Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1745 om supplerende regler til og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU for så vidt angår ladestandere til motorkøretøjer i klasse L, elforsyning fra land til fartøjer, brint- og naturgasforsyning)
Følgende tekniske specifikationer finder anvendelse for ladestandere til motorkøretøjer i klasse L som omhandlet i punkt 1.5 i bilag II til direktiv 2014/94/EU:
(1) Offentligt tilgængelige vekselstrømsladestandere med en kapacitet på op til 3,7 kilovoltampere (kVA), der er reserveret til eldrevne køretøjer i klasse L, bør af interoperabilitetshensyn være udstyret med mindst én af følgende:
(a) Type 3A-stikkontakter og ladestik, jf. standard EN 62196-2, (til type 3-opladning)
(b) Stikkontakter i overensstemmelse med IEC 60884-1 (til type 1- og 2-opladning).
(2) Offentligt tilgængelige vekselstrømsladestandere med en kapacitet på over 3,7 kVA, der er reserveret til eldrevne køretøjer i klasse L, bør af interoperabilitetshensyn være udstyret mindst type 2-stikkontakter eller ladestik som beskrevet i standard EN 62196-2.
Følgende tekniske specifikation finder anvendelse for elforsyning fra land til fartøjer til transport ad indre vandveje som omhandlet i punkt 1.8 i bilag II til direktiv 2014/94/EU:
Elforsyningen fra land til fartøjer til transport ad indre vandveje skal overholde standarden EN 15869-2 eller standarden EN 16840 alt efter energibehovet.
Følgende tekniske specifikationer finder anvendelse for CNG-tankstationer som omhandlet i punkt 3.4 i bilag II til direktiv 2014/94/EU:
Brændstoftrykket (driftstrykket) skal være 20,0 MPa (200 bar) ved 15 °C. Et maksimaltryk på brændstofsystemet på 26,0 MPa med »temperaturkompensation«, jf. standard EN ISO 16923, »Naturgastankstationer — CNG-stationer til brændstofkøretøjer«, tillades.
Følgende tekniske specifikationer finder anvendelse for LNG-tankstationer til motorkøretøjer som omhandlet i punkt 3.2 i bilag II til direktiv 2014/94/EU:
Trykket på brændstofsystemet skal være lavere end det maksimalt tilladte driftstryk i køretøjets brændstoftank som omhandlet i EN ISO 16924, »Naturgasbrændstoftankstationer — LNG-tankstationer til køretøjer«.
Tilslutningens profil skal være i overensstemmelse med standarden EN ISO 12617 »Vejkøretøjer — Påfyldningstilslutning til flydende naturgas (LNG) — 3,1 MPa-tilslutning«.
Følgende tekniske specifikationer finder anvendelse for bunkerpladser til fartøjer til transport ad indre vandveje eller søgående skibe som omhandlet i punkt 3.1 i bilag II til direktiv 2014/94/EU:
For søgående skibe, som ikke er omfattet af den internationale kode for bygning og udrustning af skibe til transport af flydende gas i bulk (ICG-koden), skal LNG-bunkerpladser opfylde standarden EN ISO 20519.
For fartøjer til transport ad indre vandveje skal LNG-bunkerpladser opfylde standarden EN ISO 20519 (del 5.3 til 5.7) udelukkende af hensyn til interoperabiliteten.
I bilag II til direktiv 2014/94/EU foretages følgende ændringer:
(1) Punkt 2.1 affattes således:
»2.1.Udendørs brinttankstationer til optankning med gasformig brint til brug som brændstof i motorkøretøjer skal opfylde de interoperabilitetskrav, der beskrives i standard EN 17127 »Udendørs brinttankstationer til optankning med gasformig brint inklusive protokoller om optankning«.«
(2) Punkt 2.2 affattes således:
»2.2.Kvalitetsegenskaberne for brint, der tankes på brinttankstationer til motorkøretøjer, skal opfylde de krav, der beskrives i standard EN 17124 »Brintbrændstof — Produktspecifikation og kvalitetssikring — PEM-brændselsceller til vejkøretøjer«; standarden indeholder også en beskrivelse af metoder, hvormed det sikres, at kravene til brintkvaliteten er opfyldt.«
(3) Punkt 2.3 affattes således:
»2.3.Brændstofalgoritmen skal opfylde kravene i standard EN 17127 »Udendørs brinttankstationer til optankning med gasformig brint inklusive protokoller om optankning«.«
(4) Punkt 2.4 affattes således:
»2.4. Når processen med hensyn til certificering af standard EN ISO 17268-tilslutninger er afsluttet, skal tilslutningsanordninger til optankning af motorkøretøjer med gasformigt brint opfylde standarden EN ISO 17268 »Tilslutningsanordninger på motorkøretøjer til påfyldning af gasformigt brint«.«
(5) Punkt 3.3 affattes således:
»3.3.Tilslutningens profil skal opfylde kravene i standard EN ISO 14469 »Vejkøretøjer — Påfyldningstilslutning til komprimeret naturgas (CNG)«.«
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 12. november 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. august 2019.
EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af og ().
M/533 Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 1330 af 12. marts 2015 om en standardiseringsanmodning til de europæiske standardiseringsorganisationer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 med henblik på at udarbejde udkast til europæiske standarder for infrastruktur til alternative brændstoffer.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/674 af 17. november 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU for så vidt angår ladestandere til motorkøretøjer i klasse L, elforsyning fra land til fartøjer til transport ad indre vandveje og LNG-tankstationer til søtransport og om ændring af direktivet for så vidt angår tilslutningsanordninger til motorkøretøjer til tankning af gasformigt brint (EUT L 114 af 4.5.2018, s. 1).