Search for a command to run...
(Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/2672 af 8. oktober 2024 om gennemførelse af forordning (EU) 2019/1716 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Nicaragua)
Bilag I til forordning (EU) 2019/1716 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 8. oktober 2024.
EUT L 262 af 15.10.2019, s. 1.
Bilag I til forordning (EU) 2019/1716 ændres således:
1) Under overskriften »A. Fysiske personer, jf. artikel 2« affattes punkt 5 og 12 således:
Navn Identificerende oplysninger Begrundelse Dato for opførelse »5. Luís PÉREZ OLIVAS Fødselsdato: 8.1.1956 Køn: mand Chef for politistationen i distrikt tre i Managua siden 2023. Tidligere generalkommissær og hovedansvarlig for retshjælpen (DAEJ) i fængslet »El Chipote«. Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur, overdreven magtanvendelse, mishandling af tilbageholdte og andre former for nedværdigende behandling. 4.5.2020« »12. Alba Luz RAMOS VANEGAS Fødselsdato: 3.6.1949 Køn: kvinde Nationalitet: nicaraguansk Pasnummer: A0009864 (Nicaragua) Tidligere præsident for Nicaraguas højesteret. Ansvarlig for instrumentalisering af retsvæsenet til fordel for Ortegaregimets interesser gennem selektiv kriminalisering af oppositionsaktiviteter, opretholdelse af mønstret med krænkelser af retten til retfærdig rettergang, vilkårlige anholdelser og udelukkelse af politiske partier og oppositionskandidater. Hun er dermed ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, for undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition og for alvorlig undergravning af retsstaten i Nicaragua. 2.8.2021«.
2) Under overskriften »B. Juridiske personer, enheder og organer, jf. artikel 2« affattes punkt 2 således:
Navn Identificerende oplysninger Begrundelse Dato for opførelse »2. Det øverste valgråd Consejo Supremo Electoral Adresse: Pista Juan Pablo II, Managua 14005, Nicaragua Websted: https://www.cse.gob.ni/ E-mail: info@cse.gob.ni Det øverste valgråd er det organ, der er ansvarligt for forberedelsen, afholdelsen og certificeringen af parlamentsvalget den 7. november 2021, som på grund af dets mangel på gennemsigtighed, ægte opposition og demokratisk debat har undergravet demokratiske institutioner og processer. Det øverste valgråd fratog oppositionen muligheden for at stille op til frie valg og sikrede, at valget kunne afholdes under ikkedemokratiske forhold. Den 3. oktober 2023 annullerede det øverste valgråd den retlige status for Yatama, det vigtigste politiske parti for oprindelige folk i Nicaragua, så det ikke kunne deltage i valget i marts 2024 i to selvstyrende regioner i landet (Costa Caribe og Costa Caribe Norte). Det øverste valgråd er dermed ansvarligt for undertrykkelse af den demokratiske opposition og for undergravning af demokratiet og retsstaten i Nicaragua. 10.1.2022«.
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg\_impl/2024/2672/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)