KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/1899
af 4. juli 2024
om beskyttelse i Unionen af oprindelsesbetegnelsen »تين دجبة / Figues de Djebba«, der er opført i det internationale register over oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser i henhold til Genèveaftalen
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1753 af 23. oktober 2019 om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser , særlig artikel 7, stk. 1 og 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til Genèveaftalens artikel 5, stk. 1 og 2, kan de kompetente myndigheder for en kontraherende part i Genèveaftalen indgive ansøgninger om international registrering af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse til Det Internationale Bureau under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret, som registrerer den i det internationale register i henhold til Genèveaftalens artikel 6. I henhold til Genèveaftalens artikel 9 beskytter de øvrige kontraherende parter de registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser inden for deres eget retssystem med forbehold af eventuelle afslag, afkald, ugyldiggørelser eller annulleringer.
(2) I henhold til artikel 6, stk. 4, i Genèveaftalen underrettede Det Internationale Bureau under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret den 27. september 2023 Kommissionen om, at betegnelsen »تين دجبة / Figues de Djebba«, som anvendes af Tunesien, er blevet registreret som oprindelsesbetegnelse i det internationale register over oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser i henhold til Genèveaftalen.
(3) I henhold til er den internationale registrering af oprindelsesbetegnelsen »تين دجبة / Figues de Djebba« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende for at gøre det muligt at indgive en eventuel indsigelse.
(4) I henhold til har Kommissionen vurderet den internationale registrering af oprindelsesbetegnelsen »تين دجبة / Figues de Djebba« ud fra de i nævnte artikel fastsatte betingelser, herunder de supplerende oplysninger, som Tunesien er blevet anmodet om at fremlægge vedrørende kvalitet, omdømme eller egenskaber, jf. regel 5, nr. 3, i de fælles gennemførelsesforskrifter i henhold til Lissabonaftalen og Genèveaftalen om Lissabonaftalen, og konkluderet, at de er opfyldt.
(5) Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser i henhold til , bør betegnelsen »تين دجبة / Figues de Djebba« beskyttes i Unionen i overensstemmelse med Genèveaftalen.
(6) Eftersom oprindelsesbetegnelsen »تين دجبة / Figues de Djebba« er registreret i henhold til Lissabonaftalen, er det nødvendigt at præcisere omfanget af den beskyttelse, der gives ved nærværende forordning, og de med beskyttelsen forbundne konsekvenser og betingelser i de syv medlemsstater, der er part i Lissabonaftalen.
(7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for kvalitetspolitik vedrørende landbrugsprodukter, vin og spiritus, der er nedsat ved forordning (EU) 2024/1143 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: