Nye EU-regler for sikkerhedsundersøgelser af maritime ulykker

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2009/18/EF

Direktiv 2009/18/EF ændres således:

1) Artikel 1, stk. 2, affattes således:

»2. Da formålet med sikkerhedsundersøgelser til søs (»sikkerhedsundersøgelser«) i henhold til dette direktiv ikke er at placere ansvar eller skyld, må skyld eller ansvar ikke udledes af resultaterne af disse undersøgelser. Medlemsstaterne sikrer, at søfartssikkerhedsundersøgelsesmyndighederne (»sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne«) ikke forhindres eller hindres i at foretage en tilbundsgående rapportering af årsagerne til ulykken eller hændelsen til søs.«

2) Artikel 2, stk. 2, litra d), udgår.

3) Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker«: koden for internationale standarder og anbefalet praksis vedrørende en sikkerhedsundersøgelse af ulykker eller hændelser til søs i bilaget til IMO-resolution MSC.255(84) vedtaget af IMO's Komité for Sikkerhed på Søen den 16. maj 2008, i dens ajourførte udgave

2) »IMO-retningslinjerne for bistand til undersøgelsesmedarbejdere i forbindelse med gennemførelsen af koden vedrørende undersøgelse af ulykker«: retningslinjerne i bilaget til IMO-resolution A.1075(28) vedtaget af IMO-forsamlingen den 4. december 2013, i deres ajourførte udgave

3) følgende udtryk skal forstås i overensstemmelse med definitionerne i IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker:

a) »ulykke til søs«

b) »meget alvorlig ulykke til søs«

c) »hændelse til søs«

d) »søfartssikkerhedsundersøgelse«

e) »søfartssikkerhedsundersøgelsesmyndighed«

f) »søfartssikkerhedsundersøgelsesstat«

g) »stat med en væsentlig interesse i sagen«

h) »alvorlig kvæstelse«

4) »IMO-retningslinjerne for fair behandling af søfarende i forbindelse med en skibsulykke«: retningslinjerne i bilaget til IMO-resolution LEG.3(91) som vedtaget af IMO's juridiske komité den 27. april 2006 og som godkendt af ILO's styrelsesråd på dets 296. møde den 12.-16. juni 2006, i deres ajourførte udgave

5) »ro-ro-passagerskib«: »ro-ro-passagerskib« som defineret i ,

6) »højhastighedspassagerfartøj«: »højhastighedspassagerfartøj« som defineret i ,

7) »udstyr til registrering af rejsedata« (voyage data recorder) (»VDR«): »udstyr til registrering af rejsedata« som defineret i punkt 4.1 i bilaget til IMO-resolution MSC.333(90) vedtaget af IMO's Komité for Sikkerhed på Søen den 22. maj 2012, i dens ajourførte udgave, og suppleret med de relevante IMO-ydeevnestandarder, der var gældende på datoen for installationen af den pågældende VDR, og uden at dette berører EU-retten

8) »forenklet udstyr til registrering af rejsedata« (simplified voyage data recorder (»S-VDR«)): »forenklet udstyr til registrering af rejsedata« som defineret i punkt 4.1 i bilaget til IMO-resolution MSC. 163(78) vedtaget af IMO's Komité for Sikkerhed på Søen den 17. maj 2004, i dens ajourførte udgave, og suppleret med de relevante IMO-ydeevnestandarder, der var gældende på datoen for installationen af den pågældende S-VDR, og uden at dette berører EU-retten

9) »sikkerhedsanbefaling«: et forslag, herunder til registrerings- og kontrolformål, der er fremsat af:

a) sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden i den stat, der foretager eller leder sikkerhedsundersøgelsen, og som er udarbejdet på grundlag af oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med denne undersøgelse, eller

b) Kommissionen, hvor det er relevant, som handler på grundlag af en abstrakt dataanalyse og resultaterne af de gennemførte sikkerhedsundersøgelser

10) »et fiskerfartøjs længde«: »et fiskerfartøjs længde« i den i anvendte betydning

11) »dødbringende kvæstelse«: en kvæstelse, som en person har pådraget sig ved en ulykke, og som medfører døden inden for 30 dage fra datoen for ulykken, hvis de relaterede oplysninger er tilgængelige.

---

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2110 af 15. november 2017 om en inspektionsordning med henblik på sikker drift af ro-ro-passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer i rutefart og om ændring af direktiv 2009/16/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/35/EF (EUT L 315 af 30.11.2017, s. 61)."

---

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1130 af 14. juni 2017 om definition af fiskerfartøjers karakteristika (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 1).« "

4) Artikel 4 ændres således:

a) Stk. 1, litra a), affattes således:

»a) holdes adskilt fra strafferetlige eller andre sideløbende undersøgelser, der har til formål at placere ansvar eller skyld, og at sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne er i stand til at rapportere om resultaterne af sikkerhedsundersøgelser uden instruks eller indblanding fra personer, organisationer eller parter, som kan blive berørt af resultatet af disse sikkerhedsundersøgelser«.

b) Stk. 2, litra b), affattes således:

»b) koordination af de aktiviteter, deres respektive sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder udfører, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde dette direktivs mål.«

5) Artikel 5 og 6 affattes således:

»Artikel 5

Undersøgelsesforpligtelse

1. Hver medlemsstat sikrer, at den i artikel 8 omhandlede sikkerhedsundersøgelsesmyndighed gennemfører en sikkerhedsundersøgelse efter enhver meget alvorlig ulykke til søs:

a) som involverer et skib, der sejler under dens flag, uanset hvor ulykken har fundet sted

b) som finder sted i dens ydre eller indre territorialfarvand som defineret i UNCLOS, uanset hvilket flag det skib eller de skibe, der er involveret i ulykken, sejler under, eller

c) som har betydning for dens væsentlige interesser, uanset hvor ulykken har fundet sted, og hvilket flag det skib eller de skibe, der er involveret i ulykken, sejler under.

2. Er der tale om et fiskerfartøj med en længde på under 15 meter, foretager sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden straks og senest to måneder efter den i stk. 1 omhandlede meget alvorlige ulykke til søs en foreløbig vurdering for at afgøre, om der skal foretages en sikkerhedsundersøgelse. Træffer sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden afgørelse om ikke at foretage en sådan sikkerhedsundersøgelse, skal begrundelsen for denne afgørelse straks og senest to måneder efter den meget alvorlige ulykke til søs registreres og meddeles i overensstemmelse med artikel 17, stk. 3.

3. Når sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt der skal foretages en sikkerhedsundersøgelse i overensstemmelse med stk. 2, tager den hensyn til den foreliggende dokumentation og til muligheden for, at resultaterne af sikkerhedsundersøgelsen fører til forebyggelse af fremtidige ulykker og hændelser til søs.

4. Er der tale om en ulykke eller hændelse til søs, der ikke er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, træffer sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt der skal foretages en sikkerhedsundersøgelse.

5. Omfanget af og de praktiske foranstaltninger for foretagelsen af sikkerhedsundersøgelsen fastlægges af sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden i den medlemsstat, der har hovedansvaret for undersøgelsen, i samarbejde med de tilsvarende myndigheder i de andre stater med en væsentlig interesse i sagen, på en måde, som sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden i den medlemsstat, der har hovedansvaret for undersøgelsen, finder vil være bedst egnet til at opfylde dette direktivs mål og med henblik på at forebygge fremtidige ulykker og hændelser til søs.

6. Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden skal, når den gennemfører sikkerhedsundersøgelser, følge IMO-retningslinjerne for bistand til undersøgelsesmedarbejdere i forbindelse med gennemførelsen af koden vedrørende undersøgelse af ulykker. Undersøgelsesmedarbejderne kan fravige disse retningslinjer, når det efter deres professionelle skøn er begrundet som nødvendigt med henblik på at opfylde sikkerhedsundersøgelsens mål. Kommissionen kan vedtage henstillinger vedrørende gennemførelsen af disse retningslinjer, under hensyntagen til eventuelle relevante erfaringer fra sikkerhedsundersøgelser, og efter høring af sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne inden for rammerne af det permanente samarbejde, der er omhandlet i artikel 10.

6) Artikel 7 ændres således:

a) Stk. 1, tredje afsnit, affattes således:

»Foretagelse af sideløbende sikkerhedsundersøgelser af samme ulykke eller hændelse til søs må kun finde sted i ekstraordinære situationer. I sådanne situationer underretter medlemsstaterne Kommissionen om grundene til foretagelsen af sådanne sideløbende sikkerhedsundersøgelser. Medlemsstater, der foretager sideløbende sikkerhedsundersøgelser, samarbejder med hinanden. De berørte sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder udveksler navnlig relevante oplysninger, som er indsamlet under deres respektive sikkerhedsundersøgelser, på en rettidig måde, navnlig med henblik på så vidt muligt at nå frem til fælles konklusioner.«

b) Følgende stykke indsættes:

»1a. Under foretagelsen af sikkerhedsundersøgelsen bistår medlemsstater med en væsentlig interesse i sagen i det omfang, det er praktisk muligt, den medlemsstat eller de medlemsstater, der undersøger søfartssikkerheden, med adgang til oplysninger, der er relevante for sikkerhedsundersøgelsen. Den undersøgelsesmedarbejder eller de undersøgelsesmedarbejdere, der gennemfører en sikkerhedsundersøgelse, skal, hvis det findes nødvendigt, også gives adgang til oplysninger fra statslige inspektører, kystvagter, operatører af skibstrafiktjenester, lodser og andet søfartspersonale fra staten med en væsentlig interesseret i sagen, i overensstemmelse med dens nationale ret.«

c) Stk. 4 affattes således:

»4. Når et ro-ro-passagerskib eller et højhastighedspassagerfartøj er involveret i en ulykke eller hændelse til søs, indledes sikkerhedsundersøgelsesproceduren af den medlemsstat, i hvis ydre eller indre territorialfarvand, som defineret i UNCLOS, ulykken eller hændelsen til søs finder sted. Hvis ulykken eller hændelsen til søs finder sted i andet farvand, indledes sikkerhedsundersøgelsesproceduren af den sidste medlemsstat, som det pågældende ro-ro-passagerskib eller højhastighedspassagerfartøj befandt sig i. Den medlemsstat, der indledte sikkerhedsundersøgelsesproceduren, har fortsat ansvaret for sikkerhedsundersøgelsen og for koordineringen med andre medlemsstater med en væsentlig interesse i sagen, indtil der er opnået enighed om, hvilken af disse medlemsstater, der skal have hovedansvaret for undersøgelsen.«

7) Artikel 8 og artikel 9 affattes således:

»Artikel 8

Sikkerhedsundersøgelsesmyndighed

1. Medlemsstaterne sikrer, at sikkerhedsundersøgelser foretages under ansvar af en upartisk, uafhængig og permanent sikkerhedsundersøgelsesmyndighed, der har de nødvendige beføjelser og tilstrækkelige midler og finansielle ressourcer og behørigt kvalificerede undersøgelsesmedarbejdere med kompetence inden for ulykker og hændelser til søs, med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til dette direktiv.

Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder er ikke udelukket fra midlertidigt at udpege passende undersøgelsesmedarbejdere med de nødvendige specialistfærdigheder til at deltage i en sikkerhedsundersøgelse eller fra at anvende konsulenter til at yde dem ekspertrådgivning angående ethvert aspekt af en sikkerhedsundersøgelse.

For at kunne foretage en upartisk sikkerhedsundersøgelse skal sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden i sin organisation, retlige struktur og beslutningstagning være uafhængig af andre parter, hvis interesser kunne komme i konflikt med den opgave, den har fået pålagt.

Indlandsmedlemsstater, som hverken har skibe eller fartøjer, der sejler under deres flag og er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, udpeger et uafhængigt organ, der skal fungere som kontaktpunkt for samarbejde om sikkerhedsundersøgelsen i henhold til artikel 5, stk. 1, litra c).

2. Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden sikrer, at de enkelte undersøgelsesmedarbejdere har et praktisk kendskab til og erfaringer med de emneområder, der indgår i deres almindelige undersøgelsesopgaver. Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden sikrer derudover, at der i nødvendigt omfang er direkte adgang til relevant ekspertise.

3. De aktiviteter, det er pålagt sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden at udføre, kan udvides til at omfatte indsamling og analyse af data vedrørende sikkerhed til søs, især til forebyggende formål, for så vidt som disse aktiviteter ikke påvirker myndighedens uafhængighed eller indebærer et ansvar for regulering, administration eller standardisering.

4. Medlemsstaterne, som handler inden for rammerne af deres respektive retssystemer, sikrer, at undersøgelsesmedarbejderne i deres egen sikkerhedsundersøgelsesmyndighed eller i enhver anden sikkerhedsundersøgelsesmyndighed, som de har overdraget sikkerhedsundersøgelsesopgaverne til, hvor det er hensigtsmæssigt i samarbejde med de myndigheder, der har ansvaret for den retslige undersøgelse, modtager alle oplysninger og teknologiske midler, der er relevante for foretagelsen af sikkerhedsundersøgelsen, og derfor er bemyndiget til at:

a) få adgang til ethvert relevant område eller ulykkessted, samt til ethvert skib, ethvert vrag eller enhver konstruktion, herunder last, udstyr eller vragrester

8) Artikel 10 ændres således:

a) Stk. 1 affattes således:

»1. Medlemsstaterne etablerer i tæt samarbejde med Kommissionen et permanent samarbejde, der gør det muligt for deres respektive sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder at samarbejde med hinanden i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde dette direktivs mål.«

b) Stk. 3 ændres således:

i) Indledningen og litra a) affattes således:

»3. Inden for rammerne af det permanente samarbejde aftaler sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne navnlig, hvordan samarbejdet bedst kan tilrettelægges med henblik på at:

a) sætte sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder i stand til at dele anlæg, faciliteter og udstyr til den tekniske undersøgelse af vragdele og skibsudstyr og andre genstande, der er relevante for sikkerhedsundersøgelserne, herunder udtræk og evaluering af oplysninger fra VDR eller S-VDR og andre elektroniske anordninger«.

ii) Litra h) og i) affattes således:

»h) fremme samarbejdet med tredjelandes sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder og med internationale organisationer for undersøgelse af ulykker til søs på de områder, der er omfattet af dette direktiv

i) tilvejebringe relevante oplysninger til sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder, der foretager sikkerhedsundersøgelser.«

9) Artikel 12, stk. 3, affattes således:

»3. En medlemsstats samarbejde i forbindelse med en sikkerhedsundersøgelse, der foretages af et tredjeland med en væsentlig interesse i sagen, berører ikke dens opfyldelse af kravene til foretagelse og indberetning af sikkerhedsundersøgelser i henhold til dette direktiv. Hvis et tredjeland, der har en væsentlig interesse i sagen, har hovedansvaret for en sikkerhedsundersøgelse, der involverer en eller flere medlemsstater, kan disse medlemsstater beslutte ikke at foretage en sideløbende sikkerhedsundersøgelse, forudsat at den sikkerhedsundersøgelse, som tredjelandet har hovedansvaret for, foretages i overensstemmelse med IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker. I sådanne tilfælde finder artikel 14 ikke anvendelse på sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne.«

10) Artikel 13, litra a), affattes således:

»a) gemme alle oplysninger fra kort, logbøger og elektroniske og magnetiske indspilnings- og videobånd, herunder oplysninger fra VDR eller S-VDR og andre elektroniske anordninger, for perioden før, under og efter en ulykke«.

11) Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Ulykkesrapporter

1. Når der i henhold til dette direktiv er gennemført sikkerhedsundersøgelser, offentliggøres en ulykkesrapport, der udarbejdes i et format, der fastsættes af den kompetente sikkerhedsundersøgelsesmyndighed, og er i overensstemmelse med de relevante afsnit i bilag I.

En sikkerhedsundersøgelsesmyndighed kan beslutte kun at offentliggøre en kortfattet rapport om en sikkerhedsundersøgelse, hvis:

a) sikkerhedsundersøgelsen ikke vedrører en meget alvorlig ulykke til søs, eller

b) resultaterne af sikkerhedsundersøgelsen vedrørende en ulykke eller hændelse til søs ikke indebærer muligheden for at føre til forebyggelse af fremtidige ulykker eller hændelser til søs.

2. En sikkerhedsundersøgelsesmyndighed gør deres yderste for, at den i stk. 1 omhandlede ulykkesrapport, herunder dens konklusioner og eventuelle anbefalinger, gøres tilgængelig for offentligheden og navnlig søfartssektoren inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor ulykken eller hændelsen til søs fandt sted. Såfremt det, i tilfælde af en meget alvorlig ulykke til søs, ikke er muligt at fremlægge den endelige ulykkesrapport inden for dette tidsrum, offentliggøres en midlertidig ulykkesrapport inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor ulykken eller hændelsen til søs fandt sted.

3. Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden i den medlemsstat, der har hovedansvaret for undersøgelsen, fremsender en kopi af den endelige eller midlertidige rapport til Kommissionen. Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden tager hensyn til Kommissionens eventuelle tekniske bemærkninger til den endelige rapport, forudsat at disse bemærkninger ikke berører de faktiske resultater af undersøgelsen, med henblik på at forbedre ulykkesrapportens kvalitet på den måde, der er bedst egnet med henblik på at opfylde dette direktivs mål.

4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 for at ændre følgende dele af bilag I til dette direktiv: »2. Faktuelle oplysninger«, »3. Redegørelse« og 4. »Analyse«.«

12) Artikel 15, stk. 1 og 2, affattes således:

»1. Medlemsstaterne sikrer, at adressaterne tager behørigt hensyn til sikkerhedsundersøgelsesmyndighedernes sikkerhedsanbefalinger, navnlig med henblik på at forebygge fremtidige ulykker, og sikrer, hvor det er relevant, at de får en passende opfølgning i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten.

2. Hvor det er hensigtsmæssigt, udarbejder en sikkerhedsundersøgelsesmyndighed eller Kommissionen sikkerhedsanbefalinger på grundlag af en abstrakt dataanalyse og de samlede resultater af gennemførte sikkerhedsundersøgelser.«

13) Artikel 16, stk. 1, affattes således:

»Uden at det berører sikkerhedsundersøgelsesmyndighedens ret til at foretage tidlig varsling, underretter den på et hvilket som helst trin i en sikkerhedsundersøgelse straks Kommissionen om behovet for en tidlig varsling, hvis den finder, at hasteforanstaltninger er nødvendige på EU-plan for at forebygge risikoen for nye ulykker.«

14) Artikel 17 ændres således:

a) Følgende stykke indsættes:

»2a. Medlemsstaterne underretter EMCIP om alle ulykker og hændelser til søs i overensstemmelse med modellen i bilag II og leverer, når der gennemføres en sikkerhedsundersøgelse, data fra denne sikkerhedsundersøgelse i henhold til ordningen for EMCIP-databasen. For fiskerfartøjer med en længde på under 15 meter kræves der kun indberetning af meget alvorlige ulykker til søs. Hvis meget alvorlige ulykker til søs, der involverer fiskerfartøjer med en længde på under 15 meter, ikke undersøges, indberettes begrundelsen for ikke at gøre dette til EMCIP.«

b) Stk. 3 affattes således:

»3. Sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne underretter EMCIP om alle meget alvorlige ulykker til søs. Medlemsstaterne kan træffe beslutning om og udpege den kompetente myndighed eller de kompetente nationale myndigheder til at rapportere om alle andre ulykker og hændelser til søs. Når Kommissionen har kendskab til en ulykke eller hændelse til søs, underretter den de kompetente nationale myndigheder herom.«

c) Følgende stykke tilføjes:

»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 for at ændre bilag II til dette direktiv for at ajourføre listen over anmeldelsesdata for ulykker eller hændelser til søs for at tage hensyn til IMO's ændringer af IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker.«

15) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 17a

Støtte til uddannelse og drift

1. Med bistand fra agenturet og i samarbejde med medlemsstaterne fremmer Kommissionen kapacitetsudvikling i og udveksling af viden mellem sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne ved at tilbyde regelmæssig uddannelse i ny juridisk og teknologisk udvikling, specifikke teknikker og værktøjer og teknologier vedrørende skibe, deres udstyr og drift afhængigt af sikkerhedsundersøgelsesmyndigheders behov.

2. Efter anmodning fra sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne og under forudsætning af, at der ikke opstår interessekonflikter, yder Kommissionen driftsmæssig støtte til medlemsstaterne ved foretagelsen af deres sikkerhedsundersøgelser. Sådan støtte kan omfatte levering af specialiserede analytiske værktøjer eller udstyr samt særlig ekspertise, forudsat at ydelsen af støtte ikke medfører, at de pågældende sikkerhedsundersøgelsesmyndigheders uafhængighed bringes i fare.«

16) Artikel 19 og artikel 20 affattes således:

»Artikel 19

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS), der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder anvendelse.

Artikel 20

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, stk. 4, og artikel 17, stk. 5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 26. december 2024.

3. Den i artikel 14, stk. 4, og artikel 17, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der præciseres heri. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 4, og artikel 17, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

---

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) og om ændring af forordningerne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe ()."

17) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 20a

Ændringer af IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker

Ændringerne af IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker finder anvendelse med forbehold af proceduren for overensstemmelseskontrol i .«

18) Artikel 23 affattes således:

»Artikel 23

Gennemgang af gennemførelsen

Kommissionen forelægger senest den 27. juni 2032 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og overholdelsen af dette direktiv og foreslår om nødvendigt, hvilke yderligere foranstaltninger i lyset af anbefalingerne i rapporten, herunder overvejelse af muligheden for at medtage obligatoriske sikkerhedsundersøgelser for fiskerfartøjer med en længde på under 15 meter i dette direktivs anvendelsesområde og hvilken virkning dette vil have på arbejdsbyrden for sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne.«

19) Bilag I ændres således:

a) Afsnit 2.1 affattes således:

»2.1. Skibsdata

Flagstat/registreringssted

Identifikation

Væsentligste kendetegn

Rederi og operatør

Konstruktionsdata

Minimumsbemanding

Autoriseret last

For så vidt angår fiskerfartøjer, hvilken type fiskeri der udøvedes på ulykkestidspunktet.«

b) Afsnit 2.3 affattes således:

»2.3. Oplysninger om ulykken eller hændelsen til søs

Ulykkens eller hændelsens type

Dato og tidspunkt

Position og sted for ulykken eller hændelsen til søs

Ydre og indre omstændigheder

Skibsdrift og rejseafsnit

Plads om bord

Ved ulykker eller hændelser til søs, der involverer landarbejdere eller havnearbejdere, den last, der transporteres

Oplysninger om menneskelige faktorer

Konsekvenser (for mennesker, skib, last, miljø, andet).«

20) Bilag II, punkt 30, affattes således:

»30. Skader på lasten, herunder containere, der er gået tabt på havet.«

Artikel 2

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 27. juni 2027 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1286/2011 ophæves med virkning fra den 27. juni 2027.

Artikel 4

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 27. november 2024.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

BÓKA J.

Formand

EUT C, C/2023/875, 8.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/875/oj.

Europa-Parlamentets holdning af 10.4.2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 18.11.2024.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 114).

Kommissionens forordning (EU) nr. 1286/2011 af 9. december 2011 om vedtagelse af en fælles metodologi for undersøgelse af ulykker og hændelser til søs udarbejdet i medfør af (EUT L 328 af 10.12.2011, s. 36).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af (generel forordning om databeskyttelse) ().