Antidumpingtold på tykke stålplader fra Kina efter udløbsundersøgelse

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/968

af 16. maj 2023

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse tykke plader af ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/477 af 11. marts 2015 om de foranstaltninger, Den Europæiske Union kan træffe med hensyn til den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger , navnlig artikel 1, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger

(1) Ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/336 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingtold på importen af visse tykke plader af ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«), (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2) Ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1382 (»forordningen om beskyttelsesforanstaltninger«) ændrede Kommissionen visse forordninger om indførelse af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger over for visse stålprodukter omfattet af beskyttelsesforanstaltninger.

(3) Den gældende antidumpingtold er på mellem 65,1 % og 73,7 % på importen fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter, på 70,6 % på importen fra de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og på 73,7 % på importen fra alle andre virksomheder fra Kina.

1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse

(4) Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb modtog Kommissionen en anmodning om en undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(5) Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 26. november 2021 af European Steel Association EUROFER (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen vedrørende visse tykke plader af ulegeret stål eller andre former for legeret stål i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4.

(6) Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse

(7) Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 25. februar 2022 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af visse tykke plader af ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

1.4. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(8) Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2018 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

1.5. Interesserede parter

(9) I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren og andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i Kina og myndighederne i Kina, kendte importører, brugere og forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(10) De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(11) Ingen parter anmodede om at blive hørt.

1.6. Bemærkninger til indledningen af undersøgelsen

(12) Kommissionen modtog bemærkninger til indledningen af undersøgelsen fra China Iron and Steel Association (»CISA«) og Primex Steel Trading GmbH (»Primex«). Ansøgeren fremsatte også bemærkninger i denne forbindelse.

(13) Primex hævdede, at anmodningen ikke indeholdt tilstrækkelige beviser for sandsynligheden for fornyet eller fortsat dumping. Primex hævdede navnlig, at importniveauet i Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves, ikke blot vil afhænge af den uudnyttede kapacitet i Kina, men også af efterspørgslen i Unionen, pris- og omkostningsforbindelserne samt intensiteten af konkurrencen på verdensmarkedet, eksistensen af handelshindringer på verdensmarkedet og udviklingen i valutakurserne. Primex hævdede også, at de forskellige kilder til den uudnyttede kapacitet, som ansøgeren anvendte i anmodningen, rejste tvivl om gyldigheden af disse oplysninger. Primex anførte, at der som følge af ændringen af stålpolitikken i Kina, herunder en nedsættelse af visse momsrefusioner i forbindelse med eksport, vil ske en moderat stigning i importen til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves. Primex hævdede også, at EU-markedet ikke var så attraktivt for de kinesiske eksportører, som ansøgeren hævdede i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

(14) Analysen af anmodningen har vist, at der i den indledende fase var tilstrækkelige beviser for sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, hvis antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Kina får lov at udløbe. Ansøgeren baserede ikke kun sin analyse på den uudnyttede kapacitet i Kina, men også på EU-markedets tiltrækningskraft på grund af dets størrelse og det etablerede netværk af handelsvirksomheder, som de store kinesiske producenter af tykke plader har i Unionen, de handelsbeskyttelsesforanstaltninger, som tredjelande har indført, og Kinas urimelige prisadfærd på tredjelandsmarkeder. Den retlige standard for de beviser, der kræves for at indlede en undersøgelse (»tilstrækkelige beviser for dumping, skade og årsagssammenhæng«), er lavere end den, der kræves for at nå frem til en endelig afgørelse . Kravet om at fremlægge tilstrækkelige beviser er begrænset til oplysninger, der kan være »rimeligt tilgængelige« for den anmodende part . Oplysningerne i anmodningen skal ikke udgøre et uigendriveligt bevis for eksistensen af de påståede faktiske omstændigheder . Disse påstande blev derfor afvist.

(15) Primex var uenig i ansøgerens udvælgelse af det repræsentative land, dvs. Brasilien. Primex gjorde navnlig gældende, at: det brasilianske marked var mindre end det kinesiske marked: den brasilianske virksomhed Usinas Siderúrgicas de Minas Gerais SA (»Usiminas«), som ansøgeren anvendte til beregning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjenstmargenen, var ikke passende, da denne virksomhed har en dominerende stilling på hjemmemarkedet, det brasilianske marked er beskyttet mod international importkonkurrence gennem antidumpingtold på importen fra Ukraine, Kina, Sydafrika og Sydkorea , og der er en mindre import fra Brasilien til Unionen.

(16) På grundlag af oplysningerne fra ansøgeren analyserede Kommissionen det foreslåede repræsentative land og fandt, at Brasilien opfyldte de lovbestemte krav til anvendelse som repræsentativt land med henblik på indledningen af udløbsundersøgelsen. Navnlig har Brasilien ifølge Verdensbanken et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, landet er en betydelig producent af tykke plader, og det har let tilgængelige oplysninger om de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger. Kommissionen fandt derfor, at Brasilien var et passende valg som repræsentativt land i den indledende fase.

(17) Primex hævdede også, at metoden til beregning af dumping i anmodningen om en fornyet undersøgelse ikke var korrekt. Primex hævdede navnlig, at undersøgelsesperioden (dvs. 1. januar 2021 til 31. december 2021) var for kort til at fastsætte en repræsentativ normal værdi, og at den var forskellig fra perioden i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Primex hævdede også, at priserne på de vigtigste råmaterialer (jernmalm, kokskul og skrot) var udsat for store udsving, navnlig prisen på jernmalm i 2021, og at 2021 derfor ikke kunne betragtes som et repræsentativt år. Desuden hævdede Primex, at det var tvivlsomt, om de oplysninger fra EU-producenten, som ansøgeren anvendte i anmodningen vedrørende forbrugsfaktorerne, var repræsentative for hele markedet. Desuden hævdede Primex, at den metode, som ansøgeren anvendte i anmodningen om en fornyet undersøgelse til beregning af den normale værdi for Kina, ikke var egnet, da ansøgeren kun anvendte oplysninger for arbejdskraftomkostninger, SA&G-omkostninger og fortjeneste fra den brasilianske virksomhed Usiminas. Primex hævdede også, at anmodningen om den fornyede undersøgelse ikke indeholdt beviser for, at EU-producenternes samt de brasilianske og kinesiske producenters omkostningsstruktur var sammenlignelig med hinanden. Primex hævdede endvidere, at det i anmodningen om en fornyet undersøgelse ikke blev forklaret, om prisen for de enkelte produktionsfaktorer i Brasilien er repræsentativ. Primex fremførte også, at ansøgeren fejlagtigt beregnede procentdelen af fortjenesten som en procentdel af salgsomkostningerne, selv om den burde have været en procentdel af salget. Desuden hævdede Primex, at den repræsentative fortjenstmargen burde beregnes for en længere periode, og at den også burde omfatte 2019, da dette år ikke var påvirket af covid-19-pandemien. Endelig hævdede Primex, at den fortjenstmargen på 14 %, som ansøgeren anvendte i anmodningen om en fornyet undersøgelse, ikke kunne opnås under normale markedsvilkår. Primex hævdede også, at de to metoder, som ansøgeren anvendte til at beregne eksportprisen i anmodningen om en fornyet undersøgelse, ikke var hensigtsmæssige.

(18) En undersøgelse genoptages ved foranstaltningernes udløb, når anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade. Ansøgeren har fremlagt tilstrækkelige beviser for eksportprisen og den normale værdi, der viser, at dumpingmargenerne ville være betydelige, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. De tal, som den normale værdi og eksportprisen var baseret på, blev understøttet af tilstrækkelige beviser, hvilket bekræftes af Kommissionens tjenestegrenes egen analyse. I praksis var beregningen af den normale værdi og eksportprisen i overensstemmelse med principperne i grundforordningens artikel 2 og viste, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser for dumping af den pågældende vare på EU-markedet. Kommissionen tog i sin lovmæssige analyse kun højde for de elementer, for hvilke beviserne var fyldestgørende og nøjagtige.

(19) Kommissionen bemærkede, at der ikke er noget retligt krav i grundforordningen vedrørende den periode, som ansøgeren havde valgt, eller krav om, at den valgte undersøgelsesperiode skulle være den samme som den, ansøgeren havde valgt. I henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 1, skal der vælges en undersøgelsesperiode, som for så vidt angår dumping normalt skal omfatte en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren. Den periode, som ansøgeren valgte, dvs. den 1. juli 2020 til den 30. juni 2021, sluttede kort før indgivelsen af anmodningen om en udløbsundersøgelse den 26. november 2021 og blev derfor anset for at være repræsentativ for sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade i den indledende fase.

(20) I den oprindelige undersøgelse konkluderede Kommissionen, at den pågældende vare og den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen, er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4. I anmodningen om en udløbsundersøgelse fastsættes det, at EU-erhvervsgrenens produktionsproces, som ansøgeren anvendte til forbrugsfaktorerne, svarede til produktionsprocessen i Kina og i det repræsentative land. Den omkostningsstruktur og de forbrugsfaktorer, der blev anvendt i anmodningen, blev derfor anset for at være repræsentative. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, beregnede ansøgeren den normale værdi på grundlag af de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et repræsentativt land, nemlig Brasilien. Omkostningerne i dette land blev anvendt på forbrugsraterne for produktionsfaktorerne med henblik på at beregne produktionsomkostningerne, mens SA&G-omkostninger og fortjeneste var baseret på offentligt tilgængelige regnskaber fra en producent i det repræsentative land. Det skal bemærkes, at selv sammenligningen af de beregnede produktionsomkostninger, uden SA&G-omkostninger og producentens fortjeneste i det repræsentative land, med de kinesiske priser for den undersøgte vare ved eksport til tredjelande viste dumping. Primex' påstande om rentabilitetsniveauet er derfor irrelevante.

(21) Med hensyn til eksportprisen blev der i anmodningen om en udløbsundersøgelse anvendt tre metoder, nemlig den gennemsnitlige kinesiske importpris til Unionen på Taric-niveau , den offentliggjorte gennemsnitlige kinesiske fob-pris for en af de vigtigste varetyper ved eksport til alle tredjelande og den gennemsnitlige kinesiske eksportpris til alle tredjelande. Disse tre metoder blev anset for at være tilstrækkeligt underbyggede til at overholde den retlige standard i den indledende fase.

(22) CISA fremførte, at anmodningen om en fornyet undersøgelse havde en overdreven brug af fortrolighed, hvilket forhindrede dem i at vurdere EU-erhvervsgrenens økonomiske situation og behandle ansøgerens påstande i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Dette resulterede angiveligt i en tilsidesættelse af CISA's ret til forsvar. CISA henviste f.eks. navnlig til bilag F1 (Kapacitet), bilag F2 (Eksport), mere specifikt vedrørende kinesisk eksport af tykke plader fra august 2020 til juli 2021, og bilag N (beregning af underbud og målprisunderbud), mere specifikt i forbindelse med EU-erhvervsgrenens salgs- og omkostningsoplysninger til EU27 i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

(23) Kommissionen bemærker, at det ikkefortrolige bilag F1 indeholdt varierede oplysninger om forbruget, kapaciteten og produktionen af tykke plader i Kina. Det ikkefortrolige bilag F2 indeholdt et omfattende sammendrag af den gennemsnitlige kinesiske eksportpris og den samlede kinesiske eksportmængde til resten af verden samt til de fem største eksportmarkeder. Det ikkefortrolige bilag N indeholdt de fulde underbuds- og målprisunderbudsberegninger samt de aggregerede oplysninger om EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser og omkostninger. Det ikkefortrolige bilag M indeholdt alle ansøgernes skadesindikatorer indekseret pr. virksomhed, og det ikkefortrolige bilag K indeholdt aggregerede værdier af alle de oplysninger, der var nødvendige for beregningen af EU-forbruget, herunder salg, samt indekseret pr. virksomhed. Oplysningerne i den ikkefortrolige udgave af anmodningen om fornyet undersøgelse blev derfor anset for at være tilstrækkeligt detaljerede til at give en rimelig forståelse af indholdet af de fortrolige oplysninger.

(24) Grundforordningens artikel 19 giver mulighed for beskyttelse af fortrolige oplysninger, såfremt fremlæggelsen heraf ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der afgiver oplysningerne, eller for den, fra hvem den pågældende modtog oplysningerne. Oplysningerne i de begrænsede bilag til anmodningen faldt ind under disse kategorier. Kommissionen fandt, at den udgave af anmodningen, der var tilgængelig for interesserede parter, indeholdt alle de væsentlige beviser. De ikkefortrolige sammendrag af fortrolige oplysninger var tilstrækkeligt detaljerede til at give en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold, således at de interesserede parter kunne udøve deres ret til forsvar under hele proceduren. Påstanden blev derfor afvist.

(25) CISA hævdede, at anmodningen om en fornyet undersøgelse indeholdt modstridende oplysninger, navnlig for så vidt angår eksportprisen fra Kina til Unionen, som havde en indvirkning på konklusionerne om dumping.

(26) Anmodningen om fornyet undersøgelse indeholdt ikke modstridende oplysninger. Ansøgeren beregnede den normale værdi for to varetyper (S235 og S355) og anvendte den kinesiske importpris på Taric-niveau for kvalitet S235 og den offentliggjorte gennemsnitlige kinesiske eksportpris for kvalitet S355. Ansøgeren beregnede derfor dumpingmargenerne ved at sammenligne lignende varetyper. Desuden konstaterede ansøgeren dumping ved at sammenligne den gennemsnitlige kinesiske salgspris for den undersøgte vare til alle tredjelande med begge beregnede normale værdier. Påstanden måtte derfor afvises.

(27) CISA hævdede, at anmodningen ikke indeholdt tilstrækkelige beviser for sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade. CISA hævdede navnlig, at der i anmodningen ikke var beviser for, at foranstaltningernes udløb kunne føre til fortsat skade. CISA betvivlede også EU-erhvervsgrenens påståede skrøbelige situation og hævdede, at hvis denne tilstand var gyldig, kunne den udelukkende tilskrives faldet i forbruget og faldet i efterspørgslen. CISA hævdede også, at der ikke var tegn på fornyet skade på grund af EU's beskyttelsesforanstaltninger over for visse stålprodukter, herunder tykke plader, og det forhold, at den kinesiske eksport af tykke plader ikke længere var berettiget til momsrefusion ved eksport.

(28) Kommissionen fandt, at de beviser, der var fremlagt i anmodningen, var tilstrækkelige beviser for dumping, skade og årsagssammenhæng, som ansøgeren med rimelighed kunne forventes at have adgang til. De vigtigste skadesindikatorer i anmodningen viste en negativ tendens i den referenceperiode, som ansøgeren havde valgt, og ansøgeren hævdede derfor, at denne fortsat led væsentlig skade.

(29) Ansøgeren erkendte imidlertid også i sin anmodning om en fornyet undersøgelse, at importen fra Kina i det væsentlige var ophørt siden indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, og at den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen samt faldet i forbruget skyldtes andre faktorer såsom den generelle økonomis tilstand, navnlig i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter og rørledningsprojekter, og de negative virkninger af covid-19-pandemien. Ansøgeren hævdede derfor også, at der var sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne udløb, og fremlagde tilstrækkelige beviser i denne forbindelse for, at manglende foranstaltninger sandsynligvis ville medføre en stigning i importen fra Kina til underbudspriser. CISA's påstand må derfor afvises.

(30) Primex hævdede, at den cif-importpris og den EU-salgspris, som ansøgeren anvendte til underbuds- og målprisunderbudsberegningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse, var forkerte, og at der ikke burde findes underbuds- eller målprisunderbudsmargener. Desuden hævdede Primex, at den fortjenstmargen, der blev anvendt til målprisunderbudsberegningen, ikke var blevet opnået, selv med de foranstaltninger, der har været gældende i de seneste år.

(31) Kommissionen var ikke enig i, at underbuds- og målprisunderbudsberegningerne i anmodningen ikke var korrekte. Ansøgeren fremlagde en sammenligning mellem eksportprisen og EU-salgsprisen for de mest almindelige varetyper, hvilket er en sammenligning på et mere detaljeret niveau end sammenligningen af den gennemsnitlige eksportpris med EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris foreslået af Primex. Ansøgerens metode er klart forklaret i anmodningen om en udløbsundersøgelse under punkt 3.6 og i bilag N, som indeholder en beregning for hver repræsentativ varetype, der viser underbud og målprisunderbud. For så vidt angår den fortjenstmargen, som ansøgeren anvendte til målprisunderbudsberegningerne, fandt Kommissionen desuden, at denne fortjenstmargen med rimelighed kunne opnås under normale konkurrencevilkår i den oprindelige undersøgelse. Det skal bemærkes, at selv om ansøgeren ikke havde fremlagt målprisunderbudsberegninger, var der stadig tilstrækkelige beviser for, at der igen ville blive forvoldt skade som følge af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. Påstanden blev derfor afvist.

(32) CISA hævdede, at den rapport, som Kommissionen har anvendt, ikke opfyldte standarderne for upartisk og objektivt bevismateriale og bevismateriale for tilstrækkelig bevisværdi, navnlig i betragtning af, at den var udarbejdet af Kommissionen med det specifikke formål at gøre det lettere for EU-erhvervsgrenen at indgive en klage på området for handelsforanstaltninger. CISA hævdede endvidere, at eftersom rapporten blev offentliggjort i 2017, kunne den ikke afspejle de påståede fordrejninger i undersøgelsesperioden for kalenderåret 2021.

(33) Kommissionen var uenig. Kommissionen bemærkede, at rapporten er et omfattende dokument baseret på udførligt og objektivt bevismateriale, herunder lovgivning, forskrifter og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«), tredjepartsrapporter fra internationale organisationer, akademiske undersøgelser og artikler udarbejdet af forskere samt andre pålidelige uafhængige kilder. Den blev gjort offentligt tilgængelig i december 2017, således at enhver interesseret part ville have haft rig lejlighed til at tilbagevise, supplere eller fremsætte bemærkninger til den og til den dokumentation, som den er baseret på, og hverken GOC eller andre parter har fremlagt argumenter eller beviser, der tilbageviser kilderne i rapporten. Ligeledes vedrørende argumentet om, at rapporten var forældet, bemærkede Kommissionen navnlig, at de vigtigste politikdokumenter og beviser i rapporten, herunder de relevante femårsplaner og den gældende lovgivning for den undersøgte vare, stadig var relevante i den nuværende undersøgelsesperiode, og at ingen andre parter har godtgjort, at dette ikke længere er tilfældet. Kina begyndte først at offentliggøre nye femårsplaner i løbet af 2021, og mange af disse planer blev først offentliggjort i anden halvdel af året. Dette blev yderligere bekræftet gennem den sagsspecifikke undersøgelse, som Kommissionen har foretaget, og som er sammenfattet ovenfor.

(34) For det andet fremførte CISA, at WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«) ikke anerkender begrebet væsentlige fordrejninger i antidumpingaftalens artikel 2.2. Bestemmelsen giver i stedet mulighed for at beregne den normale værdi på et begrænset antal specifikke betingelser, hvor væsentlige fordrejninger ikke er omfattet af sådanne betingelser. CISA fremførte endvidere, at antidumpingaftalens artikel 2.2 kun tillader anvendelse af produktionsomkostningerne i oprindelseslandet plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste, mens grundforordningens artikel 2, stk. 6a, tillader anvendelse af oplysninger fra et passende repræsentativt land, hvilket er uforeneligt med WTO. CISA hævdede endvidere, at enhver beregnet værdi ville skulle beregnes i overensstemmelse med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 og i overensstemmelse med WTO's appelorgans fortolkning i sagen EU — Biodiesel (DS 473) samt WTO-panelets fortolkning i sagen EU — Cost Adjustment Methodologies II (Russia) (DS494), som hverken nævner begrebet væsentlige fordrejninger eller muligheden for at se bort fra den eksporterende virksomheds oplysninger.

(35) Kommissionen var af den holdning, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser og den retspraksis, som CISA har henvist til. For det første mener Kommissionen, at begrebet »væsentlige fordrejninger« er foreneligt med antidumpingaftalen. Det er desuden Kommissionens opfattelse, i overensstemmelse med afgørelsen fra WTO-panelet og Appelorganet i EU — Biodiesel (DS473), at de bestemmelser i grundforordningen, der gælder generelt for alle WTO-medlemmer, f.eks. artikel 2, stk. 5, andet afsnit, tillader anvendelsen af oplysninger fra et tredjeland, behørigt justeret, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. Væsentlige fordrejninger gør omkostninger og priser i eksportlandet uegnede til beregningen af den normale værdi. Under disse omstændigheder indeholder grundforordningens artikel 2, stk. 6a, regler for beregningen af produktions- og salgsomkostninger på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, herunder priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land med samme udviklingsniveau som eksportlandet. I forbindelse med DS 494 anså panelrapporten i denne tvist specifikt bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for at falde uden for tvistens genstand. Kommissionen mindede desuden om, at både Unionen og Den Russiske Føderation appellerede panelets konklusioner, som ikke er endelige og derfor ifølge WTO's faste retspraksis ikke har nogen retlig status i WTO-systemet, da de ikke er blevet vedtaget af tvistbilæggelsesorganet ved en afgørelse truffet af WTO-medlemmerne. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(36) For det tredje hævdede CISA, at praksis med at henvise til tidligere undersøgelser som »bevis« for visse påstande, som ansøgeren gjorde i anmodningen i denne undersøgelse, sandsynligvis ikke ville modstå Appelorganets tilgang til bevisbyrden som fastsat i WTO-appelinstansens afgørelse i sagen US — Definitive Antidumping and Countervailing Duties on Certain Products (China) (DS 379).

(37) Kommissionen mindede om, at Appelorganets afgørelse i sagen DS 379 udtrykkeligt fastsatte, at krydshenvisninger fra en afgørelse til en anden er tilladt, hvis der er en tæt tidsmæssig og indholdsmæssig overlapning mellem de to undersøgelser. Der er tydeligvis en sådan indholdsmæssig overlapning mellem den nuværende undersøgelse og GOES-undersøgelsen (»kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål«), som der henvises til i anmodningen, da begge undersøgelser ikke kun vedrører stålsektoren i Kina, men der var også en forskel på kun seks måneder mellem undersøgelsesperioden for GOES (1. juli 2019-30. juni 2020) og NUP i den nuværende undersøgelse (1. januar 2021-31. december 2021).

(38) For det fjerde rejste CISA igen spørgsmålet om den 13. femårsplan (»femårsplanen«) og påpegede, at planen på den ene side ikke bør betragtes som bindende ret, men snarere som et generelt politisk dokument, der også findes i EU, og at halvdelen af NUP på den anden side falder uden for den periode, der er omfattet af den 13. femårsplan. CISA hævder endvidere, at anmodningen fortsat henviser til den 13. femårsplan, hvilket indikerer, at der ikke er noget i den 14. femårsplan, som reducerer den statslige kontrol over den kinesiske økonomi generelt eller stålsektoren i særdeleshed.

(39) Dette argument kunne ikke accepteres. For det første har Kina en periodisk planlægningscyklus på fem år. I denne cyklus udarbejdes der allerede i løbet af den foregående cyklus individuelle planlægningsdokumenter for den følgende cyklus, mens individuelle planlægningsdokumenter for den efterfølgende cyklus samtidig kan udstedes formelt med en vis forsinkelse efter udløbet af de tilsvarende planlægningsdokumenter for den foregående cyklus. Det forhold, at den formelle slutdato for den 13. femårsplan ikke kan falde midt i den nuværende undersøgelsesperiode, eller at de relevante 14. femårsplaner blev offentliggjort en vis tid efter udløbet af den foregående planlægningsperiode, kan ikke ændre karakteren af det kinesiske planlægningssystem, hvor myndighederne og virksomhedslederne altid er en del af en planlægningscyklus. Kommissionen understregede endvidere, at de femårsplaner, som den kinesiske regering har offentliggjort, ikke blot er generelle vejledningsdokumenter, men er af juridisk bindende karakter. I den forbindelse henviste Kommissionen til den detaljerede analyse af planerne i kapitel 4 i rapporten med et afsnit, der specifikt omhandler planernes bindende karakter, i afsnit 4.3.1. Både de 14. og de 13. femårsplaner minder udtrykkeligt alle myndigheder om omhyggeligt at gennemføre planerne: »Vi vil styrke planlægningsstyringssystemer såsom kataloger og lister, kompilering og arkivering samt tilpasning og koordinering, udvikle lister og kataloger såsom de særlige »14. femårsplaner« på nationalt plan, fremme arkivering af planer, der bygger på den nationale platform for integreret forvaltning, og samle forskellige planer under ensartet forvaltning. Vi vil etablere og forbedre mekanismer til gennemførelse og koordinering af projekter, bringe planer godkendt af centralkomitéen [for det kinesiske kommunistparti (Chinese Communist Party (»CCP«)] og statsrådet og provinsudviklingsplanerne i overensstemmelse med denne plan inden forelæggelse til godkendelse, sikre at fysisk planlægning på nationalt niveau, særlig planlægning, regional planlægning og planlægning på andre niveauer koordineres med denne plan med hensyn til primære mål, udviklingsretninger, overordnet layout, vigtigste politikker, største projekter og risikoforebyggelse og -kontrol« . Den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien fastsætter desuden, at »alle lokalområder skal udvikle sig med denne plan og medtage det vigtigste indhold og de største projekter i deres primære lokale opgaver«, mens »stålsektoren og andre nøglesektorer skal udarbejde specifikke gennemførelsesudtalelser på baggrund af målene og opgaverne i denne plan« . CISA's påstand må derfor afvises.

1.7. Stikprøveudtagning

(40) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

1.7.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter

(41) Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af grundforordningens artikel 17. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængden af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, nemlig fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021. Den foreløbige stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end 25 % af den anslåede samlede EU-produktion og mere end 31 % af den anslåede samlede EU-salgsmængde af samme vare. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremkomme med bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(42) I notatet af 8. marts 2022 bekræftede Kommissionen den foreløbigt udtagne stikprøve som den endelige stikprøve, der anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

1.7.2. Stikprøveudtagning af importører

(43) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(44) Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende.

1.7.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina

(45) For at afgøre, om det var nødvendigt at udtage stikprøver og i bekræftende fald at udtage dem, bad Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(46) Ingen af de eksporterende producenter i det pågældende land indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

1.8. Spørgeskemabesvarelser

(47) Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til GOC.

(48) Kommissionen sendte breve med link til et spørgeskema til de stikprøveudtagne EU-producenter:

— AG der Dillinger Hüttenwerke, Dillingen, Tyskland

— Ilsenburger Grobblech GmbH, Ilsenburg, Tyskland

— ArcelorMittal España, S.A., Avilés, Spanien.

(49) Det samme spørgeskema blev også gjort tilgængeligt i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og online på Generaldirektoratet for Handels websted på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(50) Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter i stikprøven.

(51) I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen også brugerne og deres repræsentative sammenslutninger, fagforeninger og repræsentative forbrugerorganisationer til at fremlægge oplysninger om Unionens interesser og til at udfylde et specifikt spørgeskema.

(52) Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet for brugere af den undersøgte vare fra tre virksomheder:

— Vestas Wind Systems A/S, Danmark (»Vestas«)

— Astilleros Gondán S.A., Spanien

— Europipe GmbH, Tyskland.

1.9. Kontrol

(53) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter

— AG der Dillinger Hüttenwerke, Dillingen, Tyskland

— Ilsenburger Grobblech GmbH, Ilsenburg, Tyskland

— ArcelorMittal España, S.A., Avilés, Spanien.

(54) Kommissionen havde til hensigt at aflægge et kontrolbesøg hos den vigtigste uafhængige bruger (Vestas), men virksomheden tilbød ikke tilstrækkeligt samarbejde til, at et sådant besøg kunne finde sted.

1.10. Fremlæggelse af oplysninger

(55) Kommissionen underrettede den 28. februar 2023 alle interesserede parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af tykke plader med oprindelse i Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra ansøgeren og fra CISA.

(56) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fik interesserede parter mulighed for at blive hørt i henhold til bestemmelserne i punkt 5.8 i indledningsmeddelelsen. Der blev afholdt en høring med CISA om den endelige fremlæggelse af oplysninger.

2. DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1. Den undersøgte vare

(57) Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig flade produkter af ulegeret stål eller legeret stål (undtagen rustfrit stål, silicium-elektrisk stål, værktøjsstål og hurtigstål), varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne, ikke i oprullet stand, af en tykkelse på over 10 mm og af en bredde på 600 mm eller derover, eller af en tykkelse på 4,75 mm eller derover, men ikke over 10 mm, og af en bredde på 2 050 mm eller derover (»den undersøgte vare« eller »tykke plader«).

(58) Tykke plader anvendes til fremstilling af udstyr til byggesektoren, til minedrift og til skovhugst, trykbeholdere, rørledninger til olie og gas, skibsbygning og broer og bygninger.

2.2. Den pågældende vare

(59) Den vare, der er berørt af denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7208 51 20, ex 7208 51 91, ex 7208 51 98, ex 7208 52 91, ex 7208 90 20, ex 7208 90 80, 7225 40 40, ex 7225 40 60 og ex 7225 99 00 (Taric-kode: 7208512010, 7208519110, 7208519810, 7208529110, 7208902010, 7208908020, 7225406010 og 7225990045). KN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen.

2.3. Samme vare

(60) Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

— den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen,

— den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, samt

— den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(61) Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3. DUMPING

Indledende bemærkninger

(62) I den nuværende undersøgelsesperiode blev tykke plader fra Kina importeret i ubetydelige mængder, hvilket ikke kunne danne grundlag for en afgørelse om fortsat dumping. Kommissionen analyserede derfor sandsynligheden for fornyet dumping i næste afsnit.

4. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET DUMPING

(63) Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Følgende elementer blev undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft, priserne ved eksport til tredjelandsmarkeder og den mulige absorptionskapacitet på tredjelandsmarkeder.

(64) Som nævnt i betragtning 46 samarbejdede ingen af producenterne i Kina i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende de eksporterende producenter i Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om høringskonsulentens mellemkomst i denne forbindelse.

(65) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 var konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse, behørigt opdateret hvis tilgængelige, oplysninger indhentet fra ansøgeren og oplysninger fra andre offentligt tilgængelige kilder, navnlig Global Trade Atlas (»GTA«) .

4.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina

(66) Ifølge oplysninger fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse blev produktionskapaciteten for tykke plader i Kina i den nuværende undersøgelsesperiode baseret på to informationskilder, nemlig CRU og MCI . Ifølge CRU's rapport havde Kina en kapacitet til produktion af tykke plader på 94 mio. ton i 2021 med en faktisk produktion på 86 mio. ton, hvilket efterlod en uudnyttet kapacitet på mindst 8 mio. ton. Ifølge MCI havde Kina en kapacitet til produktion af tykke plader på 113 mio. ton i 2021 med en faktisk produktion på 99 mio. ton, hvilket gav en uudnyttet kapacitet på mindst 14 mio. ton.

(67) Det følger derfor heraf, at den uudnyttede kapacitet i Kina er på mellem 8 og 14 mio. ton, hvilket er tilstrækkeligt til at dække hele EU-forbruget i NUP, som var på 8,2 mio. ton, jf. tabel 2 i betragtning 177. Ansøgeren mente, at importen til Unionen fra Kina i betragtning af en så stor uudnyttet kapacitet kunne stige til over 1 mio. ton om året, som den gjorde i undersøgelsesperioden (2015) i den oprindelige undersøgelse .

(68) Som anført i betragtning 13 hævdede Primex, at den kinesiske kapacitet til tykke plader var angivet meget forskelligt alt efter kilden, at oprindelsen af de oprindelige oplysninger ikke var angivet, og at faldet i den uudnyttede kapacitet mellem 2018 og 2021 tydede på, at den potentielle kinesiske eksport til Unionen er blevet mindre i de seneste år.

(69) Ansøgeren præciserede, at kapacitetsskønnene var baseret på to detaljerede rapporter fra uafhængige tredjeparter, nemlig CRU og MCI, baseret på oplysninger fra et betydeligt antal kinesiske virksomheder. Ansøgeren hævdede desuden, at faldet i den uudnyttede kapacitet var forbundet med en stigning i det synlige kinesiske forbrug indtil 2020, efterfulgt af et fald i forbruget fra 2021 og en prognose om fortsat svaghed i den kinesiske økonomi. Det kinesiske forbrug af tykke plader var på ca. 85 mio. ton i 2021. Ansøgeren anførte også, at Den Internationale Valutafond rapporterede, at væksten i Kina var blevet betydeligt svækket siden begyndelsen af 2022 . Desuden begyndte nedgangen i stålforbruget ifølge OECD i juli 2021, hvor bygge- og anlægssektoren oplevede en afmatning . Ifølge en af EU-producenternes markedskendskab forventes det, at Kina vil registrere en negativ vækst i efterspørgslen efter tykke plader på mellemlang sigt.

(70) Ansøgeren hævdede derfor, at det kinesiske forbrug af tykke plader sandsynligvis ville falde yderligere, hvilket ville føre til en fortsat stigning i den uudnyttede kapacitet, hvilket ville føre til et større pres på de kinesiske producenter for at finde tredjelandsmarkeder til deres overskydende stålkapacitet.

(71) Ansøgeren hævdede endvidere, at en kraftig stigning i importen af kinesiske plader (KN-kode 7207 12 10) til Unionen i perioden juni-august 2022 viser en stor kinesisk uudnyttet kapacitet og evne til at indføre meget store mængder stål i Unionen inden for en meget kort tidsramme.

(72) Kommissionen fandt, at oplysningerne i anmodningen, som præciseret af ansøgeren, samt den fremlagte dokumentation med hensyn til et forventet fald i forbruget i Kina og den seneste stigning i importen af plader tydede på, at den uudnyttede kapacitet af tykke plader i Kina er betydelig og sandsynligvis ikke vil falde på mellemlang sigt. Kommissionen afviste derfor Primex' argumenter.

(73) Kommissionen fandt derfor, at der var en betydelig uudnyttet kapacitet til at øge eksporten til Unionen i betydelige mængder, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

4.2. EU-markedets tiltrækningskraft og eksportpriser til tredjelande

(74) Ifølge oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om fornyet undersøgelse er EU-markedet for tykke plader blandt de største markeder i verden. Desuden overstiger de kinesiske producenters kapacitet, jf. betragtning 66, det kinesiske forbrug, jf. betragtning 69, med mindst 9 mio. ton, så de kinesiske producenter søger efter eksportmarkeder til at absorbere deres overskydende kapacitet.

(75) Ansøgeren anførte i anmodningen om en fornyet undersøgelse, at store kinesiske producenter af tykke plader, såsom Baoshan Iron & Steel Co., Ltd. (»Baosteel«) og Wuhan Iron & Steel Co., Ltd. (»WISCO«), har etableret handelsvirksomheder i Unionen for at lette deres import til Unionen. Dette blev bekræftet i Kommissionens gennemførelsesforordning om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer GOES med oprindelse i bl.a. Kina .

(76) Som nævnt i betragtning 67 nåede importen af tykke plader fra Kina op på mere end 1 mio. ton i 2015, før der blev indført antidumpingtold. Det er derfor sandsynligt, at de kinesiske eksportører igen vil blive fristet til at eksportere betydelige mængder til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(77) Primex hævdede, at de beskyttelsesforanstaltninger, der anvendes på tykke plader (justeret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/434 ), begrænsede importen til Unionen indtil den 30. juni 2024. De fremførte, at importen fra Kina er omfattet af kontingentet for andre lande, og at importen i denne kategori i 2021 var på ca. 370 000 ton. De fremførte, at da andre lande ikke vil ophøre med at eksportere til Unionen, vil Kina ikke få adgang til det fulde kontingent, der er tildelt andre lande.

(78) Ansøgeren bemærkede også i anmodningen om en fornyet undersøgelse, at de nuværende EU-beskyttelsesforanstaltninger over for importen af visse stålprodukter ikke på meningsfuld vis begrænser importmængden for tykke plader.

(79) For perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023 blev det samlede toldkontingent for kvartoplader af ulegeret stål og andre former for legeret stål imidlertid fastsat til mere end 3,2 mio. ton, hvoraf ca. 2,2 mio. ton blev tildelt »andre lande«, herunder Kina. Desuden blev kontingentet for perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024 fastsat til ca. 3,4 mio. ton, hvoraf ca. 2,3 mio. ton blev tildelt »andre lande«, herunder også Kina . Importen af tykke plader fra lande, der er klassificeret som »andre lande« (dvs. undtagen Ukraine), udgjorde i alt mindre end 0,8 mio. ton i NUP, jf. tabel 3 og 5, så Kina har mulighed for at øge importen til mere end 1 mio. ton uden at blive berørt af beskyttelsesforanstaltningerne.

(80) Kommissionen mener derfor, at det kontingent, der er til rådighed for import fra Kina, er betydeligt, og at eksistensen af kvoten ikke ville forringe EU-markedets tiltrækningskraft, hvis antidumpingtolden fik lov til at udløbe, mens der stadig var import inden for det betydelige kontingent til rådighed.

(81) For at få et fingerpeg om den sandsynlige prisadfærd ved salg til Unionen uden foranstaltninger sammenlignede Kommissionen desuden også den kinesiske eksportpris ved salg til tredjelande med den kinesiske normale værdi.

(82) Da de kinesiske eksporterende producenter og GOC ikke samarbejdede, fastsatte Kommissionen den normale værdi på grundlag af oplysningerne i anmodningen om udløbsundersøgelsen og andre umiddelbart tilgængelige oplysninger som forklaret i det følgende afsnit.

4.2.1. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for importen af tykke plader med oprindelse i Kina

(83) Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(84) Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen besvarelse af spørgeskemaet fra GOC. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina.

(85) I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier, og foreslog i denne forbindelse Brasilien. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led.

(86) Den 16. december 2022 underrettede Kommissionen ved et notat de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi (»notatet«), med Brasilien som det repræsentative land. Den underrettede også de interesserede parter om, at den ville fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste på grundlag af de tilgængelige oplysninger for virksomheden Usinas Siderúrgicas de Minas Gerais (»Usiminas«) og Gerdau S/A (»Gerdau«), som er producenter af den undersøgte vare i det repræsentative land.

(87) I sine bemærkninger til notatet hævdede ansøgeren, at Kommissionen også burde tage hensyn til andre produktionsfaktorer, der anvendes til fremstilling af tykke plader, såsom tråd af ulegeret aluminium, aluminiumaffald og -skrot, ferrolegeringer, ferrosilicium, vand, tunge olier, acetylen osv.

(88) I notatet fremlagde Kommissionen de vigtigste produktionsfaktorer. Ud over disse produktionsfaktorer tilføjede Kommissionen også omkostninger ved hjælpematerialer og indirekte omkostninger som forklaret i betragtning 139 og 149. I betragtning af at den nuværende undersøgelse er en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, som ikke kræver en præcis beregning af dumpingmargenen, men snarere skal fastslå sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, fandt Kommissionen endvidere, at den i dette tilfælde undtagelsesvis kunne fokusere på de vigtigste produktionsfaktorer ved beregningen af den normale værdi. Som angivet i betragtning 184 og 185 var der desuden ubetydelig import af den pågældende vare fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. Den beregnede normale værdi vil derfor kun blive anvendt til sammenligning med den kinesiske eksportpris til tredjelande.

4.2.2. Normal værdi

(89) I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(90) I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), hedder det imidlertid: »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(91) Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

4.2.2.1. Forekomsten af væsentlige fordrejninger

(92) I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(93) I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne . Kommissionen konkluderede navnlig, at der i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, stadig er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led , men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led . Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der af GOC er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne . Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina . På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led , samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina .

(94) Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i anmodningen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations « (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(95) Ansøgeren fremførte i anmodningen, at priserne og omkostningerne på stålprodukter i Kina, herunder den undersøgte vare, ikke er et resultat af frie markedskræfter. I anmodningen hævdedes det, at alle produktionsfaktorer — jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft — er lige fordrejede. Til støtte for denne holdning henviste anmodningen til en række offentligt tilgængelige informationskilder, såsom rapporten, de konklusioner, som U.S. Department of Commerce nåede frem til, Kommissionens seneste undersøgelser af den kinesiske stålsektor , den 13. femårsplan for Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling samt den 14. femårsplan for Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling.

(96) På dette grundlag blev det i anmodningen understreget, at:

— stålsektoren betragtes som en søjleindustri i Kina, hvor GOC kontrollerer næsten alle aspekter af stålsektorens udvikling og funktion ved at anvende en række politikker og direktiver, såsom femårsplanerne, til at påvirke markedssammensætningen og begrænse råmaterialer, investeringer, kapacitet, eliminering, varesortiment, udflytning, opgradering osv.

— Baoshan Iron Steel Co., Ltd. (»Baosteel«), som er en af de største kinesiske producenter af tykke plader, er en stor statsejet virksomhed og er en del af China Baowu Steel Group Co. Ltd. (»Baowu«), som omfatter Wuhan Iron/Steel Co., Ltd. (»WISCO«). Både Baosteel og WISCO har flere partiopbygningsaktiviteter, har partimedlemmer i virksomhedsledelsen og fremhæver deres tilknytning til CCP

— omkostningerne til råmaterialer såsom stål og jernmalm og energi i Kina ikke er et resultat af frie markedskræfter, da produktionen af disse råmaterialer er genstand for statsstøtte i Kina. Der findes også væsentlige systemiske fordrejninger med hensyn til adgang til kapital, jord og arbejdskraft.

(97) GOC fremsatte ikke bemærkninger eller fremlagde dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra ansøgeren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(98) Særligt er der i sektoren for den undersøgte vare, dvs. stålsektoren, fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Da ingen af de kinesiske eksportører af den undersøgte vare udviste samarbejdsvilje, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter ikke fastslås. Undersøgelsen bekræftede imidlertid, at de to største producenter i stålsektoren, nemlig Angang Steel Group (»Ansteel«) og Baowu, enten er 100 % statsejede, eller at staten har en kontrollerende aktiepost. Under alle omstændigheder og selv hvis der måske ikke findes specifikke oplysninger vedrørende den undersøgte vare, repræsenterer sektoren en delsektor af stålindustrien, og resultaterne vedrørende stålsektoren betragtes derfor også som repræsentative for den undersøgte vare.

(99) Både statsejede og privatejede virksomheder i stålsektoren er underlagt politisk tilsyn og vejledning. De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende stålsektoren bekræfter GOC's fortsatte betydning i sektoren, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i ministeriet for industri og informationsteknologis udkast til vejledende udtalelse »Guiding Opinion on Fostering a High Quality Development of Steel Industry« (vejledende udtalelse om fremme af en udvikling af høj kvalitet i stålindustrien), der opfordrer til yderligere konsolidering af det industrielle fundament og væsentlige forbedringer i industrikædens moderniseringsniveau ved den 14. femårsplan om »Developing the Raw Material Industry« (udvikling af råmaterialeindustrien) i henhold til hvilken sektoren vil »tilslutte sig kombinationen af markedsledelse og regeringens fremme« og vil »skabe en gruppe af førende virksomheder med økologisk ledelse og central konkurrenceevne« eller ved den 14. femårsplan om »Developing Scrap Steel Industry« (udvikling af skrotstålindustrien), hvis vigtigste mål er »fortsat at øge anvendelsen af skrotstål og ved slutningen af den 14. femårsplan vil den omfattende skrotmængde i national stålproduktion nå 30 %« .

(100) Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at overvåge og styre udviklingen af sektoren kan ses på provinsplan, som f.eks. i Hebei, som har planer om »løbende at indføre gruppeudvikling af organisationer, fremskynde reformen af blandet ejerskab i statsejede virksomheder, fokusere på at fremme tværregional fusion og omstrukturering af private jern- og stålvirksomheder og stræbe efter at oprette 1-2 store grupper i verdensklasse, 3-5 store grupper som grundpiller med indflydelse på hjemmemarkedet« og at »udvide genbrugs- og cirkulationskanaler af skrotstål yderligere, styrke screening og klassificering af skrotstål« . På samme måde omhandler Henans gennemførelsesplan for omstillingen og opgraderingen af stålindustrien under den 14. femårsplan »opførelse af karakteristiske stålproduktionsbaser[…], opbygning af seks karakteristiske stålproduktionsbaser i Anyang, Jiyuan, Pingdingshan, Xinyang, Shangqiu, Zhouou, osv. og forbedring af industriens størrelse, intensivering, specialisering og kendetegn. Blandt disse vil det, senest i 2025, blive kontrolleret, at produktionskapaciteten for råjern i Anyang forbliver under 14 mio. ton, og at produktionskapaciteten for råstål forbliver under 15 mio. ton« . Der kan også ses yderligere industripolitiske målsætninger i andre provinsers planlægningsdokumenter, bl.a. Jiangsu , Shandong , Shanxi , Liaoning Dalian eller Zhejiang .

(101) For så vidt angår det forhold, at GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, var det på grund af manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenter umuligt systematisk at fastslå, om der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP. I betragtning af at den undersøgte vare udgør en delsektor i stålsektoren, er de foreliggende oplysninger om stålproducenter også relevante for den undersøgte vare.

(102) Ansteel's formand fungerer f.eks. samtidig som sekretær for partikomitéen. På samme måde beklæder direktøren og generaldirektøren for Ansteel stillingen som partikomitéens vicesekretær . For så vidt angår Baowu har formanden for Baosteel, som er et datterselskab, der ejes 100 % af Baowu, samtidig stillingen som sekretær for partikomitéen, mens den administrerende direktør også fungerer som vicesekretær for partikomitéen, og vicegeneraldirektøren fungerer som medlem af partikomitéens stående udvalg .

(103) Ansteel's partikomité udsendte desuden en rapport om undersøgelsen og gennemførelsen af generalsekretær Xi Jinpings vigtige »1. juli-tale« den 22. juli 2022: »Vi må arbejde hårdt for at implementere ånden i generalsekretær Xi Jinpings vigtige »1. juli-tale«, nøje sammenligne arrangementerne og Ansteel-gruppens partikomités arrangementer, undersøge og formulere »valgfrie tiltag«, følge den faktiske situation i forbindelse med fremme af Ansteel-gruppens udviklingsstrategi for den »14. femårsplan« nøje og foretage tilbundsgående undersøgelser, gøre praktiske ting og opstarte nye forretninger på en god måde« . Den 2. april 2021 blev deres tilhørsforhold til partiet understreget på Ansteel-gruppens fagforeningsmøde, og at »fagforeninger på alle niveauer af Ansteel-gruppen skulle tilslutte sig ledelsen af partiet, afspejle fagforeningernes politiske ansvar og bevidst tjene Ansteel-gruppens overordnede udvikling af høj kvalitet« .

(104) Desuden fremgår det af Baowu's websted: »Baowu støtter til fulde kravene i »Udtalelsen om styrkelse af partiets lederskab i forbindelse med forbedring af de centrale virksomheders virksomhedsledelse«, optimerer systematisk det vigtigste beslutningssystem og udformer gennemførelsesforanstaltningerne for »tre vigtige og ét stort« beslutningssystem, listen over beslutningsbeføjelser og ansvar i forbindelse med vigtige spørgsmål og bestyrelsen« .

(105) I sektoren for den undersøgte vare findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Selv om der ikke i løbet af undersøgelsen blev fundet politikdokumenter, der specifikt er vejledende for udviklingen af tykke plader, drager denne industri fordel af statslig vejledning og indgriben i stålsektoren i den forstand, at den undersøgte vare repræsenterer en af dens undersektorer.

(106) Stålindustrien betragtes af GOC som en nøgleindustri . Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan, som blev vedtaget i marts 2021, har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning . På samme måde anføres sektoren i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på stålindustrien, som »fundamentet for realøkonomien« og »et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel«, og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af stålsektoren i perioden 2021-2025, såsom teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling .

(107) Det andet vigtige råmateriale, der anvendes til fremstilling af tykke plader, er jernmalm. Jernmalm nævnes også i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, i hvilken staten påtænker »at udvikle indenlandske mineralressourcer rationelt. Øge udvindingen af jernmalm […], gennemføre præferencebeskatningspolitikker, tilskynde til anvendelse af avanceret teknologi og udstyr for at reducere genereringen af fast mineaffald« . I provinser som Hebei forventer myndighederne følgende for sektoren: »nyt tilskud til projektinvesteringsrabat, undersøge og vejlede finansielle institutioner for at yde lavtforrentede lån, så jern- og stålvirksomheder kan skifte til nye industrier, og samtidig vil regeringen yde rabatsubsidier« . Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer til produktionen af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(108) Den nuværende undersøgelse har ikke givet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i sektoren for tykke plader, der er nævnt i betragtning 93, ikke vil berøre producenterne af den undersøgte vare.

(109) Sektoren for tykke plader påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 93. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) .

(110) Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 93. De betydelige statslige indgreb i det finansielle system medfører derfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(111) Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne producere den undersøgte vare. Når producenter af tykke plader køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(112) Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for tykke plader, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmaterialet osv.

(113) I sine bemærkninger til notatet gentog CISA sine bemærkninger som reaktion på indledningen af undersøgelsen (jf. betragtning 32-39). CISA tilføjede endvidere, at vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger, bør foretages særskilt for hver eksporterende producent, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Kommissionen var derfor forpligtet til at analysere situationen for hver af de kinesiske producenter og afgøre, om nogen af faktorerne for produktions- og salgsomkostninger er fordrejede for hver af dem. CISA hævdede, at selv om de enkelte kinesiske producenter ikke samarbejdede i dette tilfælde, burde »landsdækkende« eller »branchedækkende« konklusioner ikke være tilladt.

(114) Kommissionen bemærkede, at når det er fastslået, at det som følge af forekomsten af væsentlige fordrejninger i eksportlandet, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i eksportlandet, kan Kommissionen beregne den normale værdi på grundlag af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land for hver eksporterende producent, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a). I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, fastsættes det, at hver producents omkostninger på hjemmemarkedet kan anvendes, hvis det med sikkerhed fastslås, at de ikke er fordrejede, på grundlag af nøjagtig og relevant dokumentation. Ingen af produktions- og salgsomkostningerne ved den undersøgte vare kunne imidlertid betegnes som ikkefordrejede i lyset af de foreliggende oplysninger om de individuelle eksporterende producenters produktionsfaktorer. Påstanden blev derfor afvist.

(115) I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CISA igen sine bemærkninger som reaktion på indledningen af undersøgelsen og som svar på notatet (jf. betragtning 32-39). CISA anførte nærmere bestemt, at Kommissionen havde behandlet virksomhedens tidligere bemærkninger, og gav udtryk for skuffelse over, at Kommissionen havde afvist de fremførte argumenter. CISA insisterede derfor på, at i) rapporten er af tvivlsom bevisværdi og ikke opfylder standarderne for upartisk og objektivt bevismateriale, ii) at de forskellige femårsplaner kun er generelle politikdokumenter uden bindende retsvirkninger — hvilket efter CISA's opfattelse også fremgår af manglen på eksplicitte sanktioner i tilfælde af overtrædelser — og at EU har indført lignende typer politikdokumenter.

(116) CISA's argumenter er allerede blevet behandlet ovenfor i betragtning 33 vedrørende rapporten og i betragtning 39 vedrørende femårsplanerne. Med hensyn til CISA's bemærkning om, at EU har indført politikdokumenter svarende til de kinesiske femårsplaner, bemærkede Kommissionen, at disse er fuldstændig irrelevante for vurderingen af væsentlige fordrejninger i Kina i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a. På samme måde kan henvisningen til manglen på sanktioner i femårsplanerne ikke ændre vurderingen i betragtning 39, som på grundlag af specifikke bestemmelser fra de relevante femårsplaner i kombination med de faktiske omstændigheder, der drøftes i rapporten, viser de pågældende kinesiske myndigheders utvetydige forpligtelse til at gennemføre de pågældende femårsplaner. CISA's argumenter kan derfor ikke ændre Kommissionens konklusioner i betragtning 32-39.

(117) Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejlede ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

4.2.2.2. Repræsentativt land

4.2.2.2.1. Generelle bemærkninger

(118) Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

— Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database .

— Produktionen af den undersøgte vare i det pågældende land .

— Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land.

— Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse.

(119) Som forklaret i betragtning 86 har Kommissionen udstedt et notat om relevante kilder til fastsættelse af den normale værdi: Dette notat beskrev de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier. I notatet underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Brasilien som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(120) I overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, identificerede Kommissionen Brasilien som et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, som det blev foreslået af ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Brasilien klassificeres af Verdensbanken som et »mellemindkomstland i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten. Landet anses derfor for at have et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas.

(121) Kommissionen har konstateret, at Brasilien er en betydelig producent af tykke plader (installeret kapacitet på ca. 3,1 mio. ton om året ). Kommissionen har også fastslået, at Brasilien opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og at alle relevante offentlige oplysninger er lettilgængelige, herunder importstatistikker, samt oplysninger om omkostninger til råmaterialer og produktionsfaktorer såsom naturgas, elektricitet og arbejdskraft.

(122) Den største brasilianske producent af tykke plader er Usinas Siderúrgicas de Minas Gerais (»Usiminas«). Ifølge ansøgeren er Usiminas en stor integreret stålproducent, der fremstiller stål ved hjælp af den samme proces som de kinesiske producenter (dvs. fra kul og jernmalm til råjern gennem reduktion af højovne, til råstål ved hjælp af oxygenovnmetoden og derefter til kontinuerlig støbning og valsning). Kommissionen bemærkede, at Usiminas regnskaber for de regnskabsår, der sluttede den 31. december 2020 og den 31. december 2021, er tilgængelige i Orbis Bureau van Dijk-databasen (»Orbis-databasen«). Gerdau S/A (»Gerdau«) er en anden brasiliansk producent af tykke plader. Regnskaberne for Gerdau for de regnskabsår, der sluttede den 31. december 2020 og den 31. december 2021, er også tilgængelige i Orbis-databasen. Kommissionen agter derfor at anvende de finansielle oplysninger fra begge brasilianske producenter af tykke plader.

(123) Der blev modtaget bemærkninger vedrørende det foreslåede repræsentative land i anmodningen om fornyet undersøgelse fra importøren Primex.

(124) Som anført i betragtning 15 var Primex uenig i valget af Brasilien som repræsentativt land i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Primex hævdede navnlig, at 1) det brasilianske marked var mindre end det kinesiske marked, 2) den brasilianske virksomhed Usiminas, som ansøgeren anvendte til beregning af SA&G-omkostninger og fortjenstmargener, ikke var passende, da denne virksomhed havde en dominerende stilling på hjemmemarkedet, 3) det brasilianske marked var beskyttet mod international importkonkurrence ved hjælp af antidumpingtold på importen af tykke plader fra Ukraine, Kina, Sydafrika og Sydkorea, og 4) der var en mindre import af tykke plader fra Brasilien til Unionen.

(125) Kommissionen bemærkede, at det forhold, at et land har et mindre marked end de kinesiske markeder, ikke udelukker det som et repræsentativt land. Kravet om »egnethed« i grundforordningen henviser til det samme økonomiske udviklingsniveau, mens der ikke henvises til markedets størrelse som sådan. Det blev også bemærket, at ansøgeren i anmodningen nævnte, at Brasilien er en af de tre største producenter af tykke plader i Verdensbankens gruppe af »højere middelindkomstlande« sammen med Rusland og Kina (som er omfattet af denne procedure). Som forklaret ovenfor er der to egnede producenter af tykke plader i Brasilien med rimelige oplysninger om SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(126) Desuden underbygges påstanden om, at Usiminas har en dominerende stilling på det brasilianske marked, ikke af beviser, der viser, om og hvordan denne omstændighed ville gøre denne virksomhed uegnet til at fastslå ikke-fordrejede kilder. Som forklaret ovenfor anvendte Kommissionen under alle omstændigheder ved beregningen af SA&G-omkostninger og fortjenstmargener de finansielle oplysninger for begge brasilianske producenter af tykke plader, da begge virksomheders finansielle oplysninger er umiddelbart tilgængelige.

(127) Desuden fremlagde Primex ikke dokumentation for, hvordan indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af tykke plader fra Kina, Sydafrika og Sydkorea påvirkede hensigtsmæssigheden af Usiminas' SA&G-omkostninger som ikke-fordrejet kilde. For så vidt angår fortjenesten gælder det, at selv om antidumpingforanstaltningerne i Brasilien ganske vist kunne have en indvirkning på Usiminas' fortjenstmargen, er resultatet af antidumpingforanstaltningerne at genskabe fair konkurrence, herunder opnåelse af et regelmæssigt fortjenstniveau for de indenlandske producenter. Under alle omstændigheder bemærkede Kommissionen, at hverken Usiminas' eller Gerdaus regnskaber er begrænset til tykke plader, men afspejler en sammenlægning af de stålprodukter, der fremstilles af disse virksomheder. Kommissionen bemærkede også, at Primex ikke foreslog et alternativt repræsentativt land på nuværende tidspunkt.

(128) Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Brasilien som repræsentativt land og Usiminas og Gerdau som producenter i det repræsentative land.

(129) Efter notatet om det relevante repræsentative land fremsatte ingen af de interesserede parter bemærkninger vedrørende valget af Brasilien som repræsentativt land.

(130) I sine bemærkninger til notatet fremførte CISA, at Kommissionen ved fastsættelsen af enhedsprisen for de vigtigste produktionsfaktorer burde anvende hjemmemarkedspriser og ikke GTA-importoplysninger, da importpriserne er påvirket af flere faktorer såsom importmængden af en bestemt vare, tilgængeligheden af en sådan vare og afstanden mellem eksport- og importlandene.

(131) Kommissionen bemærkede, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), foreskriver anvendelse af tilsvarende oplysninger i et passende repræsentativt land, »forudsat at de relevante oplysninger er umiddelbart tilgængelige.« Kommissionen råder ikke over oplysninger om hjemmemarkedspriserne på forskellige produktionsfaktorer i de mulige repræsentative lande, og sådanne oplysninger er ikke lettilgængelige. Derimod er der let adgang til oplysninger om importpriserne i de mulige relevante repræsentative lande. Hvis det på grundlag af beviserne er berettiget at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), justerer Kommissionen disse importpriser yderligere (f.eks. ved at tilføje den relevante told) for at nå frem til en rimelig reference, der repræsenterer en ikkefordrejet hjemmemarkedspris i disse lande. Kommissionen kontrollerer også, at der er tilstrækkelige repræsentative ikkefordrejede mængder af disse importoplysninger, således at det resulterende endelige gennemsnit automatisk reducerer virkningen af de potentielle unormale priser i den nedre og den øvre ende af intervallet, hvilket afspejler en blanding af de forskellige kvaliteter og tilgængeligheden af et bestemt input. Desuden udelukker Kommissionen oplysninger om import til det repræsentative land fra Kina og ikke-WTO-medlemmer med henblik på at fastsætte de relevante referenceværdier. Så længe importmængderne af produktionsfaktorerne er tilstrækkeligt repræsentative, og der ikke foreligger andre særlige omstændigheder, der gør dem uegnede, er der ingen objektiv grund til at udelukke dem. CISA fremlagde heller ikke dokumentation til støtte for deres påstand. På grund af manglende beviser for det modsatte afviste Kommissionen derfor denne påstand.

(132) Endelig var der i betragtning af den manglende samarbejdsvilje, og da det blev fastslået, at Brasilien var et egnet repræsentativt land på grundlag af ovenstående elementer, ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

4.2.2.2.2. Konklusion

(133) I mangel af samarbejdsvilje og bemærkninger til notatet om det egnede repræsentative land, som foreslået i anmodningen om en udløbsundersøgelse samt i betragtning af, at Brasilien opfyldte alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, valgte Kommissionen Brasilien som det egnede repræsentative land.

4.2.2.3. Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger

(134) I notatet fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, såsom de materialer, naturgas og den energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter har anvendt i produktionen af den undersøgte vare. Kommissionen anførte ligeledes, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende oplysninger fra: Den Internationale Arbejdsorganisation (International Labour Organization »ILO«) til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger vedrørende arbejdskraft og offentlige takster fra elektricitetsleverandører i Brasilien.

(135) Endelig anførte Kommissionen, at den med henblik på at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste ville anvende finansielle oplysninger fra brasilianske producenter af den undersøgte vare.

(136) I notatet informerede Kommissionen også de interesserede parter om, at på grund af det store antal produktionsfaktorer hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som gav fuldstændige oplysninger, og nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger, blev disse ubetydelige poster opført under »hjælpematerialer«. Kommissionen meddelte desuden, at den ville beregne »hjælpematerialernes« andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land.

4.2.2.3.1. Ikkefordrejede omkostninger og referenceværdier

4.2.2.3.1.1. Produktionsfaktorer

(137) I lyset af alle de oplysninger, der er baseret på anmodningen og de efterfølgende oplysninger indgivet af ansøgeren og de interesserede parter, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for tykke plader

Produktionsfaktor	Varekode i Brasilien	Ikkefordrejet værdi (CNY)	Måleenhed
Råmaterialer
Brændt kalk	252210	0,86	kg
Jernmalm	260112110	1,50	kg
Kokskul	270112	0,92	kg
Koks	27040011 27040012	2,42	kg
Ferrosiliciummangan	720230	10,85	kg
Stålskrot	720449	2,5	kg
Aluminiumlegeringer, ubearbejdede	760120	17,93	kg
Fin kalksten	252100	0,19	kg
Ferromangan, ikke over 2 % kulstof	720219	14,87	kg
Arbejdskraft
Arbejdskraft	Ikke relevant	46,69	time
Energi
Elektricitet	Ikke relevant	0,79	kWh
Naturgas	Ikke relevant	7,46	M3

Råmaterialer

(138) Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til forordning (EU) 2015/755 . Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 4.2.2.1 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke på samme måde påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen til det repræsentative land fra Kina og fra lande, der ikke er medlemmer af WTO, forblev importmængden fra andre tredjelande repræsentativ.

(139) For en række produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for ansøgeren en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt for disse, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage disse omkostninger i alle andre råmaterialer. For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af alle andre råmaterialer og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af oplysninger, som ansøgeren fremlagde i sin anmodning, fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem alle andre råmaterialer og de samlede råmaterialeomkostninger til 7,5 %. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af råmaterialerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af andre råmaterialer.

(140) Normalt bør priserne på indenlandsk transport også lægges til disse importpriser. På baggrund af arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at konstatere, om dumping kan opstå igen, hvis foranstaltningerne få lov at udløbe, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen imidlertid, at det var unødvendigt med justeringer for indenlandsk transport. Sådanne justeringer ville kun føre til en forhøjelse af den normale værdi og dermed af dumpingmargenen.

Arbejdskraft

(141) Kommissionen anvendte ILO's statistikker til at fastsætte lønningerne i Brasilien . Disse indeholder oplysninger om månedslønninger for ansatte i fremstillingssektoren og det gennemsnitlige ugentlige antal arbejdstimer i Brasilien i undersøgelsesperioden (2021).

Elektricitet

(142) For elektricitet anvendte Kommissionen de lettilgængelige priser fra Cemig Distribuição S.A, en af de største elektricitetsleverandører i Brasilien . Denne kilde gør det muligt at fastsætte prisen på den gennemsnitlige industritakst for undersøgelsesperioden (år 2021).

Naturgas

(143) For naturgas anvendte Kommissionen gasprisen i Brasilien i den nuværende undersøgelsesperiode som offentliggjort af Companhia de Gás de Minas Gerais (GASMIG) , som gør det muligt at fastsætte prisen på naturgas, der leveres til industrielle brugere.

(144) I sine bemærkninger til notatet anførte CISA, at Brasilien blev anvendt som et repræsentativt land i to andre undersøgelser, såsom AD683 — Electrolytic Chromium Coated Steel products (»ECCS«) og R728 — Certain grain-oriented flat-rolled products of silicon-electrical steel . CISA anførte, at selv om undersøgelsesperioderne i hver procedure ikke var nøjagtig de samme, burde Kommissionen, eftersom de to ovennævnte procedurer er af nyere dato, have hentet oplysninger fra lignende kilder med hensyn til energi og omkostninger og således fundet ensartede enhedsomkostninger for hver faktor. CISA hævdede, at referenceværdien for naturgas i den nuværende undersøgelse blev fastsat på grundlag af gasprisen i Brasilien offentliggjort af GASMIG, og at den blev beregnet til 7,46 CNY/M3. I ECCS-undersøgelsen blev referenceværdien for gas fastsat på grundlag af statistikker fra det brasilianske energiministerium, og den blev beregnet til 2,257 CNY/M3. I GOES-undersøgelsen blev referenceværdien for gas fastsat på grundlag af de priser, der blev indberettet af GASMIG, og den blev beregnet til 3,42-3,72 CNY/M3. CISA anførte, at selv om undersøgelsesperioderne for ECCS- og GOES-undersøgelserne ligger meget tæt på undersøgelsesperioden i den nuværende undersøgelse, er prisforskellen mellem den nuværende undersøgelse og ECCA- og GOES-undersøgelsen mere end dobbelt så stor, og den oversteg derfor et rimeligt interval. CISA anmoder Kommissionen om at sammenligne priserne fra disse forskellige kilder og derfor fastsætte en rimelig pris.

(145) Desuden fremsatte CISA en lignende bemærkning vedrørende arbejdskraftomkostningerne. CISA fremhævede, at referenceværdien for arbejdskraft i den nuværende undersøgelse blev fastsat på grundlag af oplysninger fra ILO's Statistics and Sustainability Report, der blev offentliggjort af Usiminas, og at den blev beregnet til 46,69 CNY/time. I ECCS-undersøgelsen blev der kun anvendt statistikker fra ILO og beregnet til gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger på 27,112 CNY/time. CISA hævdede, at arbejdskraftomkostningerne i Brasilien ikke kunne være steget meget inden for kort tid, og anmodede Kommissionen om i den nuværende undersøgelse at anvende den samme metode som i ECCS-undersøgelsen til at fastsætte referenceværdien for arbejdskraft.

(146) Kommissionen bemærkede, at undersøgelsesperioden i den nuværende undersøgelse er forskellig fra de to undersøgelser, som CISA har nævnt. Som anført i betragtning 8 er undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021, mens undersøgelsesperioden for ECCS-undersøgelsen var fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2021, og for GOES-undersøgelsen var undersøgelsesperioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020. Derfor kan referenceværdien være forskellig, da den vedrører forskellige perioder. Desuden præciserede CISA ikke, om nogen af de metoder, som Kommissionen anvendte til at beregne referenceværdierne, var forkerte. CISA syntes kun at fokusere på referenceværdien. CISA præciserede ikke, hvad en rimelig referenceværdi var. CISA syntes at antyde, at en lavere referenceværdi ville være en rimelig referenceværdi. Kommissionen bemærkede også, at CISA med hensyn til gas henviste til både ECCS- og GOES-undersøgelser, mens CISA med hensyn til arbejdskraft kun henviste til ECCS-undersøgelsen. Det skal bemærkes, at referenceværdien for arbejdskraft i GOES-undersøgelsen blev beregnet til 84,59 CNY/time, hvilket er dobbelt så meget som i den nuværende undersøgelse. Kommissionen bemærkede endvidere, at CISA ikke kommenterer referenceværdien for elektricitet i forbindelse med ECCA- og GOES-undersøgelserne. I den nuværende undersøgelse var referenceværdien for elektricitet betydeligt lavere end i de to andre undersøgelser. I den nuværende undersøgelse blev referenceværdien for elektricitet beregnet til 0,79 kWh, mens det i ECCS-undersøgelsen blev beregnet til 5,034 kWh og i GOES-undersøgelsen til 8,251 kWh.

(147) I hver undersøgelse beregner Kommissionen referenceværdien på grundlag af de umiddelbart tilgængelige oplysninger samt de oplysninger, der er specifikke for undersøgelsen og de kinesiske eksporterende producenter. Der mindes om, at de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede i den nuværende undersøgelse, mens de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med ECCS og GOES-undersøgelserne. Hvorvidt referenceværdien i én undersøgelse er lavere end i en anden undersøgelse, er ikke relevant. Påstanden blev derfor afvist.

4.2.2.3.1.2. Indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger, fortjeneste og afskrivninger

(148) I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(149) For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af oplysninger fra en af de stikprøveudtagne EU-producenter fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger.

(150) For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste anvendte Kommissionen de seneste tilgængelige finansielle oplysninger for de virksomheder i Brasilien, der var blevet identificeret i notatet som aktive og rentable producenter af den undersøgte vare. Der blev anvendt finansielle oplysninger fra Orbis Bureau van Dijk for følgende virksomheder for regnskabsåret 2021 og 2020: Usiminas og Gerdau.

(151) Efter notatet fremførte CISA, at både Usiminas og Gerdau har registreret usædvanligt høje indtægter og fortjenester i 2020 sammenlignet med 2021. I lyset heraf anmodede CISA Kommissionen om ikke at anvende de finansielle oplysninger fra 2021, men et gennemsnit af de finansielle oplysninger for 2020 og 2021 for i rimelig grad at afspejle de to brasilianske producenters normale finansielle situation.

(152) Kommissionen fandt denne påstand rimelig. Både Usiminas og Gerdau havde faktisk en meget stor fortjeneste i 2021. Kommissionen fandt derfor, at det ville være mere rimeligt at anvende de finansielle oplysninger for begge brasilianske producenter for 2020 i stedet for 2021, hvilket syntes at være et ekstraordinært år for begge virksomheder.

(153) I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CISA, at de SA&G-omkostninger og fortjenstmargener, som Kommissionen anvendte, stadig var høje. Virksomheden hævdede, at det i en industri som jern og stål var meget sjældent, om ikke umuligt, at opnå en tocifret fortjeneste. CISA hævdede, at Kommissionen ikke burde anvende de finansielle oplysninger fra Orbis for de to brasilianske virksomheder, som ikke kun dækkede den pågældende vare, men i stedet burde basere sig på resultaterne af den udløbsundersøgelse, der blev offentliggjort af Brasiliens økonomiministerium vedrørende importen af tykke plader med oprindelse i Sydafrika, Kina, Sydkorea og Ukraine. CISA anmodede Kommissionen om at tage hensyn til resultaterne af denne undersøgelse, når den justerede SA&G-omkostningerne og fortjenstmargenerne.

(154) Kommissionen bemærkede, at CISA i sine bemærkninger til det første notat anmodede Kommissionen om ikke at anvende de finansielle oplysninger fra 2021, men et gennemsnit af de finansielle oplysninger for 2020 og 2021 for i rimelig grad at afspejle de to brasilianske producenters normale finansielle situation som angivet i betragtning 151. Kommissionen accepterede denne påstand og anvendte for at forblive endnu mere konservativ kun SA&G-omkostningerne og fortjenstmargenerne for 2020, som var lavere end de gennemsnitlige SA&G-omkostninger og fortjenstmargener for 2020 og 2021, som CISA foreslog. For så vidt angår den undersøgelse, som CISA nævnte, bemærkede Kommissionen, at denne undersøgelse blev afsluttet i oktober 2019 og var baseret på data for 2013 og 2017, mens undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse er 2021. Desuden præciserede CISA ikke, hvordan Kommissionen burde justere SA&G-omkostningerne og fortjenstmargenerne på grundlag af resultaterne af den brasilianske undersøgelse. Desuden kræves det i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), at de beløb for SA&G-omkostninger og for fortjeneste, der blev anvendt ved beregningen af den normale værdi, er ikkefordrejede og rimelige. CISA påviste ikke, at disse værdier enten var fordrejede eller urimelige. Påstanden blev derfor afvist.

4.2.2.3.2. Beregning af den normale værdi

(155) På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(156) Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til produktionen af den undersøgte vare.

(157) Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten som angivet i betragtning 149-152. De indirekte produktionsomkostninger blev fastsat ud fra ansøgerens oplysninger. SA&G-omkostninger samt fortjeneste blev fastsat på grundlag af Usiminas og Gerdaus årsregnskaber for 2020 som anført i virksomhedens regnskaber. Kommissionen lagde følgende elementer til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:

— indirekte produktionsomkostninger, der i gennemsnit udgjorde 8,30 % af de direkte produktionsomkostninger

— SA&G-omkostninger og andre omkostninger, som i gennemsnit udgjorde 33,51 % af omkostningerne ved Usiminas og Gerdaus solgte varer, og

— fortjeneste, som i gennemsnit udgjorde 14,44 % af omkostningerne ved solgte varer som opnået af Usiminas og Gerdau.

(158) På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

4.2.3. Eksportpris

(159) Da ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede, blev eksportprisen fastsat på grundlag af fob-GTA-data for eksport fra Kina til tredjelande justeret til ab fabrik-niveau.

(160) I den forbindelse anvendte Kommissionen eksportstatistikkerne fra GTA for følgende kinesiske varekoder: 7208 51 10, 7208 51 20, 7208 51 90, 7208 52 00, 7208 90 00, 7225 40 91, 7225 40 99 og 7225 99 90. Kommissionen bemærker, at disse varekoder ikke kun omfatter den pågældende vare, men også omfatter andre varetyper. Da producenter fra Kina ikke samarbejdede, gør oplysningerne i sagsakterne det imidlertid ikke muligt at identificere mængden af den pågældende vare i den samlede eksportmængde for disse kinesiske varekoder. De gennemsnitlige eksportpriser varierer mellem 619 EUR pr. ton og 1 163 EUR pr. ton afhængigt af varekoden. Den gennemsnitlige eksportpris for alle otte kinesiske varekoder var på 749 EUR pr. ton. Den største eksportmængde til tredjelande fandt sted via den kinesiske varekode 7225 40 99, som har den laveste eksportpris på 619 EUR pr. ton ud af de otte kinesiske varekoder.

(161) Fob-GTA-data blev justeret til ab fabrik. Fob-prisen blev således reduceret med de indenlandske transportomkostninger på grundlag af oplysninger fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

4.2.4. Sammenligning

(162) Kommissionen sammenlignede den normale værdi, der var fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med den kinesiske eksportpris til tredjelande ab fabrik som fastsat ovenfor.

(163) På dette grundlag ligger prisforskellene mellem den normale værdi og priserne ved eksport til tredjelande som fastsat i procent af cif-prisen, Unionens grænse, på mellem 9 % og 97 %, afhængigt af den kinesiske varekode. I gennemsnit var den prisforskel, der konstateredes som en procentdel af cif-prisen, på 65 %.

(164) Dette tyder på, at hvis foranstaltningerne udløb, og de priser, som de kinesiske eksporterende producenter ville eksportere den pågældende vare til Unionen til, er på linje med de priser til andre tredjelande, der blev konstateret i forbindelse med den fornyede undersøgelse, ville dumpingmargenerne sandsynligvis være betydelige og svare til de niveauer, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse.

(165) Som anført i betragtning 13 og 27 hævdede CISA og Primex desuden, at det kinesiske finansministerium for at begrænse eksporten og omdirigere den kinesiske stålproduktion til den kinesiske indenlandske industri meddelte, at visse stålprodukter, herunder tykke plader, pr. 1. august 2021 ikke længere var berettiget til momsrefusion ved eksport . CISA hævdede, at den kinesiske regerings hensigt med denne politiske ændring var at reducere eksporten og omdirigere den kinesiske produktion til den indenlandske industri. CISA hævdede, at der som følge af denne politiske ændring kan forventes et betydeligt fald i eksporten af tykke plader fra Kina i den nærmeste fremtid, mens Primex hævdede, at der ville være en moderat stigning i importen fra Kina.

(166) Selv om de kinesiske eksporterende producenter faktisk mistede dette eksportincitament fra 2021 i betragtning af: 1) faldet i efterspørgslen på det kinesiske marked, jf. betragtning 69, 2) eksistensen af antidumpingforanstaltninger på flere andre store markeder som forklaret i betragtning 169 og 3) betydelig uudnyttet kapacitet, jf. betragtning 66 og 69, vil tabet af dette incitament ikke forhindre de kinesiske producenter i at eksportere tykke plader til EU-markedet i store mængder til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne ophæves, for at udnytte deres uudnyttede kapacitet. Desuden kvantificerede CISA og Primex ikke den sandsynlige indvirkning, som fjernelsen af momsrefusionen kan have på eksportprisen. De har også modstridende holdninger til indvirkningen på importmængderne, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

4.3. Forbindelsen mellem eksportpriser til tredjelande og prisniveauet i Unionen

(167) Kommissionen undersøgte de prisniveauer, som EU-producenterne ville være i stand til at opnå på EU-markedet sammenlignet med de kinesiske eksporterende producenters prisniveauer på andre tredjelandsmarkeder.

(168) Da de kinesiske producenter ikke samarbejdede, anvendte Kommissionen GTA. Kommissionen konstaterede, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris på det frie marked (749 EUR pr. ton) i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. tabel 9, var den samme som den gennemsnitlige fob-pris ved salg til tredjelande (749 EUR pr. ton), men var højere end gennemsnitsprisen for den kinesiske varekode med den største eksportmængde. Derfor ville de kinesiske eksporterende producenter finde det fordelagtigt at flytte eksporten fra tredjelande til Unionen, hvis foranstaltningerne udløb, og derved udnytte muligheden for at udvide deres eksport til EU-markedet.

4.4. Den mulige absorptionskapacitet på markeder i tredjelande

(169) Ifølge oplysninger fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse, internetsøgning og undersøgelse af WTO-databasen fandt Kommissionen, at der er indført antidumpingforanstaltninger over for importen af tykke plader fra Kina til Brasilien, Canada, Indonesien, Thailand, USA og Det Forenede Kongerige . I betragtning af de kinesiske eksportørers vanskeligheder med at sælge til alle disse markeder vil EU-markedet, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe, blive meget attraktivt for kinesiske eksportører, der forsøger at eksportere deres overskydende produktion og anvende den uudnyttede kapacitet.

4.5. Konklusion

(170) På baggrund af vurderingen i betragtning 66-169, navnlig de kinesiske eksportørers betydelige uudnyttede kapacitet, EU-markedets tiltrækningskraft og tredjelandsmarkedernes lave absorptionskapacitet, konkluderede Kommissionen, at der sandsynligvis igen vil forekomme dumpingimport fra Kina, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

(171) Primex hævdede, at importniveauet i Unionen, hvis foranstaltningerne blev ophævet, ikke kun vil afhænge af produktionskapaciteten i Kina, men også af mange faktorer, hvoraf den vigtigste var forbrugernes efterspørgsel i Unionen. Andre faktorer var pris- og omkostningsforholdet samt intensiteten af konkurrencen på verdensmarkedet, eksistensen af handelshindringer på verdensmarkedet og udviklingen i valutakurserne. Primex anførte også, at det ikke er muligt at forudsige, hvordan disse faktorer vil udvikle sig i fremtiden.

(172) Som anført i betragtning 170 er Kommissionens konklusion om, at dumpingimporten fra Kina sandsynligvis vil stige igen i store mængder, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, ikke kun baseret på den uudnyttede kapacitet i Kina, men også på EU-markedets tiltrækningskraft og tredjelandsmarkedernes lave absorptionskapacitet. Primex underbyggede ikke sin påstand vedrørende de øvrige faktorer, og den blev derfor afvist.

5. SKADE

5.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen

(173) I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af mere end 25 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(174) Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 9,4 mio. ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som f.eks. anmodningen om en udløbsundersøgelse, kontrollerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter og efterprøvede indsendte oplysninger fra EUROFER.

(175) Tre EU-producenter blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 41. De tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af samme vare og mere end 31 % af den anslåede samlede EU-salgsmængde af samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode.

5.2. EU-forbruget

(176) Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af Eurostats importstatistikker og efterprøvede salgsoplysninger fra EU-erhvervsgrenen.

(177) EU-forbruget af den undersøgte vare udviklede sig som følger:

Tabel 2

EU-forbruget (i ton)

	2018	2019	2020	Den nuværende undersøgelsesperiode (2021)
Samlet EU-forbrug	9 311 229	8 437 312	7 450 606	8 380 262
Indeks	100	91	80	90
Det bundne marked	866 715	530 957	492 545	665 731
Indeks	100	61	57	77
Det frie marked	8 444 514	7 906 355	6 958 061	7 714 531
Indeks	100	94	82	91
Kilde: Eurostat og efterprøvede oplysninger fra EUROFER.

(178) Det samlede EU-forbrug faldt først med 9 % i 2019, hvor væksten i Unionens BNP aftog betydeligt og ramte sektorer med stærke konjunkturkarakteristika som f.eks. stålindustrien. Derefter blev faldet forværret af den økonomiske afmatning som følge af covid-19-pandemien, og forbruget faldt yderligere i 2020. I den nuværende undersøgelsesperiode steg forbruget endelig igen, men lå 10 % under niveauet i 2018.

(179) Det bundne marked omfatter både det bundne salg og den bundne anvendelse. Samlet set faldt tykke plader til det bundne marked med 23 % i den betragtede periode. Det bundne marked tegnede sig kun for en marginal del af sektoren for tykke plader og tegnede sig for mindre end 10 % af det samlede forbrug i hele perioden. Andelen af dette salg i det samlede forbrug var endnu lavere i 2019, og i 2020 lå det på baggrund af afmatningen i økonomien og covid-19-pandemien på ca. 6 % af forbruget. Dette skyldtes hovedsagelig en lavere efterspørgsel fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er aktive i rørsektoren.

(180) EU-forbruget på det frie marked fulgte en tendens, der lignede tendensen i det samlede forbrug. Det faldt støt med 18 % frem til 2020 af de årsager, der er nævnt i betragtning 178, og begyndte at stige igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Det nåede imidlertid ikke op på niveauet for 2018. Undersøgelsen viste, at visse salgssegmenter, såsom biler og vindmøller, voksede, navnlig i den nuværende undersøgelsesperiode. Nogle af de vigtigste salgssegmenter, f.eks. stålrørsindustrien og skibsbygningsindustrien, blev derimod hårdt ramt af den økonomiske afmatning og genvandt ikke niveauet i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette førte til et fald på 9 % i det samlede EU-forbrug på det frie marked i den betragtede periode.

5.3. Import fra Kina

5.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra Kina

(181) Kommissionen fastsatte importmængden fra Kina på grundlag af Eurostats importstatistikker. Markedsandelen for importen blev derefter fastsat ved at sammenligne importmængderne til det frie marked med det samlede EU-forbrug på dette marked, jf. tabel 2 i betragtning 177.

(182) Importen til Unionen fra Kina udviklede sig således:

Tabel 3

Importmængde og markedsandel

	2018	2019	2020	Den nuværende undersøgelsesperiode (2021)
Importmængde fra Kina (ton)	13 092	9 515	2 657	1 778
Indeks	100	73	20	14
Markedsandel (%)	0,16	0,12	0,04	0,02
Indeks	100	78	25	15
Kilde: Eurostat.

(183) Importmængden fra Kina var helt oppe på 1,4 mio. ton og markedsandelen var på over 14 % i den oprindelige undersøgelse.

(184) Importen fra Kina til Unionen blev ubetydelig i den betragtede periode. Importmængden var allerede på et meget lavt niveau i 2018 og faldt med 86 % i den betragtede periode.

(185) Markedsandelen for importen fra Kina forblev ubetydelig i den betragtede periode, nemlig under 1 % af EU-forbruget.

5.3.2. Priser på importen fra Kina

(186) Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, fastsatte Kommissionen den gennemsnitlige importpris fra Kina på grundlag af Eurostats importstatistikker.

(187) Den gennemsnitlige pris på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importpriser (i EUR/ton)

	2018	2019	2020	Den nuværende undersøgelsesperiode (2021)
Gennemsnitlig importpris fra Kina	459	728	651	925
Indeks	100	159	142	201
Kilde: Eurostat.

(188) De gennemsnitlige importpriser fra Kina svingede betydeligt i den betragtede periode. Som det fremgår af tabel 3 i betragtning 182, forblev importmængden ubetydelig i den betragtede periode. Kommissionen fandt derfor, at der ikke kunne drages meningsfulde eller relevante konklusioner om en så begrænset importmængde.

(189) I hele den betragtede periode er det desuden værd at bemærke, at selv om EU-producenterne solgte deres tykke plader på grundlag af kontrakter på mellemlang sigt, hovedsagelig kontrakter på et eller to år, med faste priser for kontraktperioden, tyder de foreliggende oplysninger på, at de kinesiske eksportører solgte deres tykke plader på stedet, nemlig baseret på meget korte kontrakter. Dette har gjort det muligt for disse eksportører relativt hurtigt at tilpasse deres priser til markedsvilkårene og hurtigt følge prisudviklingen. Som nævnt i betragtning 185 forblev markedsandelen for kinesiske varer ikke desto mindre systematisk under minimalniveauet i den betragtede periode, og der kan derfor ikke drages nogen meningsfulde konklusioner om prisfastsættelsen for sådanne begrænsede mængder.

5.4. Import fra andre tredjelande end Kina

(190) Importen af tykke plader fra andre tredjelande end Kina kom hovedsagelig fra Ukraine, Indien, Den Russiske Føderation og Republikken Korea.

(191) Den (aggregerede) importmængde til Unionen samt markedsandelen på det frie marked og prisudviklingen for importen af tykke plader fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 5

Import fra andre tredjelande og markedsandele

Land		2018	2019	2020	Den nuværende undersøgelsesperiode (2021)
Ukraine	Mængde (ton)	342 512	307 463	381 846	457 959
	Indeks	100	90	111	134
	Markedsandel (%)	4,1	3,9	5,5	5,9
	Indeks	100	96	135	146
	Gennemsnitlig pris i EUR/ton	582	582	494	758
	Indeks	100	100	85	130
Indien	Mængde (ton)	294 240	113 830	145 573	182 440
	Indeks	100	39	49	62
	Markedsandel (%)	3,5	1,4	2,1	2,4
	Indeks	100	41	60	68
	Gennemsnitlig pris i EUR/ton	576	579	470	675
	Indeks	100	100	82	117
Den Russiske Føderation	Mængde (ton)	174 828	169 196	162 334	179 341
	Indeks	100	97	93	103
	Markedsandel (%)	2,1	2,1	2,3	2,3
	Indeks	100	103	113	112
	Gennemsnitlig pris i EUR/ton	538	519	433	661
	Indeks	100	96	80	123
Republikken Korea	Mængde (ton)	200 522	220 171	214 634	127 688
	Indeks	100	110	107	64
	Markedsandel (%)	2,4	2,8	3,1	1,7
	Indeks	100	117	130	70
	Gennemsnitlig pris i EUR/ton	592	578	529	726
	Indeks	100	98	89	123
Alle andre tredjelande end Kina i alt	Mængde (ton)	1 226 693	1 001 795	1 069 141	1 190 755
	Indeks	100	82	87	97
	Markedsandel (%)	14,5	12,7	15,4	15,4
	Indeks	100	87	106	106
	Gennemsnitlig pris i EUR/ton	579	581	497	731
	Indeks	100	100	86	126
Kilde: Eurostat.

(192) Den samlede import af den undersøgte vare fra andre tredjelande end Kina faldt med 3 % i den betragtede periode.

(193) Da importmængden fra andre tredjelande samlet set faldt mindre end EU-forbruget i den betragtede periode, jf. betragtning 178, steg markedsandelen for importen fra andre tredjelande med 6 % (eller 0,9 procentpoint) i den betragtede periode.

(194) Til beregning af importen af tykke plader af ulegeret stål anvendte ansøgeren Eurostat-oplysninger, der dækker de fulde KN-koder, som svarer til disse varer, snarere end kun de respektive Taric-koder. Dette skyldes, at alle varer, der importeres under disse KN-koder, efter ansøgerens opfattelse bør være den undersøgte vare. Navnlig med hensyn til værktøjsstål, som er udelukket fra varedækningen, fremførte ansøgeren, at værktøjsstål i henhold til definitionen i den kombinerede nomenklatur kun kan fremstilles af legeret stål, og at der derfor ikke kan være nogen værktøjsstålprodukter henhørende under KN-koder, der svarer til ulegeret stål. Under alle omstændigheder hævdede ansøgeren, at klagen i den oprindelige undersøgelse kun udelukkede værktøjsstål af legeret stål. Ansøgeren mente, at Kommissionen ikke burde have fastsat 10-cifrede Taric-koder for de vigtigste ulegerede tykke plader, KN-kode 7208 51 20, 7208 51 91, 7208 51 98 og 7208 52 91, og at en beregning ved hjælp af disse Taric-koder ville undervurdere importen betydeligt på grund af fejlklassificering. Derimod ville en sådan undervurdering føre til fejl i beregningen af andre skadesfaktorer såsom forbrug og markedsandel og muligvis til et fordrejet billede af EU-erhvervsgrenens situation i skadesanalysen.

(195) Kommissionen fandt, at værktøjsstålprodukter også kan fremstilles af ulegeret stål (dvs. kulstofstål) , og at i det mindste visse mængder af sådanne produkter er blevet importeret til Unionen i den betragtede periode. Eksistensen af værktøjsstål af ulegeret stål er ikke i strid med definitionen af værktøjsstål i den kombinerede nomenklatur, da denne definition kun gælder for specifikke underpositioner (KN-koder), der svarer til produkter af legeret stål. Ansøgeren har desuden ikke fremlagt beviser for forkert klassificering af importen af den undersøgte vare. I lyset af ovenstående bekræftede Kommissionen, at det grundlag, som er relevant for beregningen af importdata, bør være de respektive Taric-koder, hvor sådanne koder var blevet oprettet. Endelig bemærkede Kommissionen, at selv om der var beviser for, at et højere skøn som følge af anvendelsen af fulde KN-koder ville være mere nøjagtigt, ville konklusionerne om skade ikke ændre sig.

5.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

5.5.1. Generelle bemærkninger

(196) Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(197) Som nævnt i betragtning 41 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(198) I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysninger i anmodningen om fornyet undersøgelse og de efterprøvede oplysninger, som ansøgeren har indsendt, nemlig oplysninger vedrørende alle EU-producenter. Kommissionen fastsatte de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, nemlig oplysningerne vedrørende de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for fastsættelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(199) De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(200) De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

5.5.2. Makroøkonomiske indikatorer

5.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(201) Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6 A

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2018	2019	2020	Den nuværende undersøgelsesperiode (2021)
Produktionsmængde (i ton)	10 261 491	9 382 766	8 684 523	9 441 069
Indeks	100	91	85	92
Produktionskapacitet (i ton)	14 172 600	14 479 668	14 645 251	13 445 956
Indeks	100	102	103	95
Kapacitetsudnyttelse (%)	72	65	59	70
Indeks	100	89	82	97
Kilde: Anmodning om fornyet undersøgelse og efterprøvede oplysninger fra EUROFER.

(202) Undersøgelsen viste, at tendenserne i EU-erhvervsgrenens produktion nøje fulgte udviklingen i forbruget på det frie marked. Samlet set faldt produktionen med 8 % i den betragtede periode. Situationen var særlig vanskelig i 2020, hvor produktionen blev reduceret med 15 % på grund af en lav efterspørgsel som følge af den kraftige bølge af covid-19-pandemien det år. Produktionen steg igen i den nuværende undersøgelsesperiode i takt med stigningen i forbruget på det frie marked og den bundne anvendelse, men nåede ikke sit niveau i 2018.

(203) Produktionskapaciteten for tykke plader blev opretholdt og steg endda en smule i perioden 2018-2020. Undersøgelsen viste imidlertid, at EU-erhvervsgrenen måtte nedlukke en del af sin kapacitet eller overføre den til andre varer i den nuværende undersøgelsesperiode. Den samlede kapacitet blev reduceret med 5 % eller med 727 000 ton i den betragtede periode.

(204) I betragtning af faldet i produktionskapaciteten på 5 % blev udnyttelsesgraden i begyndelsen og slutningen af den nuværende undersøgelsesperiode fastholdt på ca. 70 %. Udnyttelsesgraden var dog særlig lav i 2019 og 2020, hvor den var helt nede på 59 %. Denne lave udnyttelsesgrad skyldtes den økonomiske afmatning som følge af covid-19-krisen, som førte til et betydeligt fald i forbruget på det frie marked og i produktionen til bunden anvendelse og bundet salg.

Tabel 6 B

EU-produktion bestemt til bunden anvendelse og bundet salg

	2018	2019	2020	Den nuværende undersøgelsesperiode (2021)
Produktionsmængde (i ton)	866 715	530 957	492 545	665 731
Indeks	100	61	57	77
Kilde: Efterprøvede oplysninger fra EUROFER.

(205) Som nævnt i punkt 5.2 »EU-forbruget« faldt forbruget af tykke plader i den betragtede periode. Virkningen af afmatningen var særlig markant for produktionen til bunden anvendelse og det bundne salg, som faldt med 39 % i 2019 og med yderligere 4 procentpoint i 2020. Den genrejsning, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode, var ikke tilstrækkelig til at genvinde den produktionsmængde, der var gået tabt i de foregående år.

5.5.2.2. Salgsmængde og markedsandel

(206) EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel

	2018	2019	2020	Den nuværende undersøgelsesperiode (2021)
Salgsmængde på EU-markedet i alt (ton)	7 977 991	7 317 413	6 233 894	7 006 890
Indeks	100	92	78	88
Markedsandel (%)	85,7	86,7	83,7	83,6
Indeks	100	101	98	98
Det bundne salg	773 262	422 368	347 631	484 892
Indeks	100	55	45	63
Markedsandel for det bundne salg (%)	8,3	5,0	4,7	5,8
Indeks	100	60	56	70
Salget på det frie marked	7 204 729	6 895 045	5 886 263	6 521 998
Indeks	100	96	82	91
Markedsandel på det frie marked (%)	77,4	81,7	79,0	77,8
Indeks	100	106	102	101
Kilde: Efterprøvede oplysninger fra EUROFER.

(207) Udviklingen i EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde fulgte i det store og hele udviklingen i forbruget i den betragtede periode. Den faldt med 8 % i 2019 og faldt yderligere i 2020, hvor covid-19-pandemien indtraf. Selv om efterspørgslen steg igen i den nuværende undersøgelsesperiode, gjorde den det ikke muligt for erhvervsgrenen at nå samme salgsniveau som i 2018. Samlet set var der en nedgang i salget på næsten en million ton i den betragtede periode.

(208) Undersøgelsen viste, at det bundne salg var hårdere ramt end salget på det frie marked. Faldet mellem 2018 og udgangen af 2020 var helt oppe på 55 % (eller ca. 425 000 ton). Stigningen i det bundne salg i den nuværende undersøgelsesperiode var forholdsvis svag, og dette salg lå stadig 37 % under 2018-niveauet.

(209) Salget på det frie marked blev også ramt af den generelle nedgang på markedet, og udviklingen i salget fulgte også udviklingen i forbruget på dette marked. Det tydelige opsving, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode, var svagt og ikke tilstrækkeligt til at genvinde den produktionsmængde, der var gået tabt i de foregående år.

(210) Da udviklingen i salgsmængden nøje fulgte udviklingen i forbruget på det frie marked, led EU-erhvervsgrenen ikke tab af markedsandele på dette marked. Dette kan ikke skjule det faktum, at faldet i salgsmængden på det frie marked (– 683 000 ton) var betydeligt i den betragtede periode.

5.5.2.3. Vækst

(211) Som nævnt i betragtning 178 omfattede den betragtede periode 2019, hvor den økonomiske vækst aftog, og 2020, hvor nedgangen forværredes som følge af covid-19-pandemien. Derfor steg markedsindikatorerne og andre mængdeindikatorer ikke i denne periode, selv om der var opmuntrende tegn på opsving på markedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

5.5.2.4. Beskæftigelse og produktivitet

(212) Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

	2018	2019	2020	Den nuværende undersøgelsesperiode (2021)
Antal ansatte	18 722	18 979	18 795	16 032
Indeks	100	101	100	86
Produktivitet (ton/FTÆ)	548	494	462	589
Indeks	100	90	84	107
Kilde: Efterprøvede oplysninger fra EUROFER.

(213) EU-erhvervsgrenen bevarede sin beskæftigelse indtil udgangen af 2020, men var nødt til at afskedige 14 % af sin arbejdsstyrke i den nuværende undersøgelsesperiode på grund af den alvorlige nedgang på markedet. Dette omfattede den arbejdsstyrke, der gik tabt ved lukningen af en af EU-producenternes (ThyssenKrupp) aktiviteter i forbindelse med tykke plader i 2021.

(214) Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens ansatte var meget lav i 2019 og 2020, fordi produktionen faldt betydeligt (op til – 15 %), og beskæftigelsen blev opretholdt i disse år. Opsvinget i produktiviteten i den nuværende undersøgelsesperiode skyldtes et lavere antal ansatte og et opsving i produktionen (+ 7 %) i forhold til 2020.

5.5.2.5. Genrejsning efter tidligere dumping

(215) Da importmængden fra Kina var ubetydelig i den nuværende undersøgelsesperiode, foretog Kommissionen ikke en dumpingberegning for denne periode. Der mindes dog om, at der blev foretaget sådanne beregninger i forbindelse med sandsynligheden for fornyet dumping i kapitel 4 ovenfor.

(216) I forbindelse med genrejsning efter tidligere dumping er det værd at bemærke, at den nuværende undersøgelse er den første undersøgelse af de oprindelige foranstaltninger, hvis niveau ligger på mellem 65,1 % og 73,7 %. I betragtning af de kinesiske eksportørers markedsandel på 14,4 % kan den negative indvirkning, som tidligere dumping havde haft på EU-markedet og på EU-erhvervsgrenen, på lang sigt ikke undervurderes, navnlig i en situation med økonomisk afmatning.

(217) I betragtning af den ugunstige økonomiske situation i den betragtede periode genrejste EU-erhvervsgrenen sig ikke tilstrækkeligt efter virkningerne af tidligere dumping.

5.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer

5.5.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne

(218) De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og enhedsproduktionsomkostningerne for EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgspriser i Unionen og enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)

	2018	2019	2020	Den nuværende undersøgelsesperiode (2021)
Enhedssalgspris i Unionen på hele markedet	680	713	674	762
Indeks	100	105	99	112
Enhedssalgspris i Unionen på det bundne marked	[613 -742 ]	[744 -900 ]	[757 -917 ]	[848 -1 027 ]
Indeks	100	121	124	138
Enhedssalgspris i Unionen på det frie marked	687	708	671	749
Indeks	100	103	98	109
Enhedsproduktionsomkostninger	746	794	776	839
Indeks	100	106	104	112
Kilde:Spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter Oplysningerne om enhedssalgsprisen på det bundne marked varierede af fortrolighedshensyn.

(219) EU-erhvervsgrenen kunne øge salgsprisen på det frie marked med 9 % i den betragtede periode. Prisstigningen var imidlertid ikke tilstrækkelig til at dække den parallelle omkostningsstigning i perioden. Som forklaret i betragtning 189 sælger EU-erhvervsgrenen på grundlag af årlige eller toårige kontrakter, hvor priserne fastsættes i kontraktperioden. Desuden har covid-19-pandemien og dens indvirkning på markedet ikke kunnet forudses.

(220) Undersøgelsen viste, at priserne i et vist omfang kunne tilpasses udviklingen i omkostningerne. Enhedssalgsprisen på det frie marked var ikke desto mindre 12 % lavere end enhedsproduktionsomkostningerne i den nuværende undersøgelsesperiode.

5.5.3.2. Arbejdsomkostninger

(221) De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

	2018	2019	2020	Den nuværende undersøgelsesperiode (2021)
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR/FTÆ)	73 799	75 871	69 631	77 009
Indeks	100	103	94	104
Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(222) I den betragtede periode svingede de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger og viste en samlet stigning på 4 %.

5.5.3.3. Lagerbeholdninger

(223) Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

	2018	2019	2020	Den nuværende undersøgelsesperiode (2021)
Slutlagre (i ton)	288 326	234 287	236 113	294 404
Indeks	100	81	82	102
Slutlagre i procent af produktionen (%)	11,8	10,0	11,7	12,6
Indeks	100	85	99	107

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(224) Tabel 11 viser, at lagrene af tykke plader faldt med næsten 20 % fra 2018 til 2019, at de forblev stabile i 2020 og steg tilbage til 2018-niveauet i 2021 med ca. 12 % af den samlede produktion. Lagerbeholdninger betragtes ikke som en vigtig skadesindikator for erhvervsgrenen, da samme vare normalt fremstilles af EU-erhvervsgrenen på grundlag af specifikke ordrer fra brugerne.

5.5.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(225) Rentabiliteten, likviditet, investeringer og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	2018	2019	2020	Den nuværende undersøgelsesperiode (2021)
Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)	–5,7	–7,6	–11,0	–3,4
Indeks	– 100	– 134	– 194	–59
Likviditet (EUR)	–49 630 826	–39 006 682	– 117 031 312	–66 865 341
Indeks	– 100	–79	– 236	– 135
Investeringer (EUR)	96 993 957	107 862 764	81 821 894	41 298 553
Indeks	100	111	84	43
Investeringsafkast (%)	–10,5	–15,9	–20,0	–5,4
Indeks	– 100	– 151	– 190	–51
Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(226) Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen, nemlig salget på det frie marked, udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Som forventet nåede rentabiliteten sit laveste niveau, nemlig – 11 %, i 2020, hvor pandemien var på sit højeste. Rentabiliteten steg igen i den nuværende undersøgelsesperiode, men forblev negativ. Dette resultat kunne opnås, fordi priserne steg med op til 9 % i forhold til 2018, og visse omkostninger, såsom de samlede arbejdskraftomkostninger, kunne reduceres i denne periode.

(227) Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditeten forblev negativ i den betragtede periode og forværredes betydeligt, navnlig i 2020. Den steg en smule i den nuværende undersøgelsesperiode, men forblev stort set negativ.

(228) Den økonomiske afmatning, stigningerne i de fleste produktionsomkostninger og EU-erhvervsgrenens tab i den betragtede periode havde alvorlige konsekvenser for investeringsniveauet, som måtte reduceres konsekvent og drastisk fra 2020. Investeringsniveauet i den nuværende undersøgelsesperiode var mindre end halvdelen af niveauet i 2018.

(229) Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Som de øvrige resultatindikatorer forblev det negativt i den betragtede periode. Det er ikke overraskende at bemærke, at det laveste niveau (– 20 %) blev nået i 2020. Genrejsningen på markedet, reduktion af tabet, men også et lavere investeringsniveau i den nuværende undersøgelsesperiode førte til et lidt bedre resultat, om end negativt.

5.6. Konklusion vedrørende skade

(230) Undersøgelsen viste, at importen fra Kina faldt og forblev under minimalniveauet i den betragtede periode. Der kunne derfor ikke drages nogen meningsfulde konklusioner på grundlag af mængden af eller prisen på sådanne begrænsede importmængder.

(231) Importmængden fra andre tredjelande faldt også i den betragtede periode i en situation med faldende efterspørgsel. Den gennemsnitlige importpris på tykke plader importeret fra alle andre tredjelande lå ca. 2,5 % under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige prisniveau. Dens markedsandel forblev stort set stabil i denne periode.

(232) Den betragtede periode omfatter 2020, som var det år, hvor covid-19-pandemien rigtigt brød ud, hvilket førte til en betydelig generel nedgang i økonomierne på verdensplan. I denne forbindelse viste undersøgelsen, at alle EU-erhvervsgrenens skadesindikatorer udviklede sig negativt og/eller forblev negative i den betragtede periode på et marked i tilbagegang. Produktionen blev reduceret, og salget på det frie marked faldt med 9 %, EU-erhvervsgrenen måtte reducere beskæftigelsen med 14 %. Salgspriserne kunne forhøjes, men ikke i tilstrækkelig grad til at dække stigningerne i produktionsomkostningerne, og rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet forblev derfor konstant negative i denne periode.

(233) På grundlag af ovennævnte konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen er i en meget sårbar situation, og at den led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode. Samtidig konkluderede Kommissionen, at i betragtning af den ubetydelige importmængde af den pågældende vare fra Kina kunne den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led i den nuværende undersøgelsesperiode, ikke være blevet forårsaget af importen fra Kina.

(234) Primex hævdede, at faldet i efterspørgslen var årsagen til EU-erhvervsgrenens skrøbelige situation, og at der ikke var beviser for en årsagssammenhæng mellem importen fra Kina og EU-producenternes situation. De kinesiske eksportører kunne derfor ikke anses for at være ansvarlige for den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt på EU-markedet.

(235) Faldet i forbruget spillede sandsynligvis en rolle i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation i den betragtede periode. Der mindes imidlertid om, at der i en udløbsundersøgelse, der er indledt i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, skal tages hensyn til andre kriterier, navnlig sandsynligheden for fornyet dumping og skade forårsaget af dumpingimporten fra Kina. I den forbindelse undersøgte Kommissionen yderligere sandsynligheden for fornyet skade, som oprindeligt var forårsaget af importen fra Kina.

Bemærkninger fremsat efter den endelige fremlæggelse af oplysninger

(236) I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var ansøgeren enig i Kommissionens konklusioner og anførte, at indførelsen af antidumpingforanstaltningerne har ført til en generel forbedring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation sammenlignet med den oprindelige undersøgelsesperiode, men bemærkede, at EU-erhvervsgrenen fortsat befinder sig i en økonomisk sårbar og skadevoldende situation.

(237) I sine bemærkninger fandt CISA, at den omstændighed, som anerkendt af Kommissionen , at den påståede fortsatte skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ikke var forårsaget af importen fra Kina, er afgørende i den foreliggende sag.

(238) CISA satte imidlertid også spørgsmålstegn ved Kommissionens konstatering af skade og hævdede, at den ikke opfyldte standarden for objektiv undersøgelse og positivt bevismateriale i artikel 3.1 i WTO's antidumpingaftale. For at underbygge denne påstand uddybede CISA valget af den betragtede periode, fortolkningen af EU-erhvervsgrenens vigtigste makroøkonomiske indikatorer og udviklingen i importpriserne.

(239) For så vidt angår den betragtede periode henviste CISA til WTO's Appelorgans fortolkning af standarden for »objektiv undersøgelse«. Appelorganet anførte i sin rapport , at »undersøgelsesmyndighederne ikke har ret til at gennemføre deres undersøgelse på en sådan måde, at det bliver mere sandsynligt, at de som følge af undersøgelses- eller vurderingsprocessen vil fastslå, at den indenlandske erhvervsgren lider skade«. Desuden henviste CISA til grundforordningens artikel 6, stk. 1, hvori det hedder, at undersøgelsesperioden bl.a. tjener »formålet med repræsentative undersøgelsesresultater«. CISA fandt, at den af Kommissionen betragtede periode (1. januar 2018 til 31. december 2021) ikke var repræsentativ på grund af virkningerne af covid-19 i 2020 og 2021 på økonomien i almindelighed og på stålindustrien i særdeleshed, og at Kommissionen i den betragtede periode burde have medtaget mindst to yderligere år forud for UP samt perioden efter UP.

(240) Med hensyn til fortolkningen af EU-erhvervsgrenens vigtigste makroøkonomiske indikatorer gentog CISA de synspunkter, den gav udtryk for i sine bemærkninger til indledningen af undersøgelsen. CISA fokuserede navnlig på faldet i forbruget af tykke plader i Unionen og hævdede, at EU-erhvervsgrenens indikatorer burde analyseres i forhold til dette fald. CISA hævdede, at denne tilgang ville føre til den konklusion, at EU-erhvervsgrenens tilstand er god. CISA understregede desuden, at enhver negativ udvikling i disse indikatorer ikke kunne tilskrives importen fra Kina.

(241) Med hensyn til udviklingen i importpriserne bemærkede CISA, at priserne på importen fra Kina var højere end EU-erhvervsgrenens salgspriser og produktionsomkostninger i den nuværende undersøgelsesperiode, og ligeledes at importpriserne fra Kina mellem 2019 og 2021 var højere end importpriserne fra andre tredjelande, som konsekvent lå under EU-erhvervsgrenens salgspriser og produktionsomkostninger. Efter CISA's opfattelse udgjorde dette umiddelbare beviser for de nuværende eksportørers prisunderbud og målprisunderbud og var yderligere bevis for, at det i modsætning til Kommissionens konklusioner ikke er berettiget at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger over for Kina.

(242) Som anført i betragtning 233 kunne den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led i den nuværende undersøgelsesperiode, ikke tilskrives dumpingimporten fra Kina. Derfor og i modsætning til CISA's bemærkninger er årsagen til skaden ikke en afgørende faktor i den foreliggende sag. Desuden har analysen af sandsynligheden for fornyet skade vist, at manglende foranstaltninger efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser, og det er sandsynligt, at den væsentlige skade, som oprindeligt blev forårsaget af dumpingimporten fra Kina, igen vil finde sted. Dette er forklaret nærmere i betragtning 249-263. CISA's påstande vedrørende konstateringen af væsentlig skade er derfor irrelevante.

(243) Under alle omstændigheder og for fuldstændighedens skyld var Kommissionen af de årsager, der er forklaret i de følgende betragtninger, også uenig i CISA's påstand om, at konstateringen af skade ikke opfyldte standarden for objektiv undersøgelse og positive beviser. Den var også uenig i, at CISA's argumenter støtter denne påstand.

(244) Med hensyn til valget af den betragtede periode har Kommissionen, som CISA har medgivet i sit indlæg, vide skønsbeføjelser. I dette tilfælde fulgte den sin normale praksis, som består i at vælge en periode, der omfatter undersøgelsesperioden (udvalgt i henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 1) og tre hele år forud for undersøgelsesperioden. Derfor er enhver insinuation af, at den betragtede periode blev valgt på en sådan måde, at det bliver mere sandsynligt, at der vil blive konstateret skade, fuldstændig ubegrundet og må afvises. Med hensyn til repræsentativiteten vil en periode på fire hele år normalt blive anset for at være tilstrækkeligt repræsentativ. Det er normalt, at markedsvilkårene varierer over en sådan periode og omfatter intervaller for økonomisk afmatning, uanset om de er en del af en konjunkturcyklus eller skyldes uventede udviklinger såsom covid-19-udbruddet. Desuden understregede Kommissionen, at den har taget behørigt hensyn til markedsforholdene, herunder faldet i forbruget, i sin vurdering, som konkluderede, at skaden ikke kunne tilskrives importen fra Kina.

(245) Med hensyn til fortolkningen af de vigtigste makroøkonomiske indikatorer bemærkede Kommissionen, at der ikke er noget i grundforordningen, der tyder på, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation kun bør vurderes i forhold til forbruget og andre markedsvilkår. I stedet kræves det i grundforordningen, at faldende efterspørgsel og ændringer i forbrugsmønstrene tages i betragtning ved vurderingen af årsagssammenhængen. Som forklaret ovenfor er dette krav blevet opfyldt fuldt ud i Kommissionens analyse.

(246) Med hensyn til udviklingen i importpriserne bemærkede Kommissionen, at sammenligningen af importmængder og -priser fra Kina med mængder og priser på import fra tredjelande ikke er relevant for fastlæggelsen af skade i sig selv, men kun kan være relevant for vurderingen af, om der foreligger en årsagssammenhæng.

(247) I lyset af ovenstående bekræftede Kommissionen sin konklusion om skade og bemærkede, at analysen af forekomsten af væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode under alle omstændigheder er adskilt fra den positive konstatering af sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Sidstnævnte er baseret på en prospektiv analyse af forskellige faktorer som forklaret i betragtning 250-260.

6. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE, SOM OPRINDELIGT VAR FORÅRSAGET AF DUMPINGIMPORTEN FRA KINA

(248) Kommissionen konkluderede i betragtning 233, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Som anført i betragtning 216 kan den negative virkning af tidligere betydelig dumping ikke undervurderes, og Kommissionen fandt, at den skade, der blev konstateret for EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode, ikke kunne være forårsaget af importen fra Kina på grund af dens meget begrænsede mængde i denne periode. Som nævnt i betragtning 185 og 230 forblev markedsandelen for kinesisk import under minimalniveauet, nemlig under 1 % af forbruget, i den betragtede periode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis antidumpingforanstaltningerne fik lov at udløbe.

(249) I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina samt EU-markedets tiltrækningskraft, herunder forholdet mellem eksportpriserne til tredjelande og prisniveauet i Unionen. Desuden undersøgte den de sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina uden antidumpingforanstaltninger samt deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(250) Der mindes om, at de kinesiske eksportører i stigende grad var til stede på EU-markedet og havde en markedsandel på helt op til 14,4 % i den oprindelige undersøgelsesperiode. Dette viser, at disse eksportører har en særlig interesse i EU-markedet. Som anført i betragtning 170 er der på grundlag af den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft for kinesiske eksporterende producenter og eksistensen af antidumpingforanstaltninger i andre lande, som begrænser mulighederne for eksport til disse markeder, stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne vil føre til en betydelig stigning i eksporten af tykke plader fra Kina til Unionen.

(251) For så vidt angår de prisniveauer, hvortil denne import ville komme ind i Unionen, fremlagde ansøgeren skøn på grundlag af prisoplysninger fra S&P Global Platts, en uafhængig markedsanalytiker af stålsektoren. Disse oplysninger omfattede eksportpriser (fob) fra Kina (Shanghai), EU-erhvervsgrenens priser (ab fabrik) i Nord- og Sydeuropa samt importpriser (cif) i en sydeuropæisk havn. Eksportpriserne fra Kina henviser til den grundlæggende strukturelle kvalitet Q355, mens resten af priserne henviser til den sammenlignelige kvalitet S235 JR. Oplysningerne viste, at eksportpriserne fra Kina i perioden efter NUP generelt var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser i Nord- og Sydeuropa samt importpriserne i en sydeuropæisk havn. Navnlig for de seneste tre måneder, for hvilke der forelå oplysninger, dvs. august, september og oktober 2022, beregnede ansøgeren eksportpriserne fra Kina (justeret for transportomkostninger fra Shanghai til Antwerpen) til et niveau, der var 39 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser i Nordeuropa, 29 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser i Sydeuropa og 20 % lavere end importpriserne i Sydeuropa. Derfor anslog ansøgeren, at en stor mængde kinesisk eksport til EU-markedet sandsynligvis ville medføre, at priserne på EU-markedet ville falde med mindst 20-29 %, hvis salgsmængderne blev opretholdt.

(252) I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at en betydelig stigning i importen fra Kina ville lægge et betydeligt yderligere pres på EU-priserne, som allerede er på et tabsgivende niveau. I betragtning af EU-erhvervsgrenens sårbare situation ville denne kombination medføre yderligere betydelige tab af salg, markedsandel og rentabilitet, forværre dens situation yderligere og i sidste ende sætte spørgsmålstegn ved dens levedygtighed.

(253) CISA fremsatte en række påstande i forbindelse med sandsynligheden for fornyet skade. De hævdede først, at tykke plader allerede nyder godt af den beskyttelse, som EU's beskyttelsesforanstaltninger giver, og at disse foranstaltninger i sig selv gjorde det meget usandsynligt, at der ville ske fornyet skade. De opfordrede Kommissionen til at tage hensyn til denne dobbelte beskyttelse i sin vurdering af den nuværende revision.

(254) I denne forbindelse bør der mindes om to grundlæggende principper. For det første er det, selv om både beskyttelsesforanstaltninger og antidumpingforanstaltninger har til formål at afhjælpe skade, ikke hensigten, at førstnævnte skal erstatte sidstnævnte. For det andet er der ingen dobbelt beskyttelse af EU-erhvervsgrenen i dette tilfælde. Som nævnt af CISA blev beskyttelsesforanstaltningerne fastsat til 25 %, mens antidumpingtolden på tykke plader var højere og fastsat til mellem 65,1 % og 73,7 %. Som det klart fremgår af bilag 2.6 til beskyttelsesforordningen, vil kun en brøkdel af antidumpingtolden skulle betales, efter at beskyttelsesforanstaltningerne er betalt på tykke plader. Disse foranstaltninger er derfor ikke kumulative, og der er ingen dobbelt beskyttelse.

(255) For det andet fremgår det af bilag 2.6 til beskyttelsesforordningen, at beskyttelsesforanstaltningerne ikke skal sikre, at tykke plader importeres fra Kina på det relevante ikke-skadevoldende niveau, der blev fastsat i den oprindelige antidumpingundersøgelse. Det ville være nødvendigt med en tillægstold på mindst 40,1 % for at opfylde dette krav. Som nævnt i betragtning 79 og 80 bemærkede Kommissionen desuden, at det globale kontingent, der er fastsat i de nuværende beskyttelsesforanstaltninger, er betydeligt, og at den derfor ikke ville være i stand til på meningsfuld vis at begrænse importen fra Kina til EU-markedet til skadevoldende priser, hvis antidumpingtolden fik lov til at udløbe.

(256) På grundlag af ovenstående betragtninger afvises påstandene om, at EU-erhvervsgrenen nyder dobbelt beskyttelse, og at beskyttelsesforanstaltningerne ville forhindre fornyet skade.

(257) CISA og Primex hævdede endvidere, at det kinesiske finansministerium meddelte, at visse stålprodukter, herunder tykke plader, ikke længere er berettiget til momsrefusioner fra august 2021, og at det som følge af denne foranstaltning sandsynligvis ikke vil være sandsynligt, at der igen vil opstå skade, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(258) Som nævnt i betragtning 166 fremsatte CISA og Primex ingen krav med hensyn til den sandsynlige indvirkning af annulleringen af momsrefusionen på eksportprisen til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. I betragtning af behovet for at anvende deres uudnyttede kapacitet fandt Kommissionen, at annulleringen af momsrefusionen ikke ville forhindre de kinesiske producenter i at oversvømme EU-markedet med dumpingeksport. Argumentet om, at det som følge af denne annullering ikke er sandsynligt, at der igen vil opstå skade, blev derfor ikke underbygget.

(259) På denne baggrund konkluderes det, at det, hvis der ikke træffes foranstaltninger, efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser, og det er sandsynligt, at den væsentlige skade, som oprindeligt blev forårsaget af dumpingimporten fra Kina, igen vil finde sted.

Bemærkninger fremsat efter den endelige fremlæggelse af oplysninger

(260) I sine bemærkninger fremsat efter fremlæggelsen af oplysninger var ansøgeren enig i Kommissionens konklusion om, at manglende foranstaltninger efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser, og det er sandsynligt, at den væsentlige skade, som oprindeligt blev forårsaget af dumpingimporten fra Kina, igen vil finde sted.

(261) Til gengæld gentog CISA i sine bemærkninger, at importen af tykke plader fra Kina allerede var ubetydelig, og at annulleringen af momsrefusionen ved eksport ville modvirke den yderligere. Ifølge CISA vil den eneste konklusion, der med rimelighed kan drages, være, at enhver påstået skade eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen ikke kan forårsages af importen fra Kina.

(262) Kommissionen fandt, at det relevante spørgsmål i forbindelse med vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade ikke var virkningen af annulleringen af momsrefusionen ved eksport, mens foranstaltningerne er i kraft, men dens indvirkning på EU-markedet for tykke plader og på EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Kommissionen bemærkede, at CISA ikke kvantificerede virkningerne af en sådan annullering på den mulige mængde og eksportpris, til hvilken kinesiske varer kan komme ind på EU-markedet. Desuden fremlagde den ingen argumenter mod konklusionen om, at annulleringen af momsrefusionen ved eksport ikke ville forhindre kinesiske producenter i at oversvømme EU-markedet med dumpingeksport, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Kommissionen fastholdt derfor konklusionen i betragtning 259 om sandsynligheden for fornyet skade.

7. UNIONENS INTERESSER

(263) I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes/forhandlernes og brugernes interesser.

(264) Alle interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 2.

7.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(265) EU-erhvervsgrenen er beliggende i flere medlemsstater, f.eks. Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Belgien, Grækenland, Tjekkiet, Polen og Østrig, og beskæftigede som nævnt i betragtning 212 direkte mere end 16 000 personer i forbindelse med tykke plader i den nuværende undersøgelsesperiode.

(266) Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode til trods for de gældende foranstaltninger over for Kina fortsat var tabsgivende og mistede produktions- og salgsmængde på EU-markedet. Som forklaret ovenfor er der stor sandsynlighed for, at importen fra Kina vil blive genoptaget i store mængder til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Dette vil sandsynligvis føre til en forværring af EU-erhvervsgrenens allerede sårbare situation, som kan sætte spørgsmålstegn ved levedygtigheden af produktionen af tykke plader med deraf følgende tab af beskæftigelse og alternative forsyningskilder i Unionen.

(267) Det er i EU-erhvervsgrenens interesse, at markedet styres af effektive og retfærdige handelsvilkår. Hvis foranstaltningerne opretholdes, forventes det, at EU-erhvervsgrenen med genopretningen af markedet efter pandemien vil være i stand til at øge sine priser samt sin produktions- og salgsmængde, beskæftigelse og gradvist igen opnå fortjeneste.

(268) Kommissionen konkluderede derfor, at opretholdelsen af de gældende foranstaltninger over for Kina klart ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

7.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres interesser

(269) Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller forhandlere besvarede Kommissionens relevante spørgeskema.

(270) Primex, en importør af tykke plader, som var imod en forlængelse af foranstaltningerne, fremsatte et indlæg ved indledningen af undersøgelsen, men fremsatte ingen bemærkninger vedrørende ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og forhandleres interesser.

(271) I den oprindelige undersøgelse blev det konkluderet, at det ikke vil have væsentlige negative virkninger for EU-importørernes interesser, hvis der indføres foranstaltninger. Dette skyldtes det faktum, at tykke plader tegnede sig for 20 % eller mindre af de samarbejdsvillige importørers aktiviteter, og at de fleste importører handler med varer fra mange kilder, herunder EU-erhvervsgrenen.

(272) I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne opretholdes, er det usandsynligt, at virkningerne for ikke forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere vil være betydelige.

7.3. Brugernes interesser

(273) Tre brugere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og besvarede i det mindste delvist Kommissionens spørgeskema. Europipe GmbH (»Europipe«) erklærede, at de ville gå ind for at opretholde foranstaltningerne. Denne bruger er dog ejet af to EU-producenter, og dens stilling kan derfor ikke anses for at være repræsentativ for brugernes interesser.

(274) De to andre brugere, Vestas Wind Systems A/S (»Vestas«) og Astilleros Gondán S.A. (»Gondán«), erklærede, at de ville være imod at opretholde foranstaltningerne.

(275) Vestas, der er aktiv inden for opførelse af vindmøller, anførte, at den undersøgte vare udgjorde en betydelig del af omkostningerne til virksomhedens endelige varer. Selv om den anførte, at den udelukkende havde købt tykke plader fra EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode, hævdede den, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på dens aktiviteter. Denne bruger afviste imidlertid at fremlægge oplysninger, der ville være relevante for verifikationen af denne påstand.

(276) For at vurdere den mulige indvirkning, som forlængelsen af foranstaltningerne kan have på denne bruger og mere generelt på vindmølleindustrien, konsulterede Kommissionen også en rapport fra WinEurope , der viste, at vindmølleindustrien konsekvent voksede (+ 22 %) i perioden 2018-2020 på trods af den vanskelige økonomiske situation, der er nævnt i betragtning 178, og fortsatte med at vokse i den nuværende undersøgelsesperiode (+ 17 %). Prognosen frem til 2026 tyder på, at der vil være betydelig vækst på dette område.

(277) Gondán, der er aktiv inden for skibsbygning, anførte, at virksomheden også udelukkende havde købt fra EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode. Omkostningerne ved den undersøgte vare har været mindre end 5 % af de samlede omkostninger til de respektive endelige varer.

(278) Samlet set udgjorde forbruget af tykke plader hos de brugere, der var imod indførelsen af foranstaltninger, betydeligt mindre end 10 % af det samlede forbrug på det frie marked i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(279) På baggrund af ovenstående er der ingen beviser for, at de mulige virkninger af en videreførelse af foranstaltningerne vil være betydelige eller uforholdsmæssige for disse brugeres aktiviteter.

(280) Vestas, CISA og Primex fremførte, at en videreførelse af antidumpingforanstaltningerne ikke ville være i Unionens interesse, navnlig i betragtning af indvirkningen af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine siden den 24. februar 2022 på leveringen af tykke plader og af de efterfølgende sanktioner, der blev pålagt Rusland og Belarus. Ifølge disse parter har denne udvikling ført til ophør af importen af tykke plader med oprindelse i Rusland og Belarus og til en betydelig begrænsning af importen fra Ukraine, som begge forventes at vare ved. Ifølge Vestas og Primex ville EU-producenternes produktionskapacitet også være begrænset på grund af påstået mangel på forsyninger af stålplader eller andre råmaterialer såsom jernmalmpellets, kokskul, skrot og legeringsmetaller. I betragtning af faldet i importen fra ovennævnte lande hævdede CISA og Primex, at importen med oprindelse i Kina ville være i stand til at erstatte det manglende udbud.

(281) Kommissionen erkendte, at krigen i Ukraine siden februar 2022 har ført til et betydeligt fald i importen fra Rusland og Ukraine, og at der ikke var tegn på, at denne situation ville ændre sig i den nærmeste fremtid. Kommissionen bemærkede imidlertid, at importen fra Ukraine og Rusland i vid udstrækning er blevet erstattet af importen fra Indien, Indonesien og Republikken Korea. Som det fremgår af betragtning 201, har EU-erhvervsgrenen desuden en uudnyttet kapacitet på ca. 4 mio. ton og kan imødekomme betydelige stigninger i efterspørgslen, mens de påståede restriktioner for råmaterialer ikke er blevet underbygget. Endelig mindede Kommissionen om, at formålet med foranstaltningerne ikke er at afskærme markedet for import fra Kina, og at de kinesiske eksportører altid har haft lov til at sælge deres tykke plader til en ikke-skadevoldende pris. Påstandene om forsyningsknaphed kunne derfor ikke godtages.

(282) Kommissionen konkluderede, at virkningerne for brugerne af videreførelsen af foranstaltningerne ikke ville være betydelige, navnlig i betragtning af behovet for at bevare produktionen af tykke plader i Unionen.

7.4. Andre faktorer

(283) Vestas hævdede, at det på grund af EU-erhvervsgrenens kapacitetsbegrænsninger ikke vil være muligt at imødekomme efterspørgslen i Unionens vindsektor efter tykke plader og navnlig store stålplader, hvis foranstaltningerne opretholdes. Ifølge Vestas vil dette også påvirke den yderligere indtrængning af vindenergi i energimikset og dermed Unionens evne til at nå sine mål for vedvarende energi og CO2-reduktion.

(284) Kommissionen bemærkede, at Vestas ikke underbyggede de påståede kapacitetsbegrænsninger for den særlige type tykke plader. Som anført i betragtning 281 har EU-erhvervsgrenen desuden en uudnyttet kapacitet, der kan imødekomme betydelige stigninger i efterspørgslen, og dens produktion suppleres af import fra tredjelande. I lyset af ovenstående er der ingen dokumentation for, at opretholdelsen af foranstaltningerne i væsentlig grad vil begrænse udviklingen af vindsektoren.

(285) Undersøgelsen har desuden vist, at EU-erhvervsgrenen har ambitiøse planer for investeringer i »grønnere« stålproduktion, herunder en overgang fra traditionelle højovne til elektriske lysbueovne. Sådanne investeringer forventes at yde et væsentligt bidrag til Unionens mål for reduktion af CO2-emissioner. De vil imidlertid kun blive til virkelighed, hvis EU-erhvervsgrenen kan opnå tilstrækkelig rentabilitet, hvilket er en forudsætning for opretholdelsen af foranstaltningerne.

(286) Kommissionen konkluderede, at en videreførelse af foranstaltningerne samlet set ikke ville have en negativ indvirkning på Unionens miljømål.

7.5. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(287) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af tykke plader med oprindelse i Kina.

Bemærkninger fremsat efter den endelige fremlæggelse af oplysninger

(288) I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var ansøgeren enig i Kommissionens konklusioner og anførte, at en videreførelse af foranstaltningerne ville gavne hele EU-markedet og sikre en sikker og stabil indenlandsk forsyning af tykke plader og muliggøre den igangværende omstilling til grøn stålproduktion og reduktionen af drivhusgasemissioner.

(289) CISA hævdede derimod, at hensynet til Unionens interesser kræver, at de pågældende foranstaltninger udløber af følgende årsager: 1) det potentielle importunderskud efter Ruslands og Ukraines de-facto udtræden af EU-markedet og opretholdelsen af stålbeskyttelsesforanstaltninger, 2) den foreslåede EU-mekanisme for CO2-grænsetilpasning og 3) de risici for økonomisk recession, der er forbundet med høje inflationsrater i EU.

(290) Med hensyn til det potentielle importunderskud gentog CISA sit synspunkt om, at et ophør af importen fra Rusland og Ukraine ville skabe forsyningsknaphed. Til støtte for sin påstand fremlagde virksomheden en relevant artikel offentliggjort af en markedsanalytiker.

(291) Kommissionen bemærkede, at oplysningerne fra CISA bekræfter konklusionen om, at importen fra Ukraine og Rusland i vid udstrækning er blevet erstattet af import fra andre lande, herunder Indien og Indonesien. I betragtning af at CISA ikke har fremlagt pålidelige oplysninger om udviklingen i efterspørgslen i Unionen eller EU-producenternes produktion af tykke plader, blev det konkluderet, at påstandene om, at der forelå et underskud, ikke var underbygget og ikke kunne tages i betragtning.

(292) Med hensyn til EU-mekanismen for CO2-grænsetilpasning (CBAM) hævdede CISA, at hvis den vedtages og anvendes i overensstemmelse med den relevante foreløbige aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet , vil den medføre betydelige ekstraomkostninger og derfor modvirke importen af tykke plader, herunder navnlig import fra Kina, Indien, Rusland og Tyrkiet.

(293) Som CISA selv erkendte, havde CBAM ingen virkning i den nuværende undersøgelsesperiode, fordi den stadig var et lovgivningsforslag. Under alle omstændigheder mindede Kommissionen om, at formålet med den foreslåede mekanisme er at forebygge kulstoflækage, tilskynde til renere industriproduktion i lande uden for EU og sikre en rimelig pris på det kulstof, der udledes under produktionen af et begrænset antal energiintensive varer, der indføres i EU. Derfor er de mål, der forfølges af CBAM, i fuld overensstemmelse med Unionens interesse i at forfølge sine miljømål. Kommissionen mindede desuden om, at enhver mulig indvirkning af CBAM på importen af tykke plader fra Kina, Indien, Rusland og Tyrkiet vil afhænge af dekarboniseringsniveauet i disse landes produktionsproces, som det stadig er for tidligt at vurdere på nuværende tidspunkt. Kommissionen vil i denne forbindelse foretage en revision af CBAM-virkningen ved udgangen af overgangsperioden for gennemførelsen (december 2025) for om nødvendigt at tilpasse dens anvendelse, inden det endelige system træder i kraft fuldt ud i januar 2026. På baggrund af ovenstående blev påstanden afvist.

(294) Med hensyn til inflationen hævdede CISA, at stigningen i priserne på den pågældende vare i lyset af de hidtil usete niveauer i Unionen i 2022 ville bringe infrastrukturprojekternes levedygtighed og BNP-væksten i EU's medlemsstater i fare.

(295) Kommissionen mindede om, at formålet med foranstaltningerne var at sikre rimelige markedsvilkår i Unionen, og bemærkede, at et økonomisk klima, hvor omkostningerne til råmaterialer stiger betydeligt, men hvor producenterne ikke har lov til at justere deres priser i overensstemmelse hermed på grund af dumpingimport, ikke ville være befordrende for økonomisk vækst og ville true erhvervsgrenens levedygtighed.

(296) Som konklusion fastholdt Kommissionen sin holdning om, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af tykke plader med oprindelse i Kina.

8. PÅSTANDE OM SUSPENSION AF FORANSTALTNINGER

(297) CISA hævdede, at betingelserne for suspension af de gældende antidumpingforanstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4, er opfyldt. CISA hævdede, at begge betingelser i grundforordningens artikel 14, stk. 4, er opfyldt. CISA hævdede, at markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et sådant omfang, at det ikke er sandsynligt, at der vil være fortsat eller fornyet skade som følge af suspensionen. I den forbindelse henviste CISA til vækstforventningerne hos Unionens aftagerindustri og den stigende knaphed på EU-markedet, det forventede økonomiske opsving i perioden efter covid-19, prisstigningerne på den pågældende vare, det forventede fald i importmængden fra Rusland og Ukraine og gennemførelsesafgørelsen om at suspendere den endelige antidumpingtold på fladvalsede aluminiumsprodukter fra Kina.

(298) Kommissionen afviste CISA's påstand, da den ikke var underbygget. CISA fremlagde ingen oplysninger for at underbygge, hvorvidt betingelserne i grundforordningens artikel 14, stk. 4, er opfyldt, og hvorvidt de nuværende antidumpingforanstaltninger bør suspenderes.

9. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(299) På grundlag af Kommissionens konklusioner om sandsynligheden for fornyet dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne over for tykke plader med oprindelse i Folkerepublikken Kina opretholdes.

(300) For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(301) Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(302) Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(303) De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(304) En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(305) En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der eksporterede den pågældende vare, og derfor er omfattet af antidumpingtolden, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(306) Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger.

(307) I henhold til er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(308) Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 indførte Kommissionen en beskyttelsesforanstaltning for visse stålprodukter i en periode på tre år. Ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 blev beskyttelsesforanstaltningen forlænget til den 30. juni 2024. Den undersøgte vare er en af de varekategorier, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltningerne. Når de toldkontingenter, der er fastsat i henhold til beskyttelsesforanstaltningen, er overskredet, vil både tolden ud over kontingentet og antidumpingtolden derfor skulle betales for den samme import. Eftersom en sådan kumulering af antidumpingforanstaltninger med beskyttelsesforanstaltninger kan føre til en større påvirkning af samhandelen end ønskeligt, besluttede Kommissionen at forhindre den samtidige anvendelse af antidumpingtolden og toldsatsen ud over kontingentet for den undersøgte vare i beskyttelsestoldens gyldighedsperiode.

(309) Det betyder, at hvis den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i , finder anvendelse på den undersøgte vare, opkræves den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i , ud over forskellen mellem nævnte told og den højere antidumpingtold, der indføres ved nærværende forordning. Den del af antidumpingtolden, der ikke opkræves, suspenderes.

(310) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordningen (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: