Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed)
I dette direktiv forstås ved:
1a) »motorvej«: en vej, som er særligt udformet og bygget til færdsel med motorkøretøjer, som ikke betjener ejendomme, der grænser op til den, og som opfylder følgende kriterier:
a) den har, bortset fra særlige steder eller i forbindelse med midlertidige foranstaltninger, særskilte kørebaner for de to færdselsretninger, adskilt fra hinanden ved enten en midterrabat, der ikke er bestemt til færdsel, eller undtagelsesvis ved andre midler
b) den krydses ikke i samme niveau af anden vej, jernbane, sporvej, cykelsti eller gangsti
c) den er særligt afmærket som en motorvej
1b) »primærvej«: en vej uden for byområder, som forbinder større byer eller regioner eller begge dele, og som tilhører den højeste vejkategori under kategorien »motorvej« i den nationale vejklassificering, som er gældende den 26. november 2019
»kompetent instans«: en offentlig eller privat organisation, som er oprettet på nationalt, regionalt eller lokalt niveau, og som på grund af dens kompetencer er inddraget i gennemførelsen af dette direktiv, herunder organisationer, der var udpeget som kompetente instanser allerede inden dette direktivs ikrafttræden, såfremt de opfylder kravene heri
»trafiksikkerhedsmæssig konsekvensanalyse«: en sammenlignende strategisk analyse af, hvilke konsekvenser en ny vej eller en væsentlig ændring af det eksisterende vejnet vil få for sikkerheden på vejnettet
»trafiksikkerhedsrevision«: en uafhængig, udførlig, systematisk og teknisk kontrol af sikkerhedsaspektet ved et vejinfrastrukturprojekts designmæssige karakteristika, som omfatter alle faser fra planlægningsfasen til første del af driftsfasen
»sikkerhedsklassificering«: klassificering af dele af det eksisterende vejnet i kategorier efter deres objektivt målte, indbyggede sikkerhed
»målrettet trafiksikkerhedsinspektion«: en målrettet undersøgelse med henblik på at afdække farlige forhold, mangler og problemer, som øger risikoen for ulykker og tilskadekomster, baseret på besigtigelse af en eksisterende vej eller vejstrækning
7a) »periodisk trafiksikkerhedsinspektion«: en ordinær periodisk kontrol af forhold og mangler, som kræver vedligeholdelsesarbejde af hensyn til sikkerheden
»retningslinjer«: foranstaltninger, som vedtages af medlemsstaterne, og som fastsætter de trin, der skal følges, og de faktorer, der skal overvejes, i forbindelse med anvendelsen af sikkerhedsprocedurerne i dette direktiv
»infrastrukturprojekt«: et anlægsprojekt for ny vejinfrastruktur eller en væsentlig ændring af det eksisterende vejnet, som indvirker på trafikstrømmen.
»bløde trafikanter«: ikkemotoriserede trafikanter, herunder navnlig cyklister og fodgængere, samt førere af tohjulede motordrevne køretøjer.
1. Medlemsstaterne sikrer, at der foretages en trafiksikkerhedsmæssig konsekvensanalyse i forbindelse med alle infrastrukturprojekter.
2. Den trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyse foretages i forbindelse med skitseprojekteringen forud for infrastrukturprojektets godkendelse. I den forbindelse bestræber medlemsstaterne sig på at opfylde kriterierne i bilag I.
3. Den trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyse skal angive de trafiksikkerhedsmæssige overvejelser, der har bidraget til valget af den foreslåede løsning. Den skal desuden indeholde alle nødvendige, relevante oplysninger med henblik på en cost-benefit-analyse af de forskellige, vurderede valgmuligheder.
1. Medlemsstaterne sikrer, at der foretages trafiksikkerhedsrevisioner for alle infrastrukturprojekter.
2. I forbindelse gennemførelse af trafiksikkerhedsrevisioner bestræber medlemsstaterne sig på at opfylde kriterierne i bilag II.
Medlemsstaterne sikrer, at der udnævnes en revisor til at revidere et infrastrukturprojekts designmæssige karakteristika.
Revisoren udnævnes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 9, stk. 4, og skal besidde den nødvendige kompetence og uddannelse som fastsat i artikel 9. Foretages revisionen af et hold, skal mindst ét medlem af holdet være indehaver af et diplom som anført i artikel 9, stk. 3.
3. Trafiksikkerhedsrevisioner udgør en integrerende del af projekteringen af infrastrukturprojektet under skitseprojekteringen, detailprojekteringen, fasen umiddelbart forud for ibrugtagningen og den første del af driftsfasen.
4. Medlemsstaterne sikrer, at revisoren i en revisionsrapport fastlægger, hvilke designelementer der er afgørende for sikkerheden i hver af infrastrukturprojektets faser. Konstateres der sikkerhedskompromitterende faktorer i forbindelse med revisionen, uden at der træffes afhjælpende forholdsregler inden udløbet af den pågældende fase, jf. bilag II, anfører den kompetente instans årsagerne hertil i et bilag til rapporten.
5. Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 4 omhandlede rapport resulterer i relevante anbefalinger set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt.
6. Kommissionen udarbejder retningslinjer for udformningen af »tilgivende vejsider« og »selvforklarende veje« i den indledende revision af udformningsfasen samt retningslinjer for kvalitetskravene vedrørende bløde trafikanter. Sådanne retningslinjer skal fastlægges i tæt samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne.
1. Medlemsstaterne sikrer, at der foretages en vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering af det samlede fungerende vejnet, som er omfattet af dette direktiv.
2. Vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurderinger skal vurdere ulykkes- og skadesrisici på grundlag af:
a) i første række en visuel undersøgelse, enten på stedet eller ved elektroniske midler, af vejens udformningsmæssige karakteristika (indbygget sikkerhed), og
b) en analyse af strækninger på vejnettet, som har været i brug i mere end tre år og er kendetegnet ved et stort antal alvorlige ulykker i forhold til trafikstrømmen.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den første vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering er gennemført senest i 2024. Efterfølgende vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurderinger skal foretages med en hyppighed, der er tilstrækkelig til at sikre passende sikkerhedsniveauer, dog mindst hvert femte år.
4. Ved gennemførelsen af den vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering kan medlemsstaterne tage hensyn til de vejledende elementer, som er fastsat i bilag III.
5. Kommissionen udarbejder retningslinjer for metoden til gennemførelse af systematiske vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurderinger og sikkerhedsklassificeringer.
6. Ud fra resultaterne af den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, og med henblik på at prioritere behovene for yderligere tiltag, klassificerer medlemsstaterne alle vejnettets delstrækninger i mindst tre kategorier efter deres sikkerhedsniveau.
1. Medlemsstaterne sikrer, at der foretages periodiske trafiksikkerhedsinspektioner med en hyppighed, der er tilstrækkelig til at sikre passende sikkerhedsniveauer for den pågældende vejinfrastruktur.
3. Medlemsstaterne sørger for sikkerhed på de strækninger af vejnettet, som støder op til vejtunneler, der er omfattet af direktiv 2004/54/EF, med fælles trafiksikkerhedsinspektioner under medvirken af de kompetente instanser for så vidt angår gennemførelsen af nærværende direktiv og direktiv 2004/54/EF. De fælles trafiksikkerhedsinspektioner skal foretages med en hyppighed, der er tilstrækkelig til at sikrepassende sikkerhedsniveauer, dog mindst hvert sjette år.
4. Med forbehold af de retningslinjer, der vedtages i medfør af artikel 8, vedtager medlemsstaterne retningslinjer for midlertidige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med vejarbejder. De gennemfører også en egnet inspektionsordning for at sikre, at disse retningslinjer anvendes efter hensigten.
1. Medlemsstaterne sikrer, at konklusionerne af de vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurderinger, som foretages i medfør af artikel 5, følges op med enten målrettede trafiksikkerhedsinspektioner eller direkte afhjælpende foranstaltninger.
2. Når medlemsstaterne foretager målrettede trafiksikkerhedsinspektioner, kan de tage hensyn til de vejledende elementer fastsat i bilag IIa.
3. Målrettede trafiksikkerhedsinspektioner skal udføres af eksperthold. Mindst et medlem af ekspertholdet skal opfylde kravene fastsat i artikel 9, stk. 4, litra a).
4. Medlemsstaterne sikrer, at konklusionerne af de målrettede trafiksikkerhedsinspektioner følges op med begrundede afgørelser om, hvorvidt afhjælpende foranstaltninger er påkrævet. Medlemsstaterne skal navnlig udpege vejstrækninger, hvor der er behov for forbedringer af vejinfrastrukturens sikkerhed, og fastlægge prioriterede foranstaltninger med henblik på at forbedre disse vejstrækningers sikkerhed.
5. Medlemsstaterne sikrer, at afhjælpende foranstaltninger i første række målrettes vejstrækninger med lave sikkerhedsniveauer, hvor foranstaltninger med stort potentiale for at forbedre sikkerheden og nedbringe ulykkesomkostningerne kan gennemføres.
6. Medlemsstaterne skal udarbejde og regelmæssigt ajourføre en risikobaseret prioriteret handlingsplan med henblik på at følge gennemførelsen af de udpegede afhjælpende foranstaltninger.
Medlemsstaterne sikrer, at bløde trafikanters behov tages i betragtning i forbindelse med gennemførelsen af de procedurer, der er fastsat i artikel 3-6a.
1. Medlemsstaterne skal i deres gældende og fremtidige procedurer for vejafmærkninger og færdselstavler være særligt opmærksomme på læsbarhed og synlighed for såvel menneskelige førere som automatiske førerstøttesystemer. Sådanne procedurer skal tage hensyn til fælles specifikationer, hvis sådanne fælles specifikationer er blevet fastlagt i overensstemmelse med stk. 3.
2. En ekspertgruppe nedsat af Kommissionen skal senest i juni 2021 vurdere muligheden for at fastlægge fælles specifikationer, herunder forskellige elementer til sikring af den praktiske anvendelighed af vejafmærkninger og færdselstavler, således at vejafmærkninger og færdselstavler bliver effektivt læsbare og synlige for såvel menneskelige førere som automatiske førerstøttesystemer. Denne gruppe skal være sammensat af eksperter udpeget af medlemsstaterne. Vurderingen skal omfatte en høring af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa.
Vurderingen skal navnlig tage hensyn til følgende elementer:
a) samspillet mellem forskellige førerstøtteteknologier og infrastruktur
b) indvirkningen af vejrforhold, atmosfæriske fænomener og trafik på de vejafmærkninger og færdselstavler, der findes på Unionens område
c) typen og hyppigheden af den vedligeholdelsesindsats, der er nødvendig for forskellige teknologier, herunder de anslåede omkostninger.
3. Kommissionen kan under hensyntagen til den i stk. 2 omhandlede vurdering vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge fælles specifikationer vedrørende medlemsstaternes procedurer, jf. stk. 1, til sikring af den praktiske anvendelighed af deres vejafmærkninger og færdselstavler med sigte på at gøre vejafmærkninger og færdselstavler effektivt læsbare og synlige for såvel menneskelige førere som automatiske førerstøttesystemer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 13, stk. 2.
Gennemførelsesretsakterne som omhandlet i første afsnit berører ikke Den Europæiske Standardiseringsorganisations kompetence med hensyn til standarder for vejafmærkninger og færdselstavler.
Kommissionen offentliggør et europæisk kort over vejnettet inden for dette direktivs anvendelsesområde, der skal være tilgængeligt online, og hvorpå de forskellige kategorier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, er fremhævet.
Medlemsstaterne bestræber sig på at indføre en national ordning for frivillig indberetning, som skal være tilgængelig online for alle trafikanter og have til formål at lette indsamlingen af oplysninger om hændelser fra trafikanter og køretøjer og af alle andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som af den indberettende opfattes som en faktisk eller potentiel fare for vejinfrastrukturens sikkerhed.
1. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente instans udfærdiger en ulykkesrapport for hver dødsulykke på en vej som omhandlet i artikel 1, stk. 2. Medlemsstaterne bestræber sig på, at alle de faktorer, som er opført i bilag IV, medtages i denne rapport.
1a. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge retningslinjer for indberetningen af oplysninger om ulykkens omfang, herunder antallet af dræbte og tilskadekomne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 13, stk. 2.
2. Medlemsstaterne beregner de gennemsnitlige samfundsmæssige omkostninger ved en dødsulykke og de gennemsnitlige samfundsmæssige omkostninger ved en alvorlig ulykke, som finder sted på deres territorium. Medlemsstaterne kan vælge at opdele deres omkostningssatser yderligere, og disse satser ajourføres mindst hvert femte år.
1. Findes der ikke allerede retningslinjer, sikrer medlemsstaterne, at sådanne vedtages senest 19. december 2011 for at hjælpe de kompetente organer med at gennemføre dette direktiv.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse retningslinjer senest tre måneder efter, at de er vedtaget eller ændret.
3. Kommissionen gør dem tilgængelige på offentlige websteder.
1. Medlemsstaterne sikrer, at der vedtages uddannelsesplaner for trafiksikkerhedsrevisorer senest 19. december 2011, hvis sådanne planer ikke allerede findes.
1a. Medlemsstaterne sikrer, at uddannelsesplaner for trafiksikkerhedsrevisorer, der tager deres uddannelse fra den 17. december 2024 inkluderer aspekter vedrørende bløde trafikanter og infrastrukturen for sådanne trafikanter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at trafiksikkerhedsrevisorer, som udfører opgaver i medfør af dette direktiv, modtager en grundlæggende uddannelse, der afsluttes med tildeling af et kompetencebevis, samt at de følger regelmæssige opfriskningskurser.
3. Medlemsstaterne sikrer, at trafiksikkerhedsrevisorer er indehaver af et diplom. Diplomer, som er udstedt inden dette direktivs ikrafttræden, anerkendes.
4. Medlemsstaterne sikrer, at følgende krav opfyldes i forbindelse med udnævnelse af revisorer:
a) de har relevant erfaring eller uddannelse i vejdesign, sikkerhedsrelateret vejteknik og ulykkesanalyse
b) to år efter, at medlemsstaterne har vedtaget retningslinjer i medfør af artikel 8, må trafiksikkerhedsrevisioner kun foretages af revisorer eller hold, der omfatter revisorer, som opfylder kravene i stk. 2 og 3
c) revisorer må ikke på tidspunktet for revisionen deltage i udformningen eller driften af det pågældende infrastrukturprojekt, der skal revideres.
For at forbedre sikkerheden på Unionens veje skal Kommissionen indføre en ordning for udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne, der bl.a. omfatter uddannelsesplaner for trafiksikkerhed, eksisterende vejinfrastruktursikkerhedsprojekter og afprøvet trafiksikkerhedsteknologi.
1. Kommissionen fremmer og strukturerer udvekslingen af viden og bedste praksis mellem medlemsstaterne baseret på erfaringer fra eksisterende relevante internationale fora med henblik på at opnå en løbende forbedring af praksis for forvaltning af sikkerheden for så vidt angår vejinfrastrukturer i Den Europæiske Union.
3. Hvor det er relevant, høres ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med sikkerhed og forvaltning af vejinfrastrukturer, om tekniske sikkerhedsspørgsmål.
1. Senest den 31. oktober 2025 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om sikkerhedsklassificeringen af det samlede vejnet, der vurderes i overensstemmelse med artikel 5. Denne rapport skal om muligt være baseret på en fælles metode. Rapporten skal i relevant omfang også omfatte listen over bestemmelser i nationale ajourførte retningslinjer, herunder navnlig forbedringer i form af teknologiske fremskridt og beskyttelse af bløde trafikanter. Fra den 31. oktober 2025 skal sådanne rapporter forelægges hvert femte år.
2. På grundlag af en analyse af de nationale rapporter, jf. stk. 1, udarbejder Kommissionen, i første omgang senest den 31. oktober 2027 og derefter hvert femte år, en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv, navnlig med hensyn til de elementer, der er omhandlet i stk. 1, og om eventuelle yderligere foranstaltninger, herunder en revision af dette direktiv og mulige tilpasninger til den tekniske udvikling.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a vedrørende ændringer af bilagene for at tilpasse dem til den tekniske udvikling.
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 16. december 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning ().
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 ().
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 19. december 2010. De meddeler straks Kommissionen disse bestemmelser.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de væsentligste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
VEJLEDENDE ELEMENTER I TRAFIKSIKKERHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSANALYSER
a) problemformulering
b) den nuværende situation og et »business as usual«-scenario
c) trafiksikkerhedsmæssige mål
d) konsekvensanalyse af de foreslåede alternativers trafiksikkerhed
e) sammenligning af alternativerne, herunder en lønsomhedsanalyse
f) præsentation af de forskellige mulige løsninger.
a) dødsulykker og andre ulykker, reduktionsmål i forhold til »business as usual«-scenariet
b) rutevalg og trafikmønstre
c) eventuelle følger for de eksisterende net (f.eks. frakørsler, vejkryds og skæringer i niveau)
d) trafikanter, herunder bløde trafikanter (f.eks. fodgængere, cyklister, motorcyklister)
e) trafik (f.eks. trafikmængde, trafik opdelt efter type), herunder anslåede fodgænger- og cykelstrømme bestemt ud fra anvendelsen af de omkringliggende arealer
f) årstidsbetingede og klimatiske forhold
g) tilstedeværelse af et tilstrækkeligt antal sikre parkeringspladser
h) seismisk aktivitet.
BILAG II
VEJLEDENDE ELEMENTER I TRAFIKSIKKERHEDSREVISIONER
a) geografisk beliggenhed (f.eks. risiko for jordskred, oversvømmelser, laviner), årstidsbetingede klimatiske ændringer og forhold samt seismisk aktivitet
b) type af og afstand mellem knudepunkter
c) antal og type kørespor
d) hvilken type trafik tillades på den nye vej
e) vejens funktion inden for nettet
f) vejrforholdene
g) hastigheder
h) tværprofiler (f.eks. bredde af kørebane, cykelstier, fortove)
i) linjeføring og længdeprofil
j) oversigtsforhold
k) udformning af knudepunkter
l) offentlige transportmidler og infrastruktur
m) jernbaneoverskæringer i niveau.
n) foranstaltninger for bløde trafikanter:
i) foranstaltninger for fodgængere
ii) foranstaltninger for cyklister, herunder om der findes alternative ruter eller adskillelse fra hurtigtkørende motoriseret trafik
iii) foranstaltninger for tohjulede motordrevne køretøjer
iv) tæthed og placering af krydsningsfaciliteter for fodgængere og cyklister
v) foranstaltninger for fodgængere og cyklister på berørte veje i området
vi) adskillelse af gående og cyklende trafik fra hurtigtkørende motoriseret trafik eller tilstedeværelse af direkte alternative ruter ad veje i en lavere kategori.
a) geometrisk udformning
b) harmonisering i forbindelse med færdselstavler og anden afmærkning
c) belysning af oplyste veje og vejkryds
d) vejudstyr
e) vejsidemiljø, herunder beplantning
f) fysiske hindringer ved vejsiden
g) tilrådighedstillelse af sikre parkeringspladser
h) foranstaltninger for bløde trafikanter:
i) foranstaltninger for fodgængere
ii) foranstaltninger for cyklister
iii) foranstaltninger for tohjulede motordrevne køretøjer
i) brugervenlig tilpasning af beskyttelsesanordninger (rabatter og autoværn for at mindske faren for bløde trafikanter).
a) trafikanternes sikkerhed og synlighed under forskellige forhold som f.eks. mørke og under normale vejrforhold
b) færdselstavlers og anden afmærknings læsbarhed
BILAG IIa
VEJLEDENDE ELEMENTER I MÅLRETTEDE TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTIONER
a) oversigtsforhold og sigtlængder
b) hastighedsgrænse og inddeling i hastighedszoner
c) selvforklarende tracé (dvs. tracéets »læsbarhed« for trafikanter)
d) adgang til tilstødende bebyggelse og byggegrunde
e) adgang for rednings- og servicekøretøjer
f) beskyttelsesforanstaltninger ved broer og underføringer
g) udformning af vejsiden (rabatter, kørebanekanter samt afgravnings- og påfyldningsskråninger).
a) egnethed for så vidt angår typen af vejkryds/tilslutningsanlæg
b) den geometriske udformning af vejkryds/tilslutningsanlæg
c) oversigtsforhold og læsbarhed (forståelse) af vejkryds
d) oversigtsforhold ved vejkrydset
e) udformning af ekstra kørespor ved vejkryds
f) regulering af vejkryds (f.eks. regulering med stoppligt og signaler mv.)
g) tilstedeværelse af krydsningsfaciliteter for fodgængere og cyklister.
a) foranstaltninger for fodgængere
b) foranstaltninger for cyklister
c) foranstaltninger for tohjulede motordrevne køretøjer.
d) offentlige transportmidler og infrastruktur
e) jernbaneoverkørsler (med særlig angivelse af typen af overkørsel, og om den er bemandet, ubemandet, manuel eller automatisk).
a) kohærente færdselstavler, som ikke begrænser oversigten
b) læsbarhed af færdselstavler (placering, størrelse og farve)
c) tavlestandere
d) kohærente vejafmærkninger og kant- og baggrundsafmærkning
e) vejafmærkningens læsbarhed (placering, dimensioner og retrorefleksion ved tørre og våde vejrforhold)
f) vejafmærkningers tilstrækkelige kontrast
g) belysning af belyste veje og vejkryds
h) hensigtsmæssigt vejsideudstyr.
a) drift
b) oversigtsforhold.
a) vejens sideområder, herunder beplantning
BILAG III
VEJLEDENDE ELEMENTER I VEJNETDÆKKENDE TRAFIKSIKKERHEDSVURDERINGER
a) vejens type i forhold til typen og størrelsen af regioner/byer, den forbinder
b) vejstrækningens længde
c) type område (landdistrikter, byområder)
d) arealanvendelse (uddannelse, handel, industri og håndværk, beboelse, jordbrug og landbrug, ubebyggede områder)
e) tæthed af adgangspunkter til ejendomme
f) tilstedeværelse af adgangsveje (f.eks. til butikker)
g) tilstedeværelse af vejarbejde
h) tilstedeværelse af parkeringsfaciliteter.
a) trafikmængder
b) observeret mængde af motorcykeltrafik
c) observeret mængde af fodgængertrafik på begge sider med angivelse af »langsgående« eller »krydsende«
d) observeret mængde af cykeltrafik på begge sider med angivelse af »langsgående« eller »krydsende«
e) observeret mængde af trafik med tunge køretøjer
f) skønnede fodgængerstrømme bestemt ud fra anvendelsen af de omkringliggende arealer
g) skønnede cykliststrømme bestemt ud fra anvendelsen af de omkringliggende arealer.
a) antal dødsulykker opgjort efter ulykkessted, årsag og trafikantgrupper
b) antal alvorlige tilskadekomster opgjort efter ulykkessted og trafikantgrupper.
a) hastighedsgrænse (generelt, for motorcykler og for tunge køretøjer)
b) faktisk hastighed (85-fraktilen)
c) hastighedsstyring og/eller trafikdæmpning
d) tilstedeværelse af ITS-udstyr: varsling om køer, variabel tavler
e) advarselstavler ved skoler
f) tilstedeværelse af skolepatruljer på faste tidspunkter.
a) tværprofilets karakteristika (vognbanernes antal, type og bredde, midterrabatters udformning og materiale, cykelstier, gangstier mv.), herunder variationer heraf
b) horisontalkurver
c) gradient og længdeprofil
d) oversigtsforhold og sigtlængder.
a) vejens sideområder og sikkerhedszoner
BILAG IV
ULYKKESDATA I ULYKKESRAPPORTER
Ulykkesrapporter skal indeholde følgende elementer:
angivelse af ulykkesstedet (så præcist som muligt), herunder med GNSS-koordinater
billeder og/eller skitser over ulykkesstedet
dato og klokkeslæt, hvor ulykken fandt sted
vejrelaterede oplysninger som f.eks. områdetype, vejtype og knudepunktstype, herunder færdselssignaler, antal kørebaner, afmærkning, vejoverflade, belysnings- og vejrforhold, hastighedsgrænser og fysiske hindringer ved vejsiden
ulykkens omfang
nærmere oplysninger om de implicerede personer som f.eks. alder, køn, nationalitet, alkoholpromille og anvendelse af sikkerhedsudstyr
oplysninger om de implicerede køretøjer (type, alder, land, sikkerhedsudstyr hvis det forefindes, dato for seneste periodiske tekniske syn i henhold til gældende lovgivning)
oplysninger om ulykken som f.eks. ulykkestype, kollisionstype, køretøjets bane og førerens manøvrering
om muligt oplysninger om, hvor lang tid der er gået fra ulykkestidspunktet til registreringen af ulykken eller til redningstjenestens ankomst.
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).
() EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
c) vejbelægningens tilstand.
For alle fasers vedkommende kan revisionen indebære, at kriterier i forbindelse med tidligere faser må genovervejes.
b) farer ved vejsiden og afstand fra kørebanens eller cykelstiens kant
c) brugervenlig tilpasning af vejafskærmning (midterrabatter og autoværn for at mindske faren for bløde trafikanter)
d) beskyttelsesforanstaltninger ved enden af autoværn
e) egnet vejafskærmning ved broer og underføringer
f) hegn (ved veje med adgangsbegrænsning).
a) defekter i vejbelægningen
b) friktionsmodstand
c) løst materiale/grus/sten
d) vand og vandafledning.
a) tilstedeværelse og antal af broer
b) tilstedeværelse og antal af tunneler
c) synlige elementer, der repræsenterer risici for infrastrukturens sikkerhed.
a) tilstedeværelse af sikre parkeringsområder og rastepladser
b) faciliteter til tunge køretøjer
c) blænding af modkørende
d) vejarbejder
e) ikke-trafiksikre aktiviteter ved vejsiden
f) hensigtsmæssige oplysninger i ITS-udstyr (f.eks. variabel tavler)
g) dyrevildt og andre dyr
h) advarselstavler ved skoler (hvis det er relevant).
b) fysiske hindringer ved vejsiden (f.eks. lysmaster, træer mv.)
c) afstand til hindringer fra vejsiden
d) hindringernes tæthed
e) rumleriller
f) vejafskærmning.
a) tilstedeværelse og antal broer samt relevante oplysninger herom
b) tilstedeværelse og antal tunneler samt relevante oplysninger herom
c) synlige elementer, der repræsenterer risici for infrastrukturens sikkerhed.
a) type vejkryds og antal ben (med særlig angivelse af regulering og om sving kan foretages uden konfliktende trafik)
b) tilstedeværelse af kanalisering
c) vejkrydskvaliteten
d) trafikmængden på den tilsluttende vej
e) tilstedeværelse af jernbaneoverkørsler (med særlig angivelse af typen af overkørsel, og om den er bemandet, ubemandet, manuel eller automatisk).
a) defekter i vejbelægningen
b) vejbelægningens friktionsmodstand
c) rabattens tilstand (herunder vegetation)
d) tavlers, afmærkningers og kant- og baggrundsafmærknings tilstand
e) vejafskærmningens tilstand.
a) krydsningsfaciliteter for fodgængere og cyklister (et- og to-plan-krydsninger)
b) krydsningsfaciliteter for cyklister (et- og to-plan-krydsninger)
c) fodgængerrækværk og hegn
d) tilstedeværelse af fortov eller separate faciliteter
e) cykelfaciliteter og deres type (cykelstier, cykelbaner, andet)
f) kvalitet af fodgængerovergange for så vidt angår synlighed og skiltning af hver facilitet
g) krydsningsfaciliteter for fodgængere og cyklister ved tilslutning af et sekundærvejnet.
h) tilstedeværelse af alternative ruter til fodgængere og cyklister, hvor der ikke er separate faciliteter.
a) netbaserede operationscentre og andre patruljeringsfaciliteter
b) mekanismer til at meddele trafikforhold til trafikanter for at forebygge ulykker og hændelser
c) AID-systemer til automatisk detektion af ulykker: sensorer og kameraer
d) systemer til håndtering af hændelser
e) systemer til kommunikation medredningstjenesten.
