Search for a command to run...
(Rådets forordning (EU) 2023/1593 af 28. juli 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 377/2012 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Guinea-Bissau)
I artikel 2 i forordning (EU) nr. 377/2012 tilføjes følgende stykke:
»4.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på tilrådighedsstillelse af pengemidler eller økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre rettidig levering af humanitær bistand og for at støtte andre aktiviteter, der støtter grundlæggende menneskelige behov, hvis en sådan bistand og sådanne andre aktiviteter udføres af:
a)
De Forenede Nationer, herunder De Forenede Nationers programmer, fonde og andre enheder og organer samt De Forenede Nationers særorganisationer og tilknyttede organisationer
b)
internationale organisationer
c)
humanitære organisationer, der har observatørstatus i De Forenede Nationers Generalforsamling, og medlemmer af disse humanitære organisationer
d)
bilateralt eller multilateralt finansierede ikkestatslige organisationer, der deltager i De Forenede Nationers beredskabsplaner for humanitær bistand, flygtningeberedskabsplaner, andre appeller fra De Forenede Nationer eller humanitære grupper, der koordineres af De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA)
e)
ansatte, støttemodtagere, datterselskaber eller gennemførelsespartnere hos de enheder, der er nævnt i litra a)-d), mens og i det omfang de handler i denne egenskab.«
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.