Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/72 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina)
1. Der indføres en endelig udligningstold på importen af pedalcykler med elektrisk hjælpemotor med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode 8711 60 10 og ex 8711 60 90 (Taric-kode 8711609010 ).
2. Den endelige udligningstold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1, omhandlede varer fremstillet af følgende virksomheder:
| Land | Virksomhed | Endelig udligningstold | Taric-tillægskode |
|---|---|---|---|
| Folkerepublikken Kina | Bodo Vehicle Group Co., Ltd. | 15,1 % | C382 |
| Giant Electric Vehicle (Kunshan) Co., Ltd. | 3,9 % | C383 | |
| Jinhua Vision Industry Co., Ltd og Yongkang Hulong Electric Vehicle Co., Ltd. | 8,5 % | C384 | |
| Suzhou Rununion Motivity Co., Ltd. | 17,2 % | C385 | |
| Yadea Technology Group Co., Ltd. | 10,7 % | C463 | |
| Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er anført i bilag I | 9,2 % | Se bilag I | |
| Virksomheder, der ikke samarbejdede i forbindelse med antisubsidieundersøgelsen, men som samarbejdede i forbindelse med den sideløbende antidumpingundersøgelse, der er anført i bilag II | 17,2 % | Se bilag II | |
| Alle andre virksomheder | 17,2 % | C999 |
3. Anvendelsen af de individuelle udligningstoldsatser, der er fastsat for de i stk. 2 nævnte virksomheder, er betinget af, at der forelægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af en af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af elektriske cykler, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.
4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat. De morarenter, der skal betales i tilfælde af tilbagebetaling, der giver anledning til retten til betaling af morarenter, er den sats, der anvendes af Den Europæiske Centralbank til dennes vigtigste refinansieringstransaktioner, som er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, der er gældende den første kalenderdag i den måned, hvor fristen udløber, forhøjet med ét procentpoint.
Registreringen af importen som følge af gennemførelsesforordning (EU) 2018/671 om at gøre importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering afsluttes. Der skal ikke opkræves en endelig udligningstold for den registrerede import.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
| Virksomhedens navn | Provins | Taric-tillægskode |
|---|---|---|
| Acetrikes Bicycles (Taicang) Co., Ltd. | Jiangsu | C386 |
| Active Cycles Co., Ltd. | Jiangsu | C387 |
| Aigeni Technology Co., Ltd. | Jiangsu | C388 |
| Alco Electronics (Dongguan) Limited | Guangdong | C390 |
| Changzhou Airwheel Technology Co., Ltd. | Jiangsu | C392 |
| Changzhou Bisek Cycle Co., Ltd. | Jiangsu |
| C393 |
| Changzhou Fujiang Vehicle Co. Ltd | Jiangsu | C484 |
| Changzhou Rich Vehicle Technology Co. Ltd | Jiangsu | C395 |
| Changzhou Steamoon Intelligent Technology Co. Ltd | Jiangsu | C398 |
| Changzhou Sobowo Vehicle Co., Ltd. | Jiangsu | C397 |
| Cycleman E-Vehicle Co., Ltd | Jiangsu | C400 |
| Dongguan Benling Vehicle Technology Co. Ltd | Guangdong | C401 |
| Dongguan Honglin Industrial Co. Ltd | Guangdong | C402 |
| Easy Electricity Technology Co., Ltd. | Hebei | C451 |
| Foshan Lano Bike Co., Ltd. | Guangdong | C405 |
| Foshan Zenith Sports Co., Ltd. | Guangdong | C406 |
| Guangzhou Symbol Bicycle Co., Ltd. | Guangdong | C410 |
| Hangzhou Fanzhou Technology Co., Ltd. | Zhejiang | C411 |
| Jiangsu Imi Electric Vehicle Technology Co., Ltd. | Jiangsu | C415 |
| Jiangsu Lvneng Electrical Bicycle Technology Co., Ltd | Jiangsu | C416 |
| Jiangsu Stareyes Bicycle Industrial Co., Ltd. | Jiangsu | C417 |
| Jiaxing Onway Ev Tech Co., Ltd. | Zhejiang | C418 |
| Enjoycare Technology (Zhejiang) Co., Ltd. | Zhejiang | C419 |
| Jinhua Feirui Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C420 |
| Jinhua Jobo Technology Co., Ltd. | Zhejiang | C421 |
| Jinhua Lvbao Vehicles Co. Ltd | Zhejiang | C486 |
| Jinhua Suntide Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C422 |
| Jinhua Zodin E-Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C424 |
| Kenstone Metal (Kunshan) Co., Ltd. | Jiangsu | C425 |
| Komda Industrial (Dongguan) Co., Ltd. | Guangdong | C426 |
| Kunshan Sevenone Cycle Co., Ltd. | Jiangsu | C427 |
| Melton Industrial (Dong Guan) Co., Ltd | Guangdong | C402 |
| Nantong Tianyuan Automatic Vehicle Co., Ltd. | Jiangsu | C429 |
| Ningbo Bestar Co., Ltd. | Zhejiang | C430 |
| Ningbo Lvkang Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C431 |
| Ningbo Nanyang Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C432 |
| Ningbo Oner Bike Co., Ltd. | Zhejiang | C433 |
| Ningbo Roadsan New Energy Technology Co., Ltd. | Zhejiang | C435 |
| Ningbo Zixin Bicycle Industry Co., Ltd. | Zhejiang | C437 |
| Pronordic E-Bikes Limited Company | Jiangsu | C438 |
| Shenzhen Shenling Car Co., Ltd. | Guangdong | C442 |
| Sino Lithium (Suzhou) Electric Technology Co., Ltd. | Jiangsu | C443 |
| Skyland Sport Tech Co., Ltd. | Tianjin | C444 |
| Suzhou Guoxin Group Fengyuan Imp & Exp. Co., Ltd. | Jiangsu | C446 |
| Suzhou Leisger Vehicle Co. Ltd | Jiangsu | C487 |
| Tianjin Luodeshengda Bicycle Co., Ltd. | Tianjin | C449 |
| Tianjin Upland Bicycle Co., Ltd. | Tianjin | C450 |
| Ubchoice Co., Ltd. | Guangdong | C452 |
| Wettsen Corporation | Shandong | C454 |
| Wuxi Shengda Bicycles Co., Ltd og Wuxi Shengda Vehicle Technology Co., Ltd | Jiangsu | C458 |
| Wuxi United Mobility Technology Inc | Jiangsu | C459 |
| Xiangjin (Tianjin) Cycle Co., Ltd. | Tianjin | C462 |
| Yong Qi (China) Bicycles Industrial Corp | Jiangsu | C464 |
| Yongkang Juxiang Vehicle Co, Ltd. | Zhejiang | C466 |
| Yongkang Lohas Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C467 |
| Yongkang Mars Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C468 |
| Zhejiang Apollo Motorcycle Manufacturer Co., Ltd. | Zhejiang | C469 |
| Zhejiang Baoguilai Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C470 |
| Zhejiang Goccia Electric Technology Co., Ltd. | Zhejiang | C472 |
| Zhejiang Hangpai Electric Vehicle Co. Ltd | Zhejiang | C488 |
| Zhejiang Jsl Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C473 |
| Zhejiang Kaiyi New Material Technology Co., Ltd. | Zhejiang | C474 |
| Zhejiang Lianmei Industrial Co., Ltd. | Zhejiang | C475 |
| Zhejiang Tuer Vehicle Industry Co., Ltd. | Zhejiang | C477 |
| Zhejiang Xingyue Electric Vehicle Co., Ltd., Zhejiang Xingyue Overfly Electric Vehicle Co., Ltd. og Zhejiang Xingyue Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C478 |
| Zhongxin Power (Tianjin) Bicycle Co., Ltd. | Tianjin | C480 |
BILAG II
| Virksomhedens navn | Provins | Taric-tillægskode |
|---|---|---|
| Aima Technology Group Co., Ltd. | Tianjin | C389 |
| Beijing Tsinova Technology Co., Ltd. | Beijing | C391 |
| Changzhou Hj Pedal Co., Ltd. | Jiangsu | C394 |
| Changzhou Ristar Cycle Co., Ltd | Jiangsu | C396 |
| Cutting Edge Power Vehicle Int'l TJ Co., Ltd. | Tianjin | C399 |
| Eco International Elebike Co., Ltd. | Jiangsu | C403 |
| Everestt International Industries Ltd. | Jiangsu | C404 |
| Geoby Advance Technology Co., Ltd. | Jiangsu | C407 |
| Guangdong Commercial Trading Imp. & Exp. Corp., Ltd. | Guangdong | C408 |
| Guangdong Shunde Junhao Technology Development Co., Ltd. | Guangdong | C409 |
| Hangzhou Morakot E-Bike Manufacture Co., Ltd. | Zhejiang | C412 |
| Hangzhou TOP Mechanical And Electrical Technology, Co. Ltd. | Zhejiang | C413 |
| Hua Chin Bicycle & Fitness (H.Z.) Co., Ltd. | Guangdong | C414 |
| Jinhua Yifei Electric Science And Technology Co., Ltd. | Zhejiang | C423 |
| Nanjing Jincheng Machinery Co., Ltd. | Jiangsu | C428 |
| Ningbo Pugonying Vehicle Technology Co., Ltd. | Zhejiang | C434 |
| Ningbo Shenchima Vehicle Industry Co., Ltd. | Zhejiang | C436 |
| Shandong Eco Friendly Technology Co., Ltd. | Shandong | C439 |
| Shanghai Promising Int'l Trade & Logistics Co., Ltd. | Shanghai | C440 |
| Shenzhen SanDin Cycle Co., Ltd. | Guangdong | C441 |
| Suzhou Dynavolt Intelligent Vehicle Technology Co., Ltd. | Jiangsu | C445 |
| Suzhou Joydeer E-Bicycle Co., Ltd | Jiangsu | C447 |
| Taioku Manufacturing (Jiangsu) Co., Ltd. | Jiangsu | C448 |
| Universal Cycle Corporation (Guang Zhou) | Guangdong | C453 |
| Wuxi Bashan E-Vehicle Co., Ltd. | Jiangsu | C455 |
| Wuxi Merry Ebike Co., Ltd. | Jiangsu | C456 |
| Wuxi METUO Vehicle Co., Ltd. | Jiangsu | C457 |
| Wuyi Simino Industry & Trade Co., Ltd. | Zhejiang | C460 |
| Wuyi Yuema Leisure Articles Co., Ltd. | Zhejiang | C461 |
| Yongkang Aijiu Industry & Trade Co., Ltd. | Zhejiang | C465 |
| Zhejiang Enze Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C471 |
| Zhejiang Luyuan Electric Vehicle Co., Ltd. | Zhejiang | C476 |
| Zhongshan Qiangli Electronics Factory | Guangdong | C479 |
18.1.2019 DA Den Europæiske Unions Tidende L 16/5
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union , særlig artikel 15 og artikel 24, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 21. december 2017 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende import til Unionen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) eller (»det pågældende land«) Indledningen var baseret på artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«). Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) .
(2) Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 8. november 2017 af European Bicycle Manufacturers Association (»EBMA« eller »klageren«), på vegne af EU-producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af elektriske cykler. Klagen indeholdt beviser for subsidiering og deraf følgende skade, hvilket var tilstrækkeligt til at berettige indledningen af undersøgelsen.
(3) Før indledningen af antisubsidieundersøgelsen meddelte Kommissionen den kinesiske regering , at den havde modtaget en behørigt dokumenteret klage og indbød den kinesiske regering til konsultationer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7. Den kinesiske regering tog imod tilbuddet om konsultationer, og de blev gennemført den 18. december 2017. Under konsultationerne blev der taget behørigt hensyn til de bemærkninger, der var blevet fremsat af den kinesiske regering. Det var dog ikke muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning.
(4) Kommissionen indførte den 18. juli 2018 en midlertidig antidumpingtold på importen af samme vare, med oprindelse i Kina (»antidumpingforordningen«) i en undersøgelse, der var blevet indledt ved en meddelelse, der blev offentliggjort den 20. oktober 2017 (»den sideløbende antidumpingundersøgelse«).
(5) De undersøgelser af skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser, der foretages i denne antisubsidieundersøgelse og i den sideløbende antidumpingundersøgelse, er alt andet lige identiske, da definitionen af EU-erhvervsgrenen, de repræsentative EU-producenter og undersøgelsesperioden er den samme i begge undersøgelser. Alle relevante elementer vedrørende disse aspekter er også taget i betragtning i den aktuelle undersøgelse.
(6) Den kinesiske regering, China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«) og Collective of European Importers of Electric Bicycles (»CEIEB«), hvor sidstnævnte repræsenterer flere interesserede parter, fremsatte bemærkninger efter indledningen af proceduren.
(7) Disse parter fremførte, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde uddybet grunden til, at den havde indrømmet fortrolig behandling af identiteten for en række af de interesserede parter, der støttede klagen. De tilføjede, at en række EU-producenter importerer komplette elektriske cykler fra Kina og i lyset af grundforordningens artikel 9, stk. 1, litra a), kan udelukkes fra at blive betragtet som en del af EU-erhvervsgrenen. De fremhævede, at den fortrolige behandling af en række af de interesserede parters identitet hindrede de eksporterende producenter i at foretage en korrekt undersøgelse af forholdene i den foreliggende sag. Tilsvarende fremførte de, at klagen ikke indeholder en liste over alle kendte EU-producenter af samme vare eller den mængde og værdi, der fremstilles af disse producenter.
(8) Kommissionen afviste denne påstand. Kommissionen mindede om, at grundforordningens artikel 9, stk. 1, ikke er til hinder for at betragte visse EU-producenter som en del af den indenlandske erhvervsgren, blot fordi de importerede den pågældende vare. Desuden var Kommissionen tilfreds med det støtteniveau, der blev udtrykt af EU-erhvervsgrenen vedrørende indledningen af den foreliggende sag. Klagen indeholdt desuden en liste over kendte producenter i Unionen samt deres samlede produktionsmængde . Interesserede parter var således i stand til at vurdere listen over kendte producenter i Unionen af samme vare.
(9) På grundlag af disse oplysninger kunne den kinesiske regering, CCCME og CEIEB fastslå, at to af de virksomheder, der er opført som EU-producenter, også importerer elektriske cykler fra det pågældende land. Det står derfor klart, at disse interesserede parter fuldt ud var i stand til at udøve deres ret til forsvar i denne henseende.
(10) Påstandene blev derfor afvist.
(11) CCCME fremførte desuden, at klagen ikke indeholdt de nødvendige umiddelbare beviser for at indlede en undersøgelse. CCCME fremførte fire årsager til støtte for denne påstand.
(12) For det første bør de importoplysninger, som er baseret på kinesiske eksportstatistikker fra de kinesiske toldmyndigheder, sammen med de justeringer, der er foretaget for at filtrere for den vare, der er genstand for denne undersøgelse, ikke holdes fortrolige, og kilden bør undersøges grundigt af Kommissionen.
(13) For det andet er visse oplysninger i klagen såsom den påståede overkapacitet i den pågældende sektor i Kina angiveligt vildledende, da de ikke kun vedrører sektoren for elektriske cykler, men både elektriske cykler og almindelige cykler under ét. Ligeledes er værdien af EU-markedet for elektriske cykler angiveligt overvurderet, da den omfatter alle lette elektriske køretøjer og ikke blot elektriske cykler.
(14) Hvor klagen fokuserer på påstande om subsidiering af det kinesiske marked for elektriske cykler, blev de subsidier, der eksisterer i Europa, for det tredje aldrig undersøgt.
(15) For det fjerde mente CCCME, at klagen indeholder en række ubegrundede påstande, der er skadelige for industrien for elektriske cykler i Kina, da det påstås, at EU-producenterne er drivkraften bag innovation inden for denne erhvervsgren, og at de kinesiske producenter blot kopierer status quo af den teknologi til elektriske cykler, som udvikles i Unionen.
(16) Kommissionen foretog en nærmere undersøgelse af klagen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10 og konkluderede, at betingelserne for at indlede en undersøgelse var opfyldt, dvs. at den dokumentation, som klageren havde fremlagt, var tilstrækkeligt fyldestgørende og nøjagtig. I henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 2, skal en klage indeholde oplysninger, som er rimeligt tilgængelige for klageren, om elementerne heri. På grundlag af de fremlagte beviser betragtede Kommissionen dette krav som opfyldt. I denne henseende var ingen af de aspekter, CCCME bragte op, tilstrækkelig afgørende til at Kommissionen skulle have indledt undersøgelsen af den påståede skadevoldende subsidiering.
(17) Hvad angår påstanden om de kinesiske importdata, henviser Kommissionen for det første til afsnit 3.2 i gennemførelsesforordning (EU) 2018/671 (»forordningen om registrering«) og til afsnit 4.3.1. i nærværende forordning, hvori denne påstand behandles tilstrækkeligt.
(18) Vedrørende påstanden om overkapacitet i Kina er det for det andet korrekt, at det er relevant at undersøge overkapaciteten for elektriske cykler og almindelige cykler under ét, da produktionskapacitet for almindelige cykler kan omdannes til elektriske cykler med ringe omkostninger og indsats (jf. betragtning 634), og der er dokumentation for, at dette faktisk regelmæssigt sker i virksomheder, der fremstiller begge typer varer.
(19) Derudover havde punkterne vedrørende innovation og kopiering eller subsidier i EU ingen betydning for Kommissionens vurdering, der lå til grund for indledningen af denne sag, da de ikke falder under de faktorer, der blev taget i betragtning til dette formål.
(20) Kommissionen konkluderede derfor, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for subsidiering og deraf følgende væsentlig skade, og at disse beviser var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.
(21) Den 31. januar 2018 indgav klageren en anmodning om registrering af importen af elektriske cykler med oprindelse i Kina i henhold til grundforordningens artikel 24, stk. 5. Den 3. maj 2018 offentliggjorde Kommissionen forordningen om registrering, som gør importen af elektriske cykler fra Kina til genstand for registrering fra den 4. maj 2018 og fremefter.
(22) Som reaktion på anmodningen om registrering fremsatte de interesserede parter bemærkninger, som blev behandlet i forordningen om registrering. Kommissionen bekræftede, at klagerne fremlagde tilstrækkelige beviser til at berettige behovet for at registrere importen. Navnlig var importen fra Kina og de tilsvarende markedsandele steget markant. Bemærkningerne blev derfor afvist.
(23) Undersøgelsen af subsidiering og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2016 til 30. september 2017 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af forhold af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. september 2017 (»den betragtede periode«).
(24) I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, den kinesiske regering, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere og sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.
(25) De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.
(26) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 27.
(27) Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgsmængde af samme vare i undersøgelsesperioden, samtidig med at der sikredes en spredning med hensyn til varetyper og geografisk beliggenhed.
(28) Stikprøven bestod af fire EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 60 % af den samlede produktionsmængde i Unionen og 58 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.
(29) Kommissionen fastholdt ud fra ovenstående, at stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.
(30) For at afgøre, hvorvidt det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen en række ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen.
(31) 21 ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af fem ikke forretningsmæssigt forbundne importører på grundlag af den største importmængde til Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 2, blev alle kendte, berørte importører hørt om udtagningen af stikprøven.
(32) Kommissionen konkluderede ud fra ovenstående, at stikprøven er repræsentativ for de samarbejdsvillige importører.
(33) For at afgøre, hvorvidt det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere den kinesiske regering om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.
(34) I alt 78 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter i det pågældende land fremlagde de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1, litra b), udvalgte Kommissionen en stikprøve bestående af fem grupper af eksporterende producenter på grundlag af den mængde af den pågældende vare, jf. betragtning 60, der blev eksporteret til Unionen, under hensyntagen til investeringsniveauet i forbindelse med den pågældende vare i undersøgelsesperioden og den geografiske spredning. Dette anses for at være den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.
— Bodo Vehicle Group Co., Ltd. (Bodo)
— Giant Electric Vehicle (Kunshan) Co., Ltd. (Giant)
— Jinhua Vision Industry Co., Ltd. and Yongkang Hulong Electric Vehicle Co., Ltd. (Jinhua Vision-gruppen)
— Suzhou Rununion Motivity Co., Ltd. (Rununion-gruppen)
— Yadea Technology Group Co., Ltd. (Yadea-gruppen).
(35) Grupperne af stikprøveudtagne eksporterende producenter (»de stikprøveudtagne eksporterende producenter«) tegnede sig for 43 % af den samlede import af den pågældende vare til Unionen.
(36) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 2, blev alle kendte berørte eksporterende producenter og den kinesiske regering hørt om udtagelsen af stikprøven. Klageren og tre eksporterende producenter (hvoraf én indgik i stikprøven og de to andre ikke gjorde) indsendte bemærkninger til den foreslåede stikprøve.
(37) Klageren bemærkede, at Tianjin og Jiangsu er de provinser, der har den største produktion af elektriske cykler. I den forbindelse hævdede klageren, at de Tianjin-baserede virksomheder var underrepræsenteret i den foreslåede stikprøve og foreslog at tilføje endnu en eksporterende producent i stikprøven.
(38) Kommissionen bemærkede, at to virksomheder blandt de stikprøveudtagne eksporterende producenter eller grupper af virksomheder var baseret i Tianjin. Kommissionen fandt derfor, at andelen af virksomheder, der var etableret i kommunen Tianjin, var tilstrækkeligt dækket ind.
(39) En samarbejdsvillig eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, anmodede om at indgå i stikprøven. Dens anmodning var baseret på tre årsager. For det første eksporterede virksomheden til Unionen gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler. For det andet importerede virksomheden en stor mængde af de råmaterialer, der benyttes ved fremstillingen (»inputmaterialer«). For det tredje ville virksomhedens inkludering resultere i en større geografisk spredning af stikprøven.
(40) Kommissionen anså ikke de to første årsager for at være et kriterium for udvælgelse til stikprøven, der i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, bør foregå ud fra hensynet til den største repræsentative eksportmængde af den vare, der er genstand for en undersøgelse, og som kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Blandt de virksomheder, der gav sig til kende i forbindelse med stikprøveundersøgelsen, var der desuden flere, der sælger til Unionen via en forretningsmæssigt forbundet forhandler, og som også eksporterer inputmaterialer. Derudover har Kommissionen allerede fundet, at der er en tilstrækkelig geografisk spredning i den foreslåede stikprøve, som omfatter tre af de vigtigste regioner for produktionen af elektriske cykler, og anmodningen blev derfor afvist.
(41) En eksporterende producent, der indgik i stikprøven, anmodede om ikke at indgå i stikprøven. Dens anmodning var baseret på tre årsager. For det første eksporterede virksomheden en mindre mængde end de øvrige fire stikprøveudtagne grupper. For det andet nedjusterede de deres investeringsniveau og præciserede, at det beløb, som Kommissionen havde fastsat, også omfattede deres investeringer i andre varer. For det tredje er de etableret i et geografisk område, som allerede er omfattet af andre virksomheder i stikprøven.
(42) Kommissionen baserede ikke kun sin udtagelse på eksportmængden til Unionen, men tog også hensyn til indicier vedrørende den påståede subsidiering ifølge de foreliggende oplysninger fra de samarbejdsvillige virksomheders senest tilgængelige årsregnskab samt den geografiske spredning i undersøgelsesperioden. Ud fra alle disse faktorer tilsammen blev den pågældende eksporterende producent anset for allerede at være repræsenteret i stikprøven.
(43) Kommissionen besluttede derfor at beholde den foreslåede stikprøve som den endelige stikprøve.
(44) To ikkestikprøveudtagne eksporterende producenter anmodede formelt om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 27, stk. 3, ved at besvare antisubsidiespørgeskemaet for eksporterende producenter. Én af dem er en gruppe bestående af to forretningsmæssigt forbundne virksomheder, mens den anden producent ikke har forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er involveret i den pågældende vare. Undersøgelsen af så stort et antal anmodninger om individuel undersøgelse – ud over de fem stikprøveudtagne grupper af virksomheder – ville dog være urimeligt byrdefuld og ville ikke med rimelighed kunne gennemføres inden for det tidsrum, der var til rådighed for denne undersøgelse. Kommissionen bemærkede endvidere, at denne undersøgelse foretages sideløbende med antidumpingundersøgelsen vedrørende den samme pågældende vare og desuden overlapper med andre undersøgelser udført af Kommissionen på samme tid. Kommissionen besluttede derfor ikke at imødekomme nogen af anmodningerne om individuel undersøgelse og informerede de pågældende virksomheder herom.
(45) En eksporterende producent, Wettsen Corporation, gentog at dens situation burde være blevet undersøgt individuelt, og at der burde være blevet beregnet et individuelt subsidiebeløb og en individuel skadesmargen for denne. Virksomheden hævdede, at det ville være uretfærdigt og urimeligt, at den subsidiemargen og skadesmargen, der skulle gælde for den, var baseret på oplysninger fra virksomhederne i stikprøven.
(46) Kommissionen afviste disse bemærkninger, da det er Kommissionens opfattelse, at den udtagne stikprøve er repræsentativ, som vist i betragtning 35, eftersom den består af fem grupper af producenter, som består af 11 forskellige juridiske enheder. Stikprøven er derfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1, litra b), og Kommissionen bekræftede, at det ikke var muligt at udføre en analyse for én virksomhed mere inden for den tid, der var til rådighed for undersøgelsen. Kommissionen bemærkede, at uanset hvad kunne denne samarbejdsvillige eksporterende producent anmode om en fremskyndet fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 20.
(47) Der blev fremsendt et spørgeskema til den kinesiske regering. Det omfattede særlige spørgeskemaer til China Development Bank (»CDB«), China Export Import Bank of China (»EXIM Bank«), Bank of China (»BOC«), Agricultural Bank of China (»ABC«), China Construction Bank (»CCB«), Industrial and Commercial Bank of China (»ICBC«) og China Export & Credit Insurance Corporation (»Sinosure«). Disse banker og institutioner var specifikt blevet omtalt i klagen (på grundlag af bl.a. Kommissionens konstateringer i tidligere undersøgelser) som offentlige organer eller organer, der er pålagt og overdraget at tildele subsidier til tilskyndede industrier, herunder producenter af elektriske cykler.
(48) Desuden blev den kinesiske regering anmodet om at fremsende det særlige spørgeskema for finansielle institutioner til enhver anden finansiel institution, der ydede lån eller eksportkreditter til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, eller til disses købere (i forbindelse med kreditter til købere af eksport), som de stikprøveudtagne virksomheder selv udpegede. Kommissionen anmodede de eksporterende producenter om at fremsende den relevante liste over finansielle institutioner, der skulle kontaktes, til den kinesiske regering. Den kinesiske regering blev også bedt om at indhente eventuelle svar fra disse finansielle institutioner og sende dem direkte til Kommissionen.
(49) Endvidere omfattede spørgeskemaet til den kinesiske regering specifikke spørgeskemaer til producenterne af inputmaterialer (dvs. batterier, motorer og andre dele til cykler, også i adskilt stand), som er delvist/fuldstændigt statsejet (»statsejede virksomheder«) eller private virksomheder, der drives under regeringens ledelse. I denne forbindelse blev den kinesiske regering desuden anmodet om at fremsende det særlige spørgeskema til producenter af inputmateriale til alle de andre producenter, der leverede inputmateriale til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter selv havde udpeget. Kommissionen anmodede de eksporterende producenter om at fremsende den relevante liste over enheder, der skulle kontaktes, til den kinesiske regering. Den kinesiske regering blev også bedt om at indhente eventuelle svar fra disse virksomheder og sende dem direkte til Kommissionen.
(50) Én leverandør af inputmaterialer, Bafang Electric (Suzhou) Co., Ltd. (»Bafang«), gav sig uopfordret til kende og anmodede om at få udleveret et spørgeskema for producenter af inputmateriale. Denne virksomhed leverede inputmateriale til tre af de fem stikprøveudtagne eksporterende producenter. Kommissionen fremsendte derfor det specifikke spørgeskema for producenter af inputmateriale til Bafang.
(51) Der blev også sendt spørgeskemaer til fem stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter, til de stikprøveudtagne EU-producenter og til ikke forretningsmæssigt forbundne importører.
(52) Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra den kinesiske regering. Disse indeholdt besvarelser på det specifikke spørgeskema fra EXIM Bank, ABC, BOC, ICBC og Sinosure. Kommissionen modtog også spørgeskemabesvarelser fra de fem stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter, fra den kinesiske leverandør af inputmateriale, der blev omtalt i betragtning 50, fra de stikprøveudtagne EU-producenter og fra de stikprøveudtagne ikke forretningsmæssigt forbundne importører.
(53) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, med henblik på at træffe en afgørelse om subsidiering, deraf følgende skade og Unionens interesser.
(54) Der fandt kontrolbesøg sted hos det kinesiske handelsministerium, hvor også embedsmænd fra andre relevante ministerier deltog (»kontrolbesøg hos den kinesiske regering«). Desuden var repræsentanter for de følgende finansielle institutioner til stede under dette kontrolbesøg:
— Export Import Bank of China, Beijing, Kina
— Industrial and Commercial Bank of China, Beijing, Kina
— Agricultural Bank of China, Beijing, Kina
— Bank of China, Beijing, Kina
— China Export & Credit Insurance Corporation, Beijing, Kina.
(55) Der blev desuden aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 26 hos følgende virksomheder:
Stikprøveudtagne EU-producenter
— Accell Group (Heerenveen, Nederlandene)
— Eurosport DHS SA (Deva, Rumænien), og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed Prophete GmbH & Co. KG (Rheda-Wiedenbrück, Tyskland)
— Derby Cycle Holding GmbH, (Cloppenburg, Tyskland)
— Koninklijke Gazelle BV (Dieren, Nederlandene)
Stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina
— Yadea-gruppen
— Yadea Technology Co., Ltd., Wuxi, Kina
— Tianjin Yadea Industry Co., Ltd., Tianjin, Kina
— Wuxi Yadea Import and Export Co., Ltd., Wuxi, Kina
— Wuxi Xingwei Vehicle Fittings Co., Ltd., Wuxi, Kina
— Jiangsu Yadea Technology Development Co., Ltd., Wuxi, Kina
— Giant-gruppen
— Giant (China) Co., Ltd., Kunshan, Kina
— Giant Electric Vehicle (Kunshan) Co. Ltd., Kunshan, Kina
— Giant (Tianjin) Co., Ltd.,Tianjin, Kina
— Giant (Kunshan) Co., Ltd., Kunshan, Kina
— Kunshan Giant Light Metal Co., Ltd., Kunshan, Kina
— Jinhua-gruppen
— Jinhua Vision Industry Co., Ltd, Jinhua, Kina
— Yongkang Hulong Electric Vehicle Co., Ltd., Yongkang, Kina
— Kunshan Youheng Machinery co., Ltd., Kunshan, Kina
— Rununion-gruppen
— Suzhou Rununion Motivity Co., Ltd., Suzhou, Kina
— Suzhou Kaihua Electric Appliance Plastic Factory, Suzhou, Kina
— Bodo-gruppen
— Bodo Vehicle Group Co., Ltd., Tianjin, Kina
— Tianjin Xinbao Vehicle Co., Ltd., Tianjin, Kina
Leverandør til de kinesiske eksporterende producenter
— Bafang (Suzhou) Electric Motor Co., Ltd., Suzhou, Kina
Ikke forretningsmæssigt forbundne stikprøveudtagne EU-importører
— BHBIKES Europe S.L. (Vitoria, Spanien)
— Bizbike Bvba (Wielsbeke, Belgien)
— Hartmobile B.V. (Amsterdam, Nederlandene)
— NEOMOUV S.A.S. (La Fleche, Frankrig)
— Stella Fietsen B.V. (Nunspeet, Nederlandene).
(56) Kommissionen informerede behørigt alle ovenstående virksomheder om resultaterne af kontrolbesøgene.
(57) I betragtning af undersøgelsens komplicerede karakter og antallet af interesserede parter besluttede Kommissionen ikke at indføre midlertidige foranstaltninger i den foreliggende sag. Den 24. september 2018 underrettede Kommissionen alle interesserede parter om, at der ikke ville blive indført nogen midlertidig udligningstold på importen til Unionen af elektriske cykler med oprindelse i Kina, og at undersøgelsen ville fortsætte.
(58) Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen.
(59) Den 31. oktober 2018 underrettede Kommissionen alle interesserede parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at indføre en endelig antisubsidietold på importen af elektriske cykler til Unionen, og den opfordrede alle parter til at indsende bemærkninger inden for 25 dage. Gennem sådanne fremlæggelser af oplysninger underrettede Kommissionen også interesserede parter om resultaterne af kontrolbesøgene, herunder de tilfælde, hvor Kommissionen måtte gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger.
(60) Den pågældende vare er pedalcykler med elektrisk hjælpemotor med oprindelse i Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode 8711 60 10 og ex 8711 60 90 (Taric-kode 8711609010) (»den pågældende vare« eller »elektriske cykler« eller »elcykler«).
(61) Denne definition omfatter forskellige typer elektriske cykler.
(62) Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske egenskaber og samme grundlæggende slutanvendelser:
a) den pågældende vare
b) hjemmemarkedet i Kina
c) den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.
(63) Disse varer anses for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).
(64) I deres bemærkninger efter indledningen af undersøgelsen anfægtede den kinesiske regering og CCCME Kommissionens hensigt om at behandle alle elektriske cykler som én og samme vare. De hævdede navnlig, at speed pedelecs (elektriske cykler med en hastighed på over 25 km/h og op til 45 km/h) bør udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen. De argumenterede for, at hvor motoren på en standard elektrisk cykel har en maksimal effekt på 250 W, kan motoren på speed pedelecs have en højere effekt, typisk på 350-500 W.
(65) Disse interesserede parter hævdede, at speed pedelecs har markant anderledes egenskaber og anvendelsesformål og også markant anderledes priser. Ud fra forbrugernes perspektiv er speed pedelecs ikke indbyrdes udskiftelige med alle de andre elektriske cykler, der er omfattet af undersøgelsen.
(66) Ifølge den kinesiske regering og CCCME er der flere grunde til, at speed pedelecs adskiller sig fra andre elektriske cykler. For det første anvendes der forskellige råmaterialer og komponenter. For eksempel har motoren på speed pedelecs en højere nominel effekt, og materialerne til elektriske cykler er af højere styrke og kvalitet.
(67) For det andet er omkostninger og priser angiveligt væsentligt forskellige. Da der er strengere krav til kvaliteten og styrken af de dele, der anvendes til at producere speed pedelecs, er omkostningerne ved produktion af speed pedelecs højere end ved almindelige elektriske cykler, hvilket igen medfører en højere salgspris.
(68) For det tredje anvendes der forskellige KN-koder. Siden 1. januar 2017 har almindelige elektriske cykler været tariferet under KN-kode 8711 60 10 og speed pedelecs under KN-kode 8711 60 90. Før 2017 blev almindelige elektriske cykler tariferet under KN-kode (ex) 8711 90 10 og speed pedelecs under KN-kode (ex) 8711 90 90.
(69) For det fjerde betragtes speed pedelecs som motorkøretøjer (køretøjer i klasse L1e-B), og førerne skal have kørekørt hertil og bruge hjelm. Sådanne krav gælder ikke for almindelige elektriske cykler. Disse krav vil væsentligt begrænse, hvem der kan købe og benytte speed pedelecs.
(70) For det femte adskiller forbrugertypen for speed pedelecs sig fra typen for normale elektriske cykler. Normalt er købere af almindelige elektriske cykler hovedsageligt kontoransatte eller ældre mennesker, der sætter pris på den supplerende motorkraft, mens køberne af speed pedelecs hovedsageligt er unge mennesker, der benytter disse elektriske cykler til mere krævende eller sportslige aktiviteter.
(71) Klageren hævdede, at alle elektriske cykler har de samme vigtige fælles egenskaber. Navnlig er begge typer cykler udformet med pedaler og udstyret med en elektrisk hjælpemotor. Alle elektriske cykler er desuden underlagt de samme testprocedurer i henhold til den europæiske standard EN 15194. På dette grundlag konkluderede klageren, at de udgør én og samme vare i forbindelse med de aktuelle undersøgelser.
(72) Klageren påpegede også, at hjælpemotorens cut-off-hastighed nemt kan ændres fra 25 km/t til 45 km/t og omvendt, hvilket betyder, at dette hovedsagelig er et spørgsmål om softwareprogrammering og ikke faktiske fysiske forskelle.
(73) I løbet af undersøgelsen hævdede en importør, at elektriske cykler, der henhører under kategori L1e-A bør udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen. Kategori L1e-A omfatter elektriske cykler med en hjælpemotor på op til 25 km/t, men med en motorkraft på op til 1kW. Angiveligt produceres der ikke elektriske cykler under kategori L1e-A i Unionen, og de fremgår heller ikke specifikt af klagen. Importøren påstod endvidere, at elektriske cykler under kategori L1e-A ikke kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, da den første elektriske cykel i kategori L1e-A blev solgt på EU-markedet mere end otte uger efter, at klageren indgav klagen.
(74) Kommissionen tog hensyn til alle disse bemærkninger. Det bemærkes, at varedækningen i klagen faktisk omfattede alle pedalcykler med elektrisk hjælpemotor. Varedækningen i klagen indeholder ingen begrænsninger på køretøjets klassificering. Kommissionen konkluderede derfor, at elektriske cykler under kategori L1e-A er omfattet af klagen. Det fremgik også tydeligt af importørens egen hjemmeside, jf. betragtning 73, at elektriske cykler under kategori L1e-A har alle fordelene ved en almindelig elektrisk cykel, men mere motorkraft.
(75) Med hensyn til speed pedelecs hævdes det, at de har væsentligt højere produktionsomkostninger og salgspriser. Dette er som sådan ikke en grund til at udelukke en vare fra varedækningen, da varedækningen almindeligvis omfatter varer, der sælges til forskellige priser. Denne faktor blev dog taget i betragtning i forbindelse med prissammenligningerne og ved beregningen af skadesmargenen.
(76) For så vidt angår de forskellige anvendelser og forbrugernes opfattelse, fremføres det, at normale elektriske cykler overvejende sælges til ældre, fritidscyklister og kontoransatte, mens speed pedelecs for det meste anvendes til mere krævende aktiviteter som f.eks. pendling. Da kontoransatte sandsynligvis vil anvende deres normale elektriske cykler til transport fra bopælen til arbejdspladsen, er denne anvendelse dog meget lig anvendelsen af speed pedelecs til pendling. Kommissionen konkluderede derfor, at den påtænkte anvendelse og forbrugernes opfattelse overlapper hinanden i betydelig grad, hvilket derfor ikke kan begrunde en udelukkelse.
(77) Med hensyn til de to anmodninger om udelukkelse konkluderede Kommissionen, at speed pedelecs og cykler under kategori L1e-A har de samme fysiske egenskaber som andre elektriske cykler og dermed falder ind under varedækningen. Selv om Kommissionen erkendte, at der findes forskellige varetyper i den generelle kategori for den pågældende vare, kan dette ikke i sig selv føre til en udelukkelse fra varedækningen. En anderledes tarifering inden for den samme generelle kategori af den pågældende vare er heller ikke et kriterium, der i sig selv ville medføre udelukkelse. Det er meget almindeligt i antidumping- og antisubsidieundersøgelser, at den pågældende vare omfatter en række forskellige toldkoder. Endeligt påvirker kravene vedrørende anvendelsen efter salget af den pågældende vare eller den samme vare ikke de grundlæggende fysiske egenskaber, der definerer denne vare i forbindelse med antisubsidieundersøgelser. På samme måde er varedækningen ikke defineret af kategorier af forbrugere, der vil vælge den ene eller den anden varetype. Påstandene blev derfor afvist.
(78) En importør hævdede, at trehjulede elektriske cykler bør udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen. Importøren hævdede, at det er uklart, om undersøgelsen faktisk dækkede alle typer cykler (herunder to- og trehjulede cykler samt quadricykler) eller kun tohjulede cykler, fordi det af titlen i indledningsmeddelelsen fremgik, at antisubsidieproceduren vedrører import af elektriske cykler.
(79) Kommissionen bemærkede, at varedækningen i denne undersøgelse imidlertid ikke defineres ved titlen på indledningsmeddelelsen, men derimod i meddelelsens afsnit: »2. Den undersøgte vare«. I dette afsnit fastslås det klart, at den undersøgte vare omfatter »cykler«. Udtrykket »cykler« er ikke begrænset til cykler med 2 hjul, men omfatter også trehjulede cykler og quadricykler. Da tohjulede cykler er langt den mest udbredte type cykler, blev der i titlen henvist til tohjulede cykler uden at udelukke andre typer cykler fra varedækningen i undersøgelsen. Denne påstand blev derfor afvist.
(80) Importøren hævdede endvidere, at undersøgelsen specifikt fokuserede på tohjulede cykler. Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Den havde indsamlet oplysninger om alle typer elektriske cykler. EU-producenterne og de eksporterende producenter blev bedt om at angive antallet af hjul for alle de varer, de fremstillede og solgte på EU-markedet. Det er derfor klart, at trehjulede cykler særskilt blev identificeret og behandlet i løbet af undersøgelsen. Da tohjulede cykler ubestrideligt er den mest almindelige type cykler, er det ikke overraskende, at udtrykket elcykler/elektriske cykler almindeligvis anvendes til at betegne alle former for elektriske cykler, i denne undersøgelse og på markedet. Dette betyder ikke, at andre typer cykler ikke indgik i undersøgelsen.
(81) Kommissionen konkluderede derfor, at speed pedelecs under kategori L1e-A, elektriske cykler og elektriske trehjulede cykler har de samme grundlæggende fysiske kendetegn og egenskaber samt endelige anvendelsesformål som andre typer elektriske cykler og derfor ikke kan udelukkes fra varedækningen i denne undersøgelse.
(82) Efter fremlæggelsen gentog tre kinesiske eksporterende producenter, en importør og CCCME deres påstand om, at pedalcykler med elektrisk hjælpemotor på op til 45 km/t (»speed pedelecs«) burde udelukkes.
(83) Disse parter hævdede, at speed pedelecs har egenskaber og anvendelsesformål, der er markant anderledes, at de ikke er underlagt de samme lovkrav, at de har markant forskellige priser og omkostninger, og at de ud fra forbrugerens synsvinkel ikke er substituerbare med de andre pedalcykler med elektrisk hjælpemotor på op til 25 km/t, der er omfattet af denne undersøgelse.
(84) CCCME hævdede, at Kommissionen havde undladt at bemærke, at den ændring af softwaren vedrørende tophastighed – udført af forbrugerne – som klageren nævnte, var ulovlig, og CCCME tilføjede, at dette ikke kunne behandles som en sandsynlig mulighed.
(85) Klageren var enig i, at det var ulovligt for forbrugere at hæve hjælpemotorens tophastighed gennem en ændring af softwaren. Klageren mindede dog om, at dens påstand ikke drejede sig om denne mulighed, men i stedet om ændringer, der blev udført af de erhvervsdrivende (importører, forhandlere) før de elektriske cykler blev bragt i omsætning på Unionens marked. Når disse ændringer i softwarens programmering medfører en sænkning af hjælpemotorens tophastighed, ville det være lovligt i forhold til godkendelse af varetypen. Klageren tilføjede, at sådanne ændringer i softwarens programmering skabte en klar risiko for omgåelse af antisubsidieforanstaltningerne.
(86) Kommissionen påpegede, at betragtning 72 ikke kun henviser til forbrugerens ændring af softwaren, men til softwareprogrammering i almindelighed. Desuden henviser samme betragtning tydeligt til muligheden for både at hæve og sænke tophastigheden. Mens CCCME bemærker, at det ville være ulovligt, hvis forbrugeren hævede hjælpemotorens tophastighed, anfægter CCCME ikke andre softwareprogrammeringer, såsom hvis erhvervsdrivende sænker hjælpemotorens tophastighed, jf. betragtning 85. Påstanden blev derfor afvist.
(87) CCCME hævdede, at klagerens påstand om, at alle elektriske cykler var underlagt de samme prøvninger i henhold til standard EN 15194, var forkert. CCCME fremførte, at i henhold til standard EN 15194 er alle elektriske cykler underlagt samme prøvningsprocedurer. Denne standard indeholder dog ingen bestemmelser vedrørende forskel i hastighed, der medfører forskellige krav, og som gør, at speed pedelecs ikke er substituerbare med andre elektriske cykler. CCCME hævdede endvidere, at i modsætning til almindelig elektriske cykler, er speed pedelecs ikke omfattet af standard EN 15194.
(88) CCCME fremførte, at speed pedelecs er dækket som knallertkøretøjer til brug på offentlig vej, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 . Denne forordning udelukker pedalcykler med elektrisk hjælpemotor på op til 25 km/t. Særlige regler, der gælder for speed pedelecs, omfatter skatter, godkendelser og forsikring, nummerplader og hjelme til knallerter samt sikkerhedstjek.
(89) CCCME fremførte, at ræsonnementet i betragtning 77 om, at alle elektriske cykler har samme fysiske egenskaber, ikke overvinder argumentet om, at der er tale om særligt udstyr og særlige forskriftsmæssige krav forbundet med speed pedelecs. CCCME hævdede, at på grund af disse særskilte krav var speed pedelecs ikke substituerbare med andre elektriske cykler, og at forbrugerne støttede dette synspunkt. For at underbygge dette argument henviste CCCME til modstanden fra European Cyclist Federation mod Kommissionens forslag om, at alle elektriske cykler skal omfattes af en ansvarsforsikring, og ikke blot speed pedelecs.
(90) Klageren hævdede, at alle elektriske cykler har de samme fysiske egenskaber. Navnlig påpegede klageren, at alle elektriske cykler er lavet af samme cykeldele og -komponenter, og at der ikke er nogen cykeldele, der udelukkende anvendes til speed pedelecs. Dette omfatter de motorer, der fremstilles af de større motorproducenter, og som kan anvendes som drivmiddel i alle typer elektriske cykler med den rette softwareprogrammering. Forskellen mellem speed pedelecs og andre elektriske cykler kan derfor ikke fastslås med sikkerhed på grundlag af deres fysiske udseende.
(91) Klageren fremførte, at forbrugernes opfattelse ikke er en afgørende faktor i forbindelse med fastsættelsen af varedækningen i handelsbeskyttelsessager og hævdede, at pedalcykler med alle typer af elektrisk hjælpemotor er tilgængelige i de forskellige anvendelseskategorier (f.eks. til brug ved pendling, trekking, væddeløb og bjergkørsel), og de markedsføres til alle kundegrupper, uanset deres alder og køn. Forbrugerne opfattelse og anvendelse berettiger derfor ikke en udelukkelse af speed pedelecs fra varedækningen.
(92) Klageren fremførte, at kriteriet om typegodkendelse og mere generelt klassificeringen i henhold til forordning (EU) nr. 168/2013 ikke er egnet i forbindelse med definitionen af varedækningen i den foreliggende sag. Klageren fremførte, at ikke alle speed pedelecs er underlagt typegodkendelse, men kun dem, der er beregnet til brug på offentlig vej. Det vil f.eks. udelukke en elektrisk mountainbike, der udelukkende anvendes til konkurrencer eller off-road i bjerge, og som heller ikke ville være underlagt yderligere krav vedrørende typegodkendelse (nummerplade, hjelm og forsikring).
(93) Desuden påstod klageren, at elektriske cykler, der ikke er omfattet af typegodkendelse i henhold til forordning (EU) nr. 168/2013, ikke desto mindre er underlagt nøjagtigt samme produktsikkerhedskrav, jf. maskindirektivet. Klageren tilføjede, at den gældende fastlæggelse af standarder i forbindelse med særlige krav er den samme for alle elektriske cykler, dvs. den harmoniserede standard EN 15194, og klageren gentog derfor påstanden i betragtning 71.
(94) Kommissionen bemærker, at dens forslag om at udvide kravet om ansvarsforsikring til at gælde for alle elektriske cykler (som CCCME anvendte til at underbygge de påståede forskelle i forbrugernes opfattelse), ligeledes viste, at forskelle i forskriftsmæssige krav var under udvikling og ikke udgjorde et passende eller stabilt grundlag for at udelukke speed pedelecs fra varedækningen. Kommissionen konkluderede, at disse yderligere fremførte oplysninger ikke var af en art, der kunne ændre dens konklusioner vedrørende varedækningen, nemlig at elektriske cykler har de samme grundlæggende fysiske kendetegn og egenskaber og forbrugernes opfattelse og anvendelser overlapper i væsentlig grad. CCCME's argumenter blev derfor afvist.
(95) Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende varedækningen, bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 74-81.
(96) Inden den påståede subsidiering i form af specifikke subsidier eller subsidieordninger blev undersøgt (jf. afsnit 3.5 ff.), vurderede Kommissionen regeringens planer, projekter og andre dokumenter, som var relevante for mere end ét af subsidierne eller én af subsidieordningerne. Den konstaterede, at alle subsidier eller subsidieordninger, der er under vurdering, indgår i gennemførelsen af den kinesiske regerings centrale planlægning af de nedennævnte årsager.
(97) Den 13. femårsplan for Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling (»den 13. femårsplan«), som omfatter perioden 2016-2020, fokuserer på den kinesiske regerings strategiske vision for forbedring og fremme af nøgleindustrier, såsom industrien for elektriske cykler.
(98) Den fremhæver den rolle, som teknologisk innovation spiller i den økonomiske udvikling af Kina, og den fortsatte betydning af »grønne« udviklingsprincipper. Ifølge kapitel 5 er et af de centrale udviklingsprojekter at fremme opgraderingen af den traditionelle industristruktur, hvilket også var tilfældet i den 12. femårsplan. Denne idé uddybes yderligere i kapitel 22, som omhandler strategien med hensyn til at modernisere den traditionelle industri i Kina ved at fremme dens teknologiske omstilling. I den sammenhæng anføres det i den 13. femårsplan, at virksomhederne vil blive understøttet for »på omfattende vis at blive bedre på områder som produktteknologi, industriudstyr, miljøbeskyttelse og energieffektivitet«.
(99) Navnlig sigter del V (kapitel 22-24) mod at udvikle et optimeret moderne industrielt system med det formål at gøre Kina til et »kraftcenter for produktion« inden 2025. For at nye brancher kan stimulere økonomien »opmuntres« der i planen til at udvikle og fremme anvendelsen af køretøjer, der drives ved hjælp af nye energikilder, og der tilskyndes til at udvikle fuldt elektriske køretøjer. Nærmere betegnet antydes det i kapitel 23 om udvikling af strategiske vækstindustrier, at den kinesiske regering »vil støtte udviklingen af næste generation af informationsteknologi, køretøjer, der drives ved hjælp af nye energikilder, […], grøn og kulstoffattig teknologi, […]«. Desuden vil den kinesiske regering »fremme innovation og industriel anvendelse inden for nye banebrydende områder såsom […] systemer for højeffektiv energilagring og distribueret energi, […], miljøbeskyttelse […]«.
(100) I den 13. femårsplan er »køretøjer, der drives ved hjælp af nye energikilder« blandt Kinas seks »strategiske industrier« samt »ambitionen om at merværdien af strategiske vækstindustrier når op på 15 % af Kinas BNP«. Navnlig forpligter den kinesiske regering sig i kapitel 23 til at:
—
»fremme anvendelsen af køretøjer, der drives ved hjælp af nye energikilder«
—
»udvikle fuldt elektriske køretøjer og hybride elkøretøjer med fokus på at gøre fremskridt inden for vigtige teknologiske områder såsom energitæthed i batterier samt batteriers tilpasningsevne hvad angår temperaturen«
—
»fremme udviklingen af et netværk af opladningsfaciliteter og -tjenester, der er kompatible med hinanden og som har de samme standarder«
—
»forbedre politikkerne for at yde kontinuerlig støtte til dette formål«
—
»sørge for, at de samlede kumulative salgs- og produktionstal for køretøjer, der drives ved hjælp af nye energikilder, i Kina når op på fem millioner«
—
» styrke indsatsen for at genanvende og bortskaffe brugte batterier fra køretøjer, der drives ved hjælp af nye energikilder«.
(101) Udviklingsplanen for den lette industri 2016-2020 (udviklingsplanen for den lette industri«), der blev udarbejdet af den kinesiske regering med det formål at gennemføre den 13. femårsplan samt Made in China 2025-strategien, udpegede også cykler og batteriindustrien som værende nøgleindustrier.
(102) Industrien for cykler og elektriske cykler har behov for en »gennemgribende teknologiomstilling« gennem »industrialiseringen af cykler af nye materialer, tekniske ændringer af den intelligente, miljøvenlige og effektive produktionslinje for elektriske cykler og de afgørende dele dertil«. Navnlig anbefales det også, at »opmuntre cykelindustrien til at udvikle sig i en diversificeret, moderne og intelligent retning med letvægtscykler. Fremskynde forskning og udvikling samt anvendelsen af let materiale af høj styrke, transmission, fremdriftssystem, ny energi, intelligent sensor-teknologi samt Internet of Things-teknologi. Fokusere på at udvikle diversificerede cykler, der egner sig til moderne og sporadisk brug, motion og fitness, langdistancebrug samt højtydende foldecykler, elektriske cykler i overensstemmelse med standarderne og intelligente elektriske cykler med lithiumionbatterier«.
(103) Udviklingsplanen for den lette industri indeholder også nogle konkrete politiske foranstaltninger til fremme af nøgleindustrier, såsom industrierne for elektriske cykler og batterier, som anført i de følgende tre betragtninger.
(104) Det første sæt af foranstaltninger vedrører en reform med henblik på øget markedsadgang, hovedsagelig gennem en forenkling af de administrative skridt (dvs. fjernelse af unødvendige godkendelser, reduktion og harmonisering af gebyrer og godkendelsesprocedurer). Desuden har den kinesiske regering opstillet de industriområder og virksomheder, hvor investeringer er forbudt eller begrænset (dvs. investeringsfortegnelser, se betragtning 126).
(105) Den anden række af foranstaltninger vedrører forøgelsen af finansiel skattepolitisk støtte:
—
»Give udviklingsfonden for små og mellemstore virksomheder mulighed for fuldt ud at udnytte sin ledende rolle, påvirke små og mellemstore virksomheder i retning mod at øge investeringerne inden for teknologisk innovation, strukturtilpasning, energibevaring og emissionsreduktion, gennemføre forskellige præferentielle politikker, samt færdigudvikle systemet for tjenesteydelser for små og mellemstore virksomheder«.
—
»Gennemføre den fremskyndede afskrivningspraksis for faste aktiver, vejlede virksomheder til at øge investeringerne i avanceret udstyr«.
—
»Give særlige fonde for renere produktion mulighed for at udnytte deres rolle, vejlede anvendelsen af produktionsteknologi og fremme renere produktionsteknologi i nøgleindustrier.«
—
»Gennemføre præferentielle politikker for relevante skatter og afgifter, mindske virksomheders omkostninger til ”fem socialforsikrings- og én boligfond”, samt tilpasse politikken for forbrugsafgifter inden for et rimeligt niveau«.
—
»Opmuntre virksomheder til at øge deres investeringer i forskning og udvikling af grønne produkter, give højeste prioritet til produkter med grønne varecertifikater ved offentlige udbud«.
(106) Den tredje række af foranstaltninger vedrører forøgelsen af finansiel politisk støtte, navnlig i form af at:
—
»Gennemføre den finanspolitik, der fremmer udviklingen af små og mellemstore virksomheder, yderligere undersøge de finansielle kanaler for små og mellemstore virksomheder, færdigudvikle kreditgarantisystemet for små og mellemstore virksomheder«.
—
»Fremskynde udviklingen af finansielle produkter og tjenesteydelser til støtte for den brede iværksætterånd og innovation inden for den lette industri«.
—
»Øge den finansielle støtte til virksomheders teknologiske omstillinger og fornyelse af udstyr«.
—
»Tilskynde banker og finansielle institutioner til at udvikle lån hvor der til sikkerhedsstillelsen også kan anvendes immaterielle aktiver, herunder: deres eget mærkevare, særlige rettigheder til at anvende varemærker, at støtte opbygningen af mærkevarer inden for den lette industri«.
—
»Udfylde yderligere rollen for politik- og udviklingsfinansiering, støtte de finansielle institutioner gennem syndikerede lån, eksportkreditter, projektfinansiering, oprette en platform for finansielle tjenesteydelser ved international forskning og udvikling, produktionssystemer, virksomheders mærkevarepromovering«.
—
»Øge støtten til eksportkreditforsikring til virksomheder, der fører mærkevarer, opmuntre kommercielle banker til aktivt at gennemføre finansaktiviteter inden for det eksportkreditforsikringsmæssige politikområde«.
(107) Udviklingsplanen for den lette industri udvikles også på lokalt plan. Dette er tilfældet for Tianjin kommunes 12. femårige udviklingsplan for den lette industri samt tekstilindustrien (2011-2015), hvori det blev anbefalet at oprette fire centre for den lette industri på nationalt plan i provinsen: »Byen Tianjin skal opføre produktions- og eksportcentre på nationalt plan inden for cykelområdet. Ved at anvende industriparken ”Cykelriget Kina” i distriktet Wuqing samt industriparken for (elektriske) cykler i distriktet Binhai som fundament vil vi fokusere intensivt på at udvikle fremstillingsindustrien for (elektriske) cykler, reservedele osv.«
(108) På tilsvarende vis fastsætter Tianjins 13. femårsplan for industriel økonomisk udvikling klare mål inden for industrien for cykler og elektriske cykler, herunder inden for industrien for cykeldele, som f.eks.:
—
»Intensiv udvikling af cykelindustrien«
—
»Fremskynde opførelsen af særlige industricentre, herunder […] cykelproduktion, i distrikterne Jinghai og Wuqing«
—
» Fremskynde virksomheders omstilling og fornyelse. Omfattende gennemførelse af mærkevarestrategi, vejlede virksomheder til at intensivere den teknologiske innovation og produktudbredelse samt styrke og fremme markedspositionen for konkurrencedygtige produkter, herunder cykler. Fremme annektering og omorganisering af virksomheder og intensivt forbedre innovationskapaciteten og produkternes merværdi i små og mellemstore virksomheder og private virksomheder«
—
»Fremskynde opførelsen af prioriterede parker, herunder cykelindustriparker i Quqing og Jinghai«
—
»Intensiv udvikling af energilagringsbatterier samt«
—
»Udvide områder med særlige fordele. Anvende lithiumionbatterier som fundament for at fremme udviklingen af superkondensator- og højeffektive batterier«.
(109) Mere specifikt omfatter den 13. femårsplan for industrien for cykler og elektriske cykler (»den 13. cykelplan«), udstedt af Kinas Cykelsammenslutning (»CBA« – China Bicycle Association) cykler som værende blandt de »fremspirende industrier«: »Fremspirende industrier er nået op på det nationale strategiske plan, på niveau med ny energi, nye materialer, internettet, energibevaring og miljøbeskyttelse, og informationsteknologi, så det er blevet en uundgåelig tendens for traditionelle industrier at nå middelklasse- og overklassemiljøerne. Navnlig efter at det på den femte plenarforsamling blev fremført at ”fremme kulstoffattig udvikling af trafik og transport og opmuntre til grønne rejser på cykel,” vil cykelindustrien uden tvivl få en historisk ny mulighed for udvikling«.
(110) Den 13. cykelplan fastsætter målbare mål i cykelindustrien, der skal nås af den kinesiske regering inden 2020: »Indtægter fra de vigtigste aktiviteter hos de ovenfor nævnte virksomheder i hele erhvervsgrenen vil nå den gennemsnitlige årlige vækstrate på 6 % og udgøre over 200 mia. RMB inden 2020. Eksporten af cykler og reservedele vil forblive stabil og eksporten af elektriske cykler vil blive øget i væsentlig grad. Integrationen af erhvervsgrenen vil blive styrket yderligere, og de førende virksomheders bidrag til produktionsmængden vil overstige 50 %. Erhvervsgrenen vil nære, opbygge i fællesskab samt forbedre 3-5 industriklynger og særlige regioner. Andelen af cykler og elektriske cykler med lithiumbatteri i mellemprissegmentet og den øvre ende vil stige år for år«.
(111) Endvidere forudses det i den 13. cykelplan, at »der vil blive opbygget en eller to internationalt kendte mærkevarer«. Ud over de eksisterende priser, som producenterne af elektriske cykler allerede har modtaget (for eksempel anerkendelserne Kinas berømte mærkevare, Kinas velkendte varemærke, den lette industris system for mærkevarekultivering, fordelagtig mærkevare inden for den lette industri og anerkendelse af demonstrationsvirksomhed for mærkevarekultivering inden for industrien) indeholder planen også hensigten om at forbedre »systemet for mærkevarekultivering« og gennemføre »mærkevarekvantificering og -vurdering«.
(112) En af de væsentligste opgaver, der nævnes i den 13. cykelplan var desuden at »fortsætte med at fremme udviklingen af forskelligartede mærkevare- og kvalitetscykler inden for industrien og gradvist øge andelen af personer, der rejser på cykel, samt andelen af cykler i mellemprissegmentet og den øvre ende, udvikle lette materialer, lithiumbatterier og intelligente elektriske cykler, og løbende forbedre markedsandelen for cykler, drevet af lithiumbatterier, og eksportandelen af elektriske cykler«.
(113) Derudover indeholder den 13. cykelplan også en styrkelse af »eksportandelen samt rettigheder til prissætning for uafhængige mærker af elektriske cykler« som et af hovedmålene.
(114) I fortegnelsen over investeringsprojekter, der er genstand for regeringens kontrol og godkendelse, har den kinesiske regering indikeret en øget prioritering af køretøjer, der er drevet af alternativ energi, herunder elektriske cykler: »Produktionskapacitet, der øger antallet af traditionelle køretøjer, der er drevet af brændstoffer, skal kontrolleres nøje, så nye fabrikanter af traditionelle køretøjer, der er drevet af brændstoffer, i princippet ikke længere kan blive verificeret og godkendt til at blive bygget. Der skal gøres en indsats for aktivt at fremme en sund og velordnet udvikling af køretøjer, der er drevet af alternativ energi«.
(115) På asymmetrisk vis tilføjede den kinesiske regering knallerter, der er drevet af brændstoffer, til listen over »forældede produkter« i fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (2011-udgaven, 2013-ændring).
(116) Den kinesiske regerings indsats er dog ikke begrænset til elektriske cykler, men omfatter også dele hertil, navnlig motorer, kontrolenheder og batterier.
(117) Den 13. cykelplan fastslog udtrykkeligt forbindelsen mellem udvikling af elektriske cykler og dele deraf gennem anbefalinger til »kontinuerlig udvidelse af anvendelsen af legeringer af aluminium, magnesium og titan samt andre lette legeringer, kulstoffiber og andre kompositter i de færdige cykler og dele deraf. Forbedre evnen til uafhængigt at producere hele cykler gennem en forbedring af kvaliteten og niveauet for delene. Yderligere forbedre de samlede resultater af fire store elektriske komponenter, nemlig styreenheden, batteriet, motoren og opladeren, for at udvikle effektive, energibesparende, sikre og pålidelige elektriske systemer til elektriske cykler«.
(118) Endvidere forudses det i den 13. cykelplan, at i løbet af den 13. femårige periode »vil der opnås gennembrud inden for følgende nøgleteknologier« :
—
»1. Fremme og anvendelse af meget stærke letvægtsmaterialer«
—
»2. Præcisionsforarbejdningsteknologi til cyklens transmissionsdele«
—
»3. Omfattende forbedringer af ydeevnen i det elektriske kontrolsystem i elektriske cykler«
—
»4. Omfattende forbedringer i ydeevnen i blysyrebatterier og lithiumionbatterier«
—
»5. Anvendelse og fremme af teknologien for drejningsmomentfølere«
—
»6. Anvendelse og fremme af digital teknologi, Internet of Things-teknologi og intelligent teknologi«.
(119) Sammenhængen mellem udviklingen af elektriske cykler og dele dertil blev allerede fastslået i den 12. femårsplan for industrien for cykler og elektriske cykler. Dokumentet henviser i vid udstrækning til integration af »produktionskæder« samt behovet for at »fremskynde forskningen og udviklingen af industriens fælles nøgleteknologier«.
(120) Mere specifikt anfører den 12. cykelplan blandt de vigtigste mål for udviklingen af industrien i løbet af den 12. femårsperiode:
—
»yderligere styrkelse af integrationen af erhvervsgrenen«
—
»udformning af en mekanisme til erhvervsmæssig arbejdsdeling mellem leverandør- og aftagerindustri, færdige køretøjers reservedele samt produktion, læring og forskning«.
(121) Den 12. cykelplan indeholder også en liste over de vigtigste teknologiske innovationer, der skal nås i den 12. femårsperiode. Disse omfatter bl.a.:
—
»anvendelsen af lithiumionbatterier«
—
»anvendelsen af permanente magnetiske, højhastighedselektriske maskiner med børster i elektriske cykler«
—
»anvendelsen af mikrocomputerkontrolteknologi i elektriske cykler«.
(122) En yderligere indikation af underordningen af udviklingen af komponenter i leverandørindustrien i forhold til udviklingen af komponenter i aftagerindustrien inden for industrien for elektriske cykler er tilgængelig i meddelelsen fra Suzhou kommunes administrationskontor om udbredelse af de administrative foranstaltninger vedrørende den særlige fond under den kommunale industrielle og økonomiske fornyelse (SU FU BAN 2014-137) og den relaterede meddelelse om ansøgning for år 2016 til Suzhous kommunale finansøkonomiske særlige fondsordning. I artikel A3.1 i sidstnævnte nævnes især blandt betingelserne for at opnå tilskud: »Produkterne skal have karakteristika såsom et stort markedspotentiale, stor drivkraft og ”lukke hullet” i industrikæden«.
(123) I kapitel 23 i den 13. femårsplan henvises der udtrykkeligt til den kinesiske regerings støtte til udviklingen af »højeffektiv energilagring« (se også betragtning 97).
(124) Udviklingsplanen for den lette industri (2016-2020) har også nævnt batteriindustrien som en af »nøgleindustrierne«. Ud over de overordnede politiske foranstaltninger, der er drøftet i betragtning 96-107, anbefales det i planen at gennemføre »specifikationer for industrien for blybatterier«.
(125) I Tianjin kommunes 13. femårige udviklingsplan for den lette industri samt tekstilindustrien (2016-2020) fastslås forbindelsen mellem støtte til produktionen af elektriske cykler og delene dertil: »Vi skal fremme anvendelsen af nye materialer, herunder kompositmaterialer, lette legeringer, lavtlegeret stål i produktion af cykler og elektriske cykler. Vi skal skubbe bag på anvendelsen af mikrocomputerkontrolteknologi, nye energieffektive batterier samt effektive elektriske maskiner i elektriske batterier«.
(126) Dele til cykler og særligt batterier og letmetaller til rammer er opført på listen over »tilskyndede industrier« i fortegnelsen over retningslinjer for industrier for udenlandske investeringer (revideret i 2017). Listen omfatter navnlig:
—
»96. Forskning og udvikling samt fremstilling af nye materialer, der er lette og miljøvenlige, til luftfarts-, rumfarts-, automobil- og motorcykelindustrien (herunder aluminium til specielle formål, aluminium-magnesiumlegeringsmaterialer, aluminiumlegeringsramme til motorcykler, osv.)«
—
»236. Fremstilling af højteknologiske grønne batterier: nikkelmetalhydridbatterier, zinknikkelbatterier, zinksølvbatterier, lithiumionbatterier, solceller, brændselsceller, osv. (undtagen køretøjer, der drives af ny energi, rene energidrevne batterier)«
(127) På tilsvarende vis blev der i fortegnelsen over prioritetsindustrier for udenlandske investeringer i det centrale og vestlige Kina tilskyndet til udenlandske investeringer i industrier, der er forbundet med dele til elektriske cykler, som omfatter: i) produktionen af aluminiumlegeringsmaterialer og produkter, ii) produktionen af servomotorer og fremdriftsudstyr, iii) forskning og udvikling samt fremstilling af særligt udstyr til at producere lithiumbatterier og andre lithiumprodukter, iv) udviklingen og fremstillingen af letvægtsmaterialer såsom meget stærke materialer.
(128) Lithiumbatterier er opført på »tilskyndet-listen« i fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (2011-udgaven, 2013-ændringen) (udstedt på grundlag af bekendtgørelse nr. 9 fra den nationale udviklings- og reformkommission).
(129) Følgende dokumenter identificerer også industrien for elektriske cykler som en strategisk, prioriteret og/eller tilskyndet erhvervsgren:
— Made in China 2025-strategien fra statsrådet (Afgørelse nr. 28 af 2005) omfatter »grøn udvikling« blandt strategiens ledende principper. Dokumentet indeholder en liste over de strategiske opgaver, der skal gennemføres senest i 2025, herunder en intensiveret »indsats inden for forskning og udvikling af avancerede energibesparende og miljøbeskyttende teknologier, processer og udstyr«, en styrkelse af forskning og udvikling af grønne produkter, udbredelse af teknikker inden for letvægt, lavt energiforbrug og nem genvinding, kontinuerlig fremme af energieffektivitet i energiforbrugende slutprodukter, herunder motorer, kedler, forbrændingsmotorer og elektriske apparater, […] og i væsentlig grad fremme grøn og kulstoffattig udvikling af industrien for nye materialer, ny energi og udstyr i den øvre ende […]«.
— Statsrådets afgørelse nr. 40 om offentliggørelse og gennemførelse af de »midlertidige bestemmelser om fremme af den industrielle strukturtilpasning (»afgørelse nr. 40«). Denne afgørelse fastslår, at fortegnelsen over retningslinjer for den industrielle strukturtilpasning , som er en foranstaltning til gennemførelse af afgørelse nr. 40, er et vigtigt grundlag for at vejlede om investeringsretninger. Den udstikker også retningslinjerne for den kinesiske regering med hensyn til at forvalte investeringsprojekter og udarbejde og gennemføre politikker vedrørende offentlige finanser, beskatning, kredit, jord, import og eksport . Selv om elektriske cykler ikke er nævnt udtrykkeligt i afgørelse nr. 40, pålægger statsrådet på grundlag af denne alle kinesiske finansielle institutioner at yde kreditstøtte og lover at gennemføre »andre præferentielle politikker for de tilskyndede projekter«. Samtidig er batterier og letvægtsmaterialer anført i kapitel XIX i fortegnelsen over retningslinjer for den industrielle strukturtilpasning som værende tilskyndede industrier. For så vidt angår dens juridiske karakter anførte Kommissionen, at afgørelse nr. 40 er en bekendtgørelse fra statsrådet, som er den højeste administrative instans i Kina. Afgørelsen er dermed juridisk bindende for andre offentlige organer og for erhvervsdrivende .
— Den nationale plan for den videnskabelige og teknologiske udvikling på mellemlang og lang sigt (2006-2020) støtter udviklingen af nøgleområder og prioriterede emner og tilskynder til finansiel og finanspolitisk støtte til disse nøgleområder og -prioriteter.
(130) Alt i alt kan det ifølge de tilgængelige informationer konkluderes, at industrien for elektriske cykler og deres dele (dvs. batterier, motoren, kontrolenheder og lette metalkomponenter) derfor anses for nøgleindustrier/strategiske industrier, hvis udvikling aktivt tilskyndes af den kinesiske regering som et politisk mål.
(131) Den kinesiske regering hævdede først, at den ikke kunne finde frem til den 13. femårsplan for industrien for cykler og elektriske cykler, og at den derfor ikke kunne fremsætte bemærkninger til planen.
(132) Den kinesiske regering anførte også i sit svar til spørgeskemaet, at CBA kun er en erhvervssammenslutning, der er organiseret på frivillig basis af producenter af cykler, elektriske cykler og reservedele dertil. Den kinesiske regering hævdede ligeledes, at CBA ikke er en offentlig myndighed.
(133) CBA hævdede, at de var et uafhængigt organ, der ikke blev kontrolleret af den kinesiske regering. Til støtte herfor henviste de til den »Samlede plan for afkobling af handelskamre og administrative organer« , der blev udstedt af det kinesiske kommunistpartis centralkomités administrationskontor samt statsrådets administrationskontor.
(134) CBA hævdede også, at den 13. femårige cykelplan var fortrolig.
(135) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Giant-gruppen, at en af dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder blot fremstillede samme vare, men ikke eksporterede elektriske cykler til Unionen. De subsidier, som denne virksomhed modtog kunne derfor ikke automatisk betragtes som subsidiering af en vare, der var overgået til fri omsætning i Unionen, og som forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Enhver fordel af sådanne tilskud var heller ikke blevet videregivet til den forretningsmæssigt forbundne virksomhed, der eksporterede den pågældende vare til Unionen. Giant-gruppen hævdede dermed, at alle subsidier, der blev modtaget af den virksomhed, der fremstillede den samme vare, ikke gavnede eksporten, og virksomheden burde derfor udelukkes fra beregningen af subsidiebeløbet for den eksporterende virksomhed.
Den 13. cykelplans eksistens og fortrolighed
(136) Kommissionen fandt, at den kinesiske regering burde have fundet frem til den 13. cykelplan, og at den ikke burde betragtes som fortrolig ud fra følgende kendsgerninger:
— På sin hjemmeside offentliggjorde CBA en pressemeddelelse om, at den 13. femårige cykelplan var blevet vedtaget den 14. juni 2016 (www.china-bicycle.com/News/View/b8da75cd-607f-4d84-8412-a487e07a0b78). Dette blev også omtalt på andre hjemmesider såsom Xuenshu.com (www.xueshu.com/zgzxc/201607/21087310.html).
— CBA's pressemeddelelse indeholdt et resumé af planen målrettet til den brede offentlighed: »Formand Ma Zhongchao fremsatte krav vedrørende udviklingen af erhvervsgrenen i løbet af perioden for den ”13. femårsplan”: Kernen i den ”13. femårsplan” er omstilling og fornyelse, og målet er et skifte fra stor til stærk, og midlerne hertil er at skabe en gylden mulighed for udvikling af industrien. Perioden blev en gylden udviklingsperiode. Med henblik herpå skal erhvervsgrenen have en klar forståelse af følgende punkter: Først og fremmest en forståelse for den strategiske positionering for industriens ”13. femårige” udvikling, for det andet at omstillingen af udvklingsmetoden skal drives af omstillingen af udviklingskonceptet […].«
— Den 13. cykelplan blev forelagt i den ikkefortrolige udgave af klagen og gjort offentligt tilgængelig den 21. december 2017. Før kontrolbesøget blev gennemført i september 2018 hos den kinesiske regering, gjorde hverken CBA eller den kinesiske regering indsigelser vedrørende planens fortrolighed. Tværtimod meddelte den kinesiske regering Kommissionen, at planen ikke kunne findes, til trods for, at planens godkendelse var blevet offentliggjort på CBA's hjemmeside, og på trods af, at i juni 2016 var CBA stadig under den kinesiske regerings indflydelse, eftersom den »Samlede plan for afkobling af handelskamre og administrative organer« endnu ikke var trådt i kraft.
— Den forrige 12. cykelplan var et offentligt dokument til trods for, at den var meget lig den 13. cykelplan. Endvidere indeholdt ingen af disse dokumenter nogen virksomhedsspecifikke data.
(137) Derudover fremlagde CBA ingen oplysninger om den fortrolige karakter af den 13. cykelplan.
CBA's påståede uafhængighed af den kinesiske regering
(138) Kommissionen indsamlede en række elementer, der førte til konklusionen om, at CBA havde en stærk forbindelse til den kinesiske regering, navnlig i løbet af 2016, hvor cykelplanen blev godkendt:
— I artikel 3 i CBA's vedtægter (offentligt tilgængelige på CBA's hjemmeside: www.china-bicycle.com/information/) fastsættes det at» formålet med og opgaverne for denne sammenslutning er: […]gennemføre den nationale industrielle politik og bistå regeringen med at styrke industrien, […] spille en rolle som forbindelsesled mellem regeringen og virksomhederne og sigte mod at hjælpe virksomheder, industrien og regeringen og fremme en bæredygtig og sund udvikling af industrien.« I artikel 4 styrkes denne forbindelse, hvor det fastsættes, at: »Dette råd accepterer de forretningsmæssige retningslinjer samt tilsyn fra statsrådets kommission for tilsyn med og forvaltning af statsejede aktiver, fra ministeriet for civile anliggender samt fra den statslige tilsynsmyndighed.«
— På CBA's hjemmeside (www.china-bicycle.com/information/) anføres følgende: » Sammenslutningen vejledes og forvaltes af statsrådets statsadministration, statsrådets kommission for tilsyn med og forvaltning af statsejede aktiver, Kinas sammenslutning for den lette industri og ministeriet for civile anliggender under administrationen for virksomhedsregistrering.«
— Den »samlede plan for afkobling af handelskamre og administrative organer« , der blev udstedt af det kinesiske kommunistpartis centralkomités administrationskontor samt statsrådets administrationskontor, blev vedtaget den 8. juli 2015. Heri forudses dog et pilotprojekt i 2016 og udvidelsen til at omfatte andre branchesammenslutninger og en fuldstændig ikrafttræden i 2017. På dette grundlag konkluderede Kommissionen derfor, at da den 13. cykelplan blev godkendt i 2016, var CBA under ledelse af statsrådet og var således blevet overdraget at gennemføre regeringens politik og kunne derfor ikke betragtes som et uafhængigt organ.
(139) På grundlag af ovenstående afviste Kommissionen påstandene vedrørende den 13. cykelplans eksistens og fortrolighed samt CBA's uafhængighed.
(140) For så vidt angår Giant-gruppens påstand, fandt Kommissionen, at de forskellige juridiske enheder, som producerer og sælger elektriske cykler, alle er en del af den samme gruppe. Dette blev ikke bestridt af Giant-gruppen. Derfor blev modtagerens særlige rolle (hvorvidt den direkte eksporterede den pågældende vare eller ej i undersøgelsesperioden) anset for irrelevant, såfremt den var forretningsmæssigt forbundet med den eksporterende producent, og at den havde gavn af fordele, der var forbundet med den undersøgte vare. Det blev ikke anfægtet af Giant-gruppen, at disse fordele faktisk blev modtaget. Kommissionen var af den opfattelse, at de fordele, der blev modtaget af de juridiske enheder i den samme gruppe, som er involveret i produktion og salg af elektriske cykler, aggregeres på gruppeniveau, og fordeles, hvis det er relevant. På den baggrund måtte påstanden afvises.
(141) Kommissionen anmodede den kinesiske regering om at fremsende særlige spørgeskemaer til seks statsejede banker, der var nævnt i klagen, og til andre finansielle institutioner, der ydede lån eller eksportkreditter til virksomhederne i stikprøven.
(142) Den kinesiske regering hævdede, at den havde kontaktet ovennævnte finansielle institutioner. Imidlertid besvarede kun fire statsejede banker – der specifikt var nævnt af klageren – spørgeskemaet.
(143) Ifølge den kinesiske regering havde den ingen beføjelse til at kræve oplysninger fra de statsejede banker, som ikke besvarede spørgeskemaet, eftersom de drives uafhængigt af den kinesiske regering. Den kinesiske regering mente også, at Kommissionen havde pålagt den en urimelig byrde, og at der var utilstrækkelige retningslinjer for, hvordan man indgiver de oplysninger, de anmodes om, og hvordan de ikkefortrolige versioner af svarene skulle udfærdiges.
(144) Kommissionen var ikke enig i dette synspunkt. De oplysninger, som de statsejede virksomheder blev anmodet om, er for det første tilgængelige for den kinesiske regering hvad angår alle enheder, hvor den kinesiske regering er hovedaktionær eller storaktionær. I henhold til loven i Folkerepublikken Kina om virksomheders statsejede aktiver skal de agenturer for tilsyn med og forvaltning af statsejede aktiver, der er oprettet af statsrådets kommission for tilsyn med og forvaltning af statsejede aktiver, og de kommunale forvaltninger udføre pligter og påtage sig ansvar for kapitalindskyderen i en virksomhed med statslige investeringer på vegne af regeringen. Disse organer har således ret til at modtage afkast på aktiver, deltage i større beslutningsprocesser og vælge ledende personale i virksomheder med statslige investeringer. I henhold til artikel 17 i ovennævnte lov om statsejede aktiver skal virksomheder med statslige investeringer desuden acceptere regeringens administration og tilsyn foretaget af regeringer og relevante statslige tjenester og organer, acceptere offentligt tilsyn og optræde som ansvarlige over for kapitalindskydere.
(145) Derudover har den kinesiske regering også den nødvendige beføjelse til at indgå i et samspil med de finansielle institutioner, selv når de ikke er statsejede, da de alle falder ind under den kinesiske banktilsynsmyndigheds jurisdiktion. I henhold til artikel 33 og 36 i banktilsynsloven har CBRC f.eks. beføjelse til at kræve, at alle finansielle institutioner, der er etableret i Kina, skal indgive oplysninger, som f.eks. regnskaber, statistiske rapporter og oplysninger om forretningsaktiviteter og ledelse. CBRC kan også pålægge finansielle institutioner at videregive oplysninger til offentligheden. Kommissionen kan derfor ikke forstå, hvorfor den kinesiske regering ikke kunne anmode disse finansielle institutioner om at besvare det specifikke spørgeskema, der er udarbejdet af Kommissionen i forbindelse med denne undersøgelse. Den kinesiske regering blev ikke bedt om at indsamle, evaluere og fremskaffe de oplysninger, der blev anmodet om. Den kinesiske regering blev kun anmodet om at bistå Kommissionen med at fremskaffe de nødvendige oplysninger fra finansielle institutioner.
(146) Selv om de fremlagde visse generelle oplysninger om, hvordan deres lånegodkendelses- og risikostyringssystemer fungerer, fremlagde ingen af de samarbejdsvillige statsejede banker specifikke oplysninger om lån til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, og hævdede, at de var bundet af lovgivningsmæssige krav og kontraktbestemmelser med hensyn til fortroligheden af oplysningerne vedrørende de stikprøveudtagne eksporterende producenter.
(147) Kommissionen mente derfor ikke, at den havde påført den kinesiske regering en urimelig byrde. Kommissionen havde fra starten begrænset sin undersøgelse til disse finansielle institutioner, som havde ydet lån til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Kommissionen mente også, at spørgeskemaet indeholdt tilstrækkelige retningslinjer for, hvordan man indgiver de oplysninger, der anmodes om, og hvordan de ikkefortrolige versioner af svarene skulle udarbejdes. Den kinesiske regering præciserede heller ikke, hvilke særlige instruktioner i spørgeskemaet, der angiveligt ikke kunne forstås. Af klarhedshensyn anmodede Kommissionen blot den kinesiske regering om hjælp til at indhente de nødvendige oplysninger fra finansielle institutioner, og alligevel samarbejdede disse ikke. Kommissionen har således fundet, at anmodningerne til den kinesiske regering var rimelige, og at retningslinjerne var tilstrækkelige.
(148) Kommissionen anmodede desuden de samarbejdsvillige banker om at kontakte de stikprøveudtagne eksporterende producenter angående deres bemyndigelse til at give adgang til virksomhedsspecifikke oplysninger, som banker sad inde med. Til trods for den udtrykkelige anmodning fra Kommissionen gjorde hverken den kinesiske regering eller nogen af de samarbejdsvillige banker dog dette.
(149) Kommissionen havde også bedt de stikprøveudtagne eksporterende producenter om at give adgang til virksomhedsspecifikke oplysninger, som alle statsejede og private banker, fra hvilke de modtog lån, råder over. Selv om de stikprøveudtagne eksporterende producenter gav deres samtykke til at give adgang til bankdata vedrørende dem, nægtede bankerne at indgive de nødvendige detaljerede oplysninger og påstod, at disse oplysninger var fortrolige og derfor ikke kunne frigives.
(150) Kommissionen modtog kun oplysninger om virksomhedsstruktur og ejerskab fra de fire statsejede banker, der er omhandlet i betragtning 52, men ikke de ovenstående oplysninger vedrørende lån til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Desuden modtog Kommissionen heller ingen oplysninger fra nogen af de øvrige finansielle institutioner, der havde ydet lån til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Én af disse banker, EXIM, nægtede at fremlægge sine vedtægter og gjorde gældende, at dette var fortrolige oplysninger, og indgav derfor kun delvise oplysninger om dens virksomhedsledelse.
(151) Der blev heller ikke indgivet nogen specifikke oplysninger til Kommissionen om risikovurderinger, interne godkendelsesprocedurer for lån eller vurdering af kreditværdigheden for de ydede lån til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som forklaret i betragtning 146-150. Disse oplysninger var imidlertid afgørende for at kunne vurdere om lånene blev ydet på præferentielle vilkår til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Da disse dokumenter typisk er interne hos de relevante banker, kan de ikke leveres gennem spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter.
(152) Da Kommissionen ikke havde nogen oplysninger om de fleste af de statsejede banker, der ydede lån til stikprøveudtagne eksporterende producenter, og ingen virksomhedsspecifikke oplysninger om lånene ydet af de samarbejdsvillige banker, fandt Kommissionen, at den ikke havde modtaget afgørende oplysninger af relevans for dette aspekt af undersøgelsen.
(153) I lyset af graden af manglende samarbejde meddelte Kommissionen derfor den kinesiske regering, at den kunne være nødt til at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28, stk. 1, i undersøgelsen af forekomsten og omfanget af den påståede subsidiering i form af præferencelån og gav den kinesiske regering en frist til at fremsætte bemærkninger.
(154) Den kinesiske regering fremsatte ingen bemærkninger, for så vidt angår anvendelsen af grundforordningens artikel 28, stk. 1.
(155) Kommissionen måtte derfor delvist gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med undersøgelsen af forekomsten og omfanget af den påståede subsidiering gennem præferencelån.
(156) Kommissionen anmodede den kinesiske regering om at sende et specifikt spørgeskema til Sinosure. Sinosure indsendte en spørgeskemabesvarelse.
(157) De besvarede dog kun delvist det særlige spørgeskema vedrørende eksportkreditforsikring, der var blevet givet til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Desuden fremlagde Sinosure ikke den ønskede dokumentation for sin virksomhedsledelse, som f.eks. årsberetningen eller vedtægterne, med henvisning til at dette var fortrolige oplysninger.
(158) Sinosure indgav heller ingen specifikke oplysninger om eksportkreditforsikringen til industrien for elektriske cykler, præmiestørrelsen eller detaljerede tal vedrørende eksportkreditforsikringsvirksomhedens rentabilitet.
(159) Da der ikke forelå sådanne oplysninger mente Kommissionen ikke, at den havde modtaget afgørende oplysninger om dette aspekt af undersøgelsen.
(160) Som anført i betragtning 144 er det Kommissionens opfattelse, at de oplysninger, som de statsejede virksomheder blev anmodet om, er tilgængelige for den kinesiske regering for alle enheder, hvor den kinesiske regering er hovedaktionær eller storaktionær. Dette er også tilfældet for Sinosure, som er en fuldt ud statsejet enhed. Kommissionen underrettede derfor den kinesiske regering om, at den kunne være nødt til at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28, stk. 1, i forbindelse med undersøgelsen af forekomsten og omfanget af den påståede subsidiering i form af eksportkreditforsikring og gav den kinesiske regering en frist til at fremsætte bemærkninger.
(161) Den kinesiske regering fremsatte ingen bemærkninger, for så vidt angår anvendelsen af grundforordningens artikel 28, stk. 1.
(162) Kommissionen var derfor nødt til delvist at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med sine undersøgelsesresultater vedrørende eksportkreditforsikring.
(163) Kommissionen anmodede den kinesiske regering om at sende Kommissionens spørgeskema til de stikprøveudtagne eksporterende producenters indenlandske leverandører af dele (særlig motorer, batterier og kontrolenheder). Med henblik herpå anmodede Kommissionen også alle stikprøveudtagne eksporterende producenter om at indgive en liste over deres indenlandske leverandører til den kinesiske regering.
(164) Men selv om de stikprøveudtagne eksporterende producenter indgav listen over deres indenlandske leverandører til den kinesiske regering, nægtede den kinesiske regering at fremsende spørgeskemaer til disse leverandører. Den kinesiske regering hævdede, at dette ville udgøre en urimelig byrde for dem. De hævdede også, at eftersom disse virksomheder er uafhængige af den kinesiske regering, ville deres indgriben ikke have givet noget resultat.
(165) Kommissionen var ikke enig i dette synspunkt. For det første fandt Kommissionen at dét at afsende et spørgeskema, der allerede er udarbejdet, til en kontaktliste, der allerede er indgivet, ikke udgør en væsentlig byrde, navnlig i lyset af den foreslåede mulighed for at sende det via email. For det andet finder Kommissionen, at myndighederne netop ville have kunnet gøre en forskel med hensyn til at overbevise ikke direkte undersøgte virksomheder om at samarbejde, for at fastslå hvordan markedssituationen i Kina er. Faktisk er det Kommissionens opfattelse, at det ville have haft en større effekt, at virksomhederne modtog en anmodning fra den kinesiske regering om at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, end hvis disse virksomheder havde modtaget en anmodning fra Kommissionen. Under alle omstændigheder var det Kommissionens opfattelse, at oplysninger fra leverandørerne til industrien for elektriske cykler er afgørende for at fastslå, hvorvidt industrien for elektriske cykler modtager inputmaterialer mod utilstrækkeligt vederlag. Kommissionen fandt derfor, at oplysningerne burde indhentes i denne henseende, og at den kinesiske regering ville være bedst egnet til at gøre dette eller til – i det mindste – at lette processen på Kommissionens anmodning. Industrien for elektriske cykler i Kina ville også have en interesse i at få mulighed for at afkræfte påstandene i klagen om, at de modtog inputmaterialer mod utilstrækkeligt vederlag. Den kinesiske regerings påstande i denne henseende blev derfor afvist.
(166) Den kinesiske regering afslog også at levere en fuldstændig liste over indenlandske leverandører af inputmaterialer samt disses ejerstruktur, med den begrundelse, at dette var fortrolige oplysninger. I denne henseende bemærker Kommissionen, at grundforordningen indeholder foranstaltninger til beskyttelse af fortrolige oplysninger. Den kinesiske regering ville heller ikke oplyse, hvilke af de kendte leverandører, der var statsejede enheder, og hvilke, der var privatejede. Den kinesiske regering forklarede, at den ikke havde nogen beføjelse til at kræve oplysninger fra virksomheder, som ikke besvarede spørgeskemaet, eftersom de drives uafhængigt af den kinesiske regering. Det er dog Kommissionens opfattelse, at de oplysninger, som de statsejede virksomheder blev anmodet om, er tilgængelige for den kinesiske regering for alle enheder, hvor den kinesiske regering er hovedaktionær eller storaktionær. Ved anmodning om en erhvervslicens eller fornyelse heraf skal virksomheder desuden afgive oplysninger om aktieposter til administrationskontoret for industri og handel. I denne forbindelse ville oplysningerne om aktieposter således være tilgængelige for den kinesiske regering. Derudover fremlagde den kinesiske regering heller ikke oplysninger om prisfastsættelse.
(167) Kun én producent af elektriske motorer og leverandør af batterier, Bafang, der havde leveret input til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, gav sig til kende og anmodede om at få sendt et specifikt spørgeskema til leverandører. Denne leverandør indsendte også en spørgeskemabesvarelse. Ingen anden leverandør af inputmaterialer gav sig til kende.
(168) Alt i alt konkluderede Kommissionen, at den manglede vigtige oplysninger vedrørende tre aspekter: først og fremmest oplysninger om ejerforhold og virksomhedsledelse hos leverandørerne af inputmaterialer. Uden sådanne oplysninger kunne Kommissionen ikke afgøre, om disse producenter er offentlige organer. Dernæst virksomhedsspecifikke oplysninger fra leverandørerne af inputmaterialer, som f.eks. oplysninger om prisfastsættelsen af inputmaterialer til de stikprøveudtagne eksportører. Derudover oplysninger om markedsstrukturen. De oplysninger, der burde have været fremsendt af de indenlandske leverandører af inputmaterialer, er dog nødvendige for at kunne afgøre, om inputmaterialerne var blevet leveret mod utilstrækkeligt vederlag til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Sådanne oplysninger kunne kun indgives af leverandørerne af inputmaterialer og kunne således ikke opnås ved hjælp af de stikprøveudtagne virksomheders spørgeskemabesvarelser. Oplysninger om markedsstrukturen var også afgørende, og den kinesiske regering var bedst i stand til at levere sådanne oplysninger eller i det mindste til at hjælpe Kommissionen med at fremskaffe dem fra leverandørerne af inputmaterialer.
(169) Kommissionen fandt derfor, at den ikke havde modtaget afgørende oplysninger vedrørende dette aspekt af undersøgelsen.
(170) Kommissionen underrettede derfor den kinesiske regering om, at den kunne være nødt til at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28, stk. 1, i forbindelse med undersøgelsen af forekomsten og omfanget af den påståede subsidiering i form af forsyningen af inputmaterialer mod utilstrækkeligt vederlag og gav den kinesiske regering en frist til at fremsætte bemærkninger. Den kinesiske regering fremlagde ingen bemærkninger.
(171) Giant hævdede, at Kommissionen har anvendt en forkert fortolkning af grundforordningens artikel 28. Giant hævdede, at artikel 28 henviser til manglende samarbejde mellem interesserede parter og at leverandører af motorer og batterier ikke er interesserede parter. Den hævdede også, at der ikke er nogen påstand om, at Giant ikke samarbejdede, men at den fremlagde alle oplysninger om sine indkøb af motorer og batterier. Desuden hævdede den, at Kommissionen burde have kontaktet leverandørerne direkte i stedet for at bede den kinesiske regering om at udføre den undersøgende myndigheds opgaver, dvs. at sende spørgeskemaer til leverandørerne af inputmateriale.
(172) I denne henseende skal det for det første bemærkes, at det ikke bestrides, at Giant samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, og at virksomheden har indgivet alle de oplysninger, der blev anmodet om. Som nævnt i betragtning 163-167 og sammenfattet i betragtning 168 skal det dog nævnes, at den kinesiske regering ikke samarbejdede efter bedste evne med det resultat, at Kommissionen manglede vigtige oplysninger vedrørende flere aspekter af denne del af undersøgelsen, nemlig oplysninger om ejerskabs- og ledelsesstruktur for inputleverandører, samt oplysninger om markedets struktur og adfærd, fordi den kinesiske regering ikke indgav en fyldestgørende besvarelse af spørgeskemaet, og virksomhedsspecifikke oplysninger fra leverandørerne af inputmateriale, fordi den kinesiske regering undlod at fremsende det relevante spørgeskema til kontaktlisten over leverandører af inputmateriale. Hvad angår distribuering af spørgeskemaet, henvises der til betragtning 164-165, hvor dette emne allerede er behandlet. Eftersom den kinesiske regering utvivlsomt burde betragtes som en interesseret part i denne undersøgelse, blev det under alle omstændigheder anset, at Kommissionen ikke havde anvendt en forkert fortolkning af grundforordningens artikel 28 ved at antage, at den kinesiske regering var delvist samarbejdsvillig og ved at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i de anliggender, hvor Kommissionen – som følge af den kinesiske regerings delvise samarbejde – manglede vigtige oplysninger henholdsvis direkte fra den kinesiske regering og fra leverandørerne af inputmateriale efter modtagelse af det relevante spørgeskema fra den kinesiske regering. På den baggrund måtte påstanden afvises.
(173) Kommissionen var derfor nødt til også at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med sine undersøgelsesresultater vedrørende forsyningen af elektriske motorer og batterier mod utilstrækkeligt vederlag i henhold til artikel 28, stk. 1.
(174) På grundlag af oplysningerne i klagen, i indledningsmeddelelsen og i besvarelserne af Kommissionens spørgeskema blev den påståede subsidiering i form af følgende subsidier fra den kinesiske regering undersøgt:
a) Forsyning af præferencelån og målrettede kreditter fra statslige politisk styrede banker og fra statsejede forretningsbanker.
b) Præferentiel eksportkreditforsikring
c) Tilskudsordninger:
— tilskudsordninger såsom »ordningen for berømte mærkevarer«, »berømte kinesiske varemærker«, »fremragende mærkevarevirksomheder«, »de bedste skatteydere«, »AAA-virksomheder«, »Kinas vidtberømte mærkevare« samt lokale programmer såsom »Shandong-provinsens medalje for videnskabelige og teknologiske fremskridt« og »Jiangsu-provinsens berømte produkter«
— tilskud til teknologiske præstationer (såsom tilskud til teknologisk innovation, til højteknologisk industriel udvikling, til teknologisk fornyelse og omstilling samt til produkters energieffektivitet), subsidier til kultivering af talenter med evner inden for det højteknologiske område samt til nye højteknologiske produkter, priser for fremskridt inden for videnskab og teknologi samt andre teknologirelaterede subsidier
— tilskud til virksomhedsudvikling (såsom tilskud, der tilskynder til reformering af aktiepostsystemer eller børsnoteringer), fonde til industriel udvikling
— fonde vedrørende beskæftigelsessubsidier samt uddannelsesfonde og regionale tilskud til støtte af den økonomiske udvikling (såsom »uddannelsesplan til støtte for én million kvalificerede talenter«, »postdoktoral-politik« og andre ordninger med det formål at forbedre kompetencerne hos virksomhedernes ansatte og nedbringe arbejdskraftomkostninger
— fonde fra en række kinesiske provinsers lokale regeringer, f.eks. Tianjinsponsorerede ordninger såsom byen Tianjins eksportstøttetilskud byen Tianjins udviklingsfond for mærkevareeksport
— Tianjin Binhai New Area's videnskabs- og teknologifond, samt Tianjins udviklingsområde for økonomi og teknologi
— virksomhedsbaserede teknologicentre (Tianjin City og Jinnan District) fond til støtte af udvikling af Tianjins cykelindustripark, fond til støtte af Tianjin Binhai New Area's særlige udvikling og konstruktion
— ad hoc-tilskud fra kommunale/regionale myndigheder, såsom patentfonde, videnskabs- og teknologifonde og -priser, udviklingsfonde til erhvervsformål, eksportfremmende fonde.
d) Statsindtægter, som ellers er forfaldne, men ikke opkræves, eller som der gives afkald herpå, herunder:
— præferentiel indkomstskattebehandling og skattefradrag for forskning og udvikling samt præferentiel indkomstbehandling for virksomheder, der er beliggende i bestemte udviklingsområder
— reduktionsfordele i forbindelse med indkomstbeskatning af virksomheder (»EIT« - Enterprise Income Tax) for virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi
— nedsættelse af kildeskat for udbytte fra kinesiske virksomheder med udenlandsk investering og deres ikkekinesiske moderselskaber.
e) Indtægter, som der gives afkald på gennem ordninger vedrørende indirekte skat og importtold:
— momsfritagelse og nedsættelse af importtold for brugen af importeret udstyr og teknologi
— fritagelse af importtold ved handel inden for forarbejdningsindustrien
f) Statslig forsyning af varer og tjenesteydelser mod utilstrækkeligt vederlag:
— forsyning af jord mod utilstrækkeligt vederlag
— forsyning af energi (f.eks. elektricitet eller gas) mod utilstrækkeligt vederlag til foretrukne industrier
— forsyning af inputmaterialer (dvs. batterier, motorer og andre dele til cykler, også i adskilt stand) mod utilstrækkeligt vederlag.
(175) Ifølge oplysningerne fra de fem stikprøveudtagne eksporterende producenter ydede 18 finansielle institutioner med hjemsted i Kina lån, kreditbevillinger eller bankveksler til dem. Af disse 18 finansielle institutioner var 11 statsejede banker . De syv resterende finansielle institutioner var enten privatejede eller også kunne deres ejerskab ikke fastslåes på grund af det manglende samarbejde, der er omtalt i betragtning 141-155. Kun fire statsejede banker udfyldte det specifikke spørgeskema beregnet til banker (eller andre finansielle institutioner) til trods for anmodningen til den kinesiske regering om at kontakte alle relevante finansielle institutioner, der ydede lån til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, og forsyne dem med de relevante spørgeskemaer.
(176) Kommissionen undersøgte, hvorvidt de statsejede banker fungerede som offentlige organer i henhold til grundforordningens artikel 3 og artikel 2, litra b). I den henseende er den test, der anvendes for at fastslå, om et statsejet foretagende er et offentligt organ, følgende : »Det afgørende er, om en enhed har fået overdraget myndighed til at udøve statslige funktioner, snarere end hvordan dette opnås. Der er mange forskellige måder, hvorpå staten i snæver forstand vil kunne tildele enheder myndighed. Følgelig kan forskellige former for beviser være relevante for at godtgøre, at en sådan myndighed er blevet tildelt en bestemt enhed. Dokumentation for, at en enhed faktisk udøver statslige funktioner kan tjene som bevis for, at den er i besiddelse af eller har fået overdraget statslig myndighed, navnlig når disse beviser tyder på en vedvarende og systematisk praksis. Efter vores opfattelse er konsekvensen, at tegn på, at en stat udøver betydelig kontrol med en enhed og dennes ledelse, under særlige omstændigheder kan tjene som bevis for, at den pågældende enhed har statslig myndighed og udøver denne myndighed ved udøvelsen af statslige funktioner. Vi understreger imidlertid, at bortset fra en udtrykkelig delegering af myndighed i retlige instrumenter, er det ikke sandsynligt, at forekomsten af udelukkende formelle forbindelser mellem en enhed og staten i snæver forstand rækker til at fastslå den nødvendige besiddelse af statslig myndighed. Således viser f.eks. den blotte omstændighed, at staten ejer aktiemajoriteten i en enhed ikke, at staten udøver en betydelig kontrol med ledelsen af denne enhed, og i endnu mindre grad, at staten har tildelt den statslig myndighed. Hvis der er bevis for, at der er mange formelle indicier for statslig kontrol, og der også er tegn på, at denne kontrol har været udøvet i betydeligt omfang, kan sådanne beviser i nogle tilfælde imidlertid tillade en antagelse af, at den pågældende enhed udøver statslig myndighed.« I det aktuelle tilfælde er konklusionen, at de statsejede banker er tildelt myndighed til at udøve statslige funktioner baseret på formelle indicier for statslig kontrol og tegn på, at denne kontrol har været udøvet i betydeligt omfang.
(177) Kommissionen indhentede oplysninger om statens ejerskab samt formelle indicier for statslig kontrol i de statsejede banker. Den undersøgte også, om denne kontrol har været udøvet i betydeligt omfang. Kommissionen måtte i den forbindelse delvist basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger på grund af den kinesiske regerings og de statsejede bankers afslag på at fremlægge beviser for den beslutningsproces, der havde ført til præferencelånene.
(178) For at foretage denne analyse undersøgte Kommissionen først oplysninger for de tre statsejede banker, der havde udfyldt det særlige spørgeskema, og som var til rådighed for et møde med Kommissionens personale.
(179) De følgende fire statsejede banker indsendte en besvarelse af spørgeskemaet: EXIM, ABC, ICBC og BOC. Som forklaret i betragtning 150, fremlagde EXIM imidlertid ikke sine omfattende vedtægter, idet den gjorde gældende, at disse var fortrolige oplysninger. Desuden var Kommissionen ikke i stand til at kontrollere de indsendte oplysninger, eftersom alle disse banker kun indvilligede i at mødes med Kommissionens ansatte i lokaler hos den kinesiske regering, men ikke tillod et kontrolbesøg hos bankerne selv.
Den kinesiske regerings ejerskab og formelle indicier for kontrol
(180) Kommissionen fastslog ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelsen og under kontrolbesøget hos den kinesiske regering, at den kinesiske regering enten direkte eller indirekte havde mere end 50 % af aktierne i hver enkelt af disse finansielle institutioner.
(181) Hvad angår de formelle indicier for statslig kontrol i forbindelse med de fire samarbejdsvillige statsejede banker betegnede Kommissionen dem alle som »vigtige statsejede finansielle institutioner«. I meddelelsen »Midlertidige forskrifter vedrørende tilsynsrådet i vigtige statsejede finansielle institutioner« (Interim Regulations on the Board of Supervisors in Key State-owned Financial Institutions), fastsættes det bl.a., at:»De vigtige statsejede finansielle institutioner, der er omhandlet i disse forskrifter, henviser til statsejede banker, forretningsbanker, finansielle porteføljeadministrationsselskaber, værdipapirselskaber, forsikringsselskaber osv. («statsejede finansielle institutioner»), hvortil statsrådet sender tilsynsråd.«
(182) Tilsynsrådet i de vigtige statsejede finansielle institutioner udnævnes i henhold til »Midlertidige forskrifter vedrørende tilsynsrådet i vigtige statsejede finansielle institutioner«. På grundlag af artikel 3 og 5 i de midlertidige forskrifter fastslog Kommissionen, at medlemmerne af tilsynsrådet udsendes af og er ansvarlige over for statsrådet, hvilket således illustrerer statens institutionelle kontrol med forretningsaktiviteterne i de samarbejdsvillige statsejede banker. Ud over disse generelle indicier har Kommissionen konstateret følgende med hensyn til de tre statsejede banker:
EXIM
(183) EXIM blev oprettet og forvaltes i henhold til »Meddelelsen om fastsættelse af Kinas Eksport-Import-bank« (The Notice of Establishing Export-Import Bank of China), der er udstedt af statsrådet, og til vedtægterne for EXIM. Ifølge vedtægterne udnævner staten direkte EXIM's ledelse. Tilsynsrådet udnævnes af statsrådet i overensstemmelse med »Midlertidige forskrifter vedrørende tilsynsrådet i vigtige statsejede finansielle institutioner« (statsrådets dekret nr. 282) og andre love og bestemmelser, og det er ansvarligt over for Statsrådet.
(184) Det fremgår også af vedtægterne, at partikomitéen i EXIM spiller en ledende og politisk central rolle, der sikrer, at partiets og statens politikker og omfattende gennemførelse iværksættes af EXIM. Partiets ledelse er integreret i alle aspekter af virksomhedsledelsen.
(185) Det fremgår videre af vedtægterne, at EXIM har til opgave at støtte udviklingen af udenrigshandel og økonomisk samarbejde, tværnationale investeringer, initiativet »One Belt, One Road«, samarbejde om international kapacitet og fremstilling af udstyr. Dens aktivitetsområde omfatter korte, mellemfristede og langfristede lån som godkendt og i overensstemmelse med statens udenrigshandel og »udadvendte politikker«, som f.eks. eksportkredit, importkredit, tekniske lån i forbindelse med udenlandsk finansiering, udenlandske investeringslån, lån fra den kinesiske regering til udviklingsbistand og lån til købere af eksport.
ABC
(186) Som anført i artikel 137 i vedtægterne for ABC har den kinesiske regering, som hovedaktionær med 79,62 % af aktierne, bemyndigelse til at udpege alle medlemmerne af bestyrelsen. Det samme gælder for tilsynsrådet i henhold til vedtægternes artikel 204.
(187) Ifølge ABC's vedtægter fastlægger bestyrelsen desuden strategien for banken, træffer afgørelse om bankens budget, træffer investeringsbeslutninger, udpeger formanden og sekretæren for bankens bestyrelse og fastlægger og kontrollerer bankens risikostyringssystem. Denne ikke-udtømmende liste over ansvarsområder illustrerer statens institutionelle kontrol med ABC's daglige virksomhed.
(188) Kommissionen konstaterede også, at de statsejede finansielle institutioner, herunder ABC, ICBC og BOC, har ændret deres vedtægter i 2017 for at øge Kinas Kommunistiske Partis (»CCP's«) rolle på det højeste beslutningstagende niveau i bankerne.
(189) Det fremgår af de nye vedtægter, at:
— formanden for bestyrelsen skal være samme person som sekretæren for partikomitéen,
— CCP's rolle skal være at sikre og føre tilsyn med bankens gennemførelse af CCP's og statens politikker og retningslinjer og spille en rolle som leder og vogter i udnævnelsen af personale (herunder den øverste ledelse), og
— partikomitéens udtalelser skal behandles af bestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af alle vigtige beslutninger.
BOC
(190) Som anført i vedtægternes artikel 125 har den kinesiske regering, som hovedaktionær med 64,63 % af aktierne, bemyndigelse til at udpege både den administrerende direktør og de andre direktører i banken, som udgør bestyrelsen.
(191) Ifølge BOC's vedtægter træffer bestyrelsen desuden bl.a. beslutning om den finansielle institutions strategiske principper, forretningsplaner og større investeringsplaner, udpeger eller afskediger ledende personale, som f.eks. formanden og sekretæren for bestyrelsen, næstformanden og andre ledende medarbejdere. Bestyrelsen træffer endvidere beslutning om gennemførelsen af beslutninger på generalforsamlingen og godkender politikkerne vedrørende virksomhedsledelse. Denne ikke-udtømmende liste over ansvarsområder illustrerer statens institutionelle kontrol med BOC's daglige virksomhed.
(192) Desuden gælder de nye bestemmelser om CCP's rolle, der er omhandlet i betragtning 189, også for BOC.
— Dokumentation for, at den kinesiske regering har udøvet betydelig kontrol med ledelsen af disse institutioner.
ICBC
(193) Som anført i vedtægternes artikel 115 har den kinesiske regering, som hovedaktionær med 69,31 % af aktierne, bemyndigelse til at udpege både den administrerende direktør og de andre direktører i banken, som udgør bestyrelsen.
(194) Ifølge ICBC's vedtægter træffer bestyrelsen desuden bl.a. beslutning om bankens forretningsplan, investeringsforslag og udviklingsstrategier, den udpeger eller afskediger ledende personale, som f.eks. formanden og sekretæren for bestyrelsen, næstformanden og andre ledende medarbejdere. Bestyrelsen træffer endvidere beslutning om gennemførelsen af beslutninger på generalforsamlingen og udfærdiger de grundlæggende forvaltningssystemer. Denne ikke-udtømmende liste over ansvarsområder illustrerer statens institutionelle kontrol med ICBC's daglige virksomhed.
(195) Kommissionen indhentede også oplysninger om, hvorvidt den kinesiske regering har udøvet betydelig kontrol med ledelsen af de fire samarbejdsvillige statsejede banker med hensyn til deres udlånspolitik og risikovurdering, når de ydede lån til industrien for elektriske cykler. Følgende forskrifter er blevet taget i betragtning i denne forbindelse:
— Artikel 34 i Kinas lov om forretningsbanker (»banklov«)
— Artikel 15 i de generelle regler om udlån (gennemført af Folkebanken Kina - People's Bank of China)
— Statsrådets afgørelse nr. 40 om offentliggørelse og gennemførelse af de »midlertidige bestemmelser om fremme af den industrielle strukturtilpasning (»afgørelse nr. 40«).
— Gennemførelsesbestemmelser fra Kinas bankreguleringskommission (»CBRC« - China Banking Regulatory Commission) for spørgsmål vedrørende administrative tilladelser for kinesisk-finansierede forretningsbanker (CBRC's bekendtgørelse, 2017, nr. 1)
— Gennemførelsesbestemmelser fra CBRC for spørgsmål vedrørende administrative tilladelser for udenlandsk-finansierede banker (CBRC's bekendtgørelse, 2015, nr. 4)
— Administrative foranstaltninger for kvalifikationer af direktører og ledende embedsmænd i finansielle institutioner i banksektoren (CBRC, 2013, nr. 3).
(196) Ved en gennemgang af disse forskrifter konstaterede Kommissionen, at finansielle institutioner i Kina agerer inden for en generel retlig ramme, der pålægger dem at tilpasse sig til den kinesiske regerings industripolitiske målsætninger, når de træffer økonomiske beslutninger, af følgende årsager.
(197) Med hensyn til EXIM er det offentlige politiske mandat fastlagt i meddelelsen om oprettelse af Export Import Bank of China samt i vedtægterne.
(198) Overordnet set fastlægger banklovens artikel 34, der gælder for alle finansielle institutioner, som udøver deres virksomhed i Kina, at »forretningsbanker udøver deres lånevirksomhed i overensstemmelse med behovene for national økonomisk og social udvikling og i overensstemmelse med retningslinjerne for statens industripolitikker.« I banklovens artikel 4 fastslås det ganske vist, at »forretningsbanker i henhold til loven skal udføre forretninger uden indblanding fra enheder eller enkeltpersoner. Forretningsbankerne påtager sig uafhængigt det civilretlige ansvar med hele den juridiske persons ejendom« , men undersøgelsen viste, at banklovens artikel 4 anvendes med forbehold af banklovens artikel 34, dvs. hvis staten iværksætter en offentlig politik, gennemfører og følger bankerne statens instrukser.
(199) Desuden er der i artikel 15 i de generelle regler om lån fastsat følgende: »I overensstemmelse med statens politik, kan bestemte tjenester subsidiere renter på lån for at fremme væksten af visse industrier og den økonomiske udvikling i nogle områder.«
(200) De offentligt tilgængelige oplysninger bekræftede endvidere, at ovenstående bestemmelser anvendes i praksis. F.eks. anføres det i ICBC's årsberetning for 2016 bl.a., at »banken gennemførte aktivt nationale politikker, støttede desuden strukturreform på udbudssiden, […] Banken fortsatte med at styrke regeringens nøgleprogrammer og væsentlige byggeprojekter, og tilpassede proaktivt de nationale udviklingsstrategier i de ”fire regioner” (vestlige regioner, nordøstlige regioner, østlige regioner og centrale regioner) og i de ”tre støttebælter” (”Belt and Road”-initiativet, den koordinerede udvikling af regionen Beijing-Tianjin-Hebei og udviklingen af den økonomiske zone Yangtze River)« .
(201) Kommissionen fandt også, at CBRC har omfattende godkendende myndighed for alle aspekter af forvaltningen af alle finansielle institutioner, der er etableret i Kina (herunder privatejede og udenlandsk ejede finansielle institutioner), såsom :
— godkendelse af udnævnelsen af alle ledere af finansielle institutioner, både i hovedkvarteret og i de lokale filialer. Der kræves CBRC's godkendelse for at kunne ansætte på alle ledelsesniveauer, fra de højeste stillinger til filialledere, og det omfatter også ledere, der er udpeget i udenlandske afdelinger, samt ledere, der er ansvarlige for støttefunktioner (f.eks. IT-ledere), samt
— en meget lang liste over administrative godkendelser, herunder godkendelser til oprettelse af filialer, etablering af nye forretningsområder eller salg af nye produkter, ændring af bankens vedtægter, salg af mere end 5 % af deres aktier, kapitaludvidelser, ændringer af hjemsted, ændringer i organisationsform osv.
— Bankloven er juridisk bindende. Den obligatoriske karakter af femårsplanen og afgørelse nr. 40 er blevet fastslået ovenfor i afsnit 3.1. Den obligatoriske karakter af CBRC's forskrifter stammer fra dens beføjelser som banktilsynsmyndighed. Den obligatoriske karakter af andre dokumenter fremgår af de deri indeholdte bestemmelser om tilsyn og evaluering.
(202) På dette grundlag konkluderer Kommissionen, at den kinesiske regering har skabt normative rammer, der skal følges af de ledere og tilsynsførende, som er udpeget af den kinesiske regering og er ansvarlige over for den kinesiske regering. Derfor støttede den kinesiske regering sig til de normative rammer for at udøve betydelig kontrol med ledelsen af de samarbejdsvillige statsejede banker, når disse ydede lån til industrien for elektriske cykler.
(203) Kommissionen søgte også at få konkrete beviser for udøvelsen af kontrol i et betydeligt omfang gennem konkrete lån. I løbet af undersøgelsen fastholdt de samarbejdsvillige statsejede banker, at de i praksis havde anvendt passende kreditrisikovurderingspolitikker og -modeller, når de bevilgede de omhandlede lån.
(204) Der blev dog ikke fremlagt konkrete eksempler i relation til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Som anført i betragtning 144-155, nægtede de fire samarbejdsvillige statsejede banker at fremlægge oplysninger, herunder deres specifikke kreditrisikovurderinger, vedrørende de stikprøveudtagne eksporterende producenter af lovgivnings- og kontraktmæssige årsager, selv om Kommissionen havde forsynet dem med skriftligt tilsagn fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter om, at de gav afkald på deres ret til fortrolighed.
(205) Da der ikke forelå konkret dokumentation om vurderingerne af kreditværdighed, undersøgte Kommissionen derfor de overordnede retlige rammer, som fastsat i betragtning 195-202, i kombination med de fire samarbejdsvillige statsejede bankers adfærd i forbindelse med de lån, der blev ydet til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Denne adfærd stod i modsætning til den officielle holdning, de udtrykte under kontrolbesøget hos den kinesiske regering, eftersom de i praksis undlod at levere dokumentation for, at de handler ud fra grundige markedsbaserede risikovurderinger.
(206) Kontrolbesøgene viste, at med undtagelse af én eksporterende producent, som ikke havde nogen udestående lån i UP, blev lånene ydet til de fire resterende grupper af stikprøveudtagne eksporterende producenter til en rentesats tæt på referencerentesatserne fra Folkebanken Kina (»PBOC« - People's Bank of China) eller interbankreferencerentesatserne, uanset virksomhedernes finansielle og kreditrisikomæssige situation. Lånene blev således ydet under markedssatsen sammenlignet med den sats, der svarer til risikoprofilen for de fire stikprøveudtagne eksporterende producenter. Desuden modtog én eksporterende producent i stikprøven nye lån på lignende vilkår som de forfaldne lån den dag, de gamle lån skulle tilbagebetales. Dermed fungerede ordningen reelt som et system med revolverende lån. Desuden modtog tre ud af de fem stikprøveudtagne eksporterende producenter bankveksler mod et fast gebyr på 0,05 % uanset virksomhedernes finansielle og kreditrisikomæssige situation.
(207) Kommissionen konkluderede derfor, at den kinesiske regering har udøvet betydelig kontrol med ledelsen af de samarbejdsvillige statsejede banker med hensyn til deres udlånspolitik og risikovurdering vedrørende industrien for elektriske cykler.
Konklusion om samarbejdsvillige finansielle institutioner
(208) Kommissionen konstaterede, at den ovenfor beskrevne retlige ramme implementeres af de fire samarbejdsvillige statsejede finansielle institutioner i forbindelse med udøvelsen af statslige funktioner med hensyn til industrien for elektriske cykler, idet de handler som offentlige organer, jf. grundforordningens artikel 2, litra b), sammenholdt med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og i overensstemmelse med WTO's relevante retspraksis.
(209) Som anført i afsnit 3.3 besvarede ingen af de andre statsejede banker, der ydede lån til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, det særlige spørgeskema. I overensstemmelse med konklusionerne i betragtning 141-155 besluttede Kommissionen derfor at anvende de foreliggende faktiske oplysninger til at afgøre, om disse statsejede banker kan betragtes som offentlige organer.
(210) I forbindelse med antisubsidieundersøgelsen af importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina fastslog Kommissionen, at følgende banker, der havde ydet lån, kreditbevillinger eller bankveksler til de fem grupper af stikprøveudtagne eksporterende producenter i denne undersøgelse, delvist eller helt ejes af staten selv eller af statsejede juridiske personer: China Merchants Bank, Shangai Pudong Development Bank, Bank of Ningbo, Everbright bank, Bank of Communications, China Construction Bank, Bohai Bank og Citic Bank. Da der ikke er blevet fremlagt oplysninger om det modsatte, fastholdt Kommissionen den samme konklusion i den foreliggende undersøgelse.
(211) Kommissionen fastslog endvidere – i mangel af oplysninger fra de pågældende finansielle institutioner om det modsatte – at den kinesiske regerings ejerskab og kontrol var baseret på formelle indicier af samme årsager som anført ovenfor i afsnit 3.5.1.1. Navnlig – og i mangel af bevis for det modsatte – antages chefer og tilsynsførende i de ikke samarbejdsvillige statsejede banker at være udpeget af den kinesiske regering og ansvarlige over for den kinesiske regering på samme måde som i de samarbejdsvillige statsejede banker.
(212) Hvad angår udøvelsen af betydelig kontrol – og i mangel af oplysninger om det modsatte – fandt Kommissionen, at konklusionerne vedrørende de fire samarbejdsvillige finansielle institutioner også er repræsentative for de ikke samarbejdsvillige statsejede finansielle institutioner. De normative rammer, der er analyseret i afsnit 3.5.1.1., anvendes på dem på samme måde. I mangel af oplysninger om det modsatte og ud fra de foreliggende faktiske oplysninger er manglen på konkrete beviser for vurderinger af kreditværdighed derfor gældende på samme måde som for de fire samarbejdsvillige statsejede banker.
(213) I øvrigt har Kommissionen konstateret, at størstedelen af de låneaftaler, der blev ydet til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, alle havde lignende betingelser, og at de aftalte udlånsrentesatser også næsten var identiske og delvist sammenfaldende med de rentesatser, der blev ydet til de fire samarbejdsvillige statsejede banker.
(214) Kommissionen har derfor konkluderet, at undersøgelsesresultaterne for de samarbejdsvillige statsejede banker udgjorde de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28 for vurderingen af de øvrige statsejede banker som følge af disse ligheder angående lånevilkår, udlånssatser og repræsentativiteten for de tre efterprøvede finansielle institutioner.
(215) På det grundlag konkluderede Kommissionen, at hver af de øvrige statsejede banker, som yder lån til en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, er offentlige organer, jf. grundforordningens artikel 3 og artikel 2, litra b).
(216) I lyset af ovenstående fandt Kommissionen, at alle de statsejede kinesiske finansielle institutioner, som ydede lån til grupperne af samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter, er offentlige organer, jf. grundforordningens artikel 3 og artikel 2, litra b).
(217) Selv om statsejede finansielle institutioner ikke blev anset for at være offentlige organer, kan det desuden antages, at den kinesiske regering har overdraget eller pålagt dem at udøve funktioner, der normalt udføres af staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), af de samme årsager som anført i betragtning 218-222. Deres adfærd ville dermed under alle omstændigheder kunne tilskrives den kinesiske regering, som forklaret i afsnit 3.5.1.
(218) Baseret på offentligt tilgængelige oplysninger blev følgende finansielle institutioner anset for at være privatejede: Mizuho Bank (og Mizuho Corporate Bank), Bank of Tokyo Mitsubishi UF og Minsheng Bank. I mangel af både samarbejdsvilje og tilstrækkelige offentligt tilgængelige oplysninger kunne Kommissionen ikke afgøre, om følgende finansielle institutioner var statsejede eller privatejede: Zhejiang Jinhua Chengtai Rural Commerce Bank, Zhejiang Yongkang Rural Commerce Bank og Pufa Bankwere. Ud fra en konservativ tilgang analyserede Kommissionen sidstnævnte ud fra samme metode som ved privatejede finansielle institutioner, og de betegnes herefter som »privatejede finansielle institutioner«. Kommissionen analyserede, om disse privatejede finansielle institutioner af den kinesiske regering havde fået overdraget eller var blevet pålagt at yde subsidier til industrien for elektriske cykler, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv).
(219) Ifølge WTO-appelinstansens rapport »United States - Countervailing duty investigation on Dynamic Random Access Memory (DRAMS) from Korea)« , er der tale om »overdragelse«, når en regering overlader ansvaret til et privat organ, og »pålæggelse« henviser til situationer, hvor regeringen udøver sin myndighed over for et privat organ. I begge tilfælde anvender regeringen et privat organ som stedfortræder med henblik på at udbetale det finansielle bidrag, og »i de fleste tilfælde forventer man, at overdragelse eller pålæggelse af funktioner til et privat organ indebærer en form for trussel eller tilskyndelse« . Samtidig giver grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv,) ikke medlemmerne mulighed for at indføre udligningsforanstaltninger over for varer, »når regeringen blot udøver sine almindelige lovgivningsmæssige beføjelser« , eller når regeringens indgriben »eventuelt kan medføre et bestemt resultat, som udelukkende er baseret på de faktiske omstændigheder og aktørernes udøvelse af deres frie valg på dette marked« . Overdragelse og pålæg indebærer snarere, at »regeringen spiller en mere aktiv rolle end blot at tilskynde til noget« .
(220) De normative rammer for industrien for elektriske cykler, der er nævnt i betragtning 195-202, gælder for alle finansielle institutioner i Kina, herunder privatejede finansielle institutioner. For at illustrere dette omfatter bankloven og de forskellige bekendtgørelser fra CBRC alle kinesisk finansierede banker og banker med udenlandsk investering i CBRC's regi.
(221) I løbet af undersøgelsen viste det sig desuden, at størstedelen af de stikprøveudtagne eksporterende producenters låneaftaler havde lignende betingelser, og at de private finansielle institutioners udlånsrentesatser i de fleste tilfælde var næsten identiske og delvist sammenfaldende med de statsejede finansielle institutioners rentesatser.
(222) Da der ikke forelå modstridende oplysninger fra de private finansielle institutioner, konkluderede Kommissionen derfor, at hvad angår industrien for elektriske cykler, er alle finansielle institutioner (herunder private finansielle institutioner), der er aktive i Kina og underlagt tilsyn af CRBC, af staten blevet overdraget eller pålagt, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), første led, at forfølge regeringens politik og yde lån på favorable vilkår til industrien for elektriske cykler.
(223) Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede en række interesserede parter, at de kinesiske private banker er »overdraget« eller »pålagt« visse hverv af den kinesiske regering.
(224) For det første hævdede en part, at på trods af artikel 34 i den kinesiske banklov, som der henvises til i betragtning 198, forpligter loven ikke bankerne til at tilpasse sig den kinesiske regerings industripolitiske målsætninger. De hævdede, at artikel 34 er en generel erklæring uden praktiske konsekvenser, og at statens industripolitikker kun spiller en vejledende og ikke en styrende rolle. Den samme part henviste også til artikel 41 i Kinas banklov til støtte for deres argument om, at den kinesiske regering ikke kan tvinge private banker til bestemte fremgangsmåder. Desuden afviste de, at »de private finansielle institutioners udlånsrentesatser hovedsagelig var identiske og delvist sammenfaldende med de rentesatser, som de statsejede finansielle institutioner tilbød«, som det anføres i betragtning 221 som en gyldig indikator for at fastslå overdragelse og pålæggelse. Kort sagt hævdede parten, at den foreliggende dokumentation er utilstrækkelig til at påvise overdragelse og pålæggelse.
(225) For det andet hævdede denne part, at CBRC's beføjelser til at godkende udnævnelsen af ledere og administrative tiltag, jf. betragtning 200, ikke resulterer i en udtrykkelig eller positiv særbehandling i form af delegering eller ordrer.
(226) For det tredje hævdede samme part, at den blotte omstændighed, at private parter ikke handler på en kommercielt logisk måde, ikke er tilstrækkeligt til at påvise overdragelse og pålæggelse.
(227) For det fjerde hævdede en række interesserede parter, at Kommissionen ikke havde foretaget en individuel vurdering af hver finansiel institution, og at en eventuel overdragelse eller pålæggelse ikke kan påvises uden at foretage kontrolbesøg hos de berørte finansielle institutioner.
(228) Endelig hævdede en part, at Kommissionen sammenblandede begreberne »overdragelse« og »pålæggelse«.
(229) For så vidt angår den første, anden og tredje påstand minder Kommissionen om, at der ikke var noget samarbejde fra de finansielle institutioner eller fra den kinesiske regering, og at der derfor ikke var indgivet nogen dokumentation eller afvigende oplysninger, der var i modstrid med konklusionerne i betragtning 175-222. Den kinesiske banklov skal desuden undersøges ud fra den samlede tilgængelige dokumentation, hvilket indikerer, at disse erklæringer er mere end blot opmuntring. Hvad angår den fjerde påstand kunne ingen af de finansielle institutioner vurderes individuelt på grund af den manglende samarbejdsvilje. Desuden modsiger offentligt tilgængelige oplysninger fra de kinesiske banker påstanden om, at der ikke foreligger bevis for overdragelse eller pålæggelse, og at den kinesiske regering ikke kan tvinge private banker til bestemte handlinger. Den kinesiske regering har pålagt disse private banker at nå de offentlige politiske målsætninger til støtte for visse tilskyndede sektorer ved at yde præferencelån. I mangel af oplysninger om det modsatte – som anført i betragtning 221 – fastslog Kommissionen desuden, at private banker anvendte de samme betingelser og rentesatser, som offentlige banker. Dette er et tegn på, at private banker fulgte regeringens udlånspolitik, som den er nedfældet i bankloven og i de forskellige bekendtgørelser fra CBRC. Slutteligt blev påstanden om, at Kommissionen sammenblandede begreberne overdragelse og pålæggelse ikke begrundet eller forklaret yderligere. Kommissionen bemærkede dog, at standarderne vedrørende »overdragelse« og »pålæggelse« ikke gensidigt udelukker hinanden, eftersom regeringen i begge tilfælde anvender et privat organ som stedfortræder til udbetalingen af det finansielle bidrag. Disse påstande måtte derfor afvises.
(230) Som det fremgår af betragtning 195 til 202 indeholder en række forskrifter, der specifikt er rettet mod virksomheder i industrien for elektriske cykler, pålæg rettet direkte til finansielle institutioner om at yde lån til præferencesatser til industrien for elektriske cykler. På grundlag af disse dokumenter fremgår det, at de finansielle institutioner kun tilbyder præferencelån til et begrænset antal industrier/virksomheder, der følger den kinesiske regerings relevante politikker.
(231) Kommissionen konkluderede derfor, at subsidier i form af præferencelån ikke er alment tilgængelige, men specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Desuden fremlagde ingen af de interesserede parter bevis for, at præferencelånene er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).
(232) Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod en række interesserede parter, at præferencelån ikke er specifikke for industrien for elektriske cykler, og at de ikke burde betragtes som udligningsberettigede. De fremførte, at Kommissionen burde have påvist specificiteten på grundlag af positivt bevismateriale. En af disse parter hævdede endvidere, at den 13. femårsplan netop nævner en bred vifte af andre industrier end elektriske cykler, og at planen ikke fastsætter eller pålægger nogen subsidier, men udelukkende tilskynder til udvikling af de industrier, der er nævnt deri. Denne part hævdede også, at det ikke kan konkluderes, at bankerne er nødt til at yde lån til en præferencesats.
(233) Kommissionen minder om, at som anført i betragtning 220 gælder de normative rammer for industrien for elektriske cykler for det første for alle finansielle institutioner i Kina og fastsætter bl.a., at forretningsbanker skal udøve deres lånevirksomhed i overensstemmelse med statens behov for økonomisk og social udvikling og i overensstemmelse med statens industripolitikker. Som anført i betragtning 96-139 er det for det andet ikke kun bestemmelserne i den 13. femårsplan, men også i en række andre offentlige planer, der fastsætter specifikke regeringspolitikker for at støtte industrien for elektriske cykler. På grund af det manglende samarbejde med den kinesiske regering og de øvrige finansielle institutioner var dette desuden de eneste foreliggende oplysninger på grundlag af hvilke, Kommissionen kunne drage sine konklusioner i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28. Desuden fremlagde ingen af de interesserede parter beviser til støtte for disse påstande. Slutteligt bemærkede Kommissionen, at når den 13. femårsplan analyseres i den rette sammenhæng, kan den ikke klassificeres udelukkende som tilskyndelse, og dens offentlige støttemålsætninger er ikke begrænset til de fleste industrier i Kina, men specifikt til visse industrier. Disse påstande blev derfor afvist.
(234) Til beregning af det udligningsberettigede subsidiebeløb vurderede Kommissionen den fordel, som modtageren har opnået i undersøgelsesperioden. Ifølge grundforordningens artikel 6, litra b), er fordelen for modtagerne forskellen mellem det rentebeløb, som virksomheden betaler for præferencelånet, og det beløb, som virksomheden ville skulle betale for et tilsvarende lån på markedsvilkår, som den kunne opnå på det frie marked.
(235) Kommissionen bemærkede i den forbindelse en række særlige forhold på det kinesiske marked for elektriske cykler. Som forklaret i afsnit 3.5.1-3.5.3 afspejler lånene fra kinesiske finansielle institutioner en væsentlig statslig indgriben, og afspejler ikke rentesatser, der normalt ville gælde på et fungerende marked.
(236) Grupperne af stikprøveudtagne eksporterende producenter adskiller sig med hensyn til deres generelle finansielle situation. Hver enkelt har haft fordel af forskellige lånetyper i undersøgelsesperioden med afvigelser med hensyn til løbetid, sikkerhedsstillelse, garantier og andre tilknyttede betingelser. Af disse to årsager havde den enkelte eksporterende producent en forskellig gennemsnitlig rente baseret på virksomhedens egne lån.
(237) Kommissionen vurderede individuelt den finansielle situation for hver gruppe af stikprøveudtagne eksporterende producenter for at tage højde for disse særlige forhold. I den forbindelse fulgte Kommissionen den metode til beregning af præferencelån, der blev fastlagt i antisubsidieundersøgelsen vedrørende varmvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Kina , og som er forklaret i følgende betragtninger. Som følge heraf har Kommissionen beregnet fordelen ved præferencelånene for hver gruppe af stikprøveudtagne eksporterende producenter på individuelt grundlag og tildelt den pågældende vare en sådan fordel.
(238) I forbindelse med antisubsidieundersøgelsen vedrørende varmvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Kina har Kommissionen allerede fastslået, at de indenlandske kreditvurderinger, der var blevet tildelt kinesiske virksomheder, ikke var pålidelige på grundlag af en undersøgelse offentliggjort af Den Internationale Valutafond (IMF) , der viste en uoverensstemmelse mellem de internationale og de kinesiske kreditvurderinger, hvilket blev bekræftet i resultaterne af denne undersøgelse vedrørende de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Ifølge IMF vurderes mere end 90 % af de kinesiske obligationer fra AA til AAA af de lokale kreditvurderingsbureauer. Dette er ikke sammenligneligt med andre markeder, f.eks. EU eller USA. For eksempel nyder mindre end 2 % af virksomhederne godt af sådanne »top-ratings« på det amerikanske marked. I forbindelse med de kinesiske kreditvurderingsbureauer er der således en alvorlig overrepræsentation i den øverste ende af kreditvurderingsskalaen. De har meget brede kreditvurderingsskalaer og har en tendens til at samle obligationer med betydeligt forskellige misligholdelsesrisici i én bred kreditvurderingskategori .
(239) Desuden anvender udenlandske kreditvurderingsbureauer som f.eks. Standard and Poor's og Moody's typisk en opgradering af udstederens basiskreditvurdering baseret på et skøn over virksomhedens strategiske betydning for den kinesiske regering og styrken af en eventuel implicit garanti, når kinesiske obligationer udstedes i udlandet . Fitch – et andet internationalt kreditvurderingsbureau – angiver f.eks. tydeligt, hvor det er relevant, at sådanne garantier spiller en vigtig rolle, når virksomheden udsteder kreditvurderinger af kinesiske virksomheder .
(240) I løbet af undersøgelsen fandt Kommissionen yderligere oplysninger som supplement til denne analyse. For det første har Kommissionen fastslået, at staten kan udøve indflydelse på kreditvurderingsmarkedet, eftersom kreditvurderingsbureauer som minimum er delvis statsejede. Ifølge to undersøgelser, der blev offentliggjort i 2016, var der ca. 12 aktive kreditvurderingsbureauer på det kinesiske marked, hvoraf størstedelen var statsejede. I alt var 60 % af alle virksomhedsobligationer i Kina med en rating blevet vurderet af et statsejet kreditvurderingsbureau .
(241) Den kinesiske regering bekræftede, at i undersøgelsesperioden var der 12 kreditvurderingsbureauer, der var aktive på Kinas obligationsmarked, heriblandt 10 indenlandske kreditvurderingsbureauer. Der var også 2 kinesisk-udenlandske joint venture kreditvurderingsbureauer.
(242) For det andet er der ingen fri adgang til det kinesiske kreditvurderingsmarked. Det er i al væsentlighed et lukket marked, eftersom kreditvurderingsbureauer skal godkendes af Kinas kommission for regulering af værdipapirer (»CSRC«) eller PBOC, inden de kan påbegynde deres aktiviteter . I undersøgelsesperioden var det ikke muligt for udenlandske kreditvurderingsbureauer som sådan at drive virksomhed på det kinesiske hjemmemarked, da markedet for kreditvurderinger var omfattet af kategorien »begrænset« i den kinesiske regerings fortegnelse over industrier i forbindelse med retningslinjer for udenlandske investeringer, og udenlandske kreditvurderingsbureauer havde forbud mod at udstede vurderinger af indenlandske obligationer. PBOC meddelte medio 2017, at de udenlandske kreditvurderingsbureauer på visse betingelser ville få lov til at foretage kreditvurderinger af en del af det indenlandske obligationsmarked, men dette var endnu ikke tilfældet i undersøgelsesperioden . I mellemtiden oprettede udenlandske bureauer ikke desto mindre joint ventures med nogle af de lokale kreditvurderingsbureauer, som udsteder kreditvurderinger af indenlandske obligationsudstedelser. Disse kreditvurderinger følger imidlertid de kinesiske kreditvurderingsskalaer og er derfor ikke sammenlignelige med internationale kreditvurderinger, som forklaret ovenfor.
(243) Desuden viste undersøgelsen, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter kun havde opnået deres kreditvurderinger – hvis de overhovedet havde opnået en sådan – fra deres långivende banker og ikke fra et kreditvurderingsbureau.
(244) I lyset af den situation, der er beskrevet i betragtning 238-243, konkluderede Kommissionen, at de kinesiske kreditvurderinger ikke giver et pålideligt skøn over kreditrisikoen ved det underliggende aktiv.
Giant-gruppen
(245) Inden for rammerne af den nuværende undersøgelse bestod Giant-gruppen i Kina af én eksporterende producent og tre virksomheder, der leverede inputmaterialer. Derudover var der én forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Kina, der fremstillede elektriske cykler, men denne virksomhed eksporterede ikke den pågældende vare til EU-markedet. Andre grupper af virksomheder blev ikke medtaget i forbindelse med denne undersøgelse, da de ikke var involveret i produktion og salg af elektriske cykler. Gruppens hovedsæde ligger i Taiwan, og der er intet holdingselskab i Kina, som udøver kontrol over alle de virksomheder, der agerer i Kina.
(246) I sine årsregnskaber præsenterede Giant-gruppen sig selv som værende i en generelt rentabel finansiel situation. Giant-gruppens eksporterende producent var rentabel i undersøgelsesperioden, men havde tab i 2014. To andre undersøgte grupper af virksomheder havde også tab i undersøgelsesperioden. Andre finansielle indikatorer, som f.eks. forholdet mellem gæld og aktiver eller rentedækningsraten, indikerede ikke nogen betydelige strukturelle problemer med hensyn til disse virksomheders evne til at tilbagebetale deres gæld. Giant-gruppen havde lån i RMB, USD, EUR og JPY, der blev ydet af kinesiske finansielle institutioner. Den sikrede sig også nødvendige midler fra tre banker gennem bankveksler.
(247) De kreditvurderinger, som Giant-gruppens eksporterende producent forelagde Kommissionen, hidrørte ikke fra anerkendte kreditvurderingsbureauer, men fra kinesiske statsejede finansielle institutioner. Disse vurderinger lå mellem AA+ og BBB+ i undersøgelsesperioden. I lyset af de kinesiske kreditvurderingers generelle fordrejninger, som omhandlet i betragtning 238-243, og i mangel af vurderinger fra et kreditvurderingsbureau konkluderede Kommissionen, at disse kreditvurderinger ikke var pålidelige.
(248) Som nævnt i afsnit 3.5.1 fremlagde de kinesiske finansielle udlånsinstitutioner ingen vurdering af kreditværdigheden. For at konstatere, om der var tale om en fordel, måtte Kommissionen derfor vurdere, om rentesatserne for lån til Giant-gruppen var på markedsniveau.
(249) I mangel af pålidelige og sammenhængende kreditvurderinger for Giant-gruppen, og den specifikke rentabilitetssituation, der er drøftet i betragtning 246, fandt Kommissionen, at gruppens overordnede finansielle situation svarer til vurderingen BB, hvilket er den højeste vurdering, der kan opnås i den kategori, der ligger under dét, der betegnes som »investment grade«. Obligationer i kategorien »investment grade« er defineret ved, at kreditvurderingsbureauer vurderer, at disse obligationer er udstedt af en virksomhed, hvor det er tilstrækkelig sandsynligt, at denne kan opfylde sine betalingsforpligtelser, til at banker må investere i disse obligationer. Virksomhedsobligationer med vurderingen BB i relevante valutaer, der er udstedt i undersøgelsesperioden, blev derfor anvendt til at fastsætte et passende benchmark.
(250) Den præmie, der forventedes på obligationer udstedt af virksomheder med denne rating (BB), blev derefter anvendt på PBOC's almindelige udlånssats for at fastslå markedsprisen.
(251) Denne opjustering blev fastsat ved at beregne det relative spread mellem indekser bestående af amerikanske virksomhedsobligationer med AA-rating og amerikanske virksomhedsobligationer med BB-rating på grundlag af Bloomberg-data for industrielle segmenter. Det således beregnede relative spread blev derefter lagt til referencerentesatserne som offentliggjort af PBOC på datoen for bevillingen af lånet og med samme løbetid som det pågældende lån. Dette blev gjort individuelt for hvert enkelt lån til virksomheden.
(252) Ligesom for lån i fremmed valuta i Kina gælder der en tilsvarende situation med hensyn til markedsfordrejninger og manglen på gyldige kreditvurderinger, eftersom disse lån også ydes af de samme kinesiske finansielle institutioner. Som tidligere konstateret blev virksomhedsobligationer med en BB-rating i relevante pålydender, der er udstedt i undersøgelsesperioden, derfor anvendt til at fastlægge et passende benchmark.
(253) Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede Giant-gruppen anvendelsen af BB-ratingen som benchmark for gruppens samlede finansielle situation. Den hævdede, at Kommissionen ikke inden fremlæggelsen antydede, at der var et krav om, at kun kreditvurderinger udstedt af uafhængige, specialiserede kreditvurderingsbureauer såsom Standard & Poor's, Moody's eller Fitch ville udgøre acceptabel dokumentation og Kommissionen anmodede heller ikke om, at sådan dokumentation burde fremlægges. Giant hævdede også, at det valgte benchmark burde afspejle de gældende markedsbetingelser i Kina og hævdede, at et mere passende benchmark burde være baseret på Taiwan eller Hong Kong. Den hævdede ligeledes, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde forklaret grunden til, at Giant ikke kunne opnå en »investment grade«-kreditvurdering til trods for sine positive finansielle indikatorer og bemærkede, at som en global gruppe, hvor dens moderselskab var noteret på Taiwans børs, var oplysninger om gruppens kreditværdighed offentligt tilgængelige.
(254) Som forklaret i betragtning 238-244 blev det fastsat i undersøgelsen, at de kinesiske kreditvurderinger ikke giver et pålideligt skøn over kreditrisikoen ved det underliggende aktiv. Virksomheden kunne heller ikke give nogen sammenhængende eller pålidelige kreditvurderinger under undersøgelsen. Der mindes om, at som følge af den manglende samarbejdsvilje fra de finansielle institutioner, kunne Kommissionen ikke kontrollere pålideligheden af de kreditvurderingsprocedurer, der blev anvendt for dem, herunder over for den pågældende eksporterende producent. Kommissionen fandt derfor at det var hensigtsmæssigt at anvende BB-benchmarket, som forklaret i betragtning 245-252. Denne påstand blev derfor afvist. I denne forbindelse skal det også erindres, at det spørgeskema, der blev sendt til de eksporterende producenter indeholdt kravet om at fremsende deres kreditvurderinger, og virksomhederne blev anmodet om at levere fuldstændige oplysninger inden for den fastsatte frist, som også var klart angivet i spørgeskemaet. Der blev dog ikke leveret andre oplysninger om virksomhedens kreditværdighed end den, der allerede er analyseret af Kommissionen. Påstanden om, at Kommissionen aldrig havde anmodet om disse oplysninger blev derfor også afvist.
(255) Hvad angår påstanden om, at Kommissionen burde have valgt et benchmark baseret på Taiwan eller Hongkong synes at være baseret på de præmisser, at USA var valgt som benchmark for rentesatserne. Dette er ikke korrekt. Som uddybet i betragtning 251 blev det relative spread – og ikke rentesatsen som sådan – beregnet mellem indekser bestående af amerikanske virksomhedsobligationer med AA-rating og amerikanske virksomhedsobligationer med BB-rating på grundlag af Bloomberg-data for industrielle segmenter. Som nærmere forklaret i betragtning 293 var dette relative spread desuden landeneutralt. Denne påstand blev derfor afvist.
Jinhua Vision-gruppen
(256) Inden for rammerne af den nuværende undersøgelse bestod Jinhua Vision-gruppen af to eksporterende producenter, hvoraf én indstillede sine aktiviteter i UP og én virksomhed, der leverede inputmaterialer til de eksporterende producenter. Andre grupper af virksomheder blev ikke medtaget i forbindelse med denne undersøgelse, da de ikke var involveret i produktion og salg af elektriske cykler. Gruppens hovedsæde er beliggende i Jinhua, Kina.
(257) De to eksporterende producenter i Jinhua Vision-gruppen fremlagde forskellige fortjeneste-situationer. Jinhua Vision Co., Ltd. var overordnet set rentabel i UP, mens Yongkang Hulong Electric Vehicle Co., Ltd. oplyste om tab i 2017 og lukkede sin drift ned i 2018. Andre finansielle indikatorer, som f.eks. forholdet mellem gæld og aktiver, indikerede desuden ikke nogen betydelige strukturelle problemer med hensyn til disse virksomheders evne til at tilbagebetale deres gæld. Begge Jinhua Vision-gruppens eksporterende producenter havde lån i RMB, der var ydet af kinesiske finansielle institutioner.
(258) Kommissionen bemærkede, at Jinhua Vision Co., Ltd. har fået tildelt kreditvurderingen A af begge de finansielle institutioner, der yder lån til dem (hvoraf en er statsejet). Derudover har Yongkang Hulong Electric Vehicle Co., Ltd. fået tildelt kreditvurderingen BBB+ af en af de statsejede finansielle institutioner, som yder lån til Jinua Vision Co., Ltd., og kreditvurderingen A af en anden finansiel institution. I lyset af de kinesiske kreditvurderingers generelle fordrejninger, som omhandlet i betragtning 238-243, samt den specifikke rentabilitet, der er omhandlet i betragtning 257, konkluderede Kommissionen, at disse kreditvurderinger ikke var pålidelige.
(259) Kommissionen vurderede derfor, at gruppens overordnede finansielle situation begrundede anvendelsen af det almindelige benchmark, hvorved der tildeles den højeste vurdering, der kan opnås for obligationer i den kategori, der ligger under dét, der betegnes som »investment grade«, som forklaret i betragtning 248-252. Virksomhedsobligationer med vurderingen BB i relevante valutaer, der er udstedt i undersøgelsesperioden, blev derfor anvendt til at fastsætte et passende benchmark.
(260) Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede Jinhua Vision-gruppen samt CCCME (sidstnævnte på et generelt plan) anvendelsen af BB-ratingen som benchmark for virksomhedens finansielle situation. Virksomheden hævdede, at det er urimeligt at anvende BB-ratede virksomhedsobligationer til at fastsætte et egnet benchmark uden behørig hensyntagen til virksomhedens finansielle situation.
(261) Den pågældende eksporterende producent fremlagde ikke yderligere dokumentation, der kunne understøtte en anderledes kreditvurdering. Dette argument blev derfor afvist af de samme grunde som dem, der blev anført i betragtning 254-255.
Yadea-gruppen
(262) Inden for rammerne af den nuværende undersøgelse bestod Yadea-gruppen i Kina af to producenter (Yadea Group Co., Ltd. og Tianjin Yadea Co., Ltd.), én eksporterende forhandler (Wuxi Yadea Export-Import Co., Ltd.) og to virksomheder, der leverede inputmaterialer til en af producenterne (Jiangsu Yadea Technology Development Co., Ltd og Wuxi Xingwei Vehicle Fittings Co., Ltd.). Andre grupper af virksomheder blev ikke medtaget i forbindelse med denne undersøgelse, da de ikke var involveret i produktion og salg af elektriske cykler. Gruppens hovedsæde er beliggende i Wuxi, Kina.
(263) Yadea-gruppens to producenter præsenterede sig i deres årsregnskaber som værende i en generelt rentabel finansiel situation. Hvis man ser på driftsresultatet, havde Yadea Group Co., Ltd. dog en negativ rentabilitet i 2017. Dens overordnede fortjeneste var udelukkende et resultat af indtægter fra langsigtede værdipapirinvesteringer i 2017.
(264) Selv om Yadea-gruppen blev anmodet herom, fremlagde den ingen oplysninger om dens kreditvurdering.
(265) Selv om ingen af de virksomheder i Yadea-gruppen, der fremstillede den pågældende vare, havde lån i løbet af undersøgelsesperioden, sikrede gruppen de nødvendige midler fra fire private og statsejede banker via bankveksler.
(266) I lyset af de kinesiske kreditvurderingers generelle fordrejninger, som omhandlet i betragtning 238-243, samt den specifikke rentabilitet, der er omhandlet i betragtning 263, vurderede Kommissionen, at gruppens overordnede finansielle situation begrundede anvendelsen af det almindelige benchmark, hvorved der tildeles den højeste vurdering, der kan opnås for obligationer i den kategori, der ligger under dét, der betegnes som »investment grade«, som forklaret i betragtning 248-252. Virksomhedsobligationer med vurderingen BB i relevante valutaer, der er udstedt i undersøgelsesperioden, blev derfor anvendt til at fastsætte et passende benchmark.
Rununion-gruppen
(267) Inden for rammerne af den nuværende undersøgelse bestod Rununion-gruppen af én eksporterende producent, Suzhou Rununion Motivity Co., Ltd., og én virksomhed, der udlejede jord til den eksporterende producent, Suzhou Kaihua Electric Appliance Plastic Factory. Andre grupper af virksomheder blev ikke medtaget i forbindelse med denne undersøgelse, da de ikke var involveret i produktion og salg af elektriske cykler. Alle gruppens virksomheder er beliggende i Kina.
(268) Selv om den eksporterende producent fremstod som værende finansielt sund, eftersom den var rentabel i 2016 og 2017, var situationen en anden for dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed, dvs. tabsgivende i 2016. Denne virksomheds akkumulerede tab var over 20 gange højere end dens indbetalte kapital.
(269) I undersøgelsesperioden sikrede den eksporterende producent de nødvendige midler fra to statsejede banker gennem bankveksler. Disse bankveksler udgjorde over 25 % af dens årlige samlede balance. Den forretningsmæssigt forbundne virksomhed, der udlejede jorden, Suzhou Kaihua Electric Appliance Plastic Factory, sikrede de nødvendige midler gennem et lån fra en forretningsmæssigt forbundet virksomhed.
(270) Andre finansielle indikatorer, som f.eks. forholdet mellem gæld og aktiver eller rentedækningsraten, indikerede desuden ikke nogen betydelige strukturelle problemer med hensyn til disse virksomheders evne til at tilbagebetale deres gæld.
(271) Kommissionen bemærkede, at Suzhou Rununion Motivity Co., Ltd havde fået tildelt en kreditvurdering på BBB+ af én kinesisk statsejet finansiel institution, mens Suzhou Kaihua Electric Appliance Plastic Factory ikke fremlagde nogen kreditvurdering. I lyset af de kinesiske kreditvurderingers generelle fordrejninger, som omhandlet i betragtning 238-243, samt den specifikke rentabilitet, der er omhandlet i betragtning 268-270, konkluderede Kommissionen, at denne kreditvurdering ikke var pålidelig.
(272) Kommissionen vurderede derfor, at gruppens overordnede finansielle situation begrundede anvendelsen af det almindelige benchmark, hvorved der tildeles den højeste vurdering, der kan opnås for obligationer i den kategori, der ligger under dét, der betegnes som »investment grade«, som forklaret i betragtning 236-240. Virksomhedsobligationer med vurderingen BB i relevante valutaer, der er udstedt i undersøgelsesperioden, blev derfor anvendt til at fastsætte et passende benchmark.
(273) Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede Rununion-gruppen anvendelsen af BB-ratingen som benchmark for virksomhedens samlede finansielle situation. Virksomheden hævdede, at det er urimeligt at anvende BB-ratede virksomhedsobligationer til at fastsætte et egnet benchmark uden behørig hensyntagen til virksomhedens finansielle situation.
(274) Den pågældende eksporterende producent fremlagde ikke yderligere dokumentation, der kunne understøtte en anderledes kreditvurdering. Dette argument blev derfor afvist af de samme grunde som dem, der blev anført i betragtning 254-255.
Bodo-gruppen
(275) Inden for rammerne af den nuværende undersøgelse bestod Bodo-gruppen i Kina af én eksporterende producent, Bodo Vehicle Group Co., Ltd. (»Bodo«), samt én virksomhed, Tianjin Xinbao Vehicle Industry Co., Ltd (»Xinbao«), der stillede garantier for en række lån. Andre grupper af virksomheder blev ikke medtaget i forbindelse med denne undersøgelse, da de ikke var involveret i produktion og salg af elektriske cykler. Alle gruppens virksomheder er beliggende i Kina.
(276) Selv om begge virksomheder fremstod finansielt levedygtige i den betragtede periode, var Xinbao tabsgivende i 2017.
(277) I undersøgelsesperioden sikrede den eksporterende producent de nødvendige midler fra en privat kinesisk finansiel institution gennem en finansiel leasing samt fra to statsejede banker via lån og bankveksler.
(278) Der blev stillet garanti for de lån, som Bodo optog hos en statsejet kinesisk bank, af en virksomhed, der havde en lavere kreditvurdering end Bodo, og den anvendte sikkerhedsstillelse tilhørte en anden forretningsmæssigt forbundet virksomhed, hvilket sår tvivl om denne garantis robusthed.
(279) Bodo havde fået tildelt en kreditvurdering på AA af en kinesisk statsejet finansiel institution, hvorimod Xinbaos kreditvurdering var faldet fra A til BBB+ i løbet af undersøgelsesperioden. I lyset af de kinesiske kreditvurderingers generelle fordrejninger, som omhandlet i betragtning 238-243, samt den specifikke rentabilitet, der er omhandlet i betragtning 276-278, konkluderede Kommissionen, at denne kreditvurdering ikke var pålidelig.
(280) I lyset af de kinesiske kreditvurderingers generelle fordrejninger, som omhandlet i betragtning 238-243, samt den specifikke rentabilitet, der er omhandlet i betragtning 276-278, vurderede Kommissionen, at gruppens overordnede finansielle situation begrundede anvendelsen af det almindelige benchmark, hvorved der tildeles den højeste vurdering, der kan opnås for obligationer i den kategori, der ligger under dét, der betegnes som »investment grade«, som forklaret i betragtning 217-221. Virksomhedsobligationer med vurderingen BB i relevante valutaer, der er udstedt i undersøgelsesperioden, blev derfor anvendt til at fastsætte et passende benchmark.
(281) Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede Bodo-gruppen anvendelsen af BB-ratingen som benchmark for virksomhedens samlede finansielle situation. Virksomheden hævdede, at det er urimeligt at anvende BB-ratede virksomhedsobligationer til at fastsætte et egnet benchmark uden behørig hensyntagen til virksomhedens finansielle situation.
(282) Den pågældende eksporterende producent fremlagde ikke yderligere dokumentation, der kunne understøtte en anderledes kreditvurdering. Dette argument blev derfor afvist af de samme grunde som dem, der blev anført i betragtning 254-255.
(283) Som nævnt i betragtning 234 er fordelen for modtagerne forskellen mellem det rentebeløb, som virksomheden betaler for statslånet, og det beløb, som virksomheden ville skulle betale for et tilsvarende lån til markedsvilkår, som den kunne opnå på markedet, jf. grundforordningens artikel 6, litra b).
(284) For lån og finansiel leasing i RMB blev det eksterne benchmark for et tilsvarende kommercielt lån fastsat ved anvendelse af de gældende rentesatser, som fastsat af People's Bank of China, justeret med den relevante forhøjelse (for at afspejle kreditvurderingen BB). Denne forhøjelse blev fastsat ved brug af et gennemsnitligt relativt spread mellem obligationer, der er udstedt af virksomheder i USA med kreditvurderingen »A« og »BB«, på grundlag af data fra Bloomberg for industrielle segmenter. Der blev anvendt et specifikt spread for hver enkel periode (3 måneder, 6 måneder, 1 år osv.) som blev føjet til referencerentesatserne. Dette blev gjort individuelt for hvert enkelt lån, der blev ydet til den pågældende eksporterende producent.
(285) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede to interesserede parter, at den kinesiske finansielle institution, som ydede finansiel leasing til en virksomhed i stikprøven, er privatejet og ikke kan betragtes som et offentligt organ, jf. grundforordningens artikel 2, litra b). Den hævdede også, at finansiel leasing ikke er et lån, eftersom det ikke indebærer processen omkring udlån og tilbagebetaling med renter, da det kun består i selve leasinghandlingen. Den hævdede også, at fremlæggelsen af oplysninger vedrørende den opnåede månedlige ydelse og beregningen af fordel var utilstrækkelig.
(286) Der henvises i denne forbindelse til betragtning 218-229 hvori det blev konkluderet, at alle finansielle institutioner (herunder private finansielle institutioner), der er aktive i Kina og underlagt tilsyn af CRBC, af staten er blevet overdraget eller pålagt, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), første led, at forfølge regeringens politik og yde lån på favorable vilkår til industrien for elektriske cykler.
(287) For så vidt angår kvalifikationen af en sådan type finansiel transaktion, skal det bemærkes, at den pågældende virksomhed i stikprøven selv bogførte en del af omkostningerne fra transaktionen som en renteomkostning, og at en sådan finansiel transaktion også er anerkendt af PBOC's kreditoplysningscenter (»CRCP«) som et lån.
(288) For så vidt angår fremlæggelsen af oplysninger, fandt Kommissionen, at den afgav detaljerede forklaringer vedrørende den metode, der blev anvendt til at beregne den opnåede månedlige ydelse og også fremlagde alle de formler, der blev anvendt ved beregningen af den modtagne fordel.
(289) For lån i USD blev det eksterne benchmark for et tilsvarende kommercielt lån fastsat ved anvendelse af den gældende månedsspecifikke USD Libor-rentesats for 3 måneder eller 6 måneder, justeret med den relevante forhøjelse (for at afspejle kreditvurderingen BB). Denne forhøjelse blev fastsat ved brug af et gennemsnitligt relativt spread mellem obligationer, der er udstedt af virksomheder i USA med kreditvurderingen »A« og »BB«, på grundlag af data fra Bloomberg for industrielle segmenter. Der blev anvendt et specifikt spread for hver enkel periode (3 måneder, 6 måneder, 1 år osv.) som blev føjet til referencerentesatserne. Dette blev gjort individuelt for hvert enkelt lån, der blev ydet til den pågældende eksporterende producent.
(290) For lån i EUR blev det eksterne benchmark for et tilsvarende kommercielt lån fastsat ved anvendelse af den gennemsnitlige sats i løbet af undersøgelsesperioden for ICE BofAML Euro High Yield-indekset. Indekset består af værdipapirer, som er i en kategori, der ligger under dét, der betegnes som »investment grade« (baseret på et gennemsnit af Moody's, S&P og Fitch).
(291) For lån i JPY blev der ikke fundet oplysninger om obligationer, der blev udstedt af virksomheder med kreditvurderingen »BB« på det japanske marked for industrielle segmenter. Eftersom Japan har et økonomisk udviklingsniveau svarende til USA, vurderede Kommissionen derfor, at de gennemsnitlige LIBOR-rentesatser i USD var den mest hensigtsmæssige substitut for lån i JPY.
(292) Efter fremlæggelsen af oplysninger gjorde CCCME og tre ud af de fem virksomheder, der indgik i stikprøven, indsigelse mod Kommissionens metode, hvorved der anvendes et relativt spread mellem US-virksomhedsobligationer med AA-rating og US-virksomhedsobligationer med en BB-rating til beregning af fordelen ved præferencelån. Alle disse hævdede, at Kommissionen burde have anvendt et absolut spread i stedet for et relativt spread mellem US-virksomhedsobligationerne med AA-rating og US-virksomhedsobligationerne med BB-rating. Der blev givet følgende som de vigtigste begrundelser:
— Niveauet for det relative spread varierer med basisrentesatsen i USA: jo lavere renteniveauet er, desto højere vil det deraf følgende tillæg være.
— Niveauet for det deraf følgende benchmark varierer alt efter niveauet for PBOC's referencerentesats, hvorpå det anvendes. Jo højere PBOC's referencerentesats er, desto højere vil det deraf følgende benchmark være.
(293) Disse fremlagte argumenter var allerede blevet forelagt i sagen om varmvalsede flade produkter og også i sagen om dæk . Som det fremgår af betragtning 175-187 i sagen om varmvalsede flade produkter, afviste Kommissionen disse argumenter af følgende årsager:
— Selv om Kommissionen anerkendte, at forretningsbanker normalt anvender et tillæg udtrykt i absolutte tal, bemærkede den for det første, at denne praksis hovedsageligt synes at være baseret på praktiske overvejelser, da renten i sidste ende er et absolut tal. Det absolutte tal er dog udtryk for en risikovurdering, der bygger på en relativ vurdering. Risikoen for misligholdelse for en virksomhed med BB-rating er X % mere sandsynlig end en regerings eller en risikofri virksomheds misligholdelse. Dette er en relativ vurdering.
— For det andet afspejler rentesatserne ikke blot virksomhedens risikoprofiler, men også lande- og valutaspecifikke risici. Det relative spread afspejler således ændringer i de underliggende markedsvilkår, som ikke udtrykkes, når man følger logikken i forbindelse med et absolut spread. Ofte – som i det foreliggende tilfælde – varierer de lande- og valutaspecifikke risici over tid, og udsvingene er forskellige for de forskellige lande. Som følge heraf varierer de risikofrie renter betydeligt over tid og er undertiden lavere i USA, undertiden i Kina. Disse forskelle skyldes faktorer, som f.eks. konstateret og forventet BNP-vækst, økonomiske forventninger og inflationsniveauer. Da den risikofrie rentesats varierer over tid, kan det samme nominelle absolutte spread betyde en meget anderledes vurdering af risikoen. For eksempel hvis banken vurderer den virksomhedsspecifikke risiko for misligholdelse til at være 10 % højere end den risikofrie sats (relativt skøn), kan det deraf følgende absolutte spread være på mellem 0,1 % (ved en risikofri sats på 1 %) og 1 % (ved en risikofri sats på 10 %). Fra et investorsynspunkt er det relative spread således en bedre indikator, da det afspejler omfanget af afkastspread og den måde, hvorpå det påvirkes af det grundliggende renteniveau.
— For det tredje er det relative spread også landeneutralt. Hvis f.eks. den risikofrie rente i USA er lavere end den risikofrie rente i Kina, vil metoden føre til højere absolutte tillæg. På den anden siden hvis den risikofrie rente i Kina er lavere end i USA, vil metoden føre til et lavere absolut tillæg.
— Desuden afspejler anvendelsen af det relative spread ændringer i de underliggende landespecifikke markedsforhold, som ikke er udtrykt, når man følger logikken i relation til et absolut spread, som anført i betragtning 292.
(294) Af disse grunde, der er tilsvarende gyldige i den foreliggende undersøgelse, har Kommissionen således fastholdt sin holdning om, at metoden med det relative spread i større grad afspejler den risikopræmie, som en finansiel institution ville anvende på de kinesiske eksporterende producenter på et ikkefordrejet marked, navnlig i betragtning af at basisrentesatsen i Kina og basisrentesatsen i USA har udviklet sig forskelligt over tid.
(295) Giant-gruppen hævdede desuden, at den amerikanske dollars gennemsnitlige LIBOR-rentesats ikke burde anvendes som en substitut for lån i JPY, og der burde have været anvendt den kreditvurderingssats, der netop fandtes for lån i JPY.
(296) Kommissionen forklarede allerede i betragtning 291, hvorfor den vurderede, at den amerikanske dollars gennemsnitlige LIBOR-rentesats var den mest egnede substitut for lån i JPY. Der blev heller ikke fremlagt dokumentation for lignende transaktioner på det japanske marked. Derfor afvises denne påstand.
(297) Undersøgelsen viste, at de kinesiske finansielle institutioner også ydede kreditbevillinger i forbindelse med forsyningen af individuelle lån til hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Der var tale om rammeaftaler, i henhold til hvilke banken ville give de stikprøveudtagne eksporterende producenter mulighed for at trække penge ud op til et vist maksimumsbeløb i form af forskellige gældsinstrumenter (lån, dokumenttratter, handelsfinansiering osv.). Under normale markedsforhold vil sådanne kreditbevillinger normalt være omfattet af et »aftalegebyr« eller et »forpligtelsesgebyr« som kompensation for bankens omkostninger og risici forbundet med at åbne en kreditbevilling, samt fornyelsesgebyrer, der opkræves årligt for at forlænge gyldigheden af kreditbevillingerne. Kommissionen fandt imidlertid, at nogle af de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde fordel af gebyrfrie kreditbevillinger.
(298) I henhold til grundforordningens artikel 6, litra d), nr. ii), anses fordelen for modtagerne således for at være forskellen mellem det beløb, den pågældende eksporterende producent betaler for kreditbevillingen, der gives af kinesiske finansielle institutioner, og det beløb, der ville være blevet betalt for en tilsvarende kommerciel kreditbevilling på markedsvilkår, som benchmark.
(299) Det passende benchmark for aftalegebyret blev fastsat til 1,5 %, med henvisning til offentligt tilgængelige oplysninger om at åbne lignende kreditbevillinger. For kreditbevillinger, der eksisterede før begyndelsen af undersøgelsesperioden, og som blev fornyet i undersøgelsesperioden, blev der anvendt et fornyelsesgebyr på 1,25 % som benchmark på grundlag af samme kilde. Beløbet for aftale-/fornyelsesgebyret betales normalt årligt. Som følge heraf blev aftale-/fornyelsesgebyret ikke afvejet i forhold til varigheden af kreditbevillingen.
(300) Størrelsen af de gebyrer, der blev brugt som reference, blev anvendt i forhold til beløbet for hver kreditbevilling for at opnå subsidiebeløbet (minus eventuelle faktisk betalte gebyrer).
(301) Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede en eksporterende producent Kommissionens vurdering af, at aftaler om kreditbevillinger indebar fordele for den. Der blev givet følgende som de vigtigste begrundelser:
— For det første er aftaler om kreditbevillinger kun rammeordninger for fremtidige individuelle lån, og de giver således ikke nogen fordel for virksomheden. Den hævdede, at fordelene var blevet beregnet på grundlag af uforpligtede/uudnyttede kreditbevillinger.
— For det andet afholdes der kun meget få udgifter af banken ved indgåelsen af en aftale om kreditbevillinger.
— For det tredje er aftaler om kreditbevillinger uden administrative gebyrer ikke specifikt for industrien for elektriske cykler.
— For det fjerde har Kommissionen anvendt et uhensigtsmæssigt benchmark ved beregningen af de fordele, som en aftale om kreditbevillinger giver. Parten hævdede, at Kommissionen ikke har godtgjort, at benchmarket for oprettelsesgebyret svarer til den samme type aftale om kreditbevillinger som dem, der er gældende for denne part.
(302) Kommissionen er ikke enig i de argumenter, der blev fremført af de grunde, der er anført nedenfor:
— Hvad angår det første argument, har Kommissionen kun beregnet fordelen ved de kreditbevillinger, der faktisk bruges, og ikke for uforpligtede/uudnyttede kreditbevillinger, som det påstås.
— Hvad angår det andet argument, er den udgift banken afholder ikke en afgørende faktor ved vurderingen af det hensigtsmæssige benchmark, men snarere de gældende markedsvilkår for at opnå lignende kreditbevillinger. På grund af det manglende samarbejde fra de finansielle institutioner kunne de faktiske omkostninger eller tilsvarende gebyrer i Kina desuden ikke fastslås. Derfor var Kommissionen nødt til at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28, som forklaret i betragtning 141-155.
— For så vidt angår det tredje argument kunne Kommissionen ikke fastslå – som følge af det manglende samarbejde fra de finansielle institutioner – i hvilket omfang andre sektorer har draget fordel af kreditbevillinger, der ydes gratis eller mod utilstrækkeligt vederlag. Der mindes ikke desto mindre om, at som anført i betragtning 217 gælder de normative rammer for industrien for elektriske cykler for alle finansielle institutioner i Kina og fastsætter bl.a., at forretningsbanker skal udøve deres lånevirksomhed i overensstemmelse med statens behov for økonomisk og social udvikling og i overensstemmelse med statens industripolitikker. Der mindes også om, at som anført i betragtning 98-140 er det ikke kun bestemmelserne i den 13. femårsplan, men også i en række andre offentlige planer, der fastsætter specifikke regeringspolitikker for at støtte industrien for elektriske cykler. Kommissionen konkluderede på grundlag af de tilgængelige oplysninger, at denne støtte er rettet mod en lille udvalgt gruppe af tilskyndede industrier og således ikke bredt tilgængelig for de fleste økonomiske sektorer i Kina. Disse påstande blev derfor afvist.
— Hvad angår det fjerde argument, minder Kommissionen om, at på grund af den manglende samarbejdsvilje fra de finansielle institutioner kunne specificiteten af ordningerne med kreditbevillinger på det kinesiske marked ikke kontrolleres. Som det ligeledes blev anført i betragtning 141-155 var Kommissionen nødt til at benytte de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28, herunder det bedste tilgængelige benchmark for kreditbevillingsgebyrer. De specificiteter, der blev fremført af denne part med hensyn til dens kreditbevillinger, blev desuden først leveret efter fremlæggelsen af oplysninger, og dermed længe efter de tidsfrister, der var fastsat i spørgeskemaerne til at afgive sådanne oplysninger. I betragtning af det meget sene tidspunkt i proceduren kunne sådanne oplysninger ikke længere efterprøves. Hertil kommer, at en sådan efterprøvning ville have krævet samarbejde fra de pågældende finansielle enheder, hvilket ikke var tilfældet.
(303) Af ovennævnte årsager blev alle påstande i denne henseende derfor afvist.
Generelt
(304) Bankveksler er et finansielt produkt, der sigter mod at udvikle et mere aktivt indenlandsk pengemarked ved at udvide kreditfaciliteterne. Det er baseret på den kinesiske banksektors påståede robusthed, hvor banker, der indgår aftaler om bankveksler, afgiver et ubetinget løfte om at betale et bestemt beløb på en bestemt dato. Som følge heraf er bankveksler en form for kredit, hvor banker overtager købernes leverandørfordringer og overfører et beløb til leverandørerne på en aftalt dato. Senest samme dato skal køberen have overført det samme beløb til banken. Datoen for overførsel til banken kan være lig de betalingsbetingelser, der er aftalt med leverandøren, eller det kan være en dato, der ligger efter denne dato. Undersøgelsen viste, at datoen for tilbagebetaling til banken i mange tilfælde lå efter datoen for betaling af leverandøren. I nogle tilfælde blev det konstateret, at forskydelsen af betalingsdatoen lå 4-6 måneder efter fakturaens forfaldsdato. Som følge heraf fungerer dette finansielle produkt både som en bankgaranti og i visse tilfælde også som et de facto lån, der giver køberen længere tid til at betale.
(305) Undersøgelsen viste, at bankvekslerne generelt udstedes inden for rammerne af en aftale om bankveksler, hvori identiteten af banken, leverandøren og køberen, bankens og køberens forpligtelser samt angivelse af den ydede værdi pr. leverandør, løbetid og garanti, blev præciseret. Bankveksler blev normalt udstedt på månedsbasis.
(306) Hvad angår bankerne, anses forfaldne bankveksler som passiver for indehaveren af bankvekslen og som aktiver for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i deres regnskab. Selv om nogle bankveksler var dækket gennem en aftale om kreditbevilling, lod det ikke til, at dette var et retligt krav i henhold til kinesisk lovgivning.
(307) I sin egenskab af indehaver af de udstedte bankveksler kan vareleverandøren få bankvekslen diskonteret af den udstedende bank inden den oprindelige fakturas betalingsfrist eller afvente datoen for betalingsfristen og modtage fuld betaling eller anvende bankvekslen som et middel til betaling af gældsforpligtelser til andre parter.
(308) Afhængig af aftalen mellem køber og sælger kan bankvekslen anføres som en standardbetalingsmetode i købsaftaler sammen med andre midler såsom overførsler eller postanvisning.
(309) En stikprøveudtagen eksporterende producent fremsatte bemærkninger i løbet af undersøgelsen og anførte, at bankveksler ikke kan betragtes som lån, fordi lån medfører en proces i form af lån, tilbagebetaling og betaling af renter, hvorimod bankveksler kun indebærer et løfte om tilbagebetaling. Eksportøren hævdede endvidere, at bankveksler er en betalingsmetode, der ikke indebærer nogen direkte overførsel af midler. Vedrørende samme emne gentog en anden eksporterende producent, at der ikke er blevet overført midler og hævdede, at bankveksler i dens regnskaber ikke var registreret som gæld til banken, men som gæld til leverandørerne under forfaldne poster. Sidstnævnte eksporterende producent gjorde også opmærksom på, at i dette særlige tilfælde skulle de penge, der blev overført til leverandøren, deponeres inden bankvekslens forfaldsdato, og at banken trak pengene fra dens konto på bankvekslens forfaldsdato til den videre udbetaling til leverandørerne, som aftalt med den pågældende leverandør. Den fremførte også, at den ikke modtog nogen fordel, hvis bankvekslen blev diskonteret inden bankvekslens forfaldsdato, og at den ikke havde viden om, hvorvidt bankvekslen faktisk var blevet diskonteret.
(310) I denne henseende skal det for det første bemærkes, at CRCP anerkender bankveksler som gældsforpligtelser til bankerne på niveau med lån, remburser eller handelsfinansiering. Det skal også bemærkes, at CRCP suppleres af finansielle institutioner, der yder forskellige former for lån, og at disse finansielle institutioner således har anerkendt bankveksler som gældsforpligtelser over for dem. Endvidere er det anført i de bankveksler, der blev indsamlet i løbet af undersøgelsen, at hvis køberen ikke indbetaler det fulde beløb på bankvekslens udløbsdato, vil banken betragte det ikkebetalte beløb som et forfaldent lån til banken.
(311) Derudover vurderede Kommissionen, at de bankveksler, der modtages af køberen, udgør overførsel af midler, eftersom bankvekslerne anvendes som betalingsmiddel på niveau med en postanvisning, dvs. når først bankvekslen er givet til leverandøren, anses den tilsvarende faktura for at være betalt af virksomheden. Dette understøttes af, at efter overførsel af bankvekslen til leverandøren, reducerer køberen normalt på den ene side sine fordringer til leverandøren, og øger på den anden side sine skyldnerveksler i form af gældsforpligtelser til banken med et tilsvarende beløb. I denne forbindelse blev det også taget i betragtning, at den omstændighed at sådanne passiver registreres som gældsforpligtelser til leverandører og ikke til banker i virksomhedens regnskaber er irrelevant. Uanset hvad var passiverne ikke registreret som gældsforpligtelser til leverandørerne, men blot som gældsforpligtelser uden at angive hvem kreditoren var.
(312) For så vidt angår pengestrømme, fandt Kommissionen, at de fremsatte bemærkninger fra den pågældende eksporterende producent var selvmodsigende, for så vidt som den eksporterende producent påstod, at den både var nødt til at overføre penge inden bankvekslens forfaldsdag for at sikre betaling til leverandøren fra dens konto, og at den samtidig ikke havde nogen viden om, hvornår overførslen blev diskonteret, og dermed hvornår betalingen faktisk fandt sted. Desuden fremførte denne part ikke noget bevis for faktiske forventede overførsler af midler til banken. På baggrund af ovenstående måtte disse påstande derfor tilbagevises.
(313) En anden eksporterende producent gentog, at den ikke havde haft fordel af systemet med bankveksler, fordi der i vedkommendes tilfælde ikke var blevet foretaget nogen betalinger efter fakturaernes eller bankvekslernes forfaldsdato. Vedrørende samme emne påstod en række interesserede parter, at bankveksler ikke burde betragtes som lån med den begrundelse, at de ikke giver længere betalingsfrister for modtagerne og hævdede, at den måde hvorpå en national lovgivning karakteriserer visse instrumenter ikke er bestemmende for dets karakterisering i henhold til WTO-reglerne.
(314) Selv om undersøgelsen bekræftede, at for denne eksporterende producent blev alle betalinger foretaget inden fakturaernes eller bankvekslernes forfaldsdato, mindes der i denne forbindelse om, at systemet med bankveksler giver alle eksporterende producenter en ydelse – til en præferentiel rentesats, hvilket er en udligningsberettiget fordel som beskrevet i betragtning 323-342 – hvorved gæld til leverandørerne blev anset for at være betalt og overført til at være gæld til banker, der lovede at betale leverandørerne inden bankvekslens forfaldsdato. Hvad angår betalingsvilkårene, viste Kommissionens oplysninger viser, at for flere eksporterende producenter udgjorde anvendelsen af bankveksler netop en forlængelse af fakturaernes betalingsbetingelser, og at der ikke var renter for sådanne de facto lån. Selv om formålet med bankveksler angiveligt ikke er at forlænge betalingsbetingelserne, viser de foreliggende beviser det modsatte. Den omstændighed, at der ikke betales renter på bankveksler, hvilket forlænger sælgerens betalingsbetingelser, betragtede Kommissionen under alle omstændigheder som endnu et tegn på, at den kinesiske banksektor er fordrejet og yder præferencelån til visse nøgleindustrier. Disse påstande måtte derfor afvises.
(315) En anden interesseret part hævdede, at grundlaget for beregningen af fordelen burde reduceres med størrelsen af de indskud, som den betalte som en garanti for bankvekslen.
(316) I denne henseende skal det for det første bemærkes, at det er normal praksis for bankerne at anmode om garantier fra deres kunder, når de yder kreditbevillinger eller lån. Der henvises også til betragtning 323, hvori det fastsættes at låntagere i Canada skal have en kreditbevilling for at opnå bankveksler. På dette grundlag tager satserne på det canadiske marked hensyn til tilstedeværelsen af sådanne garantier. Det skal desuden bemærkes, at sådanne garantier ikke anvendes af bankerne til at betale den udestående gæld til leverandørerne, men som en metode til at sikre, at den eksporterende producent vil indløse sin finansielle forpligtelse over for banken. Undersøgelsen afslørede også, at sådanne garantier ikke systematisk kræves af kinesiske banker, og at de kan antage forskellige former, herunder kontante udbetalinger eller indskud med renter. Endvidere bemærkede Kommissionen også, at det gebyr, der betales på bankvekslerne, beregnes på grundlag af den pålydende værdi af bankvekslen, og ikke af et beløb, der er reduceret med størrelsen af garantien. På den baggrund måtte påstanden afvises.
(317) En anden interesseret part hævdede, at der ikke burde have været beregnet en fordel for gebyret ved bankvekslen som en garanti for den finansielle tjenesteydelse, der leveres af de kinesiske banker med den begrundelse, at bankerne ikke behøver finansiere bankvekslerne ved deres udstedelse eller ved deres forfaldsdato, eftersom sådanne betalinger er finansieret af den pågældende eksporterende producent, medmindre den bliver insolvent. Som følge heraf løber bankerne angiveligt ingen økonomisk risiko, eftersom de kun fungerer som mellemled. Den samme part hævdede endvidere, at kontraktens vilkår giver tilstrækkelige finansielle garantier til bankerne.
(318) Der henvises i denne forbindelse til betragtning 310, som bekræfter, at finansielle institutioner anerkender bankveksler som lån, og til betragtning 304, hvori det fastsættes, at banker, som indgår aftaler om bankveksler yder et ubetinget løfte om at betale et bestemt beløb på en bestemt dato. Eftersom bankvekslen kan diskonteres, burde bankerne sikre sig, at der er tilstrækkelige midler til rådighed mellem bankvekslens udstedelse og forfaldsdato. I denne forbindelse skal det også bemærkes, at en standardkontrakt for kreditbevillinger, der er gældende i Kina, fastsætter, at de kan anvendes til forskellige former for lån, herunder bankveksler, hvilket bekræfter behovet for, at den pågældende bank har tilstrækkelige midler til rådighed. Efter en analyse af kontraktbetingelserne mellem de finansielle institutioner og de eksporterende producenter blev det konstateret, at de er utilstrækkelige i lyset af involveringen, de ubetingede forpligtelser og den finansielle risiko, som de finansielle institutioner løber, når de indgår aftaler om bankveksler. Ovenstående påstand måtte derfor afvises.
Specificitet
(319) Hvad angår specificitet, blev det vurderet, at som nævnt i betragtning 106 og anført i udviklingsplanen for den lette industri i forbindelse med den kinesiske regerings plan om »en finanspolitik, der fremmer udviklingen af små og mellemstore virksomheder, yderligere undersøge de finansielle kanaler for små og mellemstore virksomheder, færdigudvikle kreditgarantisystemet for små og mellemstore virksomheder« , er bankveksler en anden form for præferencestøtte til tilskyndede industrier såsom sektoren for elektriske cykler. Denne form for støtte tog desuden ikke hensyn til de stikprøveudtagne eksporterende producenters finansielle situation, eftersom alle banker påregnede et fast gebyr, som – ifølge de foreliggende oplysninger – er lavere end de tilgængelige internationale benchmarks og endda lavere end det gebyr, der opkræves af virksomheder med en dårlig kreditvurdering, såsom de stikprøveudtagne eksporterende producenter (se betragtning 324).
(320) Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog en række interesserede parter den påstand, der blev fremført inden fremlæggelsen af oplysninger, om at systemet med bankveksler er et almindeligt tilgængeligt finansieringsværktøj, og at det ikke er begrænset til industrien for elektriske cykler. Flere interesserede parter hævdede også, at Kommissionen skulle begrunde sin konstatering af specificitet ud fra positivt bevismateriale.
(321) I denne forbindelse henvises der til betragtning 195-202, og også mere specifikt til betragtning 319, hvilket leverer positivt bevismateriale for aspektet vedrørende specificitet for sådanne præferencepolitikker, i og med at et sådant finansielt instrument ikke er generelt tilgængeligt på disse vilkår, og derfor er specifikt for et begrænset antal industrier såsom industrien for elektriske cykler. Disse påstande måtte derfor afvises.
Beregning af fordelen
(322) Til beregning af det udligningsberettigede subsidiebeløb vurderede Kommissionen den fordel, som modtageren har opnået i undersøgelsesperioden.
(323) Ifølge de tilgængelige oplysninger eksisterer systemet med bankveksler ikke inden for EU i den form, der er beskrevet i betragtning 304-308. Baseret på de offentligt tilgængelige oplysninger er denne type kredit tilgængelig i Canada, hvor bankveksler anvendes af virksomheder til at opfylde deres kortsigtede finansieringsbehov. I Canada anvendes bankveksler normalt af virksomheder, der ikke har den højeste kreditvurdering. For at opnå disse bankveksler har låntagerne behov for en aftale om kreditbevilling, der kan trækkes på.
(324) For at udstede disse bankveksler opkræver bankerne normalt et bankvekselgebyr, der er fastsat på CDOR-niveau (Canadian Dollar Offered Rate) samt et stempelgebyr, der varierer fra nogle få basispoint til over 100 basispoint, afhængigt af låntagernes kreditværdighed .
(325) Under normale markedsforhold ville bankveksler derfor normalt medføre et såkaldt bankvekselgebyr og være en del af en kreditbevilling, fordi en bankveksel er en direkte og ubetinget gældsforpligtelse over for den udstedende bank. I de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters tilfælde blev gebyret for bankvekslen fastsat til en fast sats på 0,05 % af bankvekslen uafhængigt af hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenters kreditværdighed, og hvis der blev ydet kreditbevillinger, var de gratis.
(326) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte en eksporterende producent, at Kommissionen havde medtaget nogle justeringer to gange og havde medtaget elementer, der var irrelevante for udstedelsen af bankveksler i sin beregning af subsidiebeløbet. Beregningerne var dog baseret på oplysninger fremlagt af virksomheden og efterprøvet af Kommissionen, og de påståede fejl kunne ikke længere efterprøves. Denne påstand blev derfor afvist.
(327) En række interesserede parter påstod, at bankveksler ikke burde betragtes som lån med den begrundelse, at de ikke giver længere betalingsfrister for modtagerne, og hævdede, at den måde hvorpå et medlems nationale lovgivning karakteriserer visse instrumenter ikke er bestemmende for dets karakterisering i henhold til WTO-reglerne.
(328) Flere interesserede parter hævdede, at de bankveksler, der er tilgængelige i henholdsvis Kina og Canada, er forskellige instrumenter. Mens de benyttes som betalingsmiddel i Kina, anvendes de af erhvervsmæssige låntagere til at opfylde deres kortsigtede finansieringsbehov i Canada.
(329) Kommissionen er uenig i dette udsagn og mener, at bankveksler er en løsning på de kortsigtede finansieringsbehov i begge lande. Virksomheder anvender bankveksler til at omdanne deres gæld til leverandører til gæld til banker. Undersøgelsen viste desuden, at for flere eksporterende producenters vedkommende forlængede bankveksler betalingsfristerne for de fakturaer, som de vedrørte, og derved forbedrede den kortsigtede likviditet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Som beskrevet på side 1 i det interne arbejdspapir hos Bank of Canada (»Bank of Canada-arbejdspapiret«), er der andre ligheder mellem de kinesiske og canadiske bankveksler, som begge slår fast, at der bør være »et direkte og ubetinget krav fra en erhvervsmæssig låntager (kunden) til trække på sin udstedte kreditlinje (en såkaldt ”aftale om bankveksel”) i en canadisk bank. Når der trækkes på kreditlinjen, kommer den udstedende bank (eller udlånsbanken) til at stå som garant for hovedbeløbet samt renterne ved at undertegne papiret, og bliver derved fuldt ansvarlig for betalingen ved forfaldsdatoen, i tilfælde af at den erhvervsmæssige låntager ikke selv betaler.« I lyset af hvor ens de to markeder er, måtte denne påstand afvises.
(330) En anden interesseret part hævdede endvidere, at i modsætning til det kinesiske system, var canadiske banker nødt til at levere midlerne på den dag, hvor bankvekslen blev udstedt. På dette grundlag hævdede parten, at garantigebyret omfatter flere forpligtelser, omkostninger og risici for bankerne end det kinesiske system.
(331) I denne forbindelse skal det bemærkes, at den omstændighed, at der stilles midler til rådighed, er irrelevant, eftersom det kinesiske system også foreskriver, at midlerne skal stilles til rådighed af banken, hvis indehaveren af bankvekslen ønsker at diskontere den og har midlerne til dette. Overførslen af gæld og den potentielle overførsel af midler til indehaveren af bankvekslen forklarer også, hvorfor bankerne anerkender bankveksler som lån. Hvad angår forpligtelser og risici, mente Kommissionen, at disse kan sidestilles, eftersom banker skal have de nødvendige midler fra dagen for udstedelsen, da de har afgivet et ubetinget løfte om at betale bankvekslen ved forfaldsdatoen, i tilfælde af at kreditoren misligholder lånet.
(332) En eksporterende producent hævdede, at efter udfærdigelsen af Bank of Canada-arbejdspapiret er kreditbevillinger ikke længere et lovkrav ved bankveksler på det canadiske marked. I denne forbindelse skal det for det første bemærkes, at Bank of Canada-arbejdspapiret ikke indeholder en sådan udtalelse. Tværtimod henvises der flere steder til eksistensen af en aftale om en udstedt kreditbevilling. Påstanden blev derfor afvist.
(333) I henhold til grundforordningens artikel 6, litra c), anses fordelen for modtagerne således for at være forskellen mellem det beløb, virksomheden betaler for bankvekslen, der udstedes af kinesiske finansielle institutioner, og det beløb, den pågældende virksomhed ville skulle betale for en tilsvarende bankveksel på det canadiske marked som reference.
(334) For at fastsætte omfanget af fordelen sammenlignede Kommissionen det bankvekselgebyr, som den stikprøveudtagne eksporterende producent betalte, med CDOR – som er det anerkendte canadiske benchmarkindeks for bankveksler med en løbetid på et år eller derunder – justeret med en passende forhøjelse for at tage hensyn til kreditværdigheden hos køberne (stempelgebyret). I mangel af oplysninger om niveauet for stempelgebyrer blev der anvendt den samme forhøjelse som ved lån i RMB (se betragtning 284). Med reference til situationen i Canada og i overensstemmelse med artikel 6, litra d), nr. ii), blev der også beregnet en fordel vedrørende den aftale om kreditbevilling, der burde have været indført, på grundlag af det benchmark, der er nævnt i betragtning 299 ved anvendelse af det højeste beløb for gældsforpligtelser gennem bankveksler hos hver enkelt bank på et givet tidspunkt i undersøgelsesperioden som grundlag for beregningen.
(335) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, litra b), blev der også beregnet en fordel i form af et de facto rentefrit kortfristet lån til de pågældende stikprøveudtagne eksporterende producenter for de bankveksler, der forlængede løbetiden for gældsforpligtelserne over for leverandørerne. Med henblik på at fastslå denne fordel anvendte Kommissionen den samme metode, som er beskrevet i betragtning 284 ved lån i RMB.
(336) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en af de interesserede parter, at Kommissionen fejlagtigt havde beregnet fordelen to gange ved at lægge »vekselnote – gebyr for aftale om kreditbevilling« og »vekselnote – præferentielle rentesatser« (som skulle have været betalt på de facto-lånet) til den fordel, der blev beregnet for gebyret for bankvekslen.
(337) I denne henseende bør det bemærkes, at de foreliggende beviser vedrørende denne specifikke eksporterende producent viser, at bankveksler forlængede betalingsfristerne for de fakturaer, som de henviste til. De blev derfor betragtet som et de facto-lån. På dette grundlag og som forklaret i betragtning 335 blev der også beregnet en fordel i form af et rentefrit kortfristet de facto-lån. Som forklaret i betragtning 334 blev der ligesom i situationen på det canadiske marked – uanset eksistensen af et de facto-lån – også beregnet en fordel ved den aftale om kreditbevilling, der burde have været etableret. På baggrund af ovenstående måtte dette argument afvises.
(338) En anden interesseret part hævdede, at beregning af en fordel i form af en kreditbevilling ud over garantigebyret udgjorde dobbelttælling med den begrundelse, at garantigebyret burde betragtes som tilstrækkeligt til at dække finansielle omkostninger og risici i forbindelse med udstedelse af bankveksler. Virksomheden fremførte også, at i tilfælde af en skriftlig aftale om en kreditbevilling er det ubegrundet at konkludere, at en bank ville opkræve et gebyr for at indgå aftale om denne kreditbevilling. Den hævdede også, at benchmarket for garantigebyret og kreditbevillingsgebyret burde komme fra samme kilde.
(339) I den forbindelse henvises der til betragtning 323, hvori det fastslås, at låntagere skal have en aftale om kreditbevilling, som de kan trække på. Som nævnt i betragtning 318 skal det desuden erindres, at flere eksporterende producenters aftalekontrakt om kreditbevilling indeholder bestemmelser om, at aftalen kan anvendes til forskellige former for lån, herunder bankveksler. Desuden anføres det også i Bank of Canada-arbejdspapiret at »aftalegebyrer og administrative gebyrer anvendes også ved både primære kreditbevillinger og kreditbevillinger, der er baseret på bankveksler«. Ligesom på det canadiske marked blev det anset for rimeligt at integrere et aftalegebyr for kreditbevillinger i beregningen af fordelen. For så vidt angår kilden til benchmarks, henvises der til afsnit 3.3.1. og til det faktum, at Kommissionen til dels var nødt til at basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med undersøgelsen af forekomsten og omfanget af den påståede subsidiering gennem præferencelån. Under alle omstændigheder blev det fundet, at de oplysninger, der er anvendt, er rimelige og afspejler normale markedsvilkår.
(340) Èn interesseret part påstod, at Kommissionen ikke påviste andre forretningsbankers »mindre favorable vilkår«, at Kommissionen undlod at begrunde, hvorfor et eksternt benchmark var passende, og at Kommissionen ikke havde foretaget de nødvendige justeringer for at sikre sammenlignelighed.
(341) I denne forbindelse skal det erindres, at som nævnt i afsnit 3.3.1. samarbejdede den kinesiske regering kun delvist for så vidt angår præferencelån, og at Kommissionen var nødt til delvist at basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med undersøgelsen af forekomsten og omfanget af den påståede subsidiering gennem præferencelån. På grund af dette delvise samarbejde fik Kommissionen ikke relevante afgørende oplysninger og måtte basere sine konklusioner på de foreliggende faktiske oplysninger. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det kinesiske finansmarked er fordrejet, eftersom statsejede og private finansielle institutioner bliver overdraget og pålagt af staten at gennemføre regeringens politik og yde lån til præferencesatser til industrien for elektriske cykler som konkluderet i betragtning 217 og 222. Denne påstand måtte derfor afvises.
(342) En interesseret part påstod desuden, at CDOR ikke er et passende benchmark på grund af dens finansielle situation. I denne forbindelse henvises der til de kreditvurderinger, der er foretaget for de eksporterende producenter i stikprøven i afsnit 3.5.4.1. På grundlag af disse vurderinger blev det fastslået, at alle eksporterende producenter i stikprøven burde have en BB-kreditvurdering. På baggrund af ovenstående måtte dette argument afvises.
(343) En interesseret part forelagde yderligere ikkeverificerede dokumenter og hævdede, at fordelen var beregnet forkert med den begrundelse, at visse aftaler burde have været betragtet som fornyelser snarere end særskilte aftaler. De hævdede også, at hvis der var opkrævet et administrativt gebyr, ville et sådant gebyr være blevet betalt for undersøgelsesperioden. Desuden hævdede denne part, at Kommissionen ikke havde taget den seneste version af sagen (med en revideret kolonne) i betragtning.
(344) For så vidt angår den første påstand bekræfter den verificerede dokumentation ikke, at en sådan aftale var en fornyelse. Desuden kunne de dokumenter, der blev indgivet efter fremlæggelsen af oplysninger til støtte for denne påstand, ikke kontrolleres og måtte derfor lades ude af betragtning. Hvad angår den anden påstand, dækkede de aftaler om kreditbevilling, der var påbegyndt inden undersøgelsesperioden, en del af undersøgelsesperioden, og Giant-gruppen havde derfor gavn af fordelen i løbet af undersøgelsesperioden. Kommissionen kunne derfor ikke acceptere denne påstand. For så vidt angår den tredje påstand, skal det bemærkes, at denne særlige kolonne var irrelevant for beregningen af fordelen, og at korrektionen derfor ingen indflydelse havde.
(345) Undersøgelsen viste, at alle de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde fordel af præferencelånene i undersøgelsesperioden. Da der er tale om et finansielt bidrag, en fordel for de eksporterende producenter og specificitet, bør disse lån, kreditlinjer og bankveksler betragtes som udligningsberettigede subsidier.
(346) Det subsidiebeløb, der blev fastsat for præferencelån i undersøgelsesperioden for grupperne af virksomheder i stikprøven, er på:
Tabel 1
Præferencelån
| Virksomhed/gruppe | Det samlede subsidiebeløb |
|---|---|
| Bodo Vehicle-gruppen | 1,00 % |
| Giant-gruppen | 0,93 % |
| Jinhua Vision Industry og Yongkang Hulong Electric Vehicle | 0,23 % |
| Suzhou Rununion Motivity | 2,65 % |
| Yadea-gruppen | 2,77 % |
(347) Klageren påstod, at Sinosure ydede eksportkreditforsikring på præferencevilkår til producenterne af den pågældende vare.
(348) Meddelelse om gennemførelsen af strategien for fremme af handel gennem videnskab og teknologi gennem anvendelse af eksportkreditforsikring, (Shang Ji Fa [2004] Nr. 368), udstedt i fællesskab af MOFCOM og Sinosure.
(349) Meddelelse om offentliggørelse af 2006-fortegnelsen over eksport af højteknologiske produkter i Kina, Guo Ke Fa Ji Zi [2006] nr. 16.
(350) Tre ud af fem grupper af stikprøveudtagne eksporterende producenter havde udestående eksportforsikringsaftaler med Sinosure i løbet af undersøgelsesperioden.
(351) Som anført i betragtning 157, besvarede Sinosure dog kun delvist det særlige spørgeskema vedrørende eksportkreditforsikring, der var blevet givet til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Som nævnt i betragtning 156-162 forelagde Sinosure imidlertid ikke den fornødne dokumentation for sin virksomhedsledelse, såsom årsberetningen eller vedtægterne.
(352) Under kontrolbesøget hos den kinesiske regering var Sinosure også til stede og bekræftede, at det fuldt ud er statsejet.
(353) Derudover afgav Sinosure heller ikke nogen specifikke oplysninger om dens eksportkreditforsikring til industrien for elektriske cykler, præmiestørrelser eller detaljerede tal vedrørende eksportkreditforsikringsvirksomhedens rentabilitet. Derfor var Kommissionen nødt til at supplere de oplysninger, der blev afgivet, med de foreliggende faktiske oplysninger.
(354) Det fremgår af Sinosures svar på spørgeskemaet, at Sinosure er et statsejet offentligt forsikringsselskab, der er etableret og støttet af staten med det formål at støtte Kinas udenlandske økonomiske og handelsmæssige udvikling og samarbejde. Virksomheden ejes 100 % af staten. Den har en bestyrelse og et tilsynsråd. Den kinesiske regering har beføjelse til at udnævne og afskedige virksomhedens øverste ledelse. På grundlag af spørgeskemabesvarelsen samt de oplysninger, der blev givet under kontrolbesøget, konkluderede Kommissionen, at der er formelle indicier for statslig kontrol med Sinosure.
(355) På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at den kinesiske regering har skabt normative rammer, der skal følges af ledere og tilsynsførende, som er udpeget af den kinesiske regering og er ansvarlige over for den kinesiske regering. Derfor støttede den kinesiske regering sig til de normative rammer for at udøve betydelig kontrol med ledelsen af Sinosure.
(356) Kommissionen søgte også at få konkrete beviser for udøvelsen af betydelig kontrol gennem forsikringsaftaler. Under kontrolbesøget fastholdt Sinosure, at dens præmier i praksis var markedsorienterede og baseret på principperne om risikovurdering. Der blev dog ikke fremlagt specifikke eksempler vedrørende industrien for elektriske cykler eller de stikprøveudtagne eksporterende producenter.
(357) Som følge af at Sinosure kun afgav delvise oplysninger, kunne Kommissionen heller ikke fastlægge nogen specifik adfærd vedrørende Sinosures forsikring til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som ville have gjort det muligt for Kommissionen at fastslå, om Sinosure fungerede på grundlag af markedsprincipperne.
(358) I denne henseende var Kommissionen heller ikke i stand til at vurdere, hvorvidt de præmier, som Sinosure opkrævede, var tilstrækkelige til at dække Sinosures omkostninger ved anmodninger samt generalomkostninger.
(359) Desuden konstaterede Kommissionen, at nogle af de eksporterende producenter drog fordel af en delvis eller fuldstændig godtgørelse af de eksportkreditforsikringspræmier, der var betalt til Sinosure.
(360) Kommissionen konstaterede derfor, at ovenfor beskrevne retlige ramme implementeres af Sinosure i forbindelse med udøvelsen af statslige funktioner med hensyn til industrien for elektriske cykler, og at den dermed optræder som offentligt organ, jf. grundforordningens artikel 2, litra b), sammenholdt med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i). Fordi Sinosure kun samarbejdede delvist, kunne virksomheden ikke godtgøre, at den handlede på normale markedsvilkår, og at den ikke leverede fordele til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, herunder navnlig at forsikringen blev ydet til satser, der ikke lå under de minimumsgebyrer, Sinosure var nødt til at indkræve, for at dække sine driftsomkostninger. I mangel af andre oplysninger konkluderede Kommissionen, at det eksterne benchmark, der er beskrevet i betragtning 362, også ville være det bedste skøn for, hvad der på markedsvilkår er en tilstrækkelig præmie.
(361) Kommissionen fastslog også, at de subsidier, der blev ydet under eksportforsikringsordningen, er specifikke, fordi de ikke kunne opnås uden eksport, og de er således eksportbetingede, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a).
(362) Det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnes ud fra den fordel, som det konstateredes, at modtagerne opnåede i undersøgelsesperioden. I henhold til grundforordningens artikel 6, litra c), anses fordelen for modtagerne at være forskellen mellem det præmiebeløb, som virksomhederne betaler for Sinosures kortsigtede forsikring, og det præmiebeløb, som den pågældende virksomhed skulle betale for den tilsvarende eksportkreditforsikring, som den kunne opnå på markedet.
(363) Da Sinosure tegner sig for ca. 90 % af hjemmemarkedet for eksportkreditforsikring i Kina, kunne Kommissionen ikke finde en markedsbaseret indenlandsk forsikringspræmie. I overensstemmelse med tidligere praksis anvendte Kommissionen derfor det mest hensigtsmæssige eksterne benchmark, for hvilket der forelå let tilgængelige oplysninger, dvs. de præmiesatser, som USA's Eksport-Import bank (»Ex-Im Bank«) har anvendt på ikkefinansielle institutioner for eksport til OECD-lande .
(364) Godtgørelsen af eksportforsikringspræmier, der blev ydet i undersøgelsesperioden, blev behandlet som et tilskud. Da der ikke forelå dokumentation for yderligere omkostninger for de eksporterende producenter, for hvilke der var behov for en justering, blev fordelen beregnet som det samlede godtgørelsesbeløb, der var modtaget i undersøgelsesperioden.
(365) Yadea ønskede en præcisering af beregningen af fordelen og hævdede, at fordelen burde beregnes på grundlag af den kapital, der faktisk blev kompenseret i tilfælde af tab, hvis dette er lavere end den forsikrede kapital. Yadea anmodede også om en præcisering af, hvorvidt Kommissionen havde anvendt en »immunitetsrate« til beregningen heraf.
(366) I denne henseende bør det bemærkes, at fordelen blev beregnet i henhold til den metode, der er fastsat i betragtning 362. For så vidt angår fordelen, fandt Kommissionen, at den burde beregnes ud fra den kapital, der er forsikret, hvilket også er grundlaget for beregningen af den præmie Yadea har betalt, som indrapporteret i dens spørgeskemabesvarelse. Det skal desuden bemærkes, at der ikke blev anvendt nogen immunitetsrate. På baggrund af ovenstående måtte dette argument afvises.
(367) Det subsidiebeløb, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på:
Tabel 2
Præferentiel finansiering og forsikring: eksportkreditforsikring
| Virksomhed/gruppe | Subsidiesats |
|---|---|
| Bodo Vehicle-gruppen | 0 % |
| Giant-gruppen | 0 % |
| Jinhua Vision Industry og Yongkang Hulong Electric Vehicle | 0,50 % |
| Suzhou Rununion Motivity | 0,17 % |
| Yadea-gruppen | 0,50 % |
(368) Klageren hævdede, at industrien for elektriske cykler modtog inputmaterialer (dvs. batterier, motorer og andre dele til cykler, også i adskilt stand) mod utilstrækkeligt vederlag.
(369) Som led i undersøgelsen efterprøvede Kommissionen oplysningerne om de stikprøveudtagne eksporterende producenters indenlandske køb af dele til elektriske cykler (batterier og motorer). Sideløbende hermed analyserede Kommissionen den prismæssige adfærd hos den eneste samarbejdsvillige indenlandske leverandør af disse dele, Bafang, hvilket afslørede, at for denne virksomheds vedkommende blev disse dele leveret til lavere priser på hjemmemarkedet end ved eksport.
(370) Som forklaret i detaljer i betragtning 163-173 samarbejdede den kinesiske regering ikke hvad angår inputleverandører på det kinesiske hjemmemarked og nægtede at præcisere eller levere afgørende oplysninger om hjemmemarkedet for batterier og motorer. Kommissionen måtte derfor basere sine konklusioner på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.
(371) Undersøgelsen viste, at nogle af leverandørerne af dele til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, er statsejede virksomheder eller medlemmer af CBA. Som medlem af CBA har virksomheder visse forpligtelser med hensyn til gennemførelsen af den kinesiske regerings politik i industrien for elektriske cykler. Kommissionen analyserede derfor den kinesiske regerings kendte politikker for motorer og batterier, herunder navnlig hvorvidt disse politikker – på grundlag heraf eller på grundlag af andre tilgængelige oplysninger – kunne opfattes sådan, at leverandører af motorer eller batterier blev overdraget at sælge til mere fordelagtige betingelser til indenlandske fabrikanter af elektriske cykler. Slutteligt undersøgte Kommissionen, hvorvidt den kinesiske regering ydede fordele til kinesiske leverandører af motorer og batterier som følge heraf.
(372) Som anført i betragtning 164 fremsendte den kinesiske regering ikke – til trods for at være blevet anmodet herom – det specifikke spørgeskema til leverandører af dele til elektriske cykler til kendte leverandører i Kina. Ifølge den kinesiske regering havde den ikke beføjelse til at anmode om oplysninger fra leverandører af dele til elektriske cykler, eftersom de handler uafhængigt af den kinesiske regering.
(373) Desuden fremlagde den kinesiske regering ikke en liste over undersøgte kinesiske leverandører af dele til elektriske cykler, samt deres ejerstruktur, idet den hævdede, at dette var fortrolige oplysninger. Desuden undlod den kinesiske regering at fremlægge detaljerede oplysninger om kendetegnene for hjemmemarkedet i Kina for inputmaterialer til elektriske cykler. For eksempel andelen af statsejede virksomheder hvad angår indenlandsk produktion og forbrug, hjemmemarkedets størrelse, statens og/eller statsejede virksomheders prispolitik, de faktiske priser på inputmaterialer på hjemmemarkedet, eksport- og importrestriktioner eller relevante statistikker.
(374) Som anført i betragtning 50 var der kun én enkelt leverandør af dele til cykler (Bafang), som havde leveret inputmateriale til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, der indsendte oplysninger om sine aktiviteter og således samarbejdede på eget initiativ i denne undersøgelse.
(375) Eftersom Kommissionen ikke modtog nogen oplysninger fra den kinesiske regering, navnlig hvad angår hjemmemarkedets struktur, prisfastsættelsesmekanismer og -priser samt virksomheders aktieposter, fandt Kommissionen, at den ikke havde modtaget afgørende oplysninger vedrørende undersøgelsen.
(376) Den samarbejdsvillige leverandør er en af de største kinesiske producenter af motorer bestemt til industrien for elektriske cykler. Den samme leverandør solgte også motorer og batterier til industrien for elektriske cykler. Undersøgelsen viste, at virksomheden eksporterede lignende modeller af motorer og batterier til forskellige priser afhængigt af markedet, og at den konsekvent solgte motorer til væsentligt lavere priser på hjemmemarkedet end ved eksport.
(377) Som nævnt i afsnit 3.2 ovenfor meddelte Kommissionen den kinesiske regering, at den i betragtning af manglen på spørgeskemabesvarelser fra leverandører af inputmaterialer og i mangel af oplysninger fra den kinesiske regering i denne henseende kunne være nødt til basere sine konklusioner på de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28, stk. 1, for så vidt angår oplysningerne om leverandører af motorer, batterier og kontrolenheder samt andre dele til elektriske cykler.
(378) Kommissionen gav den kinesiske regering mulighed for at fremsætte bemærkninger. Den kinesiske regering fremsatte dog ingen bemærkninger eller leverede yderligere oplysninger eller dokumentation i denne henseende.
(379) Som nærmere beskrevet i betragtning 404 skal det for det første bemærkes, at det kinesiske hjemmemarked for motorer i høj grad er domineret af de kinesiske indenlandske leverandører, der har en markedsandel på over 90 %.
(380) I mangel af oplysninger fra den kinesiske regering med hensyn til antallet af og ejerskabet hos indenlandske leverandører af motorer til elektriske cykler, analyserede Kommissionen først situationen for de leverandører, som de fem stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter havde indberettet.
(381) På dette grundlag udvalgte Kommissionen 10 kinesiske leverandører.
(382) Blandt de 10 leverandører af motorer til stikprøveudtagne eksporterende producenter var tre af dem medlemmer af CBA, herunder Bafang, og én var en statsejet virksomhed. Den statsejede virksomhed og CBA's medlemmer udgjorde 41 % af den samlede kvantitet, der blev leveret til de stikprøveudtagne eksporterende producenter og op til 66 % af den samlede værdi i undersøgelsesperioden. Kommissionen kunne kun fastsætte privat ejerskab for tre af de andre leverandører (hvilket udgjorde 46 % af købsmængden og 29 % af købsværdien), og der blev ikke fundet nogen oplysninger om de resterende tre leverandører (der tegnede sig for 13 % af mængden og 5 % af værdien). Som beskrevet i betragtning 133-134 og 136-139 var CBA under ledelse af statsrådet i løbet af undersøgelsesperioden. I artikel 3 i dens vedtægter fastsættes det desuden, at den bl.a. skal overholde de nationale politikker. Desuden pålægger CBA's vedtægter visse forpligtelser over for dens medlemmer, som anført i artikel 11, hvori det fastslås, at medlemmerne skal handle i overensstemmelse med »nationale love og forskrifter for cykelindustrien« og »overholde CBA's regler og forskrifter samt gennemføre CBA's afgørelser«.
(383) På dette grundlag fandt Kommissionen, at CBA's medlemmer er bundet af strenge forpligtelser over for deres sammenslutning, der er underlagt de forretningsmæssige retningslinjer samt tilsyn fra Statsrådets kommission for tilsyn med og forvaltning af statsejede aktiver. Som følge heraf betragtes CBA's medlemmer, herunder leverandører af dele, som underordnede centrale aktører i cykelindustrien, som den kinesiske regering har overdraget at gennemføre nationale politikker med henblik på at nå de bredere målsætninger i forbindelse med produktion af elektriske cykler. Kommissionen undersøgte derfor disse politikker yderligere.
(384) En række parter hævdede, at CBA er en non-profit-sammenslutning, hvis medlemmer er virksomheder, forskningsenheder og lokale sammenslutninger i cykelindustrien, som frivilligt havde meldt sig ind i den. Disse parter hævdede endvidere, at de fleste af CBA's medlemmer er privatejede virksomheder.
(385) I den forbindelse henviste Kommissionen til betragtning 166-177, hvori det fastslås, at fordi den kinesiske regering ikke ville levere oplysninger om ejerskab af indenlandske leverandører af inputmaterialer, måtte Kommissionen gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger. De oplysninger, som Kommissionen råder over, viser, at flere CBA-medlemmer også er statsejede virksomheder.
(386) Den kinesiske regering hævdede, at Kommissionen ikke havde kunnet bevise, at CBA er en offentlig instans.
(387) I denne henseende henviste Kommissionen til betragtning 138 og bekræftede sin konklusion om, at CBA ledes under den politiske vejledning og overvågning »af statsrådet, ministeriet for civile anliggender samt den statslige tilsynsmyndighed« . Dette var også tilfældet i 2016, hvor den 13. cykelplan blev godkendt.
(388) Den kinesiske regering påstod også, at kun en tredjedel af de indenlandske leverandører, der leverede motorer til de stikprøveudtagne eksporterende producenter af elektriske cykler, er statsejede virksomheder eller CBA-medlemmer. Den påpegede endvidere, at ifølge gældende retspraksis er statens ejerskab ikke tilstrækkeligt til at påvise overdragelse og pålæggelse.
(389) Kommissionen bemærkede for det første, at den kinesiske regering ikke anfægtede dens konstatering af, at en stor del af de indenlandske leverandører af motorer til de stikprøveudtagne eksporterende producenter er statsejede virksomheder og/eller medlemmer af CBA. Selv om statens ejerskab og/eller CBA-medlemskab ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at påvise overdragelse og pålæggelse, er det et vigtigt element i denne henseende i lyset af det manglende samarbejde. Ud over at have påvist i betragtning 138, at disse enheder fulgte de statslige politikker og målsætninger, fastsatte Kommissionen også – som illustreret i betragtning 390-412 – at den kinesiske regering udøvede overdragelse og pålæggelse af de indenlandske leverandører af motorer til industrien for elektriske cykler. På dette grundlag blev disse påstande afvist.
(390) Kommissionen identificerede flere retlige kilder, der pegede i retning af offentlig støtte til motorindustrien, på grund af deres led i den industrielle forsyningskæde for elektriske cykler.
(391) Disse dokumenter omfatter den 12. femårsplan for industrien for cykler og elektriske cykler, den 13. cykelplan, udviklingsplanen for den lette industri (2016-2020), meddelelsen fra Suzhou kommunes administrationskontor om udbredelse af de administrative foranstaltninger vedrørende den særlige fond under den kommunale industrielle og økonomiske fornyelse (SU FU BAN 2014-137), den relaterede meddelelse om ansøgning for år 2016 til Suzhou kommunale finansøkonomiske særlige fondsordning samt Tianjin kommunes 13. femårige udviklingsplan for den lette industri samt tekstilindustrien (2016-2020). Disse dokumenter er analyseret i afsnit 3.1.
(392) Disse dokumenter understreger behovet for at forbedre kvaliteten og ydeevnen i det vigtige inputmateriale til producenter af elektriske cykler, som motorer indgår i, og fuldende den industrielle forsyningskæde til cykler, så der kan etableres en vertikalt integreret og selvstændig produktionskæde til elektriske cykler i Kina.
(393) Disse dokumenter beskriver også de forskellige støtteordninger til producenter af elektriske cykler og disses leverandører såsom subsidier i form af præferentiel finansiering og skattenedslag/-fritagelse som beskrevet i betragtning 105-106.
(394) Det skal for det første bemærkes, at som følge af den delvise manglende samarbejdsvilje fra den kinesiske regering blev der ikke modtaget spørgeskemabesvarelser fra leverandører af inputmateriale – med undtagelse af Bafang – og Kommissionen manglede derfor afgørende oplysninger for så vidt angår hjemmemarkedet for leverandører af motorer. Kommissionen måtte derfor gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28, stk. 1, for at udlede konklusioner vedrørende overdragelse. I denne forbindelse bestod de oplysninger, der var til rådighed for Kommissionen, af data, der var indhentet fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter om deres nationale leverandører af motorer, af offentligt tilgængelige oplysninger vedrørende CBA og dens medlemmer, af de indsamlede oplysninger fra den eneste samarbejdsvillige leverandør af inputmaterialer og en særlig industrirapport om motorer i Kina, som klageren har forelagt.
(395) Hvad angår leverandørerne til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, fastsatte Kommissionen i betragtning 382, at de CBA-medlemmer, der leverede motorer til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, udgjorde 41 % af den samlede indenlandske kvantitet, der blev leveret til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, og op til 66 % af den samlede indenlandske købsværdi i løbet af undersøgelsesperioden. I betragtning 382-383 konkluderede Kommissionen desuden at CBA-medlemmer (herunder leverandører af dele) er underordnede centrale aktører, som er overdraget at gennemføre nationale politikker med henblik på at nå de bredere målsætninger i forbindelse med produktionen af elektriske cykler. På baggrund af ovenstående og i mangel af andre oplysninger blev dette betragtet som repræsentativt for situationen på det kinesiske hjemmemarked for motorer.
(396) Hvad angår den eneste samarbejdsvillige leverandør af motorer, viste undersøgelsen mere præcist, at leverandøren havde eksporteret lignende modeller til forskellige priser afhængigt af markedet, og at den konsekvent solgte motorer til mere favorable priser på hjemmemarkedet end på dens eksportmarked. Hjemmemarkedspriserne var i gennemsnit mere end 33 % lavere end eksportpriserne. Denne forskel var helt oppe på 67 % for visse modeller.
(397) Undersøgelsen viste også, at de samme omkostninger var forbundet med de samme modeller uanset bestemmelsesstedet. Prisforskellene mellem de modeller, der blev eksporteret, og de modeller, der blev solgt på hjemmemarkedet, kunne derfor ikke forklares ud fra forskelle i omkostninger. Bafang hævdede, at disse prisforskelle skyldtes højere salgsomkostninger på eksportmarkedet. Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at kun en lille del af prisforskellen skyldtes højere salgsomkostninger. Bafang hævdede ikke, at disse forskelle kunne forklares med forskellige markedsforhold, og en sådan hypotese kan heller ikke bekræftes gennem de konstaterede faktiske forhold i denne undersøgelse. Som CBA-medlem er Bafang tværtimod underordnet denne sammenslutning, hvis 13. cykelplan har til formål at forbedre eksportresultaterne for eksporterende producenter af elektriske cykler, som anført i betragtning 112-113. For at bidrage til denne erhvervsgrens eksportresultater overdrages eller pålægges den derfor at sælge inputmaterialer til billigere priser på hjemmemarkedet, således at eksporterende producenter af elektriske cykler kan tilbyde deres varer til væsentligt lavere priser end deres konkurrenter på eksportmarkederne, som er nødt til at indkøbe motorer til ikkesubsidierede priser.
(398) En række parter hævdede, at Bafangs beslutning om at opkræve højere priser på eksportmarkederne end på dens hjemmemarked, ikke burde betragtes som ulogisk. For det første kunne dette dreje sig om omkostninger efter salget. For det andet kunne dette afhænge af forskellige konkurrencemæssige niveauer på de to markeder. For det tredje kunne dette afhænge af en højere indenlandsk efterspørgsel og anerkendelse af Bafangs mærkevare.
(399) Hvad angår det første punkt, henvises der til betragtning 397, hvor dette krav allerede var blevet behandlet på grundlag af de oplysninger, der var blevet kontrolleret på stedet hos leverandøren. For så vidt angår det andet og tredje punkt, skal det indledningsvis bemærkes, at ovennævnte påstand ikke blev understøttet af nye elementer. I lyset af det delvist manglende samarbejde fra den kinesiske regering, som beskrevet i betragtning 163-169, havde Kommissionen under alle omstændigheder ikke centrale oplysninger om de forskellige konkurrencemæssige niveauer på hjemme- og eksportmarkeder eller om situationen for de forskellige leverandører af motorer på hjemmemarkedet. På dette grundlag var Kommissionen nødt til at basere sine undersøgelsesresultater på de foreliggende oplysninger, dvs. den eneste spørgeskemabesvarelse, der blev modtaget fra leverandører af inputmateriale. Der er ikke bevis for at forskellige konkurrenceniveauer på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet skulle give anledning til sådanne forskellige prisniveauer mellem de to markeder. Der er heller ikke bevis for anerkendelsen af Bafangs mærkevare, og hvordan dette påvirkede den forskellige prisfastsættelse. Hvis mærkevareanerkendelse overhovedet har en indvirkning, kunne det også påvirke priserne på hjemmemarkedet, da det kunne understøtte en højere pris end konkurrenternes på hjemmemarkedet. På den baggrund måtte påstanden afvises.
(400) I lyset af den betydelige prisforskel mellem motorer solgt på hjemmemarkedet og motorer solgt til eksport ville det derfor være en rationel økonomisk beslutning snarere at fokusere på salg af motorer på eksportmarkederne, eftersom der kan opnås en langt højere rentabilitet der. Der kunne endda stadig opnås en højere rentabilitet, hvis virksomheden reducerede sine eksportpriser for motorer (sammenlignet med virksomhedens priser i løbet af undersøgelsesperioden) med det formål at vinde markedsandele på markeder i tredjelande. Dette skyldes, at den rentabilitet, der kunne opnås på eksportmarkedet, stadig ville være langt højere end den, der blev opnået på hjemmemarkedet. Kombineret med et stigende eksportsalg ville den samlede rentabilitet endda overstige det nuværende niveau. Til trods herfor viste undersøgelsen, at størstedelen af Bafangs aktivitet i UP foregik på hjemmemarkedet. Bafang hævdede, at det, at deres hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden muliggjorde en rimelig fortjeneste, beviste, at de ikke solgte til lavere priser på hjemmemarkedet, og at deres prispolitik ikke var ulogisk.
(401) Selv om det er ubestridt, at Bafangs hjemmemarkedssalg var rentabelt, viser oplysningerne i sagen, at hjemmemarkedspriserne var væsentligt lavere end eksportpriserne. Kommissionens pointe i betragtning 400 var ikke, at det ville være en logisk beslutning at skabe en fortjeneste, men at udvide salget til eksportmarkeder, hvor fortjenesten kunne øges på grund af den betydelige prisforskel, der er drøftet i betragtning 396, eller alternativt at forhøje prisen ved hjemmemarkedssalg til mindst det samme niveau som ved eksportsalget for at maksimere dens samlede fortjeneste.
(402) Giant hævdede også, at ifølge panelrapporten »EC — Countervailing Measures on DRAM Chips« , er det at handle på en »måde, der ikke er kommercielt logisk, tilstrækkeligt til at påvise overdragelse og pålæggelse«.
(403) I denne forbindelse skal det bemærkes, at som anført i betragtning 394-397 og 404, er konklusionen om overdragelse og pålæggelse ikke baseret på den prisforskel, der blev observeret for Bafang. Et sådant element blev betragtet som værende en virkning af snarere end årsagen til en sådan pålæggelse og overdragelse. Påstanden blev derfor afvist.
(404) Kommissionen har desuden baseret sig på en særlig industrirapport, der fokuserede på motorer til elektriske cykler i Kina »Rådgivningsrapport om markedsefterspørgsel og -investering for Kinas industri for motorer til elcykler 2018-2023« , udarbejdet af YuboZhiye Market Consulting . Ifølge beskrivelsen på hjemmesiden er rapporten »baseret på data fra YuboZhiyes forskere i overensstemmelse med nationale statistiske kontorer, markedsovervågningsdatabaser, erhvervssammenslutninger (akademikere), statistikkontorer for import og eksport, forskningsinstitutter og andre institutioner« . Rapporten, som er offentligt tilgængelig, viser, at importen af cykelmotorer kun udgjorde under 10 % af hjemmemarkedssalget i 2017. Kommissionen konkluderede derfor, at de indenlandske markedsaktører tydeligvis sætter priserne og ikke påvirkes af importpriserne, der snarere er påvirket af og følger hjemmemarkedspriserne. Dette bekræftes af analysen af importprisen for motorer, der er indkøbt af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som – for sammenlignelige modeller – i al væsentlighed er på linje med de priser, som er fastsat af indenlandske leverandører af motorer, herunder Bafang. Mere specifikt var prisforskellen under 3 % for den vigtigste model (kombination af placering og ydeevne), som de stikprøveudtagne eksporterende producenter både importerede og købte på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden.
(405) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte Bafang at påstanden om, at indenlandske markedsaktører fastsætter priserne og ikke kunne være påvirket af importpriserne, ikke var underbygget af beviser. Bafang hævdede også, at konklusionen om, at de indenlandske priser er på samme niveau som importpriserne blot afspejler tilstrækkeligt vederlag.
(406) I denne forbindelse skal det erindres, at på grund af den delvise manglende samarbejdsvilje fra den kinesiske regering, der er beskrevet i betragtning 163-173, manglede Kommissionen afgørende oplysninger vedrørende strukturen på det indenlandske marked for motorer samt mekanismen for prisfastsættelse. Kommissionen måtte derfor gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger og fandt, at oplysningerne i den særlige industrirapport om motorer, jf. betragtning 404, var rimelige. Eftersom importen af motorer kun tegnede sig for 10 % af forbruget af elektriske motorer i Kina i 2017, er det usandsynligt, at eksportører i andre lande ville være i stand til at påvirke – i hvert fald i et mærkbart omfang – de indenlandske priser. Under alle omstændigheder fremlagde Bafang ikke dokumentation til støtte for denne påstand. Kommissionen afviste derfor påstanden.
(407) Den omstændighed, at prisen på motorer på det kinesiske hjemmemarked er væsentligt lavere end ved eksport, er en yderligere indikation på, at den kinesiske regering overdrager til og pålægger indenlandske leverandører af motorer at sælge motorer til industrien for elektriske cykler til lave priser, samt på den irrationelle adfærd hos de indenlandske motorleverandører – i mangel på oplysninger fra den kinesiske regering om det modsatte.
(408) Desuden indeholder rapporten dokumentation for, at industrien for elektriske cykler er subsidieret, og at disse subsidier ydes til generel gavn for industrien for elektriske cykler, herunder til leverandører af motorer. Dette understøttes navnlig af følgende uddrag:
—
» I den 13. femårsplan for industrien for elektriske cykler foreslås hovedsageligt en elektrificering af industrien for køretøjer med det formål at udskifte brændselsbaserede køretøjer. […] Statens støttepolitikker vedrørende disse industrier har dannet grundlag for udviklingen af industrien for elektriske cykler. Selv om staten primært støtter udviklingen af industrien for køretøjer, der drives ved hjælp af nye energikilder, fremmer dette i lige så høj grad udviklingen af industrien for motorer til elektriske cykler, eftersom de grundlæggende motorteknologier er forbundet.« (Kapitel XI, afsnit I, underafsnit II).
(409) Kommissionen henviste til Udviklingsplanen for den lette industri (2016-2020) for en nærmere beskrivelse af disse »støttepolitikker« . Navnlig henviste Kommissionen til de tre rækker af støtteforanstaltninger, der er beskrevet i betragtning 101-106.
(410) Rapporten indeholder andre relevante oplysninger, som viser, at den kinesiske industri for motorer (som er en del af forsyningskæden for elektriske cykler) støttes:
—
» Omkostningerne til råmaterialer og tilbehør til industrien for elektriske cykler udgør ca. 70 % af de samlede omkostninger. Prisændringerne i råmaterialepriserne påvirker direkte prisen på varen. Den vedvarende stigning i prisen på materialer til permanente magneter, såsom NdFeB, har i særlig grad ført til højere produktpriser. Støttefaciliteterne til motorer, der anvendes til elcykler, samt udviklingen af aftagerindustrier påvirker motorindustrien direkte.« (Kapitel I, afsnit III).
—
»I løbet af perioden 2013-2017 udviklede industrien for motorer til elcykler i Kina sig hurtigt. Den kinesiske industri for motorer til elcykler voksede hurtigt på grund af statens og virksomheders kraftige støtte.« (Kapitel II, afsnit I, underafsnit IV).
—
» Udviklingstendensen inden for elektrificering af cykler er af stor betydning for udviklingen af industrien for motorer til elektriske cykler. Det er vigtigt at udvide industriens markedsefterspørgsel og at skubbe yderligere bag på en udvidelse af industriens omfang. Eftersom motoren er den centrale del af elektriske cykler, er udviklingen af motorindustrien derudover meget vigtig, idet den øger hele industriens konkurrenceevne. « (Kapitel III, afsnit I, underafsnit I) (understregning indføjet).
—
»På nuværende tidspunkt yder staten skattemæssig støtte til teknologisk forskning og udvikling af motorindustrien. Udviklingen af teknologi til den samlede motorindustri kan i høj grad udnyttes i forbindelse med motorer til elektriske cykler, hvilket har en positiv virkning på udviklingen af industrien«. (Kapitel III, afsnit I, underafsnit III).
—
»Staten støtter udviklingen af industrien for motorer til elektriske cykler. På grund af den udbredte anvendelse af industrien for elektriske cykler samt den store efterspørgsel, er beskæftigelsen blevet betydeligt forbedret. Derfor vil landet fortsat kraftigt støtte industrien for elektriske cykler i fremtiden, og industrien for motorer til elektriske cykler bliver tydeligvis også påvirket af dette. […] Staten holder nøje øje med udviklingen af motorindustrien, og industrien for motorer til elektriske cykler påvirkes derfor også af landets aktive politikker, med en vis teknisk og politisk støtte, hvilket fremmer udviklingen af industrien.« (Kapitel III, afsnit I, underafsnit V).
—
»Garanti af tilstrækkeligt midler: Det kræver en stor kapitalinvestering at designe og udvikle motorvarer til elektriske cykler. Som led i den daglige produktion og forvaltning er virksomheder også nødt til at råde over et stort likviditetsbeløb til indkøb af råmaterialer. Samtidig kræver fremstillingen af motorer til elcykler et stort kapitalbeløb til køb og etablering af fabrikker samt køb af produktionsudstyr i tilstrækkelige mængder til, at der opnås den nødvendige størrelse i produktionen, således at kravene hos kunder i aftagerindustrien kan opfyldes. For at kunne opretholde en sund og bæredygtig udvikling blandt fabrikanter af motorer til elektriske cykler er tilstrækkelige midler en nødvendig forudsætning.« (Kapitel IV, afsnit III, underafsnit I).
—
»Sammenlignet med udviklede lande såsom Europa og USA, er der stadig en vis forskel i det tekniske niveau inden for industrien for motorer til elektriske cykler i Kina. Kinas fremstillingsindustri udvikler sig dog hastigt som følge af regeringens kraftige støtte, og produktionskapaciteten inden for industrien til elektriske cykler vokser.« (Kapitel V, afsnit I, underafsnit I).
—
»Statens kraftige støtte til fremstillingsindustrien har løbende forbedret Kinas teknologiske kunnen inden for fremstilling af motorer, og de senere år er industrien for cykelmotorer i stigende grad blevet i stand til at dække den indenlandske efterspørgsel. Importen af motorer til elektriske cykler er faldet.« (Kapitel V, afsnit I, underafsnit II).
—
»Motorer til elektriske cykler anvendes direkte til fremstilling af elektriske cykler, og udviklingen af aftagerindustrier har en afgørende indflydelse på efterspørgslen efter motorvarer til elektriske cykler. […] I de senere år har landets normative tilpasning til aftagerindustrien haft en vis indflydelse på efterspørgslen efter motorer til elektriske cykler.« (Kapitel VI, afsnit I, underafsnit II).
—
»Fra et beskæftigelsesmæssigt perspektiv har staten vedtaget den vigtigste politik til stabilisering af beskæftigelsen, og industrikæden for elcykler lige fra de understøttende fabrikanter til tjenesteudbyderne i aftagerindustrien skaber masser af job. Derudover er det forholdsvist høje tekniske niveau for motorer til elcykler i overensstemmelse med politikken til fremme af beskæftigelse og opgradering af industrien. Staten støtter derfor udviklingen af industrien for motorer til elektriske cykler.« (Kapitel XI, afsnit I, underafsnit II).
—
»Den kinesiske regering fremmer udviklingen af motorer til elcykler i Kina. I anbefalingerne i det kinesiske kommunistpartis centralkomités 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling påpeges det, at vi bør […] tilskynde til grønne rejser, herunder cykelrejser, fremme elektrificeringen af industrien for cykler og køretøjer, og øge industrialiseringsniveauet for elektriske køretøjer. Støtten fra national politik yder det politiske grundlag for udvikling af industrien og opfylder den kontinuerlige vækst i efterspørgslen i aftagermarkedet.« (Kapitel VIII, afsnit II, underafsnit V).
—
»Den relevante nationale planlægning og politikker for motorindustrien har ydet en stærk politisk støtte til udvikling af industrien for elektriske cykler.« (Kapitel XI, afsnit IV, underafsnit I).
—
»Regeringens støttepolitik: I de seneste år har de statslige og lokale forvaltninger indført mange ordninger for at fremme udviklingen af motorindustrien. De har ikke kun ydet politisk støtte, men også aktivt planlagt foranstaltninger til fremme af virksomhedsomstilling og -opgradering, for at skabe et godt politisk miljø og klart angive udviklingsretningen for udviklingen af Kinas motorindustri. For det første blev der oprettet særlige støttemidler, og omfanget af samt udviklingen af klynger inden for motorindustrien i visse områder blev fremmet. For det andet blev der givet skattemæssige incitamenter til virksomheder, der investerede i vækst i deres størrelse eller produktionsværdi. For det tredje, blev der givet maksimale incitamenter og støtte til motorindustrien inden for mange aspekter, herunder jordanvendelse, kapitalydelser og levering af arbejdskraft osv. for at opmuntre virksomheder til at arbejde aktivt med og starte virksomheder, skabe mere kendte mærkevarer og fremme yderligere udvikling af den regionale motorindustri.« (Kapitel XI, afsnit IV, underafsnit III).
(411) Rapporten bekræfter således, at industrierne for elektriske cykler og motorer er indbyrdes forbundne, og at udviklingen af motorindustrien er afgørende for udviklingen af industrien for elektriske cykler. Den bekræfter også, at den kinesiske regering yder subsidier til motorer, der tager sigte på at styrke konkurrenceevnen i hele industrikæden herunder industrien for elektriske cykler.
(412) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den kinesiske regering overdrager til eller pålægger kinesiske producenter af motorer at levere disse inputmaterialer mod utilstrækkeligt vederlag til indenlandske producenter af elektriske cykler.
(413) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte Giant, at ifølge WTO-appelinstansen i sagen »US – Countervailing Duty Investigation on DRAMs« kan politiske erklæringer i sig selv ikke »udgøre overdragelse og pålæggelse i henhold til artikel 1.1, litra a), punkt 1), nr. iv) i SCM-aftalen.« »Overdragelse og pålæggelse indebærer desuden – ved at give ansvar for eller udøve beføjelse over en privat instans – en mere aktiv rolle end blot at tilskynde til noget.« Appelinstansen konkluderede, at beviser for »overdragelse eller pålæggelse af en privat instans« ville »indebære en form for trussel eller incitament.« Desuden henviste Giant også til WTO-panelet i sagen »US – Export Restraints«, som anførte, at »både overdragelse og pålæggelse derfor nødvendigvis indeholder de tre følgende elementer: i) en udtrykkelig og positiv handling, hvad enten det indebærer delegering eller ordre, ii) rettet mod en bestemt part, og iii) hvis formål er en bestemt opgave eller målsætning.« Simpel overvågning eller udøvelsen af almindelige lovgivningsmæssige beføjelser er derfor ikke tilstrækkeligt til at konstatere overdragelse og pålæggelse .
(414) I denne forbindelse bør det bemærkes, at Kommissionens konklusion ikke kun er baseret på politiske erklæringer, hvilket er uddybet i afsnit 3.1. Den er ligeledes baseret på CBA's rolle, der – som en sammenslutning af ikke blot cykelproducenter men også motorfabrikanter – overvåges og styres af den højeste kinesiske myndighed, dvs. statsrådet. Endvidere skal det også erindres, at CBA-medlemmer er forpligtet til at gennemføre CBA's resolutioner og derfor blev anset for at være underordnede. I denne forbindelse erindres det, at CBA stod bag den 13. cykelplan, der navnlig havde til formål at forbedre eksportresultaterne for eksporterende producenter af elektriske cykler, som anført i betragtning 112 og 113. Ovenstående overvejelser understøttes også af flere uddrag af den særlige industrirapport om motorer, der er anført i betragtning 408-410, der viser, at støtten til motorsektoren er funktionelt forbundet til dens placering i forsyningskæden for elektriske cykler. På den baggrund måtte påstanden afvises.
(415) Giant mente også, at Kommissionen havde vendt bevisbyrden om i betragtning 407 med henvisningen til den delvise manglende samarbejdsvilje fra den kinesiske regering angående de konklusioner, der blev draget. Giant understregede, at bevisbyrden er Kommissionens, og at Kommissionen ikke havde påvist, at leveringen af batterier og motorer til elektriske cykler er en praksis, der normalt påhviler regeringen.
(416) I denne forbindelse fandt Kommissionen, at de foreliggende beviser som sammenfattet i betragtning 414, der er baseret på de tilgængelige oplysninger, er tilstrækkelige til at påvise overdragelse og pålæggelse. Det skal også erindres, at den kinesiske regering ikke fremsatte bemærkninger eller indgav yderligere oplysninger efter at være blevet underrettet om, at Kommissionen agtede at anvende de foreliggende faktiske oplysninger for så vidt angår leveringen af inputmaterialer mod utilstrækkeligt vederlag. På dette grundlag mener Kommissionen ikke, at den havde vendt bevisbyrden om. Denne påstand måtte derfor afvises.
(417) Kommissionen vil for det første gerne påpege, at på grund af det delvist manglende samarbejde fra den kinesiske regering var Kommissionen nødt til at fastlægge sine konklusioner på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, som bestod af en særlig industrirapport, der blev indgivet af klageren, og af oplysninger fra den eneste samarbejdsvillige leverandør af motorer, der besvarede Kommissionens spørgeskema.
(418) Som beskrevet i betragtning 410 indeholder rapporten en række beviser for at industrien for elektriske motorer modtog støtte gennem »skattemæssige incitamenter« , »jordanvendelse, kapitalydelser og levering af arbejdskraft« .
(419) Dette blev også bekræftet gennem de konklusioner, der blev fastsat for Bafang. Undersøgelsen afslørede faktisk, at denne virksomhed modtog flere former for subsidier, der bestod af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag, reducerede skattesatser og flere tilskud.
(420) Flere parter fremsatte bemærkninger med henvisning til artikel 14, litra d), i WTO's SCM-aftale samt grundforordningens artikel 6, litra d), vedrørende tilstrækkeligheden af vederlag, som fastslås ud fra gældende markedsvilkår for de pågældende varer eller tjenesteydelser i leverings- eller købslandet. Med andre ord, at det anvendte benchmark burde vedrøre de gældende forhold på det kinesiske marked, eller på grundlag af de vilkår, der gælder på et andet lands marked eller på verdensmarkedet, som er tilgængeligt for modtageren.
(421) Kommissionen konstaterede, at de gældende forhold på det kinesiske marked var fordrejet i lyset af de gældende nationale og sektorspecifikke politikker, der blev gennemført af de erhvervsdrivende. På grund af den delvise manglende samarbejdsvilje fra den kinesiske regering manglede Kommissionen desuden vigtige oplysninger om situationen for motormarkedet i Kina og om de eventuelle justeringer, der skulle foretages. For så vidt angår de gældende betingelser på et andet lands marked eller på verdensmarkedet, var disse oplysninger ikke tilgængelige i et detaljeringsniveau, der kunne danne grundlag for en meningsfuld sammenligning. Som følge heraf måtte Kommissionen gøre brug af de foreliggende oplysninger. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at forholdene på det kinesiske marked ikke retfærdiggjorde justeringer og beregnede derfor benchmarket ved brug af den metode, der er beskrevet i betragtning 432.
(422) En række parter hævdede, at Kommissionen i stedet burde have anvendt importpriserne på motorer fra de stikprøveudtagne samarbejdsvillige producenter som et ikkefordrejet benchmark.
(423) I betragtning af den markedsandel, som indenlandske leverandører af motorer besidder, og det forhold, at de fastsætter priserne på det kinesiske marked, jf. betragtning 404, blev det i denne forbindelse ikke anset for hensigtsmæssigt at anvende importpriserne som benchmark, fordi deres niveau også blev påvirket af de samme fordrejninger på hjemmemarkedet. På den baggrund måtte påstanden afvises.
(424) Giant og den kinesiske regering hævdede, at Kommissionens fremgangsmåde overtrådte artikel 1.1, litra b), artikel 10 og artikel 32.1 i WTO's SCM-aftale, eftersom Kommissionen ikke kan unddrage sig sin forpligtelse til at konkludere, at fabrikanterne er udsat for overdragelse eller pålæggelse. I denne forbindelse hævdede Giant, at Kommissionen skal: 1) undersøge, om der er ydet støtte til fabrikanterne, 2) undersøge, hvorvidt motorerne og batterierne blev indkøbt i overensstemmelse med armslængdeprincippet, 3) beregne, hvor stor en del af støtten, der er videresendt til kunderne.
(425) I denne henseende er det opfattelsen, at Kommissionens konklusion er baseret på et tilstrækkeligt detaljeret grundlag, der er opsummeret i betragtning 414. For så vidt angår Giants bemærkninger, fandt Kommissionen, at i lyset af den manglende samarbejdsvilje hos den kinesiske regering og den omstændighed, at kun én leverandør samarbejdede på eget initiativ, manglede Kommissionen vigtige oplysninger. Ikke desto mindre blev det på grundlag af de foreliggende oplysninger og de analyser, som Kommissionen har foretaget, fastslået, at betingelserne for at drage en konklusion om overdragelse og pålæggelse var opfyldt. Hvad angår den andel af støtten, der blev videresendt til kunderne, blev dette anset for irrelevant, eftersom Kommissionens analyse ikke fokuserede på dette. Disse påstande måtte derfor afvises.
(426) Som det fremgår af betragtning 390 til 412 indeholder en række retlige dokumenter, der specifikt er rettet mod virksomheder i industrien for elektriske cykler, pålæg rettet direkte til leverandører af inputmaterialer om at levere motorer mod utilstrækkeligt vederlag til industrien for elektriske cykler. På grundlag af disse dokumenter fremgår det, at leverandørerne af inputmaterialer kun leverer motorer til et begrænset antal industrier/virksomheder, der følger den kinesiske regerings relevante politikker.
(427) Kommissionen konkluderede derfor, at subsidier i form af levering af motorer mod utilstrækkeligt vederlag ikke er alment tilgængelige, men specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Desuden fremlagde ingen af de interesserede parter bevis for, at denne form for subsidier er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).
(428) Alle stikprøveudtagne eksporterende producenter indkøbte motorer på hjemmemarkedet hovedsageligt fra ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder, men de importerede også i visse mængder. Nogle ubetydelige mængder blev indkøbt fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder. For nogle af producenternes vedkommende var Bafang hovedleverandøren, der tegnede sig for over 50 % af købsmængden.
(429) Som forklaret i betragtning 396 solgte Bafang – som en underordnet aktør, der var pålagt at gennemføre den nationale politik – motorer til betydeligt lavere priser på hjemmemarkedet end ved eksport. Som følge heraf drog kinesiske eksporterende producenter fordel af, at motorerne blev solgt mod utilstrækkeligt vederlag.
(430) En række parter hævdede, at i henhold til grundforordningens artikel 2, litra a) og b), er det kun regeringen, der er berettiget til at give subsidier. Eftersom Bafang er en privatejet virksomhed, kan den ikke betragtes som en del af regeringen, jf. artikel 2, litra b), og kan derfor ikke levere subsidier.
(431) I den forbindelse var det opfattelsen, at denne bemærkning ikke var relevant i lyset af konklusionen i betragtning 412, dvs. at den kinesiske regering udøvede overdragelse og pålagde leverandører af motorer til producenter af elektriske cykler at levere dette inputmateriale mod utilstrækkeligt vederlag.
(432) De stikprøveudtagne virksomheders fordel blev beregnet ved at sammenligne den pris, som Bafang solgte motorer til, på henholdsvis hjemmemarkedet og eksportmarkedet i løbet af undersøgelsesperioden. Denne sammenligning blev foretaget ved at anvende en kombination af motorens placering (navmotor eller centralmotor) og ydeevne (i kW). De beregnede procentsatser blev anvendt på de priser, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter betalte for indkøb af motorer fra indenlandske leverandører. Der blev ikke foretaget nogen justeringer.
(433) Giant-gruppen hævdede, at der ikke er nogen forbindelse mellem lokalt indkøbte motorer og de elektriske cykler, som den eksporterede til EU.
(434) I denne forbindelse er det opfattelsen, at den fordel, der er fastlagt i betragtning 428-429, er til gavn for de eksporterende producenter af elektriske cykler, der indkøber indenlandske motorer mod utilstrækkeligt vederlag, og ikke er knyttet til specifikke modeller af elektriske cykler, der sælges. Det blev derfor konkluderet, at Giant-gruppen opnåede en fordel ved køb af indenlandske motorer til fordrejede priser som følge af den kinesiske regerings overdragelse og pålæggelse, som beskrevet i betragtning 394-412. På den baggrund måtte påstanden afvises.
(435) For så vidt angår salg på hjemmemarkedet hævdede Bafang, at den liste over transaktioner, som blev anvendt til at fastsætte den gennemsnitlige pris for motorer, der blev solgt på hjemmemarkedet, omfattede salg til en forretningsmæssigt forbundet virksomhed. Desuden præciserede Bafang, at disse forretningsmæssigt forbundne salg var bestemt til eksport, eftersom dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed fungerede som forhandler på hjemmemarkedet med ansvar for eksportsalg. Bafang anmodede derfor Kommissionen om at udelukke disse salg fra beregningen af de gennemsnitlige hjemmemarkedssalgspriser.
(436) Kommissionen accepterede denne påstand og udelukkede dette salg fra beregningen af den gennemsnitlige pris ved salg på hjemmemarkedet, idet Kommissionen godkendte de beviser Bafang fremlagde for, at disse salg faktisk var beregnet til »eksport« gennem dens indenlandske forretningsmæssigt forbundne forhandler. Under alle omstændigheder var der ikke noget bevis i sagen for, om dette salg til den forretningsmæssigt forbundne forhandler, var foregået ud fra armslængdeprincippet eller ej, som nærmere forklaret i betragtning 437-441. Som følge heraf blev beregningerne ændret i overensstemmelse hermed ved kun at tage hensyn til hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder.
(437) Hvad angår gennemsnitsprisen for eksportsalg, hævdede Bafang – med hensyn til det samme salg, der er behandlet i betragtning 435-436 – at priserne på de motorer, der eksporteres via dens indenlandske forretningsmæssigt forbundne forhandler, burde justeres behørigt for at fjerne sidstnævntes SA&G-omkostninger samt fortjeneste.
(438) I denne forbindelse var det ikke muligt at vurdere om transaktionerne mellem Bafang og den forretningsmæssigt forbundne virksomhed var foretaget ud fra armslængdeprincippet eller om eksportsalget til de ikke forretningsmæssigt forbundne kunder af denne forretningsmæssigt forbundne virksomhed burde justeres med et passende beløb for fortjeneste og SA&G-omkostninger. Benchmarket til at vurdere prisen ved eksportsalg burde under alle omstændigheder baseres på de faktiske eksportpriser, der blev betalt af uafhængige købere, eftersom dette betragtes som en markedspris, der ikke er påvirket af fordrejninger fra hjemmemarkedet, uanset niveauet for SA&G-omkostninger samt fortjeneste hos Bafangs forhandler. Af denne grund og med henblik på at sikre en korrekt sammenligning af salg på hjemmemarkedet og eksportsalg på samme handelstrin og for at sikre overensstemmelse med justeringen af prisen på det indenlandske salg, jf. betragtning 435-436, besluttede Kommissionen at udelukke disse indirekte eksportsalg via den forretningsmæssigt forbundne indenlandske forhandler og ændrede beregningen for den gennemsnitlige eksportpris i overensstemmelse hermed. Som følge heraf blev sammenligningen mellem hjemmemarkedsprisen og eksportprisen kun foretaget under hensyntagen til direkte salg fra Bafang til uafhængige kunder både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne. Graden af repræsentativitet af de relevante salg, der blev justeret på denne måde, var stadig betydelig og tegnede sig for næsten 70 % af det samlede eksportsalg. Disse resultater blev genfremlagt i en supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger til alle interesserede parter.
(439) Efter denne fremlæggelse af oplysninger hævdede Bafang, at dens forretningsmæssigt forbundne virksomheds eksportsalg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder ikke burde udelukkes, og hævdede endvidere, at de tilsvarende salgstransaktioner burde justeres behørigt nedad ved at fjerne SA&G-omkostninger samt fortjeneste. Bafang hævdede også, at Kommissionen kunne have anmodet om disse oplysninger i løbet af undersøgelsen for at fastslå, om salget til forretningsmæssigt forbundne kunder blev foretaget ud fra armslængdeprincippet.
(440) I denne forbindelse bør det erindres, at prissammenligningen udelukkende blev foretaget med henblik på at fastsætte et benchmark for motorer, der blev solgt mod utilstrækkeligt vederlag. Efter Bafangs bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger blev det anset for hensigtsmæssigt at udelukke eksporttransaktioner, der var foretaget via den forretningsmæssigt forbundne forhandler, som ønsket af Bafang, eftersom sådanne transaktioner omfatter SA&G-omkostninger samt fortjeneste, og at det ikke kunne fastslås, om salgspriserne for disse transaktioner var pålidelige.
(441) Det bør desuden præciseres, at eksistensen af SA&G-omkostninger samt fortjeneste på forhandlervirksomhedens niveau først var blevet meddelt Kommissionens tjenestegrene efter kontrolbesøget, og at Bafang ikke rejste dette spørgsmål ved at levere oplysninger vedrørende dens rentabilitet på de to forskellige markeder, eller ved identificering af elementer, der kunne begrunde en prisforskel mellem hjemmemarkeds- og eksportpriser (se betragtning 397). Slutteligt skal det bemærkes, at Bafang ikke underbyggede sin påstand med dokumentation, eftersom virksomheden ikke fremlagde yderligere oplysninger om niveauet for disse SA&G-omkostninger samt fortjeneste i bemærkningerne til fremlæggelsen eller genfremlæggelsen af oplysninger. Som forklaret i betragtning 437 kunne det korrekte benchmark for eksportsalg under alle omstændigheder kun baseres på den faktiske pris til slutkunden, uanset det eventuelle mellemliggende salg og tilsvarende niveauer for SA&G-omkostninger samt fortjeneste hos forhandlere, eftersom de er irrelevante ved fastlæggelsen af den korrekte markedspris til beregningen af fordelen ved subsidiet. Kommissionen afviste derfor disse påstande.
(442) Det subsidiebeløb, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på:
Tabel 3
Forsyning af motorer mod utilstrækkeligt vederlag
| Virksomhed/gruppe | Subsidiesats |
|---|---|
| Bodo Vehicle-gruppen | 5,44 % |
| Giant-gruppen | 0,84 % |
| Jinhua Vision Industry og Yongkang Hulong Electric Vehicle | 0,78 % |
| Suzhou Rununion Motivity | 3,96 % |
| Yadea-gruppen | 2,99 % |
(443) I mangel af oplysninger fra den kinesiske regering med hensyn til antallet af og ejerskabet hos indenlandske leverandører af batterier til elektriske cykler, var Kommissionen nødt til at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28, stk. 1. I den forbindelse analyserede Kommissionen en særlig industrirapport om den kinesiske industri for lithiumbatterier til elektriske cykler, der blev indgivet af klageren, samt situationen hos leverandørerne af batterier til de fem stikprøveudtagne eksporterende producenter.
(444) Sideløbende hermed identificerede Kommissionen 23 kinesiske leverandører af batterier, hvoraf mindst 3 var medlemmer af CBA og mindst én var delvist statsejet. Disse leverandører tegnede sig for 33 % af den samlede kvantitet af batterier og 31 % af den samlede værdi af dette køb i løbet af undersøgelsesperioden. Som beskrevet i betragtning 133-139 var CBA under ledelse af statsrådet i løbet af den betragtede periode. Som anført i betragtning 382 pålægger CBA desuden sine medlemmer visse forpligtelser hvad angår disse medlemmers gennemførelse af national politik.
(445) På dette grundlag fandt Kommissionen, at CBA's medlemmer er bundet af strenge forpligtelser over for deres sammenslutning, der er underlagt de forretningsmæssige retningslinjer samt tilsyn fra Statsrådets kommission for tilsyn med og forvaltning af statsejede aktiver. Som følge heraf betragtes CBA's medlemmer, herunder leverandører af batterier, som underordnede centrale aktører i cykelindustrien, som er blevet overdraget at gennemføre nationale politikker med henblik på at nå de bredere målsætninger i forbindelse med produktion af elektriske cykler. Også for batteriernes vedkommende undersøgte Kommissionen derfor disse politikker yderligere.
(446) Ligesom for motorers vedkommende hævdede en række parter, at CBA er en non-profit-sammenslutning, hvis medlemmer er virksomheder, forskningsenheder og lokale sammenslutninger i cykelindustrien, som frivilligt har meldt sig ind i den. Disse parter hævdede endvidere, at de fleste af CBA's medlemmer er privatejede virksomheder.
(447) I den forbindelse henvises der til betragtning 166 og 168, hvori det fastslås, at fordi den kinesiske regering ikke ville levere oplysninger om ejerskab af indenlandske leverandører af inputmaterialer, måtte Kommissionen gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Disse viste, at adskillige CBA-medlemmer også er statsejede virksomheder.
(448) Den kinesiske regering hævdede, at Kommissionen ikke havde kunnet bevise, at CBA er en offentlig instans.
(449) I denne henseende henvises der til betragtning 138 og konklusionen om, at CBA ledes under den forretningsmæssige vejledning og overvågning »af statsrådet, ministeriet for civile anliggender samt den statslige tilsynsmyndighed« bekræftes. Dette var også tilfældet i 2016, hvor den 13. cykelplan blev godkendt.
(450) Den kinesiske regering hævdede også, at ifølge gældende retspraksis er statens ejerskab ikke tilstrækkeligt til at påvise overdragelse og pålæggelse.
(451) Selv om statens ejerskab ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at påvise overdragelse og pålæggelse, er det et vigtigt element i denne henseende. Det skal endvidere bemærkes, at, jf. betragtning 452-484, er Kommissionens analyse desuden baseret på en række andre faktorer, som underbygger argumentet om, at den kinesiske regering udøvede overdragelse og pålæggelse af indenlandske leverandører af batterier til industrien for elektriske cykler. Disse bemærkninger måtte derfor afvises.
(452) Kommissionen identificerede flere retlige kilder, der pegede i retning af offentlig støtte til batteriindustrien på grund af deres placering i den industrielle forsyningskæde for elektriske cykler.
(453) Det første dokument er udviklingsplanen for den lette industri (2016-2020), som blev udarbejdet af den kinesiske regering med henblik på at gennemføre den 13. femårsplan samt Made in China 2025-strategien. I planen identificeres batterier blandt »nøgleindustrierne«. Hvad angår batterier, anbefales det i planen at »fremme, at batteriindustrien udvikles i en grøn, sikker, højtydende og langsigtet retning. Fremskynde forskning og udvikling inden for samt industrialisering af højtydende elektrodematerialer til lithiumionbatterier, batterimembraner, elektrolytter, nye typer af additivteknologi samt avanceret systemintegrationsteknologi, teknologien bag nye typer af blybatterier, såsom spolebatterier og blykulstofbatterier, og næste generation af blybatterier, såsom bipolære og ikkeblybaserede gitterplader og vigtige materialer […]. Have fokus på at udvikle en ny type primære batterier, en ny type blybatterier, batterier til køretøjer, der drives ved hjælp af nye energikilder, og brændselsceller. Fremskynde hastigheden af omstillingen af teknisk udstyr og opgraderingen af den ledende virksomhed i overensstemmelse med standarden for industrien for blysyrebatterier (version 2015). Aktivt fremme opbygningen af et genbrugssystem for brugte blybatterier.«
(454) I planen peges der også på konkrete politiske tiltag, der skal fremmes, for hver af disse nøgleindustrier. Disse er anført i betragtning 101-106 og omfatter bl.a. præferencelån, støtte til eksportkreditforsikring og skattepolitisk støtte.
(455) Det andet dokument er »Made in China 2025«-strategien. Dette er en national strategi, der fokuserer på ti centrale sektorer, der modtager særlig støtte og opmærksomhed i perioden frem til 2025. Disse privilegier omfatter bl.a. støtte, der ydes gennem lån fra statsejede banker på ikkekommercielle vilkår, samt fritagelse for overholdelse af visse standarder og forskrifter. Den kinesiske batteriindustri er en del af de områder, der støttes af den nationale strategi. Dette fremgår af følgende uddrag:
— Elektronisk udstyr »[…] Fremme udviklingen af udstyr, der drives af ny energi og vedvarende energi, avanceret udstyr til energilagring og intelligente elnet til transmission og omstilling samt brugerterminaludstyr. Opnå gennembrud inden for fremstillings- og anvendelsesteknologier til centrale komponenter og materialer, herunder højtydende elektroniske enheder og superledende højtemperaturmateriale samt forme industrialiseringsformåen,« (Kapitel III, afsnit IV, underafsnit VII).
(456) Det tredje dokument er den 13. femårsplan for industrien for cykler og elektriske cykler, hvori der opstilles de vigtigste mål, prioriteter og støtteordninger for industrien for cykler og elektriske cykler og industrierne for deres vigtigste komponenter, herunder batteriindustrien:
—
»Fortsætte med at fremme udviklingen af forskelligartede, mærkevare- og kvalitetscykler inden for industrien og gradvist øge andelen af personer, der rejser på cykel samt andelen af cykler i den mellemste og øvre ende, udvikle lette materialer, lithiumbatterier og intelligente elektriske cykler, og løbende forbedre markedsandelen for cykler, drevet af lithiumbatterier, og eksportandelen af elektriske cykler«. (Afsnit V» Vigtigste opgaver for udviklingen af industrien i løbet af den 13. femårsperiode«, Underafsnit I i planen).
—
»Yderligere forbedre de samlede resultater af fire store elektriske komponenter, nemlig styreenheden, batteriet, motoren og opladeren, for at udvikle effektive, energibesparende, sikre og pålidelige elektriske systemer til elektriske cykler«. (Afsnit V, underafsnit II i planen).
—
» Planen omfatter en yderligere forbedring af de samlede resultater inden for industrien for blysyrebatterier, den udvidede anvendelse af lithiumbatterier i elektriske cykler, forskning og udvikling af nye typer af energilagringsbatterier.« (Punkt 4 i tabel 3» Vigtigste teknologiske innovationer inden for industrien i løbet af den 13. femårsperiode« ).
(457) Det fjerde dokument er den 12. femårsplan for batteriindustrien, som blev vedtaget i 2015 og derfor er gældende under begyndelsen af den undersøgte periode:
—
»Lithiumionbatteri: Øge brugen af lithiumionbatterier i elektriske cykler, elektriske motorcykler, busser og små fuldt elektriske køretøjer (herunder lavhastigheds-elkøretøjer), øge markedsandelen for lithiumionbatterier og ved udgangen af den 12. femårsperiode skal lithiumionbatterier anvendes i over 50 % af alle batterier, der anvendes til elektrisk værktøj, og andelen af lithiumionbatterier, der anvendes i elektriske cykler, skal være på ca. 20 %.« (Kapitel V, afsnit II).
—
»Fremme samarbejde mellem industrikæderne for batteriindustrien og for leverandør- og aftagerindustrierne gennem indgåelse af industrialliancer eller alliancer vedrørende teknisk samarbejde, såsom lithiumionbatterier og elektriske cykler, elektriske køretøjer, strømstyringssystemer og andre områder med udveksling og samarbejde, organisere forskning, forbedre produktteknologi, fremme udbredelse og anvendelse.« (Kapitel VI» Vigtigste tiltag og politiske anbefalinger«, afsnit I).
—
»Gennemføre de politiske retningslinjer og udvikle relevante love og forskrifter med henblik på at i) fremme den gradvise udfasning fra de markeder, der indebærer alvorlig forurening, spild af ressourcer samt et højt energiforbrug, ii) vejlede højteknologiske produkter i retning mod industrialisering, og iii) øge markedsandelen på internationale markeder« (Afsnit VI, underafsnit V).
—
»Det anbefales at indføre industripolitikker, som kan fremme udvidelsen af nye typer af batterier (herunder lithiumionbatterier, nikkelhydrogenbatterier, nye blysyrebatterier osv.) og solceller, såsom skattelettelser og statslige subsidier for at fremme lanceringen på markedet og energikonservering. Det anbefales, at indføre en subsidiepolitik for lithiumionbatterier i elektriske cykler for at fremme udbredelsen af lithiumionbatterier i elektriske cykler.« (Kapitel VI, afsnit V).
(458) Det femte dokument er den 13. femårsplan for batteriindustrien, der blev vedtaget af Kinas industrisammenslutning for kemisk og fysisk energi den 18. januar 2016:
— » De vigtigste opgaver og prioriteter for udvikling«, Afsnit II» Udviklingsfokus for den kemiske energiindustri under perioden for den 13. femårsplan« , Underafsnit 2» Industri og industrikæder for lithiumionbatterier« (Kapitel V):
—
»Vi bør sigte mod at øge vores eksport under velordnede konkurrencemæssige forhold (en gennemsnitlig årlig stigning på 10 %) og opretholde den hurtige udvikling af hjemmemarkedet (en gennemsnitlig årlig stigning på 20 %) med støtte fra statens gunstige politikker for køretøjer, der drives af nye energikilder, og lægge vægt på samt fremme oprettelsen og udviklingen af meget store virksomheder (eller virksomhedskonsortier), fremme virksomhedernes innovation inden for teknologi og produkter, velkendte mærkevarer og avancerede virksomheder.«
—
»Fortsætte med at støtte centrale teknologier til vigtige materialer og vigtigt udstyr, forbedre opbygningen af industrikæden for lithiumionbatterier snarest muligt, støtte industrien for lithiumionbatterier og vareopgradering samt reducere omkostningerne.«
— » Fremme samarbejde mellem industrikæderne for batteriindustrien og for leverandør- og aftagerindustrierne gennem indgåelse af industrialliancer eller alliancer vedrørende teknisk samarbejde, såsom lithiumionbatterier og elektriske cyklers […].« (Kapitel V» Vigtigste tiltag og politiske anbefalinger«, afsnit I).
(459) Ud over de retlige kilder, der er beskrevet ovenfor, henholdt Kommissionen sig til en rapport om den kinesiske industri for lithiumbatterier til elektriske cykler (YuboZhiye Market Consulting). Rapporten (»Dybdegående analyse af industrien for lithiumionbatterier til elektriske cykler 2018-2023 og rådgivende rapport om den 13. femårige udviklingsplan« ) , der er offentligt tilgængelig på rådgivningsbureauets hjemmeside (www.chinabgao.com), bekræfter at industrien i høj grad er subsidieret, og at disse subsidier gives for at gavne hele industrien for elektriske cykler:
—
»Fortsætte med at støtte centrale teknologier til vigtige materialer og vigtigt udstyr, forbedre opbygningen af industrikæden for lithiumionbatterier snarest muligt, støtte industrien for lithiumionbatterier og vareopgradering samt reducere omkostningerne.« (Kapitel II, afsnit III, underafsnit III, punkt I).
—
»Samarbejde mellem industrikæderne for batteriindustrien og for leverandør- og aftagerindustrierne, såsom lithiumionbatterier og elektriske cykler, elektriske køretøjer og strømstyringssystemer vil blive fremmet gennem indgåelse af industrialliancer eller alliancer vedrørende teknisk samarbejde.« (Kapitel II, afsnit III, underafsnit III, punkt II).
—
» For øjeblikket er de høje omkostninger en hindring for udviklingen af industrien for energilagring, og markedet forventer høje politiske subsidieringer til industrien for energilagring. Det forventes at blive udmøntet i industrien for lithiumbatterier på mellemlang eller lang sigt.« (Kapitel V, afsnit III).
—
» Støtte til nationale politikker: De statslige og lokale myndigheder støttede aktivt udviklingen af både industrien for elektriske cykler og for tilbehør og indførte en række præferentielle politikker til udvikling af forbundne industrier, som i høj grad har bidraget til udviklingen af industrien for litiumionbatterier til elektriske cykler. Navnlig har den hurtige udvikling gennem de seneste år af elektriske cykler, der drives af nye energikilder, også været en kraftig støtte for udviklingen af lithiumionbatterier til elektriske cykler i Kina.« (Kapitel X, afsnit III).
(460) Alt i alt beviser disse dokumenter regeringens støtte til batteriindustrien og beskriver ligeledes de tilgængelige støtteforanstaltninger, som industrien har kunnet benytte sig af gennem de seneste år (præferentiel finansiering, skattenedslag/fritagelse og eksportkreditforsikring). Desuden fremhæver de behovet for yderligere at integrere industrierne for batterier og elektriske cykler gennem et styrket samarbejde og alliancer, og de anerkender eksistensen af en støttepolitik for batterier til elektriske cykler for at fremme udbredelsen og eksporten af elektriske cykler.
(461) På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at batteriindustrien er en støttet industri, der kan drage fordel af forskellige subsidier, og at dens udvikling er tæt forbundet med industrien for elektriske cykler.
(462) Som følge af den delvise manglende samarbejdsvilje fra den kinesiske regering blev der ikke modtaget spørgeskemabesvarelser fra leverandører af inputmateriale, og Kommissionen manglede derfor afgørende oplysninger for så vidt angår hjemmemarkedet for leverandører af batterier. Kommissionen måtte derfor gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28, stk. 1, for at udlede konklusioner vedrørende overdragelse. I denne forbindelse bestod de oplysninger, der var til rådighed for Kommissionen, af regeringens planer, som beskrevet i afsnit 3.1., af de data, der var indhentet fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter om deres nationale leverandører af batterier, af offentligt tilgængelige oplysninger vedrørende CBA og dens medlemmer, og af de indsamlede oplysninger fra Bafang, den eneste samarbejdsvillige leverandør af inputmaterialer.
(463) Kommissionen fandt flere retlige kilder, der pegede på, at den kinesiske regering traf foranstaltninger med det formål at sænke omkostningerne ved batterier for at yde en fordel til aftagerindustrien for producenter af elektriske cykler.
(464) Det første dokument er den 13. cykelplan. Det fremgår af planen, at der vil opnås gennembrud inden for seks nøgleteknologier. Én af dem er omfattende forbedringer i ydeevnen i blysyrebatterier og lithiumionbatterier. Planen fastsætter også tre kvantificerbare mål:
— Hvad angår andelen af lithiumbatterier: »Procentdelen af lithiumbatterier i cykler skal overstige 30 % i den samlede produktionsmængde af elcykler«.
— Hvad angår omkostningerne ved batterier: »Samtidig med at den høje energieffektivitetsgrad opretholdes i lithiumbatterier, skal der opnås gennembrud inden for produktionsproces og -materialer, og produktionsomkostningerne ved lithiumbatterier skal sænkes«.
— Hvad angår prisen for batterier: »Yderligere forbedring af forholdet mellem pris og kvalitet i lithiumbatterier, så de næsten når op på niveauet for blysyrebatterier«.
(465) Det andet dokument er den 13. femårige batteriplan. Planen fastlægger en række forbindelser med aftagerindustrien og navnlig med industrien for elektriske cykler, som beskrevet i betragtning 458. Desuden fastsætter den en sammenhæng mellem subsidiering af batteriindustrien og industrien for elektriske cykler: Det anbefales, at indføre en subsidiepolitik for lithiumionbatterier i elektriske cykler for at fremme udbredelsen af lithiumionbatterier i elektriske cykler.» (Kapitel V, afsnit V).
(466) Det tredje dokument er den særlige industrirapport om batterier, der er beskrevet i betragtning 459, der præciserer, at de »fremtidige centrale anvendelser af lithiumionbatterier vil fokusere på elektrisk værktøj, lette elektriske elcykler, køretøjer, der drives af nye energikilder, og systemer til energilagring« (Kapitel V, afsnit II). Dette tydeliggør Kommissionens forståelse af, at den kinesiske industri for elektriske cykler er ved at foretage et skifte over mod lithiumbatterier. Dette blev også bekræftet af besvarelserne af spørgeskemaer fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter.
(467) Det fjerde dokument er »Udtalelser vedrørende gennemførelsen af yderligere fremme af cykelindustriens sunde udvikling i vores by«, der er udgivet af Tianjins kommunale kommission for økonomi og informationsteknologi. I overensstemmelse med bestemmelserne i den 13. cykelplan anbefales det i udtalelserne at anvende indenlandske batterier i produktionen af elektriske cykler samt at nedbringe deres omkostninger: »På grundlag af den førende indenlandske forskning og udvikling inden for lithiumbatterier og materiale samt fremstillingsvirksomheder, såsom Lishen, BAK og Gateway, skal vi forbedre forskning og udvikling af højtydende, billige, sikre og pålidelige lithiumbatterier til elektriske cykler og tilknyttede støtteteknologier«.
(468) Ud fra ovenstående er det tydeligt, at den kinesiske regerings politik etablerer en forbindelse mellem udviklingen af industrien for lithiumionbatterier og for elektriske cykler. Desuden indeholder politikken også bestemmelser om, at batteriindustrien skal nedbringe sine omkostninger og priser gennem tilskud for at fremme udviklingen af industrien for elektriske cykler. Dette viser tydeligt, at gennem disse politikker pålægger og overdrager den kinesiske regering producenterne af batterier at sælge dem til en lav pris til fordel for aftagerindustrien for elektriske cykler.
(469) Hvad angår leverandørerne af batterier til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, fastsatte Kommissionen i betragtning 444, at de CBA-medlemmer, der leverede batterier til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, udgjorde 33 % af den samlede indenlandske kvantitet, der blev leveret til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, og op til 31 % af den samlede indenlandske købsværdi i løbet af undersøgelsesperioden. I betragtning 383 konkluderede Kommissionen desuden at CBA-medlemmer (herunder leverandører af dele) er underordnede centrale aktører, som er overdraget at gennemføre nationale politikker med henblik på at nå de bredere målsætninger i forbindelse med produktionen af elektriske cykler. På baggrund af ovenstående og i mangel af andre oplysninger blev dette betragtet som repræsentativt for situationen på det kinesiske hjemmemarked for batterier.
(470) Mere specifikt var Kommissionen – i mangel af samarbejde fra producerende leverandører af batterier – nødt til at gøre brug af de oplysninger, der var indsamlet fra Bafang, der solgte batterier på hjemmemarkedet og til eksport. I denne forbindelse fremgik det af undersøgelsen, at den havde solgt tilsvarende modeller af batterier til betydeligt mere favorable (lavere) priser på hjemmemarkedet end ved eksport. Forskellen lå på mellem 30 % og 50 % i undersøgelsesperioden.
(471) En række parter hævdede, at Bafangs salg af batterier ikke kunne anvendes som et benchmark af følgende årsager. For det første er Bafang ikke en producent af batterier. For det andet er en del af de batterier, der eksporteres og sælges af Bafang på hjemmemarkedet, importeret. De hævdede også, at sammenligningen af Bafangs priser ikke kunne anvendes som benchmark for batterier, eftersom mængden af batterier, der sælges af Bafang, var meget lav i UP.
(472) I denne henseende skal det for det første bemærkes, at i lyset af det delvise samarbejde fra den kinesiske regering som omhandlet i afsnit 3.3.3. og i mangel på samarbejde fra nogen producenter af batterier måtte Kommissionen basere sine undersøgelsesresultater på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28. På dette grundlag blev det konkluderet, at de foreliggende faktiske oplysninger, dvs. de relevante data vedrørende Bafang, var egnede og rimelige. I lyset af den nationale politik og bestemmelserne i cykelplanen, der er offentliggjort af CBA, og som navnlig sigter på at forbedre prisudviklingen på lithiumbatterier og eksportresultaterne hos eksporterende producenter af elektriske cykler, som nævnt i betragtning 112, 113 og 464, blev det fundet, at forsyningskilden – altså hvorvidt batterierne var fremstillet internt, eller købt på hjemmemarkedet eller endda importeret – var irrelevant. Det, der er relevant for formålet med undersøgelsen, er forskellen hos producenter af den undersøgte vare mellem den subsidierede pris på batterier, der faktisk betales, og en repræsentativ markedspris, som de skulle have betalt uden subsidiering. På baggrund af ovenstående måtte disse påstande derfor tilbagevises.
(473) Disse modeller var sammenlignelige, eftersom de havde samme interne varereferencekode og havde samme kapacitet, hvad angår mAh. Den betydelige prisforskel, der blev konstateret mellem hjemmemarkedet og eksportmarkedet for tilsvarende modeller, kunne ikke retfærdiggøres. Ligesom i tilfældet med motorer, var der ingen sagsoplysninger, som kunne forklare, at de forskellige prisniveauer skyldtes særlige markedsvilkår på de forskellige markeder, hvor batterierne blev solgt. Denne hypotese blev især modsagt af den information, der blev indhentet i løbet af undersøgelsen, dvs. at som CBA-medlem er Bafang underordnet denne sammenslutning, og at den 13. cykelplan – som direkte påvirker CBA – har til formål at forbedre eksportresultaterne for eksporterende producenter af elektriske cykler, som anført i betragtning 112-113. For at bidrage til eksportresultaterne hos industrien for elektriske cykler overdrages eller pålægges Bafang derfor at sælge inputmaterialer til billigere priser på hjemmemarkedet, således at kinesiske eksporterende producenter af elektriske cykler kan reducere deres omkostninger og tilbyde deres varer til væsentligt lavere priser på eksportmarkederne end deres konkurrenter på eksportmarkederne, som er nødt til at indkøbe batterier til ikkesubsidierede priser. Derved udviser leverandørerne af batterier en irrationel adfærd ved at sælge batterier til en lavere pris på hjemmemarkedet i stedet for at forsøge at maksimere deres fortjeneste ved at sælge de samme modeller af batterier på eksportmarkeder til væsentligt højere priser, som ville resultere i en betydeligt højere fortjeneste. For at bidrage til eksportresultaterne hos denne industri overdrages den derfor at sælge inputmaterialer til billigere priser på hjemmemarkedet, således at eksporterende producenter af elektriske cykler kan tilbyde deres varer til væsentligt lavere priser end deres konkurrenter på eksportmarkederne, som er nødt til at indkøbe batterier til ikkesubsidierede priser.
(474) Yadea-gruppen og Bafang hævdede, at de modeller, der sælges på hjemmemarkedet og eksporteres, ikke er de samme, og at disse modeller blev købt hos forskellige leverandører. Bafang foreslog derfor, at sammenligningen burde foretages udelukkende på grundlag af nøjagtigt de samme modeller af batterier, der er købt hos én leverandør, hvis produkter både eksporteres og sælges på hjemmemarkedet. Bafang bemærkede også, at det at begrænse sammenligningen til de batterier, der blev solgt af den omtalte leverandør, stadig ville medføre en betydelig forskel mellem hjemmemarkeds- og eksportpriser, men dog betydeligt mindre end ved at anvende modeller fra alle de andre leverandører.
(475) I denne henseende skal det bemærkes, at sammenligningen blev foretaget for produkter, der har samme interne referencenummer som Bafang. Det blev derfor fundet, at disse modeller var sammenlignelige, navnlig i betragtning af den omstændighed, at de har samme ydelseseffekt. Den omstændighed, at en sammenligning baseret på modeller fra den præcis samme kilde stadig ville medføre en betydelig prisforskel, blev fundet irrelevant. Disse anmodninger blev derfor afvist.
(476) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den kinesiske regering overdrager til eller pålægger kinesiske producenter af batterier at levere disse inputmaterialer mod utilstrækkeligt vederlag til indenlandske producenter af elektriske cykler.
(477) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte Giant, at ifølge WTO-appelinstansen i sagen »US – Countervailing Duty Investigation on DRAMs« kan politiske erklæringer i sig selv ikke »udgøre overdragelse og pålæggelse i henhold til artikel 1.1, litra a), punkt 1), nr. iv) i SCM-aftalen.« »Overdragelse og pålæggelse indebærer desuden – ved at give ansvar for eller udøve beføjelse over en privat instans – en mere aktiv rolle end blot at tilskynde til noget.« Appelinstansen konkluderede, at beviser for »overdragelse eller pålæggelse af en privat instans« ville »indebære en form for trussel eller incitament.« Desuden henviste Giant også til WTO-panelet i sagen »US – Export Restraints«, som anførte, at »både overdragelse og pålæggelse derfor nødvendigvis indeholder de tre følgende elementer: i) en udtrykkelig og positiv handling, hvad enten det indebærer delegering eller ordre, ii) rettet mod en bestemt part, og iii) hvis formål er en bestemt opgave eller målsætning.« Simpel overvågning eller udøvelsen af almindelige lovgivningsmæssige beføjelser er derfor ikke tilstrækkeligt til at konstatere overdragelse og pålæggelse .
(478) I denne forbindelse bør det bemærkes, at Kommissionens konklusion ikke kun er baseret på politiske erklæringer, hvilket er uddybet i afsnit 3.1. Den er ligeledes baseret på CBA's rolle, der – som en sammenslutning af ikke blot cykelproducenter men også batterifabrikanter – overvåges og styres af den højeste kinesiske myndighed, dvs. statsrådet. Endvidere skal det også erindres, at CBA-medlemmer er forpligtet til at gennemføre dens resolutioner og derfor blev anset for at være underordnede. I denne forbindelse erindres det, at CBA stod bag den 13. cykelplan, der navnlig havde til formål at forbedre eksportresultaterne for eksporterende producenter af elektriske cykler, som anført i betragtning 112 og 113. Ovenstående overvejelser understøttes også af flere uddrag af den særlige industrirapport om batterier, der er anført i betragtning 459, og mere generelt fra forskellige kilder i betragtning 464-467, der viser, at støtten til batterisektoren er funktionelt forbundet til dens placering i forsyningskæden for elektriske cykler. På den baggrund måtte påstanden afvises.
(479) Giant mente også, at Kommissionen havde vendt bevisbyrden om med henvisningen til den delvise manglende samarbejdsvilje fra den kinesiske regering angående de konklusioner, der blev draget. Giant understregede, at bevisbyrden er Kommissionens, og at Kommissionen ikke havde påvist, at leveringen af batterier til elektriske cykler er en praksis, der normalt påhviler regeringen.
(480) I lighed med konklusionen i betragtning 415 konkluderes det, at også vedrørende batterier er de foreliggende beviser, som er baseret på de tilgængelige oplysninger, tilstrækkelig til at påvise overdragelse og pålæggelse. Det skal også erindres, at den kinesiske regering ikke fremsatte bemærkninger eller indgav yderligere oplysninger efter at være blevet underrettet om, at Kommissionen agtede at anvende de foreliggende faktiske oplysninger for så vidt angår leveringen af inputmaterialer mod utilstrækkeligt vederlag. På dette grundlag mente Kommissionen ikke, at den havde vendt bevisbyrden om. Denne påstand måtte derfor afvises.
(481) Kommissionen minder for det første om, at på grund af det delvist manglende samarbejde fra den kinesiske regering var Kommissionen nødt til at fastlægge sine konklusioner på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, som bestod af de regeringspolitikker, der er beskrevet i afsnit 3.7.3.2. og den særlige industrirapport, der blev indgivet af klageren, og af oplysninger fra den eneste samarbejdsvillige leverandør af batterier, der besvarede Kommissionens spørgeskema.
(482) Kommissionen bemærkede i betragtning 453 og 454, at batteriindustrien er opført i udviklingsplanen for den lette industri som en »nøgleindustri« og denne plan udpeger en række politiske foranstaltninger i form af administrativ, markedsmæssig, finansiel og skattemæssig støtte, der er til rådighed for disse nøgleindustrier.
(483) Som beskrevet i betragtning 459 indeholder den særlige industrirapport om batterier dokumentation for, at denne industri nød godt af »præferencepolitikker« .
(484) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at batteriproducenterne modtog forskellige former for subsidier.
(485) Flere parter fremsatte bemærkninger med henvisning til artikel 14, litra d), i WTO's SCM-aftale, samt grundforordningens artikel 6, litra d), vedrørende tilstrækkeligheden af vederlag, som fastslås ud fra gældende markedsvilkår for de pågældende varer eller tjenesteydelser i leverings- eller købslandet. Med andre ord, at det anvendte benchmark burde vedrøre de gældende forhold på det kinesiske marked, eller på grundlag af de vilkår, der gælder på et andet lands marked eller på verdensmarkedet, som er tilgængeligt for modtageren.
(486) Kommissionen konstaterede, at de gældende forhold på det kinesiske marked var fordrejet i lyset af de gældende nationale og sektorspecifikke politikker, der blev gennemført af de erhvervsdrivende. På grund af den delvise manglende samarbejdsvilje fra den kinesiske regering manglede Kommissionen desuden vigtige oplysninger om situationen for batterimarkedet i Kina og om de eventuelle justeringer, der skulle foretages. For så vidt angår de gældende betingelser på et andet lands marked eller på verdensmarkedet, var disse oplysninger ikke tilgængelige i et detaljeringsniveau, der kunne danne grundlag for en meningsfuld sammenligning. Som følge heraf måtte Kommissionen gøre brug af de foreliggende oplysninger. På dette grundlag konkluderede Kommissionen derfor, at forholdene på det kinesiske marked ikke retfærdiggjorde justeringer og beregnede benchmarket ved brug af den metode, der er beskrevet i betragtning 495.
(487) Giant og den kinesiske regering hævdede, at Kommissionens fremgangsmåde overtrådte artikel 1.1, litra b), artikel 10 og artikel 32.1 i WTO's SCM-aftale, eftersom Kommissionen ikke kan unddrage sig sin forpligtelse til at konkludere, at fabrikanterne er udsat for overdragelse eller pålæggelse. I denne forbindelse hævdede Giant, at Kommissionen skal: 1) undersøge, om der er ydet støtte til fabrikanterne, 2) undersøge, hvorvidt batterierne blev indkøbt i overensstemmelse med armslængdeprincippet, 3) beregne, hvor stor en del af støtten, der er videresendt til kunderne.
(488) I denne henseende er det opfattelsen, at Kommissionens konklusion er baseret på et tilstrækkeligt detaljeret grundlag. For så vidt angår Giants bemærkninger, fandt Kommissionen, at i lyset af den manglende samarbejdsvilje hos den kinesiske regering og den omstændighed, at kun én leverandør samarbejdede på eget initiativ, manglede Kommissionen vigtige oplysninger. Ikke desto mindre blev det på grundlag af de foreliggende oplysninger og de analyser, som Kommissionen har foretaget, fastslået, at betingelserne for at drage en konklusion om overdragelse og pålæggelse var opfyldt. Hvad angår den andel af støtten, der blev videresendt til kunderne, blev denne påstand fundet irrelevant og afvist, eftersom Kommissionens analyse omfattede hvorvidt batterileverandører var pålagt eller overdraget at levere batterier til producenter af elektriske cykler mod utilstrækkeligt vederlag og ikke de subsidier, som batterileverandørerne modtog.
(489) Som det fremgår af betragtning 452 til 474 indeholder en række retlige dokumenter, der specifikt er rettet mod virksomheder i industrien for elektriske cykler, pålæg rettet direkte til leverandører af inputmaterialer om at levere batterier mod utilstrækkeligt vederlag til industrien for elektriske cykler. På grundlag af disse dokumenter fremgår det, at leverandørerne af inputmaterialer kun leverer batterier til et begrænset antal industrier/virksomheder, der følger den kinesiske regerings relevante politikker.
(490) Kommissionen konkluderede derfor, at subsidier i form af forsyning af batterier mod utilstrækkeligt vederlag ikke er alment tilgængelige, men specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Desuden fremlagde ingen af de interesserede parter bevis for, at denne form for subsidier er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).
(491) Alle stikprøveudtagne eksporterende producenter indkøbte batterier på hjemmemarkedet fra ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder, men de importerede også i visse mængder.
(492) På grund af den delvist manglende samarbejdsvilje fra den kinesiske regering var der ingen producerende leverandører af batterier, der indgav oplysninger til Kommissionen ved at besvare det specifikke spørgeskema til leverandører af inputmaterialer i Kina. Som følge heraf måtte Kommissionen gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28 for at fastsætte størrelsen af fordelene for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, der købte batterier på hjemmemarkedet. De foreliggende faktiske oplysninger bestod af de indsamlede oplysninger fra den eneste leverandør af batterier, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Som forklaret i betragtning 470, solgte Bafang – som en underordnet aktør, der var overdraget at gennemføre den nationale politik – batterier til væsentligt lavere priser på hjemmemarkedet end ved eksport. Som følge heraf drog kinesiske eksporterende producenter fordel af, at batterierne blev solgt mod utilstrækkeligt vederlag.
(493) En række parter hævdede, at i henhold til grundforordningens artikel 2, litra a) og b), er det kun regeringen, der er berettiget til at levere subsidier. Eftersom Bafang er en privatejet virksomhed, kan den ikke betragtes som en del af regeringen, jf. artikel 2, litra b), og kan derfor ikke levere subsidier.
(494) I den forbindelse var det opfattelsen, at denne bemærkning ikke var relevant i lyset af konklusionen i betragtning 476, dvs. at den kinesiske regering udøvede overdragelse og pållagde leverandører af batterier til producenter af elektriske cykler at levere dette inputmateriale mod utilstrækkeligt vederlag.
(495) Fordelen for de stikprøveudtagne virksomheder blev således beregnet ved at sammenlige Bafangs eksportpriser og indenlandske priser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i løbet af undersøgelsesperioden. Der blev foretaget en justering for at tage højde for forskelle i transportomkostninger og importafgifter. Sammenligningen blev foretaget for salg af identiske modeller og viste en prisforskel på mellem 30 % og 50 % i UP. Den beregnede procentsats blev anvendt for de priser, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter betalte for de batterier, som de købte fra de kinesiske indenlandske leverandører.
(496) Giant hævdede, at der ikke er nogen forbindelse mellem lokalt indkøbte batterier og de elektriske cykler, som den eksporterede til EU.
(497) I denne forbindelse er det opfattelsen, at den fordel, der er fastlagt i betragtning 491-494 er til gavn for de eksporterende producenter af elektriske cykler, der indkøber indenlandske batterier mod utilstrækkeligt vederlag, og ikke er knyttet til specifikke modeller af elektriske cykler, der sælges. Det blev derfor konkluderet, at Giant-gruppen opnåede en fordel ved køb af indenlandske motorer til fordrejede priser som følge af den kinesiske regerings overdragelse og pålæggelse, som beskrevet i betragtning 462-476. På den baggrund måtte påstanden afvises.
(498) For så vidt angår justeringerne, hævdede Bafang, at de transportomkostninger, der var forbundet med elektriske cykler, ikke kunne være et passende benchmark for transport af batterier, og anmodede Kommissionen om at fremlægge yderligere oplysninger om de foretagne beregninger.
(499) I forlængelse af disse bemærkninger leverede Kommissionen en supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger til den berørte part med yderligere oplysninger. Under alle omstændigheder blev det anset, at de ønskede oplysninger var af fortrolig karakter, og at virksomhedsspecifikke tal ikke kunne oplyses. Kommissionen bemærkede også, at denne påstand ikke blev underbygget med beviser. Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger i denne henseende.
(500) Andre interesserede parter påstod, at Bafangs data ikke var et passende benchmark for deres tilfælde, eftersom de ikke havde købt nogen batterier fra Bafang.
(501) I denne forbindelse bemærkes det, at i betragtning af den delvise samarbejdsvilje fra den kinesiske regerings side og i mangel af samarbejde fra nogen andre leverandører af batterier, måtte Kommissionen gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger, dvs. oplysningerne fra Bafang, som Kommissionen kunne efterprøve. På den baggrund måtte påstanden afvises.
(502) Det subsidiebeløb, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på:
Tabel 4
Levering af batterier mod utilstrækkeligt vederlag
| Virksomhed/gruppe | Subsidiesats |
|---|---|
| Bodo Vehicle-gruppen | 6,91 % |
| Giant-gruppen | 0,38 % |
| Jinhua Vision Industry og Yongkang Hulong Electric Vehicle | 5,51 % |
| Suzhou Rununion Motivity | 8,97 % |
| Yadea-gruppen | 2,74 % |
(503) Al jord i Kina ejes enten af staten eller af et kollektiv bestående enten af landsbyer eller byområder, inden ejendomsretten til jorden eller brugsretten til jorden (equitable title) kan patenteres eller overdrages til virksomheder eller individuelle ejere. Alle jordarealer i byområder er statsejet, og alle jordarealer i landdistrikterne er ejet af de deri liggende landsbyer eller byområder.
(504) I henhold til forfatningsretten i Kina og jordlovgivningen kan virksomheder og enkeltpersoner imidlertid købe »brugsrettigheder til jord«. For jord til industriel anvendelse er lejemålet normalt på 50 år med mulighed for forlængelse i yderligere 50 år.
(505) Ifølge den kinesiske regering kan ejendomsretten til jord til industriel anvendelse i henhold til artikel 5 i statsrådets meddelelse om en styrkelse af forskriften om jord (GF [2006] nr. 31), siden den 31. august 2006 kun gives af staten til industrivirksomheder gennem budrunder eller en lignende offentlig udbudsproces, hvorved den endelige pris ikke må være mindre end den minimale udbudspris. Den kinesiske regering mener, at der er et frit marked for jord i Kina, og at den pris, der betales af en industrivirksomhed for lejemål af jord, afspejler markedsprisen.
(506) Bestemmelsen om brugsrettigheder til jord i Kina hører under Folkerepublikken Kinas lov om jordforvaltning. Desuden er følgende dokumenter ligeledes en del af retsgrundlaget:
— Folkerepublikken Kinas lov om forvaltning af fast ejendom i byområder (Kinas præsidents bekendtgørelse nr. 18)
— Folkerepublikken Kinas midlertidige forskrifter vedrørende tildeling og overførsel af retten til anvendelse af statsejet jord i byområder
— Forordning om gennemførelse af Folkerepublikken Kinas lov om jordforvaltning (Folkerepublikken Kinas Statsråds bekendtgørelse [2014] nr. 653)
— Bestemmelse om tildeling af brugsrettighed til statsejet bebyggelsesgrund gennem offentligt udbud, auktion og notering
— Meddelelse fra Statsrådet om en styrkelse af forskriften om jord (GF [2006] nr. 31).
(507) I henhold til artikel 10 i bestemmelsen om tildeling af brugsrettighed til statsejet bebyggelsesgrund gennem offentligt udbud, auktion og notering fastsætter lokale myndigheder priserne på jord i henhold til vurderingssystemet for jord i byområder, der kun opdateres hvert tredje år, og til regeringens industripolitik.
(508) I tidligere undersøgelser har Kommissionen konstateret, at priserne for brugsrettigheder til jord i Kina ikke var repræsentative for en markedspris, der bestemmes af udbud og efterspørgsel på det frie marked, eftersom det blev konstateret, at auktionssystemt var uklart, uigennemsigtigt og ikke fungerer i praksis, og det blev konstateret, at priserne fastsættes vilkårligt af myndighederne. Som nævnt i foregående betragtning fastsætter myndighederne priserne i henhold til vurderingssystemet for jord i byområder, hvor det kræves, at de blandt andre kriterier også skal tage hensyn til industripolitikken ved prissætning af jord til industriel anvendelse, dvs. ved blandt andet at give virksomheder fra visse industrier præferentiel adgang til jord til industriel anvendelse.
(509) Den nuværende undersøgelse viste ingen væsentlige ændringer i denne henseende. Kommissionen har f.eks. konstateret, at ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter var gået gennem en budrunde eller en lignende offentlig udbudsproces for brugsrettigheder til jord, heller ikke for brugsret til jord, der var erhvervet for nylig. De stikprøveudtagne eksporterende producenters brugsrettigheder til jord var blevet tildelt af lokale myndigheder til forhandlede priser.
(510) Ud over vurderingssystemet for jord i byområder findes der også et dynamisk jordovervågningssystem. I udløbsundersøgelsen af solcellepaneler med oprindelig i Folkerepublikken Kina konstaterede Kommissionen, at priserne i det dynamiske jordovervågningssystem er højere end de laveste referencepriser, der er fastsat af vurderingssystemet for jord i byområder og benyttes af de lokale myndigheder, da sidstnævnte kun opdateres hvert tredje år, hvorimod den dynamiske overvågning af priser blev opdateret kvartalsvis. I den foreliggende undersøgelse – lige som i den ovennævnte udløbsundersøgelse – var der ingen antydning af, at jordpriser var baseret på de dynamiske overvågningspriser. Den kinesiske regering havde i løbet af undersøgelsen vedrørende solcellepaneler endda bekræftet, at det dynamiske overvågningssystem overvåger udsvingene i prisniveauerne på jord i bestemte områder (dvs. 105 byer) i Kina og er lavet til at vurdere udviklingen i jordpriserne. Udbudspriserne ved udbudsrunder og auktioner var dog baseret på de benchmark, der var fastsat af vurderingssystemet for jord. I dette tilfælde fik grupperne af stikprøveudtagne virksomheder desuden deres jordarealer gennem direkte tildeling. Derfor er det forhold, at dette system eksisterer, irrelevant, da det ikke gjaldt for de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven.
(511) Kommissionen konstaterede, at én af de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde modtaget tilbagebetalinger fra lokale myndigheder som kompensation for de priser, virksomheden betalte for en del af dens brugsrettighed til jord, og at en anden eksporterende producent i stikprøven ikke havde betalt det fulde beløb for brugsrettigheder til jord.
(512) Resultaterne af denne undersøgelse bekræfter, at situationen vedrørende salg og køb af jord i Kina er uigennemsigtig, og at priserne blev fastsat vilkårligt af myndighederne.
(513) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en række parter, at ovennævnte konklusion hovedsagelig var baseret på konklusionerne i tidligere undersøgelser, og Kommissionen ikke fremlagde nogen beviser for, at situationen var den samme i denne undersøgelse. Kommissionen bemærker, at den fandt beviser, jf. betragtning 509-511, som støttede dens konklusion om, at resultaterne af den tidligere undersøgelse stadig var gyldige. Desuden blev der ikke fremlagt nye beviser til støtte for det modsatte. Disse påstande måtte derfor afvises. I overensstemmelse hermed bør den kinesiske regerings forsyning af brugsrettigheder til jord betragtes som et subsidiebeløb i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), og artikel 3, stk. 2, idet der indrømmes goder, som har medført en fordel for modtagervirksomhederne. Som forklaret i betragtning 507-510 findes der ikke noget fungerende marked for jord i Kina, og anvendelsen af en ekstern reference (jf. betragtning 517-527) viser, at det beløb, de eksporterende producenter i stikprøven har betalt for brugsrettighederne til jord, ligger et godt stykke under den normale markedspris. I forbindelse med præferentiel adgang til jord til industriel anvendelse for virksomheder, der tilhører visse industrigrene, skal den pris, der fastsættes af de lokale myndigheder, tage hensyn til regeringens industripolitik, jf. betragtning 508. Inden for denne industripolitik, som beskrevet i betragtning 101, betragtes industrien for elektriske cykler som en nøgleindustri inden for den kinesiske lette industri . Desuden kræver afgørelse nr. 40 fra statsrådet, at de offentlige myndigheder sikrer, at tilskyndede industrier tildeles jord. Artikel 18 i afgørelse nr. 40 gør det klart, at industrier, der er begrænset (»restricted«), ikke får adgang til brugsrettigheder til jord. Heraf fremgår, at subsidierne er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 2, litra c), da den præferentielle forsyning af jord er begrænset til virksomheder, der tilhører visse industrier, og regeringens praksis på dette område er uklar og uigennemsigtig.
(514) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en række parter, at Kommissionen ikke havde underbygget sin konstatering af specificitet ud fra positivt bevismateriale, der viste at industrien for elektriske cykler er blandt de industrier, som har adgang til brugsrettighed til jord til præferencesatser.
(515) I denne forbindelse henvises der til betragtning 129 og navnlig til afgørelse nr. 40, hvorved præferencepolitikker vedrørende jord bør gennemføres for tilskyndede projekter. Som beskrevet i betragtning 100 er elektriske cykler en nøgleindustri. Den var også omfattet af den 13. cykelplan, der blev offentliggjort af CBA, der selv er under vejledning og overvågning af statsrådet. Kommissionen fandt derfor, at industrien for elektriske cykler hører til de industrier, der har adgang til brugsrettigheder til jord til præferencesatser. Dette blev også bekræftet af undersøgelsesresultaterne, jf. betragtning 507-511. Cykelindustrien var desuden allerede opført som en tilskyndet industri helt tilbage i den 11. femårige cykelplan, hvor vækst af outputmængderne for cykler og elektriske cykler, blev støttet. Der var også henvisninger til forbedring og styrkelse af industrien for elektriske cykler i en relevant artikel, som CBA offentliggjorde, hvori de udviklingsmål, der blev fastsat i tråd med ånden i den 11. femårige cykelplan, blev opsummeret . På den baggrund måtte påstanden afvises.
(516) Subsidiet blev derfor betragtet som udligningsberettiget.
(517) Som i de tidligere undersøgelser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, litra d), nr. ii), blev jordpriser fra det særskilte toldområde Taiwan, Penghu, Kinmen og Matsu (»Kinesisk Taipei«) anvendt som et eksternt benchmark . Navnlig indhentede Kommissionen oplysninger om priserne på jord til industriel anvendelse fra den officielle hjemmeside (lvr.land.moi.gov.tw/login.action), som er oprettet af Taiwans indenrigsministerium for de vigtigste industriområder for de seks byer, der er beliggende på Taiwan-øens vestkyst, herunder Taipei City, New Taipei City, Taoyuan City, Taichung City, Tainan City og Kaohsiung City. Oplysningerne i indenrigsministeriets database henviser til de faktiske transaktionsbaserede priser i modsætning til afgivne tilbud på jord til industriel anvendelse.
(518) Efter fremlæggelsen af oplysninger bemærkede en part, at Kommissionen havde undladt at udvælge et hensigtsmæssigt eksternt benchmark for jordpriserne, eftersom Kommissionen undlod at foretage en sagsspecifik analyse af de faktiske omstændigheder, der er relevante for de respektive placeringer af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Kommissionen afviste bemærkningen og anførte, at som beskrevet i betragtning 517 var udvælgelsen baseret på de seks distrikter, hvor de fleste taiwanske industriparker befinder sig. Eftersom alle de eksporterende producenter i stikprøven er beliggende i industrizoner i Kina, er beliggenhedsfaktoren dermed taget i betragtning. På den baggrund måtte påstanden afvises.
(519) Den fordel, som modtagerne har opnået, beregnes ved at tage højde for forskellen mellem det beløb, som hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter faktisk havde betalt (dvs. den faktiske pris, der betales jf. kontrakten og den pris, der er anført i kontrakten fratrukket eventuel tilbagebetaling/tilskud fra de lokale myndigheder) for brugsrettigheder til jord, og det beløb, som normalt skulle have været betalt på grundlag af Kinesisk Taipei som reference.
(520) Kommissionen betragter Kinesisk Taipei som en egnet ekstern reference af følgende årsager:
— det sammenlignelige niveau for økonomisk udvikling, BNP og den økonomiske struktur i Kinesisk Taipei og de fleste provinser og byer i Kina, hvor de stikprøveudtagne eksporterende producenter er beliggende
— den fysiske nærhed mellem Kina og Kinesisk Taipei
— den høje grad af industriel infrastruktur både i Kinesisk Taipei og i mange provinser i Kina
— de stærke økonomiske bånd og den omfattende grænseoverskridende handel mellem Kinesisk Taipei og Kina
— den store befolkningstæthed i mange af provinserne i Kina og Kinesisk Taipei
— ligheden mellem den type jord og de transaktioner, som anvendes til at beregne den relevante reference i Kinesisk Taipei og Kina, samt
— de fælles demografiske, sproglige og kulturelle karakteristika ved Kinesisk Taipei og Kina.
(521) Endvidere mente Kommissionen, at denne reference var en pålidelig datakilde, der er tilgængelig for alle interesserede parter.
(522) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en række parter, at Kinesisk Taipei ikke var et egnet eksternt benchmark. De hævdede, at de ligheder og den forbindelse mellem Kina og Kinesisk Taipei, der er beskrevet i betragtning 520, kun afspejler situationen i de seneste år i stedet for det år, hvor brugsretten til jord blev købt.
(523) I denne forbindelse bør det bemærkes, at det beregnede benchmark blev justeret for at afspejle ændringer over tid under hensyntagen til udviklingen i BNP og inflationen, som beskrevet i betragtning 527. Den omstændighed, at visse brugsrettigheder til jord var blevet erhvervet langt tidligere, var derfor allerede taget med i betragtning.
(524) Én interesseret part hævdede, at Thailand ville være mere passende end Kinesisk Taipei, fordi der var en bedre sammenlignelighed mellem den økonomiske udvikling og befolkningstætheden. Parten hævdede desuden, at Thailand har en høj grad af industriel infrastruktur. Efter at have overvejet denne påstand fandt Kommissionen, at valget af Kinesisk Taipei som et egnet eksternt benchmark var baseret på en undersøgelse af en række faktorer, der er anført i betragtning 520, som retfærdiggjorde dens valg som værende et gyldigt benchmark. På den baggrund måtte påstanden afvises.
(525) En anden part hævdede derudover, at Kommissionens metode til at fastsætte det eksterne benchmark for priser på brugsrettigheder til jord var fejlagtig, og foreslog i stedet at benytte Indien i stedet for Kinesisk Taipei, af følgende grunde:
— Priserne på jord til industriel anvendelse blev indhentet fra en lang række forskellige industriområder i provinserne Bihar, Maharashtra og Tamil Nadu.
— Disse tre provinser er stærkt industrialiserede og udviser en høj grad af økonomisk udvikling og industriel infrastruktur, der svarer til Kinas.
— Disse tre provinser er geografisk tæt på hinanden og på Kina.
— Der er veletablerede økonomiske bånd og grænseoverskridende handel mellem Indien og Kina.
— De 22 byer har samme befolkningstæthed som kinesiske industrialiserede byer
— Slutteligt er oplysningerne om priserne på jord til industriel anvendelse offentligt tilgængelige i Indien.
(526) Denne parts påstand ignorerede et afgørende element i dens analyse, nemlig den økonomiske udvikling i disse provinser. Ifølge offentlige kilder er BNP pr. indbygger i disse indiske provinser langt under de byer/provinser, hvor de eksporterende producenter er etableret. Faktisk lå BNP pr. indbygger i Maharastra , som har det højeste BNP blandt de tre nævnte provinser, kun på 2 500 USD i 2017-2018, mens det laveste niveau, der blev konstateret for de kinesiske eksporterende producenter, lå på 7 932 USD for Jinhua i 2012 . Undersøgelsen viste også, at BNP pr. indbygger i Kunshan , der var opført som nr. 1 af samtlige kinesiske byer på amtsligt niveau i 2016 , lå på over 20 000 USD. I lyset af ovenstående og de forhold, der er anført i betragtning 520, måtte denne påstand afvises.
(527) Kommissionen beregnede de vejede gennemsnitlige jordpriser ud fra salget af jord i de seks byer, der er nævnt i betragtning 517. Sådanne oplysninger var først tilgængelige fra august 2013. For perioden efter denne dato har Kommissionen derfor anvendt de faktiske priser fra det taiwanske indenrigsministerium. For brugsrettigheder til jord, der er erhvervet før denne dato, blev de historiske priser beregnet på grundlag af udviklingen i BNP og inflationen i Taiwan, som det også var tilfældet i tidligere undersøgelser. Navnlig korrigerede Kommissionen den vejede gennemsnitlige pris pr. kvadratmeter jord i Taiwan for inflation og bruttonationalprodukt i løbende priser i USD for Taiwan som offentliggjort af IMF for 2015.
(528) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede flere parter, at den metode, som Kommissionen anvendte til at beregne historiske jordpriser ikke afspejlede den normale markedspris. De hævdede, at Kommissionen ikke baserede sig på noget bevis for, at udviklingen i jordpriserne fulgte en lignende tendens som for BNP og inflation. Denne påstand blev dog ikke understøttet af dokumentation. Den måtte derfor afvises.
(529) To interesserede parter hævdede også, at de ikke modtog nogen fordel i forbindelse med brugsrettigheder til jord, eftersom i) lejen var afspejlet i virksomhedernes produktionsomkostninger, ii) den leje, der blev betalt til den forretningsmæssigt forbundne virksomhed, var fastsat på markedsvilkår eller på rimelige vilkår, og iii) enhver fordel var under alle omstændigheder ikke nået igennem til den fra den forretningsmæssigt forbundne virksomhed. Én af de eksporterende producenter hævdede derudover, at dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed havde erhvervet dens brugsrettigheder til jord igennem en konkurrencepræget udbudsprocedure. Sidstnævnte hævdede også, at uanset hvad burde den leje, som den betalte til dens forretningsmæssigt forbundne part for brugsrettighederne til jord, fratrækkes ved beregningen af fordelen.
(530) Hvad angår fastsættelsen af den leje, der blev betalt til den forretningsmæssigt forbundne virksomhed, fremlagde ingen af de pågældende eksporterende producenter nogen dokumentation vedrørende de gældende markedsvilkår. Det samme gælder vedrørende udbudsproceduren, som den forretningsmæssigt forbundne virksomhed angiveligt deltog i for at erhverve sin brugsrettighed til jorden, dvs. at der ikke blev fremlagt beviser for denne påstand. Disse påstande måtte derfor afvises.
(531) Med hensyn til beregningen af fordelen, skal det erindres, at brugsrettighederne til jord i Kina, som beskrevet i betragtning 507 ff., blev anset for at være givet mod utilstrækkeligt vederlag til industrien for elektriske cykler. Disse parter fremlagde desuden ingen oplysninger om de gældende markedsvilkår i Kina. Slutteligt er fordelen beregnet på gruppeniveau og gruppeinterne transaktioner påvirker ikke denne samlede beregning. Disse påstande blev derfor afvist.
(532) Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, blevet fordelt over UP ved hjælp af den normale løbetid for brugsrettigheder til jord til industriel anvendelse, dvs. 50 år. Dette beløb blev derefter fordelt over den samlede omsætning i UP for den relevante virksomhed, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.
(533) Det subsidiebeløb, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på:
Tabel 5
Brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag
| Virksomhed/gruppe | Subsidiesats |
|---|---|
| Bodo Vehicle-gruppen | 1,42 % |
| Giant-gruppen | 0,91 % |
| Jinhua Vision Industry og Yongkang Hulong Electric Vehicle | 0,62 % |
| Suzhou Rununion Motivity | 1,46 % |
| Yadea-gruppen | 0,43 % |
(534) I henhold til Folkerepublikken Kinas lov om indkomstbeskatning af virksomheder (»EIT-loven«) indrømmes virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi - som staten er nødt til at give kraftig støtte – en reduceret virksomhedsskattesats på 15 % i stedet for den normale skattesats på 25 %.
(535) Retsgrundlaget for denne ordning er artikel 28 i den kinesiske EIT-lov og artikel 93 i gennemførelsesbestemmelserne for EIT-loven samt:
— Cirkulære fra ministeriet for videnskab og teknologi, finansministeriet og den statslige skatteforvaltning om revision og udstedelse af »Administrative foranstaltninger til anerkendelse af højteknologiske virksomheder«, G.K.F.H. [2016] Nr. 32
— Meddelelse fra ministeriet for videnskab og teknologi, finansministeriet og den statslige skatteforvaltning om revision, tryk og udstedelse af retningslinjer for forvaltning af anerkendelse af højteknologiske virksomheder», GKFH [2016] Nr. 195, samt
— Retningslinjer for de seneste nøgleprioriterede udviklingsområder inden for højteknologiske industrier (2011), udstedt af NDRC, ministeriet for videnskab og teknologi, handelsministeriet og Det Nationale Kontor for Intellektuel Ejendomsret.
(536) Virksomheder, der kan drage fordel af skattenedsættelsen, er en del af visse områder inden for højteknologi og ny teknologi, der støttes af staten, samt de nuværende prioriteter for højteknologiske områder, der støttes af staten, som anført i retningslinjerne for de seneste nøgleprioriterede udviklingsområder inden for højteknologiske industrier.
(537) Ud over at være støtteberettigede skal virksomhederne opfylde følgende kriterier:
— en vis andel af udgifterne – set i forhold til deres omsætning – skal afsættes til forskning og udvikling
— en vis andel af indtægterne – set i forhold til virksomhedens samlede indtægter – skal komme fra højteknologisk teknologi/produkter/tjenesteydelser og
— en vis andel af virksomhedens samlede medarbejdere skal udgøres af teknisk personale.
(538) Virksomheder, der har fordel af denne foranstaltning, skal indgive deres selvangivelse og de relevante bilag. Det faktiske beløb, som fordelen repræsenterer, anføres i selvangivelsen.
(539) Kommissionen var af den opfattelse, at dette skattefradrag er subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, fordi der ydes et finansielt bidrag i form af indtægter, der ikke opkræves af den kinesiske regering, hvorved de berørte virksomheder opnår en fordel. Fordelen for modtagerne svarer til skattebesparelsen. Dette subsidiebeløb er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da lovgivningen begrænser anvendelsen af denne ordning til kun at omfatte virksomheder, der agerer inden for visse højteknologiområder, der er prioriteret og udpeget af staten.
(540) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en part, at den EIT-reduktion for virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi, der er fastsat i artikel 28 i EIT-loven, ikke er et specifikt subsidie. Parten hævdede også, at Kommissionen ikke har godtgjort, at erhvervelse af certifikatet for virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi er forbeholdt visse virksomheder. I denne forbindelse henvises der til betragtning 536-539, som opregner kriterierne for støtteberettigelse i denne forbindelse, dvs. at de er begrænset til virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi, som staten skal støtte på afgørende vis, hvilket bekræfter specificiteten af subsidiet. På den baggrund måtte påstanden afvises. I mangel af yderligere beviser fastholdt Kommissionen sin vurdering.
(541) Størrelsen af det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet ud fra den fordel, der blev ydet modtagerne i løbet af UP. Denne fordel blev beregnet som forskellen mellem den samlede skat, der skal betales i henhold til den normale skattesats, og den samlede skat, der skal betales i henhold til den reducerede skattesats.
(542) Det subsidiebeløb, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på:
Tabel 6
EIT-privilegier for virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi
| Virksomhed/gruppe | Subsidiesats |
|---|---|
| Bodo Vehicle-gruppen | 0,00 % |
| Giant-gruppen | 0,65 % |
| Jinhua Vision Industry og Yongkang Hulong Electric Vehicle | 0,41 % |
| Suzhou Rununion Motivity | 0,00 % |
| Yadea-gruppen | 0,70 % |
(543) Skattefradraget for forskning og udvikling giver virksomheder en fordelagtig skattemæssig behandling af deres FoU-aktiviteter inden for visse højteknologiområder, der er prioriteret og udpeget af staten, og når visse tærskelværdier for FoU-udgifter er nået.
(544) Mere specifikt er FoU-udgifter, der påløber i forbindelse med udviklingen af nye teknologier, nye varer og nye håndværk, og som ikke er immaterielle aktiver, og som opføres i resultatopgørelsen, genstand for et yderligere fradrag på 50 % efter at være blevet fradraget i sin helhed på grund af den faktiske situation. I tilfælde, hvor ovennævnte FoU-udgifter udgør immaterielle aktiver, er de genstand for afskrivning baseret på 150 % af omkostningerne ved immaterielle aktiver.
(545) Retsgrundlaget for denne ordning er artikel 30, stk. 1, i den kinesiske EIT-lov samt gennemførelsesbestemmelserne for EIT-loven samt følgende meddelelser:
— meddelelse fra finansministeriet, den statslige skatteforvaltning og ministeriet for videnskab og teknologi om forbedring af politikken for fradrag før skat for udgifter til forskning og udvikling (Cai Shui [2015] nr. 119),
— meddelelse fra den statslige skatteforvaltning om spørgsmål vedrørende politikken for fradrag før skat for udgifter til forskning og udvikling og
— retningslinjer for de seneste nøgleprioriterede udviklingsområder inden for højteknologiske industrier (2011), udstedt af NDRC, ministeriet for videnskab og teknologi, handelsministeriet og Det Nationale Kontor for Intellektuel Ejendomsret.
(546) I en tidligere undersøgelse blev det fastslået, at »nye teknologier, nye varer og nye håndværk«, der kan drage fordel af skattefradrag, indgår i visse centrale højteknologiske områder, der støttes af staten, samt de nuværende prioriteter for højteknologiske områder, der støttes af staten, som anført i retningslinjerne for de seneste nøgleprioriterede udviklingsområder inden for højteknologiske industrier.
(547) Kommissionen var af den opfattelse, at dette skattefradrag er subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, fordi der ydes et finansielt bidrag i form af indtægter, der ikke opkræves af den kinesiske regering, hvorved de berørte virksomheder opnår en fordel. Fordelen for modtagerne svarer til skattebesparelsen. Dette subsidiebeløb er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da lovgivningen begrænser anvendelsen af denne foranstaltning til kun at omfatte virksomheder, der har udgifter til forskning og udvikling (»FoU-udgifter«) inden for visse højteknologiområder, der er prioriteret og udpeget af staten.
(548) Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod visse parter, at EIT-fradraget for FoU-udgifter ikke er specifikke subsidier, og at de ikke blev udlignet i den canadiske antisubsidieundersøgelse af visse vægmoduler fra Kina på grund af manglende specificitet. Kommissionen henviste til betragtning 546-547, hvor specificiteten allerede var behandlet. Det skal endvidere bemærkes, at denne konstatering også bekræftes af en eksporterende producents situation, hvor denne nød godt af sådanne præferentielle skattepolitikker efter at have erhvervet certifikatet for virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi. På grundlag af ovenstående blev påstanden afvist.
(549) Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet ud fra den fordel, som modtagerne havde opnået i UP. Denne fordel blev beregnet som forskellen mellem den samlede skat, der skal betales i henhold til den normale skattesats, og den samlede skat, der skal betales efter den yderligere reduktion på 50 % af de faktiske FoU-udgifter.
(550) Det subsidiebeløb, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på:
Tabel 7
EIT-fradrag for FoU-udgifter
| Virksomhed/gruppe | Subsidiebeløb |
|---|---|
| Bodo Vehicle-gruppen | 0,21 % |
| Giant-gruppen | 0,05 % |
| Jinhua Vision Industry og Yongkang Hulong Electric Vehicle | 0,19 % |
| Suzhou Rununion Motivity | 0,00 % |
| Yadea-gruppen | 0,51 % |
(551) Fritagelsen for udbytteskat mellem kvalificerede kinesiske virksomheder er en generel subsidiepraksis for fritagelse for og/eller nedsættelse af den direkte indkomstskat.
(552) Retsgrundlaget for denne fritagelse for udbytteskat er artikel 25-26 i EIT-loven og artikel 83 i forskrifterne for gennemførelsesbestemmelserne for EIT-loven.
(553) Kommissionen konstaterede, at én virksomhed i stikprøven fik skattefritagelse for udbytte mellem kvalificerede kinesiske virksomheder. Denne virksomhed ansøgte direkte det lokale skattekontor om fradrag for det udbytte, den har opnået ved egenkapitalinvesteringer, i den skattepligtige indkomst.
(554) Kommissionen er af den opfattelse, at dette er subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, fordi der ydes et finansielt bidrag i form af indtægter, der ikke opkræves af den kinesiske regering, og hvorved de berørte virksomheder opnår en fordel. Fordelen for modtageren svarer til skattebesparelsen. Dette subsidiebeløb er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da lovgivningen begrænser anvendelsen af denne fritagelse til kun at omfatte kvalificerede kinesiske virksomheder, der har en kraftig støtte fra staten, som også tilskynder dens udvikling.
(555) I den forbindelse hævdede flere parter, at disse subsidier ikke er specifikke og henviste til artikel 83 i forordningen om gennemførelsen af EIT, der selv er forbundet med EIT-lovens artikel 26, stk. 2, med påstanden om, at der ikke foreligger bevis for, at denne fritagelse kun gælder for kvalificerede kinesiske virksomheder, der støttes i afgørende grad af staten, og som også tilskynder til udviklingen heraf.
(556) I denne forbindelse henvises der til artikel 25 i EIT-loven, der er en del af samme kapitel som artikel 26, stk. 2, dvs. »Kapitel IV Præferentielle skattepolitikker« og fungerer som en overordnet indledning af dette kapitel. I denne artikel fastsættes det, at »staten gennemfører præferentielle skattepolitikker med hensyn til industrier og projekter, der støttes i afgørende grad af staten, og som også tilskynder til udviklingen heraf.« På dette grundlag blev det konkluderet, at en sådan præferentiel skattepolitik er begrænset til visse industrier og projekter, og at den derfor er specifik. Det fremgik endvidere af sagsakterne, at den virksomhed, der havde gavn af denne ordning havde certifikatet for virksomheder inden for højteknologi og ny teknologi. På baggrund af ovenstående måtte dette argument afvises.
(557) Kommissionen har beregnet subsidiebeløbet som forskellen mellem det skattebeløb, der normalt ville blive opkrævet i UP, og det skattebeløb, der faktisk er betalt af den berørte virksomhed.
Tabel 8
Fritagelse for udbytteskat mellem kvalificerede kinesiske virksomheder
| Virksomhed/gruppe | Subsidiebeløb |
|---|---|
| Bodo Vehicle-gruppen | 0,00 % |
| Giant-gruppen | 0,00 % |
| Jinhua Vision Industry og Yongkang Hulong Electric Vehicle | 0,04 % |
| Suzhou Rununion Motivity | 0,00 % |
| Yadea-gruppen | 0,00 % |
(558) Det samlede subsidiebeløb, der blev fastsat for alle ordninger vedrørende direkte skat i UP for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, var på:
Tabel 9
Fritagelse for og nedsættelse af direkte skatter
| Virksomhed/gruppe | Subsidiebeløb |
|---|---|
| Bodo Vehicle-gruppen | 0,21 % |
| Giant-gruppen | 0,70 % |
| Jinhua Vision Industry og Yongkang Hulong Electric Vehicle | 0,63 % |
| Suzhou Rununion Motivity | 0,0 % |
| Yadea-gruppen | 1,21 % |
Momsfritagelse og nedsættelse af importtold for brug af importeret udstyr og teknologi
(559) Denne ordning medfører fritagelse for moms og importtold ved import af driftskapital, der anvendes i produktionen. For at få adgang til fritagelsen må driftskapitaludstyret ikke være opført på en liste over ikke-berettiget udstyr, og den ansøgende virksomhed skal indhente et certifikat som statstilskyndet projekt udstedt af de kinesiske myndigheder eller af NDRC i overensstemmelse med den relevante lovgivning om investering, skat og told.
(560) Retsgrundlaget for denne ordning er:
— Cirkulære fra statsrådet om tilpasning af skattepolitikker for importeret udstyr, Guo Fa [1997] nr. 37,
— Meddelelse fra finansministeriet, toldforvaltningen og den statslige skatteforvaltning om tilpasning af visse præferentielle politikker for importafgift,
— Meddelelse fra finansministeriet, toldforvaltningen og den statslige skatteforvaltning [2008] nr. 43,
— Meddelelse fra NDRC om de relevante spørgsmål vedrørende behandling af bekræftelsesskrivelse om nationalt eller udenlandsk finansierede projekter, der tilskyndes af staten, [2006] nr. 316 og
— Fortegnelse over ikke-toldfritagne importerede varer til enten udenlandsk finansierede virksomheder eller indenlandske virksomheder, 2008.
(561) Kommissionen konstaterede, at ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter drog fordel af denne ordning.
(562) I sin klage hævdede klageren og fremlagde bevis for, at industrien for elektriske cykler i Kina kan modtage forskellige enkeltstående og tilbagevendende tilskud fra offentlige myndigheder på forskellige niveauer, dvs. lokale, regionale og nationale.
(563) Undersøgelsen viste, at de fire grupper af virksomheder i stikprøven også modtog betydelige engangstilskud eller tilbagevendende tilskud fra offentlige myndigheder på forskellige niveauer, hvilket medførte fordele i undersøgelsesperioden. Nogle af disse var blevet indberettet af de stikprøveudtagne eksporterende producenter i deres respektive spørgeskemabesvarelser, mens andre blev konstateret under kontrolbesøget på stedet. Ingen af disse var blevet oplyst i spørgeskemabesvarelsen fra den kinesiske regering.
(564) Disse tilskud blev givet til virksomhederne af myndigheder på nationalt niveau, provins-, by-, amts- og distriktsniveau, og alle forekom at være specifikke for de stikprøveudtagne eksporterende producenter eller specifikke med hensyn til beliggenhed eller type erhvervsgren. Der blev ikke fremlagt detaljerede oplysninger om, under hvilken lov disse fordele blev ydet, og om der i det hele taget var noget retsgrundlag for dem. Kommissionen modtog dog ofte en kopi af et dokument udstedt af en offentlig myndighed, der ledsagede tilskuddet (omtalt som »meddelelsen«).
(565) I betragtning af det store antal tilskudsordninger i anmodningen, og/eller som blev konstateret i regnskaberne hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter, er kun et sammendrag af de vigtigste resultater beskrevet i denne forordning. De fire stikprøveudtagne eksporterende producenter fremlagde oprindeligt beviser for eksistensen af en lang række tilskud og det forhold, at de var blevet ydet af den kinesiske regering på forskellige niveauer, og de enkelte virksomheder fik forelagt detaljerede undersøgelsesresultater vedrørende disse tilskud i deres specifikke oplysningsdokument.
(566) Eksempler på sådanne tilskud var patentmidler, midler og tilskud til videnskab og teknologi, udviklingsmidler til erhvervsformål, midler til eksportfremme, tilskud til at deltage i messer, tilskud til at fremme opgraderingen af produktionsudstyr, tilskud til at støtte erhvervsfaglig uddannelse og støttemidler på distrikts- eller provinsniveau.
(567) Disse tilskud udgør subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, i form af en overførsel af midler fra den kinesiske regering som tilskud til producenter af den pågældende vare, hvilket dermed medførte en fordel.
(568) Disse tilskud er også specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 3, da de forekommer at være begrænsede til visse virksomheder eller til specifikke projekter i bestemte regioner og/eller i industrien for elektriske cykler. Desuden er nogle af tilskuddene betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a). Disse tilskud opfylder ikke kravene om ikkespecificitet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b), da betingelserne for støtteberettigelse og de faktiske udvælgelseskriterier for virksomhedernes støtteberettigelse ikke er gennemsigtige og objektive og ikke opnås automatisk.
(569) Virksomhederne afgav i alle tilfælde oplysninger om tilskudsbeløbet og om, hvem støtten blev modtaget fra. De pågældende virksomheder bogførte også for det meste denne indkomst under positionen »ikke-driftsindtægter« og under underpositionen »regerings- eller subsidieindkomst« i deres regnskaber og havde fået disse regnskaber uafhængigt revideret. Denne omstændighed er blevet opfattet som positivt bevismateriale for subsidiering, hvorved der blev opnået en udligningsberettiget fordel.
(570) Kommissionen konkluderede derfor, at disse resultater var en rimelig indikator for subsidieringsniveauet i denne henseende. Da disse tilskud har fælles træk - de er tildelt af en offentlig myndighed og indgår ikke i en separat subsidieordning, men er individuelle tilskud til denne (tilskyndede) industri - vurderede Kommissionen dem samlet.
(571) Fordelen blev beregnet som det beløb, der blev modtaget i UP eller fordelt på UP, hvor beløbet blev afskrevet over brugstiden for det anlægsaktiv, som tilskuddet vedrørte. Kommissionen overvejede, om der skulle anvendes en supplerende årlig markedsrente i overensstemmelse med punkt F.a) i Kommissionens retningslinjer for beregning af subsidiebeløb . Men en sådan tilgang ville have medført en lang række komplekse hypotetiske faktorer, for hvilke der ikke forelå nøjagtige oplysninger. Derfor fandt Kommissionen det mere hensigtsmæssigt at tildele beløb til undersøgelsesperioden i henhold til afskrivningssatserne for de pågældende anlægsaktiver i overensstemmelse med den tidligere anvendte beregningsmetode .
(572) Yadea hævdede, at et af de tilskud, der blev modtaget inden UP, fejlagtigt var fordelt over en periode på tre år, herunder undersøgelsesperioden og hævdede, at tilskuddet burde udelukkes, da det ikke vedrørte undersøgelsesperioden.
(573) Denne påstand blev godtaget, og beregningen blev justeret i overensstemmelse hermed.
(574) Giant-gruppen hævdede, at nogle af de modtagne tilskud ikke var specifikke og burde udelukkes fra beregningen. For alle på nær ét af de pågældende tilskud fremlagde virksomheden ingen understøttende dokumentation. Denne påstand kunne derfor kun accepteres i forbindelse med ét tilskud, mens anmodningen blev afvist for de resterende tilskud. Giant-gruppen påpegede også en skrivefejl i beregningen, som blev korrigeret. Denne ændring havde imidlertid ingen indvirkning på virksomhedens samlede subsidiebeløb.
(575) Subsidiebeløbet, der blev fastsat for denne type subsidier i UP for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, var på:
Tabel 10
Ad hoc-tilskud
| Virksomhed/gruppe | Subsidiebeløb |
|---|---|
| Bodo Vehicle-gruppen | 0,15 % |
| Giant-gruppen | 0,14 % |
| Jinhua Vision Industry og Yongkang Hulong Electric Vehicle | 0,25 % |
| Suzhou Rununion Motivity | 0,07 % |
| Yadea-gruppen | 0,07 % |
(576) I UP modtog de stikprøveudtagne eksporterende producenter ingen finansielle bidrag i henhold til de resterende tilskudsordninger, der er anført i afsnit 3.3, nr. iii).
(577) Det samlede subsidiebeløb, der blev fastsat for alle tilskudsordninger i UP for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, var på:
Tabel 11
Tilskud
| Virksomhed/gruppe | Subsidiebeløb |
|---|---|
| Bodo Vehicle-gruppen | 0,15 % |
| Giant-gruppen | 0,14 % |
| Jinhua Vision Industry og Yongkang Hulong Electric Vehicle | 0,25 % |
| Suzhou Rununion Motivity | 0,07 % |
| Yadea-gruppen | 0,072 % |
(578) Kommissionen har beregnet det udligningsberettigede subsidiebeløb i henhold til grundforordningens bestemmelser for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ved at undersøge de enkelte subsidier eller subsidieordninger og ved at lægge disse tal sammen med henblik på at beregne et samlet subsidiebeløb for hver eksporterende producent i undersøgelsesperioden. Til beregning af den samlede subsidiering nedenfor beregnede Kommissionen først den procentvise subsidiering, nemlig subsidiebeløbet som en procentsats af virksomhedens samlede omsætning. Denne procentsats blev derefter anvendt til at beregne de subsidier, der var blevet fordelt på eksporten af den pågældende vare til Unionen i UP. Derefter blev subsidiebeløbet for hver enhed af den pågældende vare, som blev eksporteret til Unionen i UP, beregnet og nedenstående margener beregnet som en procentdel af cif-værdien (omkostninger, forsikring og fragt) af samme eksport pr. enhed.
(579) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 3, beregnes det samlede subsidiebeløb for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, på grundlag af det samlede vejede gennemsnitlige udligningsberettigede subsidiebeløb for de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter med undtagelse af de ubetydelige beløb og det subsidiebeløb, der var fastslået for tilskuddene til varer, der er omfattet af bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, stk. 1. Kommissionen så dog ikke bort fra konklusionerne om præferencelåneordningerne, heller ikke selv om den delvist måtte basere sig på de foreliggende oplysninger for at fastsætte disse beløb. Kommissionen mente netop, at de foreliggende oplysninger, som var blevet anvendt i disse sager, ikke i væsentlig grad påvirkede de oplysninger, der er nødvendige for at bestemme omfanget af subsidieringen gennem præferencelån på en retfærdig måde, således at de eksporterende producenter, der ikke var blevet anmodet om at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, ikke blev skadet ved denne tilgang .
(580) I betragtning af den udbredte samarbejdsvilje blandt de kinesiske eksporterende producenter fastsatte Kommissionen beløbet for »alle andre virksomheder« til niveauet for den højeste told, der var blevet fastsat for de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Beløbet for »alle andre virksomheder« vil finde anvendelse på de virksomheder, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.
Tabel 12
Udligningsberettigede subsidiebeløb
| Virksomhedens navn | Udligningsberettigede subsidiebeløb |
|---|---|
| Bodo Vehicle-gruppen | 15,1 % |
| Giant-gruppen | 3,9 % |
| Jinhua Vision Industry og Yongkang Hulong Electric Vehicle | 8,5 % |
| Suzhou Rununion Motivity | 17,2 % |
| Yadea-gruppen | 10,7 % |
| Andre samarbejdsvillige virksomheder | 9,2 % |
| Alle andre virksomheder | 17,2 % |
(581) I starten af den betragtede periode var der 41 producenter i Unionen, der fremstillede samme vare. Fire af dem indstillede deres produktion i undersøgelsesperioden.
(582) Efter bemærkningerne fra interesserede parter foretog Kommissionen en ny vurdering og fastslog, at seks virksomheder, der oprindeligt blev betragtet som en del af EU-erhvervsgrenen, burde udelukkes fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, fordi den interesse, der blev repræsenteret gennem deres importvirksomhed, oversteg den interesse, der blev repræsenteret gennem deres produktionsaktivitet i Unionen.
(583) Efter denne udelukkelse, udgøres »EU-erhvervsgrenen« (som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 1) af 31 producenter.
(584) Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 1,1 mio. cykler. Kommissionen fastslog tallet på grundlag af tallene for forbruget, som blev indsendt af Confederation of European Bicycle Industry (»CONEBI«), importstatistikker og forholdet mellem salget og produktionsomkostningerne hos EU-producenterne i stikprøven.
(585) Én interesseret part hævdede, at virksomheden ATALA og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed Accell Nederland ikke burde udgøre en del af EU-erhvervsgrenen, idet ATALA importerer elektriske cykler fra Kina. I henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 2, er ATALA og Accell dog ikke forretningsmæssigt forbundet. Under alle omstændigheder udgør importen ikke i sig selv en grund til udelukkelse fra definitionen af EU-erhvervsgrenen.
(586) Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af oplysninger fra CONEBI.
(587) EU-forbruget udviklede sig som følger:
Tabel 13
EU-forbrug (enheder)
| 2014 | 2015 | 2016 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Samlet EU- forbrug (enheder) | 1 139 000 | 1 363 842 | 1 666 251 | 1 982 269 |
| Indeks | 100 | 120 | 146 | 174 |
| Kilde: CONEBI |
(588) EU-forbruget steg støt fra 1,1 mio. enheder i 2014 til næsten 2 mio. enheder i undersøgelsesperioden, hvilket afspejler en stigning på 74 % i den betragtede periode. Denne udvikling skyldtes større miljøbevidsthed og fortsatte investeringer i markedsføring og salgsfremme og i den teknologiske udvikling af elektriske cykler.
(589) Elektriske cykler har siden 2017 været tariferet under KN-kode 8711 60 10. Før 2017 blev elektriske cykler tariferet under KN-kode (ex) 8711 90 10, som omfattede andre varer. For at råde bod på dette problem indgav klageren detaljerede kinesiske toldstatistikker, som gjorde det muligt at identificere den kinesiske eksport af elektriske cykler.
(590) Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af Eurostats oplysninger ved til den relevante HS-kode at ekstrapolere forholdet mellem kinesisk eksport af elektriske cykler (jf. ovenfor) og den samlede eksport fra Kina under den samme HS-kode. For ni måneder af 2017 er statistikken over den kinesiske import direkte baseret på oplysninger fra Eurostat.
(591) Markedsandelen for importen blev dernæst fastsat ved at sammenligne importmængderne med EU-forbruget som angivet i tabel 13 i betragtning 586.
(592) Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:
Tabel 14
Importmængde (enheder) og markedsandel
| 2014 | 2015 | 2016 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Importmængde fra Kina (enheder) | 199 728 | 286 024 | 389 046 | 699 658 |
| Indeks | 100 | 143 | 195 | 350 |
| Markedsandel | 18 % | 21 % | 23 % | 35 % |
| Indeks | 100 | 120 | 133 | 201 |
| Kilde: Eurostat og kinesiske eksportstatistikker |
(593) Importmængden fra Kina blev mere end tredoblet og steg fra næsten 200 000 enheder i 2014 til nærved 700 000 enheder i undersøgelsesperioden. Væksten tog til mellem 2016 og undersøgelsesperioden.
(594) Sideløbende hermed steg EU-markedsandelen for importen fra Kina fra 18 % i 2014 til 35 % i undersøgelsesperioden.
(595) CCCME og CEIEB gav udtryk for deres betænkeligheder vedrørende pålideligheden af de kinesiske toldstatistikker, som klageren har fremlagt, og anmodede om, at der blev fremlagt detaljerede statistikker og kilden til disse oplysninger.
(596) Klageren sendte de detaljerede statistikker, som den havde anvendt i sin anmodning, til Kommissionen. Klageren stillede i den ikkefortrolige udgave af klagen også de samlede eksporttal pr. år til rådighed. Klageren anførte desuden, at oplysningerne stammede fra de kinesiske toldmyndigheder, anførte de anvendte koder og gjorde rede for sin metode til at udelukke andre varer end den pågældende vare.
(597) Kommissionen konstaterede ved en kontrol af disse data, at klageren havde købt disse toldstatistikker af en kinesisk virksomhed, der har stor ekspertise på dette område, og at de samme oplysninger var tilgængelige fra andre kinesiske leverandører af sådanne tjenester.
(598) Kontrollen viste også, at klageren i det åbne dossier havde givet en nøjagtig beskrivelse af metoden til at fastsætte eksporten af elektriske cykler fra Kina.
(599) Derudover blev de detaljerede oplysninger fra klageren krydstjekket med andre informationskilder og viste sig at være pålidelige. Ingen andre parter foreslog alternative informationskilder eller metoder.
(600) Kommissionen konstaterede også, at de detaljerede oplysninger og identiteten af den virksomhed, der havde leveret disse oplysninger, i sagens natur var fortrolige, jf. grundforordningens artikel 29, stk. 1. Hvis identiteten på leverandøren af oplysningerne blev afsløret, ville dette have væsentlige negative virkninger på den part, der havde fremlagt oplysningerne, eller den part, som havde leveret oplysningerne.
(601) Under disse omstændigheder og i betragtning af omfanget af de fremlagte samlede data og metoden i det ikkefortrolige dossier konstaterede Kommissionen, at inputdata og identiteten af den virksomhed, som videresælger dem, ikke er nødvendig, for at den pågældende part kan udøve sin ret til forsvar.
(602) Påstanden blev derfor afvist.
(603) En række interesserede parter hævdede, at importen fra Kina har fulgt markedstendenserne, da både forbruget i Unionen og den kinesiske eksport var stigende. Det skal dog bemærkes, at omfanget af væksten i den kinesiske eksport og i forbruget i Unionen er meget forskelligt. Mellem 2014 og undersøgelsesperioden steg importen fra Kina med 250 %, mens forbruget i Unionen steg meget mindre, nemlig med 74 %. Selv om tendensen var den samme, var omfanget af stigningen derfor meget forskelligt.
(604) Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af oplysninger fra Eurostat ud fra metoden i betragtning 589.
(605) De gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:
Tabel 15
Importpriser (EUR/enhed)
| 2014 | 2015 | 2016 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Kina | 472 | 451 | 477 | 422 |
| Indeks | 100 | 96 | 101 | 89 |
| Kilde: Eurostat og kinesiske eksportstatistikker |
(606) Den gennemsnitlige pris på importen fra Kina faldt med 11 % mellem 2014 og undersøgelsesperioden, hvor der først var en nedgang på 4 % mellem 2014 og 2015 og endnu et fald på 12 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden.
(607) Da sammensætningen af varetyperne ikke præcist var kendt på grund af den generelle karakter af statistikkerne fra Eurostat, er prisudviklingen ikke helt pålidelig. Kommissionen har imidlertid bemærket, at de gennemsnitlige priser på importen fra Kina var markant lavere end både EU-producenternes priser og prisen på importen fra andre tredjelande end Kina. Hertil kommer, at mens de kinesiske eksporterende producenter udvidede deres varesortiment, der sælges på EU-markedet, og inkluderede dyrere elektriske cykler, faldt gennemsnitsprisen for den kinesiske import.
(608) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en række eksporterende producenter, at Kommissionen fejlagtigt havde vurderet udviklingen i de gennemsnitlige priser på importen fra Kina ved anførelsen af, at den var væsentligt lavere end gennemsnitsprisen for EU-producenter og tredjelande. Disse parter påstod, at i mangel af en analyse »vare-for-vare« (dvs. en analyse på grundlag af varetypen) viste gennemsnitsprisen på importerede varer fra Kina ikke noget om potentielt underbud. De hævdede, at Kommissionen burde anerkende, at en faldende gennemsnitlig kinesisk importpris muligvis blot afspejlede en ændring i varesortimentet.
(609) Som anført i betragtning 606 er Kommissionen enig i, at en ændring i varesortimentet kan påvirke udviklingen i de gennemsnitlige priser for importen fra Kina. De gennemsnitlige priser på importen fra Kina har dog været konstante og i betydelig grad lavere end de gennemsnitlige priser fra alle andre leveringskilder på trods af, at dette fandt sted i en kontekst, hvor de samme interesserede parter hævdede, at den pågældende vares kvalitet blev forbedret og nåede ud til højere prissegmenter. Desuden skal denne nedadgående tendens ses i forhold til analyserne »vare-for-vare«, der førte til konstateringer af betydeligt underbud.
(610) Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:
a) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de fire stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik og
b) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de kinesiske stikprøveudtagne eksporterende producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, som fastsat på cif-basis med passende justeringer for told på 6 % og importomkostninger.
(611) Den kinesiske regering hævdede, at prisunderbudsanalysen burde tage hensyn til forskellige elementer, såsom typen af elektriske cykler (f.eks. elektrisk bycykel og elektrisk mountainbike), motorens placering (navmotor eller centralmotor, batteriets kraft og det materiale, som de elektriske cykler er produceret af (f.eks. stål, aluminium, kulstof). Det bekræftes, at alle disse faktorer blev taget i betragtning i forbindelse med prisunderbudsanalysen.
(612) Kommissionen foretog prissammenligningen for hver enkelt varetype for transaktioner – med passende justeringer, hvor det var nødvendigt – og med fradrag af nedslag og rabatter. Hvad angår handelsleddet for disse transaktioner, blev det fastslået, at både de stikprøveudtagne EU-producenter og de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter sælger til kunder, som er originaludstyrsfabrikanter (»OEM« - original equipment manufacturer) og under deres eget varemærke. Det blev derfor undersøgt, om en justering for handelsled var berettiget. I den forbindelse blev det undersøgt, om der er konsekvent og tydelig prisforskel mellem salg til OEM-kunder og salg under eget varemærke. Det blev fastslået, at der ikke var en sådan konsekvent og tydelig prisforskel for de stikprøveudtagne EU-producenters salg.
(613) Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af omsætningen i undersøgelsesperioden hos de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven. Heraf fremgik det, at underbudsmargenerne lå på mellem 16,2 % og 43,2 %.
(614) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte den kinesiske regering og en eksporterende producent med forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, at Kommissionens metode til beregningen af underbudsmargenen, anvendte antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 9, analogt. Disse parter påstod, at Kommissionen derved tilsidesatte grundforordningens artikel 2 og 8 samt EU's og WTO's retspraksis. Disse parter påstod, at Kommissionens metode ikke havde nogen lovmæssig hjemmel, og at anvendelsen af en beregnet cif-pris tilsidesatte Kommissionens forpligtelse til at sammenligne priser, der hvor konkurrencen finder sted og i samme handelsled.
(615) Kommissionen minder om, at for så vidt angår underbud, foreskriver grundforordningen ikke en specifik metode. Som følge heraf har institutionerne en bred skønsmargen ved vurderingen af denne skadesfaktor. Denne skønsbeføjelse begrænses af behovet for at basere konklusionerne på positivt bevismateriale og for at foretage en objektiv undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 1. Det skal også bemærkes, at det i grundforordningens artikel 8, stk. 2, udtrykkeligt fastsættes, at eksistensen af betydelige prisunderbud skal undersøges på samme niveau som den subsidierede import og ikke på niveauet for eventuelle senere videresalgspriser på EU-markedet.
(616) Når det drejer sig om de elementer, der skal tages i betragtning ved beregningen af underbud (navnlig eksportprisen), skal Kommissionen på dette grundlag udpege det første punkt, hvor konkurrencen finder (eller kan finde) sted med EU-producenterne på EU-markedet. Dette punkt er rent faktisk den første ikke forretningsmæssigt forbundne importørs købspris, idet denne virksomhed i princippet kan vælge at købe enten af EU-erhvervsgrenen eller af tredjelandsleverandører. Vurderingen bør foretages på grundlag af eksportprisen, Unionens grænse, som anses for at være et niveau, der kan sammenlignes med EU-erhvervsgrenens pris ab fabrik. Ved eksportsalg gennem forretningsmæssigt forbundne importører bør sammenligningstidspunktet være øjeblikkeligt efter, en vare krydser EU's grænser, og ikke på et senere tidspunkt i distributionskæden, f.eks. ved salg til varens slutbruger. Reglerne om beregningen af eksportprisen, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 9, er derfor relevante og anvendes analogt, ligesom de er relevante for bestemmelsen af eksportprisen med henblik på dumpingberegningen. Den analoge anvendelse af antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 9, gør det muligt at nå frem til en pris, som er fuldt ud sammenlignelig med den cif-pris (Unionens grænse), der anvendes ved undersøgelsen af salget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.
(617) Denne fremgangsmåde sikrer også sammenhæng i tilfælde, hvor en eksporterende producent sælger varerne direkte til en ikke forretningsmæssigt forbundet kunde (uanset om der er tale om en importør eller en slutbruger), da denne situation pr. definition ikke indebærer anvendelse af videresalgspriserne. En anden tilgang ville føre til forskelsbehandling mellem eksporterende producenter udelukkende på grundlag af den salgskanal, de anvender. Kommissionen er af den opfattelse, at fastlæggelse af den relevante importpris til underbuds- og målprisunderbudsberegninger ikke bør påvirkes af, om eksporten foregår til forretningsmæssigt forbundne eller ikke forretningsmæssigt forbundne aktører i Unionen. Den metode, som Kommissionen fulgte, sikrer, at begge omstændigheder undergår lige behandling.
(618) For at give mulighed for en fair sammenligning er fradrag af SA&G-omkostninger og fortjeneste fra prisen ved den forretningsmæssigt forbundne importørs videresalg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder berettiget for at nå frem til en pålidelig cif-pris.
(619) Disse påstande blev derfor afvist.
(620) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en række eksporterende producenter, at afvisningen af deres anmodning om en justering for forskelle i handelsled, jf. betragtning 611, ikke behandlede de forskelle i priserne, der opstod på OEM-kundeniveau. Disse interesserede parter anførte, at en rimelig prissammenligning krævede en opjustering for at afspejle forhøjelsen hos OEM-kunden samt mærkevareindehaveren efter importen.
(621) Kommissionen behandlede, som allerede forklaret i betragtning 611, anmodningen om en justering for handelsled og konkluderede, at der ikke er nogen konsekvent og tydelig prisforskel ved salg til OEM og mærkevareindehavere i Unionen. En opjustering af de kinesiske importpriser med mærkevareimportørernes forhøjelse, der angiveligt afspejler en forskel i handelsled, ville underminere undersøgelsens konklusion om, at der ikke findes nogen konsekvent og tydelig prisforskel ved salg til OEM og mærkevareindehavere i Unionen. Derfor blev påstanden afvist.
(622) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 4, omfattede undersøgelsen af virkningen af den subsidierede import på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.
(623) Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 27.
(624) Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer.
(625) Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, vækst, produktivitet, subsidiemargenens størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering) ud fra de oplysninger, som CONEBI og EU-producenterne havde afgivet samt ud fra importstatistikker.
(626) Kommissionen kontrollerede oplysningerne om forbrug, som blev indsendt af CONEBI. Kommissionen fastslog, at disse oplysninger reelt var baseret på informationer indhentet fra nationale sammenslutninger af europæiske producenter, som blev indhentet fra virksomhedernes erklæringer eller et rimeligt skøn, og at de blev støttet af passende dokumentation og forskningsprocedurer.
(627) Indikatorerne for EU-erhvervsgrenens salg, produktion, kapacitet og beskæftigelse er afledt af disse oplysninger. De er blevet anslået på grundlag af de stikprøveudtagne EU-producenters relevante andele. Denne tilgang følger den metode, der er beskrevet af klageren i den ikke-fortrolige version af klagen. Ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger til denne metode.
(628) På grundlag af ovenstående fandt Kommissionen, at det makroøkonomiske datasæt er repræsentativt for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.
(629) Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer (gennemsnitlige salgspriser pr. enhed, arbejdskraftomkostninger, produktionsomkostninger pr. enhed, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast) ud fra data i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, som var blevet behørigt efterprøvet. Oplysningerne vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter.
(630) Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 16
Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
| 2014 | 2015 | 2016 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Produktionsmængde (enheder) | 831 142 | 976 859 | 1 095 632 | 1 066 470 |
| Indeks | 100 | 118 | 132 | 128 |
| Produktionskapacitet (enheder) | 1 110 641 | 1 366 618 | 1 661 587 | 1 490 395 |
| Indeks | 100 | 123 | 150 | 134 |
| Kapacitetsudnyttelse | 75 % | 71 % | 66 % | 72 % |
| Indeks | 100 | 95 | 88 | 96 |
| Kilde: CONEBI og stikprøveudtagne EU-producenter |
(631) EU-erhvervsgrenens produktionsmængde steg med 28 % i den betragtede periode til trods for et fald på 3 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden.
(632) Stigningen i produktionen skyldes stigningen i forbruget. Produktionen skal tilrettelægges forud på grund af meget korte salgsperioder og bygger derfor i et vist omfang på salgsprognoser. Faldet i produktionen mellem 2016 og undersøgelsesperioden udgjorde derfor hovedsageligt et vedvarende tab af markedsandele over for importen fra Kina, hvilket tvang EU-erhvervsgrenen til at revurdere sine forventninger
(633) Produktionskapaciteten steg med 34 % mellem 2014 og undersøgelsesperioden. Produktionskapaciteten steg med 50 % mellem 2014 og 2016 og faldt derefter med 10 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden.
(634) Kapacitetsudnyttelsen faldt fra 75 % i 2014 til 72 % i undersøgelsesperioden. Kapacitetsudnyttelsen faldt fra 75 % til 66 % mellem 2014 og 2016 som følge af en hurtigere vækst i kapaciteten end i produktionen. Tendensen vendte mellem 2016 og undersøgelsesperioden, hvor kapaciteten blev reduceret i et større omfang end nedgangen i produktionen, hvilket har medført en stigning i kapacitetsudnyttelsen fra 66 % til 72 %.
(635) Kapaciteten henviser til det teoretiske antal elektriske cykler, som kan fremstilles på de tilgængelige produktionslinjer. De produktionslinjer, der i øjeblikket anvendes til fremstilling af elektriske cykler, er hovedsagelig blevet omstillet fra eksisterende produktionslinjer, der tidligere blev brugt til konventionelle cykler. En sådan omstilling kan gennemføres hurtigt og med begrænsede omkostninger. Produktionskapaciteten til elektriske cykler udgør kun en lille del af den eksisterende kapacitet til fremstilling af konventionelle cykler. Som følge heraf er indikatorerne for kapacitet og kapacitetsudnyttelse af begrænset relevans, da de kan tilpasses under hensyntagen til markedsudviklingen. I denne sag fastslog Kommissionen også, at omstillingen mellem konventionelle og elektriske cykler heller ikke kræver væsentlige investeringer (som påvirker likviditeten, evnen til at tilvejebringe kapital eller den videre drift), betydelige faste omkostninger (med stor indvirkning på rentabiliteten i forbindelse med udnyttelsen) eller en forpligtelse til at øge produktionen.
(636) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en række eksporterende producenter, at stigningen i produktionen ikke var et tegn på skade. De fremførte endvidere, at EU-producenterne havde øget deres kapacitet fra 2014 til 2016. Disse interesserede parter hævdede, at det var kun muligt, fordi EU-erhvervsgrenen ikke var udsat for konkurrence før 2016, som det skulle have været anerkendt i deres klage. De fremførte, at mellem 2014 og 2016 opbyggede EU-erhvervsgrenen en stor overskydende kapacitet, indtil den konstaterede, at denne ekstra kapacitet påvirkede rentabiliteten, og skar ned på kapaciteten for at forbedre rentabiliteten, mens salget forblev stærkt. De bemærkede imidlertid, at kapacitetsudnyttelsen forblev stærk, og at det fald, der kan konstateres i 2015-16, svarede til en betydelig kapacitetsforøgelse.
(637) Kommissionen anførte, at klagen ikke indeholdt oplysninger om, at EU-erhvervsgrenen ikke var udsat for konkurrence mellem 2014 og 2016. Som anført i betragtning 631 skyldtes stigningen i produktionen en stigning i forbruget. Efter 2015 fjernede produktionen og forbruget sig dog i betydelig og stigende grad fra hinanden, hvilket betød, at presset på salget resulterede i vedvarende tab af markedsandele. På tilsvarende vis steg kapaciteten i samme takt som forbruget frem til 2016, og forringelsen af kapacitetsudnyttelsen var derfor forbundet med det samme mønster. Som forklaret i betragtning 634 er indikatorerne for kapacitet og kapacitetsudnyttelse desuden af begrænset relevans hvad angår rentabilitet.
(638) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CEIEB, at der ikke var nogen forbindelse mellem forringelsen af kapaciteten og kapacitetsudnyttelsen og den subsidierede import fra Kina, eftersom det angiveligt er vanskeligt at afgøre, hvilke dele af kapaciteten, der anvendes til konventionelle cykler og hvilken del, der anvendes til elektriske cykler, navnlig eftersom produktionen af konventionelle cykler faldt med 3,7 % i 2016 ifølge tal, der er offentliggjort af CONEBI.
(639) Kommissionen mindede om, at kapaciteten og kapacitetsudnyttelsen blev kontrolleret i forbindelse med den undersøgte vare, og at konventionelle cykler blev udelukket. Påstanden blev derfor afvist.
(640) EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:
Tabel 17
Salgsmængde og markedsandel
| 2014 | 2015 | 2016 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Salgsmængde på EU-markedet i alt (enheder) | 850 971 | 932 846 | 1 061 975 | 1 019 001 |
| Indeks | 100 | 110 | 125 | 120 |
| Markedsandel | 75 % | 68 % | 64 % | 51 % |
| Indeks | 100 | 92 | 85 | 69 |
| Kilde: CONEBI og stikprøveudtagne EU-producenter |
(641) EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg i den betragtede periode med 20 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg med 25 % mellem 2014 og 2016 og faldt derefter med 4 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden.
(642) Som det var tilfældet med udviklingen i produktionsmængden, skyldtes stigningen i salgsmængden mellem 2014 og 2016 en stigning i forbruget. Faldet i salgsmængden mellem 2016 og undersøgelsesperioden hang direkte sammen med det fortsatte tab af markedsandele over for importen fra Kina.
(643) EU-erhvervsgrenens salg steg meget langsommere end udviklingen i forbruget. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel betydeligt, nemlig fra 75 % i 2014 til 51 % i undersøgelsesperioden.
(644) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CCCME, at den samlede stigning i salget på 20 % i den betragtede periode må anses for at være et godt resultat og ikke kan være et tegn på væsentlig skade.
(645) Stigningen på 20 % i EU-erhvervsgrenens salg skal dog ses i lyset af en stigning på 74 % i EU-forbruget i samme periode, som anført i tabel 13. En stigning i salget, der er meget lavere end stigningen i forbruget, kan ikke betragtes som et godt resultat, og kan netop være tegn på væsentlig skade.
(646) CCCME hævdede også, at ifølge oplysningerne i klagen oplevede de producenter, der støttede klagen, kun et ganske lille fald i markedsandelen på 2 procentpoint i den betragtede periode. Dette lille fald bekræfter angiveligt, at klagerne i denne undersøgelse ikke har lidt væsentlig skade som følge af importen af den pågældende vare.
(647) I denne forbindelse bemærkes det, at i henhold til grundforordningens artikel 8 defineres begrebet skade som »væsentlig skade for en erhvervsgren i Unionen«. Kommissionen er således forpligtet til at vurdere skaden for EU-erhvervsgrenen som helhed og ikke kun for klagerne. Kommissionen fandt, at EU-erhvervsgrenen oplevede et betydeligt tab af markedsandele på 24 procentpoint. Det forhold, at visse EU-producenter mistede færre (eller flere) markedsandele end andre, modsiger ikke denne konklusion.
(648) EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til fuldt ud at drage fordel af væksten i forbruget mellem 2014 og undersøgelsesperioden. Faktisk steg forbruget med 74 %, og EU-erhvervsgrenen var kun i stand til at øge salget med 20 %. Som følge heraf mistede EU-erhvervsgrenen betydelige markedsandele (24 procentpoint) i denne periode. EU-erhvervsgrenen var nødt til at reducere sin produktion og sit salg, beskæftigelsen og kapaciteten mellem 2016 og undersøgelsesperioden på grund af den subsidierede import fra Kina.
(649) Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 18
Beskæftigelse og produktivitet
| 2014 | 2015 | 2016 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Antal ansatte | 2 488 | 2 958 | 3 458 | 3 493 |
| Indeks | 100 | 119 | 139 | 140 |
| Produktivitet (enheder/ansat) | 334 | 330 | 317 | 305 |
| Indeks | 100 | 99 | 95 | 91 |
| Kilde: CONEBI og stikprøveudtagne EU-producenter |
(650) EU-erhvervsgrenen øgede i den betragtede periode beskæftigelsen med 40 %. Størstedelen af denne stigning fandt sted mellem 2014 og 2016. Beskæftigelsen ændrede sig meget lidt mellem 2016 og undersøgelsesperioden.
(651) Produktiviteten faldt med 9 %, da der var en hurtigere stigning i beskæftigelsen end i produktionen.
(652) Virkningen af de faktiske subsidiemargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra Kina.
(653) Der er ingen tegn på tidligere subsidiering.
(654) De vejede gennemsnitlige salgspriser pr. enhed hos de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 19
Salgspriser i Unionen
| 2014 | 2015 | 2016 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitlig salgspris pr. enhed i Unionen (EUR/enhed) | 1 112 | 1 156 | 1 237 | 1 276 |
| Indeks | 100 | 104 | 111 | 115 |
| Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/enhed) | 1 068 | 1 134 | 1 173 | 1 234 |
| Indeks | 100 | 106 | 110 | 116 |
| Kilde: EU-producenterne i stikprøven |
(655) De gennemsnitlige salgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter steg med 15 % i løbet af den betragtede periode i tråd med stigningen i de gennemsnitlige produktionsomkostninger, som steg med 16 %.
(656) Da de gennemsnitlige omkostninger og priser er påvirket af det varesortiment, der sælges af disse producenter, betyder dette ikke, at omkostningerne og priserne på en tilsvarende vare steg med 16 % i den betragtede periode.
(657) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CEIEB, CCCME og en række eksporterende producenter, at Kommissionen ikke begrundede, at EU-erhvervsgrenens priser reelt burde have steget mere. De hævdede, at erklæringen i betragtning 655 om, at den gennemsnitlige pris er en blanding af alle elektriske cykler, der sælges af de stikprøveudtagne producenter, ikke udgør en sådan forklaring, og de vurderede, at det var mere logisk at vurdere, at priserne og omkostningerne for de samme produkter steg forholdsmæssigt for den pågældende vare som helhed.
(658) Kommissionen bemærker for det første, at referenceåret for at måle denne stigning var 2014, hvor EU-erhvervsgrenen registrerede et meget lavt rentabilitetsniveau og dens laveste fortjenstmargen i den betragtede periode. I denne forbindelse afspejlede stigningen i de gennemsnitlige priser for det andet udviklingen i de gennemsnitlige produktionsomkostninger og gik ikke videre end det. Som anført i betragtning 655, betyder denne udvikling for det tredje ikke nødvendigvis, at omkostninger og priser på en tilsvarende vare stiger på samme måde som de gennemsnitlige omkostninger og priser, eftersom varesortimentet ændrer sig i hver salgssæson. I lyset af disse elementer og undersøgelsesresultaterne vedrørende underbud er Kommissionen derfor ikke enig i påstanden om, at stigningen i den gennemsnitlige pris for de varer, som EU-erhvervsgrenen solgte, afkræfter eksistensen af pristryk.
(659) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, udviklede sig således i den betragtede periode:
Tabel 20
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
| 2014 | 2015 | 2016 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (i EUR) | 38 348 | 37 042 | 34 818 | 34 659 |
| Indeks | 100 | 97 | 91 | 90 |
| Kilde: EU-producenterne i stikprøven |
(660) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat faldt med 10 % i løbet af den betragtede periode som følge af stigningen i antallet af fabriksarbejdere i forhold til stigningen i antallet af ansatte beskæftiget med salg og administrative funktioner.
(661) Lagerbeholdningerne hos de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, udviklede sig som følger i den betragtede periode:
Tabel 21
Lagerbeholdninger
| 2014 | 2015 | 2016 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Slutlagre (enheder) | 59 375 | 73 521 | 90 573 | 98 412 |
| Indeks | 100 | 124 | 153 | 166 |
| Kilde: EU-producenterne i stikprøven |
(662) Slutlagrene hos de fire stikprøveudtagne EU-producenter steg med 66 % i den betragtede periode.
(663) Det skal bemærkes, at lagerbeholdningerne i undersøgelsesperioden blev gjort op i slutningen af september, hvor lagerbeholdningerne normalt er begrænsede, da det falder sammen med afslutningen på salgssæsonen. Derimod blev lagerbeholdningerne i de andre perioder gjort op i slutningen af december, hvor det er normalt at have store lagerbeholdninger forud for den næste salgssæson.
(664) Stigningen i lagerbeholdningerne var derfor betydelig. Dette skyldtes den generelle udvikling på markedet og den omstændighed, at selv om produktionsmængderne var betydeligt lavere end stigningen i forbruget, udviklede salgsmængden sig endnu langsommere end produktionen, hvilket forårsagede en ophobning af lagerbeholdninger, som især ses ved udgangen af undersøgelsesperioden.
(665) Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, udviklede sig således i den betragtede periode:
Tabel 22
Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
| 2014 | 2015 | 2016 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) | 2,7 % | 4,3 % | 3,8 % | 3,4 % |
| Indeks | 100 | 160 | 142 | 125 |
| Likviditet (EUR) | 5 178 860 | – 5 433 666 | 17 079 409 | 4 955 399 |
| Indeks | 100 | – 105 | 330 | 96 |
| Likviditet (% af omsætningen) | 1,1 % | – 1,0 % | 2,5 % | 0,6 % |
| Indeks | 100 | – 89 | 218 | 55 |
| Investeringer (EUR) | 6 775 924 | 17 773 148 | 7 888 936 | 11 965 802 |
| Indeks | 100 | 262 | 116 | 177 |
| Investeringsafkast | 18 % | 30 % | 38 % | 37 % |
| Indeks | 100 | 164 | 213 | 203 |
| Kilde: EU-producenterne i stikprøven |
(666) Kommissionen fastsatte rentabiliteten for de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved at udtrykke nettooverskuddet før skat af salget af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen som en procentdel af omsætningen ved dette salg.
(667) Fra et lavt udgangspunkt på 2,7 % i 2014 blev overskudsmargenerne udhulet fra 4,3 % i 2015 til 3,4 % i undersøgelsesperioden.
(668) Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditeten faldt i den betragtede periode med 4 % og var negativ i 2015. Den omfattede ikke investeringer i den betragtede periode.
(669) Sammenligningen af fortjenstmargenen i procent af omsætningen med den driftsmæssige likviditet udtrykt på samme grundlag viser en meget ringe konvertering af fortjeneste til likviditet på grund af udsving i lagerbeholdningerne.
(670) Investeringerne steg med 77 % i den betragtede periode, men udgjorde højst 2 % af salget.
(671) Investeringsafkastet steg med 103 % i den betragtede periode. Selv om sektoren for elektriske cykler strukturelt er en kontantintensiv virksomhed, kræves der kun beskedne aktiver til driften, og de forefindes generelt allerede fra produktionen af konventionelle cykler. I denne forbindelse er investeringsafkastet af begrænset relevans.
(672) EU-erhvervsgrenens ringe økonomiske resultater i undersøgelsesperioden, hvad angår fortjeneste og likviditet, hæmmede dens evne til at rejse kapital.
(673) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en række eksporterende producenter, at niveauet for EU-erhvervsgrenens fortjenstmargen i UP og dens udvikling i den betragtede periode ikke karakteriserer en situation med væsentlig skade.
(674) Mens undersøgelsen fastslog, at der var en betydelig import til subsidierede priser og underbudspriser, blev den stærke efterspørgslen på markedet for elektriske cykler – der i nogen grad begrænsede de negative indvirkninger på EU-erhvervsgrenens fortjenstmargen – også fastslået i undersøgelsen. Denne konstatering omfatter perioden mellem 2016 og UP, hvor den kraftige stigning i importen fra Kina faldt sammen med et relativt lille fald i EU-erhvervsgrenens salg på grund det fortsat stærke forbrug. Ikke desto mindre konstaterede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens fortjenstmargen faldt i alle årene på nær ét og generelt var på et lavt niveau. Endvidere er konklusionen om væsentlig skade ikke baseret på en enkelt indikator. Andre indikatorer, hvoraf nogle er af økonomisk art såsom likviditet, blev analyseret sammen med udviklingen af fortjenstmargenen for at konkludere, hvorvidt der er tale om væsentlig skade. Påstanden måtte derfor afvises.
(675) Efter fremlæggelsen af oplysninger vurderede CEIEB, at målfortjenstmargenen på 4,3 % ikke var betydeligt højere end fortjenstmargenen i undersøgelsesperioden på 3,4 % og fremførte, at niveauet for EU-erhvervsgrenens rentabilitet i undersøgelsesperioden ikke var tegn på skade.
(676) Som anført i betragtning 670 er industrien for elektriske cykler strukturelt en kontantintensiv branche. Det er derfor vigtigt at se, hvorvidt den opnåede rentabilitet kan skabe en tilstrækkelig likviditet til at fortsætte EU-erhvervsgrenens aktiviteter. Som det fremgår af tabel 22, var EU-erhvervsgrenens likviditet svag i undersøgelsesperioden og udgjorde kun 0,6 % af omsætningen. Ved vurderingen af EU-erhvervsgrenens finansielle resultater som helhed i stedet for kun at fokusere udelukkende på rentabiliteten, opretholdes konstateringen vedrørende de ringe økonomiske resultater i Unionen.
(677) Efter fremlæggelsen af oplysninger bemærkede CCCME, at store investeringer samt beskæftigelse kunne medføre betydeligt højere faste omkostninger for EU-producenterne og have en betydelig indvirkning på rentabiliteten, især hvis kapacitetsudnyttelsen var lav.
(678) Hvad angår investeringer, blev denne bemærkning analyseret i afsnit 5.2.3 i denne forordning, navnlig i betragtning 705-707, hvor Kommissionen forklarede, at kapitaludgifter ikke havde en væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet.
(679) Hvad angår beskæftigelsen, fremførte CCCME, at den enorme kapacitetsforøgelse var nøje afspejlet i en betydelig beskæftigelsestilvækst. Det er dog også klart, at stigningen i beskæftigelsen var drevet af en betydelig stigning i produktionen.
(680) Kommissionen mente, at navnlig mellem 2014 og 2016 afspejlede beskæftigelsen snarere produktionen end produktionskapaciteten. I løbet af undersøgelsesperioden, hvor EU-erhvervsgrenens salg og produktion udviklede sig negativt på trods af et stigende EU-forbrug, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at reducere beskæftigelsen, hvilket førte til en faldende produktivitet pr. ansat. Denne faldende produktivitet og den deraf følgende negative indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet er imidlertid direkte knyttet til de stigende mængder af subsidieret import af kinesiske elektriske cykler i den betragtede periode.
(681) EU-erhvervsgrenen blev konfronteret med en stigende strøm af subsidieret import fra Kina og var ikke i stand til at udnytte væksten på markedet for elektriske cykler. Salget steg med 20 % i den betragtede periode, mens forbruget steg med 74 %. Samtidig var der et tab af markedsandele på 24 procentpoint, hvoraf 17 gik til importen fra Kina, der underbød EU-erhvervsgrenens priser med mellem 16 % og 43 % i undersøgelsesperioden.
(682) Presset på salget var udtalt i forbindelse med produktion, lagerbeholdninger, kapacitet, kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse. Produktionen steg stort set i samme takt som forbruget mellem 2014 og 2015 (henholdsvis +18 % og +20 %). Efter 2015 var EU-erhvervsgrenen imidlertid tvunget til at revurdere sine forventninger til salget. Tendensen i produktionen afveg derefter markant og i stigende grad fra den generelle udvikling på markedet, hvor produktionen steg med 9 %, og forbruget steg med 45 % mellem 2015 og undersøgelsesperioden.
(683) Ikke desto mindre var produktionen, med undtagelse af 2014, systematisk højere end salget, hvilket har ført til en betydelig stigning i lagerbeholdningerne. Produktionskapaciteten, der var steget i takt med forbruget indtil 2016, blev reduceret for at dæmme op for forværringen af kapacitetsudnyttelsen, der faldt med 9 procentpoint mellem 2014 og 2016.
(684) Mellem 2016 og undersøgelsesperioden faldt den samlede produktion, lagerbeholdningerne var større efter salgssæsonen end før, kapaciteten blev reduceret og beskæftigelsen stagnerede, alt imens importen fra Kina steg med 155 procentpoint.
(685) Presset på priserne og den manglende mulighed for at udnytte stordriftsfordelene i et fremspirende marked fastholdt EU-erhvervsgrenens rentabilitet på et lavt niveau i hele den betragtede periode. Denne lave fortjeneste og udsvinget i lagerbeholdningerne førte til en lav driftsmæssig likviditet, der lå under investeringsniveauet i den betragtede periode og skabte et yderligere element af sårbarhed for denne kontantintensive virksomhed, som er stærkt afhængig af den likviditet, der stilles til rådighed af bankerne. Fire producenter gik konkurs i løbet af undersøgelsesperioden.
(686) Skadesindikatorerne for vækst, markedsandel, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, lagerbeholdninger, fortjeneste, likviditet og evnen til at rejse kapital udviklede sig negativt. Kun den stærkt stigende efterspørgsel var årsag til, at de andre indikatorer ikke også udviklede sig negativt.
(687) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte en række eksporterende producenter, at konkurrencefaktorerne ikke var blevet behandlet i skadesanalysen. De hævdede, at det i klagen blev erkendt, at importen fra Kina ikke havde været et markedsproblem før 2016, så længe importen fokuserede på segmenter på det lave niveau og mellemniveauet på EU-markedet, og at skadesanalysen burde have fokuseret på disse specifikke segmenter.
(688) Uden hensyntagen til at disse påstande blev fremsat på grundlag af en urigtig læsning af klagen, minder Kommissionen om, at dens konklusioner ikke var baseret på klagen, men på dens egen undersøgelse og konklusionerne vedrørende subsidiering, skade og årsagssammenhæng. Som anført i betragtning 746 viste undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen er aktiv inden for alle markedssegmenter. En sådan differentiering af den pågældende vare var derfor ikke berettiget, og påstanden måtte afvises. Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte CCCME, at eftersom EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele hovedsageligt påvirkede andre EU-producenter end klagerne, jf. betragtning 645, har importen fra Kina og klagernes produktion angiveligt befundet sig i forskellige markedssegmenter. Som det allerede er blevet anført i betragtning 646, omfatter skadesanalysen dog hele EU-erhvervsgrenen og ikke blot klagerne. Det er ubestridt, at EU-erhvervsgrenen oplevede et betydeligt tab af markedsandele på 24 procentpoint, hovedsagelig til kinesisk import, hvis markedsandel steg med 17 procentpoint i den betragtede periode.
(689) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte en række eksporterende producenter, at udsagnet i betragtning 685 om, at alle de deri nævnte indikatorer »udviklede sig negativt«, var urigtigt og vildledende. Disse interesserede parter hævdede, at indikatoren for »vækst« både med hensyn til produktion og salg (salg i form af både værdi og mængde) var meget positiv i den betragtede periode. Det blev desuden påstået, at EU-erhvervsgrenens kapacitet voksede betydeligt, og at både rentabiliteten og priserne også var steget i den betragtede periode. Disse interesserede parter tilføjede, at i modsætning til det i betragtning 684-685 anførte, var resultatindikatorerne, navnlig rentabilitet, ikke faldende i den betragtede periode. Slutteligt blev det hævdet, at eftersom klageren selv havde erkendt, at importen fra Kina ikke begyndte at vokse og blive konkurrencedygtig før 2016, kunne den lave fortjenstmargen i 2014 kun have skyldtes EU-producenternes egne kommercielle fejl. CEIEB hævdede ligeledes, at de positive tendenser for produktion, salg, produktionskapacitet og beskæftigelse kompenserede for tabet af markedsandel og presset på priser og rentabilitet. Den hævdede, at tabet af markedsandel var den eneste indikator, som havde en negativ tendens i den betragtede periode, og det i sig selv ikke var tilstrækkeligt til at konstatere eksistensen af skade. Kommissionen minder om, at formålet med skadesundersøgelsen er at vurdere graden af den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Det indebærer en vurdering af relevansen af hver resultatindikator, deres indbyrdes forhold og udviklingen i og inden for den betragtede periode. En simpel sammenligning af slutpunkterne hos hver indikator for sig afspejler ikke de økonomiske tendenser inden for EU-erhvervsgrenen. I denne forbindelse blev konstateringen vedrørende indikatoren for vækst forklaret i betragtning 647 og 680 og baserede sig på den betydelige og stigende forskel mellem udviklingen i forbruget og udviklingen i EU-erhvervsgrenens salg, hvilket resulterede i et stort tab af markedsandele. Som forklaret i betragtning 681-683 spredte virkningen af denne forskel sig med tiden hen over produktion, lagerbeholdninger, kapacitet, kapacitetsudnyttelse og beskæftigelsesniveauet. Som forklaret i betragtning 684 forblev fortjenstmargenen desuden på et erkendt lavt niveau og udviste en nedadgående tendens i alle årene undtagen ét. Eftersom branchen for elektriske cykler er kontantintensiv og er afhængig af bankfinansiering, skal analysen af den finansielle situation tage hensyn til, om overskuddet omsættes til likviditet til driftsaktiviteter, hvilket var utilstrækkeligt og langt under fortjenstmargenerne. Samlet set bekræftede Kommissionen derfor, at de tendenser, der er nævnt tidligere i denne betragtning, kendetegnede en kriseramt og negativ situation og bekræftede sin konklusion om, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade.
(690) Derudover er Kommissionen uenig i påstanden om, at EU-erhvervsgrenens lave fortjenstmargen i 2014 kun kunne skyldes egne kommercielle fejl, eftersom klageren havde erkendt, at importen fra Kina ikke begyndte at vokse og blive konkurrencedygtig før 2016. Kommissionen vurderede, at denne påstand var baseret på en forkert fortolkning af klagen, og under alle omstændigheder blev den modsagt af resultaterne af undersøgelsen, der viste, at importen fra Kina havde en betydelig markedsandel på 18 % i 2014, som allerede var fordoblet i omfang i 2016. Denne påstand blev derfor afvist.
(691) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en række eksporterende producenter, at udviklingen i de ikkefortrolige indekserede indikatorer for EU-producenterne i stikprøven i høj grad underminerede Kommissionens konklusion om, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade.
(692) Som det er Kommissionens faste praksis, og som det blev fastsat i betragtning 628, vurderede Kommissionen de mikroøkonomiske skadesindikatorer ved hjælp af efterprøvede oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven. Disse indikatorer bidrog til en konklusion om væsentlig skade, men kan ikke læses som, at de i sig selv udgør en fuldstændig konstatering vedrørende materiel skade (eller at de for den sags skyld erstatter Kommissionens overordnede konstatering af skaden). Hvad angår de makroøkonomiske skadesindikatorer, blev de fastsat for hele EU-erhvervsgrenen. Påstanden blev derfor afvist.
(693) Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen sin konklusion vedrørende skade, jf. betragtning 680-685.
(694) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 5, undersøgte Kommissionen, hvorvidt den subsidierede import fra Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 6, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.
(695) Kommissionen sikrede, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end den subsidierede import fra Kina ikke blev tilskrevet den subsidierede import. Disse faktorer er: importen fra andre tredjelande, EU-producenternes eksportresultater og en påstået virkning af investeringer og kapacitetsudvidelse.
(696) Priserne for den subsidierede import fra Kina underbød i væsentlig grad EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden med underbudsmargener på mellem 16,2 % og 43,2 %. I den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen 24 procentpoint af markedsandelen på et marked, der steg med 74 %, mens importen fra Kina steg med 250 % og markedsandelen med 17 procentpoint, dvs. fra 18 % til 35 %. Pristrykket fra den subsidierede import fra Kina holdt fortjenesten og likviditeten på et lavt niveau.
(697) Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig som følger i den betragtede periode:
Tabel 23
Import fra tredjelande
| Land | 2014 | 2015 | 2016 | UP | |
|---|---|---|---|---|---|
| Taiwan | Mængde (enheder) | 21 335 | 43 095 | 79 312 | 108 817 |
| Indeks | 100 | 202 | 372 | 510 | |
| Markedsandel | 2 % | 3 % | 5 % | 5 % | |
| Gennemsnitspris | 622 | 571 | 843 | 1 016 | |
| Indeks | 100 | 92 | 135 | 163 | |
| Vietnam | Mængde (enheder) | 37 892 | 74 259 | 91 468 | 101 376 |
| Indeks | 100 | 196 | 241 | 268 | |
| Markedsandel | 3 % | 5 % | 5 % | 5 % | |
| Gennemsnitspris | 435 | 539 | 542 | 570 | |
| Indeks | 100 | 124 | 125 | 131 | |
| Schweiz | Mængde (enheder) | 883 | 14 310 | 30 477 | 28 440 |
| Indeks | 100 | 1 621 | 3 452 | 3 221 | |
| Markedsandel | 0 % | 1 % | 2 % | 1 % | |
| Gennemsnitspris | 1 140 | 1 391 | 1 606 | 1 606 | |
| Indeks | 100 | 122 | 141 | 141 | |
| Japan | Mængde (enheder) | 16 994 | 4 217 | 1 613 | 1 710 |
| Indeks | 100 | 25 | 9 | 10 | |
| Markedsandel | 1 % | 0 % | 0 % | 0 % | |
| Gennemsnitspris | 1 098 | 1 406 | 1 687 | 952 | |
| Indeks | 100 | 128 | 154 | 87 | |
| I alt — alle andre tredjelande end Kina | Mængde (enheder) | 77 104 | 135 881 | 202 870 | 240 343 |
| Indeks | 100 | 176 | 263 | 312 | |
| Markedsandel | 7 % | 10 % | 12 % | 12 % | |
| Gennemsnitspris | 641 | 666 | 828 | 897 | |
| Indeks | 100 | 104 | 129 | 140 | |
| Kilde: Eurostat |
(698) Importmængden fra andre tredjelande end Kina udviklede sig markant og øgede sin markedsandel fra 7 % i 2014 (77 000 enheder) til 12 % (240 000 enheder i undersøgelsesperioden). Tempoet i stigningen aftog dog, da de kinesiske eksporterende producenter øgede deres aktivitet efter 2015.
(699) Denne import kommer næsten udelukkende fra Taiwan og Vietnam. Efter 2015 konstaterede Kommissionen ikke desto mindre en langsommere stigning i importen fra Vietnam, hvilket måske kan forklares med den betydelige og stigende prisforskel i forhold til importen fra Kina. Ligeledes skete den fortsatte stigning i importen fra Taiwan på baggrund af en lige så betydelig stigning i priserne, hvilket tyder på, at denne import kan være blevet fortrængt til højprissegmentet.
(700) Priserne på importen fra Taiwan og Vietnam var i gennemsnit lavere end EU-erhvervsgrenens priser. I betragtning af den store forskel på priserne for elektriske cykler kan Kommissionen dog ikke konkludere, at denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser, når man sammenligner vare-for-vare. Desuden steg de gennemsnitlige priser på importen fra Taiwan og Vietnam, mens de gennemsnitlige priser på importen fra Kina faldt.
(701) Forskellen mellem priserne på importen fra Vietnam og EU-erhvervsgrenens priser var dog betydelig, og det kan ikke udelukkes, at disse importpriser bidrog marginalt til skaden. Efter 2015 vandt importen fra Vietnam imidlertid ikke længere markedsandele, og mængderne forblev små herefter.
(702) Som følge heraf kunne importen fra alle andre lande end Kina ikke svække årsagssammenhængen mellem den subsidierede import fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og kan heller ikke have haft nogen væsentlig betydning for denne skade.
(703) Eksportmængden hos de fire stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 24
De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater
| 2014 | 2015 | 2016 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Produktionsmængde (enheder) | 5 539 | 14 529 | 24 922 | 21 548 |
| Indeks | 100 | 262 | 450 | 389 |
| Gennemsnitspris (EUR) | 1 570 | 680 | 676 | 907 |
| Indeks | 100 | 43 | 43 | 58 |
| Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter |
(704) Eksporten til lande uden for Unionen fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven, var ubetydelig (3 % af den samlede salgsmængde i den betragtede periode). Selv i betragtning af faldet i gennemsnitsprisen kan EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke have været en årsag til skaden.
(705) CCCME hævdede, at investeringer i kapacitet i 2016 resulterede i en overskydende produktionskapacitet uden nogen realistiske forventninger til salget, hvilket medførte både en markant nedgang i kapacitetsudnyttelsen og en alvorlig påvirkning af rentabiliteten.
(706) Kommissionen afviste denne påstand. For det første kan det ikke siges, at investeringen i produktionskapaciteten var ud over enhver realistisk forventning til salget. Som vist i tabel 6 steg produktionskapaciteten med 300 000 enheder mellem 2015 og 2016. Dette var fuldt på linje med væksten i forbruget mellem 2015 og 2016, som ligeledes var på 300 000 enheder, jf. tabel 13. På grund af urimeligt pres fra den kinesiske subsidierede import reducerede EU-erhvervsgrenen senere sin produktionskapacitet mellem 2016 og undersøgelsesperioden med over 150 000 enheder, trods en yderligere vækst på markedet med mere end 300 000 enheder.
(707) For det andet bemærkede Kommissionen, at der ikke var tale om store kapitaludgifter. Tværtimod udgjorde de under 2 % af den samlede omsætning i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen konverterede eksisterende produktionslinjer, og kapacitetsforøgelsen var derfor ikke en af hovedårsagerne til kapitaludgifterne.
(708) For det tredje blev kapitaludgifterne ikke taget i betragtning i forbindelse med rentabiliteten (undtaget for af- og nedskrivninger, som ikke steg væsentligt) eller likviditeten (som er på driftsniveau). Det var derfor unøjagtigt at fortolke hver af disse indikatorer i lyset af investeringerne.
(709) Endelig viste Kommissionens indikatorer, at produktionsomkostningerne steg i takt med salgspriserne. Som følge heraf kan det ikke gøres gældende, at kapacitetsforøgelsen havde en uforholdsmæssig stor indvirkning på produktionsomkostningerne.
(710) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte en række eksporterende producenter, at mange EU-producenter i Centraleuropa importerede dele fra Kina og samlede og solgte elektriske cykler i Unionen. De tilføjede, at prisen på de elektriske cykler, der blev fremstillet af disse virksomheder, synes at være relativt lav, hvilket kunne være en af årsagerne til den skade, som de EU-producenter, der fremstiller elektriske cykler til det højere prissegment, led.
(711) Kommissionen minder om, at den geografiske udstrækning af dens undersøgelse er EU-markedet og ikke dele heraf. Undersøgelsen viste, at EU-producenterne af elektriske cykler var aktive inden for alle segmenter, og at visse producenter i stikprøven havde produktionsenheder beliggende i medlemsstater i central- og østeuropæiske lande. Under alle omstændigheder blev påstanden ikke underbygget af dokumentation og blev afvist.
(712) En række eksporterende producenter fremførte desuden, at EU-erhvervsgrenens dårlige resultater kunne skyldes EU-producenterne ledelsesfejl.
(713) Kommissionen bemærkede for det første, at dette udsagn syntes at være i modstrid med de påstande, der blev fremsat af de samme interesserede parter om, at markedet for elektriske cykler i Unionen var domineret af EU-erhvervsgrenen, at importen af kinesiske elektriske cykler kun gradvist var nået op på deres niveau, hvad angår kvalitet og konkurrenceevne, samt at den mest sandsynlige årsag til skaden var uforholdsmæssigt store investeringer i EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet.
(714) Kommissionen bemærkede endvidere, at disse interesserede parter både hævdede, at EU-erhvervsgrenen klarede sig godt i den betragtede periode (jf. betragtning 687), og at deres dårlige ledelse kunne forklare, hvorfor EU-erhvervsgrenens salg kun steg med 20 % i den betragtede periode, hvor importen fra Kina samtidig voksede med 250 %.
(715) I denne forbindelse vurderede Kommissionen, at for at blive behandlet burde disse krav have været nøjagtigt præciseret og kvantificeret. Under alle omstændigheder erindrede Kommissionen om, at selv om tabet af markedsandele var et vigtigt element i dens skadesanalyse, var sidstnævnte ikke begrænset til at omfatte dette. Kommissionen henviser i denne forbindelse til analysen af andre skadesindikatorer og dens konklusion om underbud, hvilket alt sammen medvirker til vurderingen i den overordnede skadesanalyse. Kommissionen afviste derfor denne påstand.
(716) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en række eksporterende producenter, at subsidier på EU-markedet kan have fremmet salget af billigere kinesiske elektriske cykler, og opfordrede Kommissionen til yderligere at undersøge virkningerne af subsidier på købsmønstret for elektriske cykler på EU-markedet.
(717) Virkningen af subsidier til fremme af anvendelsen af elektriske cykler er et særskilt anliggende i forhold til konklusionen om prisunderbud og skade fra kinesisk import. Desuden viste undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen er aktiv inden for alle markedssegmenter. Selv hvis de påståede subsidier var relevante for denne vurdering, ville de ikke forklare stigningen i salget af kinesiske cykler på bekostning af de billigere cykler, der produceres i Unionen, hvis det ikke var fordi kinesiske cykler er subsidierede. Denne påstand blev derfor afvist.
(718) Kommissionen fastslog en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-producenterne har lidt, og den subsidierede import fra Kina.
(719) Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadelige virkning af den subsidierede import.
(720) Det blev ikke fundet, at de øvrige identificerede faktorer, såsom importen fra andre tredjelande, EU-producenternes eksportresultater samt en påstået indvirkning fra investeringer og en kapacitetsudvidelse, svækkede årsagssammenhængen, heller ikke i lyset af disse faktorers eventuelle kombinerede virkning.
(721) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, skyldtes den subsidierede import fra Kina, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem skaden og den subsidierede import.
(722) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 31 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det i dette tilfælde ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger til trods for konstateringen af skadevoldende subsidiering. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.
(723) COLIPED, som omfatter de nationale foreninger, der repræsenterer leverandører af dele, støttede indførelsen af foranstaltninger. Imidlertid tog ingen af de individuelle leverandører stilling i denne undersøgelse.
(724) I henhold til tal fra CONEBI fremstiller 424 virksomheder i 19 medlemsstater dele til cykler (både konventionelle og elektriske cykler), og de beskæftiger næsten 21 000 personer og har investeret mere end 660 mio. EUR i produktion og innovation i 2016.
(725) Kommissionen konkluderede, at det vil være til fordel for de interesser, der gør sig gældende for EU-erhvervsgrenens leverandører, at der indføres en udligningstold.
(726) EU-erhvervsgrenen består af såvel større virksomheder som små og mellemstore virksomheder og beskæftigede i den betragtede periode direkte ca. 3 600 personer i 12 medlemsstater. Mens forbruget af elektriske cykler stadig udgør en lille andel af det samlede cykelmarked, sker der et hurtigt skift i efterspørgslen fra konventionelle cykler til elektriske cykler, og det udgør en strukturel udfordring at opretholde aktivitetsniveauet, merværdien og arbejdspladserne i hele cykelindustrien.
(727) Som det fremgår af afsnit 4.4.4, viste analysen af udviklingen i skadesindikatorerne fra begyndelsen af den betragtede periode, at hele EU-erhvervsgrenen oplevede en forværring af situationen og blev negativt påvirket af den subsidierede import.
(728) Kommissionen forventer, at indførelsen af en udligningstold vil give alle producenter mulighed for at operere på EU-markedet på rimelige konkurrencevilkår. Uden foranstaltninger synes der at være stor sandsynlighed for, at EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation forværres yderligere.
(729) Kommissionen konkluderer derfor, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres en udligningstold.
(730) Under proceduren gav 29 importører udtryk for deres modstand mod indførelsen af foranstaltninger. 19 af dem tilhørte CEIEB. De 13 virksomheder, der var imod foranstaltningerne, og hvis importmængde er kendt, tegnede sig for 10 % af den samlede import fra Kina i undersøgelsesperioden.
(731) Som forklaret i betragtning 581, blev seks virksomheder, der fremstiller den samme vare, udelukket fra definitionen af EU-erhvervsgrenen og klassificeret som importører. Disse virksomheder udtrykte deres støtte til foranstaltningerne. Deres import udgjorde omkring 12 % af den samlede import fra Kina i undersøgelsesperioden.
(732) Bemærkninger fra importører i stikprøven viste, at indførelsen af told sandsynligvis ville afbryde deres forsyningskæder i hvert fald midlertidigt og true deres økonomiske situation, hvis de ikke var i stand til at overvælte de øgede omkostninger i forbindelse med tolden på deres kunder.
(733) Bemærkninger fra importører i stikprøven viste også, at de største importører havde været i stand til at købe egnede elektriske cykler og/eller havde potentielle alternative forsyningskilder uden for Kina, herunder EU-erhvervsgrenen.
(734) Importstatistikkerne viser, at Vietnam og Taiwan leverede betydelige mængder af elektriske cykler til europæiske importører. Det er også sandsynligt, at andre lande, som har en god position inden for fremstilling af konventionelle cykler, potentielt kan levere til importørerne.
(735) I denne henseende bemærkede Kommissionen, at indførelsen af told på importen af konventionelle cykler fra Kina ikke har haft den virkning at lukke EU-markedet for import, men tværtimod har udvidet antallet af lande, der leverer konventionelle cykler. På store markeder uden foranstaltninger på konventionelle cykler fra Kina, såsom USA og Japan, udgjorde importen tværtimod henholdsvis 99 % og 90 % af markedet, og hovedparten af denne import kom fra Kina.
(736) Kommissionen bemærkede, at cykelindustrien består af mere end 450 producenter, hvoraf kun 37 i øjeblikket fremstiller elektriske cykler. Desuden leverer de nuværende fabrikanter af elektriske cykler allerede mange forskellige typer elektriske cykler og kan øge deres produktionskapacitet under normale markedsvilkår.
(737) Kommissionen fandt, at indførelsen af told kunne have en negativ effekt på små importører. Den fandt dog også, at den negative virkning fra indførelsen af told kunne afbødes af at kunne købe egnede cykler fra EU-erhvervsgrenen i andre tredjelande og i Kina til rimelige priser.
(738) Endvidere bemærkede Kommissionen, at seks importører, der repræsenterede en stor importmængde, støttede indførelsen af foranstaltninger, hvilket bekræftede importørernes evne til at tilpasse deres virksomhed til indførelsen af foranstaltninger.
(739) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte CEIEB yderligere, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad vurderede vanskelighederne og omkostningerne forbundet med tilpasningen af forsyningskæden for importører, der er forårsaget af indførelsen af foranstaltninger, og så bort fra situationen for mindre importører.
(740) Kommissionen er uenig i denne påstand og henviser til betragtning 736, hvor den negative virkning af indførelsen af foranstaltninger på små importører er anført og til betragtning 740, hvor det konkluderes, at indførelsen af foranstaltninger ikke var i importørernes interesse.
(741) Kommissionen fastholder imidlertid, at denne negative indvirkning afbødes af muligheden for at indkøbe passende elektriske cykler fra EU-erhvervsgrenen, fra andre tredjelande og fra Kina til fair, ikkeskadevoldende priser, og at dette ikke opvejer foranstaltningernes positive virkning på EU-erhvervsgrenen.
(742) Det Europæiske Cyklistforbund (»ECF«) gav sig til kende i forbindelse med denne undersøgelse. ECF repræsenterer cyklistsammenslutninger og -forbund. ECF påstod, at prisen ikke er den afgørende faktor for, om folk cykler mere eller mindre, og fremlagde beviser for, at de lande, hvor folk cykler mest, er de lande, hvor cykler og elektriske cykler er dyrest.
(743) Dette mønster blev bekræftet af et indlæg fra CEIEB, der var imod foranstaltningerne, som viste, at elektriske cykler hurtigst vandt indpas i de lande, hvor elektriske cykler i gennemsnit var dyrest.
(744) CEIEB fremførte også, at der var en tæt sammenhæng mellem priserne på elektriske cykler, den nationale cykelkultur, kvaliteten af infrastrukturer og i sidste ende udbredelsen af elektriske cykler.
(745) ECF går ind for markedsvilkår, der fremmer kvalitet, innovation og tjenesteydelser. Hvis der blev konstateret eksistens af illoyal handelspraksis, påstod ECF derfor, at dette vil spille en negativ rolle i udviklingen af elektriske cykler og dermed overgangen til et grønnere Europa med tilbud om mere effektiv mobilitet for borgerne.
(746) På den anden side fremførte CEIEB, der var imod indførelsen af foranstaltninger, at foranstaltningerne vil hindre de kinesiske producenter i at levere til lavprissegmentet og udvikle varer til middel- og højprissegmentet, hvilket vil medføre reduceret konkurrence. Da EU-erhvervsgrenen angiveligt i stor udstrækning er aktiv i middel- og højprissegmentet, vil dette til gengæld betyde begrænsede valgmuligheder og højere priser for de europæiske forbrugere.
(747) Undersøgelsen har vist, at EU-erhvervsgrenen er aktiv inden for samtlige segmenter af markedet, herunder i lavprissegmentet. I denne forbindelse er cykler i lavprissegmentet de elektriske cykler, som har de grundlæggende kendetegn i varekontrolnummerets struktur. Definitionen af cykler i lavprissegmentet er forskellig fra den påståede opdeling af markedet i segmenter. Navnlig blev der ikke indgivet fysiske kriterier af nogen interesserede parter, som kunne underbygge en analyse baseret på en opdeling af markedet.
(748) Det forventes, at foranstaltningerne vil øge og diversificere udbuddet af elektriske cykler ved at genskabe lige konkurrencevilkår. Det skal erindres, at indførelsen af foranstaltninger over for konventionelle cykler ikke begrænsede forbrugernes valgmuligheder, men øgede antallet af leverandører og deres oprindelseslande. Påstanden blev derfor betragtet som ubegrundet og måtte afvises.
(749) Mens indførelsen af foranstaltninger forventes at genskabe markedspriser, der faktisk er højere end de subsidierede priser, er prisen en faktor, der styrer forbrugernes valg, og den sandsynlige indvirkning på priserne for forbrugerne skal udlignes ved en cost-benefit-sammenligning med alternativer til elektriske cykler, som f.eks. biler, motorcykler og scootere.
(750) Kommissionen konstaterede, at forbrugernes interesse ikke kan reduceres til den prismæssige virkning ved at etablere importen fra Kina på et ikke-skadevoldende niveau. Der er tværtimod dokumentation for, at forbrugernes valg styres af andre faktorer såsom udvalg, kvalitet, innovation og service, som kun kan opnås på normale markedsvilkår med fair og åben konkurrence.
(751) Kommissionen konkluderede derfor, at foranstaltningerne ikke vil få en urimelig indvirkning på forbrugernes situation og vil bidrage til den bæredygtige udvikling af elektriske cykler i Europa og de dermed forbundne fordele for samfundet med hensyn til miljøbeskyttelse og bedre mobilitet.
(752) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en række eksporterende producenter, at indførelsen af foranstaltninger ville begrænse forbrugernes valgmuligheder, forhøje priserne og være i strid med de miljøpolitikker, der har til formål at fremme brugen af elektriske cykler.
(753) Som nævnt i betragtning 747, forventes det, at foranstaltninger vil øge og diversificere udbuddet af elektriske cykler fra EU-erhvervsgrenen og alternative forsyningskilder ved at genskabe konkurrencen på lige vilkår, samtidig med at udbuddet af import fra Kina til rimelige priser bevares.
(754) Desuden viser niveauet for EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse, muligheden for let at konvertere eksisterende produktionslinjer for traditionelle cykler til elektriske cykler, og den hastighed, hvormed EU-erhvervsgrenen var i stand til at udvide sin produktionskapacitet mellem 2014 og 2016 i en ugunstig situation, at den har potentiale, ressourcer og færdigheder til at tilpasse sig potentielle huller i leveringen.
(755) Kommissionen gentager, at indførelsen af foranstaltninger over for konventionelle cykler ikke begrænsede forbrugernes valgmuligheder, men øgede forskelligheden blandt leverandører og deres oprindelseslande. Den samme markedsudvikling forventes for elektriske cykler.
(756) Med hensyn til foranstaltningernes virkninger på priserne henviser Kommissionen til betragtning 748-749 og navnlig til, at forbrugernes interesse ikke kunne reduceres til den prismæssige virkning af at bringe importen fra Kina til et ikkeskadevoldende niveau.
(757) Endelig gav den europæiske fagforening IndustriAll sig til kende og gav udtryk for bekymring over de negative virkninger af den subsidierede import på EU-erhvervsgrenen, og fagforeningen gik ind for foranstaltninger med henblik på at sikre lige vilkår og en fortsat høj beskæftigelse i Unionen.
(758) Sammenfattende kan det anføres, at ingen af de argumenter, der er fremført af de interesserede parter, viser, at der er tvingende grunde til ikke at indføre foranstaltninger over for importen af den pågældende vare.
(759) Eventuelle negative indvirkninger hos de ikke forretningsmæssigt forbundne importører kan ikke anses for at være uforholdsmæssigt store og afbødes af, at der findes alternative forsyningskilder, enten fra tredjelande eller fra EU-erhvervsgrenen. De positive virkninger af udligningsforanstaltningerne på EU-markedet, navnlig på EU-erhvervsgrenen, opvejer de potentielle negative virkninger på andre interessegrupper.
(760) På baggrund af Kommissionens konklusioner om subsidiering, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres endelige udligningsforanstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen påføres yderligere skade som følge af den subsidierede import fra Kina.
(761) For at fastlægge omfanget af foranstaltningerne fastsatte Kommissionen først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.
(762) Skaden ville være afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare på EU-markedet, som med rimelighed kunne forventes af en virksomhed af denne type i denne sektor under normale konkurrencevilkår, dvs. uden forekomst af den subsidierede import.
(763) For at fastsætte den fortjeneste, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, tog Kommissionen udgangspunkt i den fortjeneste ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, der anvendes ved fastsættelsen af skadestærsklen.
(764) Målfortjenesten blev fastsat til 4,3 %, hvilket er den højeste gennemsnitlige fortjenstmargen for EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode. De stikprøveudtagne EU-producenter var ikke i stand til at fremlægge en fortjenstmargen for fremstilling af elektriske cykler før 2014.
(765) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte en eksporterende producent, at Kommissionens metode til beregning af den ikkeskadevoldende pris for EU-producenter var fejlagtig. Parten hævdede, at ved at trække den gennemsnitlige fortjeneste i undersøgelsesperioden fra og lægge målfortjenesten til, så Kommissionen bort fra de forskellige fortjenstniveauer, som EU-producenterne opnåede for forskellige modeller. Denne interesserede part hævdede, at den ikkeskadevoldende pris burde beregnes ved at fratrække de faktiske priser og den gennemsnitlige fortjeneste pr. varekontrolnummer inden målfortjenesten blev lagt til.
(766) Kommissionen minder om, at grundforordningen ikke indeholder nogen særlig metode til beregning af skadestærsklen. Endvidere vedrører Kommissionens konstatering samme vare, der blev solgt af EU-erhvervsgrenen. I denne henseende er det helt acceptabelt at fratrække EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige fortjeneste fra dens gennemsnitlige salgspriser for at bestemme de gennemsnitlige produktionsomkostninger for samme vare og derefter lægge målfortjenesten til for at beregne skadestærsklen. Kommissionen har konsekvent anvendt denne metode førhen og har en betydelig skønsbeføjelse i forbindelse med udførelsen af denne vurdering.
(767) I denne undersøgelse er skaden vurderet for alle varetyper som helhed. Alle skadesindikatorer, herunder rentabilitet og målfortjenesten, udtrykkes netop som et gennemsnit for alle varetyper af den pågældende vare. Ved fastsættelsen af den ikkeskadevoldende pris sker dette med henblik på at afhjælpe den skade hos EU-erhvervsgrenen, der skyldes den subsidierede import som helhed. For at afhjælpe denne skade er det tilstrækkeligt, at den ikkeskadevoldende pris fastsættes ved generelt at øge salgsprisen på alle varetyper med forskellen mellem den faktiske fortjeneste i undersøgelsesperioden og målfortjenesten, hvorved EU-erhvervsgrenen bliver i stand til at opnå sin målfortjeneste. Det er ikke nødvendigt at foretage en individuel vurdering af rentabilitetssituationen for hver enkelt varetype.
(768) Efter fremlæggelsen af oplysninger var klageren ikke enig i den målfortjeneste, som blev anvendt af Kommissionen ved beregningen af den ikkeskadevoldende pris. Den fremførte, at målfortjenesten ikke burde være EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige fortjeneste, men den gennemsnitlige fortjeneste fra de virksomheder, der ikke har lidt skade som følge af importen fra Kina i 2015. Klageren fremførte, at eftersom målfortjenesten er den rimelige fortjeneste, som EU-producenterne kunne opnå uden den skade, der skyldtes den subsidierede import, kunne Kommissionen pr. definition ikke anvende rentabiliteten for EU-producenterne, der allerede var forvoldt væsentlig skade som følge af subsidieret import, som referencepunkt. Som et alternativ fremførte klageren i stedet, at målfortjenesten kunne fastsættes ud fra målfortjenesten på traditionelle cykler (8 %) opjusteret med 1,5 % for at afspejle den ekstra teknologi, den højere merværdi og de supplerende investeringskrav. Klageren hævdede, at i andre sager var Kommissionen afveget fra sin almindelige metode for at fastsætte målfortjenesten på grundlag af de relevante omstændigheder.
(769) Kommissionen minder om, at målfortjenesten er den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen som helhed kan opnå uden den skadevoldende subsidiering. Som følge heraf kan den ikke fastsættes på grundlag af den fortjeneste, der blev opnået af et udvalgt antal EU-producenter. Argumentet måtte derfor afvises. Hvad angår det alternative forslag (den anvendte målfortjeneste i undersøgelsen vedrørende traditionelle cykler, der opjusteres), minder Kommissionen om, at hver undersøgelse foretages på grundlag af de særlige omstændigheder vedrørende den pågældende vare og ikke på de faktiske omstændigheder, der konstateres i forbindelse med undersøgelser vedrørende andre varer. I dette særlige tilfælde bekræftede Kommissionen, at den anvendte målfortjeneste var hensigtsmæssig, og at der ikke var grund til at anvende en målfortjeneste for en anden vare. Påstanden måtte derfor afvises.
(770) Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris blandt de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina, behørigt justeret for importomkostninger og told, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Eventuelle forskelle efter denne sammenligning blev derefter udtrykt i procent af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.
(771) For de kinesiske eksporterende producenter, der kun sælger elektriske cykler, der ikke er mærkevarer, blev skadestærsklen desuden fastsat med en reduktion på 2,3 % i EU-erhvervsgrenens ikkeskadevoldende priser. Denne justering svarer til andelen af de F&U-udgifter og designomkostninger, der optræder i regnskaberne hos de stikprøveudtagne og efterprøvede EU-producenter og afspejler, at disse omkostninger er afholdt i forbindelse med en mærkevareimportørs drift. Skadestærsklen blev justeret i overensstemmelse hermed, hvilket medførte en reduktion på 3 % - 5 % i skadesmargenen. Denne justering var genstand for en anmodning fra Giant efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Anmodningen blev accepteret, og den deraf følgende reduktion af underbudsmargenen blev fremlagt uden yderligere bemærkninger.
(772) Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »alle andre virksomheder« er defineret på samme måde som størrelsen for disse virksomheders subsidiering, jf. betragtning 577-579.
(773) I betragtning af resultaterne ovenfor bør der indføres en endelig udligningstold på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den subsidierede import, uden at overskride det subsidiebeløb, der blev konstateret.
(774) I betragtning af den udbredte samarbejdsvilje blandt de kinesiske eksporterende producenter blev beløbet for »alle andre virksomheder« fastsat til niveauet for den højeste told, der ville blive pålagt de virksomheder, der indgik i stikprøven. Tolden for »alle andre virksomheder« pålægges de virksomheder, som ikke var samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen.
(775) For de øvrige samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, og som er opført i bilaget, fastsættes den endelige told til det vejede gennemsnit af satserne for de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter.
(776) De foreslåede udligningstoldsatser er derfor som følger:
Tabel 25
Endelig udligningstold
| Subsidiebeløbet | Skadestærskel | Udligningstoldsats | |
|---|---|---|---|
| Bodo Vehicle Group Co., Ltd. | 15,1 % | 73,4 % | 15,1 % |
| Giant Electric Vehicle Co., Ltd. | 3,9 % | 24,6 % | 3,9 % |
| Jinhua Vision Industry Co., Ltd og Yongkang Hulong Electric Vehicle Co., Ltd. | 8,5 % | 18,8 % | 8,5 % |
| Suzhou Rununion Motivity Co., Ltd. | 17,2 % | 79,3 % | 17,2 % |
| Yadea Technology Group Co., Ltd. | 10,7 % | 62,9 % | 10,7 % |
| Ikkestikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomheder | 9,2 % | 33,5 % | 9,2 % |
| Alle andre virksomheder | 17,2 % | 79,3 % | 17,2 % |
(777) De individuelle udligningstoldsatser for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i nærværende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for den pågældende virksomhed under disse undersøgelser. Toldsatsen finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) således udelukkende anvendelse på importen af varer, der har oprindelse i det pågældende land og er fremstillet af den nævnte virksomhed. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.
(778) En virksomhed kan anmode om, at den individuelle toldsats anvendes, hvis den senere ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen. Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.
(779) For at sikre en korrekt håndhævelse af udligningstolden bør toldsatsen for alle andre virksomheder ikke blot anvendes på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Unionen i UP.
(780) I lyset af Domstolens seneste praksis er det hensigtsmæssigt at fastsætte de morarenter, der skal betales i tilfælde af tilbagebetaling af en endelig told, fordi de pågældende bestemmelser vedrørende told ikke fastsætter en sådan rente, og anvendelsen af nationale regler ville føre til urimelige konkurrenceforvridninger mellem de erhvervsdrivende alt efter, hvilken medlemsstat der er valgt til toldbehandlingen.
(781) Som nævnt i betragtning 21, offentliggjorde Kommissionen den 3. maj 2018 gennemførelsesforordning (EU) 2018/671 (»forordningen om registrering«) om at gøre importen af elektriske cykler med oprindelse i Kina til genstand for registrering fra den 4. maj 2018 og fremefter.
(782) Den 18. juli 2018 offentliggjorde Kommissionen gennemførelsesforordning 2018/1012, hvorved der indførtes en midlertidig antidumpingtold på importen af samme vare, med oprindelse i Kina (»antidumpingforordningen«), i en undersøgelse, der var blevet indledt den 20. oktober 2017.
(783) Registreringen af importen med henblik på beskyttelse mod dumpingimport blev afsluttet den 18. juli 2018 med vedtagelsen af forordningen om antidumpingtold. Hvad angår denne antisubsidieundersøgelse og ud fra ovenstående konklusioner bør registreringen af importen med henblik på antisubsidieundersøgelsen, jf. grundforordningens artikel 24, stk. 5, ophøre.
(784) I det foreliggende tilfælde var ingen midlertidige udligningsforanstaltninger gældende. Kommissionen besluttede derfor, at den endelige udligningstold ikke skal opkræves med tilbagevirkende kraft.
(785) Efter fremlæggelsen af oplysninger afgav en kinesisk eksporterende producent, Wettsen Corporation, et pristilsagn.
(786) Wettsen Corporation var ikke en del af stikprøven, og selv om den havde anmodet om individuel undersøgelse, var denne anmodning – sammen med alle de andre anmodninger om individuel undersøgelse – blevet afvist.
(787) Pristilsagnet blev afvist af en række grunde, som blev meddelt Wettsen Corporation i et særskilt brev. Begrundelserne var som følger:
— for det første havde Wettsen Corporation en forretningsmæssigt forbundet part uden for Kina, som også fremstillede elektriske cykler
— for det fastsatte pristilsagnet kun minimumsimportprisen (»MIP«) for tre store typer elektriske cykler, hvilket ikke omfatter alle de typer, der blev eksporteret til Unionen i undersøgelsesperioden, og
— eftersom den foreslåede minimumsimportpris pr. type var et gennemsnit af salgspriserne for denne type, ville dette for det tredje have gjort det muligt for Wettsen Corporation at sælge dyrere elektriske cykler til skadevoldende priser, samtidig med at virksomheden angiveligt overholdt minimumsimportprisen.
(788) Interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelse af en endelig udligningstold på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
(789) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: