Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1580 af 31. juli 2023 om 338. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne)
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. juli 2023.
Identifikationsoplysningerne i følgende punkter under overskriften »Fysiske personer« i bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres således:
a) »Yazid Sufaat (alias a) Joe, b) Abu Zufar). Adresse: a) Taman Bukit Ampang, Selangor, Malaysia (tidligere adresse), b) Malaysia. Fødselsdato: 20.1.1964. Fødested: Johor, Malaysia. Nationalitet: malaysisk. Pasnr.: A 10472263. Nationalt identifikationsnr.: 640120-01-5529. Den i artikel 7d, stk. 2, litra i), omhandlede dato: 9.9.2003.«
affattes således:
»Yazid Sufaat (alias af mindre god kvalitet: a) Joe, b) Abu Zufar). Adresse: a) Taman Bukit Ampang, staten Selangor, Malaysia (tidligere adresse), b) Malaysia (fængslet siden 2013-2019). Fødselsdato: 20.1.1964. Fødested: Johor, Malaysia. Nationalitet: malaysisk. Pasnr.: A 10472263. Nationalt identifikationsnr.: 640120-01-5529. Andre oplysninger: Stiftende medlem af Jemaah Islamiyah (JI), der arbejdede med Al-Qaidas program for biologiske våben, ydede støtte til dem, der var involveret i Al-Qaida-angrebene den 11. september 2001 i USA, og var involveret i JI's bombeoperationer. Tilbageholdt i Malaysia fra 2001 til 2008. Arresteret i Malaysia i 2013 og idømt 7 års fængsel i januar 2016 for ikke at have indberettet oplysninger om terrorhandlinger. Tilbageholdelse afsluttet den 20. november 2019. Har været omfattet af en toårig opholdsbegrænsning i Selangor Malaysia indtil den 21. november 2021. Fotos findes i INTERPOL-UN Security Council Special Notice. Den i artikel 7d, stk. 2, litra i), omhandlede dato: 9.9.2003.«
b) »Faysal Ahmad Bin Ali Al-Zahrani (alias a) Faisal Ahmed Ali Alzahrani, b) Abu Sarah al-Saudi, c) Abu Sara Zahrani). Fødselsdato: 19.1.1986. Nationalitet: saudiaraber. Adresse: Den Syriske Arabiske Republik. Pasnummer: a) K142736 (saudiarabisk pas udstedt den 14.7.2011 i Al-Khafji, Saudi-Arabien), b) G579315 (saudiarabisk pasnummer). Den i artikel 7d, stk. 2, litra i), omhandlede dato: 20.4.2016.«
affattes således:
»Faysal Ahmad Bin Ali Al-Zahrani (alias af god kvalitet: Faisal Ahmed Ali Alzahrani, alias af mindre god kvalitet: a) Abu Sarah al-Saudi, b) Abu Sara Zahrani). Fødselsdato: 19.1.1986. Nationalitet: saudiaraber. Adresse: Den Syriske Arabiske Republik. Pasnummer: a) K142736 (saudiarabisk pas udstedt den 14.7.2011 i Al-Khafji, Saudi-Arabien), b) saudiarabisk nationalt identifikationsnummer G579315. Andre oplysninger: angiveligt død. Var fra maj 2015 den ledende embedsmand i Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL), der er opført som Al-Qaida i Irak, for Al Barakah-guvernoratet i Den Syriske Arabiske Republik. Den i artikel 7d, stk. 2, litra i), omhandlede dato: 20.4.2016.«