Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2137 om berigtigelse og ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2024/1475 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina)
Gennemførelsesforordning (EU) 2024/1475 berigtiges således:
1) Betragtning 147 affattes således:
»(147) I den betragtede periode var mængden af dumpingimport fra Kina imidlertid betydeligt lavere, jf. betragtning 35, end i den oprindelige undersøgelsesperiode. Sammenlignet med den tidligere undersøgelse var der imidlertid en lille stigning i importen. På grundlag af denne analyse kan det konkluderes, at dumpingimportens indvirkning på EU-erhvervsgrenen faktisk var større i den betragtede periode end i den foregående undersøgelse.«
2) Artikel 1, stk. 1, affattes således:
»1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af sømløse rør af rustfrit stål (undtagen rør forsynet med fittings, af den art, der anvendes til ledninger til gasser eller væsker, til anvendelse i civile luftfartøjer), som i øjeblikket tariferes under KN-kode 7304 11 00 , 7304 22 00 , 7304 24 00 , ex 7304 41 00 , ex 7304 49 83 , ex 7304 49 85 , ex 7304 49 89 og ex 7304 90 00 (Taric-kode 7304 41 00 90, 7304 49 83 90, 7304 49 85 90, 7304 49 89 90 og 7304 90 00 91), med oprindelse i Folkerepublikken Kina.«
I gennemførelsesforordning (EU) 2024/1475 indsættes følgende som artikel 1a:
1. Når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i , finder anvendelse på importen af sømløse rør af rustfrit stål (undtagen rør forsynet med fittings, af den art, der anvendes til ledninger til gasser eller væsker, til anvendelse i civile luftfartøjer), og overstiger niveauet for den antidumpingtold, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, opkræves kun den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i .
2. I anvendelsesperioden for stk. 1 suspenderes opkrævningen af den told, der er indført i henhold til nærværende forordning.
3. Når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i , finder anvendelse på importen af sømløse rør af rustfrit stål (undtagen rør forsynet med fittings, af den art, der anvendes til ledninger til gasser eller væsker, til anvendelse i civile luftfartøjer), og er fastsat på et niveau, der er lavere end niveauet for den antidumpingtold, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, opkræves den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i , i tillæg til forskellen mellem nævnte told og den højere antidumpingtold, der er fastsat i artikel 1, stk. 2.
4. Den del af antidumpingtoldbeløbet, der ikke opkræves i henhold til stk. 3, suspenderes.
5. De suspensioner, der er omhandlet i stk. 2 og 4, begrænses i tid til anvendelsesperioden for den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i .
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. juni 2024.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. august 2024.
EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1036/oj.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1475 af 30. maj 2024 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til (EUT L, 2024/1475, 31.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1475/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 af 31. januar 2019 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 31 af 1.2.2019, s. 27, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2019/159/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 af 24. juni 2021 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 med henblik på at forlænge beskyttelsesforanstaltningen vedrørende importen af visse stålprodukter (EUT L 225 I af 25.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg%5Fimpl/2021/1029/oj).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1782 af 24. juni 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, herunder forlængelsen af beskyttelsesforanstaltningen vedrørende importen af visse stålprodukter (EUT L, 2024/1782, 25.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1782/oj).
ISSN 1977-0634 (electronic edition)