Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (omarbejdning))
1. Med henblik på at bidrage til at nå den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i fastsættes der ved denne forordning regler om indsamling, forvaltning og anvendelse af biologiske, miljømæssige, tekniske og socioøkonomiske data i fiskerisektoren jf. .
2. De i stk. 1 omhandlede data indsamles kun, hvis der ikke findes en forpligtelse til at indsamle dem i henhold til andre EU-retsakter end denne forordning.
3. For data, der er nødvendige for fiskeriforvaltning, og som indsamles i henhold til andre EU-retsakter, fastsættes der i denne forordning kun regler for anvendelse og videregivelse af disse data.
Hvor det er relevant, skal data, der er indsamlet i henhold til nærværende forordning, behandles, forvaltes og anvendes i overensstemmelse med, og uden at det berører, direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001 og (EF) nr. 223/2009.
Med henblik på denne forordning finder definitionerne i anvendelse. Derudover forstås der ved:
1) »fiskerisektor« : aktiviteter i forbindelse med erhvervsfiskeri, rekreativt fiskeri, akvakultur og virksomheder, der forarbejder fiskevarer
2) »rekreativt fiskeri« : ikke-erhvervsmæssigt fiskeri, hvor havets biologiske ressourcer udnyttes til rekreation, turisme eller sport
3) »havområde« : et geografisk område som omhandlet i , et område, der er etableret af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, eller et område, der er defineret i den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 9, stk. 11
4) »primære data« : data forbundet med enkeltfartøjer, fysiske eller juridiske personer eller enkeltprøver
5) »metadata« : data, der giver kvalitative og kvantitative oplysninger om de indsamlede primære data
6) »detaildata« : data, der bygger på primære data i en form, hvor det ikke er muligt direkte eller indirekte at identificere fysiske eller juridiske personer
7) »aggregerede data« : resultatet af en opsummering af primære data eller detaildata med henblik på specifikke analyseformål
8) »videnskabelig observatør« : en person, der er udpeget til at observere fiskeriaktiviteter som led i indsamling af data til videnskabelige formål og er udpeget af et organ med ansvar for gennemførelsen af de nationale arbejdsplaner for dataindsamling
9) »videnskabelige data« : data, som omhandlet i artikel 1, stk. 1, der indsamles, forvaltes eller anvendes i henhold til denne forordning.
1. Kommissionen fastlægger et flerårigt EU-program for indsamling og forvaltning af data som omhandlet i artikel 1, stk. 1, med det indhold og i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 5.
Kommissionen vedtager den del af det flerårige EU-program, som vedrører de forhold, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 24.
Kommissionen vedtager den del af det flerårige EU-program, som vedrører de forhold, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b) og c), ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2.
2. Før vedtagelsen af de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, hører Kommissionen de regionale koordinationsgrupper, der er omhandlet i artikel 9, STECF og eventuelle andre relevante videnskabelige organer, der er omhandlet i .
1. I det flerårige EU-program fastsættes følgende:
a)
en detaljeret liste over databehovene med henblik på opfyldelse af målene fastsat i og
b)
en liste over obligatoriske forskningsundersøgelser til havs
c)
de grænser, under hvilke det ikke er obligatorisk for medlemsstaterne at indsamle data for deres fiskeri- og akvakulturaktiviteter eller foretage forskningsundersøgelser til havs.
2. De i stk. 1, litra a), omhandlede data skal omfatte:
a)
biologiske data om alle bestande, der tages som fangster eller bifangster i erhvervsmæssigt eller, hvor det er relevant, i det rekreative fiskeri i Unionen i og uden for EU-farvande, herunder ål og laks i relevante indre farvande, samt andre diadrome fiskearter af kommerciel interesse, for at muliggøre en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning og -bevarelse som krævet med henblik på gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik
b)
data med henblik på vurdering af EU-fiskeriets indvirkning på det marine økosystem i og uden for EU-farvande, herunder data om bifangster af ikkemålarter, navnlig arter, der er beskyttet i henhold til EU-retten eller international ret, data om fiskeriets indvirkning på marine levesteder, herunder sårbare havområder og data om fiskeriets indvirkning på fødenet
c)
data om EU-fiskerfartøjers aktiviteter i og uden for EU-farvande, herunder om fiskeriets omfang og om EU-flådens fiskeriindsats og -kapacitet
d)
socioøkonomiske fiskeridata for at muliggøre en vurdering af EU-fiskerisektorens socioøkonomiske resultater
e)
socioøkonomiske data og data om bæredygtighed i den marine akvakultur for at muliggøre en vurdering af EU-akvakultursektorens socioøkonomiske resultater og bæredygtighed, herunder dens indvirkning på miljøet
f)
socioøkonomiske data om fiskeforarbejdningssektoren for at muliggøre en vurdering af denne sektors socioøkonomiske resultater.
3. Desuden kan de data, der er omhandlet i stk. 1, litra a), omfatte socioøkonomiske data og data om bæredygtighed i ferskvandsakvakultur for at muliggøre en vurdering af EU-akvakultursektorens socioøkonomiske resultater og bæredygtighed, herunder dens indvirkning på miljøet.
4. Med henblik på fastlæggelse af det flerårige EU-program skal Kommissionen tage hensyn til:
a)
informationsbehovet vedrørende forvaltning og effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik med henblik på at nå de mål, der er fastsat i . Sådanne oplysninger bør også gøre det muligt at fastsætte de mål, der kræves for gennemførelsen af de flerårige planer, som er omhandlet i artikel 9 i nævnte forordning
1. Uden at dette berører deres nuværende dataindsamlingsforpligtelser i henhold til EU-retten, indsamler medlemsstaterne data inden for rammerne af en arbejdsplan, der er udarbejdet i overensstemmelse med det flerårige EU-program (»den nationale arbejdsplan«). Medlemsstaterne indsender deres nationale arbejdsplaner elektronisk til Kommissionen senest den 15. oktober i året forud for det år, hvor den nationale arbejdsplan skal finde anvendelse, medmindre en eksisterende plan stadig finder anvendelse, i hvilket tilfælde de underretter Kommissionen herom.
2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der godkender de nationale arbejdsplaner, der er omhandlet i stk. 1, senest den 31. december i året forud for det år, hvor den nationale arbejdsplan skal finde anvendelse. Når Kommissionen godkender de nationale arbejdsplaner, tager den hensyn til STECF's evaluering, jf. artikel 10. Hvis det fremgår af en sådan evaluering, at den nationale arbejdsplan ikke er i overensstemmelse med nærværende artikel eller ikke sikrer dataenes videnskabelige relevans eller en tilstrækkelig kvalitet af de foreslåede metoder og procedurer, informerer Kommissionen øjeblikkeligt de pågældende medlemsstater herom og fremsætter de forslag til ændring af denne arbejdsplan, som Kommissionen finder nødvendige. Den pågældende medlemsstat forelægger efterfølgende Kommissionen en revideret national arbejdsplan.
3. Nationale arbejdsplaner skal indeholde en detaljeret beskrivelse af følgende:
a)
de data, der skal indsamles i overensstemmelse med det flerårige EU-program
b)
den tidsmæssige og geografiske fordeling og hyppigheden af dataindsamlingen
c)
datakilden samt de procedurer og metoder, der anvendes til indsamling og behandling af dataene med henblik på opstilling af datasæt, som stilles til rådighed for slutbrugerne af videnskabelige data
d)
rammen for kvalitetssikring og -kontrol, som skal sikre data af en tilstrækkelig kvalitet som krævet i artikel 14
e)
i hvilket format og hvornår data skal stilles til rådighed for slutbrugere af videnskabelige data, under hensyntagen til behovene fastsat af slutbrugerne af videnskabelige data, hvor disse er kendt
f)
de internationale og regionale samarbejds- og koordineringsordninger, herunder bi- og multilaterale aftaler, der er indgået for at opfylde målene i denne forordning, og
g)
hvordan der er taget hensyn til Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser.
4. Ved udarbejdelsen af sin nationale arbejdsplan skal hver medlemsstat inden for rammerne af de regionale koordinationsgrupper, der er omhandlet i artikel 9, samarbejde og koordinere sin indsats med de andre medlemsstater, navnlig medlemsstater inden for samme havområde, for at sikre fyldestgørende og effektiv dækning og undgå en overlapning af dataindsamlingsaktiviteterne. I denne proces skal medlemsstaterne også sigte mod at inddrage relevante interessenter på et passende niveau. I givet fald kan et sådant samarbejde og en sådan koordinering også finde sted uden for rammerne af de regionale koordineringsgrupper.
1. Hver medlemsstat udpeger en national korrespondent og meddeler Kommissionen oplysningerne herom. Den nationale korrespondent skal formidle oplysninger mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat om udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale arbejdsplaner.
2. Derudover varetager den nationale korrespondent navnlig følgende opgaver:
a)
koordinere udarbejdelsen af den årlige rapport, der er omhandlet i artikel 11
b)
sikre formidlingen af oplysninger inden for medlemsstaten, og
c)
koordinere relevante eksperters deltagelse i ekspertgruppemøder tilrettelagt af Kommissionen og deltagelse i de relevante regionale koordinationsgrupper, der er omhandlet i artikel 9.
3. Hvis der i en medlemsstat er flere organer, der deltager i gennemførelsen af den nationale arbejdsplan, er den nationale korrespondent ansvarlig for at koordinere arbejdet.
4. Hver medlemsstat sikrer, at dens nationale korrespondent har et tilstrækkeligt mandat til at repræsentere dens medlemsstat i de regionale koordinationsgrupper, der er omhandlet i artikel 9.
Medlemsstaterne samarbejder og koordinerer deres bestræbelser for yderligere at forbedre kvaliteten, rettidigheden og dækningen af data, som gør det muligt yderligere at forbedre pålideligheden af metoder til indsamling af data med henblik på at forbedre deres dataindsamlingsaktiviteter.
1. Medlemsstaterne skal i henhold til koordinere deres dataindsamlingsaktiviteter med de øvrige medlemsstater inden for samme havområde og bestræbe sig på at koordinere deres aktiviteter med tredjelande, der i samme havområde har farvande, som hører under deres højhedsområde eller jurisdiktion.
2. For at lette det regionale samarbejde oprettes regionale koordinationsgrupper af de berørte medlemsstater for hvert havområde.
3. De regionale koordinationsgrupper sigter mod at udvikle og gennemføre procedurer, metoder, kvalitetssikring og -kontrol til indsamling og behandling af data med henblik på at gøre det muligt yderligere at forbedre den videnskabelige rådgivnings pålidelighed. Til dette formål skal de regionale koordinationsgrupper sigte mod at udvikle og implementere regionale databaser.
4. De regionale koordinationsgrupper skal bestå af eksperter udpeget af medlemsstaterne, herunder nationale korrespondenter, og Kommissionen.
5. De regionale koordinationsgrupper udarbejder og vedtager en forretningsorden med henblik på udøvelsen af deres aktiviteter.
6. De regionale koordinationsgrupper koordinerer deres arbejde med hinanden og med Kommissionen i tilfælde af spørgsmål, der vedrører flere havområder.
7. Repræsentanter for de relevante slutbrugere af videnskabelige data, herunder de relevante videnskabelige organer, jf. , regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, rådgivende råd og tredjelande skal indbydes til at deltage i møderne i de regionale koordinationsgrupper som observatører, hvis det er nødvendigt.
8. De regionale koordinationsgrupper kan udarbejde udkast til regionale arbejdsplaner, som skal være i overensstemmelse med denne forordning og det flerårige EU-program. Disse udkast til regionale arbejdsplaner kan omfatte procedurer, metoder, kvalitetssikrings og -kontrolbestemmelser til indsamling og behandling af data, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b), og i stk. 5 i artikel 5 samt regionalt koordinerede prøveudtagningsstrategier og vilkårene for levering af data i regionale databaser. De kan også indeholde omkostningsdelingsordninger for deltagelse i forskningsundersøgelserne til havs.
9. Når et udkast til en regional arbejdsplan er udarbejdet, skal de berørte medlemsstater indsende den til Kommissionen senest den 31. oktober i året forud for det år, hvor den regionale arbejdsplan skal finde anvendelse, medmindre en eksisterende plan stadig finder anvendelse, i hvilket tilfælde de pågældende medlemsstater underretter Kommissionen herom. Kommissionen kan godkende et udkast til en regional arbejdsplan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. En sådan gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 2. Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til, hvor det er relevant, en evaluering af STECF, jf. artikel 10. Hvis det fremgår af en sådan evaluering, at et udkast til regional arbejdsplan ikke er i overensstemmelse med denne artikel eller ikke sikrer dataenes videnskabelige relevans eller en tilstrækkelig kvalitet af de foreslåede metoder og procedurer, informerer Kommissionen øjeblikkeligt de pågældende medlemsstater herom og fremsætter de forslag til ændring af dette udkast til arbejdsplan, som Kommissionen finder nødvendige. De pågældende medlemsstater forelægger efterfølgende Kommissionen et revideret udkast til regional arbejdsplan.
STECF evaluerer de nationale og udkast til regionale arbejdsplaner, der er omhandlet i artikel 6 og 9. I den forbindelse tager den hensyn til:
a)
om arbejdsplanerne og eventuelle ændringer dertil er i overensstemmelse med artikel 6 og 9, og
b)
den videnskabelige relevans af de data, der er omfattet af arbejdsplanerne med henblik på de formål, der er fastlagt i artikel 1, stk. 1, og kvaliteten af de foreslåede metoder og procedurer.
1. Medlemsstaterne forelægger hvert år Kommissionen en rapport om gennemførelsen af deres nationale arbejdsplaner. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte procedurer, format og tidsplaner for fremsendelse og godkendelse af de årlige rapporter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 2.
2. I overensstemmelse med artikel 10 evaluerer STECF:
a)
gennemførelsen af de nationale arbejdsplaner, og
b)
kvaliteten af de data, som medlemsstaterne har indsamlet.
3. Kommissionen vurderer gennemførelsen af de nationale arbejdsplaner på grundlag af:
a)
STECF's evaluering, og
b)
høringen af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som Unionen er kontraherende part eller observatør i, og de relevante internationale videnskabelige organer.
1. Medlemsstaterne sikrer, at dataindsamlere, der er udpeget af det organ, som har ansvaret for gennemførelsen af den nationale arbejdsplan, med henblik på udførelsen af deres opgaver har adgang til alle fangster, fartøjer og andre prøveudtagningssteder, virksomhedsregistre og eventuelle andre nødvendige data.
2. Førere af EU-fiskerfartøjer skal acceptere at medbringe videnskabelige observatører, og samarbejde med dem, så de kan løse deres opgaver om bord på EU-fiskerfartøjer, samt anvendelsen af alternative dataindsamlingsmetoder, hvor det er relevant, fastsat i henhold til nationale arbejdsplaner, jf. dog eventuelle internationale forpligtelser.
3. Førere af EU-fiskerfartøjer kan kun nægte at medbringe videnskabelige observatører, der arbejder under ordningen for monitorering til havs, hvis der objektivt ikke er plads om bord på fartøjet, eller af sikkerhedsgrunde i overensstemmelse med national ret. I sådanne tilfælde skal data indsamles gennem alternative dataindsamlingsmetoder, der er fastsat i den nationale arbejdsplan, som fastlægges og kontrolleres af det organ, der har ansvaret for gennemførelsen af de nationale arbejdsplaner.
Det påhviler medlemsstaterne at:
a)
sikre, at primære data, som indsamles i medfør af de nationale arbejdsplaner, lagres sikkert i elektroniske databaser, og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de behandles fortroligt
b)
sikre, at metadata om primære socioøkonomiske data, som indsamles i medfør af de nationale arbejdsplaner, lagres sikkert i elektroniske databaser
c)
træffe alle fornødne tekniske foranstaltninger til at beskytte sådanne data mod utilsigtet eller uretmæssig destruktion, utilsigtet tab, beskadigelse, eller uberettiget adgang eller videregivelse.
1. Medlemsstaterne bærer ansvaret for kvaliteten og fuldstændigheden af de primære data, der indsamles i medfør af de nationale arbejdsplaner, samt de heraf afledte detaildata og aggregerede data, som videresendes til slutbrugerne af videnskabelige data.
2. Medlemsstaterne sikrer, at
a)
primære data, som indsamles i medfør af de nationale arbejdsplaner, kontrolleres omhyggeligt for fejl efter passende kvalitetskontrolprocedurer
b)
detaildata og aggregerede data, der er afledt af primære data, som indsamles i medfør af de nationale arbejdsplaner, valideres, inden de fremsendes til slutbrugerne af videnskabelige data
c)
de kvalitetssikringsprocedurer, der anvendes for de i litra a) og b) nævnte primære data, detaildata og aggregerede data, er udviklet efter de procedurer, der er vedtaget af de internationale videnskabelige organer, regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, STECF og de regionale koordinationsgrupper.
1. Med henblik på verifikation af, at de primære data, der indsamles i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, bortset fra socioøkonomiske data, eksisterer, sikrer medlemsstaterne, at Kommissionen har adgang til de nationale elektroniske databaser, der er nævnt i artikel 13, litra a).
2. Med henblik på verifikation af de socioøkonomiske data, der indsamles i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at Kommissionen har adgang til de nationale elektroniske databaser, der er nævnt i artikel 13, litra b).
3. Medlemsstaterne indgår aftaler med Kommissionen for at sikre Kommissionen reel og uhindret adgang til deres nationale elektroniske databaser, jf. stk. 1 og 2, uden at dette berører forpligtelser i henhold til andre EU- regler.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de primære data, der indsamles i forbindelse med forskningsundersøgelserne til havs, videresendes til de internationale videnskabelige organisationer og relevante videnskabelige organer inden for de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer i overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser.
1. Medlemsstaterne behandler de primære data med henblik på at danne sæt af detaildata eller aggregerede data i overensstemmelse med:
a)
relevante internationale standarder, når sådanne finder anvendelse
b)
protokoller, der er aftalt på internationalt eller regionalt niveau, når sådanne finder anvendelse.
2. Om nødvendigt forelægger medlemsstaten slutbrugerne af videnskabelige data og Kommissionen en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at behandle de data, der er anmodet om, og deres statistiske egenskaber.
1. Medlemsstaterne indfører passende procedurer og elektroniske teknologier med henblik på at sikre, at samt denne forordning gennemføres på effektiv vis. De afholder sig fra at indføre unødige restriktioner for formidlingen af detaildata og aggregerede data til slutbrugerne af videnskabelige data og andre interesserede parter.
2. Medlemsstaterne sørger for at træffe passende forholdsregler, hvis dataene omfatter oplysninger vedrørende identificerede eller identificerbare fysiske eller juridiske personer. En medlemsstat kan afvise at videregive de relevante detaildata og aggregerede data, hvis der er en risiko for, at fysiske eller juridiske personer kan identificeres, og i disse tilfælde foreslår den pågældende medlemsstat alternative midler, for at opfylde behovene hos slutbrugerne af videnskabelige data, som sikrer anonymitet.
3. I tilfælde af anmodninger fra slutbrugerne af videnskabelige data, der skal tjene som grundlag for rådgivning om fiskeriforvaltning, sørger medlemsstaterne for, at relevante detaildata og aggregerede data ajourføres og stilles til rådighed for de relevante slutbrugere af videnskabelige data inden for de frister, der er fastsat i anmodningen, og som ikke må være kortere end en måned efter datoen for modtagelsen af en anmodning om disse data.
4. For så vidt angår andre anmodninger end dem, der er omhandlet i stk. 3, sørger medlemsstaterne for, at de relevante data ajourføres og stilles til rådighed for de relevante slutbrugere af videnskabelige data og andre interesserede parter inden for en rimelig frist. Senest to måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen, underretter den anmodende part om varigheden af en sådan frist, som skal stå i forhold til omfanget af anmodningen og de eventuelle behov for yderligere behandling af de ønskede data.
5. I tilfælde, hvor en dataanmodning fra andre slutbrugere af videnskabelige data end dem, der er omhandlet i stk. 3, eller andre interesserede parter, kræver yderligere behandling af allerede indsamlede data, kan medlemsstaterne fra den anmodende part opkræve de faktiske omkostninger ved den yderligere behandling af data, der er nødvendig, inden de videregives.
6. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen godkende en forlængelse af den frist, der er omhandlet i stk. 3.
7. Når der anmodes om detaildata med henblik på en videnskabelig publikation, kan medlemsstaterne for at beskytte de faglige interesser hos de dataindsamlere, der er udpeget af det organ, der har ansvaret for gennemførelsen af den nationale arbejdsplan, kræve, at dataene først offentliggøres tre år efter den dato, som dataene vedrører. Medlemsstaterne underretter slutbrugerne af videnskabelige data og Kommissionen om en sådan beslutning og begrundelsen herfor.
1. Med henblik på at reducere omkostningerne og lette adgangen til detaildata og aggregerede data for slutbrugerne af videnskabelige data og andre interesserede parter samarbejder medlemsstaterne, Kommissionen, de videnskabelige rådgivende organer og andre relevante slutbrugere af videnskabelige data om at udvikle kompatible datalagrings- og udvekslingssystemer, idet de tager hensyn til direktiv 2007/2/EF. Systemerne skal også gøre det lettere at formidle oplysninger til andre interesserede parter. Sådanne systemer kan tage form af regionale databaser. De regionale arbejdsplaner, der er omhandlet i denne forordnings artikel 9, stk. 8, kan danne grundlaget for en aftale om sådanne systemer.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte regler om procedurer, formater, koder og tidsplaner, som skal anvendes for at sikre, at datalagrings- og udvekslingssystemer er kompatible, og til, hvor det er hensigtsmæssigt, at fastsætte forholdsregler, hvis de datalagrings- og udvekslingssystemer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, indeholder oplysninger vedrørende identificerede eller identificerbare fysiske personer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 2.
Hvis en medlemsstat nægter at levere data i henhold til artikel 17, stk. 7, kan slutbrugeren af videnskabelige data anmode Kommissionen om at behandle afslaget. Finder Kommissionen, at afslaget ikke er behørigt begrundet, kan den pålægge medlemsstaten at levere dataene til slutbrugeren af videnskabelige data inden for en måned.
1. Slutbrugerne af videnskabelige data og andre interesserede parter:
a)
må kun anvende dataene til de formål, der er anført i deres anmodning om oplysninger, jf. artikel 17
b)
skal på behørig vis omtale datakilder
c)
er ansvarlige for en korrekt og relevant anvendelse af dataene med hensyn til videnskabelig etik
d)
skal informere Kommissionen og de pågældende medlemsstater om ethvert formodet problem med dataene
e)
skal give de pågældende medlemsstater og Kommissionen henvisninger til resultaterne af anvendelsen af dataene
f)
må ikke videresende de data, der er anmodet om, til tredjepart uden den pågældende medlemsstats samtykke
g)
må ikke sælge dataene til nogen tredjepart.
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver manglende overholdelse fra slutbrugerne af videnskabelige data eller fra andre interesserede parter.
3. Undlader en slutbruger af videnskabelige data eller en anden interesseret part at overholde et eller flere af kravene i stk. 1, kan Kommissionen give den pågældende medlemsstat tilladelse til at begrænse eller nægte disse databrugere adgang til dataene.
Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale eksperter deltager i de relevante møder i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som Unionen er kontraherende part eller observatør i, og i de internationale videnskabelige organer.
1. Medlemsstaterne og Kommissionen koordinerer deres indsats og samarbejder om yderligere at forbedre kvaliteten, rettidigheden og dækningen af data, som gør det muligt yderligere at forbedre den videnskabelige rådgivnings pålidelighed, arbejdsplaners kvalitet og de arbejdsmetoder, som anvendes af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som Unionen er kontraherende part eller observatør i, og af internationale videnskabelige organer.
2. Koordineringen og samarbejdet finder sted, uden at dette er til hinder for en åben videnskabelig debat, og har til formål at fremme uafhængig videnskabelig rådgivning.
1. Kommissionen overvåger sammen med STECF gennemførelsen af arbejdsplanerne i udvalget for fiskeri og akvakultur, der er omhandlet i artikel 25.
2. Senest den 11. juli 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om forordningens gennemførelse og funktion.
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på tre år fra den 10. juli 2017. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af treårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 4, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
1. Ved gennemførelsen af denne forordning bistås Kommissionen af udvalget for fiskeri og akvakultur, der er nedsat ved . Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder anvendelse.
1. Forordning (EF) nr. 199/2008 ophæves med virkning fra den 10. juli 2017.
2. Uanset stk. 1:
a)
finder de ophævede bestemmelser dog fortsat anvendelse for nationale programmer, der er godkendt inden den 10. juli 2017
b)
finder det flerårige EU-program, som er i kraft den 10. juli 2017, som omhandlet i , fortsat anvendelse i den periode, det varer, eller indtil et nyt flerårigt EU-program er vedtaget i henhold til denne forordning, alt efter hvad der indtræffer først.
3. Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med den i bilaget anførte sammenligningstabel.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
Sammenligningstabel
| Forordning (EF) nr. 199/2008 | Nærværende forordning |
|---|---|
| Artikel 1, stk. 1 | Artikel 1, stk. 1 |
| Artikel 1, stk. 2 | Artikel 1, stk. 1 |
| — | Artikel 1, stk. 2 |
| — | Artikel 1, stk. 3 |
| Artikel 1, stk. 3 | Artikel 2 |
| Artikel 2, litra a), c)-h) | Artikel 3, nr. 1)-7) |
| Artikel 2, litra b), i), j) og k) | — |
| — | Artikel 3, nr. 8) og 9) |
| Artikel 3 |
b)
behovet for data, som er relevante, omfattende og pålidelige med henblik på beslutninger om fiskeriforvaltning og beskyttelsen af økosystemer, herunder sårbare arter og habitater
c)
behovet for og relevansen af data for en bæredygtig udvikling af akvakulturen på EU-plan, idet der tages hensyn til den altovervejende lokale karakter af dens virkninger
d)
behovet for at støtte konsekvensanalyser af politiske tiltag
e)
omkostninger og fordele under hensyntagen til de mest omkostningseffektive løsninger for at nå målet om indsamling af data
f)
behovet for at undgå forstyrrelser af eksisterende tidsserier
g)
behovet for forenkling og for at undgå indsamling af de samme data flere gange i overensstemmelse med artikel 1
h)
i givet fald behovet for data om fiskeri, for hvilket der er utilstrækkelige data
i)
særlige regionale forhold og regionale aftaler indgået i regionale koordinationsgrupper
j)
Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser
k)
geografisk og tidsmæssig dækning af dataindsamlingsaktiviteterne.
5. Den i stk. 1, litra b), omhandlede liste over obligatoriske forskningsundersøgelser til havs opstilles under hensyntagen til følgende krav:
a)
behovet for information med henblik på forvaltningen af den fælles fiskeripolitik med henblik på at nå de mål, der er fastsat i
b)
informationsbehovet som følge af internationale aftaler om koordination og harmonisering
c)
informationsbehovet med henblik på evalueringen af forvaltningsplaner
d)
informationsbehovet for overvågning af økosystemvariabler
e)
informationsbehovet med henblik på en tilstrækkelig dækning af bestandsområder
f)
behovet for at undgå overlappende forskningsundersøgelser til havs, og
g)
behovet for at undgå afbrydelser i tidsserier.
6. For bestande, der er omfattet af fangstbegrænsninger, skal reglerne om de enkelte medlemsstaters deltagelse i de forskningsundersøgelser til havs, der er omhandlet i stk. 1, litra b), være baseret på de relevante medlemsstaters andel i de samlede tilladte fangstmængder, der er til rådighed for Unionen for de pågældende bestande. For bestande, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger, baseres disse regler på den relative andel af de relevante medlemsstater i den samlede udnyttelse af de pågældende bestande.
7. For bestande, der er omfattet af fangstbegrænsninger, fastlægges den tærskel, der er omhandlet i stk. 1, litra c), på grundlag af den relevante medlemsstats andel i de samlede tilladte fangstmængder, der er til rådighed for Unionen for den pågældende bestand. For bestande, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger, fastsættes d denne tærskel på grundlag af den relevante medlemsstats relative andel af den samlede udnyttelse af den pågældende bestand. For så vidt angår akvakultur- og forarbejdningssektoren skal sådanne tærskler være forholdsmæssige i forhold til størrelsen af disse sektorer i en medlemsstat.
5. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte regler om procedurer, format og tidsplaner for fremsendelse af de nationale arbejdsplaner, der er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 2.
10. En regional arbejdsplan, anses for at erstatte eller supplere de relevante dele af de nationale arbejdsplaner for hver af de berørte medlemsstater.
11. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte regler om procedurer, omkostningsdelingsordninger i forbindelse med deltagelse i forskningsundersøgelser på havet, fastlæggelse af havområdet med henblik på dataindsamling, og format og tidsplaner for fremsendelse og godkendelse af de regionale arbejdsplaner, der er omhandlet i stk. 8 i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 2.
| Artikel 4 og 5 |
| Artikel 4 | Artikel 6 |
| Artikel 5 | Artikel 8 og 9 |
| — | Artikel 7 |
| Artikel 6 | Artikel 10 |
| Artikel 7 | Artikel 11 |
| Artikel 8 | — |
| Artikel 9 | — |
| Artikel 10 | Artikel 12, stk. 1 |
| Artikel 11 | Artikel 12, stk. 2 og 3 |
| Artikel 12 | Artikel 5, stk. 1, litra b), og stk. 5 |
| Artikel 13 | Artikel 13 |
| Artikel 14 | Artikel 14 |
| Artikel 15 | — |
| Artikel 16 | Artikel 15 |
| Artikel 17 | Artikel 16 |
| Artikel 18, 19 og 20 | Artikel 17 |
| Artikel 21 | Artikel 19 |
| Artikel 22 | Artikel 20 |
| Artikel 23 | Artikel 21 |
| Artikel 24 | Artikel 22 |
| Artikel 25 og 27 | Artikel 24 og 25 |
| Artikel 26 | Artikel 23, stk. 1 |
| — | Artikel 23, stk. 2 |
| Artikel 28 | Artikel 26 |
| Artikel 29 | Artikel 27 |
| Bilag | Bilag |
