Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/45/EF om gensidig anerkendelse af sønæringsbeviser udstedt af medlemsstaterne og om ændring af direktiv 2001/25/EF)
Dette direktiv gælder for søfarende, som:
a) er statsborgere i en medlemsstat
b) ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som er indehavere af et bevis udstedt af en medlemsstat.
I dette direktiv forstås ved:
a) »søfarende«: en person, hvis uddannelse og bevis udstedt af en medlemsstat mindst svarer til de krav, der er fastsat i bilag I til direktiv 2001/25/EF
b) »bevis«: et gyldigt dokument jf.
c) »behørigt bevis«: et bevis svarende til definitionen i ,
d) »påtegning«: et gyldigt dokument, som er udstedt af en medlemsstats kompetente myndighed i overensstemmelse med og
e) »anerkendelse«: en værtsmedlemsstats kompetente myndigheders accept af et bevis eller behørigt bevis, som er udstedt af en anden medlemsstat
f) »værtsmedlemsstat«: en medlemsstat, hvori en søfarende anmoder om anerkendelse af sit/sine behørige bevis(er) eller andet/andre bevis(er)
g) »STCW-konventionen«: den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold af 1978 i den gældende affattelse
h) »STCW-koden«: den kode for uddannelse af søfarende, sønæring og vagthold, som blev vedtaget ved STCW-partskonferencens resolution nr. 2 i 1995, i den gældende affattelse
i) »agenturet«: Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, som blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1406/2002.
1. Medlemsstaterne anerkender behørige beviser eller andre beviser, som en anden medlemsstat har udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2001/25/EF.
2. Anerkendelsen af behørige beviser er begrænset til udøvelse af de stillinger, funktioner og ansvarsområder, der er angivet heri og ledsages af en påtegning, der attesterer denne anerkendelse.
3. Medlemsstaterne sikrer, at der i overensstemmelse med national lovgivning og procedurer kan gøres indsigelse mod afgørelser, hvorved der nægtes påtegning af et gyldigt bevis, og at der kan klages over manglende svar.
4. Uanset stk. 2 kan en værtsmedlemsstats kompetente myndigheder indføre yderligere begrænsninger med hensyn til stillinger, funktioner og ansvarsområder, der vedrører kystfart, som omhandlet i eller alternative beviser, der er udstedt i henhold til reglement VII/1 i bilag I til direktiv 2001/25/EF.
5. Værtsmedlemsstaten sikrer, at søfarende, der ønsker anerkendelse af beviser med henblik på at varetage funktioner på ledelsesplan, har et kendskab til den pågældende medlemsstats søfartslovgivning, der er passende og relevant for de funktioner, de får tilladelse til at udøve.
I direktiv 2001/25/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 4 affattes således:
»Artikel 4
Bevis
Ved »bevis« forstås ethvert gyldigt dokument, uanset hvorledes det benævnes, som udstedes af en medlemsstats myndigheder eller med sidstnævntes tilladelse i overensstemmelse med artikel 5 og kravene i bilag I.«
2) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 7a
Forebyggelse af falskneri eller anden ulovlig adfærd
1. Medlemsstaterne træffer og håndhæver passende foranstaltninger for at forebygge falskneri og anden ulovlig adfærd i forbindelse med bevisudstedelsen eller med beviser, som udstedes og påtegnes af deres kompetente myndigheder, og fastsætter sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne udpeger de nationale myndigheder, som har kompetence til at afsløre og bekæmpe falskneri og anden ulovlig adfærd og udveksle oplysninger med andre medlemsstaters og tredjelandes kompetente myndigheder om udstedelse af beviser til søfarende.
Medlemsstaterne underretter straks de andre medlemsstater og Kommissionen herom.
Medlemsstaterne underretter også straks de tredjelande, med hvilke de har indgået en aftale i overensstemmelse med reglement I/10, paragraf 1.2, i STCW-konventionen.
3. På anmodning af værtsmedlemsstaten fremsender en anden medlemsstats kompetente myndigheder skriftlig bekræftelse eller benægtelse af ægtheden af søfarendes beviser, de tilsvarende påtegninger eller anden skriftlig dokumentation for uddannelse, som denne medlemsstat har udstedt.«
3) Artikel 18, stk. 1 og 2, ophæves med virkning fra den 20. oktober 2007.
4) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 21a
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 20. oktober 2007. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 7. september 2005.
EUT C 157 af 28.6.2005, s. 53.
Europa-Parlamentets udtalelse af 23.2.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Rådets afgørelse af 27.6.2005.
EFT L 136 af 18.5.2001, s. 17. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2005/23/EF (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 14).
Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT L 19 af 24.1.1989, s. 16). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF (EFT L 206 af 31.7.2001, s. 1).
Uden at dette berører Kommissionens beføjelser i henhold til traktatens artikel 226, kontrollerer Kommissionen regelmæssigt og mindst hvert femte år med agenturets bistand som fastlagt i forordning (EF) nr. 1406/2002, at medlemsstaterne overholder de minimumskrav, som er fastsat i dette direktiv.
Senest den 20. oktober 2010 forelægger Kommissionen en evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet, der er udarbejdet på grundlag af oplysninger, som er indhentet i overensstemmelse med artikel 21a. I denne rapport undersøger Kommissionen medlemsstaternes overholdelse af direktivet og forelægger om fornødent forslag til supplerende foranstaltninger.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 724/2004 (EUT L 129 af 29.4.2004, s. 1).« "
5) I kapitel I i bilag I indsættes følgende punkt:
»1a. Medlemsstaterne sikrer, at søfarende i overensstemmelse med kravene i STCW-kodens afsnit A-II/1, A-III/1, A-IV/2 og A-II/4 har tilstrækkelige sprogkundskaber til, at de kan udføre deres erhvervsopgaver om bord på et skib, der fører en værtsmedlemsstats flag.«.
Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF (EFT L 209 af 24.7.1992, s. 25). Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2004/108/EF (EUT L 32 af 5.2.2004, s. 15).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 724/2004 (EUT L 129 af 29.4.2004, s. 1).
