Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1173 om regler for anvendelsen af forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår det integrerede system for forvaltning og kontrol under den fælles landbrugspolitik)
Ved denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelser til forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (»det integrerede system«), der er omhandlet i artikel 65 i forordning (EU) 2021/2116, når det drejer sig om:
(a)
formen og indholdet af samt ordningerne for fremsendelse til eller tilgængeliggørelse for Kommissionen af:
i)
evalueringsrapporterne om kvaliteten af systemet til identifikation af landbrugsparceller, ordningen med geospatiale støtteansøgninger og arealovervågningssystemet
ii)
de afhjælpende aktioner, der er omhandlet i artikel 68, 69 og 70 i forordning (EU) 2021/2116
(b)
det grundlæggende indhold i og reglerne for støtteansøgningssystemet i henhold til artikel 69 i forordning (EU) 2021/2116 og arealovervågningssystemet som omhandlet i artikel 70 i samme forordning, herunder parametrene for den gradvise forøgelse af antallet af interventioner under arealovervågningssystemet
(c)
den procedure, hvorunder indsamling af satellitdata i henhold til artikel 24 i forordning (EU) 2021/2116 gennemføres for at opfylde de fastsatte mål
(d)
den retlige ramme for erhvervelse, forbedring og brug af satellitdata samt de gældende frister og
(e)
en ordning for kontrol af de godkendte brancheorganisationer for så vidt angår afgrødespecifik betaling for bomuld som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 2, i forordning (EU) 2021/2115.
1.
Medlemsstaterne fremsender den kvalitetsvurdering, der er omhandlet i artikel 68, stk. 3, artikel 69, stk. 6, og artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, til Kommissionen i form af rapporter indsendt via elektroniske informationssystemer, der muliggør udveksling af oplysninger, dokumenter og understøttende data.
2.
De rapporter, der er omhandlet i stk. 1, skal indeholde oplysninger om det underliggende arbejde inden for rammerne af kvalitetsvurderingerne, navnlig med hensyn til resultaterne af kontrolbesøgene på stedet og/eller analysen af billeder, der giver pålidelig og fyldestgørende information om den faktiske situation på stedet, og kvantificere de mangler, der er konstateret ved den respektive kvalitetsvurdering. Resultaterne af de kvalitetsvurderinger, der er omhandlet i stk. 1, kombineres for at kvantificere fejl i hektarantal eller arealandel, der er rapporteret i den årlige præstationsrapport.
3.
Hvis resultaterne af kvalitetsvurderingerne viser mangler i henhold til de kvalitetsvurderinger, der er omhandlet i stk. 1, angiver medlemsstaten tydeligt i kvalitetsvurderingsrapporten de afhjælpende aktioner, der er truffet for at afhjælpe disse mangler. Hvis Kommissionen finder, at fremskridtene med gennemførelsen af de afhjælpende aktioner, der er foreslået det foregående år, er utilstrækkelige, kan den anmode medlemsstaten om at forelægge en handlingsplan i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) 2021/2116.
4.
Ved tilbagevendende mangler, som afsløres i den kvalitetsvurdering, der er omhandlet i stk. 1, anmoder Kommissionen om en handlingsplan i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, hvis de samme mangler konstateres i to på hinanden følgende år uden forbedringer, og de anses for at være alvorlige i henhold til artikel 2, litra d), i nævnte forordning.
5.
Kvalitetsvurderingsrapporten for arealovervågningssystemet, der forelægges i forbindelse med 2024 og 2026, skal indeholde en liste over alle støtteberettigelsesbetingelser for alle interventioner, der er omfattet af arealovervågningssystemet, med oplysninger om de datakilder, der er anvendt til analysen.
1.
Medlemsstaterne opretter et elektronisk system til støtteansøgninger, som støttemodtagerne indsender hvert år, og som indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for, at medlemsstaterne kan kontrollere betingelserne for støtteberettigelse, som minimum for de interventioner, der er omhandlet i artikel 65, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2021/2116, samt betingelser og krav vedrørende konditionalitet og betalingsrettigheder, hvis det er nødvendigt. Systemet skal gøre det muligt klart og utvetydigt at identificere støttemodtagere, navnlig når den automatiske ansøgningsordning anvendes, jf. artikel 65, stk. 4, litra f), i nævnte forordning. Systemet skal omfatte det geospatiale ansøgningssystem og, hvor det er relevant, det dyrebaserede ansøgningssystem, jf. artikel 66, stk. 1, litra b), i nævnte forordning.
2.
Støtteansøgningerne indgives inden for en frist, der fastsættes af medlemsstaten, og vedrører kalenderåret for indgivelsen.
3.
Medlemsstaterne kan give mulighed for indgivelse af en samlet støtteansøgning, der omfatter flere interventioner, som omhandlet i artikel 65, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2021/2116, betalingsrettigheder og konditionalitet.
4.
Medlemsstaterne kan beslutte, at en gruppe støttemodtagere i fællesskab kan indgive en støtteansøgning, forudsat at der sikres ligebehandling af alle støttemodtagere.
5.
Hvis en bedrift overdrages fra en støttemodtager til en anden, tager medlemsstaterne i overdragelsesåret kun én støtteansøgning for den pågældende bedrift i betragtning.
6.
For dyrebaserede interventioner i henhold til artikel 31, 34 og 70 i forordning (EU) 2021/2115 kan medlemsstaterne, når et dyr overføres fra en støttemodtager til en anden, tage mere end én støtteansøgning for det pågældende dyr i betragtning i overførselsåret, forudsat at de kan sikre, at der ikke sker forskelsbehandling af de pågældende støttemodtagere, at kontrollen er effektiv, at eventuelle sanktioner anvendes retfærdigt, og at det integrerede systems etårighed overholdes.
7.
Af hensyn til en korrekt forvaltning af interventionerne i en medlemsstat, og hvis mere end ét betalingsorgan er ansvarligt for at forvalte den samme støttemodtagers støtteansøgning, træffer den pågældende medlemsstat alle passende foranstaltninger for at sikre, at de nødvendige oplysninger stilles til rådighed for alle involverede betalingsorganer.
1.
Medlemsstaterne etablerer elektronisk kommunikation mellem støttemodtageren og myndighederne, så det sikres, at de fremsendte data er pålidelige og muliggør en korrekt forvaltning af interventionerne under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Hvis dokumentation ikke kan fremsendes elektronisk, fastsætter medlemsstaterne de samme frister for fremsendelse heraf ad ikke-elektronisk vej.
2.
Medlemsstaterne kan fastsætte forenklede procedurer, når myndighederne allerede har adgang til data, navnlig hvis situationen ikke har ændret sig siden den sidste indgivelse af en støtteansøgning. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende data, som udledes fra datakilder, som de nationale myndigheder har til rådighed i forbindelse med støtteansøgninger. Medlemsstaterne sikrer, at disse datakilder tilvejebringer den fornødne sikkerhed for en korrekt forvaltning af data, således at disse datas pålidelighed, integritet og sikkerhed garanteres.
3.
Når det er hensigtsmæssigt, kan medlemsstaterne anmode om oplysninger, der skal gives i de støttedokumenter, som skal indgives sammen med støtteansøgningen, direkte fra informationskilden.
1.
Medlemsstaterne udleverer ad elektronisk vej de forhåndsudfyldte formularer, jf. artikel 69, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116, til støttemodtagerne.
2.
For arealbaserede interventioner som omhandlet i artikel 65, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2021/2116 skal de forhåndsudfyldte formularer indeholde det senest ajourførte tilsvarende grafiske materiale, der stilles til rådighed via en grænseflade baseret på et geografisk informationssystem, for at lette den geospatiale erklæring af områder med henblik på disse interventioner og konditionalitet.
3.
De forhåndsudfyldte formularer, der er omhandlet i stk. 1, skal omfatte:
a)
entydig identifikation af alle landbrugsparceller og arealenheder, der indeholder ikke-landbrugsarealer, som bedriftens medlemsstat anser for støtteberettigede
b)
arealet og beliggenheden af de anmeldte arealer for disse parceller og det tilsvarende støtteberettigede areal, der er fastslået med henblik på arealbaserede interventioner for det foregående år
c)
oplysninger, der er relevante for konditionalitet.
4.
Oplysninger fra arealovervågningssystemet kan også gives til støttemodtagerne, hvis det er relevant for støtteansøgningen.
5.
I forbindelse med dyrebaserede interventioner vedrørende kvæg eller får og geder anvender medlemsstaten en ajourført elektronisk database som defineret i artikel 2, nr. 25), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 () for at stille forhåndsudfyldte formularer til rådighed med de seneste oplysninger fra denne database, som skal ajourføres i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 ().
6.
Medlemsstaterne giver støttemodtagerne mulighed for at berigtige de forhåndsudfyldte formularer inden for en frist, som fastsættes af medlemsstaten i overensstemmelse med betingelserne for fristen for indgivelse af støtteansøgninger, jf. artikel 3, og for ændring eller tilbagetrækning af støtteansøgninger, jf. artikel 7.
7.
Ændringer, som støttemodtagerne angiver i de forhåndsudfyldte formularer, skal tages i betragtning ved ajourføringen af systemet til identifikation af landbrugsparceller, anvendelsen af arealovervågningssystemet og den elektroniske database, der er omhandlet i stk. 5, hvis det er relevant.
8.
For at gøre det lettere for støttemodtagerne at indgive ansøgninger skal støtteansøgningssystemet indeholde vejledende advarsler under ansøgningsprocessen.
1.
Ved støtteansøgning forstås ansøgning om støtte under en af de interventioner, der er omfattet af det integrerede system, eller, hvor det er relevant, en støtteansøgning eller en betalingsanmodning.
2.
En støtteansøgning skal som minimum indeholde:
a)
støttemodtagerens identitet
b)
oplysninger om den eller de interventioner, der ansøges under
c)
i givet fald al støttedokumentation, der er nødvendig for at fastlægge betingelserne for støtteberettigelse og andre relevante krav for den pågældende intervention
d)
oplysninger, der er relevante vedrørende konditionalitet.
Støttemodtageren er fortsat ansvarlig for støtteansøgningen og for rigtigheden af de fremsendte oplysninger. Dette gælder også, når en medlemsstat anvender en automatisk ansøgningsordning.
3.
Medlemsstaterne sikrer, at støtteansøgningen indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at udtrække data, der er relevante for korrekt indberetning af output- og resultatindikatorer, jf. artikel 66, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, for så vidt angår de interventioner, der er omfattet af støtteansøgningen.
1.
Støttemodtageren kan ændre eller helt eller delvis trække støtteansøgninger tilbage på følgende betingelser:
a)
for interventioner, der er omfattet af arealovervågningssystemet, på et hvilket som helst tidspunkt før en frist, der fastsættes af medlemsstaten, og som skal ligge senest 15 kalenderdage før den dato, hvor udbetalingen finder sted af første rate eller de forskud, der skal udbetales i henhold til artikel 44 i forordning (EU) 2021/2116. Ændring eller tilbagetrækning er dog ikke tilladt i forbindelse med manglende overholdelse af betingelser for støtteberettigelse, der ikke kan kontrolleres, og som afsløres ved andre midler end arealovervågningssystemet eller den administrative kontrol, eller når støttemodtageren er blevet underrettet om, at medlemsstaten har til hensigt at foretage kontrol på stedet
b)
for dyrebaserede interventioner i henhold til artikel 34 i forordning (EU) 2021/2115 vedrørende kvæg eller får og geder på et hvilket som helst tidspunkt før en frist, der fastsættes af medlemsstaten, og som skal ligge senest 15 kalenderdage før den dato, hvor udbetalingen finder sted af første rate eller de forskud, der skal udbetales i henhold til artikel 44 i forordning (EU) 2021/2116. For så vidt angår støtteberettigelsesbetingelsen om identifikation og registrering af dyrene er ændring eller tilbagetrækning dog kun tilladt før den dato, som medlemsstaten har fastsat i henhold til artikel 34, stk. 2, andet punktum, i forordning (EU) 2021/2115, og hvis fristen i første punktum i dette punkt ikke er udløbet. Desuden er ændring eller tilbagetrækning ikke tilladt, når støttemodtageren er blevet underrettet om, at medlemsstaten har til hensigt at foretage kontrol på stedet, eller støttemodtageren får kendskab til en manglende overholdelse som følge af en uanmeldt kontrol på stedet. Ændring eller tilbagetrækning tillades dog for den del, der ikke er berørt af den manglende overholdelse, der blev konstateret ved kontrollen på stedet
c)
for andre interventioner på et hvilket som helst tidspunkt før en frist, der fastsættes af medlemsstaten, og som skal ligge senest 15 kalenderdage før den dato, hvor udbetalingen finder sted af første rate eller de forskud, der skal udbetales i henhold til artikel 44 i forordning (EU) 2021/2116. Ændring eller tilbagetrækning er dog ikke tilladt, når støttemodtageren er blevet underrettet om, at medlemsstaten har til hensigt at foretage kontrol på stedet, eller støttemodtageren får kendskab til en manglende overholdelse som følge af en uanmeldt kontrol på stedet. Ændring eller tilbagetrækning tillades dog for den del, der ikke er berørt af den manglende overholdelse, der blev konstateret ved kontrollen på stedet
1.
Den geospatiale ansøgning skal anvendes til alle arealbaserede interventioner under det integrerede system og til de relevante oplysninger vedrørende konditionalitet, også for støttemodtagere, der er underlagt konditionalitet, men som ikke ansøger om støtte under de arealbaserede interventioner.
2.
Den geospatiale ansøgning kan også anvendes til arealbaserede interventioner i vinsektoren som fastsat i afsnit III, kapitel III, afdeling 4, i forordning (EU) 2021/2115.
3.
Med forbehold af artikel 6 skal den geospatiale ansøgning mindst indeholde følgende oplysninger:
a)
entydig identifikation af landbrugsparceller og arealenheder, der indeholder ikke-landbrugsarealer, som bedriftens medlemsstat anser for støtteberettigede
b)
klar afgrænsning af det areal, der er anmeldt til støtte for hver intervention på de landbrugsparceller og arealenheder, der indeholder ikke-landbrugsarealer, som medlemsstaten anser for støtteberettigede, navnlig hvis det areal, der ansøges om støtte for, er mindre end landbrugsparcellens samlede areal
c)
type, placering og, hvor det er relevant, omfang af de landskabselementer, der er relevante for konditionalitet eller interventioner
d)
afgrøder på landbrugsparceller, hvis det er relevant
e)
hvis det er relevant, om parcellen er omfattet af økologisk landbrug, og navnlig med henblik på omlægning eller opretholdelse af økologiske landbrugsmetoder og metoder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 (), af relevans for støtte ydet til interventioner som omhandlet i artikel 31 og 70 i forordning (EU) 2021/2115 eller konditionalitet
f)
hvis det er relevant, oplysninger om anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på parceller under interventioner med henblik på bæredygtig og reduceret anvendelse af pesticider i henhold til artikel 31 og 70 i forordning (EU) 2021/2115. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende disse oplysninger i forbindelse med kravet om registrering af plantebeskyttelsesmidler, jf. artikel 67, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009
g)
identifikation af betalingsrettighederne i overensstemmelse med systemet til identifikation og registrering, jf. artikel 73 i forordning (EU) 2021/2116, vedrørende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed
h)
for arealer, for hvilke der ansøges om afgrødespecifik betaling for bomuld, den anvendte bomuldsfrøsort og i givet fald identifikation af den godkendte brancheorganisation, som støttemodtageren er medlem af
1.
Med forbehold af artikel 6 skal ansøgninger om dyrebaserede interventioner som minimum indeholde følgende oplysninger:
a)
antallet af dyr eller, alt efter hvad der er relevant, antallet af dyreenheder af hver type, for hvilke der ansøges om en dyrebaseret intervention
b)
hvis det er relevant, oplysninger om det sted, hvor dyrene holdes i det kalenderår, som støtteansøgningen vedrører
c)
hvis støtten vedrører kvæg eller får og geder, ajourførte oplysninger, der er relevante for interventionen vedrørende dyrene i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af dyr, jf. artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115.
2.
Medlemsstater, der anvender en automatisk ansøgningsordning i henhold til artikel 65, stk. 4, litra f), i forordning (EU) 2021/2116, sikrer en tilsvarende detaljeringsgrad som fastsat i nærværende artikels stk. 1 på grundlag af de oplysninger, der er tilgængelige i den officielle elektroniske database, som skal være ajourført for alle dyr, jf. artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115. Under det automatiske ansøgningssystem anses alle støttemodtagerens dyr, der er relevante for en intervention, for at være medtaget i ansøgningen.
1.
Arealovervågningssystemet finder anvendelse på alle støtteansøgninger om arealbaserede interventioner under det integrerede system, der indgives i hver medlemsstat, og anvendes til at observere, spore og vurdere landbrugsaktiviteter og -metoder på hektarer omfattet af disse arealbaserede interventioner og som minimum med henblik på den årlige præstationsrapportering.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at støtteberettigelsesbetingelserne for alle arealbaserede interventioner, som kan kontrolleres med data fra Copernicus Sentinels-satellitter eller andre data af mindst samme værdi, er omfattet af arealovervågningssystemet, og meddeler disse oplysninger til de berørte støttemodtagere.
3.
Med henblik på arealovervågningssystemet anses en betingelse for støtteberettigelse for at kunne kontrolleres, når den kan kontrolleres med data fra Copernicus Sentinels-satellitter. Medlemsstaterne kan også anse en støtteberettigelsesbetingelse for at kunne kontrolleres, når den kan overvåges ved hjælp af geotaggede billeder eller andre data af mindst samme værdi, jf. artikel 11. For at opfylde de støtteberettigelsesbetingelser, der anses for at kunne kontrolleres, kan medlemsstaterne beslutte at anvende Copernicus Sentinels-satellitdata, geotaggede billeder eller andre data af mindst samme værdi, jf. artikel 11.
5.
Med henblik på analysen af de kontrollerbare betingelser for støtteberettigelse under arealovervågningssystemet kan medlemsstaterne vælge at kombinere data fra Copernicus Sentinels-satellitter og/eller andre typer data med mindst samme værdi i overensstemmelse med kriterierne i artikel 11 for at dække hele populationen af omfattede støtteansøgninger. Medlemsstaterne kan også beslutte at foretage en kaskadeanalyse af Sentinelsatellitdata og/eller andre typer data af mindst samme værdi med henblik på at reducere antallet af tilfælde, der kontrolleres uden endeligt kontrolresultat. For så vidt angår betingelser for støtteberettigelse, der kun kan overvåges ved hjælp af geotaggede billeder, betragter medlemsstaten i tilfælde af manglende input fra støttemodtageren denne betingelse for støtteberettigelse ikke at være opfyldt.
6.
Medlemsstaterne sikrer, at hektarer, der ikke opfylder de relevante betingelser for støtteberettigelse senest ved fristen for ændringer af støtteansøgninger i henhold til artikel 7, udelukkes fra den årlige præstationsrapportering.
7.
For at muliggøre pålidelig observation, sporing og vurdering af landbrugsaktiviteter og -praksis skal arealovervågningssystemet for landbrugsparceller eller arealenheder, der indeholder ikke-landbrugsarealer, som medlemsstaten anser for støtteberettigede, sikre påvisning af:
Med henblik på arealovervågningssystemet kan medlemsstaterne beslutte at anvende andre data af mindst samme værdi, hvis de er i digital form, muliggør automatisk databehandling, er systematisk tilgængelige for de berørte støttemodtagere eller kategorier af områder i medlemsstaten, ikke er diskriminerende og er egnede til at fastslå, om et bestemt støttekrav eller en bestemt forpligtelse er opfyldt for det areal, der er omfattet af den relevante betingelse. I den forbindelse betragtes geotaggede billeder som andre data af mindst samme værdi, jf. artikel 65, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2021/2116.
1.
Med henblik på artikel 24 i forordning (EU) 2021/2116 underretter hver medlemsstat Kommissionen inden den 1. november i det kalenderår, der går forud for året for kvalitetsvurderingen af arealovervågningssystemet, om sin specifikation for erhvervelse af satellitdata for så vidt angår:
a)
den population af parceller pr. intervention, hvorfra stikprøven til kvalitetsvurdering vil blive udvalgt
b)
tidsplanen for fremskaffelse af satellitdata vedrørende betingelserne for støtteberettigelse under interventionen for de udvalgte parceller.
2.
Med henblik på stk. 1, litra a), udvælger medlemsstaterne populationen af parceller til kvalitetsstikprøven på grundlag af støtteansøgningerne i det år, der går forud for kalenderåret for kvalitetsvurderingen. Populationen af de parceller, for hvilke der anmodes om satellitdata, kan ajourføres i kalenderåret for kvalitetsvurderingen for parceller, der efter støtteansøgningerne i det pågældende kalenderår ikke længere er relevante for en given intervention, eller for parceller under interventioner, for hvilke der ikke er ansøgt om støtte for det foregående år.
3.
Kommissionen færdiggør aftalen med den berørte medlemsstat om de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), inden den 15. januar efter meddelelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.
4.
De kompetente myndigheder eller organer, der repræsenterer dem, jf. artikel 24 i forordning (EU) 2021/2116, skal overholde de bestemmelser om ophavsret, som er fastsat i kontrakterne med leverandørerne.
5.
Hvis det samlede antal anmodninger, som medlemsstaterne modtager, overstiger det budget, som er til rådighed for anvendelse af artikel 24 i forordning (EU) 2021/2116, træffer Kommissionen afgørelse om at begrænse det antal satellitbilleder, der skal leveres, idet den bestræber sig på at udnytte de tilgængelige ressourcer så effektivt som muligt. Hvis medlemsstaterne tilføjer parceller til populationen i løbet af kalenderåret med henblik på kvalitetsvurderingen af arealovervågningssystemet, vil Kommissionen desuden ikke være i stand til at erhverve alle relevante billeder.
Medlemsstaterne foretager administrativ kontrol af de brancheorganisationer, der er godkendt til afgrødespecifik betaling for bomuld i henhold til denne artikel.
Hvis det er relevant for at kontrollere berettigelsen til en forhøjelse af støtten i henhold til artikel 40, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115, kontrollerer medlemsstaterne støttemodtagerens erklæring i den geospatiale ansøgning om medlemskab af en godkendt brancheorganisation og sammenholder den med de oplysninger, som den pågældende organisation har fremsendt.
Mindst en gang hvert 5. år kontrollerer medlemsstaterne, om kriterierne for godkendelse af brancheorganisationer og listen over deres medlemmer er opfyldt.
Gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2023.
Den finder dog fortsat anvendelse på:
a)
støtteansøgninger om direkte betalinger, der er indgivet inden den 1. januar 2023
b)
betalingsanmodninger i forbindelse med støtteforanstaltninger, der er gennemført i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013
c)
kontrolsystemet og administrative sanktioner i forbindelse med bestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, med undtagelse af de kontroldata og -statistikker, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), i nævnte gennemførelsesforordning, fra den 1. januar 2024.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2023 på støtteansøgninger vedrørende interventioner, der gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/2115.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.
() Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 af 28. juni 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier samt sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 115).
() Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår sporbarheden af visse opdrættede landdyr (EUT L 104 af 25.3.2021, s. 39).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1).
() Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74).
9.
Medlemsstater, der anvender den automatiske ansøgningsordning, jf. artikel 65, stk. 4, litra f), i forordning (EU) 2021/2116, sikrer en tilsvarende detaljeringsgrad som fastsat i nærværende forordning.
2.
I tilfælde af manglende overholdelse af betingelserne for støtteberettigelse, som konstateres ved den administrative kontrol eller via arealovervågningssystemet, underretter medlemsstaterne støttemodtagerne og giver dem mulighed for at ændre eller trække støtteansøgningen tilbage for så vidt angår den del, der er berørt af den manglende overholdelse, jf. stk. 1, litra a), b) og c). I forbindelse med dyrebaserede interventioner i henhold til artikel 34 i forordning (EU) 2021/2115 vedrørende kvæg eller får og geder er det dog, i tilfælde af manglende overholdelse af støtteberettigelsesbetingelserne vedrørende identifikation og registrering af dyrene, kun tilladt at foretage ændringer eller tilbagetrækning før den dato, som medlemsstaten har fastsat for opfyldelse af disse krav, jf. stk. 2 i nævnte artikel. For at lette processen for støttemodtageren kan medlemsstaterne foretage de nødvendige korrektioner af støtteansøgningen for den del, der er berørt af den manglende overholdelse. I så fald sikrer medlemsstaterne imidlertid, at støttemodtageren er bekendt med de ændringer, som medlemsstaten har foretaget, og får mulighed for at reagere i tilfælde af uenighed.
3.
For dyrebaserede interventioner i henhold til artikel 34 i forordning (EU) 2021/2115 vedrørende kvæg eller får og geder kan medlemsstaterne fastsætte, at meddelelser til den elektroniske database, jf. artikel 5, stk. 5, i nærværende forordning, om et dyr, der er taget ud af bedriften, kan erstatte en skriftlig tilbagetrækning vedrørende dyret.
4.
For medlemsstater, der anvender en automatisk ansøgningsordning som omhandlet i artikel 65, stk. 4, litra f), i forordning (EU) 2021/2116 ved dyrebaserede interventioner, kan støttemodtagerne kun trække deres ansøgning tilbage for alle dyr, der er relevante for interventionen, og som er registreret i den elektroniske database.
5.
Ændring eller tilbagetrækning skal ske via de officielle kommunikationskanaler, som medlemsstaten har etableret.
6.
Medlemsstaterne underretter støttemodtagerne om fristen for at ændre støtteansøgningen eller trække den tilbage. Medlemsstaterne sikrer ligebehandling af støttemodtagere, der er omfattet af en automatisk ansøgningsordning som omhandlet i artikel 65, stk. 4, litra f), i forordning (EU) 2021/2116.
i)
for arealer, der anvendes til produktion af hamp, den anvendte frøsort, en angivelse af de anvendte frømængder, udtrykt i kilogram pr. hektar, og de officielle etiketter, der er anvendt på frøenes emballage i overensstemmelse med Rådets direktiv 2002/57/EF (), særligt artikel 12, eller ethvert andet dokument, som medlemsstaten har anerkendt som ligestillet. Hvis etiketterne også skal indsendes til andre nationale myndigheder, kan medlemsstaterne fastsætte, at etiketterne skal returneres til støttemodtagerne. De returnerede etiketter skal mærkes med, at de er blevet anvendt til en ansøgning.
a)
ikke-støtteberettigede arealer, navnlig som følge af permanente strukturer
b)
ikke-støtteberettiget arealanvendelse
c)
ændring af kategorien af landbrugsareal, hvad enten der er tale om agerjord, permanente afgrøder eller permanente græsarealer.
Hvis det er relevant, anvender medlemsstaterne de oplysninger, der er omhandlet i dette stykke, med henblik på ajourføring af systemet til identifikation af landbrugsparceller.
8.
Medlemsstaterne meddeler støttemodtagerne oplysninger om hektarer, hvor de relevante betingelser for støtteberettigelse ikke er opfyldt, og om konstateret forekomst af ikke-støtteberettiget areal, ikke-støtteberettiget arealanvendelse eller ændring af kategorien af landbrugsareal, således at støttemodtagerne kan foretage ændringer i de støtteansøgninger, der er omhandlet i artikel 7, eller fremlægge yderligere dokumentation. Medlemsstaterne kan også beslutte at meddele støttemodtagerne ethvert andet foreløbigt resultat, herunder tilfælde, hvor der er foretaget kontrol uden endeligt resultat, så støttemodtagerne får mulighed for om nødvendigt at ændre deres ansøgninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1.
9.
Uanset stk. 1 og for at muliggøre en gradvis stigning i antallet af interventioner, der er omfattet af arealovervågningssystemet, skal systemet i 2023 som minimum indeholde oplysninger om følgende:
a)
alle relevante betingelser for berettigelse til grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed, jf. artikel 21 i forordning (EU) 2021/2115
b)
alle relevante betingelser for støtteberettigelse for interventioner i forbindelse med naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger, jf. artikel 71 i forordning (EU) 2021/2115.