Search for a command to run...
(Kommissionens forordning (EU) nr. 1169/2010 af 10. december 2010 om en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af overholdelsen af kravene til opnåelse af jernbanesikkerhedsgodkendelser EØS-relevant tekst)
Denne forordning fastsætter en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af overholdelsen af kravene til opnåelse af sikkerhedsgodkendelser i henhold til .
Den fælles sikkerhedsmetode omfatter:
a) en procedure og kriterier til brug ved vurderinger af infrastrukturforvalternes ansøgninger om sikkerhedsgodkendelser i henhold til og , jf. bilag I og II til nærværende forordning
b) principper for tilsynet med overholdelsen af kravene i direktiv 2004/49/EF, efter at den nationale sikkerhedsmyndighed har udstedt godkendelsen, jf. bilag III til nærværende forordning.
I denne forordning forstås ved:
»tilsyn«: den ordning, der oprettes af den nationale sikkerhedsmyndighed med henblik på at kontrollere sikkerhedspræstationerne, efter at den har udstedt en sikkerhedsgodkendelse.
1. Når de nationale sikkerhedsmyndigheder behandler ansøgninger om sikkerhedsgodkendelser, der indsendes efter nærværende forordnings ikrafttræden, skal de anvende den procedure, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning, når de vurderer overensstemmelsen med kravene i direktiv 2004/49/EF. De nationale sikkerhedsmyndigheder skal også anvende de kriterier til vurdering, der er fastsat i bilag II til nærværende forordning.
2. Under vurderingen kan de nationale sikkerhedsmyndigheder godtage, at ansøgerne forpligter sig til at foretage risikoforvaltningen ved at indgå kontrakter med tredjeparter. Kontrakterne skal også specificere den udveksling af oplysninger, der er nødvendig for at sikre en sikker drift af køretøjerne, navnlig på områder relateret til vedligeholdelse.
3. Det antages, at produkter eller tjenester, som kontrahenterne eller leverandørerne leverer eller yder til infrastrukturforvalterne, lever op til sikkerhedskravene, hvis kontrahenterne, leverandørerne eller produkterne i forbindelse med en sådan levering eller ydelse er certificeret i overensstemmelse med de relevante certificeringsordninger, der er oprettet i medfør af EU-lovgivningen.
Efter udstedelsen af sikkerhedsgodkendelser skal de nationale sikkerhedsmyndigheder føre tilsyn med, at infrastrukturforvalternes sikkerhedsledelsesystemer fortsat anvendes, og de skal anvende de principper for tilsyn, der er fastsat i bilag III.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2010.
EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44.
1. De procedurer, som en national sikkerhedsmyndighed opretter for at modtage og behandle ansøgninger og til at udstede sikkerhedsgodkendelser, skal bygge på følgende principper:
De nationale sikkerhedsmyndigheder skal udarbejde strukturerede og kontrollerbare fremgangsmåder, der skal varetages af tilstrækkeligt kvalificerede personer. De skal nøje undersøge ansøgningerne ud fra de kriterier til vurdering af sikkerhedsledelsessystemer, der er fastsat i bilag II. De skal føre en fortegnelse over alle beslutninger og angive grundene for disse. Den nationale sikkerhedsmyndigheds overordnede fremgangsmåder til vurdering af ansøgningerne skal fornyes regelmæssigt og til stadighed forbedres, så dens fortsatte effektivitet sikres.
De nationale sikkerhedsmyndigheder skal kontrollere kvaliteten af deres egne præstationer på vigtige trin i behandlingen af ansøgninger om sikkerhedsgodkendelser.
Vurderingen skal være processtyret og udføres på forvaltningssystemniveau. Hvis undersøgelsen afslører mangler, kan den nationale sikkerhedsmyndighed efter eget skøn og afhængigt af arten og betydningen af den manglende overholdelse, redegøre for, hvilke punkter der skal forbedres. I sidste ende kan den nationale myndighed afvise en ansøgning.
Vurderingen skal:
— stå i rimeligt forhold til risici, art og omfang, hvad angår ansøgerens virke
— være baseret på en vurdering af infrastrukturforvalterens overordnede evne til at udøve sin aktivitet på sikker vis og som beskrevet i dens sikkerhedsledelsessystem.
De nationale sikkerhedsmyndigheder skal færdiggøre vurderingen inden for den frist, der er fastsat i , og sikre, at ansøgerens fremlagte materiale behandles tilstrækkeligt. Den nationale sikkerhedsmyndighed underretter infrastrukturforvalterne så tidligt som muligt om eventuelle større spørgsmål, der måtte opstå i vurderingen af ansøgningen.
En beslutning om at godkende eller afvise en ansøgning om en sikkerhedsgodkendelse skal være baseret på det materiale, som ansøgeren har fremlagt, og på, hvorvidt det er påvist, at de relevante krav er overholdt.
2. Den nationale sikkerhedsmyndighed skal vurdere, hvorvidt det vedlagte resumé af håndbogen over sikkerhedsledelsessystemet muliggør, at der foretages en foreløbig vurdering af sikkerhedsledelsesystemets kvalitet og hensigtsmæssighed, og den skal fastlægge de områder, hvorom yderligere oplysninger er nødvendige. Den nationale sikkerhedsmyndighed kan som led i anmodningen om yderligere oplysninger søge om så detaljerede informationer, som den mener er nødvendige for at foretage vurderingen af ansøgningen.
3. Når en sikkerhedsgodkendelse udstedes, skal det dokumenteres, at ansøgerens sikkerhedsledelsessystem overholder ethvert kriterium, der anvendes til vurderingen.
4. Når den nationale sikkerhedsmyndighed finder et punkt i ansøgningen, der rejser spørgsmål eller muligvis ikke overholder kravene, skal den være specifik og hjælpe ansøgeren med at forstå, hvilken detaljeringsgrad den forventer i svaret. Til dette formål skal den:
a) henvise nøjagtigt til det relevante kriterium og sikre, at ansøgeren på en klar måde har forstået, hvilke punkter der ikke overholder kravene
b) tydeliggøre de relevante forordninger, regler og standarder
c) forklare, hvorfor kriteriet ikke er opfyldt
d) indvillige i, at ansøgeren kan fremsende nye oplysninger og materiale i det omfang, det er nødvendigt for at vurdere ansøgningen ud fra det pågældende kriterium, og specificere, både hvad der kræves af ansøgeren for at rette op på ansøgningen og tidsfristen for overholdelsen
e) specificere de områder, det kan blive nødvendigt at føre tilsyn med efter udstedelse af godkendelsen.
A.1 Der er indført procedurer for identifikation af de risici, der er forbundet med jernbanedriften, herunder risici, der opstår direkte fra arbejdsaktiviteter, jobtilrettelæggelse eller arbejdsbelastning og andre organisationers/personers aktiviteter.
A.2 Der er indført procedurer for udarbejdelse og gennemførelse af risikostyringsforanstaltninger.
A.3 Der er indført procedurer for kontrol af risikostyringsforanstaltningernes effektivitet og for gennemførelse af nødvendige ændringer.
A.4 Der er indført procedurer for identifikation af behovet for samarbejde med andre enheder (som jernbanevirksomheder, producenter, vedligeholdelsesvirksomheder, enheder med ansvar for vedligeholdelse, keepere, tjenesteydere, ordregivere), vedrørende emner, hvor der eksisterer fælles grænseflader, der kan påvirke indførelsen af de hensigtsmæssige risikostyringsforanstaltninger i henhold til .
A.5 Der er procedurer for opnåelse af enighed om dokumentation og kommunikation med de relevante enheder, herunder fastlæggelse af de deltagende organisationers ansvar og roller, og specifikationer vedrørende udveksling af oplysninger.
A.6 Der er procedurer for overvågning af disse ordningers effektivitet og for gennemførelse af nødvendige ændringer.
B.1 Der er procedurer for identifikation af vedligeholdelseskrav/-standarder/-processer på baggrund af sikkerhedsdata.
B.2 Der er procedurer for at tilpasse vedligeholdelsesintervallerne i henhold til karakteren og omfanget af driften.
B.3 Der er procedurer for at sikre, at ansvaret for vedligeholdelsen er klart fastlagt, at de kompetencer, der kræves for at varetage en stilling, er definerede, og at ansvarsfordelingen er hensigtsmæssig.
B.4 Der er procedurer for indsamling af oplysninger om mangler og funktionsfejl, der opstår i den daglige drift, og for rapportering af disse til de ansvarlige for vedligeholdelsen.
B.5 Der er procedurer for fastlæggelse og rapportering til interesserede parter af risici, som følge af mangler og konstruktionsmæssige fejl eller funktionsfejl i livscyklussen.
B.6 Der er procedurer for verifikation og kontrol af udførelsen og resultatet af vedligeholdelsen og til sikring af, at disse lever op til virksomhedens standarder.
C.1 Der er procedurer for kontrol af kontrahenternes (herunder underleverandørernes) og leverandørernes kompetencer.
C.2 Der er procedurer for verifikation og kontrol af den sikkerhedsmæssige udførelse og de sikkerhedsmæssige resultater af de tjenester og produkter, der er indgået kontrakt om, hvad enten de leveres af kontrahenter eller leverandører, med henblik på at sikre, at betingelserne i kontrakten er opfyldt.
C.3 Ansvarsfordelingen og opgaverne i relation til jernbanesikkerheden er klart fastlagt, kendt og fordelt mellem de kontraherende parter og alle andre interesserede parter.
C.4 Der er procedurer for at sikre sporbarheden af dokumenter og kontrakter, der vedrører sikkerhedspørgsmål.
C.5 Der er procedurer for at sikre, at sikkerhedsopgaverne, herunder udveksling af oplysninger af sikkerhedsmæssig karakter, udføres af kontrahenterne eller leverandøren i henhold til de relevante krav, der er opstillet i kontrakten.
D.1 Der er procedurer for identifikation af potentielle risici fra parter uden for jernbanesystemet, når dette er hensigtsmæssigt og rimeligt.
D.2 Der er procedurer for etablering af kontrolforanstaltninger til at mindske de risici, der er defineret under punkt D.1, for så vidt de hører under ansøgerens ansvar.
D.3 Der er procedurer for overvågning af de under punkt D.2 fastsatte kontrolforanstaltningers effektivitet og for gennemførelse af nødvendige ændringer.
E.1 Der er en beskrivelse af aktiviteten, der tydeliggør driftens type og omfang og risikoen ved driften.
E.2 Der er en beskrivelse af sikkerhedsledelsesystemets struktur, herunder delegering af roller og ansvar.
E.3 Der er en beskrivelse af procedurerne i sikkerhedsledelsesystemet, jf. artikel 9 i, og bilag III til direktiv 2004/49/EF, der skal være i overenstemmelse med karakteren og omfanget af driften.
E.4 De sikkerhedskritiske processer og opgaver, der er relevante for typen af aktivitet/tjeneste, er opført på en fortegnelse og beskrevet kort.
F.1 Der er en beskrivelse baseret på erfaring og med hovedansvaret hvilende på ledelsesniveau af, hvordan koordineringen af aktiviteterne i sikkerhedsledelsessystemet på tværs af organisationen er sikret.
F.2 Der er procedurer, der skal sikre, at ansatte med delegeret ansvar i organisationen har de bemyndigelser, kvalifikationer og ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.
F.3 De ansvarsområder, der berører sikkerhedspørgsmål, ansvarsfordelingen med hensyn til de dertil knyttede funktioner og de relaterede grænseflader, skal være klart defineret.
F.4 Der er en procedure til sikring af, at sikkerhedsopgaverne er klart definerede og delegeret til ansatte med passende kompetencer.
G.1 Der er en beskrivelse af ansvarsfordelingen med hensyn til hver sikkerhedsrelateret proces i organisationen.
G.2 Der er en procedure for regelmæssig overvågning af udførelsen af opgaverne, der skal foretages af den ansvarlige leder, som skal gribe ind, hvis opgaverne ikke udføres korrekt.
G.3 Der er procedurer for identifikation og styring af virkningerne af andre ledelsesaktiviteter på sikkerhedsledelsessystemet.
G.4 Der er procedurer for at sikre, at de, der bidrager til sikkerhedsledelsen, holdes ansvarlige for deres præstationer.
G.5 Der er procedurer for fordeling af ressourcer til udførelse af opgaverne i sikkerhedsledelsesystemet.
H.1 Der er indført procedurer for at sikre, at personalet og dets repræsentanter er behørigt repræsenteret og bliver hørt på passende vis i forbindelse med fastlæggelse af, forslag til, ændring af og udvikling af sikkerhedsaspekterne i operationelle procedurer, som måtte involvere personalet.
H.2 Inddragelsen af personalet og høringsarrangementer er dokumenteret.
Der er indført procedurer for at sikre løbende forbedringer af sikkerhedsledelsesystemet, hvor det er praktisk og hensigtsmæssigt. Disse skal omfatte:
a) procedurer for regelmæssig evaluering af sikkerhedsledelsesystemet efter behov
b) procedurer for beskrivelse af ordningerne for overvågning og analyse af relevante sikkerhedsdata
c) procedurer for beskrivelse af, hvordan identificerede mangler udbedres
d) procedurer for beskrivelse af implementeringen af nye sikkerhedsledelsesregler baseret på udvikling og erfaringer
e) procedurer for beskrivelse af, hvordan resultaterne af den interne revision anvendes til at gennemføre forbedringer i sikkerhedsledelsesystemet.
Der er et dokument, der beskriver organisationens sikkerhedspolitik, og det er
a) formidlet til og gjort tilgængeligt for hele personalet, fx via organisationens intranet
b) tilpasset driftens karakter og omfang
c) godkendt af organisationens øverste ledelse.
K.1 Der er procedurer for at fastlægge relevante sikkerhedsmål på linje med de retlige rammer, og der er et dokument, der opstiller disse mål.
K.2 Der er procedurer for fastlæggelse af de relevante sikkerhedsmål i overensstemmelse med karakteren og omfanget af den udførte jernbanedrift og de relevante risici.
K.3 Der er procedurer for regelmæssig vurdering af den overordnede sikkerhedspræstation i forbindelse med organisationens sikkerhedsmål og sikkerhedsmålene på medlemsstatsniveau.
K.4 Der er indført procedurer for regelmæssig overvågning og evaluering af operationelle foranstaltninger gennem:
a) indsamling af relevante sikkerhedsdata for at udlede tendenser i sikkerhedspræstationerne og sammenholde disse med de fastsatte mål
b) analyse af relevante data og gennemførelse af nødvendige ændringer.
K.5 Der er af infrastrukturforvalteren indført procedurer til udarbejdelse af planer og procedurer for opfyldelse af målene.
L.1 I forbindelse med sikkerhedsrelaterede krav, der er relevante for karakteren og omfanget af driften, er der procedurer for:
a) identifikation af disse krav og opdatering af de relevante procedurer til afspejling af ændringer i kravene (ændringsstyring)
b) implementering af dem
c) overvågning af overensstemmelsen med disse
d) opfølgende indgriben, hvis der konstateres manglende overensstemmelse.
L.2 Der er indført procedurer for sikring af, at korrekt personale, procedurer, specifikke dokumenter, udstyr og køretøjer anvendes til det tilsigtede formål.
L.3 Sikkerhedsledelsessystemet har indført procedurer for at sikre, at vedligeholdelsen udføres under hensyntagen til de relevante krav.
M.1 Der er ledelsesprocedurer for ændringer i udstyr, procedurer, organisation, personale eller grænseflader.
M.2 Der er procedurer for risikovurderinger for at forvalte ændringer og for, hvor det er påkrævet, at anvende den fælles sikkerhedsmetode på risikoevaluering og vurdering, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 325/2009 .
M.3 Der er indført procedurer for anvendelse af resultaterne af risikovurderingerne i andre af organisationens processer og for at gøre dem synlige for det relevante personale.
N.1 Der er et kompetenceledelsessystem, der som minimum indeholder:
a) fastlæggelse af den viden og de færdigheder, der er påkrævet for at udføre sikkerhedsrelaterede opgaver
b) udvælgelsesprincipper (grundlæggende uddannelsesniveau, krav vedrørende psykisk og fysisk egnethed)
c) indledende oplæring og certificering af erhvervede kompetencer og færigheder
d) løbende udddannelse og regelmæssig ajourføring af eksisterende viden og færdigheder
e) periodisk kontrol af kompetencerne, når det er hensigtsmæssigt
f) specifikke foranstaltninger i tilfælde af ulykker/hændelser eller langvarigt tjenestefravær, der skal iværkssættes om fornødent/hvis det er hensigtsmæssigt
g) specifik udannelse i sikkerhedsledelsesystemet til alt personale, der er direkte indblandet i sikringen af, at sikkerhedsledelsesystemet fungerer.
N.2 Der er procedurer inden for kompetenceforvaltningssystemet, som omfatter:
a) fastlæggelse af de funktioner, der indebærer udførelse af sikkerhedsopgaver
b) fastlæggelse af de funktioner, der indebærer at skulle tage operationnelle beslutninger inden for sikkerhedsledelsesystemet
c) at personalet har den nødvendige viden og de færdigheder og egenskaber (lægelig og psykologisk egnethed), som er hensigtsmæssige for, at det kan udføre dets opgaver, samt periodisk efteruddannelse/opdatering
d) indsættelse af personale med kompetencer, der modsvarer de opgaver, der skal udføres
e) overvågning af, hvordan opgaverne udføres, og gennemførelse af korrigerende foranstaltninger, når det er påkrævet.
O.1 Der er procedurer, der skal sikre at:
a) personalet kender til og forstår sikkerhedsledelsessystemet, og at disse oplysninger er lettilgængelige, samt
b) der gives passende dokumentation om sikkerhedsledelsesystemet til det relevante sikkerhedspersonale.
O.2 Der er procedurer, der skal sikre at:
a) de vigtigste driftsmæssige oplysninger er relevante og gyldige
b) personalet er bekendt med disse oplysninger, før de skal anvendes
c) de er tilgængelige for personalet, og at der om nødvendigt gives kopier til personalet.
O.3 Der er indført foranstaltninger for udveksling af oplysninger mellem infrastrukturforvalteren og andre jernbaneorganisationer.
P.1 Der er procedurer, der skal sikre, at al relevant sikkerhedsinformation er nøjagtig, fuldstændig, sammenhængende, letforståelig, ajourført og tilstrækkeligt underbygget.
P.2 Der er procedurer for:
a) udformning, fremstilling, distribution og kontrolstyring af ændringer til al relevant sikkerhedsdokumentation
b) modtagelse, indsamling og lagring af al relevant dokumentation/information på papir eller med andre registreringsystemer.
P.3 Der er procedurer for konfigurationsstyring af afgørende sikkerhedsinformation.
Q.1 Der er procedurer, der skal sikre, at ulykker, hændelser, nærvedhændelser og andre sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder:
a) indberettes, registreres, undersøges og analyseres
b) rapporteres til de nationale organer i henhold til de relevante krav.
Q.2 Der er procedurer, der skal sikre at:
a) henstillingerne fra den nationale sikkerhedsmyndighed, fra det nationale undersøgelsesorgan, fra industrien eller fra interne undersøgelser evalueres og gennemføres, hvis det er hensigtsmæssigt eller påbudt
b) relevante rapporter/relevant information fra andre jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, enheder med ansvar for vedligeholdelsen og keepere behandles og tages i betragtning.
Q.3 Der er procedurer for at drage erfaringer af relevante oplysninger i forbindelse med undersøgelser og årsager til ulykker, hændelser, nærvedhændelser og andre sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder med henblik på om nødvendigt at skabe forebyggende forholdsregler.
R.1 Et dokument fastlægger alle typer af nødsituationer, herunder uregelmæssig drift, og der er indført procedurer for fastlæggelse af nye typer.
R.2 Der er indført procedurer med henblik på for hver type nødsituation at sikre at:
a) redningstjenesterne kan kontaktes med det samme
b) redningstjenesterne får alle relevante oplysninger både på forhånd, så de kan forberede deres indsats, og når nødsituationen opstår.
R.3 Alle parters roller og ansvar er fastlagt og beskrevet i et dokument.
R.4 Der eksisterer handlingsplaner, beredskabsplaner og informationsplaner, der indeholder:
a) procedurer for at alarmere alt personale med ansvar for håndtering af nødsituationer
b) foranstaltninger med henblik på at kommunikere disse procedurer til alle parter, herunder kommunikation af instrukser for nødsituationer til passagererne
c) foranstaltninger, så de ansvarshavende ansatte kontaktes øjeblikkeligt, så de kan træffe de nødvendige beslutninger.
R.5 Der er et dokument, der beskriver, hvordan ressourcer og midler er blevet fordelt, og hvordan uddannelseskravene er blevet fastlagt.
R.6 Der er indført procedurer til genoprettelse af de normale driftsbetingelser så hurtigt som muligt.
R.7 Der er procedurer for afprøvning af beredskabsplaner i samarbejde med andre parter, afprøvning af procedurerne, identifikation af svage punkter og for verifikation af, hvordan mulige nødsituationer styres.
R.8 Der er indført procedurer for koordineringen af beredskabsplanerne med jernbanevirksomheder, der varetager drift på organisationens infrastruktur og andre infrastrukturer, den har grænseflader med.
R.9 Der er indført foranstaltninger med henblik på at stoppe driften og jernbanetrafikken øjeblikkeligt, hvis det er nødvendigt, og informere alle interesserede parter herom.
S.1 Der er et internt revisionssystem, der er uafhængigt og upartisk, og som handler på en gennemsigtig måde.
S.2 Der er tidsplaner over planlagte interne revisioner, der kan opdateres alt efter resultaterne af tidligere revisioner og kontrol af præstationerne.
S.3 Der er indført procedurer for at identificere og udvælge auditorer med passende kompetencer.
S.4 Der er indført procedurer for:
a) analyse og evaluering af resultaterne af revisionen
b) anbefaling af opfølgningsforanstaltninger
c) opfølgning på foranstaltningernes effektivitet
d) dokumentation af udført revision og resultaterne af revisionerne.
S.5 Der er procedurer for at sikre, at de øverste ledelsesniveauer er bekendt med resultaterne af revisionerne og tager det overordnede ansvar for gennemførelsen af ændringer af sikkerhedsledelsessystemet.
S.6 Der er et dokument, der viser planlægningen af revisionerne i forbindelse med de rutinemæssige overvågningsforanstaltninger med henblik på at sikre overensstemmelse med de interne procedurer og standarder.
T.1 Der er procedurer for at sikre sikker konstruktion af infrastrukturen i hele infrastrukturens livscyklus, herunder med hensyn til konstruktion og installation.
T.2 Der er procedurer, der tager højde for tekniske ændringer i infrastrukturen, og procedurer for forvaltningen af disse ændringer.
T.3 Der er procedurer, der viser, at de relevante regler for konstruktion af infrastrukturen og alle nationale sikkerhedsmetoder, er blevet identificeret, og at ansøgeren kan overholde disse.
U.1 Der er procedurer for at sikre, at infrastrukturen forvaltes og drives sikkert, og som tager højde for antallet, arten og omfanget af operatørernes løbende drift på nettet, herunder alle nødvendige interaktioner, der forbundet med driftens kompleksitet.
U.2 Der er procedurer, der viser, hvordan sikkerheden forvaltes ved infrastrukturens fysiske og/eller operationelle grænser.
U.3 Der er procedurer, der viser, hvor effektivt samarbejdet og koordineringen forvaltes både i normale situationer og i nødsituationer.
U.4 Der er procedurer, der viser, at de relevante regler for sikker drift og forvaltning af grænsefladerne mellem infrastrukturen og køretøjerne er blevet fastlagt, og at ansøgeren kan overholde disse.
V.1 Der er procedurer for at sikre, at vedligeholdelsen af infrastrukturen foretages på en sikker måde, herunder gennem klar ledelseskontrol og dokumenterede revisioner og kontroller.
V.2 Der er procedurer, der sikrer, at vedligeholdelsen af infrastrukturen overholder de specifikke krav til netværket.
V.3 Der er procedurer, der viser, at regler for vedligeholdelse og levering af materiel, og at ansøgeren kan overholde disse.
W.1 Der er procedurer for at sikre, at trafikkontrollen og signalsystemet drives og vedligeholdes således, at sikker drift på jernbanen er sikret.
W.2 Der er procedurer for overholdelsen af eksisterende, nye og ændrede tekniske og driftsmæssige standarder.
W.3 Der er procedurer, der beskriver, hvordan sikkerheden forvaltes ved de fysiske og/eller operationelle grænser af trafikkontrollen og signalsystemet, herunder hvordan det nødvendige samarbejde styres.
W.4 Der er procedurer, der viser, at regler for sikker drift og vedligeholdelse af grænsefladerne mellem trafikkontrollen og signalsystemet er blevet fastlagt, og at ansøgeren kan overholde disse.
.
.
.
.
Punkt 1 i bilag III til direktiv 2004/49/EF.
Punkt 1 i bilag III til direktiv 2004/49/EF.
Punkt 1 i bilag III til direktiv 2004/49/EF.
Punkt 1 i bilag III til direktiv 2004/49/EF.
Punkt 2, litra a), i bilag III til direktiv 2004/49/EF.
Punkt 2, litra b), i bilag III til direktiv 2004/49/EF.
Punkt 2, litra c), i bilag III til direktiv 2004/49/EF.
Punkt 2, litra d), i bilag III til direktiv 2004/49/EF.
Punkt 2, litra e), i bilag III til direktiv 2004/49/EF.
Punkt 2, litra f), i bilag III til direktiv 2004/49/EF.
Punkt 2, litra g), i bilag III til direktiv 2004/49/EF.
Punkt 2, litra h), i bilag III til direktiv 2004/49/EF.
Punkt 2, litra i), i bilag III til direktiv 2004/49/EF.
Punkt 2, litra j), i bilag III til direktiv 2004/49/EF.
.
.
.
.
1. De nationale sikkerhedsmyndigheders tilgang til tilsynet i henhold til , og skal basere sig på følgende principper. Disse principper finder anvendelse på de samlede overordnede tilsynsaktiviteter og på de individuelle tilfælde.
2. De nationale sikkerhedsmyndigheder skal anvende proportionalitetsprincippet vedrørende håndhævelse og risiko. De handlinger, som en national sikkerhedsmyndighed tager for at opnå, at en infrastrukturforvalter overholder sine forpligtelser, eller for at stille infrastrukturforvalteren til ansvar for ikke at overholde dens retlige forpligtelser, skal være proportionale med sikkerhedsrisikoen og konsekvenserne af den manglende overholdelse, herunder reelle og mulige skader.
3. De nationale sikkerhedsmyndigheder skal anvende princippet om konsekvens i fremgangsmåden for at sikre, at en national sikkerhedsmyndighed under sammenlignelige forhold har en ensartet tilgang med henblik på at opnå sammenlignelige mål.
4. De nationale sikkerhedsmyndigheders tilsynsaktiviteter skal hovedsagelig være rettet mod de aktiviteter, som en national sikkerhedsmyndighed mener giver anledning til de største risici, eller hvor der er mindst kontrol med uforudsete begivenheder. Til dette formål skal den nationale sikkerhedsmyndighed råde over metoder og beføjelser til at vurdere infrastrukturforvalterens daglige sikkerhedspræstation.
5. De nationale sikkerhedsmyndigheder skal træffe beslutning om prioriteringerne for, hvordan deres ressourcer anvendes mest effektivt, men beslutningen om, hvordan dette bedst kan gøres, træffes af hver enkelt national sikkerhedsmyndighed. Handlingerne skal fokusere på dem, der er ansvarlige for risikoen, og på dem, der er bedst placeret til at kontrollere den.
6. De nationale sikkerhedsmyndigheder skal anvende principperne for gennemsigtighed for at hjælpe infrastrukturforvalterne med at forstå, hvad der forventes af disse (herunder hvad de skal gøre og ikke gøre), og hvad jernbanevirksomhederne kan forvente af de nationale sikkerhedsmyndigheder.
7. De nationale sikkerhedsmyndigheder er ansvarlige for deres afgørelser i henhold til . De nationale sikkerhedsmyndigheder skal derfor råde over politikker og principper, som afgørelserne kan blive vurderet ud fra. Desuden skal de nationale sikkerhedsmyndigheder også have en klageprocedure.
8. De nationale sikkerhedsmyndigheder skal oprette samarbejdsordninger for at udveksle oplysninger med hinanden og for at koordinere deres handlinger i tilfælde af sikkerhedsovertrædelser. Desuden skal de nationale sikkerhedsmyndigheder oprette samarbejdsordninger med andre kompetente myndigheder for at udveksle oplysninger og for at udarbejde ens tilgange i forbindelse med spørgsmål, der har indvirkning på jernbanesikkerheden.
