Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2464 af 12. september 2024 om godkendelse af hvid æterisk fyrreolie af Pinus pinaster Aiton som fodertilsætningsstof til alle dyrearter)
Det i bilaget opførte stof, der tilhører tilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »aromastoffer«, godkendes som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
1.
Fodertilsætningsstoffet hvid æterisk fyrreolie af Pinus pinaster Aiton, som er godkendt i henhold til direktiv 70/524/EØF, samt forblandinger, der indeholder dette fodertilsætningsstof, og som er produceret og mærket før den 3. april 2025 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 3. oktober 2024, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de pågældende lagre er opbrugt.
2.
Foderblandinger og fodermidler, der indeholder det i stk. 1 omhandlede tilsætningsstof, og som er produceret og mærket før den 3. oktober 2025 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 3. oktober 2024, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de pågældende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der indgår i fødevareproduktion.
3.
Foderblandinger og fodermidler, der indeholder det i stk. 1 omhandlede tilsætningsstof, og som er produceret og mærket før den 3. oktober 2026 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 3. oktober 2024, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de pågældende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der ikke indgår i fødevareproduktion.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
| Fodertilsætningsstoffets identifikationsnummer | Tilsætningsstof | Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode | Dyreart eller -kategori | Maksimumsalder | Minimumsindhold | Maksimumsindhold | Andre bestemmelser | Godkendelse gyldig frem til |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| mg aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % | ||||||||
| Kategori: sensoriske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: aromastoffer |
| 2b340-eo | Hvid æterisk fyrreolie | Tilsætningsstoffets sammensætning Æterisk olie fra fyrreharpiks af Pinus pinaster Aiton Flydende form Aktivstoffets karakteristika Hvid æterisk fyrreolie Æterisk olie som defineret af Europarådet , udvundet af fyrreharpiks af Pinus pinaster Aiton ved dampdestillation med derpå følgende rektifikation af fyrreharpiksen CAS-nr: 8002-09-3 FEMA-nr.: 3089 CoE-nr.: 340 ►C1 Specifikationer α-Pinen (pin-2(3)-en): 70-85 % β-Pinen (pin-2(10)-en): 11-20 % ◄ Longifolen: 0,2-2,5 % β-Caryophyllen: 0,3-3,0 % Camphen: 0,6-1,5 % Myrcen: 0,4-1,5 % Analysemetode Til bestemmelse af de fytokemiske markører pin-2(3)-en og pin-2(10)-en i fodertilsætningsstoffet (hvid æterisk fyrreolie) — gaskromatografi i kombination med flammeioniseringsdetektion (GC-FID) ISO 11020. | Alle dyrearter | - | - | - | 1. Tilsætningsstoffet anvendes i foder som forblanding. 2. I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandinger angives oplagringsbetingelserne og stabilitet over for varmebehandling. 3. Følgende angives på etiketten til tilsætningsstoffet: »Anbefalet maksimumsindhold af aktivstoffet pr. kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %: — 35 mg til alle fjerkræ til æglægning og avl — 25 mg til alle fjerkræarter opdrættet til æglægning og avl bortset fra kalkuner opdrættet til avl — 33 mg til slagtekalkuner og kalkuner opdrættet til avl — 25 mg til slagtekyllinger og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning — 14 mg til prydfugle — 35 mg til alle arter af svinefamilien — 50 mg til alle drøvtyggere, arter af kamelfamilien og arter af hestefamilien — 35 mg til laksefisk og mindre udbredte fisk — 50 mg til prydfisk — 35 mg til kaniner — 50 mg til hunde — 20 mg til katte — 20 mg til andre dyrearter eller -kategorier«. 4. Funktionel gruppe, identifikationsnummer, navn på aktivstoffet og tilsat mængde skal angives på etiketten til forblandingen, hvis det anvendelsesniveau, der foreslås på etiketten til forblandingen, ville medføre overskridelse af det i punkt 3 omhandlede niveau. 5. Foderstofvirksomhedslederne skal fastlægge driftsprocedurer og administrative foranstaltninger for brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne med henblik på at imødegå de potentielle risici ved anvendelse. Hvis disse risici ikke kan fjernes gennem sådanne procedurer og foranstaltninger, skal tilsætningsstoffet og forblandingerne anvendes med personlige værnemidler som åndedrætsværn og øjen- og hudbeskyttelse. | 3. oktober 2034 |
| (1) Natural sources of flavourings — rapport nr. 2 (2007). (2) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports\_da. |