Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF (EØS-relevant tekst))
Med henblik på at bidrage til at opfylde Unionens mål om at reducere sine drivhusgasemissioner med 30 % i forhold til niveauet i 2005 i 2030 i de sektorer, der er omfattet af , og til at opfylde målsætningerne i Parisaftalen, samt til at sikre et velfungerende indre marked, fastsætter denne forordning præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner, således at de specifikke CO2-emissioner fra Unionens bilpark af nye tunge køretøjer reduceres i forhold til CO2-referenceemissionerne på følgende måde:
a) for indberetningsperioderne for år 2025 og frem med 15 %
b) for indberetningsperioderne for år 2030 og frem med 30 %, medmindre andet besluttes på baggrund af den revision, der er omhandlet i artikel 15.
CO2-referenceemissionerne fastsættes på baggrund af overvågningsdata indberettet i henhold til forordning (EU) 2018/956 for perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020, (»referenceperioden«), undtaget specialkøretøjer, og beregnes i overensstemmelse med bilag I, punkt 3, til nærværende forordning.
1. Denne forordning finder anvendelse på nye tunge køretøjer i klasse N2 og N3 med følgende egenskaber:
a) lastbiler med en 4×2 akselkonfiguration og en teknisk tilladt totalvægt på over 16 ton
b) lastbiler med en 6×2 akselkonfiguration
c) sættevognstrækkere med en 4×2 akselkonfiguration og en teknisk tilladt totalvægt på over 16 ton, og
d) sættevognstrækkere med en 6×2 akselkonfiguration.
Forordningen finder med henblik på artikel 5 i og bilag I, punkt 2.3, til denne forordning også anvendelse på nye tunge køretøjer i klasse N, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 , og som ikke har de egenskaber, der er fastsat i første afsnit, litra a)-d).
De køretøjsklasser, der er omhandlet i dette stykkes første og andet afsnit, henviser til de køretøjsklasser, der er defineret i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF .
2. De i stk. 1 omhandlede køretøjer betragtes med henblik på denne forordning som nye tunge køretøjer i en given 12-månedersperiode, der starter fra den 1. juli, hvis de er indregistreret i Unionen første gang i den pågældende periode og ikke tidligere har været indregistreret uden for Unionen.
En tidligere indregistrering uden for Unionen foretaget mindre end tre måneder før indregistreringen i Unionen tages ikke i betragtning.
3. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter en specifik procedure for identifikation af tunge nye køretøjer, der er certificeret som specialkøretøjer i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 og gennemførelsesforanstaltningerne hertil, men som ikke er indregistreret som sådanne, og foretager korrektioner af de årlige gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for en fabrikant for at tage højde for disse køretøjer fra indberetningsperioden for år 2021 og for hver efterfølgende indberetningsperiode. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. nærværende forordnings artikel 16, stk. 2.
I denne forordning forstås ved:
1) »CO2-referenceemissioner«: de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i den referenceperiode, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, for alle nye tunge køretøjer i hver undergruppe af køretøjer, undtaget specialkøretøjer, som bestemt i overensstemmelse med bilag I, punkt 3
2) »specifikke CO2-emissioner«: CO2-emissionerne fra et enkelt tungt køretøj som bestemt i overensstemmelse med bilag I, punkt 2.1
3) »indberetningsperiode for år Y«: perioden fra den 1. juli i år Y til den 30. juni i år Y+1
4) »gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner«: gennemsnittet af de specifikke CO2-emissioner for en fabrikants nye tunge køretøjer i en given indberetningsperiode som bestemt i overensstemmelse med bilag I, punkt 2.7
5) »specifikt CO2-emissionsmål«: det CO2-emissionsmål, der er fastsat for den enkelte fabrikant udtrykt i g/tkm og bestemt årligt for den foregående indberetningsperiode i overensstemmelse med bilag I, punkt 4
6) »lastbil«: en lastbil, der ikke er konstrueret og fremstillet til at køre med sættevogn
7) »trækker«: et trækkende køretøj, der er konstrueret og fremstillet til kun eller hovedsageligt at køre med sættevogn
8) »undergruppe af køretøjer«: en gruppe af køretøjer som defineret i bilag I, punkt 1, der er kendetegnet ved en række fælles og specifikke tekniske kriterier, der er relevante med henblik på bestemmelse af disse køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug
9) »specialkøretøjer«: et tungt køretøj, hvis CO2-emissioner og brændstofforbrug i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009 og gennemførelsesforanstaltningerne hertil er bestemt udelukkende for andre opgaveprofiler end dem, der er defineret i bilag I, punkt 2.1, til denne forordning
Fra og med den 1. juli 2020 og i hver efterfølgende indberetningsperiode bestemmer Kommissionen for hver fabrikant de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i g/tkm for den foregående indberetningsperiode under hensyntagen til følgende:
a) data indberettet i henhold til forordning (EU) 2018/956 for fabrikantens nye tunge køretøjer indregistreret i den foregående indberetningsperiode, undtaget specialkøretøjer, og
b) den nul- og lavemissionsfaktor, der bestemmes i overensstemmelse med artikel 5.
De gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner bestemmes i overensstemmelse med bilag I, punkt 2.7.
1. Fra og med den 1. juli 2020 og for hver efterfølgende indberetningsperiode bestemmer Kommissionen for hver fabrikant nul- og lavemissionsfaktoren for den foregående indberetningsperiode.
Nul- og lavemissionsfaktoren skal tage højde for antallet af og CO2-emissionerne fra tunge nul- og lavemissionskøretøjer i fabrikantens bilpark i en indberetningsperiode, herunder de tunge nulemissionskøretøjer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, samt nul- og lavemissionsspecialkøretøjer, og skal bestemmes i overensstemmelse med bilag I, punkt 2.3.
2. For indberetningsperioderne 2019-2024 og med henblik på stk. 1 optælles tunge nul- og lavemissionskøretøjer på følgende måde:
a) et tungt nulemissionskøretøj tælles som to køretøjer, og
b) et tungt lavemissionskøretøj tælles som op til to køretøjer som funktion af dets specifikke CO2-emissioner og lavemissionstærsklen for den undergruppe af køretøjer, som køretøjet tilhører, jf. definitionen i bilag I, punkt 2.3.3.
Nul- og lavemissionsfaktoren bestemmes i overensstemmelse med bilag I, punkt 2.3.1.
3. For indberetningsperioderne fra 2025 og frem bestemmes nul- og lavemissionsfaktoren på grundlag af et 2 %-benchmark i overensstemmelse med bilag I, punkt 2.3.2.
4. Nul- og lavemissionsfaktoren må nedbringe fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner med højst 3 %. Bidraget til denne faktor fra de tunge nulemissionskøretøjer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, må nedbringe fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner med højst 1,5 %.
Fra og med den 1. juli 2026 og i hver efterfølgende indberetningsperiode bestemmer Kommissionen for hver fabrikant et specifikt CO2-emissionsmål for den foregående indberetningsperiode. Det pågældende specifikke CO2-emissionsmål er summen for alle køretøjsundergrupper af produkterne af følgende værdier:
a) CO2-emissionsreduktionsmålet omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a) eller b), alt efter hvad der er relevant
b) CO2-referenceemissionerne
c) fabrikantens andel af køretøjer i hver undergruppe af køretøjer
d) det årlige kilometertal og vægtningsfaktorer for nyttelast for hver undergruppe af køretøjer.
De specifikke CO2-emissionsmål bestemmes i overensstemmelse med bilag I, punkt 4.
1. Ved bestemmelsen af om en fabrikant overholder de specifikke CO2-emissionsmål i indberetningsperioderne for år 2025-2029, tages der hensyn til fabrikantens emissionskreditter eller emissionsoverskridelser bestemt i overensstemmelse med punkt 5 i bilag I, som svarer til fabrikantens antal nye tunge køretøjer, undtaget specialkøretøjer, i en indberetningsperiode, ganget med:
a) differencen mellem CO2-emissionsreduktionskurven omhandlet i stk. 2 og de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for denne fabrikant, hvis denne difference er positiv (»emissionskreditter«), eller
b) differencen mellem de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og de specifikke CO2-emissionsmål for denne fabrikant, hvis differencen er positiv (»emissionsoverskridelser«).
Emissionskreditter erhverves i indberetningsperioderne for år 2019-2029. Emissionskreditter erhvervet i indberetningsperioderne for år 2019-2024 tages dog kun i betragtning for at bestemme fabrikantens opfyldelse af det specifikke CO2-emissionsmål for indberetningsperioden for år 2025.
Emissionsoverskridelser erhverves i indberetningsperioderne for år 2025-2029. De samlede emissionsoverskridelser for en fabrikant må dog ikke overstige 5 % af fabrikantens specifikke CO2-emissionsmål i indberetningsperioden for år 2025 ganget med fabrikantens antal tunge køretøjer i den pågældende periode (»grænse for emissionsoverskridelser«).
Emissionskreditter og emissionsoverskridelser erhvervet i indberetningsperioderne for år 2025-2028 skal i givet fald overføres fra én indberetningsperiode til den efterfølgende indberetningsperiode. Eventuelle resterende emissionsoverskridelser skal udlignes i indberetningsperioden for år 2029.
2. CO2-emissionsreduktionskurven fastsættes for den enkelte fabrikant i overensstemmelse med bilag I, punkt 5.1, som en lineær kurve mellem CO2-referenceemissionerne som omhandlet i artikel 1, stk. 2, og det CO2-emissionsmål for indberetningsperioden for år 2025 som angivet i nævnte artikels stk. 1, litra a), og mellem CO2-emissionsmålet for indberetningsperioden for år 2025 og CO2-emissionsmålet for indberetningsperioden for år 2030 og frem som angivet i nævnte artikels, stk. 1, litra b).
1. Hvis det konstateres i henhold til stk. 2, at en fabrikant har CO2-emissionsoverskridelser i en given indberetningsperiode fra 2025 og frem, pålægger Kommissionen fabrikanten en afgift for CO2-emissionsoverskridelse, der beregnes i overensstemmelse med følgende formel:
a) fra 2025 til 2029:
(afgift for CO2-emissionsoverskridelse) = (CO2-emissionsoverskridelse × 4 250 EUR/g CO2/tkm)
b) fra 2030 og frem:
(afgift for CO2-emissionsoverskridelse) = (CO2-emissionsoverskridelse × (1)(16 800 EUR/g CO2/tkm).
2. En fabrikant anses for at have CO2-emissionsoverskridelser i følgende tilfælde:
a) i enhver af indberetningsperioderne for år 2025-2028 overskrider summen af emissionsoverskridelser fratrukket summen af emissionskreditter grænsen for emissionsoverskridelse som omhandlet i artikel 7, stk. 1, tredje afsnit
b) i indberetningsperioden for år 2029 er summen af emissionsoverskridelser fratrukket summen af emissionskreditter positiv
c) fra indberetningsperioden for år 2030 og frem overstiger fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner fabrikantens specifikke CO2-emissionsmål.
CO2-emissionsoverskridelsen i en given indberetningsperiode beregnes i overensstemmelse med bilag I, punkt 6.
3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter metoderne til opkrævning af afgifter for CO2-emissionsoverskridelser i henhold til denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 2.
4. Afgifterne for CO2-emissionsoverskridelser betragtes som indtægter, der indgår i Den Europæiske Unions almindelige budget.
1. Typegodkendelsesmyndighederne skal straks foretage indberetning til Kommissionen af alle afvigelser i CO2-emissionsværdierne fra tunge køretøjer, der er i brug, i forhold til de værdier, der er angivet i overensstemmelsescertifikaterne eller i den kundeoplysningsfil, der er omhandlet i , som følge af verifikationer udført i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 13.
2. Kommissionen tager de i stk. 1 omhandlede afvigelser i betragtning ved beregningen af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for en fabrikant.
3. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler om procedurerne for indberetning af sådanne afvigelser og for, hvordan de tages i betragtning ved beregningen af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 2.
For at sikre, at CO2-referenceemissionerne er et robust og repræsentativt grundlag for bestemmelse af CO2-emissionsmålene for hele Unionens bilpark, vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter en metode til vurdering af anvendelsen af de betingelser, hvorunder CO2-referenceemissionerne er blevet bestemt, og fastsætter kriterierne for at afgøre, om disse emissioner er blevet sat urimeligt højt, og hvordan de i bekræftende fald skal korrigeres.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 2.
1. Senest den 30. april hvert år offentliggør Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt en liste med angivelse af følgende:
a) fra den 1. juli 2020 for hver fabrikant dennes gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i den foregående indberetningsperiode, jf. artikel 4
b) fra den 1. juli 2020 for hver fabrikant dennes nul- og lavemissionsfaktor i den foregående indberetningsperiode, jf. artikel 5, stk. 1
c) fra den 1. juli 2026 for hver fabrikant dennes specifikke CO2-emissionsmål for den foregående indberetningsperiode, jf. artikel 6
d) fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2031 for hver fabrikant dennes CO2-emissionsreduktionskurve, dennes emissionskreditter og fra den 1. juli 2026 til den 30. juni 2031 dennes emissionsoverskridelser for den foregående indberetningsperiode, jf. artikel 7
e) fra den 1. juli 2026 for hver fabrikant dennes CO2-emissionsoverskridelser i den foregående indberetningsperiode, jf. artikel 8, stk. 1
f) fra den 1. juli 2020 de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for alle nye tunge køretøjer, der er indregistreret i Unionen i den foregående indberetningsperiode.
Listen, der skal offentliggøres senest den 30. april 2021, omfatter de CO2-referenceemissioner, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 for at tilpasse CO2-referenceemissioner i overensstemmelse med følgende:
a) når vægtningen af opgaveprofil eller nyttelastværdierne er blevet justeret i henhold til artikel 14, stk. 1, litra b) eller c), ved at anvende proceduren i bilag II, punkt 1
b) når tilpasningsfaktorerne er bestemt i henhold til artikel 14, stk. 2, ved at anvende disse tilpasningsfaktorer på CO2-referenceemissionerne.
1. Kommissionen overvåger og vurderer, hvorvidt værdierne for CO2-emissioner og energiforbrug som bestemt inden for rammerne af forordning (EF) nr. 595/2009 er repræsentative for de faktiske forhold.
Kommissionen indsamler desuden regelmæssigt data om tunge køretøjers CO2-emissioner og energiforbrug under faktiske forhold under anvendelse af køretøjernes indbyggede brændstof- og/eller energiforbrugsmålere, begyndende med nye tunge køretøjer indregistreret fra datoen for anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i .
Kommissionen sikrer, at offentligheden informeres om, hvordan denne repræsentativitet udvikler sig over tid.
2. Med henblik på denne artikels stk. 1 sikrer Kommissionen, at følgende parametre vedrørende tunge køretøjers CO2-emissioner og energiforbrug under faktiske forhold med regelmæssige mellemrum fra datoen for anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i , stilles til rådighed for den af fabrikanterne eller de nationale myndigheder eller ved direkte dataoverførsel fra køretøjerne, alt efter omstændighederne:
a) køretøjsidentifikationsnummer
b) forbruget af brændstof og elektrisk energi
c) samlet tilbagelagt distance
d) nyttelast
e) for så vidt angår hybride elektriske tunge køretøjer med ekstern opladning, brændstof- og el-energiforbrug samt tilbagelagt distance fordelt over de forskellige køremodusser
f) andre parametre, der er nødvendige for at sikre, at de i denne artikels stk. 1 omhandlede forpligtelser kan opfyldes.
Kommissionen behandler de i henhold til dette stykkes første afsnit modtagne data med det formål at oprette anonymiserede og aggregerede datasæt, herunder pr. fabrikant, med henblik på stk. 1. Køretøjsidentifikationsnumrene må kun anvendes med henblik på denne databehandling og må ikke opbevares længere end nødvendigt til dette formål.
1. Fabrikanterne sikrer, at værdierne for CO2-emissioner og brændstofforbrug, der er registreret i den kundeinformationsfil, der er omhandlet i , svarer til CO2-emissionerne fra og brændstofforbruget for tunge køretøjer i brug som fastsat i overensstemmelse med den nævnte forordning.
2. Efter de i stk. 4 omhandlede procedurers ikrafttræden skal typegodkendelsesmyndighederne for de fabrikanter, som de har givet tilladelse til at anvende simuleringsværktøjet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009 og gennemførelsesforanstaltningerne hertil, og på grundlag af relevante og repræsentative køretøjsprøver verificere, at de CO2-emissions- og brændstofforbrugsværdier, der er registreret i kundeinformationsfilerne, svarer til CO2-emissionerne og brændstofforbruget for tunge køretøjer i brug som fastlagt i overensstemmelse med nævnte forordning og gennemførelsesforanstaltningerne hertil, idet de bl.a. tager hensyn til tilgængelige data fra køretøjernes indbyggede brændstof- og/eller energiforbrugsmålere.
Typegodkendelsesmyndighederne skal også verificere, om der i eller for de prøveudtagne køretøjer findes eventuelle strategier, som kunstigt forbedrer køretøjernes præstationer i forbindelse med de prøvninger eller de beregninger, der foretages med henblik på certificering af CO2-emissioner og brændstofforbrug, bl.a. ved at anvende data fra køretøjernes indbyggede brændstof- og/eller energiforbrugsmålere.
3. Hvis der ved den verifikation, der udføres i henhold til stk. 2, konstateres en manglende overensstemmelse i værdierne for CO2-emissioner og brændstofforbrug, som ikke kan tilskrives en fejlfunktion ved simuleringsværktøjet, eller tilstedeværelsen af eventuelle strategier, som kunstigt forbedrer et køretøjs præstationer, skal den ansvarlige typegodkendelsesmyndighed, ud over at træffe de nødvendige foranstaltninger, der er fastsat i kapitel XI i forordning (EU) 2018/858, sikre, at kundeinformationsfilerne, overensstemmelsescertifikaterne eller de individuelle godkendelsesattester i givet fald rettes.
4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter procedurerne for gennemførelse af den verifikation, der er omhandlet i denne artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 2.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter, i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte de vejledende principper og kriterier for fastlæggelse af de i første afsnit omhandlede procedurer.
1. For at sikre, at de tekniske parametre, der indgår i beregningen af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for en fabrikant, jf. artikel 4, og beregningen af de specifikke CO2-emissionsmål, jf. artikel 6, tager hensyn til de tekniske fremskridt og udviklingen inden for godstransport og -logistik, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at ændre følgende bestemmelser i bilag I og II:
a) oplysninger om førerhus og motoreffekt fastsat i tabel 1 i bilag I samt definitionerne i denne tabel af »sovekabine« og »dagkabine«
b) vægtning af opgaveprofil fastsat i tabel 2 i bilag I
c) nyttelastværdier fastsat i tabel 3 i bilag I samt tilpasningsfaktorer for nyttelast fastsat i tabel 1 i bilag II
d) værdier for årligt kilometertal fastsat i tabel 4 i bilag I.
2. Når de typegodkendelsesprocedurer, der er fastsat i forordning (EF) nr. 595/2009 og gennemførelsesforanstaltningerne hertil, ændres ved andre ændringer end dem, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b) og c), på en sådan måde at CO2-emissionerne for de repræsentative køretøjer, der defineres i henhold til dette stykke, forhøjes eller nedsættes med over 5 g CO2/km, anvender Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, første afsnit, litra b), en tilpasningsfaktor til CO2-referenceemissionerne, der skal beregnes efter den formel, der er fastsat i bilag II, punkt 2.
3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter en metode til at udpege et eller flere repræsentative køretøjer for en undergruppe, herunder den statistiske vægtning, der danner udgangspunkt for fastsættelse af den tilpasning, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, idet der tages hensyn til overvågningsdata indberettet i henhold til forordning (EU) 2018/956 og køretøjernes tekniske egenskaber som opført i . Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. nærværende forordnings artikel 16, stk. 2.
1. Senest den 31. december 2022 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om effekten af denne forordning, om CO2-emissionsreduktionsmålet og størrelsen af den incitamentsordning for tunge nul- og lavemissionskøretøjer, der skal gælde fra 2030, om fastsættelse af CO2-emissionsreduktionsmål for andre typer af tunge køretøjer, herunder påhængskøretøjer, bybusser og turbusser og specialkøretøjer, samt om indførelsen af bindende CO2-emissionsreduktionsmål for tunge køretøjer for 2035 og 2040 og frem. 2030-målet skal vurderes i overensstemmelse med Den Europæiske Unions forpligtelser i henhold til Parisaftalen.
2. Den i denne artikels stk. 1 omhandlede rapport skal ligeledes navnlig indeholde følgende:
a) en vurdering af effekten af systemet med emissionskreditter og emissionsoverskridelser omhandlet i artikel 7 samt hensigtsmæssigheden af at forlænge dets anvendelse til 2030 og perioden derefter
b) en vurdering af udbredelse af tunge nul- og lavemissionskøretøjer under hensyntagen til de mål, der er fastsat i direktiv 2009/33/EF, samt relevante parametre og forhold, der påvirker markedsføringen af sådanne tunge køretøjer
c) en vurdering af effektiviteten af incitamentsordningen for tunge nul- og lavemissionskøretøjer, jf. artikel 5, og hensigtsmæssigheden af dens forskellige elementer med henblik på, for perioden efter 2025, at tilpasse den i retning af en mulig differentiering efter nulemissionsrækkevidde og køretøjsundergruppe kombineret med vægtningsfaktorer for kilometertal og nyttelast med en anvendelsesdato, der giver mindst tre års tilpasningstid
d) en vurdering af indførelsen af den nødvendige infrastruktur til opladning og påfyldning, af muligheden for at indføre præstationsnormer for CO2-emissioner for motorer, navnlig for specialkøretøjer, og af hvorvidt de CO2-emissions- og brændstofforbrugsværdier, der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/2400, er repræsentative for de faktiske forhold
1. Kommissionen bistås af Udvalget for Klimaændringer omhandlet i . Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder anvendelse.
3. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og finder anvendelse.
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, stk. 2, artikel 13, stk. 4, andet afsnit, og artikel 14, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 14. august 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 11, stk. 2, artikel 13, stk. 4, andet afsnit, og artikel 14, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer tildeling af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11, stk. 2, artikel 13, stk. 4, andet afsnit, og artikel 14, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
I forordning (EF) nr. 595/2009 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende sætning:
»Den finder også, med henblik på artikel 5a, 5b, og 5c, anvendelse på køretøjer i klasse O3 og O4.«
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 5a
Særlige krav til fabrikanter for så vidt angår miljøpræstationer for køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3, O3 og O4
1. Fabrikanterne sikrer, at nye køretøjer i klasse O3 og O4, der sælges, registreres eller tages i brug, opfylder følgende krav:
a) disse køretøjers indflydelse på motorkøretøjers CO2-emissioner, brændstofforbrug, elforbrug og nulemissionsrækkevidde bestemmes i overensstemmelse med metoden omhandlet i artikel 5c, litra a)
b) de er udstyret med indbyggede anordninger til overvågning og registrering af nyttelasten i overensstemmelse med kravene i artikel 5c, litra b).
2. Fabrikanterne sikrer, at nye køretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3, der sælges, registreres eller tages i brug, er udstyret med indbyggede anordninger til overvågning og registrering af brændstof- og/eller energiforbrug, nyttelast og kilometertal i overensstemmelse med kravene omhandlet i artikel 5c, litra b).
De sikrer også, at de pågældende køretøjers nulemissionsrækkevidde og elforbrug bestemmes efter metoden omhandlet i artikel 5c, litra c).
Artikel 5b
Specifikke krav til medlemsstaterne med hensyn til miljøpræstationer for køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3, O3 og O4
1. De nationale myndigheder afslår i overensstemmelse med de i artikel 5c omhandlede gennemførelsesforanstaltninger at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse til nye køretøjstyper i klasse M2, M3, N2, N3, O3 og O4, som ikke opfylder kravene fastsat i disse gennemførelsesforanstaltninger.
I forordning (EU) 2018/956 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 3 affattes således:
»Artikel 3
Definitioner
I denne forordning anvendes definitionerne fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, i forordning (EF) nr. 595/2009 og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 .
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (»Rammedirektiv«) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1)."
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordninger (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF ().« "
I direktiv 96/53/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 indsættes følgende definition efter definitionen af »køretøj, der bruger alternative brændstoffer«:
»— »nulemissionskøretøj«: et tungt nulemissionskøretøj som defineret i artikel 3, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordninger (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 202).« "
2) Artikel 10b affattes således:
»Artikel 10b
De største tilladte vægte for køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, eller for nulemissionskøretøjer er dem, der er fastsat i punkt 2.2.1, 2.2.2, 2.2.3, 2.2.4, 2.3.1, 2.3.2 og 2.4 i bilag I.
Køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, eller nulemissionskøretøjer skal tillige overholde de i bilag I, punkt 3, anførte grænser for største tilladte akseltryk.
Den ekstra vægt, som køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, eller nulemissionskøretøjer kræver, fastsættes på grundlag af den dokumentation, som fabrikanten fremlægger, når det pågældende køretøj godkendes. Den ekstra vægt skal angives i det officielle bevis, der kræves i overensstemmelse med artikel 6.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 2019.
EUT C 62 af 15.2.2019, s. 286.
Europa-Parlamentets holdning af 18.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 13.6.2019.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 13).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).
10) »fabrikant«: den person eller det organ, der er ansvarlig for at indsende data vedrørende nye tunge køretøjer, jf. , eller, i tilfælde af tunge nulemissionskøretøjer, den person eller det organ, der over for den godkendende myndighed er ansvarlig for alle aspekter af EF-typegodkendelsesproceduren eller for den individuelle godkendelsesprocedure i overensstemmelse med direktiv 2007/46/EF samt for at sikre produktionens overensstemmelse
11) »tungt nulemissionskøretøj«: et tungt køretøj uden forbrændingsmotor eller med en forbrændingsmotor, der udleder under 1 g CO2/kWh som fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009 og gennemførelsesforanstaltningerne hertil, eller som udleder under 1 g CO2/km som bestemt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 og gennemførelsesforanstaltningerne hertil
12) »tungt lavemissionskøretøj«: et andet tungt køretøj end et tungt nulemissionskøretøj, og hvis specifikke CO2-emissioner er mindre end halvdelen af CO2-referenceemissionerne for alle køretøjerne i den køretøjsundergruppe, som det tunge køretøj tilhører, som bestemt i overensstemmelse med bilag I, punkt 2.3.3
13) »opgaveprofil«: en kombination af en målhastighedscyklus, en nyttelastværdi, en køretøjs- eller sættevognskonfiguration og eventuelle andre parametre, der er udtryk for et køretøjs specifikke brug og på grundlag af hvilke de officielle CO2-emissioner og brændstofforbrug for et tungt køretøj bestemmes
14) »målhastighedscyklus«: beskrivelsen af den køretøjshastighed, som føreren ønsker at nå, eller som føreren er begrænset til på grund af trafikforholdene, som funktion af den afstand, der tilbagelægges ved en kørsel
15) »nyttelast«: vægten af det gods, som et køretøj transporterer under forskellige forhold.
c) når det i overensstemmelse med den i artikel 10 omhandlede metode er blevet bestemt, at CO2-referenceemissionerne er sat urimeligt højt, ved at korrigere CO2-referenceemissioner senest den 30. april 2022.
Kommissionen offentliggør de tilpassede CO2-referenceemissionsværdier og anvender disse værdier ved beregningen af de specifikke CO2-emissionsmål for en fabrikant, der finder anvendelse i indberetningsperioderne fra og med anvendelsesdatoen for de delegerede retsakter, der tilpasser værdierne.
3. Med henblik på at forhindre, at forskellen i forhold til de faktiske emissioner vokser vurderer Kommissionen senest to år og fem måneder efter datoen for anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i , hvordan brændstof- og energiforbrugsdataene kan anvendes til at sikre, at de værdier for køretøjers CO2-emissioner og energiforbrug, der bestemmes i henhold til nævnte forordning, over tid bliver ved med at være repræsentative for de faktiske emissioner for hver fabrikant.
Kommissionen overvåger og aflægger årligt rapport om, hvordan den i første afsnit omhandlede forskel udvikler sig, og vurderer i 2027 — med henblik på at forhindre en forøgelse af denne forskel — muligheden for en mekanisme til at justere fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner fra og med 2030 og fremsætter, hvis det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag om indførelse af en sådan mekanisme.
4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere procedurer for indsamlingen og behandlingen af de data, der er omhandlet i denne artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 2.
e) udelukkende med henblik på denne forordning, også betragtninger vedrørende tunge køretøjer og vogntog under hensyntagen til de vægtklasser og dimensioner, der gælder for national transport, f.eks. modulopbyggede og intermodale koncepter, samtidig med at også de mulige transportsikkerheds- og effektivitetsmæssige aspekter, de intermodale virkninger, miljøvirkningerne, infrastrukturvirkningerne og reboundeffekterne samt medlemsstaternes geografiske situation vurderes
f) en vurdering af VECTO-simuleringsværktøjet for at sikre, at dette værktøj opdateres løbende og rettidigt
g) en vurdering af muligheden for at udvikle en specifik metode til at inddrage det potentielle bidrag til CO2-emissionsreduktioner fra anvendelsen af syntetiske og avancerede alternative flydende og gasformige brændstoffer, herunder e-brændstoffer, der er produceret ved hjælp af vedvarende energi og opfylder bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001
h) en vurdering af mulighederne for at indføre en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende puljemekanisme mellem fabrikanter
i) en vurdering af størrelsen af afgiften for CO2-emissionsoverskridelse med henblik på at sikre, at den overstiger de gennemsnitlige marginalomkostninger ved de teknologier, der er nødvendige for at opfylde CO2-emissionsmålene.
3. Den i stk. 1 omhandlede rapport ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning.
4. Som led i vurderingen i henhold til , vurderer Kommissionen muligheden for at hensætte indtægterne fra afgifterne for CO2-emissionsoverskridelser til en specifik fond eller et relevant program med det formål at sikre en retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi, jf. artikel 4, stk. 1, i Parisaftalen, navnlig for at støtte omskoling, opkvalificering og anden kompetenceudvikling og omplacering af arbejdstagere i bilindustrien i alle berørte medlemsstater, navnlig i de regioner og de samfund, der er mest berørt af omstillingen. Kommissionen fremsætter, hvis det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag herom senest i 2027.
5. Kommissionen skal senest i 2023 vurdere muligheden for at udvikle en fælles EU-metode til brug for vurdering og pålidelig datarapportering af hele livscyklussen for CO2-emissioner fra nye tunge erhvervskøretøjer, der bringes i omsætning på Unionens marked. Kommissionen forelægger sin vurdering, eventuelt ledsaget af forslag til opfølgende foranstaltninger, såsom lovgivningsmæssige forslag, for Europa-Parlamentet og for Rådet.
2. De nationale myndigheder forbyder i overensstemmelse med de i artikel 5c omhandlede gennemførelsesforanstaltninger salg, indregistrering eller ibrugtagning af nye køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3, O3 og O4, som ikke opfylder kravene fastsat i disse gennemførelsesforanstaltninger.
Senest den 31. december 2021 vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter følgende foranstaltninger:
a) en metode til vurdering af præstationsniveauet for køretøjer i klasse O3 og O4 for så vidt angår deres indflydelse på motorkøretøjers CO2-emissioner, brændstof- og elforbrug samt nulemissionsrækkevidde
b) tekniske forskrifter for montering af indbyggede anordninger til overvågning og registrering af brændstof- og/eller energiforbrug og kilometertal for motorkøretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3 og for bestemmelse og registrering af nyttelast eller samlet vægt af køretøjer, som svarer til de karakteristika, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, første afsnit, litra a), b), c) eller d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242, og af kombinationer heraf med køretøjer i klasse O3 og O4, herunder også overførsel af data mellem køretøjer inden for en kombination, efter behov
c) en metode til bestemmelse af nulemissionsrækkevidde og elforbrug for nye køretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 13a.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordninger (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 202).« "
3) Følgende artikel tilføjes:
»Artikel 13a
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder anvendelse.
3. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og finder anvendelse.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).« "
2) Artikel 4, stk. 1, affattes således:
»1. Fra den 1. januar 2019 overvåger medlemsstaterne de data, der er angivet i bilag I, del A, vedrørende nye tunge køretøjer, der registreres for første gang i Unionen.
Fra 2020 indberetter medlemsstaternes kompetente myndigheder senest den 30. september hvert år disse data for den foregående indberetningsperiode fra den 1. juli til den 30. juni til Kommissionen i overensstemmelse med den indberetningsprocedure, der er fastsat i bilag II.
For så vidt angår 2019 omfatter de data, der indberettes senest den 30. september 2020, data, der overvåges fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2020.
Data vedrørende nye tunge køretøjer, der tidligere har været registreret uden for Unionen, overvåges og indberettes ikke, medmindre den pågældende registrering blev foretaget mindre end tre måneder inden registreringen i Unionen.«
3) Artikel 5, stk. 1, affattes således:
»1. Fra de startår, der er fastsat i bilag I, del B, punkt 1, overvåger fabrikanter af tunge køretøjer de data, der er angivet i bilag I, del B, punkt 2, for hvert nyt tungt køretøj.
Senest den 30. september hvert år fra de startår, der er fastsat i bilag I, del B, punkt 1, indberetter fabrikanter af tunge køretøjer disse data for hvert nyt tungt køretøj med en simuleringsdato, der henhører under den foregående indberetningsperiode fra den 1. juli til den 30. juni, til Kommissionen i overensstemmelse med den indberetningsprocedure, der er fastsat i bilag II.
For så vidt angår 2019 indberetter fabrikanter dataene for hvert nyt tungt køretøj med en simuleringsdato, der henhører under perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2020.
Simuleringsdatoen skal være den dato, der indberettes i overensstemmelse med datapost 71 i bilag I, del B, punkt 2.«
4) Artikel 10, stk. 1, affattes således:
»1. Senest den 30. april hvert år offentliggør Kommissionen en årlig rapport med sin analyse af de data, som medlemsstaterne og fabrikanterne har indberettet for den foregående indberetningsperiode.«
5) I bilag II affattes punkt 3.2 således:
»3.2. Data om tunge køretøjer, der er indregistreret i den foregående indberetningsperiode og registreret i registret, offentliggøres senest den 30. april hvert år fra 2021, bortset fra de dataposter, der er angivet i artikel 6, stk. 1.«
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10h for, med henblik på dette direktiv, at ajourføre listen over de i artikel 2 omhandlede alternative brændstoffer, der kræver ekstra vægt. Det er af særlig vigtighed, at Kommissionen følger sin sædvanlige praksis og gennemfører høringer med eksperter, herunder eksperter fra medlemsstaterne, før den vedtager disse delegerede retsakter.«
3) Bilag I ændres således:
a) følgende afsnit tilføjes i anden kolonne i punkt 2.2.1, 2.2.2, 2.2.3 og 2.2.4:
»Når der er tale om vogntog, som inkluderer køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, eller nulemissionskøretøjer, forhøjes den største tilladte vægt i dette afsnit med den ekstra vægt af den alternative brændstofs- eller nulemissionsteknologi, dog højst henholdsvis 1 t og 2 t.«
b) i punkt 2.3.1, anden kolonne, tilføjes følgende afsnit:
»Nulemissionskøretøjer: den største tilladte vægt på 18 tons forhøjes med den ekstra vægt af nulemissionsteknologien, dog højst 2 t.«
c) i punkt 2.3.2, tredje kolonne, tilføjes følgende afsnit:
»3-akslede nulemissionskøretøjer: den største tilladte vægt på 25 t, eller 26 t når drivakslen er forsynet med tvillinghjul og luftaffjedring eller en i Unionen anerkendt tilsvarende affjedring som nærmere fastlagt i bilag II, eller når hver drivaksel er forsynet med tvillinghjul, og den enkelte aksels tilladte tryk ikke overstiger 9,5 t, forhøjes med den ekstra vægt af nulemissionsteknologien, dog højst 2 t«.
d) følgende afsnit indsættes i tredje kolonne i punkt 2.4:
»3-akslede ledbusser, som er nulemissionskøretøjer: den største tilladte vægt på 28 tons forhøjes med den ekstra vægt af nulemissionsteknologien, dog højst 2 t.«
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1).
Kommissionens forordning (EU) 2017/2400 af 12. december 2017 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 for så vidt angår bestemmelse af CO2-emissioner og brændstofforbrug for tunge køretøjer og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF og Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 (EUT L 349 af 29.12.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/956 af 28. juni 2018 om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug (EUT L 173, 9.7.2018, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (EUT L 235 af 17.9.1996, s. 59).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 145 af 31.5.2011, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
Hvert nyt tungt køretøj skal henføres til en af de undergrupperaf køretøjer, der er defineret i tabel 1, i henhold til de betingelser,der fastsættes heri.
Tabel 1
Undergrupper af køretøjer (sg)
| Tunge køretøjer | Kabinetype | Motoreffekt | Undergruppe af køretøjer (sg) |
|---|---|---|---|
| Lastbiler med 4 × 2-akselkonfiguration ogen teknisk tilladt totalvægt > 16 ton | Alle | < 170 kW | 4-UD |
| Dagkabine | ≥ 170 kW | 4-RD | |
| Sovekabine | ≥ 170 kW og < 265 kW | ||
| Sovekabine | ≥ 265 kW | 4-LH | |
| Lastbiler med 6 × 2-akselkonfiguration | Dagkabine | Alle | 9-RD |
| Sovekabine | 9-LH | ||
| Sættevognstrækkere med 4 × 2-akselkonfigurationog en teknisk tilladt totalvægt > 16 ton | Dagkabine | Alle | 5-RD |
| Sovekabine | < 265 kW | ||
| Sovekabine | ≥ 265 kW | 5-LH | |
| Sættevognstrækkere med 6 × 2-akselkonfiguration | Dagkabine | Alle | 10-RD |
| Sovekabine | 10-LH |
Ved »sovekabine« forstås en kabinetypemed et rum bag førersædet, der er beregnet som soverum som indberetteti henhold til forordning (EU) 2018/956.
Ved »dagkabine« forstås kabinetyper,der ikke er sovekabiner.
Hvis et nyt tungt køretøj ikke kan henføres til en undergruppeaf køretøjer på grund af manglende oplysninger om kabinetype ellermotoreffekt, henføres det i undergruppen af køretøjer langdistancekøretøjerefter dets chassistype (lastbil eller sættevognstrækker) og dens akselkonfiguration(4×2 eller 6×2).
Hvis et nyt tungt køretøj henføres til undergruppen af kørertøjer4-UD, og oplysninger om CO2-emissionerne i g/kmikke er tilgængelige for UDL- eller UDR-opgaveprofilen som definereti tabel 2 i punkt 2.1, henføres det nye tunge køretøj til undergruppenaf køretøjer 4-RD.
De specifikke CO2-emissioner i g/km for etnyt tungt køretøj v (CO2v ) henført til undergruppen af køretøjer sg beregnes som følger:
hvor
mp er summen af alle opgaveprofiler mp opført i tabel 2
sg er den undergruppe af køretøjer, som det nye tunge køretøj v er henført til i overensstemmelse med punkt 1i dette bilag
W sg,mp er vægtningen for opgaveprofilen angivet i tabel 2
CO2 v,mp er CO2-emissionerne i g/km for etnyt tungt køretøj v bestemt for en opgaveprofil mp og indberettet i henhold til forordning (EU)2018/956.
De specifikke CO2-emissioner for et tungt nulemissionskøretøjfastsættes til 0 g CO2/km.
De specifikke CO2-emissioner for et specialkøretøjfastsættes til gennemsnittet af CO2-emissionernei g/km indberettet i henhold til forordning (EU) 2018/956.
Tabel 2
Vægtning efter opgaveprofil(Wsg,mp)
| Undergruppe af køretøjer (sg) | Opgaveprofil (mp) | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| RDL | RDR | LHL | LHR | UDL | UDR | REL, RER, LEL, LER | |
| 4-UD | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,5 | 0,5 | 0 |
| 4-RD | 0,45 | 0,45 | 0,05 | 0,05 | 0 | 0 | 0 |
| 4-LH | 0,05 | 0,05 | 0,45 | 0,45 | 0 | 0 | 0 |
| 9-RD | 0,27 | 0,63 | 0,03 | 0,07 | 0 | 0 | 0 |
| 9-LH | 0,03 | 0,07 | 0,27 | 0,63 | 0 | 0 | 0 |
| 5-RD | 0,27 | 0,63 | 0,03 | 0,07 | 0 | 0 | 0 |
| 5-LH | 0,03 | 0,07 | 0,27 | 0,63 | 0 | 0 | 0 |
| 10-RD | 0,27 | 0,63 | 0,03 | 0,07 | 0 | 0 | 0 |
| 10-LH | 0,03 | 0,07 | 0,27 | 0,63 | 0 | 0 | 0 |
Definition af opgaveprofiler
| RDL | Regional transport, lav nyttelast |
|---|---|
| RDR | Regional transport, repræsentativ nyttelast |
| LHL | Lange distancer, lav nyttelast |
| LHR | Lange distancer, repræsentativ nyttelast |
| UDL | Bytransport, lav nyttelast |
| UDR | Bytransport, repræsentativ nyttelast |
| REL | Regional transport (EMS), lav nyttelast |
| RER | Regional transport (EMS), repræsentativ nyttelast |
| LEL | Lange distancer (EMS), lav nyttelast |
| LER | Lange distancer (EMS), repræsentativ nyttelast |
For hver fabrikant og for hver indberetningsperiode beregnes degennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i g/tkmfor alle nye tunge køretøjer i undergruppen af køretøjer sg (avgCO2sg ) på følgende måde:
hvor
v er summen af alle nye tunge køretøjer for fabrikanteni undergruppen af kørertøjer sg, undtaget specialkøretøjer,jf. artikel 4, stk. 1, litra a)
CO2 v er de specifikke CO2-emissioner fraet specifikt tungt køretøj v som bestemt ioverensstemmelse med punkt 2.1
Vsg er antallet af nye tunge køretøjer for fabrikanten i undergruppenaf køretøjer sg, undtaget specialkøretøjer,jf. artikel 4, stk. 1, litra a)
PL sg er den gennemsnitlige nyttelast for køretøjer i undergruppenaf køretøjer sg som bestemt i punkt 2.5.
For hver fabrikant og for hver indberetningsperiode fra 2019 til2024 beregnes nul- og lavemissionsfaktoren (ZLEV) som omhandlet iartikel 5 på følgende måde:
med et minimum på 0,97
hvor:
V er antallet af nye tunge køretøjer fra fabrikanten medde egenskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, første afsnit,undtaget specialkøretøjer, jf. artikel 4, stk. 1, litra a)
Vconv er antallet af nye tunge køretøjer fra fabrikanten medde egenskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, første afsnit,undtaget specialkøretøjer, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), og undtagettunge nul- og lavemissionskøretøjer
Vzlev er summen af Vin og Vout
hvor
Vin er
idet
er summen af alle nye tunge nul- og lavemissionskøretøjermed de egenskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, første afsnit
CO2v er de specifikke CO2-emissioner ig/km fra tunge nul- eller lavemissionskøretøjer v bestemt i henhold til punkt 2.1
LETsg er lavemissionstærsklen for undergruppen af køretøjer sg, som køretøjet v tilhører,jf. definitionen i punkt 2.3.3
Vout er det samlede antal nyindregistrerede tunge nulemissionskøretøjer,der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, ganget med 2,og med et maksimum på 1,5 % af Vconv.
For hver fabrikant og for hver indberetningsperiode beregnes nul-og lavemissionsfaktoren (ZLEV) som omhandlet i artikel 5 på følgendemåde:
medmindre denne sum er større end 1 eller mindre end 0,97,i hvilket tilfælde ZLEV-faktoren fastsættes til 1 eller 0,97 alt efteromstændighederne
hvor:
x er 0,02
y er summen af Vin og Vout, divideret med Vtotal, hvor:
Vin er det samlede antal nyindregistrerede tunge lav- ognulemissionskøretøjer med de egenskaber, der er omhandlet i artikel2, stk. 1, første afsnit, hvor de hver især tælles som ZLEVspecifici overensstemmelse med følgende formel:
hvor:
CO2v er de specifikke CO2-emissioner ig/km fra tunge nul- eller lavemissionskøretøjer v bestemt i henhold til punkt 2.1
LETsg er lavemissionstærsklen for undergruppen af køretøjer sg, som køretøjet v tilhører,jf. definitionen i punkt 2.3.3
Vout er det samlede antal nyindregistrerede tunge nulemissionskøretøjer,der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, ganget med 2,og med et maksimum på 0,035 af Vtotal
Vtotal er det samlede antal nyindregistrerede tunge køretøjerfra fabrikanten i den pågældende indberetningsperiode.
hvis Vin/Vtotal er lavere end 0,0075, fastsættes ZLEV-faktorentil 1.
Lavemissionstærsklen LETsg af undergruppenaf køretøjer sg defineres som følger:
hvor:
rCO2 sg er CO2-referenceemissionerne for undergruppenaf køretøjer sg som bestemt i punkt 3
PLsg er den gennemsnitlige nyttelast for køretøjer i undergruppenaf køretøjer sg som bestemt i punkt 2.5.
For hver fabrikant og for hver indberetningsperiode beregnes andelenaf nye tunge køretøjer i en undergruppe sg (andelsg) på følgende måde:
hvor
Vsg er antallet af nye tunge køretøjer for fabrikanten i undergruppenaf køretøjer sg, undtaget specialkøretøjer,jf. artikel 4, stk. 1, litra a)
V er antallet af nye tunge køretøjer for fabrikanten, undtagetspecialkøretøjer, jf. artikel 4, stk. 1, litra a).
Den gennemsnitlige nyttelastværdi for et køretøj i undergruppenaf køretøjer sg (PLsg) beregnes på følgende måde:
hvor
mp er summen af alle opgaveprofiler mp
W sg,mp er vægtningen for opgaveprofilen angivet i tabel 2, punkt2.1
PL sg,mp er nyttelastværdien tildelt til køretøjer i undergruppenaf køretøjer sg for opgaveprofilen mp, as som angivet i tabel 3.
Tabel 3
Nyttelastværdier PLsg,mp (i ton)
| Undergruppe af køretøjer sg | Opgaveprofil mp | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| RDL | RDR | LHL | LHR | UDL | UDR | REL | RER | LEL | LER | |
| 4-UD | 0,9 | 4,4 | 1,9 | 14 | 0,9 | 4,4 | 3,5 | 17,5 | 3,5 | 26,5 |
| 4-RD | ||||||||||
| 4-LH | ||||||||||
| 5-RD | 2,6 | 12,9 | 2,6 | 19,3 | 2,6 | 12,9 | 3,5 | 17,5 | 3,5 | 26,5 |
| 5-LH | ||||||||||
| 9-RD | 1,4 | 7,1 | 2,6 | 19,3 | 1,4 | 7,1 | 3,5 | 17,5 | 3,5 | 26,5 |
| 9-LH | ||||||||||
| 10-RD | 2,6 | 12,9 | 2,6 | 19,3 | 2,6 | 12,9 | 3,5 | 17,5 | 3,5 | 26,5 |
| 10-LH |
Vægtningsfaktor for kilometertal og nyttelast (MPWsg) for undergruppen af køretøjer sg defineressom produktet af det årlige kilometertal angivet i tabel 4 og nyttelastværdienpr. undergruppe af køretøjer angivet i tabel 3 i punkt 2.5, normalisereti forhold de respektive værdier for undergruppe af køretøjer 5-LH,og beregnes på følgende måde:
hvor
AMsg er det årlige kilometertal angivet i tabel 4 for køretøjeri den pågældende undergruppe af køretøjer
AM 5-LH er det årlige kilometertal angivet for undergruppen afkøretøjer 5-LH i tabel 4
PLsg er den gennemsnitlige nyttelastværdi som bestemt i punkt2.5
PL 5-LH er den gennemsnitlige nyttelast for undergruppen af køretøjer5-LH som bestemt i punkt 2.5.
Tabel 4
Årligt kilometertal
| Køretøj Undergruppe sg | Årligt kilometertal AM sg (i km) |
|---|---|
| 4-UD | 60 000 |
| 4-RD | 78 000 |
| 4-LH | 98 000 |
| 5-RD | 78 000 |
| 5-LH | 116 000 |
| 9-RD | 73 000 |
| 9-LH | 108 000 |
| 10-RD | 68 000 |
| 10-LH | 107 000 |
For hver fabrikant og for hver indberetningsperiode beregnes degennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i g/tkm(CO2 ) på følgende måde:
hvor
er summen for alle undergrupper af køretøjer
ZLEV er nul- og lavemissionsfaktoren som bestemt i punkt 2.3
andelsg er andelen af nye tunge køretøjer i undergruppen af køretøjer sg som bestemt i punkt 2.4
MPWsg er vægtningsfaktoren for kilometertal og nyttelast sombestemt i punkt 2.6
avgCO2sg er de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i g/tkm som bestemt i punkt 2.2
CO2-referenceemissioner (rCO2sg ) beregnes for hver undergruppe afkøretøjer sg på basis af alle nye tunge køretøjerfor alle fabrikanter i referenceperioden på følgende måde:
hvor
er summen af alle nye tunge køretøjer indregistreret ireferenceperioden i undergruppen af køretøjer sg, undtaget specialkøretøjer, jf. artikel 1, stk. 2
CO2v er de specifikke CO2-emissioner fordet nye tunge køretøj v som bestemt i overensstemmelsemed punkt 2.1, og, hvis det er relevant, justeret i henhold til bilagII
rVsg er antallet af alle nye tunge køretøjer indregistrereti referenceperioden i undergruppen af køretøjer sg, undtaget specialkøretøjer, jf. artikel 1, stk. 1
PLsg er den gennemsnitlige nyttelast for køretøjer i undergruppenaf køretøjer sg som bestemt i punkt 2.5.
For hver fabrikant og for hver indberetningsperiode fra 1. juli 2025 og fremefter beregnes de specifikkeCO2-emissionsmål T på følgendemåde:
hvor
er summen for alle undergrupper af køretøjer
andelsg er andelen af nye tunge køretøjer i undergruppen af køretøjer sg som bestemt i punkt 2.4
MPWsg er vægtningsfaktoren for kilometertal og nyttelast sombestemt i punkt 2.6
rf er CO2-emissionsreduktionsmålet (i%), der er gældende i denne specifikke indberetningsperiode
rCO2sg er CO2-referenceemissionerne som bestemti punkt 3.
For hver fabrikant og for hver indberetningsperiode for årene Yfra 2019 til 2030 beregnes en CO2-emissionsreduktionskurve(ETY) på følgende måde:
hvor
er summen for alle undergrupper af køretøjer
andelsg er andelen af nye tunge køretøjer i undergruppen af køretøjer sg som bestemt i punkt 2.4
MPWsg er vægtningsfaktoren for kilometertal og nyttelast sombestemt i punkt 2.6
rCO2sg er CO2-referenceemissionerne sombestemt i punkt 3.
R-ETY defineres som følger:
for indberetningsperioderne for årene Y fra 2019 til 2025:
og for indberetningsperioderne for årene Y fra 2026til 2030:
rf2025 og rf2030 er CO2-emissionsreduktionsmålene (i%), der er gældende for indberetningsperioderne for henholdsvis 2025og 2030.
For hver fabrikant og for hver indberetningsperiode for årene Yfra 2019 to 2029 beregnes emissionskreditter (cCO2Y ) og emissionsoverskridelser (dCO2Y ) på følgende måde:
Hvis CO2Y < ETY:
dCO2Y = 0
Hvis CO2Y > TY for årene2025 til 2029:
cCO2Y = 0
I alle andre tilfælde fastsættes dCO2Y og cCO2Y til 0.
hvor
ETY er fabrikantens CO2-emissionsreduktionskurvei indberetningsperioden for år Y bestemt i overensstemmelse med punkt5.1
CO2Y er de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for fabrikanten i indberetningsperioden for år Y bestemti overensstemmelse med punkt 2.7
TY er det specifikke CO2-emissionsmålfor fabrikanten i indberetningsperioden for år Y bestemt i overensstemmelsemed punkt 4
VY er antallet af nye tunge køretøjer for fabrikanten i indberetningsperiodenfor år Y, undtaget specialkøretøjer, jf. artikel 4, stk. 1, litraa).
For hver producent defineres grænsen for emissionsoverskridelser(limCO2) på følgende måde:
hvor
T2025 er det specifikke CO2-emissionsmålfor fabrikanten i indberetningsperioden for år 2025 bestemt i overensstemmelsemed punkt 4
V2025 er antallet af nye tunge køretøjer for fabrikanten i indberetningsperiodenfor år 2025, undtaget specialkøretøjer, jf. artikel 4, stk. 1, litraa)
Emissionsoverskridelser erhvervet for indberetningsperioden forår 2025 fratrækkes et beløb (redCO2) svarendetil emissionskreditter erhvervet før denne indberetningsperiode, somfastsættes for hver fabrikant på følgende måde:
hvor
min. er minimum for de to værdier anført i parentes
er summen for indberetningsperioderne for årene Y fra2019 til 2024;
dCO22025 er emissionsoverskridelser for indberetningsperioden forår 2025 som bestemt i overensstemmelse med punkt 5.2
cCO2Y er emissionskreditter for indberetningsperioden for årY som bestemt i overensstemmelse med punkt 5.2
For hver fabrikant og for hver indberetningsperiode fra år 2025og frem beregnes værdien af overskydende CO2-emissioner(exeCO2Y ) på følgende måde,hvis værdien er positiv:
For indberetningsperioden for år 2025
For indberetningsperioderne for årene Y fra 2026 til 2028
For indberetningsperioden for år 2029
For indberetningsperioderne for årene Y fra 2030 og frem
hvor
er summen for indberetningsperioderne for årene Y fra2019 til 2025
er summen for indberetningsperioderne for årene I fra2025 til år Y
er summen for indberetningsperioderne for årene J fra2025 til år (Y-1)
er summen for indberetningsperioderne for årene J fra2025 til 2028
er summen for indberetningsperioderne for årene I fra2025 til 2029
dCO2Y er emissionsoverskridelser for indberetningsperioden forår Y som bestemt i overensstemmelse med punkt 5.2
cCO2Y er emissionskreditter for indberetningsperioden for årY som bestemt i overensstemmelse med punkt 5.2
limCO2 er grænsen for emissionsoverskridelser som bestemt i overensstemmelsemed punkt 5.3
redCO2 er reduktion af emissionsoverskridelser for indberetningsperiodenfor år 2025 som bestemt i overensstemmelse med punkt 5.4.
I alle andre tilfælde sættes værdien for overskydende CO2-emissioner exeCO2Y til 0.
Se definition af opgaveprofiler under denne tabel.
Se definitioner af opgaveprofiler i tabel 2 i punkt 2.1.
I henhold til artikel 11, stk. 2, litra a), og med henblik på beregning af CO2-referenceemissioner, jf. artikel 1, stk. 2, anvendes den vægtning efter opgaveprofil og de nyttelastværdier, der er gældende i den indberetningsperiode, hvor ændringerne i henhold til artikel 14, stk. 1, litra c), træder i kraft for alle nye tunge køretøjer, og CO2-emissionerne i g/km for et tungt køretøj v bestemt for en opgaveprofil mp, jf. bilag I, punkt 2.1, tabel 2, tilpasses på følgende måde:
hvor
sg er den undergruppe af køretøjer, som køretøjet v tilhører
CO2(RP)v,mp er de specifikke CO2-emissioner for køretøj v i g/km, som bestemt for opgaveprofil mp og baseret på overvågningsdata for referenceperioden indberettet i henhold til forordning (EU) 2018/956
PL(RP)sg,mp er nyttelastværdien tildelt til køretøj v i undergruppen af køretøjer sg for opgaveprofil mp i referenceperioden, i henhold til bilag I, punkt 2.5, tabel 3, med henblik på fastsættelse af overvågningsdata indberettet for referenceperioden i henhold til forordning (EU) 2018/956
PLsg,mp er nyttelastværdien tildelt til køretøjer i undergruppen af køretøjer sg for opgaveprofil mp i den indberetningsperiode, hvor ændringerne i henhold til artikel 14, stk. 1, litra c), træder i kraft for alle nye tunge køretøjer, jf. bilag I, punkt 2.5, tabel 3
PLasg,mp er faktoren for tilpasning af nyttelast som fastsat i tabel 5.
Tabel 5
Faktorer for tilpasning af nyttelast PLa sg,mp
| PLasg,mp (i 1/ton) | Opgaveprofiler mp | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| RDL, RDR | REL, RER | LHL, LHR | LEL, LER | UDL, UDR | ||
| Køretøj undergrupper sg | 4-UD | 0,026 | N.A. | 0,015 | N.A. | 0,026 |
| 4-RD | ||||||
| 4-LH | ||||||
| 5-RD | 0,022 | 0,022 | 0,017 | 0,017 | 0,022 | |
| 5-LH | ||||||
| 9-RD | 0,026 | 0,025 | 0,015 | 0,015 | 0,026 | |
| 9-LH | ||||||
| 10-RD | 0,022 | 0,021 | 0,016 | 0,016 | 0,022 | |
| 10-LH |
I henhold til artikel 11, stk. 2, litra b), og med henblik på beregning af CO2-referenceemissioner, jf. artikel 1, stk. 2, anvendes den vægtning efter opgaveprofil og de nyttelastværdier, der er gældende i den indberetningsperiode, hvor ændringerne i henhold til artikel 14, stk. 1, litra c), træder i kraft for alle nye tunge køretøjer, og CO2-emissionerne i g/km for et tungt køretøj v bestemt for en opgaveprofil mp, jf. bilag I, punkt 2.1, tilpasses på følgende måde:
hvor
er summen af alle repræsentative køretøjer r for undergruppen af køretøjer sg
sg er den undergruppe af køretøjer, som køretøjet v tilhører
s r,sg er den statistiske vægtning for det repræsentative køretøj r i undergruppen af køretøjer sg
CO2(RP)v,mp er de specifikke CO2-emissioner for køretøj v i g/km, som bestemt for opgaveprofil mp og baseret på overvågningsdata for referenceperioden indberettet i henhold til forordning (EU) 2018/956;
CO2(RP)r,mp er de specifikke CO2-emissioner for det repræsentative køretøj r i g/km som bestemt for opgaveprofil mp i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 og dens gennemførelsesforanstaltninger i den referenceperiode, hvor CO2(RP)v,mp blev bestemt
CO2r,mp er de specifikke CO2-emissioner for det repræsentative køretøj r bestemt for opgaveprofil mp i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 og dens gennemførelsesforanstaltninger i den indberetningsperiode, hvor de ændringer, der er omhandlet i denne forordnings artikel 14, stk. 2, træder i kraft for alle nye tunge køretøjer.
Det repræsentative køretøj defineres i henhold til den metode, der er omhandlet i denne forordnings artikel 14, stk. 3.
se definitioner af opgaveprofiler i bilag I, punkt 2.1.
