SUP-direktivet om forbud mod og reduktion af engangsplast

12.6.2019 DA Den Europæiske Unions Tidende L 155/1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/904

af 5. juni 2019

om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure ,

og ud fra følgende betragtninger:

(1) Den høje funktionalitet og relativt lave omkostninger ved plast indebærer, at dette materiale bliver stadig mere allestedsnærværende i hverdagen. Selv om plast spiller en nyttig rolle i økonomien og anvendes til vigtige formål i mange sektorer, betyder det voksende forbrug heraf til kortsigtede anvendelsesformål, der hverken er designet til genbrug eller omkostningseffektiv genanvendelse, at relaterede produktions- og forbrugsmønstre er blevet stadig mere ineffektive og lineære. I forbindelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi fastlagt i Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen »Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi« konkluderede Kommissionen derfor i EU-strategien for plast fastlagt i dens meddelelse af 16. januar 2018 med titlen »En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi«, at det er nødvendigt at gribe ind over for den voksende produktion af plastaffald og udledningen af plastaffald i miljøet, navnlig i havmiljøet, hvis vi skal nå frem til en cirkulær livscyklus for plast. EU-strategien for plast er et skridt i retning af etablering af en cirkulær økonomi, hvor design og produktion af plast og plastprodukter fuldt ud respekterer behovet for genbrug, reparation og genanvendelse, og hvor der udvikles og fremmes mere bæredygtige materialer. Visse plastprodukters betydelige negative miljømæssige, sundhedsmæssige og økonomiske virkning kræver etablering af en specifik retlig ramme, der effektivt kan reducere de negative virkninger.

(2) Dette direktiv fremmer cirkulære tilgange, der giver bæredygtige og giftfrie genbrugsprodukter og genbrugssystemer højere prioritet end engangsprodukter, og tager først og fremmest sigte på at reducere mængden af produceret affald. En sådan affaldsforebyggelse ligger øverst i affaldshierarkiet, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF . Nærværende direktiv vil bidrage til at opfylde FN's bæredygtighedsmål 12 om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer, der er en del af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015. Ved at bevare produkters og materialers værdi så længe som muligt og producere mindre affald kan Unionens økonomi blive mere konkurrencedygtig og mere robust, samtidig med at presset på dyrebare ressourcer og miljøet reduceres.

(3) Havaffald er af grænseoverskridende karakter og anerkendes som et globalt voksende problem. Reduktion af mængden af havaffald er et vigtigt tiltag til opnåelse af FN's bæredygtighedsmål 14, som opfordrer til at bevare og sikre bæredygtigt brug af verdens have og deres ressourcer. Unionen må spille sin rolle i forbindelse med at forebygge og bekæmpe havaffald og sigte mod at sætte standarden for hele verden. I denne forbindelse arbejder Unionen sammen med partnere i mange internationale fora såsom G20, G7 og FN for at fremme en samordnet indsats, og dette direktiv indgår i Unionens indsats på dette område. For at denne indsats kan være effektiv, er det også vigtigt, at eksport af plastaffald fra Unionen ikke medfører øget havaffald andre steder.

(4) I overensstemmelse med De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 (UNCLOS) , konventionen om forhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer af 29. december 1972 (»Londonkonventionen«) og dens protokol fra 1996 (»Londonprotokollen«), bilag V til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (MARPOL), som ændret ved protokollen fra 1978 hertil, Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf af 22. marts 1989 og med Unionens affaldslovgivning, nemlig direktiv 2008/98/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF , er medlemsstaterne forpligtet til at sikre miljømæssigt forsvarlig affaldshåndtering for at forhindre og reducere mængden af havaffald fra både hav- og landkilder. I overensstemmelse med Unionens vandlovgivning, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF og 2008/56/EF , er medlemsstaterne også forpligtet til at tackle havaffald, hvor det underminerer opnåelsen af god miljøtilstand for deres havområder, herunder som et bidrag til FN's bæredygtighedsmål 14.

(5) I Unionen udgør plast 80-85 % af havaffald på strande baseret på optællinger af affald, og heraf udgør engangsplast 50 % og fiskerirelaterede genstande 27 %. Engangsplast omfatter et bredt udvalg af almindeligt anvendte, kortlivede forbrugsvarer, der kasseres efter at have været brugt én gang til det tiltænkte formål, de genanvendes sjældent og er tilbøjelige til at ende som henkastet affald. En betydelig del af de markedsførte fiskeredskaber bliver ikke indsamlet til affaldsbehandling. Engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast, er derfor et særligt alvorligt problem i forbindelse med havaffald, udgør en alvorlig risiko for marine økosystemer, biodiversitet og menneskers sundhed og skader aktiviteter såsom turisme, fiskeri og skibsfart.

(6) Korrekt affaldshåndtering er fortsat afgørende for forebyggelse af alt henkastet affald, herunder havaffald. Den eksisterende EU-lovgivning, nemlig direktiv 2008/98/EF, 2000/59/EF, 2000/60/EF og 2008/56/EF og Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og politiske instrumenter rummer nogle lovgivningsmæssige tiltag med henblik på at bekæmpe havaffald. Plastaffald er navnlig underlagt de overordnede EU-foranstaltninger og -mål for affaldshåndtering såsom genanvendelsesmål for plastemballageaffald fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF og målet i EU-strategien for plast om at sikre, at al plastemballage, der markedsføres i Unionen, kan genbruges eller let genanvendes senest i 2030. Effekten af disse foranstaltninger på havaffald er imidlertid ikke tilstrækkelig, og der er forskelle i omfanget og ambitionsniveauet blandt nationale foranstaltninger til forebyggelse og reduktion af mængden af havaffald. Desuden kan nogle af disse foranstaltninger, navnlig markedsføringsrestriktioner for engangsplastprodukter, skabe hindringer for samhandelen og forvride konkurrencen i Unionen.

(7) For at koncentrere indsatsen, hvor den er mest nødvendig, bør dette direktiv kun omfatte de engangsplastprodukter, der er hyppigst fundne på strande i Unionen, og fiskeredskaber, der indeholder plast, og produkter fremstillet af oxonedbrydelig plast. De engangsplastprodukter, der er omfattet af foranstaltningerne i dette direktiv, vurderes at udgøre 86 % af den engangsplast, der ifølge optællinger findes på strande i Unionen. Drikkevarebeholdere af glas og metal bør ikke være omfattet af dette direktiv, da de ikke er blandt de engangsplastprodukter, der hyppigst findes på strande i Unionen.

(8) Mikroplast er ikke direkte omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, men det bidrager alligevel til havaffald, og Unionen bør derfor vedtage en omfattende tilgang til dette problem. Unionen bør opfordre alle producenter til kraftigt at begrænse anvendelsen af mikroplast i deres produkter.

(9) Forurening af landjorden og kontaminering af jordbunden med større plastgenstande og stykker heraf eller mikroplast kan være betydelig, og dette plast kan blive udledt i havmiljøet.

(10) Dette direktiv er lex specialis i forhold til direktiv 94/62/EF og direktiv 2008/98/EF. I tilfælde af en konflikt mellem disse direktiver og nærværende direktiv bør nærværende direktiv have forrang inden for sit anvendelsesområde. Dette er tilfældet med restriktioner for markedsføring. Navnlig med hensyn til forbrugsreducerende foranstaltninger, produktkrav, mærkningskrav og udvidet producentansvar er nærværende direktiv et supplement til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF, direktiv 2008/98/EF og direktiv 2014/40/EU .

(11) Engangsplastprodukter kan fremstilles af en bred vifte af plasttyper. Plast defineres sædvanligvis som polymere materialer, hvortil tilsætningsstoffer kan være blevet tilføjet. Denne definition ville dog dække visse naturlige polymerer. Umodificerede naturlige polymerer som omhandlet i definitionen af »ikke kemisk modificeret stof« i , , bør ikke være omfattet af dette direktiv, da de forekommer naturligt i miljøet. Derfor bør definitionen af polymer i , tilpasses, og der bør indføres en særskilt definition med henblik på dette direktiv. Plast fremstillet af modificerede naturlige polymerer eller plast fremstillet af biobaserede, fossile eller syntetiske udgangsstoffer forekommer ikke naturligt og bør derfor behandles i dette direktiv. Den tilpassede definition af plast bør derfor omfatte polymerbaserede gummiprodukter og biobaserede og bionedbrydelige plasttyper, uanset om de er afledt af biomasse eller er beregnet til biologisk nedbrydning over tid. Maling, farve og klæbemidler bør ikke behandles i dette direktiv, og disse polymere materialer bør derfor ikke være omfattet af definitionen.

(12) For klart at fastsætte anvendelsesområdet for dette direktiv bør udtrykket »engangsplastprodukt« defineres. Definitionen bør udelukke plastprodukter, som udtænkes, designes og markedsføres med henblik på i deres levetid at gennemgå et antal ture eller cyklusser ved at blive genpåfyldt eller genbrugt til det samme formål, som de blev udtænkt til. Engangsplastprodukter er typisk beregnet til at blive anvendt en enkelt gang eller i en kort periode, inden de bortskaffes. Vådservietter til personlig pleje og husholdningsbrug bør også være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, men industrielle vådservietter bør ikke være omfattet. For yderligere at tydeliggøre om et produkt skal betragtes som et engangsplastprodukt med henblik på dette direktiv, bør Kommissionen udvikle retningslinjer for engangsplastprodukter. På baggrund af de kriterier, der er fastsat i dette direktiv, er fastfoodbeholdere eller æsker til måltider, sandwich, wraps og salater til kold eller varm mad eller fødevarebeholdere til frisk eller forarbejdet mad, som ikke behøver yderligere tilberedning, såsom frugter, grøntsager og desserter, eksempler på fødevarebeholdere, der betragtes som engangsplastprodukter med henblik på dette direktiv. Fødevarebeholdere med tørrede fødevarer eller fødevarer, der sælges koldt, og som kræver yderligere tilberedning, fødevarebeholdere til mere end én portion eller enkeltportionsfødevarebeholdere, der sælges i mere end én enhed, er eksempler på fødevarebeholdere, der ikke betragtes som engangsplastprodukter med henblik på dette direktiv.

Drikkeflasker eller kompositdrikkevareemballage til øl, vin, vand, flydende forfriskninger, juice og nektar, pulverdrikkevarer eller mælk, men ikke bægre til drikkevarer, da de udgør en særskilt kategori af engangsplastprodukter med henblik på dette direktiv, er eksempler på drikkevarebeholdere, der betragtes som engangsplastprodukter. Eftersom drikkevarebeholdere af glas og metal ikke er blandt de engangsplastprodukter, der hyppigst findes på strande i Unionen, bør de ikke være omfattet af dette direktiv. Kommissionen bør i forbindelse med revisionen af dette direktiv imidlertid evaluere bl.a. kapsler og låg af plast, der anvendes til drikkevarebeholdere af glas og metal.

(13) Engangsplastprodukter, der er omfattet af dette direktiv, bør reguleres med en eller flere foranstaltninger afhængigt af forskellige faktorer, såsom tilgængeligheden af egnede og mere bæredygtige alternativer, muligheden for at ændre forbrugsmønstre og i hvilket omfang de allerede er omfattet af eksisterende EU-lovgivning.

(14) For visse engangsplastprodukter findes der endnu ikke egnede og mere bæredygtige tilgængelige alternativer, og forbruget af de fleste sådanne engangsplastprodukter forventes at stige. For at vende denne tendens og fremme indsatsen for at nå frem til mere bæredygtige løsninger bør medlemsstaterne pålægges at træffe de nødvendige foranstaltninger, for eksempel ved at fastsætte nationale mål for forbrugsreduktion, for at opnå en ambitiøs og varig reduktion i forbruget af disse produkter uden at gå på kompromis med fødevarehygiejne, fødevaresikkerhed, god hygiejnepraksis, god fremstillingspraksis, forbrugeroplysning eller sporbarhedskrav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 , (EF) nr. 852/2004 og (EF) nr. 1935/2004 og anden relevant lovgivning vedrørende fødevaresikkerhed, hygiejne og mærkning. Medlemsstaterne bør være så ambitiøse som muligt med hensyn til disse foranstaltninger, hvilket bør foranledige en betydelig tilbagegang af de voksende forbrugstendenser og føre til en målbar kvantitativ reduktion. Disse foranstaltninger bør tage højde for produkternes påvirkning gennem hele deres livscyklus, herunder når de er til stede i havmiljøet, og respektere affaldshierarkiet.

Såfremt medlemsstaterne beslutter at gennemføre denne forpligtelse ved hjælp af markedsrestriktioner, bør de sikre, at disse restriktioner er forholdsmæssige og ikkediskriminerende. Medlemsstaterne bør fremme anvendelsen af produkter, der egner sig til at blive anvendt flere gange, og som efter at være blevet til affald er egnede til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse.

(15) For andre engangsplastprodukter findes der egnede og mere bæredygtige og økonomisk overkommelige tilgængelige alternativer. For at begrænse den miljøskadelige påvirkning fra sådanne engangsplastprodukter bør medlemsstaterne pålægges at forbyde markedsføringen af disse produkter. Derved fremmes anvendelsen af de lettilgængelige og mere bæredygtige alternativer samt innovative løsninger til mere bæredygtige forretningsmodeller, genbrugsalternativer og substitution af materialer. De restriktioner for markedsføring, der indføres ved dette direktiv, bør også omfatte produkter, der er fremstillet af oxonedbrydelig plast, da denne form for plast ikke er fuldstændigt biologisk nedbrydelig og dermed bidrager til forurening af miljøet med mikroplast, ikke er komposterbar, har en negativ indvirkning på genanvendelsen af konventionel plast og ikke giver nogen dokumenteret miljømæssig gevinst. I betragtning af den store forekomst af henkastet ekspanderet polystyrenaffald i havmiljøet og tilgængeligheden af alternativer bør engangsfødevare- og drikkevarebeholdere og drikkebægre af ekspanderet polystyren også begrænses.

(16) Filtre til tobaksvarer, der indeholder plast, er de næstmest fundne engangsplastprodukter på strande i Unionen. Det er nødvendigt at reducere den enorme miljøpåvirkning fra affald efter forbrug af tobaksvarer med filtre, der indeholder plast, og som henkastes direkte i miljøet. Innovation og produktudvikling forventes finde bæredygtige alternativer til filtre, der indeholder plast, og må fremskyndes. Ordninger for udvidet producentansvar for tobaksvarer med filtre, der indeholder plast, bør også tilskynde til innovation og føre til udviklingen af bæredygtige alternativer til tobaksvarefiltre, der indeholder plast. Medlemsstaterne bør fremme en bred vifte af foranstaltninger til at reducere henkastelse af affald efter forbrug af tobaksvarer med filtre, der indeholder plast.

(17) Kapsler og låg af plast, der anvendes til drikkevarebeholdere, er blandt de engangsplastprodukter, der hyppigst findes på strande i Unionen. Drikkevarebeholdere, der er engangsplastprodukter, bør derfor kun kunne markedsføres, hvis de opfylder specifikke produktdesignkrav, der i betydelig grad reducerer udsivning i miljøet af drikkevarebeholderes kapsler og låg af plast. For drikkevarebeholdere, der både er engangsplastprodukter og emballage, er dette krav en tilføjelse til de væsentlige krav til emballages sammensætning og mulighederne for genbrug og nyttiggørelse, herunder genanvendelse, af emballage, som er angivet i bilag II til direktiv 94/62/EF.

For at lette overensstemmelsen med produktdesignkravet og sikre et velfungerende indre marked er det nødvendigt at udvikle en harmoniseret standard vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 , og overholdelse af denne standard bør kunne give anledning til en formodning om overensstemmelse med disse krav. Derfor har en rettidig udvikling af en harmoniseret standard højeste prioritet for at sikre effektiv gennemførelse af nærværende direktiv. Der bør afsættes tilstrækkelig tid til at udvikle en harmoniseret standard og give producenterne mulighed for at tilpasse deres produktionskæder i forbindelse med gennemførelsen af produktdesignkravet. For at sikre cirkulær anvendelse af plast er det nødvendigt at fremme udbredelsen af genanvendte materialer på markedet. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre krav om et obligatorisk minimumsindhold af genanvendt plast i drikkeflasker.

(18) Plastprodukter bør fremstilles under hensyntagen til hele deres levetid. Plastprodukters design bør altid tage hensyn til produktions- og brugsfasen og produktets potentiale for genbrug og genanvendelighed. Kommissionen bør i forbindelse med den undersøgelse, som skal foretages i henhold til tage højde for de forskellige emballagematerialers, herunder kompositmaterialers, relative egenskaber på grundlag af livscyklusvurderinger, idet der navnlig lægges vægt på affaldsforebyggelse og design med henblik på cirkularitet.

(19) Tilstedeværelsen af farlige kemikalier i hygiejnebind, tamponer og indføringshylstre til tamponer, bør undgås af hensyn til kvinders sundhed. Inden for rammerne af begrænsningsprocessen i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006 er det hensigtsmæssigt for Kommissionen at vurdere yderligere restriktioner for sådanne stoffer.

(20) Visse engangsplastprodukter ender i miljøet som følge af uhensigtsmæssig bortskaffelse gennem kloaksystemet eller anden uhensigtsmæssig frigivelse i miljøet. Bortskaffelse gennem kloaksystemet kan desuden forårsage betydelige økonomiske skader på kloaknettet ved at tilstoppe pumper og blokere rør. Der er for disse produkter ofte en betydelig mangel på oplysninger om materialeegenskaber for produktet eller de hensigtsmæssige former for bortskaffelse af affald. Derfor skal engangsplastprodukter, som ofte bortskaffes gennem kloaksystemet, eller som bortskaffes på en anden uhensigtsmæssig måde, være omfattet af mærkningskrav. Mærkningen bør oplyse forbrugerne om hensigtsmæssige affaldshåndteringsmuligheder for produktet eller hvilke former for bortskaffelse af affald, som bør undgås for det produkt i overensstemmelse med affaldshierarkiet og om tilstedeværelsen af plast i produktet og den deraf følgende negative miljøpåvirkning fra henkastet affald eller anden uhensigtsmæssig bortskaffelse af produktet. Mærkningen bør alt efter tilfældet være placeret enten på produktets emballage eller direkte på selve produktet. Kommissionen bør have beføjelse til at etablere harmoniserede specifikationer for mærkningen og i den forbindelse om fornødent afprøve, hvordan repræsentative forbrugergrupper opfatter den foreslåede mærkning, for at sikre, at mærkningen er effektiv og letforståelig. Der kræves allerede mærkningskrav for fiskeredskaber i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009.

(21) For engangsplastprodukter, for hvilke der ikke findes lettilgængelige, egnede og mere bæredygtige alternativer, bør medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, også indføre ordninger for udvidet producentansvar til dækning af de nødvendige omkostninger ved affaldshåndtering og oprydning af henkastet affald samt omkostningerne ved oplysningstiltag for at forebygge og reducere mængden af sådant henkastet affald. Disse omkostninger bør ikke være højere, end hvad der er nødvendigt for, at disse tjenester kan leveres på en omkostningseffektiv måde, og bør fastsættes på gennemsigtig vis mellem de berørte aktører.

(22) Ved direktiv 2008/98/EF fastsættes generelle minimumskrav til ordninger for udvidet producentansvar. Disse krav bør gælde for ordninger for udvidet producentansvar, der er fastlagt i nærværende direktiv, uanset om de er gennemført ved en lovgivningsmæssig retsakt eller ved aftaler i henhold til nærværende direktiv. Relevansen af nogle af kravene afhænger af produktets egenskaber. For tobaksvarer med filtre, der indeholder plast, vådservietter og balloner er særskilt indsamling ikke påkrævet for at sikre korrekt behandling i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Derfor bør det ikke være obligatorisk at indføre særskilt indsamling af disse produkter. Ved nærværende direktiv bør fastlægge krav om udvidet producentansvar ud over dem, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF, f.eks. kravet om at producenter af visse engangsplastprodukter skal dække omkostningerne ved oprydning af henkastet affald. Det bør ligeledes være muligt at dække omkostningerne ved oprettelsen af specifik infrastruktur for indsamling af affald efter forbrug af tobaksvarer såsom passende affaldsbeholdere på steder, hvor der typisk smides affald. Metoden for beregning af omkostningerne ved oprydning af henkastet affald bør tage højde for proportionalitet. For at minimere de administrative omkostninger bør medlemsstaterne kunne fastsætte finansielle bidrag til oprydning af henkastet affald ved at fastsætte passende flerårige faste beløb.

(23) Det fremgår af havaffaldets store procentdel af plast, der stammer fra kasserede fiskeredskaber, herunder efterladte og tabte fiskeredskaber, at de eksisterende lovkrav fastlagt i forordning (EF) nr. 1224/2009, direktiv 2000/59/EF og direktiv 2008/98/EF ikke giver tilstrækkelige incitamenter til at bringe sådanne fiskeredskaber i land med henblik på indsamling og behandling. Den indirekte afgiftsordning, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 , indfører et system til at fjerne incitamentet for skibe til at udtømme deres affald til søs og sikrer en afleveringsret. Dette system bør dog suppleres med yderligere økonomiske incitamenter for fiskerne til at bringe deres udtjente fiskeredskaber i land for at undgå enhver mulig stigning i den indirekte affaldsafgift, der skal betales. Da plastkomponenter fra fiskeredskaber har et højt genanvendelsespotentiale, bør medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, indføre et udvidet producentansvar for fiskeredskaber og komponenter af fiskeredskaber, der indeholder plast, for at sikre særskilt indsamling af udtjente fiskeredskaber samt finansiere miljømæssigt forsvarlig affaldshåndtering af udtjente fiskeredskaber, navnlig genanvendelse.

(24) Medlemsstaterne bør inden for rammerne af et udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, i overensstemmelse med de rapporteringsforpligtelser, der er fastlagt i dette direktiv, overvåge og vurdere fiskeredskaber, der indeholder plast.

(25) Alt havaffald, der indeholder plast, udgør en risiko for miljøet og menneskers sundhed og bør håndteres, men der bør tages hensyn til proportionaliteten. Fiskerne selv og ikkeindustrielle producenter af fiskeredskaber, der indeholder plast, bør derfor ikke betragtes som producenter og bør ikke være ansvarlige for at opfylde producentens forpligtelser i forbindelse med det udvidede producentansvar.

(26) Økonomiske og andre incitamenter til at støtte bæredygtige forbrugervalg og fremme ansvarlig forbrugeradfærd kan være et effektivt redskab til at opfylde målene i dette direktiv.

(27) Drikkeflasker, der er engangsplastprodukter, er et af de havaffaldsgenstande, der hyppigst findes på strande i Unionen. Dette skyldes ineffektive særskilte indsamlingssystemer og lav forbrugerdeltagelse i disse systemer. Det er nødvendigt at fremme mere effektive særskilte indsamlingssystemer. Der bør derfor etableres et mindstemål for indsamling af drikkeflasker, der er engangsplastprodukter. Selv om forpligtelsen om særskilt indsamling af affald kræver, at affaldet holdes adskilt efter type og art, bør det være muligt at indsamle visse typer affald sammen, forudsat at det ikke hindrer genanvendelse af høj kvalitet i henhold til affaldshierarkiet i overensstemmelse med , og . Målet for særskilt indsamling bør fastsættes på grundlag af antallet af drikkeflasker af engangsplast, der markedsføres i en medlemsstat eller alternativt mængden af drikkeflasker af engangsplast, der produceres i en medlemsstat. Beregningen af mængden af affald, der produceres i en medlemsstat, bør tage behørigt hensyn til alle producerede engangsplastflasker til drikkevarer, herunder dem der henkastes i stedet for at blive bortskaffet gennem affaldsindsamlingssystemer. Medlemsstaterne bør være i stand til at nå dette minimumsmål ved at fastsætte mål for særskilt indsamling af drikkeflasker, der er engangsplastprodukter, inden for rammerne af ordningerne for udvidet producentansvar, ved at indføre returpantsystemer eller ved enhver anden foranstaltning, som de finder passende. Dette vil have en direkte, positiv indvirkning på indsamlingsprocenten, kvaliteten af det indsamlede materiale og kvaliteten af de genanvendte produkter, hvilket åbner muligheder for genanvendelsesvirksomheder og markedet for genanvendte produkter. Det vil være en støtte for opfyldelsen af genanvendelsesmålene for emballageaffald, der er fastsat i direktiv 94/62/EF.

(28) For at forhindre henkastet affald og andre uhensigtsmæssige former for bortskaffelse af affald, der resulterer i havaffald, som indeholder plast, er det nødvendigt at oplyse forbrugerne af engangsplastprodukter og brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast, behørigt om de tilgængelige genbrugelige alternativer, og genbrugssystemer, de mest hensigtsmæssige tilgængelige affaldshåndteringsmuligheder og/eller hvilke muligheder for bortskaffelse af affald, der bør undgås, om bedste praksis med hensyn til ansvarlig affaldshåndtering og dårlige bortskaffelsesmetoders miljøpåvirkning samt om plastindholdet i visse engangsplastprodukter og fiskeredskaber og konsekvenserne af uhensigtsmæssig bortskaffelse af affald for kloaknettet. Medlemsstaterne bør derfor pålægges at iværksætte oplysningstiltag, der sikrer, at sådanne oplysninger gives til disse forbrugere og brugere. Disse oplysninger bør ikke indeholde noget salgsfremmende indhold, der tilskynder til at bruge engangsplastprodukter. Medlemsstaterne bør kunne vælge de tiltag, der er mest hensigtsmæssige, baseret på produktets art eller dets anvendelse. Producenter af engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast, bør afholde omkostningerne ved oplysningstiltagene som led i deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar.

(29) Målet med dette direktiv er at beskytte miljøet og menneskers sundhed. Som Domstolen gentagne gange har påpeget, ville det være uforeneligt med den bindende karakter, som et direktiv ifølge artikel 288, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har, principielt at udelukke, at en pligt, som pålægges ved et direktiv, kan påberåbes af berørte personer. Denne betragtning gælder navnlig et direktiv, som har som sin målsætning at forebygge og reducere visse plastprodukters indvirkning på vandmiljøet.

(30) Det er vigtigt at overvåge havaffaldsniveauerne i Unionen for at vurdere gennemførelsen af dette direktiv. Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med direktiv 2008/56/EF regelmæssigt overvåge egenskaberne ved og mængderne af havaffald, herunder plasthavaffald. Disse overvågningsdata meddeles også Kommissionen.

(31) Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af nationale bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(32) I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning bør Kommissionen foretage en evaluering af dette direktiv. Denne evaluering bør baseres på høstede erfaringer samt data indsamlet i løbet af gennemførelsen af dette direktiv og data indsamlet i henhold til direktiv 2008/56/EF og 2008/98/EF. Evalueringen bør danne grundlag for en vurdering af mulige yderligere foranstaltninger, herunder fastsættelsen af reduktionsmål for hele Unionen for 2030 og derefter, og en vurdering på baggrund af overvågningen af havaffald i Unionen af, om der er behov for at revidere bilaget med listen over engangsplastprodukter, og om direktivets anvendelsesområde kan udvides til at omfatte andre engangsprodukter.

(33) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende metoden til beregning og verifikation af det årlige forbrug af engangsplastprodukter, for hvilke der er fastsat forbrugsreduktionsmål, reglerne for beregning og verifikation af opfyldelsen af målene for et minimum af genanvendt indhold i drikkeflasker af engangsplast, specifikationerne for mærkning, der skal anbringes på visse engangsplastprodukter, metoden til beregning og verifikation af indsamlingsmålet for engangsplastprodukter, for hvilke der er fastsat særskilte indsamlingsmål, samt formatet af rapportering af data og oplysninger angående gennemførelsen af dette direktiv. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 .

(34) Det er hensigtsmæssigt at lade medlemsstaterne vælge at gennemføre visse af dette direktivs bestemmelser ved aftaler mellem de kompetente myndigheder og de berørte økonomiske sektorer, forudsat at særlige krav opfyldes.

(35) Bekæmpelsen af henkastet affald er en fælles opgave for de kompetente myndigheder, producenterne og forbrugerne. Offentlige myndigheder, herunder EU-institutionerne, bør gå foran med et godt eksempel.

(36) Målene i dette direktiv, nemlig at forebygge og reducere påvirkningen af visse engangsplastprodukter, produkter fremstillet af oxonedbrydelig plast og fiskeredskaber, der indeholder plast, på miljøet og menneskers sundhed, og at fremme omstillingen til en cirkulær økonomi, herunder fremme innovative og bæredygtige forretningsmodeller, produkter og materialer, der således også bidrager til et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV: