Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2867 af 5. oktober 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 for så vidt angår fastsættelse af vejledende principper og kriterier for fastlæggelse af procedurerne for kontrol af værdierne for CO2-emissioner og brændstofforbrug for ibrugtagne personbiler og lette erhvervskøretøjer (kontrol efter ibrugtagning))
1.
I denne forordning fastsættes de vejledende principper og kriterier for fastlæggelse af procedurerne for kontrol af, at de værdier for CO2-emissioner og brændstofforbrug, der fremgår af typeattesterne, svarer til CO2-emissionerne fra og brændstofforbruget i ibrugtagne køretøjer. Desuden fastsættes procedurerne for kontrol af, om der i eller for køretøjerne findes eventuelle strategier, som kunstigt forbedrer køretøjets præstationer i forbindelse med de prøvninger, der udføres med henblik på typegodkendelse (»kontrol efter ibrugtagning«).
2.
Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende:
a)
køretøjer, der er undtaget fra måling af CO2-emissioner
b)
fabrikanter, der sammen med alle deres forbundne virksomheder har været ansvarlige for registrering i Unionen af færre end 1 000 nye personbiler eller færre end 1 000 nye lette erhvervskøretøjer i kalenderåret to år før det kalenderår, hvori der udtages kontrolfamilier efter ibrugtagning i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1.
Med henblik på denne forordning anvendes definitionerne i artikel 2 i Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 () og artikel 3 i Kommissionens forordning (EU) 2019/631.
Derudover forstås der ved:
(1)
»typegodkendende myndighed«: den typegodkendelsesmyndighed, der har meddelt emissionstypegodkendelsen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007 af Europa-Parlamentets og Rådet () eller, hvis det er relevant, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009 af Europa-Parlamentets og Rådet ()
(2)
»kontrolfamilie efter ibrugtagning«: alle køretøjer i klasse M1 eller N1, for hvilke én typegodkendelsesmyndighed har meddelt emissionstypegodkendelse i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007 eller, hvor det er relevant, forordning (EF) nr. 595/2009 på grundlag af samme type 1-prøvning som fastsat i bilag XXI til forordning (EU) 2017/1151 for køretøjets »høj« eller køretøjets »lav«
(3)
»køremodstandsfamilie«: køremodstandsfamilie eller køremodstandsmatrixfamilie som defineret i punkt 6.3.3 og 6.3.4 i FN-regulativ nr. 154; for så vidt angår N1-køretøjer, der er typegodkendt i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009, består en køremodstandsfamilie af alle køretøjer i den pågældende kontrolfamilie efter ibrugtagning
(4)
»kunstige strategier«: strategier i eller for stikprøvekøretøjer, som kunstigt forbedrer køretøjets præstationer i forbindelse med de prøvninger, der udføres med henblik på typegodkendelse.
Hver typegodkendende myndighed udtager hvert år en stikprøve af de kontrolfamilier efter ibrugtagning, for hvilke den har udstedt emissionstypegodkendelse. Udtagelsen skal omfatte mindst én kontrolfamilie efter ibrugtagning pr. fabrikant, for hvilken den typegodkendende myndighed har udstedt emissionstypegodkendelser i de tre kalenderår, der går forud for kontrollen efter ibrugtagning.
1.
For hver kontrolfamilie efter ibrugtagning, der er udtaget i overensstemmelse med artikel 3, udvælger den typegodkendende myndighed med henblik på de prøvninger, der er omhandlet i stk. 2, ibrugtagne køretøjer, som er i en tilstand, der er repræsentativ for et køretøj, der vedligeholdes og anvendes korrekt, og hvis egenskaber er omfattet af dem, der fremgår af typeattesten.
2.
Den typegodkendende myndighed kontrollerer, at de specifikke værdier for CO2-emissioner og brændstofforbrug, der fremgår af typeattesterne for køretøjer udtaget i overensstemmelse med stk. 1, svarer til CO2-emissionerne fra og brændstofforbruget for ibrugtagne køretøjer, og om der forefindes kunstige strategier, ved hjælp af en hvilken som helst af følgende prøvninger:
a)
for et antal køretøjer, der er bestemt på grundlag af en statistisk evalueringsmetode: prøvning med chassisdynamometer i overensstemmelse med bilag B6 og bilag B8 til FN-regulativ nr. 154
b)
for et antal køretøjer, der er bestemt på grundlag af en statistisk evalueringsmetode, og som tilhører én køremodstandsfamilie: prøvning med køremodstand i overensstemmelse med bilag B4 til FN-regulativ nr. 154
c)
for et tilstrækkeligt antal køretøjer: særlige prøvninger med virtuelle eller fysiske prøvningsmetoder.
3.
Den typegodkendende myndighed betror udførelsen af de prøvninger, der er omhandlet i stk. 2, til en teknisk tjeneste, som for den pågældende kontrolfamilie efter ibrugtagning ikke har udført type 1-prøvningen som fastsat i bilag XXI til forordning (EU) 2017/1151 med henblik på emissionstypegodkendelse i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007 eller, hvis det er relevant, forordning (EF) nr. 595/2009.
4.
Den typegodkendende myndighed evaluerer prøvningsresultaterne for de individuelle prøvningskøretøjer og fastslår, om CO2-emissionerne fra og brændstofforbruget for ibrugtagne køretøjer er højere end de specifikke værdier for CO2-emissioner og brændstofforbrug, der fremgår af typeattesterne, under hensyntagen til den statistiske evaluering af de prøvninger, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b), og om der forefindes kunstige strategier.
5.
Enhver fabrikant skal efter anmodning give den typegodkendende myndighed og enhver enhed, der udfører kontrolprøvning efter ibrugtagning, al den information, dokumentation og tekniske specifikationer eller støtte, der er nødvendig for, at kontrollen efter ibrugtagning kan udføres på passende vis.
1.
Den typegodkendende myndighed sikrer, at de prøvninger, der udføres i overensstemmelse med artikel 4, dokumenteres, og at prøvningsrapporterne stilles til rådighed for Kommissionen, fabrikanten af de pågældende køretøjer og, efter anmodning, andre typegodkendelsesmyndigheder, markedsovervågningsmyndigheder og tredjeparter, der opfylder kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/163 ().
2.
Den typegodkendende myndighed skal senest 10 måneder efter påbegyndelsen af en prøvning drage en konklusion om, hvorvidt der ved kontrollen efter ibrugtagning er konstateret manglende overensstemmelse mellem værdierne for CO2-emissioner og brændstofforbrug for de ibrugtagne køretøjer og de værdier, der fremgår af typeattesterne, samt om der forefindes kunstige strategier.
3.
Den typegodkendende myndigheds konklusion i overensstemmelse med stk. 2 finder anvendelse på alle køretøjer i den pågældende kontrolfamilie efter ibrugtagning eller, hvis konklusionen er baseret på resultater af køremodstandsprøvning, på alle køretøjer i den pågældende køremodstandsfamilie, som først er taget i brug i Unionen.
Den typegodkendende myndighed sikrer, at der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed til at dække omkostningerne til kontrol efter ibrugtagning. Disse omkostninger dækkes af gebyrer, som den typegodkendende myndighed kan opkræve af fabrikanten. Gebyrerne skal dække de trin i kontrollen efter ibrugtagning, der er nødvendige for, at den typegodkendende myndighed kan nå frem til en konklusion som omhandlet i artikel 5, stk. 2.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
() Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1).
() Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/163 af 7. februar 2022 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 for så vidt angår funktionelle krav til markedsovervågning af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder (EUT L 27 af 8.2.2022, s. 1).
