Search for a command to run...
(Rådets forordning (EU) 2023/407 om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien)
affattes således:
1. Forbuddene i artikel 14, stk. 1 og 2, finder først anvendelse fra den 25. august 2023 på tilrådighedsstillelse af pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed, der er nødvendige for at sikre rettidig levering af humanitær bistand eller for at støtte andre aktiviteter, der støtter grundlæggende menneskelige behov, hvis en sådan bistand og andre aktiviteter udføres af:
a) De Forenede Nationer, herunder De Forenede Nationers programmer, fonde og andre enheder og organer samt De Forenede Nationers særorganisationer og tilknyttede organisationer
b) internationale organisationer
c) humanitære organisationer, der har observatørstatus i De Forenede Nationers Generalforsamling og medlemmer af disse humanitære organisationer
d) bilateralt eller multilateralt finansierede ikkestatslige organisationer, der deltager i De Forenede Nationers beredskabsplaner for humanitær bistand, flygtningeberedskabsplaner, andre appeller fra De Forenede Nationer eller humanitære grupper, der koordineres af De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA)
e) offentlige organer eller juridiske personer, enheder eller organer, der modtager offentlige midler fra Unionen eller medlemsstaterne for at sikre rettidig levering af humanitær bistand eller for at støtte andre aktiviteter, der støtter grundlæggende menneskelige behov hos civilbefolkningen i Syrien
f) hvis de ikke er omfattet af litra a)-d), organisationer og agenturer, som er søjlevurderede af Unionen, og med hvilke Unionen har undertegnet en finansiel partnerskabsrammeaftale, på grundlag af hvilken organisationerne og agenturerne fungerer som Unionens humanitære partnere
g) organisationer og agenturer, som Unionen har udstedt certifikatet for det humanitære partnerskab til, eller som er certificeret eller anerkendt af en medlemsstat i overensstemmelse med nationale procedurer
h) medlemsstaters særorganisationer eller af
i) ansatte, støttemodtagere, datterselskaber eller gennemførelsespartnere hos de enheder, der er omhandlet i litra a)-h), mens og i det omfang de handler i denne egenskab.
2. Forbuddet i artikel 14, stk. 2, finder ikke anvendelse på pengemidler eller økonomiske ressourcer, der stilles til rådighed af offentlige organer eller af juridiske personer, enheder eller organer, der modtager offentlig støtte fra Unionen eller medlemsstaterne til at yde humanitær hjælp i Syrien eller bistand til civilbefolkningen i Syrien, forudsat at tilvejebringelsen af sådanne pengemidler eller økonomiske ressourcer er i overensstemmelse med artikel 6a, stk. 1.
3. I tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2, og uanset artikel 14, stk. 2, kan medlemsstaternes kompetente myndighed som anført på webstederne i bilag III tillade tilrådighedsstillelse af visse pengemidler eller økonomiske ressourcer på de generelle og specifikke vilkår og betingelser, som den skønner hensigtsmæssige, forudsat at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er nødvendige alene med det formål at yde humanitær hjælp i Syrien eller bistand til den syriske civilbefolkning.
4. I tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2, og uanset artikel 14, stk. 1, kan medlemsstatens kompetente myndighed som anført på webstederne i bilag III tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer på de generelle og specifikke vilkår og betingelser, som den skønner hensigtsmæssige, forudsat at:
a) pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er nødvendige alene med det formål at levere humanitær nødhjælp i Syrien eller bistand til civilbefolkningen i Syrien, og
b) pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer frigives til FN med henblik på at levere eller lette levering af bistand i Syrien i overensstemmelse med beredskabsplanen for humanitær bistand i Syrien eller eventuelle efterfølgende planer, der koordineres af FN.
5. De pågældende medlemsstater informerer inden for to uger de andre medlemsstater og Kommissionen om enhver tilladelse, der er meddelt i henhold til denne artikels stk. 3 og 4.«
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 2023.
Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 147 af 1.6.2013, s. 14).
Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 (EUT L 16 af 19.1.2012, s. 1).