KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/167
af 3. november 2022
om ændring af delegeret forordning (EU) 2020/256 om fastlæggelse af en flerårig rullende planlægning
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 , særlig artikel 4, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/256 blev den flerårige rullende planlægning for dataindsamling i henhold til forordning (EU) 2019/1700 fastlagt fra 2021 til 2028.
(2) For at sikre, at den flerårige rullende planlægning virker efter hensigten og er i overensstemmelse med brugernes behov, er det nødvendigt at tilpasse den ved at angive det ad hoc-emne, der skal være omfattet af ad hoc-modulet for 2025 i den europæiske undersøgelse af indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC), da dette emne ikke var kendt, da delegeret forordning (EU) 2020/256 blev vedtaget.
(3) Tilpasningerne af den flerårige rullende planlægning skal træde i kraft senest 24 måneder før begyndelsen af hver dataindsamlingsperiode som angivet i planlægningen for dataindsamlinger på årsbasis eller hyppigere.
(4) Delegeret forordning (EU) 2020/256 bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: