragyderes, institutioners og myndigheders globale sundhedsstrategier
d)
at tiltrække yderligere investeringer, der involverer partnere fra den private, offentlige og velgørende sektor.
e)
at fremme synergier, samarbejde og fælles aktioner med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (), navnlig med henblik på kapacitetsopbygning og deling af faciliteter og infrastrukturer.
Medlemmerne af fællesforetagendet Global Health EDCTP3 er:
a)
Unionen, repræsenteret ved Kommissionen
b)
EDCTP Association, en nonprofitorganisation registreret i henhold til nederlandsk ret efter meddelelse af dens beslutning om at tiltræde fællesforetagendet Global Health EDCTP3 ved en tilsagnserklæring, som ikke må indeholde andre tiltrædelsesbetingelser end dem, der er fastsat i denne forordning.
Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet Global Health EDCTP3, herunder EØS-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 800 000 000 EUR, herunder op til 59 756 000 EUR til administrationsomkostninger, og består af følgende:
a)
op til 400 000 000 EUR, forudsat at bidraget fra andre medlemmer end Unionen eller dets konstituerende eller tilknyttede enheder mindst svarer til dette beløb
b)
op til 400 000 000 EUR, forudsat at bidragene fra bidragydende partnere eller deres konstituerende eller tilknyttede enheder mindst svarer til dette beløb.
Hvis betingelsen i litra b) ikke er opfyldt, forhøjes beløbet i litra a) med op til 400 000 000 EUR, forudsat at det samlede beløb, som det forhøjes med, mindst modsvares af bidrag fra andre medlemmer end Unionen eller deres konstituerende eller tilknyttede enheder, jf. artikel 103, stk. 1.
1.
Fællesforetagendet Global Health EDCTP3's andre medlemmer end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende enheder eller tilknyttede yder, et samlet bidrag på mindst 439 878 000 EUR i løbet af den periode, der er fastsat i artikel 3.
2.
Det bidrag, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, består af bidrag til fællesforetagendet Global Health EDCTP3, jf. artikel 11, stk. 1. Uanset artikel 11, stk. 1, kan nævnte bidrag bestå af finansielle bidrag.
1.
Yderligere aktiviteter i fællesforetagendet Global Health EDCTP3 udvikles og gennemføres på en tilpasset, integreret og sammenhængende måde af EDCTP Association og dets konstituerende eller tilknyttede enheder og følger den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for fællesforetagendet Global Health EDCTP3.
2.
Med henblik på artikel 11, stk. 1, litra b), kan yderligere aktiviteter omfatte aktiviteter, der er direkte knyttet til aktiviteterne under fællesforetagendet Global Health EDCTP3, og som bidrager til dets målsætninger, herunder følgende:
a)
aktiviteter, der udføres af EDCTP Associations konstituerende eller tilknyttede enheder, der er tilpasset lignende aktiviteter, som udføres af andre af EDCTP Associations konstituerende eller tilknyttede enheder, og som forvaltes uafhængigt i overensstemmelse med nationale finansieringsregler
b)
aktiviteter, der gennemføres af statslige forskningsorganisationer i Afrika syd for Sahara
c)
aktiviteter, der fremmer netværk og partnerskaber, der opbygger forbindelser med adskillige organisationer i den private og den offentlige sektor
d)
støtte til udvikling af forskningsinfrastrukturer såsom netværk for kliniske forsøg eller kohorter hertil i forbindelse med anvendelsesområdet for fællesforetagendet Global Health EDCTP3 og støtte til styrkelse af sundhedssystemernes parathed til at udføre forskningsaktiviteter inden for anvendelsesområdet for fællesforetagendet Global Health EDCTP3.
Fællesforetagendet Global Health EDCTP3's organer er:
a)
bestyrelsen
b)
den administrerende direktør
c)
det videnskabelige udvalg
d)
interessentgruppen.
Bestyrelsen består af følgende:
a)
seks repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen
b)
seks repræsentanter for EDCTP Association.
EDCTP Association har 50 % af stemmerettighederne.
1.
I henhold til artikel 21, stk. 1, litra a), er det videnskabelige udvalg det videnskabelige rådgivende organ for fællesforetagendet Global Health EDCTP3.
2.
Ud over hvad er der fastsat i artikel 21, stk. 2, sikrer det videnskabelige udvalg inddragelse af videnskabelig ekspertise fra afrikanske lande.
3.
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 21, varetager det videnskabelige udvalg følgende opgaver:
a)
at bistå i udformningen af den strategiske og videnskabelige planlægning af aktiviteterne i fællesforetagendet Global Health EDCTP3
b)
at rådgive om strategier til fremme af synergier og partnerskaber med alle interessenter
c)
at bidrage til udarbejdelsen af strategiske og videnskabelige dokumenter, der er relevante for fællesforetagendet Global Health EDCTP3, efter behov
d)
at yde strategisk og videnskabelig rådgivning til fællesforetagendet Global Health EDCTP3 og sikre en vellykket afslutning af igangværende projekter
e)
at identificere strategiske behov og prioriteter for at fremskynde udviklingen af nye eller forbedrede kliniske interventioner, herunder den nødvendige uddannelse, det netværkssamarbejde og den kapacitetsopbygning, der skal gennemføres for at nå disse målsætninger
f)
at undersøge situationen med hensyn til fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme for at kortlægge fællesforetagendet Global Health EDCTP3's rolle i partnerskab med andre interessenter med henblik på at fremskynde udviklingen eller forbedringen af indsatsen mod disse sygdomme
g)
at vurdere status for de globale produktudviklingsveje og de kritiske muligheder for fremtidig produktudvikling
h)
at rådgive om revision af eventuelle indkaldelser af forslag og andre programmer
i)
at levere støtte og input til overvågnings- og evalueringsrammen for fællesforetagendet Global Health EDCTP3 samt til overvågningen af videnskabelige resultater og strategiske effekter af de tilskud, der finansieres af fællesforetagendet Global Health EDCTP3
j)
at rådgive, bistå og deltage i arbejdsgrupper under fællesforetagendet Global Health EDCTP3, interessentmøder, EDCTP Forum og andre relevante arrangementer.
4.
Formanden udarbejder en årsrapport om det foregående års aktiviteter og resultater i det videnskabelige udvalg og forelægger den for bestyrelsen til godkendelse.
1.
Interessentgruppen skal have en geografisk, tematisk og kønsmæssigt afbalanceret repræsentation af interessenter, herunder navnlig afrikansk ekspertise.
2.
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 22, varetager interessentgruppen også følgende opgaver:
a)
at levere input til de videnskabelige, strategiske og teknologiske prioriteter for fællesforetagendet Global Health EDCTP3 som fastlagt i den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden eller et tilsvarende dokument under behørig hensyntagen til fremskridt og behov i den globale sundhedssektor og tilstødende sektorer
b)
at fremsætte forslag til, hvordan der kan opnås konkrete synergier mellem fællesforetagendet Global Health EDCTP3 og de tilstødende sektorer eller andre sektorer, hvor synergier vurderes at have merværdi
c)
at levere input til EDCTP Forum.
1.
I overensstemmelse med Horisont Europa-forordningens artikel 17, stk. 2, og uanset artikel 23, stk. 1, deri er finansiering fra fællesforetagendet Global Health EDCTP3 begrænset til juridiske enheder, som er etableret i medlemsstater eller associerede lande eller i EDCTP Associations konstituerende stater. Undtagelsesvis, og hvis dette er fastsat i arbejdsprogrammet, kan enheder, der er etableret i andre stater, være berettiget til støtte fra fællesforetagendet Global Health EDCTP3 i forbindelse med specifikke indkaldelsesemner eller i tilfælde af en indkaldelse vedrørende en folkesundhedsmæssig krisesituation.
2.
Unionen søger at indgå aftaler med tredjelande, der giver mulighed for at beskytte Unionens finansielle interesser. Hvis enheder, der er etableret i et tredjeland uden en sådan aftale, deltager med finansiering i en indirekte aktion, skal den finansielle koordinator for den indirekte aktion, inden indgåelsen af sådanne aftaler og af hensyn til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, være etableret i en medlemsstat eller et associeret land, størrelsen af forfinansieringen være tilstrækkeligt tilpasset og tilskudsaftalens bestemmelser om erstatningsansvar tage behørigt hensyn til de finansielle risici.
Deltagelsen af enheder, der er udpeget af fællesforetagendet Global Health EDCTP3, kan være et kriterium for støtteberettigelse i indkaldelsen af forslag. Det skal begrundes behørigt i arbejdsprogrammet, hvor det også kan fastsættes, at sådanne udpegede deltagere ikke er berettigede til støtte fra fællesforetagendet Global Health EDCTP3 under de udvalgte indirekte aktioner.
De kliniske forsøg og gennemførelsesforskningen under fællesforetagendet Global Health EDCTP3 skal gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, anerkendte internationale reguleringsmæssige standarder og god deltagelsesmæssig praksis.
Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 sikrer et tæt samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme samt med relevante afrikanske agenturer og organisationer.
Deltagere i indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet Global Health EDCTP3, skal sikre, at de produkter og tjenesteydelser, som de udvikler baseret på eller delvist baseret på resultater af kliniske undersøgelser, der foretages som led i en indirekte aktion, er økonomisk overkommelige, til rådighed og tilgængelige for offentligheden på fair og rimelige vilkår. Med henblik herpå skal arbejdsprogrammet, hvor det er relevant, angive yderligere udnyttelsesforpligtelser, der finder anvendelse på specifikke indirekte aktioner.
1.
Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, skal fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed opnå følgende generelle målsætninger senest i 2030:
a)
at bidrage til skabelsen af et EU-dækkende økosystem for sundhedsforskning og -innovation, der letter overførslen af videnskabelig viden til innovationer, navnlig ved at iværksætte mindst 30 storstilede, tværsektorielle projekter med fokus på sundhedsinnovationer
b)
at fremme udvikling af sikre, effektive, menneskecentrerede og omkostningseffektive innovationer, der modsvarer strategiske uopfyldte folkesundhedsbehov, ved med mindst fem eksempler at vise muligheden for at integrere sundhedsprodukter eller -tjenester med dokumenteret egnethed til at blive indført i sundhedssystemerne. De tilknyttede projekter bør omhandle forebyggelse, diagnosticering, behandling eller håndtering af sygdomme, der påvirker Unionens befolkning, herunder bidrag til Europas kræfthandlingsplan
c)
at være drivkraft for tværsektoriel innovation på sundhedsområdet for en globalt konkurrencedygtig europæisk sundhedsindustri og bidrage til at opfylde målsætningerne i den nye industristrategi for Europa og lægemiddelstrategien for Europa.
2.
Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed har også følgende specifikke målsætninger:
a)
at bidrage til en bedre forståelse af sundhedsdeterminanter og prioriterede sygdomsområder
b)
at integrere fragmenterede sundhedsforsknings- og innovationsbestræbelser ved at bringe sektorer inden for sundhedsindustrien og andre interessenter sammen og fokusere på uopfyldte folkesundhedsbehov for at muliggøre udvikling af værktøjer, data, platforme, teknologier og processer til bedre forudsigelse, forebyggelse, indgreb, diagnosticering, behandling og håndtering af sygdomme og opfylde slutbrugernes behov
c)
at påvise gennemførligheden af menneskecentrerede integrerede sundhedsløsninger
d)
at udnytte det fulde potentiale ved digitalisering og dataudveksling inden for sundhedspleje
e)
at gøre det muligt at udvikle nye og forbedrede metoder og modeller til en samlet vurdering af merværdien af innovative og integrerede sundhedsløsninger.
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, varetager fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed følgende opgaver:
a)
at fremme et tæt og langsigtet samarbejde mellem Unionen, andre medlemmer, bidragydende partnere og andre interessenter, der er involveret i sundhedspleje, såsom andre relevante industrier, sundhedsmyndigheder (såsom tilsynsorganer, organer til medicinsk teknologivurdering og betalere), patientorganisationer, sundhedspersonale og -leverandører samt den akademiske verden
b)
at yde effektiv støtte til prækompetitiv sundhedsforskning og -innovation, navnlig aktioner, der bringer enheder fra flere sektorer i sundhedsindustrien sammen for at arbejde sammen om områder med uopfyldte folkesundhedsbehov
c)
at sikre, at alle interessenter har mulighed for at foreslå områder til fremtidige indkaldelser af forslag
d)
jævnligt at gennemgå og foretage eventuelle nødvendige tilpasninger af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed i lyset af den videnskabelige udvikling i løbet af dets gennemførelse eller af fremspirende folkesundhedsbehov
e)
at offentliggøre oplysninger om projekterne, herunder deltagende enheder og størrelsen af bidraget fra fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed og de forpligtede bidrag i naturalier for hver deltager
f)
at tilrettelægge regelmæssig kommunikation, herunder mindst ét årligt møde med interessegrupper og med dets interessenter, for at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forsknings- og innovationsaktiviteterne under fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed
g)
enhver anden opgave, som er nødvendig for at opfylde målsætningerne i artikel 115.
Medlemmerne af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed er:
a)
Unionen, repræsenteret ved Kommissionen
b)
European Coordination Committee of the Radiological, Electromedical and healthcare IT Industry (COCIR) registreret i henhold til belgisk ret, Den Europæiske Sammenslutning af Farmaceutindustriforeninger, herunder dens undergruppe Vaccines Europe, registreret i henhold til luxembourgsk ret, EuropaBio registreret i henhold til belgisk ret og MedTech Europe registreret i henhold til belgisk ret efter meddelelse af deres respektive beslutning om at tiltræde fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed ved en tilsagnserklæring, som ikke må indeholde andre tiltrædelsesbetingelser end dem, der er fastsat i denne forordning
c)
de associerede medlemmer, der udvælges i henhold til artikel 7.
Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, herunder EØS-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 1 200 000 000 EUR, herunder op til 30 212 000 EUR til administrationsomkostninger, og består af følgende:
a)
op til 1 000 000 000 EUR, forudsat at dette beløb modsvares af bidrag fra andre medlemmer end Unionen eller deres konstituerende eller tilknyttede enheder
b)
op til 200 000 000 EUR, forudsat at dette beløb modsvares af de yderligere bidrag fra bidragydende partnere eller deres konstituerende eller tilknyttede enheder.
1.
Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundheds andre medlemmer end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder, et samlet bidrag på mindst 1 000 000 000 EUR, herunder op til 30 212 000 EUR til administrationsomkostninger, i løbet af den periode, der er fastsat i artikel 3.
2.
Bidrag i naturalier til yderligere aktiviteter må højst udgøre 40 % af bidragene i naturalier fra andre medlemmer end Unionen på fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundheds niveau.
3.
Bidrag ydet af deltagere til indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, skal mindst udgøre 45 % af en indirekte aktions støtteberettigede omkostninger og omkostninger ved dens tilknyttede yderligere aktiviteter. Hvis det er begrundet, kan der i arbejdsprogrammet undtagelsesvis tillades en lavere andel af bidragene på niveauet for en individuel indirekte aktion og dens tilknyttede yderligere aktiviteter.
4.
Omkostninger, der afholdes i forbindelse med indirekte aktioner i andre tredjelande end lande, der er associeret med Horisont Europa, skal begrundes og være relevante for de målsætninger, der er fastsat i artikel 115. De må ikke overstige 20 % af bidragene i naturalier til driftsomkostninger ydet af andre medlemmer end Unionen og af bidragydende partnere på fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundheds niveau. Omkostninger, der overstiger 20 % af bidragene i naturalier til driftsomkostninger på fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundheds niveau, betragtes ikke som bidrag i naturalier til driftsomkostninger.
5.
I arbejdsprogrammerne for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed kan der i behørigt begrundede tilfælde fastsættes specifikke grænser for bidrag i naturalier til driftsomkostninger, der afholdes i forbindelse med indirekte aktioner i andre tredjelande end lande, der er associeret med Horisont Europa. Ved fastsættelsen af sådanne specifikke grænser tages der navnlig hensyn til de målsætninger og den effekt, der ønskes opnået med de pågældende aktioner, og det loft, der er fastsat i stk. 4, må ikke overskrides på fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundheds niveau.
1.
Med henblik på artikel 11, stk. 1, litra b), gennemføres der yderligere aktiviteter i Unionen eller lande, der er associeret med Horisont Europa, og disse aktiviteter kan omfatte:
a)
aktiviteter, der bidrager til at opfylde målsætningerne for indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed
b)
aktiviteter, der bidrager til formidling, bæredygtighed eller udnyttelse af resultater af indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed.
2.
Projektforslag skal, hvor det er relevant, indeholde en plan for deres tilknyttede yderligere aktiviteter. Omkostninger i forbindelse med sådanne projektspecifikke yderligere aktiviteter skal afholdes mellem datoen for indgivelse af forslaget og op til to år efter slutdatoen for den indirekte aktion.
3.
For at omkostningerne kan bogføres som bidrag i naturalier, jf. artikel 11, stk. 1, litra b), skal de underliggende yderligere aktiviteter gennemføres i Unionen eller i lande, der er associeret med Horisont Europa.
Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundheds organer er:
a)
bestyrelsen
b)
den administrerende direktør
c)
gruppen af repræsentanter for staterne
d)
videnskabs- og innovationspanelet.
Bestyrelsen består af følgende:
a)
fire repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen
b)
én repræsentant for hvert andet medlem end Unionen.
De andre medlemmer end Unionen har tilsammen 50 % af stemmerettighederne.
1.
Videnskabs- og innovationspanelet rådgiver bestyrelsen om spørgsmål, der er relevante for forsknings- og innovationsaktiviteterne i fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, jf. artikel 21.
2.
Videnskabs- og innovationspanelet består af følgende faste panelmedlemmer:
a)
to repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen
b)
fire repræsentanter for de andre medlemmer end Unionen
c)
to repræsentanter for gruppen af repræsentanter for staterne
d)
fire repræsentanter for forskersamfundet udpeget af bestyrelsen efter en åben udvælgelsesproces i overensstemmelse med artikel 21, stk. 4
e)
op til seks andre faste panelmedlemmer udpeget af bestyrelsen efter en åben udvælgelsesproces efter artikel 21, stk. 4, der navnlig sikrer passende repræsentation af interessenter, der er involveret i sundhedspleje, og som navnlig omfatter den offentlige sektor, herunder tilsynsorganer, patienter og slutbrugere generelt.
3.
De faste panelmedlemmer, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c), kan, hvor det er relevant, indbyde ad hoc-panelmedlemmer med henblik på drøftelse af specifikke emner. De kan i fællesskab indbyde højst seks ad hoc-panelmedlemmer til hvert møde.
Sådanne ad hoc-panelmedlemmer indbydes på grundlag af deres videnskabelige eller tekniske ekspertise inden for de emner, der skal drøftes på bestemte møder, eller under hensyntagen til behovet for at skabe synergier med andre forskningsprogrammer.
De faste panelmedlemmer, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c), indbyder ad hoc-panelmedlemmer ved konsensus. De meddeler deres afgørelser til bestyrelsen, gruppen af repræsentanter for staterne og de øvrige faste panelmedlemmer.
4.
Ud over hvad der er fastsat i artikel 21, stk. 7, rådgiver videnskabs- og innovationspanelet på bestyrelsens anmodning eller på eget initiativ bestyrelsen om videnskabelige og teknologiske spørgsmål, som vedrører målsætningerne for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, navnlig om:
a)
videnskabelige prioriteter, herunder i forbindelse med ajourføringen af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden
b)
udkastet til arbejdsprogram, herunder indholdet af indkaldelser af forslag
c)
planlægningen af yderligere aktiviteter for andre medlemmer end Unionen, jf. artikel 120
d)
nedsættelsen af rådgivende grupper med fokus på specifikke videnskabelige prioriteter i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra x), og efter en åben udvælgelsesproces for deres medlemmer i overensstemmelse med artikel 21, stk. 4
1.
Med henblik på denne forordning defineres et uopfyldt folkesundhedsbehov som et behov, der af disponibilitets- eller tilgængelighedsgrunde ikke aktuelt er dækket af sundhedssystemerne, f.eks. hvis der ikke findes en tilfredsstillende metode til diagnosticering, forebyggelse eller behandling af et bestemt helbredsproblem, eller hvis personers adgang til sundhedspleje er begrænset på grund af omkostninger, afstand til sundhedsfaciliteter eller ventetider. Menneskecentreret pleje betegner en tilgang til pleje, der bevidst antager personers, plejeres, familiers og samfunds perspektiver og betragter dem som både deltagere og modtagere i sundhedssystemer, som er opbygget omkring deres behov og præferencer snarere end individuelle sygdomme.
2.
Indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, kan omfatte kliniske undersøgelser, hvor det tilsigtede område eller den tilsigtede anvendelse repræsenterer et uopfyldt folkesundhedsbehov, som i væsentlig grad påvirker eller truer Unionens befolkning.
3.
Deltagere i indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, skal sikre, at de produkter og tjenesteydelser, som de udvikler baseret på eller delvist baseret på resultaterne af kliniske undersøgelser, der er foretaget som led i en indirekte aktion, er økonomisk overkommelige, til rådighed for og tilgængelige for offentligheden på fair og rimelige vilkår. Med henblik herpå skal arbejdsprogrammet, hvor det er relevant, angive yderligere udnyttelsesforpligtelser, der gælder for specifikke indirekte aktioner.
4.
Hvis det er fastsat i arbejdsprogrammet, og ud over hvad der er fastsat i artikel 5, stk. 2, litra a), kan der stilles krav om, at juridiske enheder, der er udpeget af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, deltager i specifikke indirekte aktioner. Disse enheder må ikke være berettigede til finansiering fra fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed.
5.
Juridiske enheder, der deltager i specifikke indirekte aktioner med de udpegede juridiske enheder omhandlet i stk. 4, er ikke berettigede til finansiering, hvis:
a)
de er juridiske enheder, der arbejder med fortjeneste for øje, med en årlig omsætning på 500 mio. EUR eller derover
b)
de er under direkte eller indirekte kontrol af en juridisk enhed omhandlet i litra a) eller under samme direkte eller indirekte kontrol som en juridisk enhed omhandlet i litra a)
c)
de direkte eller indirekte kontrollerer en juridisk enhed omhandlet i litra a).
1.
Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ følgende generelle målsætninger:
a)
at styrke Unionens strategiske autonomi inden for elektroniske komponenter og systemer for at støtte de vertikale industriers og den brede økonomis fremtidige behov. Det overordnede mål er at bidrage til en fordobling af værdien af design og produktion af elektroniske komponenter og systemer i Europa senest i 2030 i overensstemmelse med Unionens vægt inden for produkter og tjenesteydelser
b)
at tilvejebringe videnskabelig topkvalitet og innovationslederskab i Unionen inden for fremspirende komponenter og systemteknologier, herunder aktiviteter vedrørende lavere TRL'er, og fremme aktiv inddragelse af SMV'er, som for alle forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder aktiviteter i forbindelse med Mikrochips til Europa-initiativet, der er oprettet ved forordning (EU) 2023/1781, skal udgøre mindst en tredjedel af det samlede antal deltagere i indirekte aktioner og modtage mindst 20 % af de offentlige midler
c)
at sikre, at komponenter og systemteknologier imødegår Europas samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer. Målet er at ensrette indsatsen med Unionens politik for energieffektivitet og bidrage til at nedbringe energiforbruget med 32,5 % i 2030.
d)
at opnå omfattende teknologisk kapacitetsopbygning og støtte tilknyttede forsknings- og innovationsaktiviteter i hele Unionens værdikæde for halvledere med henblik på udvikling og udbredelse af banebrydende halvlederteknologier, næste generation af halvlederteknologier og banebrydende kvanteteknologier samt innovation med hensyn til etablerede teknologier, som vil styrke evnerne med hensyn til avanceret design-, systemintegrations- og mikrochipproduktionskapacitet i Unionen, og dermed øge Unionens konkurrenceevne og bidrage til gennemførelsen af den grønne og den digitale omstilling, navnlig ved at mindske elektroniske systemers klimapåvirkning, forbedre bæredygtigheden af næste generation af mikrochips og styrke processerne i den cirkulære økonomi, bidrage til kvalitetsjob i økosystemet for halvledere og håndtere principperne »sikkerhed gennem design«, der yder beskyttelse mod cybersikkerhedstrusler.
1.
►M1 Fællesforetagende for mikrochips ◄ medlemmer er:
a)
de offentlige myndigheder bestående af:
i)
Unionen, repræsenteret ved Kommissionen
ii)
følgende deltagende stater: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig
b)
de private medlemmer bestående af følgende industrisammenslutninger: AENEAS Association registreret i henhold til fransk ret, Inside Industry Association (INSIDE) registreret i henhold til nederlandsk ret og EPoSS e.V. Association registreret i henhold til tysk ret.
2.
Hver deltagende stat udnævner sine egne repræsentanter til organerne under ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ og udpeger den eller de nationale enheder, der har ansvaret for at varetage dens forpligtelser med hensyn til aktiviteterne under ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ .
1.
Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet for mikrochips, herunder EØS-bevillinger, udgør op til 4 175 000 000 EUR, herunder op til 62 287 000 EUR til administrationsomkostninger, der fordeles som følger:
a)
op til 2 725 000 000 EUR fra Horisont Europa
b)
op til 1 450 000 000 EUR fra DEP.
2.
Unionens finansielle bidrag, jf. denne artikels stk. 1, litra a), anvendes til, at fællesforetagendet for mikrochips kan yde finansiel støtte til indirekte aktioner som defineret i Horisont Europa-forordningens artikel 2, nr. 43), svarende til forsknings- og innovationsaktiviteterne under fællesforetagendet for mikrochips, herunder forsknings- og innovationsaktiviteter i forbindelse med operationelt mål 1-4.
3.
Unionens finansielle bidrag, jf. stk. 1, litra b), anvendes til kapacitetsopbygningsaktiviteter med henblik på operationelt mål 1-4.
4.
Unionens finansielle bidrag, jf. stk. 1, litra b), må ikke overstige 50 % af de samlede omkostninger ved kapacitetsopbygningsaktiviteterne.
5.
Adgangen til kapacitet, der følger af, at fællesforetagendet for mikrochips gennemfører operationelt mål 1-4, skal være åben for en bred vifte af brugere i hele Unionen og gives på et gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag, der er direkte proportionalt med Unionens finansielle bidrag til de samlede omkostninger ved disse aktiviteter.
1.
I den periode, der er fastsat i artikel 3, yder de deltagende stater i ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ et samlet bidrag, som svarer til Unionens bidrag til de driftsomkostninger, der er omhandlet i artikel 128. De deltagende stater aftaler indbyrdes deres samlede bidrag, og hvordan de vil yde dem. Dette berører ikke de enkelte deltagende staters mulighed for at fastlægge deres nationale finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 12. Uanset artikel 28, stk. 4, litra a), yder de deltagende stater ikke bidrag til administrationsomkostningerne.
2.
I den periode, der er fastsat i artikel 3, skal de private medlemmer af ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ yde eller foranledige, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder, et bidrag på mindst 2 511 164 000 EUR til ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ .
3.
Uanset artikel 28, stk. 4, yder de private medlemmer, eller foranlediger de private medlemmer, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder, et finansielt bidrag på op til 26 331 000 EUR til fællesforetagendet for mikrochips' administrationsomkostninger. De private medlemmers andel af det samlede årlige bidrag til fællesforetagendet for mikrochips' administrationsomkostninger udgør 30 %.
4.
De bidrag, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, består af de bidrag, der er fastsat i artikel 11, stk. 3. Uanset artikel 11, stk. 3, kan de deltagende stater undtagelsesvis indberette finansielle bidrag, der er ydet siden den 8. februar 2022. De underliggende omkostninger ved de tilknyttede aktiviteter kan betragtes som støtteberettigede fra nævnte dato, selv om de blev afholdt, før ansøgningen om tilskud blev indgivet, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
aktiviteterne er i overensstemmelse med denne forordning
b)
aktiviteterne bidrager til det mål, der er omhandlet i artikel 126, stk. 2, litra h), og de dermed forbundne omkostninger, der er afholdt, består af kapitaludgifter
c)
ansøgningerne om tilskud evalueres og udvælges af fællesforetagendet for mikrochips i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1
1.
Bestyrelsen for ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ kan om nødvendigt godkende den i artikel 11, stk. 1, litra b), omhandlede plan for yderligere aktiviteter efter forslag fra repræsentantskabet for de private medlemmer under hensyntagen til udtalelsen fra repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.
2.
Med henblik på artikel 11, stk. 1, litra b), kan yderligere aktiviteter omfatte:
a)
investeringer, der har til formål at industrialisere resultaterne af de projekter, der er gennemført under ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ og fællesforetagenderne ECSEL, Artemis og ENIAC
b)
pilotprojekter, demonstrationsprojekter, anvendelser, udrulninger og industrialisering, herunder relevante kapitaludgifter, herunder projekter inden for de vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse vedrørende mikroelektronik
c)
tilknyttede forsknings- og udviklingsaktiviteter, der ikke er offentligt finansieret
d)
aktiviteter, der finansieres af lån fra Den Europæiske Investeringsbank, og som ikke finansieres med et tilskud fra Unionen
e)
aktiviteter til udvikling af økosystemet til støtte for samarbejdet mellem teknologibrugere og -leverandører.
Hvert medlem af ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ udpeger sine repræsentanter og en hoveddelegeret, der har medlemmets stemmeret i bestyrelsen.
1.
Stemmerettighederne for bestyrelsen fordeles som følger:
a)
en tredjedel til Kommissionen
b)
en tredjedel til de private medlemmer under ét og
c)
en tredjedel til de deltagende stater under ét.
2.
I de første to regnskabsår efter oprettelsen af ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ fordeles de deltagende staters stemmerettigheder som følger:
a)
1 % til hver deltagende stat
b)
den resterende procentdel fordeles hvert år forholdsmæssigt mellem de deltagende stater efter deres faktiske finansielle bidrag til ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ eller det tidligere initiativ i de foregående to år.
3.
I de efterfølgende regnskabsår fastlægges fordelingen af de deltagende staters stemmerettigheder årligt i forhold til de midler, de har forpligtet til indirekte aktioner i de foregående to regnskabsår.
3a.
Uanset stk. 1 omfatter bestyrelsen udelukkende Kommissionen og medlemsstaterne, når den stemmer om underafdelingen om kapacitetsopbygningsaktiviteter i den specifikke del af arbejdsprogrammet, der er dedikeret til gennemførelsen af Mikrochips til Europa-initiativet. Kommissionen har 50 % af stemmerettighederne. For så vidt angår underafdelingen om forsknings- og innovationsaktiviteter i den specifikke del af arbejdsprogrammet, der er dedikeret til gennemførelsen af Mikrochips til Europa-initiativet, har Kommissionen og medlemsstaterne 45 % af stemmerettighederne hver og de private medlemmer 10 %. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på medlemsstaternes stemmerettigheder. Alle repræsentanter for bestyrelsen deltager i udarbejdelsen af denne specifikke del af arbejdsprogrammet.
4.
De private medlemmers stemmerettigheder fordeles ligeligt mellem industrisammenslutningerne, medmindre repræsentantskabet for de private medlemmer beslutter en anden fordeling.
5.
Stemmerettighederne for eventuelle nye medlemmer af ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ , der ikke er medlemsstater eller associerede lande, afgøres af bestyrelsen, inden det pågældende medlem tiltræder fællesforetagende for mikrochips ◄ .
1.
Ud over artikel 24, stk. 2, finder forordning (EU) 2021/694 anvendelse på de aktiviteter, der finansieres af fællesforetagendet for mikrochips under DEP.
2.
Fællesforetagendet for mikrochips' arbejdsprogram og indkaldelser af forslag offentliggøres på webstedet for DEP.
3.
Efterfølgende revisioner af udgifter til aktiviteter, der finansieres af budgettet for DEP, foretages af fællesforetagendet for mikrochips i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/694.
1.
For aktioner, der finansieres under Horisont Europa, og uanset nærværende forordnings artikel 17, stk. 2, litra l), begrænses deltagelsen i specifikke aktioner i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningens artikel 22, stk. 5, hvis Kommissionen anmoder herom og efter godkendelse fra repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.
2.
For aktioner, der finansieres under DEP, begrænses deltagelsen i specifikke aktioner i overensstemmelse med artikel 12, stk. 6, og artikel 18 i forordning (EU) 2021/694, hvis Kommissionen anmoder herom og efter godkendelse fra repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.
3.
Indkaldelserne af forslag, som er omfattet af den specifikke del af arbejdsprogrammet, der er dedikeret til Mikrochips til Europa-initiativet, skal være åbne for forskellige retlige samarbejdsformer og for andre deltagere. Udvælgelsen af forslag til finansiering må ikke baseres på en specifik retlig samarbejdsform. Aktionerne kan også gennemføres af retlige enheder, der samarbejder inden for et konsortium, der er struktureret i form af et europæisk konsortium for infrastruktur for mikrochips (ECIC) oprettet i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) 2023/1781. Det skal præciseres i den specifikke del af arbejdsprogrammet, der er dedikeret til Mikrochips til Europa-initiativet, at det, når et ECIC ansøger om finansiering til en specifik aktion, er ECIC'et selv og ikke de enkelte enheder, der udgør ECIC'et, som er ansøger.
Uanset artikel 19, stk. 4, litra c), udarbejder den administrerende direktør for fællesforetagendet for mikrochips arbejdsprogrammet for fællesforetagendet på grundlag af den skitse, som repræsentantskabet for de offentlige myndigheder har udarbejdet, jf. artikel 137, litra aa), og den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden og forelægger det for bestyrelsen.
Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder består af repræsentanter for de offentlige myndigheder i ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ .
De offentlige myndigheder udpeger hver især deres repræsentanter og en hoveddelegeret, der har stemmerettighederne i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.
1.
Stemmerettighederne i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder fordeles årligt blandt de offentlige myndigheder i forhold til deres finansielle bidrag til aktiviteterne under ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ i det pågældende år i overensstemmelse med artikel 12, og således at et medlem højst kan have 50 % af de samlede stemmerettigheder i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.
2.
Med henblik på artikel 134, stk. 1 og 2, omfatter repræsentantskabet for de offentlige myndigheder kun medlemsstaterne. Nærværende artikels stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.
2a.
Med henblik på artikel 137, litra aa), og for så vidt angår udvælgelsen af forslag vedrørende gennemførelsen af Mikrochips til Europa-initiativet i henhold til artikel 137, litra d), omfatter repræsentantskabet for de offentlige myndigheder kun Kommissionen og medlemsstaterne. Nærværende artikels stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.
3.
Hvis færre end tre af de deltagende stater har givet den administrerende direktør meddelelse om deres finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, har Kommissionen 50 % af stemmerettighederne, og de resterende 50 % fordeles ligeligt blandt de deltagende stater, indtil mere end tre deltagende stater i ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ har meddelt deres bidrag.
4.
De offentlige myndigheder udfolder enhver bestræbelse på at træffe afgørelser ved konsensus. I mangel af konsensus holdes en afstemning. En afgørelse vedtages ved et flertal på mindst 75 % af alle stemmer, heri medregnet fraværende deltagende staters stemmer, men fraregnet ikke afgivne stemmer.
5.
Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder vælger sin formand blandt medlemmerne for en periode på mindst to år.
6.
Formanden kan indbyde andre personer til at deltage i møderne som observatører, navnlig repræsentanter for regionale myndigheder i Unionen, repræsentanter for SMV-sammenslutninger og repræsentanter for ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ øvrige organer.
Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder skal:
a)
bidrage til udarbejdelsen af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden
aa)
inden hvert arbejdsprogram udarbejdes og under hensyntagen til de private medlemmers rådgivning og, hvor det er relevant, rådgivning fra Det Europæiske Halvlederråd, der er oprettet ved artikel 28 i forordning (EU) 2023/1781, og input fra andre relevante interessenter, skitsere to specifikke dele af arbejdsprogrammet, herunder de tilhørende udgiftsoverslag, hvoraf den første skal omfatte en underafdeling om kapacitetsopbygningsaktiviteter med henblik på operationelt mål 1-4 og en underafdeling om forsknings- og innovationsaktiviteter i forbindelse med operationelt mål 1-4, herunder betingelserne for adgang til offentligt finansieret infrastruktur, og hvoraf den anden skal være dedikeret til forsknings- og innovationsaktiviteter, der ikke er omfattet af Mikrochips til Europa-initiativet
b)
give input til udkastet til arbejdsprogram, navnlig indkaldelserne af forslag, herunder reglerne for evaluering, udvælgelse og overvågning af indirekte aktioner
c)
godkende iværksættelsen af indkaldelser af forslag i overensstemmelse med arbejdsprogrammet
d)
udvælge forslag i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, og artikel 17, stk. 2, litra u
e)
afgive udtalelse om det i artikel 11, stk. 1, litra b), omhandlede udkast til plan over yderligere aktiviteter.
f)
om nødvendigt henstille til et ECIC, at det træffer afhjælpende foranstaltninger såsom en ændring af dets vedtægter, når en medlemsstat har indbragt sagen for repræsentantskabet for de offentlige myndigheder, efter at ECIC'et har afslået at godkende et nyt medlem uden i tilstrækkelig grad at begrunde et sådant afslag på grundlag af retfærdige og rimelige vilkår, der er fastsat i dets vedtægter.
1.
Repræsentantskabet for de private medlemmer består af repræsentanter for de private medlemmer af ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ .
2.
Hvert privat medlem udpeger sine egne repræsentanter og en hoveddelegeret, der har stemmerettighederne i repræsentantskabet for de private medlemmer.
1.
Repræsentantskabet for de private medlemmer mødes mindst to gange om året.
2.
Repræsentantskabet for de private medlemmer kan efter behov nedsætte arbejdsgrupper, hvis overordnede koordinering forestås af et eller flere medlemmer.
3.
Repræsentantskabet for de private medlemmer vælger sin formand blandt medlemmerne.
4.
Repræsentantskabet for de private medlemmer vedtager selv sin forretningsorden.
Repræsentantskabet for de private medlemmer skal:
a)
udarbejde og regelmæssigt ajourføre udkastet til den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden med henblik på at opfylde målsætningerne for ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ , jf. artikel 4 og 126, under hensyntagen til input fra repræsentantskabet for de offentlige myndigheder
b)
forelægge den administrerende direktør udkastet til den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden inden for de frister, der er fastsat af bestyrelsen
c)
organisere et rådgivende interessentforum, som er åbent for alle offentlige og private interessenter med interesse i området for centrale digitale teknologier, med henblik på at orientere dem og indsamle feedback om udkastet til den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for et givet år
d)
hvor det er relevant og under hensyntagen til artikel 130, udarbejde og forelægge det i artikel 11, stk. 1, litra b) omhandlede udkast til plan for yderligere aktiviteter for bestyrelsen med henblik på godkendelse under hensyntagen til udtalelsen fra repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.
1.
Fællesforetagendet for mikrochips kan for indirekte aktioner, der finansieres under Horisont Europa, jf. Horisont Europa-forordningens artikel 17, stk. 2, og uanset nævnte forordnings artikel 34 og for aktiviteter, der finansieres under DEP, anvende forskellige finansieringssatser for EU-finansieringen inden for en aktion afhængigt af deltagerens type, navnlig SMV'er og almennyttige retlige enheder, og aktionens type. Finansieringssatserne skal være anført i arbejdsprogrammet.
2.
Uanset denne artikels stk. 1 og Horisont Europa-forordningens artikel 34 finansierer Unionen forsknings- og innovationsaktioner op til TRL 4 med 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.
3.
Uanset Horisont Europa-forordningens artikel 22, stk. 2, og artikel 18 i forordning (EU) 2021/694 er et kompetencecenter eller en enkelt retlig enhed bestående af mindst tre uafhængige retlige enheder, som er etableret i mindst tre forskellige deltagende stater, herunder mindst én medlemsstat, berettiget til at deltage i indkaldelser af forslag, der finansieres af fællesforetagendet for mikrochips i henhold til nærværende forordnings artikel 134, stk. 4, forudsat at denne undtagelse er behørigt begrundet i beskrivelsen af arbejdsprogrammets relevante emner.
1.
Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 følgende generelle målsætninger:
a)
at styrke og integrere Unionens forsknings- og innovationskapacitet i sektoren for lufttrafikstyring, så den bliver mere modstandsdygtig og skalerbar over for udsving i trafikken, samtidig med at den muliggør gnidningsløs drift af alle luftfartøjer
b)
gennem innovation at styrke konkurrenceevnen for bemandet og ubemandet lufttransport i Unionen og markederne for lufttrafikstyringstjenester med henblik på at støtte økonomisk vækst i Unionen
c)
at udvikle og fremskynde markedsindførelsen af innovative løsninger for at gøre det fælles europæiske luftrum til det mest effektive og miljøvenlige luftrum i verden.
2.
Fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 har også følgende specifikke målsætninger:
a)
at udvikle et forsknings- og innovationsøkosystem, der dækker alle værdikæderne for lufttrafikstyring og U-space-luftrum, så det bliver muligt at opbygge det digitale europæiske luftrum, der er fastlagt i den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen, og således muliggøre det samarbejde og den koordinering mellem luftfartstjenesteudøvere og luftrumsbrugere, der er nødvendige for at sikre et fælles harmoniseret lufttrafikstyringssystem i Unionen for både bemandede og ubemandede operationer
b)
at udvikle og validere lufttrafikstyringsløsninger, der understøtter en høj grad af automatisering
c)
at udvikle og validere det digitale europæiske luftrums arkitektur
d)
at støtte en hurtigere markedsudrulning af innovative løsninger gennem demonstrationsprojekter
e)
at koordinere prioriteringen og planlægningen af EU's indsats for at modernisere lufttrafikstyringsområdet baseret på en konsensusstyret proces blandt lufttrafikstyringsinteressenterne
f)
at lette udviklingen af standarder for industrialiseringen af SESAR-løsninger.
3.
I forbindelse med fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 forstås ved:
a)
»U-space-luftrum«: et geografisk område til ubemandede luftfartøjssystemer (UAS'er), der er udpeget af medlemsstaterne, og hvor UAS-operationer kun må finde sted med støtte fra U-space-tjenester, der leveres af en U-space-tjenesteudbyder
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, har fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 følgende opgaver:
a)
at koordinere opgaverne i definitionsfasen for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum, overvåge gennemførelsen af SESAR-projektet og om nødvendigt ændre den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen
b)
at gennemføre forsknings- og udviklingsaspekterne af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen, navnlig ved at:
i)
organisere, koordinere og overvåge arbejdet i SESAR-udviklingsfasen i overensstemmelse med den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen, herunder forsknings- og innovationsaktiviteter med lave TRL'er (0-2)
ii)
levere SESAR-løsninger, som er udrulningsklare output fra SESAR-udviklingsfasen, som indfører nye eller forbedrede standardiserede og interoperable driftsprocedurer eller -teknologier
iii)
sikre inddragelse af luftfartssektorens civile og militære interessenter, navnlig luftfartstjenesteudbydere, luftrumsbrugere, faglige personalesammenslutninger, lufthavne, produktionsindustrien og relevante videnskabelige institutioner og forskersamfundet
c)
at lette en hurtigere markedsindførelse af SESAR-løsninger ved at:
i)
organisere og koordinere omfattende demonstrationsaktiviteter
ii)
koordinere tæt med EASA, så EASA rettidigt kan udvikle reguleringsmæssige foranstaltninger, der er omfattet af forordning (EU) 2018/1139 og de relevante gennemførelsesbestemmelser
iii)
støtte de tilknyttede standardiseringsaktiviteter i tæt samarbejde med standardiseringsorganer og EASA samt med den enhed, der er oprettet for at koordinere opgaverne i SESAR-udrulningsfasen, i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 409/2013 ().
1.
Medlemmerne af fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 er:
a)
Unionen, repræsenteret ved Kommissionen
b)
Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol), repræsenteret ved dens agentur, efter meddelelse af dens beslutning om at tiltræde fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 ved en tilsagnserklæring, som ikke må indeholde andre tiltrædelsesbetingelser end dem, der er fastsat i denne forordning
c)
de stiftende medlemmer, der er opført i bilag III til denne forordning, efter meddelelse af deres beslutning om at tiltræde fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 ved en tilsagnserklæring, som ikke må indeholde andre tiltrædelsesbetingelser end dem, der er fastsat i denne forordning
d)
de associerede medlemmer, der udvælges i overensstemmelse med artikel 7.
2.
Ud over hvad der er fastsat i artikel 7, stk. 1, kan bestyrelsen i løbet af de første seks måneder efter oprettelsen af fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 udvælge associerede medlemmer fra en liste, der er udarbejdet efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser, som Kommissionen har iværksat forud for dets oprettelse. Betingelserne i artikel 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
3.
Ved udvælgelsen af associerede medlemmer tilstræber bestyrelsen at sikre, at hele lufttrafikstyringsværdikæden er korrekt repræsenteret, og om nødvendigt at relevante aktører uden for sektoren udvælges. Enhver offentlig eller privat enhed, herunder enheder fra tredjelande, som har indgået mindst én aftale med Unionen inden for lufttransport, kan udvælges som associerede medlemmer af fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3.
Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3, herunder EØS-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 600 000 000 EUR, herunder op til 30 000 000 EUR til administrationsomkostninger.
1.
De private medlemmer af fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 yder eller foranlediger, at deres enheder og tilknyttede enheder yder, et samlet bidrag på mindst 500 000 000 EUR, herunder op til 25 000 000 EUR til administrationsomkostninger, i løbet af den periode, der er fastsat i artikel 3.
2.
Eurocontrol yder et samlet bidrag på op til 500 000 000 EUR, herunder op til 25 000 000 EUR til administrationsomkostninger, i løbet af den periode, der er fastsat i artikel 3. Ud over hvad der er fastsat i artikel 11, stk. 4, skal bidraget også bestå af bidrag i naturalier til yderligere aktiviteter.
Med henblik på artikel 11, stk. 1, litra b), kan yderligere aktiviteter omfatte:
a)
aktiviteter, der dækker den del af projekter inden for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum, der ikke finansieres af Unionen, som bidrager til gennemførelsen af fællesforetagendets fastsatte arbejdsprogram
b)
industrialiseringsaktiviteter, herunder standardisering, certificering og produktion, vedrørende SESAR-løsninger udviklet under fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 eller det tidligere initiativ, fællesforetagendet SESAR
c)
kommunikations- og oplysningsaktiviteter vedrørende SESAR-løsninger udviklet under fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 eller det tidligere initiativ, fællesforetagendet SESAR
d)
aktiviteter, der sikrer global harmonisering af lufttrafikstyring, baseret på SESAR-løsninger udviklet under fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 eller det tidligere initiativ, fællesforetagendet SESAR
e)
udrulning eller anvendelse af resultaterne af projekter under fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 eller det tidligere initiativ, fællesforetagendet SESAR, som ikke har modtaget EU-finansiering.
Organerne under fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 er:
a)
bestyrelsen
b)
den administrerende direktør
c)
gruppen af repræsentanter for staterne
d)
det videnskabelige rådgivende organ.
Bestyrelsen sammensættes på følgende måde:
a)
to repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen
b)
en repræsentant for hvert andet medlem end Unionen.
1.
Uanset artikel 16, stk. 4, varetager Kommissionen på vegne af Unionen formandskabet for bestyrelsen.
2.
Bestyrelsen har følgende faste observatører:
a)
en repræsentant for Det Europæiske Forsvarsagentur
b)
en repræsentant for civile luftrumsbrugere, udpeget af deres repræsentative organisation på europæisk plan
c)
en repræsentant for luftfartstjenesteudbyderne, udpeget af deres repræsentative organisation på europæisk plan
d)
en repræsentant for producenterne af udstyr, udpeget af deres repræsentative organisation på europæisk plan
e)
en repræsentant for lufthavnene, udpeget af deres repræsentative organisation på europæisk plan
f)
en repræsentant for de organer, der repræsenterer personalet i sektoren for lufttrafikstyring, udpeget af deres repræsentative organisation på europæisk plan
g)
en repræsentant for de relevante videnskabelige institutioner eller det relevante forskersamfund, udpeget af deres repræsentative organisation på europæisk plan
h)
en repræsentant for EASA
i)
en repræsentant for den europæiske standardiseringsorganisation inden for luftfart
j)
en repræsentant for industrien for ubemandede luftfartøjer, udpeget af deres repræsentative organisation på europæisk plan.
3.
Medlemmerne af fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 tildeles stemmerettigheder i forhold til deres bidrag til fællesforetagendets budget. Unionen og Eurocontrol skal dog hver have mindst 25 % af det samlede antal stemmer, og repræsentanten for de civile luftrumsbrugere omhandlet i stk. 2, litra b), skal have mindst 10 % af det samlede antal stemmer.
4.
Bestyrelsens afgørelser vedtages med simpelt flertal af de afgivne stemmer. I tilfælde af stemmelighed er Unionens stemme afgørende.
5.
Afgørelser vedrørende revision af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen kræver, at Unionen og Eurocontrol stemmer for. Ved sådanne afgørelser tages der hensyn til synspunkterne fra alle faste observatører omhandlet i stk. 2 og gruppen af repræsentanter for staterne.
Ud over de opgaver, der er anført i artikel 17, fører bestyrelsen for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 tilsyn med tilvejebringelsen af de forsknings- og udviklingskomponenter, der er angivet i den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen.
Ud over de opgaver, der er anført i artikel 19, varetager den administrerende direktør for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 følgende opgaver:
a)
at styre gennemførelsen af SESAR-projektets definitions- og udviklingsfaser inden for de retningslinjer, der er fastlagt af bestyrelsen
b)
at forelægge bestyrelsen ethvert forslag, der indebærer ændringer i udformningen af SESAR-projektets udviklingsfase.
Ud over hvad der er fastsat i artikel 20, sikrer medlemsstaterne, at deres respektive repræsentanter fremlægger en koordineret holdning, der afspejler deres medlemsstats synspunkter fremsat i:
a)
Udvalget for det Fælles Luftrum nedsat ved artikel 5 i forordning (EF) nr. 549/2004
b)
Programkomitéen i henhold til artikel 14 i særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa.
1.
Det videnskabelige rådgivende organ for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 omhandlet i artikel 21, stk. 1, litra a), er det videnskabelige udvalg.
2.
Det videnskabelige udvalg må højst have 15 faste medlemmer.
3.
Formanden for det videnskabelige udvalg vælges for en periode på to år.
4.
Det videnskabelige udvalg kan efter bestyrelsens og andre organer under fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3's anmodning eller på eget initiativ rådgive, navnlig om aktiviteter vedrørende lave TRL'er (0-2).
5.
Det videnskabelige udvalg samarbejder med de relevante rådgivende organer, der er oprettet under Horisont Europa.
1.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge Unionens holdning vedrørende ændringen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 ().
2.
Kommissionen bistås af Udvalget for det Fælles Luftrum, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 549/2004. Udvalget for det Fælles Luftrum er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
1.
EASA kan af ansøgere, deltagere eller den administrerende direktør opfordres til at rådgive om individuelle projekter og demonstrationsaktiviteter i forbindelse med spørgsmål vedrørende overholdelse af luftfartssikkerheds-, interoperabilitets- og miljøstandarder for at sikre, at disse fører til rettidig udvikling af relevante standarder, testkapacitet og reguleringsmæssige krav til produktudvikling og udrulning af nye teknologier.
2.
De udførte certificeringsaktiviteter og -tjenester er underlagt bestemmelserne om gebyrer og afgifter i forordning (EU) 2018/1139.
Eurocontrol skal som stiftende medlem af fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3have sin rolle og sit bidrag fastlagt i en administrativ aftale mellem de to parter, fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 og Eurocontrol. I denne aftale skal Eurocontrols opgaver, ansvarsområder og bidrag til aktiviteterne i fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 med hensyn til følgende beskrives:
a)
organisere Eurocontrols forsknings-, udviklings- og valideringsaktiviteter i overensstemmelse med arbejdsprogrammet for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3
b)
yde specialiseret støtte og rådgivning til fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 efter dets anmodning
c)
støtte og rådgive om fælles udviklingstiltag for de fremtidige europæiske lufttrafikstyringssystemer, navnlig vedrørende den fremtidige luftrumsarkitektur
d)
støtte overvågningen af gennemførelsen af SESAR-løsninger i overensstemmelse med den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen
e)
samarbejde med Eurocontrols medlemsstater for at sikre bred støtte til Unionens politikmålsætninger og resultaterne af forsknings-, validerings- og demonstrationsaktiviteter blandt paneuropæiske netværkspartnere
f)
yde støtte til programforvaltningen
g)
bidrage til administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 og levere støtte til fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 på områderne informationsteknologi, kommunikation og logistik.
Artikel 13 finder ikke anvendelse på fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3. Backofficeordningen stilles til rådighed af Eurocontrol.
1.
Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet for intelligente net og tjenester følgende generelle målsætninger:
a)
at fremme Europas teknologiske lederskab inden for fremtidige intelligente net og tjenester ved at styrke de nuværende industrielle styrker og ved at udvide anvendelsesområdet fra 5G-konnektivitet til den bredere strategiske værdikæde, herunder cloudbaseret levering af tjenester samt komponenter og udstyr
b)
at tilpasse de strategiske køreplaner for en bredere vifte af industrielle aktører, der ikke kun omfatter telekommunikationsindustrien, men også aktører fra tingenes internet, cloudteknologi og komponenter og udstyr
c)
at fremme Europas teknologiske og videnskabelige ekspertise for at støtte europæisk lederskab med henblik på at forme og forvalte 6G-systemer senest i 2030
d)
at styrke udrulningen af digitale infrastrukturer og indførelsen af digitale løsninger på de europæiske markeder, navnlig ved at sikre en strategisk koordineringsmekanisme for CEF2 Digital-programmet samt synergier inden for CEF2, og i forhold til DEP og InvestEU som led i anvendelsesområdet for og forvaltningen af fællesforetagendet for intelligente net og tjenester
e)
at forberede den europæiske forsyningsindustri inden for intelligente net og tjenester på de mere langsigtede muligheder, der følger med udviklingen af vertikale markeder for 5G- og senere 6G-infrastrukturer og -tjenester i Europa
f)
at lette digital innovation senest i 2030, således at europæiske markedsbehov og offentlige politiske krav, herunder de mest krævende krav til vertikale industrier, samt samfundsmæssige krav på områder såsom sikkerhed, energieffektivitet og elektromagnetiske felter opfyldes
g)
at støtte tilpasningen af fremtidige intelligente net og tjenester til Unionens politikmålsætninger, herunder den europæiske grønne pagt, net- og informationssikkerhed, etik og privatlivets fred samt et menneskecentreret og bæredygtigt internet.
2.
Fællesforetagendet for intelligente net og tjenester har også følgende specifikke målsætninger:
a)
at lette udviklingen af teknologier, der kan opfylde avancerede kommunikationskrav, samtidig med at der ydes støtte til europæisk ekspertise inden for intelligente net og tjenesteteknologier og -arkitekturer og deres udvikling hen imod 6G, herunder stærke europæiske positioner i forhold til standarder, væsentlige patenter og centrale krav, såsom krav til frekvensbånd, der er nødvendige for fremtidige avancerede intelligente netteknologier
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, varetager fællesforetagendet for intelligente net og tjenester følgende opgaver:
a)
at bidrage til arbejdsprogrammerne for andre EU-programmer, såsom CEF 2 Digital-programmet, DEP og InvestEU, der gennemfører aktiviteter inden for intelligente net og tjenester
b)
at koordinere Unionens forsøgs-, pilot- og udrulningsinitiativer inden for intelligente net og tjenester, såsom paneuropæiske 5G-korridorer til opkoblet og automatiseret mobilitet under CEF2 Digital-programmet, i samarbejde med Kommissionen og kompetente relevante finansieringsorganer
c)
at fremme synergier mellem relevante EU-finansierede forsøg, pilotprojekter og udrulningsaktiviteter inden for intelligente net og tjenester, såsom dem, der finansieres under CEF2 Digital-programmet, DEP og InvestEU, og sikre effektiv formidling og udnyttelse af den viden og knowhow, der indsamles i forbindelse med disse aktiviteter
d)
at udvikle og koordinere de strategiske dagsordener for udrulning af paneuropæiske 5G-korridorer til opkoblet og automatiseret mobilitet med inddragelse af interessenter. Disse dagsordener skal give strategisk, ikkebindende vejledning, som dækker hele varigheden af CEF2 Digital-programmet, ved at fastlægge en fælles vision for udviklingen af 5G-baserede økosystemer og de underliggende krav til net og tjenester og opstille målsætninger og køreplaner for udrulning samt potentielle samarbejdsmodeller.
Medlemmerne af fællesforetagendet for intelligente net og tjenester er:
a)
Unionen, repræsenteret ved Kommissionen
b)
6G-IA registreret i henhold til belgisk ret efter meddelelse af dens beslutning om at tiltræde fællesforetagendet for intelligente net og tjenester ved en tilsagnserklæring, som ikke må indeholde andre tiltrædelsesbetingelser end dem, der er fastsat i denne forordning.
Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet for intelligente net og tjenester, herunder EØS-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 900 000 000 EUR, herunder op til 18 519 000 EUR til administrationsomkostninger.
1.
Fællesforetagendet for intelligente net og tjenesters andre medlemmer end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder, et samlet bidrag på mindst 900 000 000 EUR i løbet af den periode, der er fastsat i artikel 3.
2.
Fællesforetagendet for intelligente net og tjenesters andre medlemmer end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder, yder et årligt finansielt bidrag til administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for intelligente net og tjenester på mindst 20 % af de samlede administrationsomkostninger. De bestræber sig på at øge deres antal af konstituerende eller tilknyttede enheder med henblik på at øge deres bidrag til 50 % af administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for intelligente net og tjenester over dets levetid under behørig hensyntagen til konstituerende og tilknyttede enheder, der er SMV'er.
Med henblik på artikel 11, stk. 1, litra b), kan yderligere aktiviteter omfatte:
a)
afledte forsknings- og udviklingsaktiviteter
b)
bidrag til standardisering
c)
bidrag til høringer i forbindelse med reguleringsmæssige EU-processer
d)
aktiviteter, der finansieres af lån fra Den Europæiske Investeringsbank, og som ikke finansieres med et tilskud fra Unionen
e)
bidrag til aktiviteter, som forestås af andre medlemmer end Unionen og enhver anden gruppe eller sammenslutning af interessenter på området for fællesforetagendet for intelligente net og tjenester, som ikke finansieres med et tilskud fra Unionen
f)
aktiviteter til udvikling af økosystemet, herunder opbygning af samarbejde med vertikale aktører
g)
aktiviteter til global formidling af resultater med henblik på at opnå konsensus om støttede teknologier som forberedelse til fremtidige standarder
h)
forsøg, demonstrationer, pilotprojekter, markedsføring og tidlig udrulning af teknologier
i)
internationalt samarbejde, som ikke finansieres med et tilskud fra Unionen
j)
aktiviteter vedrørende udarbejdelse af og deltagelse i forsknings- og innovationsprojekter, der finansieres af private organer eller af andre offentlige organer end Unionen.
Fællesforetagendet for intelligente net og tjenesters organer er:
a)
bestyrelsen
b)
den administrerende direktør
c)
gruppen af repræsentanter for staterne
d)
interessentgruppen.
1.
Bestyrelsen består af følgende:
a)
to repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen
b)
fem repræsentanter for 6G-IA.
2.
Uanset artikel 42 underretter repræsentanterne for de private medlemmer straks bestyrelsen om deres deltagelse i erhvervsmæssige aktiviteter med enheder, der ikke er etableret i Unionen, eller med enheder, der ikke er kontrolleret af juridiske personer eller enheder, der er etableret i Unionen. I et sådant tilfælde kan Unionens repræsentanter beslutte at anmode det pågældende medlem om at udpege en anden repræsentant.
6G-IA har 50 % af stemmerettighederne.
Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 17, varetager bestyrelsen for fællesforetagendet for intelligente net og tjenester følgende opgaver:
a)
at vedtage strategiske dagsordener for udrulning som ikkebindende bidrag under CEF2 Digital-programmet med henblik på 5G-korridorer og efter behov ændre dem i hele CEF2 Digital-programmets varighed
b)
at sikre, at Unionens lovgivning om cybersikkerhed og medlemsstaternes nuværende og fremtidige koordinerede retningslinjer tages i betragtning i alle aktiviteter under fællesforetagendet for intelligente net og tjenester
c)
at fremme synergier og komplementaritet mellem den digitale sektor, transportsektoren og energisektoren i CEF2 Digital-programmet gennem identifikation af interventionsområder og bidrag til arbejdsprogrammerne samt synergier og komplementaritet med andre relevante EU-programmer.
Ud over hvad der er fastsat i artikel 20, sikrer repræsentanterne, at de fremlægger en koordineret holdning, der afspejler deres stats synspunkter fremsat i forbindelse med følgende:
a)
forsknings- og innovationsspørgsmålene i forbindelse med Horisont Europa
b)
den strategiske dagsorden for udrulning og udrulningsaktiviteterne vedrørende andre EU-programmer, navnlig CEF2 Digital-programmet, men også aktiviteter under DEP og InvestEU, som er omfattet af fællesforetagendet for intelligente net og tjenester.
1.
Hvis det anses for relevant, kan bestyrelsen beslutte, at en aktion, der finansieres af fællesforetagendet for intelligente net og tjenester, skal sikre, at de netelementer, der anvendes til forsøg i stor skala eller pilotprojekter, følger sikkerhedsvurderinger. Vurderingerne skal afspejle Unionens lovgivning og politikker om cybersikkerhed samt medlemsstaternes eksisterende og fremtidige koordinerede retningslinjer.
2.
I forbindelse med opgaven i artikel 160, litra a), anbefaler bestyrelsen, at andre finansieringsorganer anvender nærværende artikels stk. 1 og artikel, stk. 17, stk. 2, litra l), på deres aktioner med de fornødne ændringer, hvis den finder det hensigtsmæssigt, og hvis det er tilladt efter basisretsakten for det respektive EU-finansieringsprogram.
1.
Fællesforetagendernes aktiviteter skal overvåges løbende og revideres periodisk i overensstemmelse med deres finansielle bestemmelser for at sikre størst mulig effekt, videnskabelig topkvalitet og den mest virkningsfulde og effektive ressourceudnyttelse. Resultaterne af overvågningen og de periodiske revisioner skal indgå i overvågningen af europæiske partnerskaber og evalueringerne af fællesforetagenderne som led i Horisont Europa-evalueringerne som fastsat i Horisont Europa-forordningens artikel 50 og 52.
2.
Fællesforetagenderne tilrettelægger den løbende overvågning og rapportering af forvaltningen og gennemførelsen af deres aktiviteter og periodiske revisioner af output, resultater og effekt af de finansierede indirekte aktioner, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 50 i og bilag III til Horisont Europa-forordningen. Denne overvågning og rapportering skal omfatte:
a)
tidsbestemte indikatorer med henblik på årlig rapportering af fremskridtene i deres aktiviteter hen imod opfyldelsen af de generelle, specifikke og operationelle målsætninger, herunder fællesforetagendernes yderligere målsætninger som fastsat i anden del, samt langs de effektveje, der er anført i bilag V til Horisont Europa-forordningen
b)
oplysninger om synergier mellem fællesforetagendets aktioner og nationale eller regionale initiativer og politikker baseret på oplysninger modtaget af de deltagende stater eller gruppen af repræsentanter for staterne samt synergier med andre EU-programmer og andre europæiske partnerskaber
c)
oplysninger om graden af mainstreaming af samfundsvidenskab og humaniora, forholdet mellem lavere og højere TRL'er i forskningssamarbejdet, fremskridtene med hensyn til at udvide landenes deltagelse, den geografiske sammensætning af konsortier i samarbejdsprojekter, anvendelsen af en indgivelses- og evalueringsprocedure i to trin, foranstaltningerne til at lette samarbejdsforbindelser inden for europæisk forskning og innovation, anvendelsen af muligheden for en gennemgang af evalueringen og antal og typen af klager, graden af klimamainstreaming og dertil knyttede udgifter, SMV'ers deltagelse, den private sektors deltagelse, ligelig kønsdeltagelse i finansierede aktioner, evalueringspaneler, bestyrelser og rådgivende grupper, medfinansieringssatsen, den supplerende og kumulative finansiering fra andre EU-fonde, sagsbehandlingstiden mellem bevilling og betaling, graden af internationalt samarbejde og inddragelse af borgerne og civilsamfundets deltagelse
d)
udgiftsniveauerne opdelt på projektniveau, så der kan foretages specifikke analyser, herunder pr. interventionsområde
Der kan indgås en administrativ aftale mellem et fællesforetagende og den medlemsstat, hvor det har hjemsted, angående privilegier og immuniteter og anden støtte, som denne medlemsstat skal yde det pågældende fællesforetagende.
1.
Kommissionen har ansvaret for oprettelsen og den indledende drift af fællesforetagendet Global Health EDCTP3 og fællesforetagendet for intelligente net og tjenester, indtil de har operationel kapacitet til at gennemføre deres egne budgetter. Kommissionen gennemfører alle nødvendige aktioner i samarbejde med de andre medlemmer og med inddragelse af disse fællesforetagenders kompetente organer.
2.
Med henblik på stk. 1:
a)
kan Kommissionen, indtil den administrerende direktør tiltræder sin stilling efter at være blevet udnævnt af bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, udpege en tjenestemand i Kommissionen til at fungere som midlertidig administrerende direktør og varetage de opgaver, der er tillagt den administrerende direktør
b)
udøver den midlertidige administrerende direktør uanset artikel 17, stk. 2, litra h), de relevante beføjelser som ansættelsesmyndighed i forbindelse med eventuelle stillinger, der skal besættes, inden den administrerende direktør tiltræder sin stilling, jf. artikel 18, stk. 2
c)
kan Kommissionen udpege et begrænset antal af sine tjenestemænd midlertidigt.
3.
Den midlertidige administrerende direktør kan anvise alle betalinger, som er omfattet af bevillingerne i det årlige budget for fællesforetagenderne omhandlet i stk. 1, når bestyrelsen har godkendt dem, og kan indgå aftaler, træffe afgørelser og indgå kontrakter, herunder ansættelseskontrakter, når disse fællesforetagenders stillingsfortegnelse er vedtaget.
4.
Den midlertidige administrerende direktør fastlægger efter aftale med den tiltrædende administrerende direktør og med forbehold af bestyrelsens godkendelse den dato, hvor det pågældende fællesforetagende anses for at have kapacitet til at gennemføre sit eget budget. Fra nævnte dato afstår Kommissionen fra at indgå forpligtelser og foretage betalinger for det pågældende fællesforetagendes aktiviteter.
1.
Forordning (EF) nr. 219/2007, (EU) nr. 557/2014, (EU) nr. 558/2014, (EU) nr. 559/2014, (EU) nr. 560/2014, (EU) nr. 561/2014 og (EU) nr. 642/2014 ophæves.
2.
Aktioner, der er iværksat eller fortsat i henhold til de forordninger, der er nævnt i stk. 1, og de finansielle forpligtelser vedrørende sådanne aktioner er fortsat omfattet af nævnte forordninger, indtil de er afsluttet.
3.
Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa er med hensyn til alle kontrakter, herunder ansættelseskontrakter og tilskudsaftaler, forpligtelser og erhvervet ejendom, rets- og universalsuccessor for fællesforetagendet for biobaserede industrier oprettet ved forordning (EU) nr. 560/2014, som det erstatter og efterfølger.
4.
Fællesforetagendet for ren luftfart er med hensyn til alle kontrakter, herunder ansættelseskontrakter og tilskudsaftaler, forpligtelser og erhvervet ejendom, rets- og universalsuccessor for fællesforetagendet Clean Sky 2 oprettet ved forordning (EU) nr. 558/2014, som det erstatter og efterfølger.
5.
Fællesforetagendet for ren brint er med hensyn til alle kontrakter, herunder ansættelseskontrakter og tilskudsaftaler, forpligtelser og erhvervet ejendom, rets- og universalsuccessor for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 oprettet ved forordning (EU) nr. 559/2014, som det erstatter og efterfølger.
6.
Fællesforetagendet for Europas jernbaner er med hensyn til alle kontrakter, herunder ansættelseskontrakter og tilskudsaftaler, forpligtelser og erhvervet ejendom, rets- og universalsuccessor for fællesforetagendet Shift2Rail oprettet ved forordning (EU) nr. 642/2014, som det erstatter og efterfølger.
7.
Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed er med hensyn til alle kontrakter, herunder ansættelseskontrakter og tilskudsaftaler, forpligtelser og erhvervet ejendom, rets- og universalsuccessor for fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 oprettet ved forordning (EU) nr. 557/2014, som det erstatter og efterfølger.
8.
►M1 Fællesforetagende for mikrochips ◄ er med hensyn til alle kontrakter, herunder ansættelseskontrakter og tilskudsaftaler, forpligtelser og erhvervet ejendom, rets- og universalsuccessor for fællesforetagendet ECSEL oprettet ved forordning (EU) nr. 561/2014, som det erstatter og efterfølger.
9.
Fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 er med hensyn til alle kontrakter, herunder ansættelseskontrakter og tilskudsaftaler, forpligtelser og erhvervet ejendom, rets- og universalsuccessor for fællesforetagendet SESAR oprettet ved forordning (EF) nr. 219/2007, som det erstatter og efterfølger.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Stiftende medlemmer af fællesforetagendet for ren luftfart
Aciturri Aeronáutica S.L.U., registreret i henhold til spansk ret (registreringsnummer: BU12351), med hjemsted på adressen P.I. Bayas, calle Ayuelas, 22, 09200, Miranda de Ebro (Burgos), Spanien
Aernnova Aerospace SAU, registreret i henhold til spansk ret (registreringsnummer: VI6749), med hjemsted på adressen Parque Tecnológico de Álava, C/Leonardo da Vinci num. 13, Miñano (Álava), Spanien
Airbus SAS, registreret i henhold til fransk ret (registreringsnummer: 383 474 814), med hjemsted på adressen 2 Rond-Point Emile Dewoitine, 31707 Blagnac, Frankrig
Centro Italiano Ricerche Aerospaziali SCPA (CIRA), registreret i henhold til italiensk ret (registreringsnummer: 128446), med hjemsted på adressen Via Maiorise 1, Capua-Caserta 81043, Italien
Dassault Aviation SA, registreret i henhold til fransk ret (registreringsnummer: 712042456), med hjemsted på adressen 9, Rond-Point des Champs-Elysées Marcel-Dassault, 78008 Paris, Frankrig
Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt e.V. (DLR), registreret i henhold til tysk ret (registreringsnummer: VR2780), med hjemsted på adressen Linder Höhe, 51147 Köln, Tyskland
Fraunhofer-Gesellschaft zur Förderung der Angewandten Forschung e.V., registreret i henhold til tysk ret (registreringsnummer: VR4461), med hjemsted på adressen 27C, Hansastrasse, 80686 München, Tyskland
Fokker Technologies Holding BV, registreret i henhold til nederlandsk ret (registreringsnummer: 50010964), med hjemsted på adressen Industrieweg 4, 3351 LB Papendrecht, Nederlandene
GE Avio S.r.l., registreret i henhold til italiensk ret (registreringsnummer: 1170622CF10898340012), med hjemsted på adressen Rivalta di Torino (TO), Via I Maggio 99, Italien
GKN Aerospace, Sweden AB, registreret i henhold til svensk ret (registreringsnummer: 5560290347), med hjemsted på adressen Flygmotorvägen 1, SE-461 81 Trollhättan, Sverige
c)
at forbedre eksisterende og nye europæiske innovationsøkosystemer og økonomiske værdikæders forsknings- og innovationskapacitet og præstation, herunder i nystartede virksomheder og SMV'er
d)
at fremskynde udrulning, indførelse og spredning af innovative løsninger, teknologier, tjenester og færdigheder i styrkede europæiske forsknings- og innovationsøkosystemer og industrielle økosystemer, herunder gennem et bredt og tidligt engagement og medskabelse med slutbrugere, herunder SMV'er og nystartede virksomheder, borgere og regulerings- og standardiseringsorganer
e)
at sikre miljø- og energimæssige, ressourcebesparende, samfundsmæssige og cirkularitets- og produktivitetsmæssige forbedringer af nye produkter, teknologier, anvendelser og tjenester ved at udnytte Unionens kapacitet og ressourcer.
4.
Fællesforetagenderne har også de yderligere målsætninger, der er fastsat i anden del.
5.
Ved gennemførelsen af Horisont Europa-forordningen overholder fællesforetagenderne principperne i nævnte forordnings artikel 7.
6.
Fællesforetagenderne overholder de betingelser og kriterier for europæiske partnerskaber, der er fastsat i artikel 10 i og bilag III til Horisont Europa-forordningen.
a)
at yde finansiel støtte, hovedsagelig i form af tilskud, til indirekte forsknings- og innovationsaktioner, der udvælges efter åbne, gennemsigtige og konkurrencebaserede indkaldelser af forslag, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, som er angivet i deres arbejdsprogram, for at fastsætte yderligere betingelser, der kræver deltagelse af medlemmer af fællesforetagendet eller deres konstituerende eller tilknyttede enheder
b)
at udvikle et tæt samarbejde og sikre koordinering med andre europæiske partnerskaber, herunder ved, hvor det er relevant, at afsætte en del af fællesforetagendets budget til fælles indkaldelser
c)
at søge og maksimere synergier med og, hvor det er relevant, muligheder for yderligere finansiering fra relevante aktiviteter og programmer på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan, navnlig med dem, der støtter udrulningen og indførelsen af innovative løsninger, uddannelse og regional udvikling, såsom midler fra samhørighedspolitikken eller de nationale genopretnings- og resiliensplaner
d)
at sikre, at deres drift bidrager til den strategiske flerårige planlægning, rapportering, overvågning og evaluering og andre krav i Horisont Europa, der er fastsat i Horisont Europa-forordningens artikel 50 og 52, såsom gennemførelsen af den fælles ramme for politisk feedback
e)
at fremme inddragelsen af SMV'er og nystartede virksomheder i deres aktiviteter og sikre videregivelse af rettidige oplysninger til dem i overensstemmelse med målsætningerne for Horisont Europa
f)
at udvikle en målrettet tilgang som led i deres strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for at gennemføre foranstaltninger til at tiltrække nytilkomne, navnlig SMV'er, videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsorganisationer, med henblik på at udvide samarbejdsnetværk
g)
at mobilisere de ressourcer i den offentlige og private sektor, som er nødvendige for at opfylde de målsætninger, der er fastsat i denne forordning
h)
at overvåge fremskridtene hen imod opfyldelsen af de målsætninger, der er fastsat i denne forordning, og i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i artikel 50 i og bilag III og V til Horisont Europa-forordningen
i)
at fastlægge og gennemføre deres arbejdsprogram
j)
at skabe kontakter til den bredest mulige vifte af interessenter, herunder, men ikke begrænset til, decentraliserede agenturer, forskningsorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner, slutbrugere og offentlige myndigheder, navnlig med henblik på at fastlægge prioriteter og aktiviteter for hvert fællesforetagende samt sikre gennemsigtighed, åbenhed og inklusivitet samt fordele for samfundet
k)
at iværksætte informations-, kommunikations-, reklame- og formidlings- og udnyttelsesaktiviteter ved at anvende Horisont Europa-forordningens artikel 51 tilsvarende, herunder ved at stille de nærmere og sammenhængende oplysninger om resultaterne af finansierede forsknings- og innovationsaktiviteter til rådighed i en tilgængelig form i en fælles Horisont Europa-e-database i rette tid
l)
at yde Kommissionen den nødvendige tekniske, videnskabelige og administrative støtte til, at den kan udføre sine opgaver med henblik på at sikre, at de specifikke områder, som fællesforetagendet beskæftiger sig med, fungerer og udvikles som påtænkt i Unionen
m)
at bidrage til at udvikle en mere effektiv grænseflade mellem videnskab og politik, fremme åben videnskab ved at sikre bedre anvendelse af resultaterne og imødekomme politikbehov samt fremme hurtigere udnyttelse, formidling og anvendelse af resultater i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningens artikel 14 og 39
n)
i overensstemmelse med den fælles ramme for politisk feedback og med strategier og aktioner til støtte for målene i den europæiske grønne pagt at identificere og rapportere den relevante viden, der er erhvervet gennem forvaltningen af forsknings- og innovationsprojekter og resultaterne heraf, til Kommissionen som input til overvågning, evaluering og om nødvendigt korrektion af eksisterende politiske foranstaltninger eller udformning af nye politiske initiativer og beslutninger
o)
at støtte Kommissionen i udviklingen og gennemførelsen af robuste, videnskabeligt baserede tekniske screeningskriterier i henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2020/852 om bæredygtige investeringer ved at overvåge og vurdere deres gennemførelse i den økonomiske sektor, de opererer i, med henblik på, når det er nødvendigt, at give ad hoc-feedback til politikudformningen
p)
at tage hensyn til »princippet om ikke at gøre væsentlig skade«, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, for de af fællesforetagendets aktiviteter, der falder ind under nævnte forordnings anvendelsesområde, og tage hensyn til nævnte forordnings bestemmelser for at forbedre adgangen til bæredygtig finansiering, hvor det er relevant
q)
at udføre enhver anden opgave, som er nødvendig for at opfylde de målsætninger, som er fastlagt i denne forordning.
3.
Ud over de opgaver, der er fastsat i denne artikel og i anden del, kan fællesforetagenderne overdrages gennemførelsen af yderligere opgaver, der kræver kumulativ, supplerende eller kombineret finansiering mellem EU-programmer.
9.
Hvis det er relevant, og med forbehold af artikel 16, stk. 3, træffer bestyrelsen afgørelse om omfordeling af stemmerettighederne i bestyrelsen som følge af ændringen eller ophøret af medlemskabet.
c)
som følge af de evalueringer, der er omhandlet i artikel 171, stk. 2.
7.
Kommissionens afgørelse om at indstille, forholdsmæssigt nedsætte eller suspendere Unionens finansielle bidrag er ikke til hinder for godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der allerede er afholdt af de andre medlemmer end Unionen, før afgørelsen er meddelt fællesforetagendet.
8.
Efter proceduren i artikel 28, stk. 6, udelukkes ethvert andet medlem af fællesforetagendet end Unionen, som ikke opfylder sine forpligtelser med hensyn til de bidrag, der er omhandlet i denne forordning, fra at stemme i bestyrelsen, indtil dets forpligtelser er opfyldt. Hvis et sådant medlem ikke opfylder sine forpligtelser efter udløbet af en yderligere periode på seks måneder, ophæves medlemskabet, medmindre bestyrelsen beslutter andet i behørigt begrundede tilfælde. Den pågældende enhed deltager ikke i bestyrelsens afstemning.
9.
Medlemmernes repræsentanter er ikke personligt ansvarlige for handlinger, som de har foretaget i deres egenskab af repræsentanter i bestyrelsen, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse.
10.
Bestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden.
11.
Medlemmernes repræsentanter og observatørerne er bundet af bestemmelserne i en adfærdskodeks, der skal fastsætte deres forpligtelser til at værne om det pågældende fællesforetagendes og Unionens integritet og omdømme.
i)
at udnævne og afskedige den administrerende direktør, forlænge dennes tjenesteperiode, yde vejledning til vedkommende og føre tilsyn med vedkommendes indsats
j)
at vedtage den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden ved begyndelsen af fællesforetagendet og ajourføre den i hele Horisont Europas varighed, hvor det er nødvendigt. Den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden skal fastlægge partnerskabets tilsigtede effekt, planlagte portefølje af aktiviteter, målbare forventede resultater, ressourcer, delmål og milepæle inden for en fastsat tidsramme. Den skal også angive de andre europæiske partnerskaber, som fællesforetagendet skal indgå et formelt og regelmæssigt samarbejde med, og mulighederne for synergier mellem fællesforetagendets aktioner og nationale eller regionale initiativer og politikker baseret på oplysninger modtaget af de deltagende stater eller gruppen af repræsentanter for staterne samt synergier med andre EU-programmer og -politikker
k)
at vedtage arbejdsprogrammet og de tilsvarende udgiftsoverslag som foreslået af den administrerende direktør efter at have taget hensyn til synspunkterne fra gruppen af repræsentanter for staterne med henblik på gennemførelsen af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, herunder de administrative aktiviteter, indholdet af indkaldelser af forslag, eventuelle betingelser for behandling af ligestillede forslag i overensstemmelse med artikel 28, stk. 3, i Horisont Europa og dets arbejdsprogrammer, de forskningsområder, der er omfattet af fælles indkaldelser og samarbejde med andre partnerskaber og synergier med andre EU-programmer, den relevante finansieringssats og de tilhørende regler om procedurer for indgivelse, evaluering, udvælgelse, tildeling og revision, med særlig vægt på indspil til politiske krav
l)
hvor det er relevant, at begrænse deltagelsen i specifikke aktioner i arbejdsprogrammet i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningens artikel 22, stk. 5, og i overensstemmelse med den holdning, der er opnået enighed om fra sag til sag mellem Kommissionen og medlemsstaterne i gruppen af repræsentanter for staterne, medmindre andet er angivet i anden del
m)
at vedtage foranstaltninger til at tiltrække nytilkomne, navnlig SMV'er, videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsorganisationer, til fællesforetagendets aktiviteter og aktioner, herunder, hvor det er relevant, ved at tilskynde dem til at blive private medlemmer eller konstituerende enheder i de private medlemmer
n)
at godkende den årlige plan for yderligere aktiviteter, der opstilles i et bilag til hoveddelen af arbejdsprogrammet, på grundlag af et forslag fra de andre medlemmer end Unionen og efter høring af det videnskabelige rådgivende organ eller et organ som fastsat i anden del og efter at have taget hensyn til synspunkterne fra gruppen af repræsentanter for staterne
o)
at give strategisk retning for samarbejdet med andre europæiske partnerskaber i overensstemmelse med den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden
p)
at vurdere og godkende den konsoliderede årlige aktivitetsrapport, herunder de tilsvarende udgifter og budgettet til fælles indkaldelser med andre europæiske partnerskaber
q)
at afgive en udtalelse om fællesforetagendets endelige regnskab
r)
at sørge for etablering, hvis det er hensigtsmæssigt, af en intern revisionsfunktion i fællesforetagendet
s)
at godkende programkontorets organisationsstruktur efter henstilling fra den administrerende direktør
t)
at godkende fællesforetagendets kommunikationspolitik efter henstilling fra den administrerende direktør
u)
at godkende fortegnelsen over aktioner, der er udvalgt til at modtage støtte, medmindre andet er angivet i anden del
v)
at vedtage gennemførelsesbestemmelser til personalevedtægten og AØA i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110, stk. 2
w)
at vedtage regler om udstationering af nationale eksperter til fællesforetagenderne eller om brugen af praktikanter
x)
at nedsætte de fornødne rådgivende grupper eller arbejdsgrupper, herunder i samarbejde med andre fællesforetagender, ud over de af fællesforetagendets organer, der er omhandlet i artikel 14, for en bestemt periode og for at opfylde et bestemt formål
y)
at forelægge Kommissionen anmodninger om ændring af denne forordning, hvor det er relevant
z)
at anmode fællesforetagendets videnskabelige rådgivende organ eller dets medlemmer om videnskabelig rådgivning om eller analyse af specifikke spørgsmål, herunder for så vidt angår udviklingen i tilgrænsende sektorer
a1)
inden udgangen af 2023 at vedtage en plan for udfasning af fællesforetagendet fra finansiering under Horisont Europa efter henstilling fra den administrerende direktør
b1)
at sikre, at enhver opgave, der ikke specifikt er henlagt til et bestemt organ under et fællesforetagende, udføres, med forbehold af muligheden for, at bestyrelsen kan henlægge en sådan opgave til et andet organ i det pågældende fællesforetagende.
3.
Et fællesforetagendes bestyrelse kan også være underlagt særlige regler fastsat i anden del.
4.
I overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110, stk. 2, vedtager bestyrelsen baseret på personalevedtægtens artikel 2, stk. 1, og AØA's artikel 6 en afgørelse, der delegerer de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser til den administrerende direktør og opstiller betingelserne for at suspendere denne delegation. Den administrerende direktør bemyndiges til at videredelegere disse beføjelser.
5.
Bestyrelsen tager størst muligt hensyn til eventuelle synspunkter, henstillinger eller forslag fra gruppen af repræsentanter for staterne, inden den stemmer. Bestyrelsen underretter hurtigst muligt gruppen af repræsentanter for staterne om sin opfølgning på sådanne synspunkter, henstillinger eller forslag eller begrunder, hvorfor en sådan opfølgning ikke sker.
i)
efter opfordring fra formanden regelmæssigt at underrette den relevante sammensætning af Horisont Europa-programkomitéen i forlængelse af Kommissionens ansvar for at underrette programkomitéen i henhold til artikel 14, stk. 7, i og bilag III til særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa, og navnlig inden vedtagelsen af fællesforetagendets arbejdsprogram, i forbindelse med anvendelsen af Horisont Europa-forordningens artikel 22, stk. 5
j)
at forelægge bestyrelsen eller repræsentantskabet for de offentlige myndigheder, alt efter hvad der er relevant, listen over aktioner, der er udvalgt til at modtage støtte fra fællesforetagendet, med henblik på godkendelse
k)
at vurdere ansøgninger til fællesforetagendet om associerede medlemmer efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser og indgive forslag om associerede medlemmer til bestyrelsen
l)
regelmæssigt at underrette fællesforetagendets øvrige organer om alle spørgsmål, der er relevante for deres rolle
m)
at underskrive individuelle tilskudsaftaler og -afgørelser, som falder ind under vedkommendes sagsområde, på fællesforetagendets vegne
n)
at underskrive indkøbsaftaler på fællesforetagendets vegne
o)
at sikre programmets overvågning og vurdering af fremskridtene i forhold til relevante effektindikatorer og fællesforetagendets specifikke målsætninger som defineret i anden del, under bestyrelsens tilsyn og i koordination med rådgivende organer, hvor det er relevant, og i overensstemmelse med artikel 171
p)
at gennemføre fællesforetagendets kommunikationspolitik
q)
at tilrettelægge, lede og føre tilsyn med fællesforetagendes drift og personale inden for rammerne af bestyrelsens delegation af beføjelser
r)
at etablere og sikre funktionen af et virkningsfuldt og effektivt internt kontrolsystem og indberette alle betydelige ændringer heraf til bestyrelsen
s)
at beskytte Unionens og andre medlemmers finansielle interesser gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og eventuelle andre ulovlige aktiviteter ved hjælp af effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning
t)
at sikre, at der gennemføres risikovurderinger og risikostyring for fællesforetagendet
u)
at træffe enhver anden foranstaltning, der er nødvendig for at vurdere fællesforetagendets fremskridt med hensyn til at opfylde dets målsætninger
v)
at udarbejde en plan for udfasning af fællesforetagendet fra Horisont Europa-finansiering og forelægge den for bestyrelsen med henblik på vedtagelse
w)
at udføre alle andre opgaver, som bestyrelsen har overdraget eller delegeret til ham eller hende, eller som kræves i medfør af denne forordning
x)
at have beføjelse til at delegere sine beføjelser til andre ansatte efter regler, der skal vedtages i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4.
5.
Den administrerende direktør kan også være underlagt eventuelle særlige regler fastsat i anden del.
6.
Den administrerende direktør etablerer et programkontor, som under hans eller hendes ansvar udfører alle de støtteopgaver, som fællesforetagendet varetager i medfør af denne forordning. Programkontoret skal være bemandet af fællesforetagendets personale og varetage navnlig følgende opgaver:
a)
at yde støtte til etablering og forvaltning af et hensigtsmæssigt regnskabssystem i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for fællesforetagendet
b)
at forvalte gennemførelsen af fællesforetagendets arbejdsprogram i hele gennemførelsescyklussen
c)
at forelægge fællesforetagendets medlemmer og dets organer alle relevante og rettidige oplysninger og yde den støtte, der er nødvendig for, at de kan varetage deres opgaver
d)
at varetage sekretariatsfunktionen for fællesforetagendets organer og yde støtte til eventuelle rådgivningsgrupper nedsat af bestyrelsen.
d)
udkast til arbejdsprogrammer, herunder indholdet af indkaldelser af forslag, navnlig om forskningsemner med lavere TRL, som er omfattet af udkastet til arbejdsprogram, og om anvendelse af kriterierne for støtteberettigelse
e)
inddragelse af SMV'er, nystartede virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsorganisationer og foranstaltninger, der træffes med henblik på at fremme nytilkomnes deltagelse
f)
tiltag, der iværksættes med henblik på formidling og udnyttelse af resultater i hele værdikæden
g)
den årlige aktivitetsrapport.
8.
Med henblik på at nå til enighed om den holdning, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra l), omfatter gruppen af repræsentanter for staterne udelukkende medlemsstater. I forretningsordenen for gruppen af repræsentanter for staterne præciseres proceduren for at nå til enighed om denne holdning.
9.
Gruppen af repræsentanter for staterne rapporterer, hvor det er relevant, også regelmæssigt til bestyrelsen og fungerer som kontaktpunkt til fællesforetagendet i forhold til følgende:
a)
status for relevante nationale eller regionale forsknings- og innovationsprogrammer og udpegelse af mulige samarbejdsområder, herunder med hensyn til konkrete aktioner, der er iværksat eller planlagt med henblik på udrulning og indførelse af relevante teknologier og innovative løsninger
b)
særlige foranstaltninger truffet på nationalt eller regionalt plan med hensyn til formidlingsarrangementer, målrettede tekniske workshops og kommunikationsaktiviteter
c)
særlige foranstaltninger truffet på nationalt eller regionalt plan med hensyn til udrulningsaktiviteter i forbindelse med hvert enkelt fællesforetagende
d)
nationale eller regionale politikker og initiativer med henblik på at sikre komplementaritet med hensyn til fællesforetagendets strategiske forsknings- og innovationsdagsorden og årlige arbejdsprogrammer.
10.
Ved udgangen af hvert kalenderår forelægger gruppen af repræsentanter for staterne en rapport, der beskriver de nationale eller regionale politikker, der er omfattet af fællesforetagendet, og angiver specifikke former for samarbejde med de aktioner, der finansieres af fællesforetagendet.
11.
Gruppen af repræsentanter for staterne kan på eget initiativ fremsætte synspunkter, henstillinger eller forslag til bestyrelsen eller den administrerende direktør om anliggender af teknisk, ledelsesmæssig og finansiel karakter og om arbejdsprogrammerne og andre dokumenter, navnlig når disse anliggender påvirker nationale eller regionale interesser.
12.
Gruppen af repræsentanter for staterne modtager rettidigt og regelmæssigt relevante oplysninger, herunder en opdeling efter land, bl.a. om ansøgning og deltagelse i indirekte aktioner, som finansieres af fællesforetagendet, om evalueringsresultaterne af de enkelte indkaldelser af forslag og projektgennemførelser, om synergier med andre relevante EU-programmer og andre europæiske partnerskaber, om yderligere aktiviteter, om forpligtede og faktisk ydede finansielle bidrag og bidrag i naturalier og om gennemførelsen af fællesforetagendets budget.
13.
Gruppen af repræsentanter for staterne vedtager sin egen forretningsorden under behørig hensyntagen til artikel 33 og 42.
14.
Et eller flere fællesforetagender kan nedsætte en fælles gruppe af repræsentanter for staterne i overensstemmelse med de relevante bestemmelser fastsat i anden del.
b)
at rådgive om de videnskabelige resultater, der skal beskrives i den årlige aktivitetsrapport
c)
i lyset af fremskridtene med den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden og de individuelle aktioner at forelægge bestyrelsen forslag til korrigerende foranstaltninger eller reorientering, hvor det er nødvendigt
d)
at yde uafhængig rådgivning og udføre videnskabelige analyser vedrørende specifikke spørgsmål efter anmodning fra bestyrelsen, herunder vedrørende udviklingen i tilgrænsende sektorer, eller for at støtte vurderingen af ansøgninger fra potentielle associerede medlemmer og bidragydende partnere
e)
hvor det er anført i anden del, at evaluere resultaterne af teknologi- og innovationsaktioner, der finansieres af fællesforetagendet, og aflægge rapport til bestyrelsen
f)
at deltage i sektorspecifikke integrationsudvalg, der specifikt er oprettet mellem europæiske partnerskaber under Horisont Europa for at muliggøre synergier, hvor det er anført i anden del
g)
at udføre enhver anden opgave som anført i anden del.
8.
Efter hvert møde i det videnskabelige rådgivende organ forelægger dets formand bestyrelsen en rapport om organets og dets medlemmers holdninger til de spørgsmål, der blev drøftet på mødet. Rapporten offentliggøres så vidt muligt på det pågældende fællesforetagendes websted.
9.
Det videnskabelige rådgivende organ kan på eget initiativ rådgive bestyrelsen om at høre det om specifikke spørgsmål, der ikke er omfattet af opgaverne i stk. 7. Rapporten offentliggøres så vidt muligt på det pågældende fællesforetagendes websted.
10.
Det videnskabelige rådgivende organ underrettes om grundene hertil i tilfælde af, at dets rådgivning om arbejdsprogrammet og den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden ikke følges.
7.
Fællesforetagendets ressourcer og dets aktiviteter skal anvendes til at opfylde dets målsætninger og opgaver.
8.
Fællesforetagendet ejer alle aktiver, der skabes af det, eller som det får overført med henblik på opfyldelse af sine målsætninger og opgaver.
9.
Bortset fra når fællesforetagendet afvikles, udbetales eventuelle overskydende indtægter ikke til medlemmerne af det pågældende fællesforetagende, medmindre bestyrelsen træffer anden afgørelse.
e)
fremsætte henstillinger om maksimering af virkningen i overensstemmelse med målsætningerne for den europæiske grønne pagt og den potentielle markedsindførelse af programmets resultater af indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet.
e)
at udvikle demonstrationsprojekter i interesserede medlemsstater
f)
at bidrage til udviklingen af en stærk og globalt konkurrencedygtig europæisk jernbaneindustri
g)
at muliggøre, fremme og udnytte synergier med andre EU-politikker, -programmer, -initiativer, -instrumenter eller -fonde for at maksimere sin virkning og merværdi.
3.
I forbindelse med udførelsen af sine aktiviteter tilstræber fællesforetagendet for Europas jernbaner en geografisk afbalanceret inddragelse af medlemmer og partnere i sine aktiviteter. Det etablerer også de nødvendige internationale forbindelser inden for forskning og innovation i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter.
sikring af, at systemet vedligeholdes, fejlkorrigeres og kan tilpasses over tid, og at der tages hensyn til migrationen fra de nuværende arkitekturer
iv)
sikring af, at de nødvendige grænseflader til andre transportformer og til metro og sporvejs- eller letbanesystemer vurderes og demonstreres, navnlig for gods- og passagerstrømme
b)
at lette de forsknings- og innovationsaktiviteter, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne for fællesforetagendet for Europas jernbaner, herunder forsknings- og innovationsaktiviteter med fokus på jernbaner med lave TRL'er. I denne henseende skal fællesforetagendet for Europas jernbaner:
i)
fastlægge og tilrettelægge de forsknings-, innovations-, demonstrations-, validerings- og undersøgelsesaktiviteter, som skal gennemføres under dets ledelse, samtidig med at fragmentering af sådanne aktiviteter undgås
ii)
udnytte mulighederne for standardisering og modularitet og lette etablering af grænseflader med andre transportformer og systemer
iii)
udvikle demonstrationsprojekter
iv)
udvikle et tæt samarbejde og sikre koordinering med relaterede europæiske, nationale og internationale forsknings- og innovationsaktiviteter i og uden for jernbanesektoren, alt efter behov, navnlig under Horisont Europa, og derved sætte fællesforetagendet for Europas jernbaner i stand til at spille en vigtig rolle inden for jernbanerelateret forskning og innovation og samtidig også drage fordel af videnskabelige og teknologiske fremskridt inden for andre sektorer
v)
gennem samarbejdet omhandlet i nr. iv) sikre, at forskning omsættes til en effektiv udviklingsindsats og udvikling af banebrydende innovationer og i sidste ende til markedsfokuseret innovation gennem demonstration og udrulning
c)
at udføre enhver opgave, som er nødvendig for at opfylde målsætningerne i artikel 4 og 85.
e)
skabelse af synergier med andre aktiviteter under Horisont Europa, herunder andre europæiske partnerskaber, samt med andre EU-finansieringsprogrammer og nationale finansieringsprogrammer.
5.
Ud over hvad der er fastsat i artikel 21, stk. 5, vælger videnskabs- og innovationspanelet sin formand blandt de repræsentanter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra d).
2.
Ud over de målsætninger, der er fastsat i stk. 1, har ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ følgende specifikke målsætninger:
a)
at støtte forskning og udvikling med henblik på at etablere design- og produktionskapacitet i Europa for strategiske anvendelsesområder
b)
at lancere en afbalanceret portefølje af store og små projekter til støtte for hurtig overførsel af teknologier fra forsknings- til industrimiljø
c)
at skabe et dynamisk EU-dækkende økosystem baseret på digitale værdikæder med forenklet adgang for nytilkomne
d)
at støtte forskning og udvikling med henblik på at forbedre komponentteknologier, der garanterer sikkerhed, tillid og energieffektivitet for kritiske infrastrukturer og sektorer i Europa
e)
at fremme mobilisering af nationale ressourcer og sikre koordination af Unionens og nationale forsknings- og innovationsprogrammer inden for elektroniske komponenter og systemer
f)
at skabe sammenhæng mellem den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden under ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ og EU-politikker, således at elektroniske komponenter og systemteknologier bidrager effektivt.
g)
at opbygge avanceret kapacitet til design af integrerede halvlederteknologier
h)
at forbedre eksisterende og udvikle nye avancerede pilotlinjer i hele Unionen for at gøre det muligt at udvikle og udbrede banebrydende halvlederteknologier og næste generation af halvlederteknologier
i)
at opbygge avanceret teknologisk og ingeniørmæssig kapacitet til at fremskynde innovativ udvikling af banebrydende kvantechips og tilknyttede halvlederteknologier
j)
at oprette et netværk af kompetencecentre i hele Unionen ved at forbedre eksisterende eller skabe nye faciliteter.
d)
aktiviteterne udføres fortsat på det tidspunkt, hvor tilskuddet ydes
e)
den deltagende stats bidrag i forbindelse med disse omkostninger tages ikke i betragtning ved beregningen af de deltagende staters stemmerettigheder, jf. artikel 133, stk. 2 og 3, og artikel 136, stk. 1
f)
den deltagende stats bidrag i forbindelse med disse omkostninger overstiger ikke 25 % af det samlede finansielle bidrag fra den pågældende deltagende stat, der er fastsat for aktiviteter, der bidrager til den i artikel 126, stk. 2, litra h), omhandlede målsætning.
5.
De bidrag, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, består af de bidrag, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, herunder mindst 90 % af bidragene som fastsat i artikel 11, stk. 1, litra a).
7.
Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder afholder ordinært møde mindst to gange om året. Det kan afholde ekstraordinære møder på anmodning af Kommissionen eller et flertal af repræsentanterne for de deltagende stater eller på formandens anmodning. Møde i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder indkaldes af formanden, og møderne afholdes almindeligvis på ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ hjemsted.
8.
Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder er beslutningsdygtigt, når Kommissionen og mindst tre af de deltagende staters hoveddelegerede er til stede.
9.
Medmindre repræsentantskabet for de offentlige myndigheder træffer anden afgørelse, deltager den administrerende direktør i møderne i repræsentantskabet, men har ikke stemmeret.
10.
Efter indbydelse fra repræsentantskabet for de offentlige myndigheder kan en medlemsstat eller et associeret land, som ikke er medlem af ►M1 fællesforetagende for mikrochips ◄ , deltage i repræsentantskabets møder som observatør. Observatører modtager alle relevante dokumenter og kan rådgive i forbindelse med enhver af repræsentantskabets afgørelser. Alle sådanne observatører er bundet af de regler om fortrolighed, der gælder for medlemmer af repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.
11.
Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder kan om nødvendigt nedsætte arbejdsgrupper, hvis overordnede koordinering forestås af en eller flere offentlige myndigheder.
12.
Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder vedtager selv sin forretningsorden.
13.
Artikel 11, stk. 8, og artikel 28, stk. 6, finder også tilsvarende anvendelse på repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.
b)
»det digitale europæiske luftrum«: visionen i den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen om at omdanne Europas luftfartsinfrastruktur, så den kan håndtere lufttrafikkens fremtidige vækst og mangfoldighed på en sikker og effektiv måde, samtidig med at miljøpåvirkningen minimeres
c)
»det digitale europæiske luftrums arkitektur«: visionen i den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen om at afhjælpe den nuværende ineffektive luftrumsarkitektur på mellemlang til lang sigt ved at kombinere luftrumskonfiguration og -design med teknologier, der kan afkoble leveringen af tjenester fra lokal infrastruktur og gradvist øge niveauet af samarbejde og automatiseringsstøtte
d)
»SESAR-definitionsfasen«: fasen for fastlæggelse og ajourføring af den langsigtede vision for SESAR-projektet, af det tilhørende driftskoncept, som muliggør forbedringer i alle faser af flyvningen, af de krævede væsentlige operationelle ændringer inden for det europæiske lufttrafikstyringsnet og af de krævede udviklings- og udrulningsprioriteter
e)
»SESAR-udrulningsfasen«: de på hinanden følgende faser af industrialisering og gennemførelse, hvor følgende aktiviteter udføres: standardisering, produktion og certificering af jordbaseret og luftbåret udstyr og luftbårne processer, der er nødvendige for at gennemføre SESAR-løsninger (industrialisering), og indkøb, installation og ibrugtagning af udstyr og systemer baseret på SESAR-løsninger, herunder tilknyttede operationelle procedurer (gennemførelse).
b)
at fremskynde udviklingen af energieffektive netteknologier med henblik på at reducere energi- og ressourceforbruget i hele den digitale infrastruktur betydeligt senest i 2030 og reducere energiforbruget i centrale vertikale industrier, der støttes af intelligente net og tjenesteteknologier
c)
at fremskynde udviklingen og den brede udrulning af 5G-infrastruktur senest i 2025 og senere 6G-infrastruktur i Europa ved navnlig at fremme koordinering og strategisk støtte til udrulningen af 5G til opkoblet og automatiseret mobilitet langs grænseoverskridende korridorer ved at anvende CEF2 Digital-programmet og ved at fremme udrulning under CEF2, DEP og InvestEU
d)
at fremme en bæredygtig og mangfoldig forsynings- og værdikæde i overensstemmelse med 5G-cybersikkerhedsværktøjskassen
e)
at styrke EU-industriens positionering i den globale værdikæde for intelligente net og tjenester ved at skabe en kritisk masse af offentlige og private aktører, navnlig ved at øge bidraget fra aktører inden for software og tingenes internet, udnytte nationale initiativer og støtte fremkomsten af nye aktører
f)
at støtte tilpasningen til etiske og sikkerhedsmæssige krav, inddrage dem i de strategiske forsknings- og innovationsdagsordener levere input til Unionens lovgivningsproces, alt efter hvad der er relevant.
e)
graden af overtegning, navnlig antallet af forslag, og pr. indkaldelse af forslag, gennemsnitligt evalueringsresultat og andelen af forslag over og under kvalitetstærsklerne
f)
oplysninger om kvantitative og kvalitative løftestangseffekter, herunder om forpligtede og faktisk ydede finansielle bidrag og bidrag i naturalier, synlighed og positionering i den internationale kontekst samt privatsektorinvesteringers indvirkning på forsknings- og innovationsrelaterede risici
g)
oplysninger om foranstaltninger til at tiltrække nytilkomne, navnlig SMV'er, videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsorganisationer, og til at udvide samarbejdsnetværk.
3.
Evalueringer af fællesforetagendernes drift gennemføres i rette tid til, at resultaterne kan indgå i den samlede midtvejsevaluering og den endelig evaluering af Horisont Europa og de tilknyttede beslutningsprocesser vedrørende Horisont Europa, dets efterfølger og andre initiativer af relevans for forskning og innovation, jf. Horisont Europa-forordningens artikel 52.
4.
Kommissionen gennemfører en midtvejsevaluering og en endelig evaluering af hvert fællesforetagende, som indgår i evalueringerne af Horisont Europa, jf. Horisont Europa-forordningens artikel 52. Det skal i evalueringerne undersøges, hvordan hvert fællesforetagende opfylder sin mission og sine målsætninger, og de skal omfatte alle fællesforetagendets aktiviteter og evaluere det pågældende fællesforetagendes europæiske merværdi, virkning, effektivitet, herunder dets åbenhed og gennemsigtighed, relevansen af de aktiviteter, der forfølges, og deres sammenhæng med relevante regionale og nationale politikker samt EU-politikker, herunder synergier med andre dele af Horisont Europa, såsom missioner, klynger eller tematiske eller specifikke programmer. Evalueringerne skal tage hensyn til interessenternes synspunkter på både europæisk og nationalt plan og, hvor det er relevant, også omfatte en vurdering af den langsigtede videnskabelige, økonomiske og teknologiske effekt af de fællesforetagender, der er omhandlet i artikel 174, stk. 3-9. Evalueringerne skal, hvor det er relevant, også omfatte en vurdering af den mest effektive politiske interventionsmetode for eventuelle fremtidige aktioner samt relevansen af og sammenhængen i en eventuel forlængelse af hvert fællesforetagende i betragtning af de overordnede politiske prioriteter og ordningerne for forsknings- og innovationsstøtte, herunder dets positionering i forhold til andre initiativer, der støttes under rammeprogrammet, navnlig europæiske partnerskaber eller missioner. Evalueringerne skal også tage behørigt hensyn til den udfasningsplan, der vedtages af bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra a1).
5.
På grundlag af konklusionerne af en foreløbig evaluering, jf. denne artikels stk. 2, kan Kommissionen handle i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, eller træffe enhver anden hensigtsmæssig foranstaltning.
6.
Kommissionen kan foretage yderligere evalueringer af strategisk relevante temaer eller emner med bistand fra eksterne uafhængige eksperter, der er udvalgt på baggrund af en gennemsigtig proces, med henblik på at undersøge de fremskridt, et fællesforetagende har gjort, i forhold til målsætningerne, identificere de faktorer, som bidrager til gennemførelsen af aktiviteterne, og identificere bedste praksis. På baggrund af disse yderligere evalueringer overvejer Kommissionen fuldt ud de administrative konsekvenser for fællesforetagendet.
7.
Fællesforetagenderne gennemfører periodiske revisioner af deres aktiviteter som grundlag for midtvejsevalueringen og den endelig evaluering som led i evalueringerne af Horisont Europa, jf. Horisont Europa-forordningens artikel 52.
8.
Periodiske revisioner og evalueringer tages i betragtning ved afvikling eller udfasning af et fællesforetagende, jf. denne forordnings artikel 45, i overensstemmelse med bilag III til Horisont Europa-forordningen. Senest seks måneder efter afviklingen af et fællesforetagende, dog senest fire år efter indledningen af afviklingsproceduren, jf. nærværende forordnings artikel 45, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af det pågældende fællesforetagende svarende til den endelige evaluering af Horisont Europa.
9.
Kommissionen offentliggør og fremlægger resultaterne af evalueringerne af fællesforetagenderne, hvilket omfatter evalueringens konklusioner og Kommissionens bemærkninger, for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget som led i evalueringerne af Horisont Europa, jf. Horisont Europa-forordningens artikel 52.
10.
Nærværende forordning påvirker ikke rettigheder og forpligtelser for personale, der er ansat i henhold til de forordninger, der er omhandlet i stk. 1.
11.
De administrerende direktører, der er udpeget i henhold til de forordninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tildeles for den resterende del af deres tjenesteperiode den administrerende direktørs funktioner som fastsat i nærværende forordning med virkning fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden. De øvrige betingelser i den administrerende direktørs kontrakt forbliver uændrede.
12.
På sit første møde vedtager bestyrelsen for hvert fællesforetagende en liste over de afgørelser vedtaget af bestyrelsen for det tidligere fællesforetagende, jf. stk. 3-9, som fortsat skal gælde for det pågældende fællesforetagende, der oprettes ved denne forordning.
13.
De foreløbige evalueringer, der er omhandlet i artikel 171, stk. 2, skal omfatte en endelig evaluering af de tidligere fællesforetagender, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3-9.
14.
Eventuelle uudnyttede bevillinger i henhold til de forordninger, der er omhandlet i stk. 1, overføres til det tilsvarende fællesforetagende, der oprettes ved nærværende forordning. Eventuelle uudnyttede, således overførte aktionsbevillinger anvendes først til at yde finansiel støtte til indirekte aktioner, der er iværksat under Horisont 2020. Resterende aktionsbevillinger kan anvendes til indirekte aktioner, der iværksættes i henhold til nærværende forordning. Når sådanne aktionsbevillinger anvendes til indirekte aktioner, der iværksættes i henhold til nærværende forordning, modregnes de i det finansielle bidrag, som Unionen skal yde til det pågældende fællesforetagende i henhold til nærværende forordning.
Honeywell International s.r.o., registreret i henhold til tjekkisk ret (registreringsnummer: 27617793), med hjemsted på adressen V Parku 2325/18, 148 00 Praha 4 — Chodov, Prag, Den Tjekkiske Republik
Industria de Turbo Propulsores S.A.U., registreret i henhold til spansk ret (registreringsnummer: BI5062), med hjemsted på adressen Parque Tecnológico, Edificio 300, 48170 Zamudio, Spanien
Leonardo SpA, registreret i henhold til italiensk ret (registreringsnummer: 7031), med hjemsted på adressen Piazza Monte Grappa 4, 00195 Rom, Italien
Liebherr-Aerospace & Transportation SAS, registreret i henhold til fransk ret (registreringsnummer: 552016834), med hjemsted på adressen 408 avenue des Etats-Unis, 31016 Toulouse Cedex 2, Frankrig
Lufthansa Technik AG, registreret i henhold til tysk ret (registreringsnummer: HRB 56865), med hjemsted på adressen Weg beim Jäger 193, 22335 Hamborg, Tyskland
Łukasiewicz Research Network — Institute of Aviation, registreret i henhold til polsk ret (registreringsnummer: 387193275), med hjemsted på adressen Al. Krakowska 110/114, 02-256 Warszawa, Polen
MTU Aero Engines AG, registreret i henhold til tysk ret (registreringsnummer: HRB 157206), med hjemsted på adressen Dachauer Str. 665, 80995 München, Tyskland
National Institute for Aerospace Research (INCAS), registreret i henhold til rumænsk ret (registreringsnummer: J40649215071991), med hjemsted på adressen B-dul Iuliu Maniu 220, sect 6, 061126 Bukarest, Rumænien
Office National d'Etudes et de Recherches Aérospatiales (ONERA), registreret i henhold til fransk ret (registreringsnummer: 775722879), med hjemsted på adressen BP 80100 – 91123 Palaiseau, Frankrig
Piaggio Aero Industries, registreret i henhold til italiensk ret (registreringsnummer: 903062), med hjemsted på adressen Viale Generale Disegna, 1, 17038 Villanova d'Albenga, Savona, Italien
Pipistrel Vertical Solutions d.o.o., registreret i henhold til slovensk ret (registreringsnummer: 7254466000), med hjemsted på adressen Vipavska cesta 2, SI-5270 Ajdovščina, Slovenien
Rolls-Royce Deutschland Ltd & Co KG, registreret i henhold til tysk ret (registreringsnummer: HRA 2731P), med hjemsted på adressen Eschenweg 11, Dahlewitz, 15827 Blankenfelde-Mahlow, Tyskland
Safran, registreret i henhold til fransk ret (registreringsnummer: 562 082 909), med hjemsted på adressen 2, Bvd. du General Martial-Valin, 75015 Paris, Frankrig
Stichting Nationaal Lucht- en Ruimtevaartlaboratorium, registreret i henhold til nederlandsk ret (registreringsnummer: 41150373), med hjemsted på adressen Anthony Fokkerweg 2, 1059 CM Amsterdam, Nederlandene
Thales AVS France SAS, registreret i henhold til fransk ret (registreringsnummer: 612039495), med hjemsted på adressen 75-77 Avenue Marcel Dassault, 33700 Mérignac, Frankrig
United Technologies Research Centre Ireland, Ltd, registreret i henhold til irsk ret (registreringsnummer: 472601), med hjemsted på adressen Fourth Floor, Penrose Business Centre, Penrose Wharf, Cork T23 XN53, Irland
University of Patras, registreret i henhold til græsk ret (momsregistreringsnummer: EL998219694), med hjemsted på adressen University Campus, 26504 Rio Achaia, Grækenland.
BILAG II
Stiftende medlemmer af fællesforetagendet for Europas jernbaner
Administrador de Infraestructuras Ferroviarias (ADIF), Entidad Pública Empresarial, offentligt selskab registreret i henhold til spansk ret (registreringsnummer: Q2801660H), med hjemsted på adressen Calle Sor Ángela de la Cruz 3, 28020 Madrid, Spanien
Alstom Transport SA, registreret i henhold til fransk ret (registreringsnummer: 389 191 982), med hjemsted på adressen 48, rue Albert Dhalenne, 93482 Saint-Ouen, Frankrig
ANGELRAIL consortium led by MER MEC S.p.A., registreret i henhold til italiensk ret (registreringsnummer: 05033050963), med hjemsted på adressen Monopoli (BA) 70043, Via Oberdan 70, Italien
AŽD Praha s.r.o., registreret i henhold til tjekkisk ret (registreringsnummer: 48029483), med hjemsted på adressen Žirovnická 3146/2, Záběhlice, 106 00, Praha 10, Den Tjekkiske Republik
Construcciones y Auxiliar de Ferrocarriles, S.A. (CAF), registreret i henhold til spansk ret (registreringsnummer: bind 983, folio 144, blad SS-329, indførsel 239a), med hjemsted på adressen calle José Miguel Iturrioz 26, 20200, Beasain (Gipuzkoa), Spanien
Asociación Centro Tecnológico CEIT, registreret i henhold til spansk ret (registreringsnummer: 28/1986, registret over sammenslutninger hos regeringen for den autonome region Baskerlandet), med hjemsted på adressen Paseo Manuel Lardizabal no 15. Donostia-San Sebastián, Spanien
České dráhy, a.s., registreret i henhold til tjekkisk ret (registreringsnummer: 70994226, i handelsregistret ført af byretten i Prag, afdeling B, indførsel 8039), med hjemsted på adressen Prague 1, Nábřeží L. Svobody 1222, postnummer 110 15, Den Tjekkiske Republik
Deutsche Bahn AG, Tyskland
Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt e.V. (DLR), registreret i henhold til tysk ret (registreringsnummer: VR 2780 ved Amtsgericht Bonn), med hjemsted på adressen Linder Höhe, 51147 Köln, Tyskland
European Smart Green Rail Joint Venture (eSGR JV), repræsenteret ved Centro de Estudios de Materiales y Control de Obra S.A (CEMOSA), registreret i henhold til spansk ret (registreringsnummer: A-29021334), med hjemsted på adressen Benaque 9, 29004 Málaga, Spanien
Faiveley Transport SAS, registreret i henhold til fransk ret (registreringsnummer: 323 288 563 RCS Nanterre), med hjemsted på adressen 3, rue du 19 mars 1962, 92230 Gennevilliers, Frankrig
Ferrovie dello Stato Italiane S.p.A. (FSI), registreret i henhold til italiensk ret (registreringsnummer: R.E.A. 962805), med hjemsted på adressen piazza della Croce Rossa 1 – 00161 Rom, Italien
Hitachi Rail STS S.p.A., registreret i henhold til italiensk ret (registreringsnummer: GE421689), med hjemsted i Genova, Italien
INDRA SISTEMAS S.A & PATENTES TALGO S.L.U.
INDRA SISTEMAS S.A., registreret i henhold til spansk ret (registreringsnummer: A-28599033), med hjemsted på adressen Avenida de Bruselas 35, 28108 Alcobendas, Madrid, Spanien
PATENTES TALGO S.L.U., registreret i henhold til spansk ret (registreringsnummer: B-84528553), med hjemsted på adressen Paseo del tren Talgo, no 2, 28290 Las Rozas de Madrid, Madrid, Spanien.
Jernbanedirektoratet (Norwegian Rail Directorate), Oslo, Norge
Knorr-Bremse Systeme für Schienenfahrzeuge GmbH, registreret i henhold til tysk ret (registreringsnummer: HRB91181), med hjemsted på adressen Moosacher Str. 80, 80809 München, Tyskland
Österreichische Bundesbahnen-Holding Aktiengesellschaft (ÖBB-Holding AG), registreret i henhold til østrigsk ret (registreringsnummer: FN 247642f), med hjemsted på adressen Am Hauptbahnhof 2, 1100 Wien, Østrig
Polskie Koleje Państwowe Spółka Akcyjna (PKP), registreret i henhold til polsk ret (registreringsnummer: 0000019193), med hjemsted på adressen Al. Jerozolimskie 142A, 02-305 Warszawa, Polen
ProRail B.V. & NS Groep N.V.
ProRail B.V., registreret i henhold til nederlandsk ret (registreringsnummer: 30124359), med hjemsted i Utrecht (PIC-nr.: 998208668), Nederlandene
NS Groep N.V., registreret i henhold til nederlandsk ret (registreringsnummer: 30124358), med hjemsted i Utrecht (PIC-nr.: 892354217), Nederlandene
Siemens Mobility GmbH, registreret i henhold til tysk ret (registreringsnummer: HRB 237219), med hjemsted på adressen Otto-Hahn-Ring 6, München, Tyskland
Société nationale SNCF, société anonyme, registreret i henhold til fransk ret (registreringsnummer: 552 049 447), med hjemsted på adressen 2 Place aux Étoiles, 93200 Saint-Denis, Frankrig
Strukton Rail Nederland B.V., registreret i henhold til nederlandsk ret (registreringsnummer: 30139439, handelskammeret i Utrecht), Nederlandene
THALES SIX GTS France SAS, registreret i henhold til fransk ret (registreringsnummer: 383 470 937), med hjemsted på adressen 4 Avenue des Louvresses – 92230 Gennevilliers, Frankrig
Trafikverket, offentligretligt organ registreret i henhold til svensk ret (registreringsnummer: 202100-6297), med hjemsted på adressen 781 89 Borlänge, Sverige
voestalpine Railway Systems GmbH, registreret i henhold til østrigsk ret (registreringsnummer: FN 126714w), med hjemsted på adressen Kerpelystrasse 199, 8700 Leoben, Østrig.
BILAG III
Stiftende medlemmer af fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3
Aeroporti di Roma SpA, et selskab stiftet i henhold til italiensk ret, underlagt Atlantia SpA's ledelse og koordinering, med hjemsted på adressen Via Pier Paolo Racchetti 1, Fiumicino (Rom), Italien, skattenummer og forretnings- og handelsregisternummer i Rom nr. 13032990155
AENA Sociedad Mercantil Estatal, Sociedad Anónima (AENA S.M.E.S.A): registreret i henhold til spansk ret (officiel registrering med C.I.F-skatteidentifikationscertifikat: A-86212420), med registreret adresse på Calle Peonías 12, 28042, Madrid, Spanien, tlf. +34 913 211 000
AEROPORTS DE PARIS, Société Anonyme, registreret i henhold til fransk ret (officielt registreringsnummer: RCS Bobigny B 552 016 628), med hjemsted på adressen 1 rue de France, 93290 Tremblay-en-France, Frankrig
Société Air France SA, registreret i henhold til fransk ret, 420 495 178 RCS Bobigny, 45 rue de Paris, 95747 Roissy-CDG, Frankrig, FR 61 420 495 178
Air Navigation Services of the Czech Republic (ANS CR), statslig virksomhed, oprettet i henhold til Den Tjekkiske Republiks ret, med hjemsted på adressen Navigační 787, 252 61 Jeneč, Den Tjekkiske Republik, registreringsnummer: 497 10 371, momsregistreringsnummer: CZ699004742, registreret i handelsregistret, der forvaltes af byretten i Prag, under afdeling A, indførsel 10771
Airbus SAS, registreret i henhold til fransk ret (registreringsnummer: 383 474 814 R.C.S. Toulouse), med hjemsted på adressen 2 Rond Point Émile Dewoitine, 31700 Blagnac, Frankrig
Airtel ATN Limited, registreret i henhold til irsk ret (registreringsnummer: 287698), med hjemsted på adressen 2 Harbour Square, Crofton Road, Dun Laoghaire, County Dublin, A96 D6RO, Irland
Alliance for New Mobility Europe (AME), nonprofitorganisation (»Association sans but lucratif/Vereniging zonder winstoogmerk«), registreret i henhold til belgisk ret, registreringsnummer 0774.408.606, med hjemsted på adressen 227, rue de la Loi, 1000 Bruxelles, Belgien
Athens International Airport S.A, registreret i henhold til græsk ret (officiel registrering: General Electronic Commercial Registry under G.E.MI.-nummer 2229601000), med hjemsted på adressen Spata Attica, Grækenland, postnummer 19019
Austro Control Österreichische Gesellschaft für Zivilluftfahrt mit beschränkter Haftung, et selskab med begrænset ansvar, registreret i henhold til østrigsk ret (registreringsnummer: 71000m), med hjemsted på adressen Wagramer Strasse 19, A-1220 Wien, Østrig
Brussels Airport Company NV/SA, et selskab med begrænset ansvar, er stiftet og drevet i henhold til belgisk ret, registreret hos Crossroads Bank of Enterprises med nummer 0890.082.292, med hjemsted på adressen Auguste Reyerslaan 80, 1030 Bruxelles, Belgien
Boeing Aerospace Spain, SL, registreret i henhold til spansk ret (momsregistreringsnummer: B-83053835), med hjemsted på adressen Avenida Sur del Aeropuerto de Barajas 38, Madrid, 28042, Spanien
State enterprise »Air traffic services authority« (BULATSA), statslig virksomhed, registreret i henhold til bulgarsk ret (registreringsnummer: 000697179), med hjemsted på adressen Brussels blvd 1, 1540 Sofia, Bulgarien
Centro Italiano Ricerche Aerospaziali C.I.R.A. SCpA, registreret i henhold til italiensk ret (registreringsnummer: CE-128446), med hjemsted på adressen Via Maiorise snc – 81043 Capua (CE) — Italien
Croatia Control Ltd, (CCL), registreret i henhold til kroatisk ret (registreringsnummer: 080328617), med hjemsted på adressen Rudolfa Fizira 2, Velika Gorica, Kroatien
Deutsche Lufthansa AG; registreret i henhold til tysk ret, byretten i Köln, HRB 2168, Venloer Str. 151-153, D-50672 Köln, Tyskland, DE 122 652 565
Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt e.V. (DLR), registreret i henhold til tysk ret (registreringsnummer: VR 2780 ved Amtsgericht Bonn), med hjemsted på adressen Linder Höhe, 51147 Köln, Tyskland
DFS Deutsche Flugsicherung GmbH, registreret som privatretligt selskab (registreringsnummer: HRB 34977), med hjemsted i Langen (Hessen), Tyskland
Den franske stat — Ministère de la Transition écologique, Direction générale de l'aviation civile (DGAC), Direction des services de la navigation aérienne (DSNA), registreret i henhold til fransk ret (registreringsnummer: SIREN 120 064 019 00074), med hjemsted på adressen 50 Rue Henry Farman 75 720 Paris Cedex 15, Frankrig
Drone Alliance Europe, nonprofitorganisation (»Association sans but lucratif/Vereniging zonder winstoogmerk«), registreret i henhold til belgisk ret, (registreringsnummer 0693.860.794), med hjemsted på adressen rue Breydel 34 – 36, 1040 Bruxelles, Belgien
Droniq GmbH, registreret i henhold til tysk ret, Ginnheimer Stadtweg 88, 60431 Frankfurt, Tyskland, Amtsgericht Frankfurt am Main, HRB 115576, DE324815501
easyJet Europe Airline GmbH, registreret i henhold til østrigsk ret (registreringsnummer: FN 452433 v), med hjemsted på adressen Wagramer Strasse 19, IZD Tower, 11. Stock, 1220 Wien, Østrig
Ecole Nationale de l'Aviation Civile (ENAC), registreret i henhold til fransk ret (registreringsnummer: 193 112 562 00015), med hjemsted på adressen 7 avenue Edouard Belin, CS 54005 – 31055 TOULOUSE cedex 4, Frankrig
ENTIDAD PUBLICA EMPRESARIAL ENAIRE, en offentlig virksomhed registreret i henhold til lov 4/1990 af 29. juni og lov 18/2014 af 15. oktober, momsregistreringsnummer: Q2822001J, med hjemsted på adressen Parque Empresarial las Mercedes. Edificio no2 Avda. de Aragón, 330, 28022 Madrid, Spanien
ENAV S.p.A., et aktieselskab registreret i henhold til italiensk ret (registreringsnummer: R.E.A. 965162), med hjemsted på adressen Via Salaria, 716 – 00138, Rom, Italien
Flughafen München GmbH, registreret i henhold til tysk ret (registreringsnummer: HRB 5448, byretten i München), med hjemsted på adressen Nordallee 25, 85356 München lufthavn, Tyskland
Frequentis AG, registreret i henhold til østrigsk ret (registreringsnummer: FN 72115 b), med hjemsted på adressen Innovationsstraße 1, 1100 Wien, Østrig
Honeywell International s.r.o., registreret i henhold til tjekkisk ret (registreringsnummer: 276 17 793), med hjemsted på adressen V Parku 2325/16, 148 00 Prag 4, Den Tjekkiske Republik
HungaroControl Den ungarske luftfartstjeneste, anpartsselskab, registreret i henhold til ungarsk ret (registreringsnummer: 01-10-045570), med hjemsted på adressen Igló utca 33-35, 1185 Budapest, Ungarn
Indra Sistemas, S.A., registreret i henhold til spansk ret, skatteregistreringsnummer: A-28599033, i handelsregistret i Madrid, virksomhedsfortegnelsens almene del, bind 5465, afdeling 3, 4554, folio 80, blad 43677, første indførsel, med hjemsted på Avenida de Bruselas 35, 28108 Alcobendas — Madrid
Irish Aviation Authority (IAA), registreret i henhold til irsk ret (registreringsnummer: 211082), med hjemsted på adressen The Times Building, 11-12 D'Olier Street, Dublin 2, Irland
Københavns Lufthavne A/S, registreret i henhold til dansk ret (CVR-nummer: 14707204), med hjemsted på adressen Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup
L'OFFICE NATIONAL D'ÉTUDES ET DE RECHERCHES AÉROSPATIALES (ONERA), et fransk agentur (Établissement public à caractère industriel et commercial), registreret i henhold til fransk ret ved handels- og selskabsregistret i Évry (registreringsnummer: 775 722 879), med hjemsted på adressen: BP 80100 — FR-91123 Palaiseau Cedex — Frankrig
Leonardo Società per azioni; forkortet navn: Leonardo S.p.A. — registreret i henhold til italiensk ret (registreringsnummer: 00401990585), med hjemsted på adressen Piazza Monte Grappa 4, 00195 Rom, Italien
Letiště Praha, a. s. (»lufthavnen i Prag«), et aktieselskab registreret i henhold til Den Tjekkiske Republiks ret, (registreringsnummer: 28244532), med hjemsted på adressen K Letišti 6/1019, Prag 6, Den Tjekkiske Republik
Luftfartsverket (LFV), registreret i henhold til svensk ret (registreringsnummer: 202195-0795), med hjemsted på adressen Hospitalsgatan 30, S-601 79 Norrköping — Sverige
Luchtverkeersleiding Nederland (LVNL), et offentligt organ oprettet i henhold til Nederlandenes luftfartslov, registreret i henhold til nederlandsk ret (registreringsnummer: 34367959), med hjemsted på adressen Stationsplein ZuidWest 1001, 1117 CV Schiphol, Nederlandene
NAVEGAÇÃO AÉREA DE PORTUGAL — NAV Portugal E.P.E, registreret i henhold til portugisisk ret (registreringsnummer: 504448064), med hjemsted på adressen Rua D, Edifício 121, Aeroporto de Lisboa, 1700-008 Lissabon, Portugal
NAVIAIR, registreret i henhold til dansk ret, herunder lov om Naviair af 26. maj 2010 (registreringsnummer: 26059763), med hjemsted på adressen Naviair Allé 1, 2770 Kastrup, Danmark
Stichting Koninklijk Nederlands Lucht- en Ruimtevaartcentrum (NLR), en sammenslutning i henhold til nederlandsk ret med handelskammerets registreringsnummer: 41150373, med hjemsted i Amsterdam, Nederlandene, på adressen Anthony Fokkerweg 2, 1059 CM Amsterdam, Nederlandene
Pipistrel Vertical Solutions d.o.o., registreret i henhold til slovensk ret (registreringsnummer: 7254466000), med hjemsted i Ajdovščina, Slovenien
Polish Air Navigation Services Agency PANSA, statslig juridisk enhed, der er oprettet og drives i henhold til lov af 8. december 2006 om Polens agentur for luftfartstjenester, registreringsnummer i det nationale virksomhedsregister: 140886771, skatteregistreringsnummer: 5222838321, med hjemsted på adressen Wieżowa 8 street, 02-147 Warszawa, Polen
Régie autonome »Romanian Air Traffic Services Administration« — ROMATSA, statslig juridisk enhed registreret under det rumænske handelsregisters kontor med nr. J40/1012/1991, skattenummer RO1589932, med hjemsted på adressen 10, Ion Ionescu de la Brad Blvd., 013813, Bukarest, Rumænien
Ryanair Holdings plc, registreret i henhold til irsk ret, Ryanair Dublin Office, Airside Business Park, Swords, County Dublin, Irland, selskabsnr. 249885
Saab AB (publ), registreret i henhold til svensk ret (registreringsnummer: 556036-0793), med hjemsted på adressen 581 88 Linköping, Sverige
SAFRAN, registreret i henhold til fransk ret (registreringsnummer: 562 082 909 R.C.S. Paris), med hjemsted i Paris, Frankrig
SINTEF AS, en nonprofitorganisation for forskning og teknologi, registreret i henhold til norsk ret (registreringsnummer: 919 303 808), med hjemsted på adressen Strindvegen 4, 7034 Trondheim, Norge
SCHIPHOL NEDERLAND BV, registreret i henhold til nederlandsk ret (registreringsnummer i handelskammeret: 34166584), med hjemsted på adressen SHG, Evert van de Beekstraat 202, 1118 CP Schiphol, Nederlandene
Societa per Azioni Esercizi Aeroportuali (S.E.A), officielt registreringsnummer: 00826040156, med hjemsted på adressen Aeroporto Milano Linate, Segrate, 20090, Italien, momsregistreringsnummer: 00826040156
SWEDAVIA AB, et aktieselskab, registreret i henhold til svensk ret den 14. december 2009 med officielt registreringsnummer 556797-0818, med hjemsted i Sigtuna på adressen 190 45 Stockholm-Arlanda
THALES AVS SAS FRANCE, Société simplifiée par actions, registreret i henhold til Frankrigs lov om THALES AVS (registreringsnummer RCS Bordeaux 612 039 495), med hjemsted på adressen 73-75 Avenue Marcel Dassault 33700 Mérignac, Frankrig
THALES LAS FRANCE SAS, registreret i henhold til fransk ret (registreringsnummer: 319 159 877), med hjemsted på adressen 2, Avenue Gay Lussac, 78990 Elancourt, Frankrig
United Technologies Research Centre Ireland Limited, registreret i henhold til irsk ret (registreringsnummer: 472601), med hjemsted på adressen Penrose Business Centre, Penrose Wharf, Cork, Irland
Volocopter GmbH, registreret i henhold til tysk ret (registreringsnummer: HRB 702987), med hjemsted på adressen Zeiloch 20, 76646 Bruchsal, Tyskland
VTT Technical Research Centre of Finland Ltd, registreret i henhold til finsk ret (registreringsnummer: 2647375-4), med hjemsted i Espoo, Finland, og registreret adresse på P.O. Box 1000, FI-02044 VTT, Finland.
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1781 af 13. september 2023 om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere og om ændring af forordning (EU) 2021/694 (mikrochipforordningen) (EUT L 229 af 18.9.2023, s. 1).
() EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.
() Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).
() Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
() Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
() Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
() EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).
() Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 409/2013 af 3. maj 2013 om definition af fælles projekter, etablering af en ledelsesordning og afdækning af incitamenter til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen (EUT L 123 af 4.5.2013, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
