Antidumpingtold på chromstål fra Kina og Brasilien

23.5.2022 DA Den Europæiske Unions Tidende L 143/11

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/802

af 20. maj 2022

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af chromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Brasilien

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union , særlig artikel 7,

efter høring af medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Indledning

(1) Den 24. september 2021 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af chromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling (»ECCS«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Brasilien (tilsammen »de pågældende lande«) på grundlag af (»grundforordningen«). Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2) Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 13. august 2021 af European Steel Association (»EUROFER«) (»klageren«). Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3) Klagen blev indgivet på vegne af følgende EU-producenter: ArcelorMittal Atlantique et Lorraine (Frankrig), ArcelorMittal Etxebarri S.A. (Spanien) og ThyssenKrupp Rasselstein GmbH (Tyskland), der angiveligt tegner sig for 100 % af EU-erhvervsgrenen. I løbet af undersøgelsen fik Kommissionen kendskab til eksistensen af endnu en EU-producent af ECCS, nemlig Acciaierie d'Italia. Da klagerne ikke desto mindre repræsenterede [85-95] % af EU-erhvervsgrenens produktion og salg, blev klagen anset for at være indgivet af EU-erhvervsgrenen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5, stk. 4.

1.2. Interesserede parter

(4) I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede endvidere specifikt klageren, kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og myndighederne i Kina og Brasilien, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere og sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

1.3. Bemærkninger til indledningen af undersøgelsen

(5) De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6) China Iron and Steel Association (»CISA«) fremsatte bemærkninger efter indledningen af undersøgelsen den 5. november 2021. Desuden anmodede CISA sammen med Baoshan Iron & Steel Co., Ltd., China og GDH Zhongyue (Zhongshan) Tinplate Industry Co., Ltd. om en høring med Kommissionens tjenestegrene. De anmodede herom inden for de fastsatte frister, og høringen fandt sted den 24. januar 2022.

(7) I deres indlæg og under høringen fremførte de bl.a., at klagen i for høj grad var baseret på fortrolige oplysninger, navnlig vedrørende de anvendte omkostninger, og at den ikkefortrolige udgave derfor ikke var tilstrækkelig til at sikre en korrekt forståelse af de beviser, der lå til grund for klagen.

(8) Kommissionen var af den opfattelse, at den ikkefortrolige udgave af klagen, der var tilgængelig i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, indeholdt alle væsentlige beviser og ikkefortrolige sammendrag af de fortrolige oplysninger og gav de interesserede parter mulighed for udøve deres ret til forsvar til fulde. Denne påstand blev derfor afvist.

1.4. Stikprøveudtagning

(9) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

1.4.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter

(10) Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I betragtning af det lille antal producenter i Unionen besluttede Kommissionen imidlertid at sende spørgeskemaer til alle EU-producenter, som den var bekendt med på daværende tidspunkt.

(11) Følgende EU-producenter blev anmodet om at udfylde spørgeskemaet for EU-producenter og deltog i undersøgelsen:

— ArcelorMittal Atlantique et Lorraine, Frankrig

— ArcelorMittal Etxebarri S.A., Spanien

— ThyssenKrupp Rasselstein GmbH, Tyskland.

(12) Som forklaret i betragtning 3 blev Kommissionen i løbet af undersøgelsen gjort opmærksom på eksistensen af en tredje EU-producent. Da de samarbejdsvillige EU-producenter tegnede sig for [85-95] % af den samlede produktion og det samlede salg af den undersøgte vare i undersøgelsesperioden, offentliggjorde Kommissionen den 16. marts 2022 et notat til dossieret, hvori den meddelte de interesserede parter, at den havde besluttet at begrænse undersøgelsen til disse producenter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, og opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

1.4.2. Stikprøveudtagning af importører

(13) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der er anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(14) Kun én ikke forretningsmæssigt forbundet importør indgav disse oplysninger. Det var derfor ikke nødvendigt at udtage en stikprøve af ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Denne ikke forretningsmæssigt forbundne importør besluttede imidlertid ikke at indgive en spørgeskemabesvarelse. Der var således ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse.

1.4.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina og Brasilien

(15) For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina og Brasilien om at indgive de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union og Brasiliens repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte andre eventuelle producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(16) Med hensyn til Kina fremlagde fire eksporterende producenter de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to virksomheder på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget bemærkninger til stikprøven.

(17) Med hensyn til Brasilien fremlagde kun én eksporterende producent, der tegnede sig for næsten hele importen fra Brasilien, de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen besluttede derfor, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

1.5. Individuel undersøgelse

(18) En eksporterende producent i Kina (GDH Zhongyue (Zhongshan) Tinplate Industry Co., Ltd.) anmodede om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, og indsendte en spørgeskemabesvarelse inden for fristen. Kommissionen fandt, at en undersøgelse af denne anmodning i den foreløbige fase af undersøgelsen ville have været urimeligt byrdefuld, navnlig da der skulle foretages krydstjek uden at aflægge kontrolbesøg for to lande, og da en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde flere dattervirksomheder i Den Europæiske Union. Kommissionen vil i den endelige fase af undersøgelsen afgøre, hvorvidt den vil indrømme en individuel undersøgelse.

1.6. Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

(19) Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(20) I klagen fremlagde klageren desuden tilstrækkelige beviser for fordrejninger af råmaterialepriserne i Kina for så vidt angår den undersøgte vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfatter denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råmaterialepriserne for at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse i forbindelse med Kina. Kommissionen sendte derfor et supplerende spørgeskema herom til GOC.

(21) Kommissionen sendte spørgeskemaer til tre EU-producenter, klageren, en ikke forretningsmæssigt forbundet importør og kendte brugere samt tre eksporterende producenter i de pågældende lande. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(22) Som følge af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater og af flere tredjelande, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg i den foreløbige fase i henhold til grundforordningens artikel 16. Kommissionen foretog i stedet krydstjek uden kontrolbesøg af alle de oplysninger, den anså for nødvendige for sine foreløbige afgørelser i overensstemmelse med sin meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser .

(23) Kommissionen foretog desuden krydstjek uden kontrolbesøg af følgende virksomheder/parter:

a) EU-producenter

— ArcelorMittal Atlantique et Lorraine, Frankrig

— ArcelorMittal Etxebarri S.A., Spanien

— ThyssenKrupp Rasselstein GmbH, Tyskland

b) Eksporterende producenter

i Kina:

— Baoshan Iron & Steel Co., Ltd., China (»Baosteel«)

— Handan Jintai Packing Material Co., Ltd, Kina (»Jintai«)

i Brasilien

— Companhia Siderúrgica Nacional, Brasilien (»CSN«).

1.7. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(24) Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2021 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2018 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1. Den pågældende vare

(25) Den pågældende vare er fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål, belagt eller overtrukket med chromoxider eller med chrom og chromoxider, med oprindelse i Kina og Brasilien, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7210 50 00 og 7212 50 20 (»den pågældende vare«).

(26) ECCS anvendes til en lang række formål, typisk til detail- og industriemballage. De anvendes oftest til fødevareemballage, f.eks. i dåsetoppe og -bunde, skruelåg og låg til konservesglas, til indpakning af tabletter, osv. Andre anvendelser omfatter udvendige dele til husholdningsapparater, indpakning til filmruller, materialer til beskyttelse af optiske fibre eller andre elektriske og elektroniske dele.

2.2. Samme vare

(27) Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

— den pågældende vare

— den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og Brasilien, og

— den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(28) Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

2.3. Registrering

(29) I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, skal Kommissionen registrere import, som er genstand for en antidumpingundersøgelse i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden, medmindre den har tilstrækkelig dokumentation, jf. artikel 5, for, at visse krav i artikel 10, stk. 4, litra c) eller d), ikke er opfyldt.

(30) Et af disse krav, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), er, at der har været tale om en yderligere betydelig stigning i importen, der ligger ud over det importniveau, der forvoldte skade i undersøgelsesperioden. Som det fremgår af tabel 1, viste importen af ECCS med oprindelse i de pågældende lande et fald på 8 % i de fire måneder efter indledningen af undersøgelsen sammenlignet med undersøgelsesperioden (»UP«), som dækkede perioden fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2021.

(31) Alle tal præsenteres i indekseret form eller som intervaller for at beskytte de fortrolige data fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, hvoraf to tilhører samme gruppe.

Tabel 1

	Undersøgelsesperiode	Månedligt gennemsnit i undersøgelsesperioden	Oktober 2021-januar 2022	Oktober 2021-januar 2022, månedligt gennemsnit
Import fra Brasilien til Unionen	[13 000 -16 000 ]	[1 200 -1 300 ]	[8 000 -9 000 ]	[2 000 -3 000 ]
Import fra Kina til Unionen	[64 000 -75 000 ]	[5 500 -6 500 ]	[15 000 -18 000 ]	[4 000 -5 000 ]
Import fra de pågældende lande til Unionen	[77 000 -91 000 ]	[6 500 -7 500 ]	[23 000 -27 000 ]	[6 000 -7 000 ]
Kilde: Eurostat og overvågningsdatabasen

(32) Da der ikke i sagsakterne var tegn på, at importen af ECCS, jf. definitionen i betragtning 25, er genstand for sæsonmæssige udsving, vurderede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt også at sammenligne importniveauet i perioden oktober 2021 til januar 2022 med importniveauet i de samme måneder i det foregående år. Oplysningerne om importen efter indledningen blev sammenlignet med den gennemsnitlige månedlige import fra de pågældende lande i fire måneder i UP.

(33) Af de årsager, der er anført i betragtning 140, besluttede Kommissionen at kumulere importen fra de pågældende lande med henblik på den analyse, der er beskrevet i ovenstående betragtninger. Som det fremgår af ovenstående tabel, viste den kumulerede import fra de pågældende lande ikke en yderligere væsentlig stigning efter UP.

(34) Kommissionen konkluderede derfor, at kravene vedrørende registrering i grundforordningens artikel 14, stk. 5a, ikke var opfyldt.

3. DUMPING

3.1. Folkerepublikken Kina

3.1.1. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a

(35) Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var beviser, som pegede på, at der med hensyn til Kina forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(36) For at indsamle de nødvendige data med henblik på en mulig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle eksporterende producenter i Kina til at fremlægge oplysninger om de input, der anvendes til produktion af ECCS. To eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(37) Desuden sendte Kommissionen et spørgeskema til GOC. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist.

(38) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier.

(39) Den 12. november 2021 underrettede Kommissionen ved et notat til dossieret (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af ECCS. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, udpegede Kommissionen desuden Brasilien, Colombia, Mexico, Thailand og Tyrkiet som mulige egnede repræsentative lande: Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra CISA og Baosteel. I disse bemærkninger bekræftedes Brasilien eller Tyrkiet som mulige egnede repræsentative lande.

(40) Den 6. januar 2022 underrettede Kommissionen ved endnu et notat til dossieret (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Brasilien som det repræsentative land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var umiddelbart til rådighed for virksomheden CSN, som er den eneste kendte producent af ECCS i Brasilien.

(41) Kommissionen modtog bemærkninger til det andet notat fra CISA og Baosteel. Begge var uenige i, at de brasilianske hjemmemarkedspriser på varmvalset stål og koldvalset stål burde vælges som repræsentative priser, da de var unormalt høje. Denne påstand er behandlet i betragtning 91 og 92.

3.1.2. Normal værdi

(42) I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(43) Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: »Såfremt det fastslås […], at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger«»SA&G-omkostninger«).

(44) Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

3.1.3. Forekomsten af væsentlige fordrejninger

(45) I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina — stål er den vigtigste produktionsfaktor i fremstillingen af ECCS — konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen konkluderede i forbindelse med denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation også var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(46) I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne . Kommissionen konkluderede navnlig, at der i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, stadig er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led , men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led . Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne . Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når der derved opretholdes insolvente virksomheder, og når der tildeles brugsrettigheder til jord i Kina . På samme måde konstaterede Kommissionen, at der er fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led , og fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig hvad angår adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina .

(47) Klagen i denne sag henviste til rapporten, navnlig til konklusionerne vedrørende stålsektoren generelt, det store antal statsejede virksomheder i stålsektoren, statens vejledning vedrørende industriens udvikling (f.eks. Kinas beslutning om at konsolidere stålindustrien inden 2025), tilstedeværelsen af CCP-celler i stålproducerende virksomheder og forskellige planlægnings- og vejledningsdokumenter vedrørende stålsektoren. Desuden indeholdt klagen en liste over specifikke fordrejninger af de råmaterialer, der anvendes til fremstilling af ECCS: varmvalsede flade stålprodukter, chrom, jernmalm og koks. Disse henvisninger omfatter, for så vidt angår varmvalsede flade stålprodukter, resultaterne af en nyere antisubsidieundersøgelse vedrørende sektoren og konklusionerne i G20-ministerrapporten fra det globale forum om overkapacitet på stålområdet Med hensyn til chrom blev det i klagen præciseret, at den 13. femårsplan (2016-2020) for mineralressourcer regulerer chrom, der er opført som et »strategisk« element. Desuden forklares det i klagen, at fortegnelsen over varer, der er omfattet af eksporttilladelser udstedt af Folkerepublikken Kinas handelsministerium, omfatter ferrochrom, ubearbejdet chrom, pulverchrom, chromskrot og andre former for chrom og andre varer heraf på listen over varer, der er omfattet af eksportlicenser. Klagen indeholdt desuden oplysninger om eksportafgifter på chrom, jernmalm og koks, som har en fordrejende virkning på priserne.

(48) I den nuværende undersøgelse undersøgte Kommissionen, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede endvidere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

(49) Navnlig i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. Mange af de største stålproducenter ejes af staten. Eksempelvis er den eksporterende producent Baosteel en stor kinesisk statsejet virksomhed, der beskæftiger sig med fremstilling af stål, og som indgår i den nyligt konsoliderede kinesiske gruppe China Baowu Steel Group Co. Ltd. (tidligere Baosteel Group and Wuhuan Iron & Steel), som i sidste ende ejes 100 % af det centrale SASAC . Baowu ejer i øjeblikket også 62,7 % af aktierne i den anden store statsejede stålvirksomhed Shanxi Taiyuan Iron Steel Co. Ltd. (»Tisco«), hvilket betyder, at det centrale SASAC er dens kontrollerende aktionær, som følge af den vederlagsfrie overdragelse af 51 % af aktierne i TISCO fra Shanxi-provinsen SASAC til Baowu i august 2020 . Mens den nominelle andel af statsejede og privatejede virksomheder anslås til at være næsten lige stor, er fire ud af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger blandt de ti største stålproducenter på verdensplan, dog statsejede virksomheder . Mens de ti største producenter kun tegnede sig for omkring 36 % af industriens samlede output i 2016, har GOC samtidig et mål om at konsolidere 60-70 % af stålproduktionen hos omkring ti store virksomheder inden 2025 . Denne hensigt blev gentaget i april 2019 af GOC, som bebudede udsendelsen af retningslinjer vedrørende en konsolidering af stålindustrien . En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder .

(50) Derudover nævnes mange af de største producenter specifikt i »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«. F.eks. nævner Tisco på sit websted, at den er »en stor jern- og stålgigant«, som »udviklede sig til et ekstraordinært stort jern- og stålkompleks, som er involveret i aktiviteter inden for jernudvinding, jern- og stålproduktion, -forarbejdning, -levering og -handel« .

(51) For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, fastslog undersøgelsen, at der var personlige forbindelser mellem producenter af den pågældende vare og CCP, såsom CCP-medlemmer blandt den øverste ledelse eller bestyrelsesmedlemmer i de vigtigste ECCS-producenter, nemlig Baosteel og Jintai. Der var også bevis for personlige forbindelser til CCP i ledelsen for CISA (den administrerende formand er samtidig partisekretær). For at give et konkret eksempel er Baowus bestyrelsesformand samtidig partikomitéens sekretær, og den administrerende direktør er vicesekretær for partikomitéen . Baosteel's bestyrelsesformand beklæder ligeledes stillingen som sekretær for partikomitéen, mens den administrerende direktør er vicesekretær for partikomitéen . Denne tendens gælder også for private virksomheder. I Jintai fungerer bestyrelsesformanden samtidig som medlem af Hebei-provinsens folkekongres. Mere generelt kan det i betragtning af den generelle anvendelse af lovgivningen om CCP's tilstedeværelse i virksomheder med sikkerhed konkluderes, at GOC har omfattende mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i stålsektoren generelt og i særdeleshed for så vidt angår de eksporterende producenter, der er omfattet af denne undersøgelse.

(52) Både statsejede og privatejede virksomheder i ECCS-sektoren er underlagt politisk tilsyn og vejledning. Følgende er eksempler på ovennævnte tendens til en stigende grad af indgriben fra GOC's side i ECCS-sektoren: Mange producenter af den undersøgte vare lægger udtrykkeligt vægt på partiopbygningsaktiviteter på deres websteder, har partimedlemmer i virksomhedsledelsen og fremhæver deres tilknytning til CCP. Undersøgelsen afslørede partibygningsaktiviteter i Baosteel. På det officielle websted nævnes det, at der er 301 CCP-komitéer og 85 437 CCP-medlemmer i China Baowu Group (holdingselskabet for Baosteel). Gruppen angiver desuden følgende vedrørende partiopbygning i virksomheden: »Styrke integrationen af partiets ledelse med forbedring af virksomhedsledelsen og forbedre det moderne virksomhedssystem. China Baowu støtter til fulde kravene i »udtalelserne om en styrkelse af partiets lederskab med forbedring af virksomhedsledelsen i centrale virksomheder«, [...] Det reviderede og forbedrede beslutningstagningssystem i forbindelse med vigtige spørgsmål forbedrede partikomitéens, bestyrelsens, direktørernes og andre styrelsesorganers beslutningsmyndighed, samt de spørgsmål og former for beslutningstagning, der godkendes af bestyrelsen [...] [...] Baowu tilslutter sig og gennemfører samtidig planlægning af partiopbygning og virksomhedsreform, samtidig oprettelse af partiorganisationer og operationelle enheder, samtidig fordeling af personer med ansvar for partiorganisationer og partipersonale« . Virksomheden Baosteel beskriver partiopbygningsaktiviteterne som følger: »At påtage sig det overordnede ansvar for en streng og omfattende partiadministration; at lede virksomhedens ideologiske og politiske arbejde, den forenede fronts arbejde, opbygning af en civilisation præget af det spirituelle, opbygning af en virksomhedskultur- og massearbejde såsom fagforeninger og den kommunistiske ungdomsliga, at lede opbygningen af en partirelateret og ærlig regering, at støtte disciplinærudvalg, så de effektivt kan varetage deres tilsynsopgaver« .

(53) I ECCS-sektoren findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led.

(54) Stålindustrien, som er den vigtigste komponent i produktionen af ECCS, betragtes af GOC som en nøgleindustri . Dette bekræftes i de mange planer, forskrifter og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, som f.eks. »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«. Ifølge planen er stålindustrien en »vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten« . De vigtigste opgaver og mål i denne plan omfatter alle aspekter af industriens udvikling .

(55) I den 13. femårsplan om økonomisk og social udvikling planlægges det at støtte virksomheder, der producerer stålprodukter i det øvre varesegment . Planen fokuserer også på at opnå varekvalitet, holdbarhed og pålidelighed ved at støtte virksomheder, der anvender teknologier i forbindelse med produktion af stål af høj renhedsgrad, præcisionsvalsning og kvalitetsforbedring .

(56) Det vejledende katalog over den industrielle omstrukturering (2019-udgaven) , der blev godkendt ved dekret fra Folkerepublikken Kinas nationale udviklings- og reformkommission nr. 29 af 27. august 2019, som trådte i kraft den 1. januar 2020 (»kataloget«), indeholder en liste, hvoraf stål fremgår som en tilskyndet industri.

(57) GOC styrer yderligere udviklingen af sektoren ud fra en bred vifte af politikværktøjer og forskrifter vedrørende bl.a. markedssammensætning og -omstrukturering, råmaterialer, investeringer, kapacitetseliminering, vareudvalg, udflytning, opgradering osv. Gennem disse og andre midler styrer GOC praktisk talt alle aspekter i udviklingen og driften af sektoren . Det nuværende problem med overkapacitet er vel nok det tydeligste eksempel på følgerne af GOC's politikker og de deraf følgende fordrejninger.

(58) Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af stål, som er det vigtigste råmateriale til fremstilling af ECCS. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(59) Denne nuværende undersøgelse har ikke givet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i ECCS-sektoren, der er nævnt i betragtning 46, ikke vil berøre producenterne af den undersøgte vare.

(60) ECCS-sektoren påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 46. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) .

(61) Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at ECCS-sektoren ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 46. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer. Desuden viste undersøgelsen, at begge stikprøveudtagne eksporterende producenter havde betydelige mængder udestående lån fra kinesiske långivere i undersøgelsesperioden.

(62) Det viste sig i løbet af undersøgelsen, at ECCS-producenterne nyder godt af yderligere støtte fra regeringen. F.eks. er en af de stikprøveudtagne virksomheder, Jintai, opført på listen over højteknologiske virksomheder i Hebei-provinsen 2020 (anden gruppe). Mere specifikt er virksomheden nr. 4 på listen , hvilket betyder, at den får særbehandling og støtte fra regeringen. Desuden omfattede Hebei-provinsens 13. femårsplan for 2016-2020 en række bestemmelser om støtte til stålsektoren: »Fremme udviklings- og innovationssøjler: [Hebei vil] skabe en række innovative flagskibsvirksomheder på industriområdet, [Hebei vil] fokusere på 100 førende virksomheder og udnytte deres innovative drivkraft i konkurrencedygtige industrier, støtte deres bestræbelser på at øge FoU-input [...]. [Hebei vil] støtte førende virksomheder i industrier som stål, udstyr, byggematerialer, lægemidler, kemikalier og fødevarer«. Følgende fremgår af den 14. femårsplan for 2021-2025 (Jintai Packaging er beliggende i Hebei): »Styrke konkurrencedygtige industriers førerposition: stålindustrien: [...] fremme omdannelsen og opgraderingen af stålværker i det primære byområde. [...] styrke internationalt samarbejde om produktionskapacitet, fokusere på opbygningen af Tangshan, industriklynger for højkvalitetsstål.« Desuden omfatter Hebeis 14. femårsplan for strategiske industrier og vækstindustrier 2021-2025 også følgende bestemmelser om støtte til stålindustrien: »Energisk at udvikle avancerede stålmaterialer til produkter af høj kvalitet såsom stål til basisdele, værktøjsstål og stål til forme, højtydende skibsstål, stål til lejer, avanceret stål til rørledninger og metalpulver til additiv fremstilling«.

(63) Endelig mindede Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer ud over stål for at kunne fremstille den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse input, herunder stål, er de priser, de betaler (og som registreres som producenternes omkostninger), påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for førnævnte fordrejninger, de kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering, og de er underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(64) Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men prisdannelsen ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er ligeledes påvirket af betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv.

(65) I sine bemærkninger til det første notat fremsatte CISA en række bemærkninger, som også blev støttet i et indlæg fra Baosteel. For det første fremførte CISA, at WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«) ikke anerkender begrebet væsentlige fordrejninger i antidumpingaftalens artikel 2.2, som kun tillader en beregning af den normale værdi, hvis der ikke finder salg sted i normal handel. CISA bemærkede, at denne artikel ikke nævner væsentlige fordrejninger, der gør det muligt at beregne den normale værdi. For det andet hævdede CISA, at enhver beregnet værdi ville skulle beregnes i overensstemmelse med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 og WTO's appelorgans fortolkning i EU — Biodiesel samt af WTO-panelet i sagen EU — Cost Adjustment Methodologies II (Russia) (DS494), som hverken nævner begrebet væsentlige fordrejninger eller muligheden for at se bort fra den eksporterende virksomheds data.

(66) Kommissionen var af den holdning, at bestemmelsen i artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser og den retspraksis, som CISA har henvist til. For det første behøver WTO-medlemmerne ikke at anvende WTO-aftalernes nøjagtige ordlyd i deres gennemførelseslovgivning. Det forhold, at begrebet »væsentlige fordrejninger« som sådan ikke anvendes i WTO's antidumpingaftale, begrænser derfor ikke Unionens brug af dette udtryk. Det er desuden Kommissionens opfattelse, i overensstemmelse med afgørelsen fra WTO-panelet og appelorganet i EU–Biodiesel (DS473), at de bestemmelser i grundforordningen, der gælder generelt for alle WTO-medlemmer, f.eks. artikel 2, stk. 5, andet afsnit, tillader anvendelsen af data fra et tredjeland, behørigt justeret, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. Væsentlige fordrejninger gør omkostninger og priser i eksportlandet uegnede til beregningen af den normale værdi. Under disse omstændigheder indeholder artikel 2, stk. 6a, bestemmelser for beregningen af produktions- og salgsomkostninger på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, herunder priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land med samme udviklingsniveau som eksportlandet. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(67) I forbindelse med sagen om EU — Cost Adjustment Methodologies II (Russia) (DS494) minder Kommissionen om, at både Unionen og Rusland appellerede panelets konklusioner, som ikke er endelige og derfor ifølge WTO's faste praksis ikke har nogen retlig status i WTO-systemet, da de ikke er blevet vedtaget af tvistbilæggelsesorganet ved en afgørelse truffet af WTO-medlemmerne. Under alle omstændigheder anså panelrapporten i denne tvist specifikt bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for at falde uden for tvistens genstand. Påstanden blev derfor afvist.

(68) For det andet hævdede CISA, at der mangler beviser for de påståede »væsentlige fordrejninger« for så vidt angår den kinesiske ECCS-industri. CISA er af den holdning, at den rapport om Kina, som Kommissionen har anvendt, ikke opfyldte standarderne for upartisk og objektivt bevismateriale og bevismateriale med tilstrækkelig bevisværdi. CISA hævdede endvidere, at eftersom rapporten om Kina blev offentliggjort i 2017, kunne den ikke finde anvendelse på undersøgelsesperioden fra juli 2020 til juni 2021. Endelig bemærkede CISA, at rapporten om Kina ikke i sig selv omhandler den kinesiske ECCS-industri, men kun den kinesiske stålindustri generelt set.

(69) Kommissionen bemærkede, at rapporten om Kina er et omfattende dokument baseret på udførligt og objektivt bevismateriale, herunder lovgivning, forskrifter og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af GOC, tredjepartsrapporter fra internationale organisationer, akademiske undersøgelser og artikler udarbejdet af forskere samt andre pålidelige uafhængige kilder. Den blev gjort offentligt tilgængelig i december 2017, således at enhver interesseret part ville have haft rig lejlighed til at tilbagevise, supplere eller fremsætte bemærkninger til den og til den dokumentation, som den er baseret på, og hverken GOC eller andre parter har fremlagt argumenter eller beviser, der tilbageviser kilderne i rapporten om Kina. Ligeledes vedrørende argumentet om, at rapporten var forældet, bemærkede Kommissionen navnlig, at hovedparten af de vigtigste politikdokumenter og beviser i rapporten, herunder de relevante femårsplaner og den gældende lovgivning vedrørende den undersøgte vare, stadig var relevante i UP, og at hverken China Chamber of Commerce of Metals, Minerals and Chemical (CCCMC) eller andre parter har godtgjort, at dette ikke længere er tilfældet. Kina begyndte først at offentliggøre nye femårsplaner i løbet af 2021, og mange af disse planer blev først offentliggjort i anden halvdel af året, dvs. efter undersøgelsesperioden. Dette blev yderligere bekræftet gennem den sagsspecifikke undersøgelse, som Kommissionen har foretaget, og som er sammenfattet ovenfor.

(70) Med hensyn til argumentet om, at rapporten ikke indeholder et specifikt kapitel om ECCS, bemærkede Kommissionen, at forekomsten af væsentlige fordrejninger, der giver anledning til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke er knyttet til eksistensen af et specifikt sektorkapitel, der dækker den pågældende vare. I rapporten beskrives forskellige typer af tværgående fordrejninger i Kina, som finder sted i hele den kinesiske økonomi og påvirker priserne og/eller råmaterialerne til og produktionsomkostningerne ved den pågældende vare. Desuden er rapporten ikke den eneste kilde til beviser, som Kommissionen anvendte til sin afgørelse, da der i det dette afsnit i denne forordning drøftes andre nyere beviser for fordrejninger vedrørende stålsektoren, herunder produktionen af ECCS, de råmaterialer, der anvendes til fremstilling af ECCS, samt de eksporterende producenter af ECCS, der er omfattet af denne undersøgelse. Disse påstande blev derfor afvist.

(71) For det tredje bemærkede CISA, at vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger, bør foretages særskilt for hver eksporterende producent, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Kommissionen var derfor forpligtet til at analysere situationen for hver af de stikprøveudtagne kinesiske producenter og afgøre, om nogen af faktorerne for produktions- og salgsomkostninger er fordrejede for hver af dem. CISA hævdede, at »landsdækkende« eller »branchedækkende« resultater ikke burde tillades, og da der i dette tilfælde blev anvendt stikprøver, var det i det mindste nødvendigt at konstatere fordrejninger for hver af de stikprøveudtagne producenter og hver enkelt produktionsfaktor, som de anvendte, separat.

(72) Kommissionen bemærkede, at forekomsten af væsentlige fordrejninger, der giver anledning til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, blev konstateret på nationalt plan. Som det fremgår af dette afsnit, analyserede Kommissionen ikke desto mindre også de eksporterende producenters særlige situation og konstaterede, at hver af de stikprøveudtagne producenter faktisk var påvirket af disse væsentlige fordrejninger. Desuden fastsættes det i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, at hver producents omkostninger på hjemmemarkedet kan anvendes, hvis det fastslås, at de ikke er påvirket af væsentlige fordrejninger, men dette var ikke tilfældet i denne undersøgelse. Påstanden blev derfor afvist.

(73) Som svar på det andet notat om produktionsfaktorer gentog CISA de bemærkninger, den havde fremsat som reaktion på offentliggørelsen af det første notat om produktionsfaktorer. Den tilføjede endvidere, at begrebet væsentlige fordrejninger ikke bør fastlægges på forhånd i en undersøgelse. CISA fremførte, at Kommissionen ikke burde indlede proceduren på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, før der rent faktisk blev konstateret væsentlige fordrejninger. Derfor bør Kommissionen ifølge CISA's opfattelse ikke træffe foranstaltninger, som f.eks. at sende spørgeskemaer i henhold til artikel 2, stk. 6a, og begynde at søge efter data om den normale værdi fra alternative kilder, før der er konstateret væsentlige fordrejninger. CISA's påstande blev også støttet i et indlæg fra Baosteel som svar på det andet notat om produktionsfaktorer.

(74) Kommissionen præciserede, at selv om fastsættelsen af den faktiske forekomst af væsentlige fordrejninger og den konsekvente anvendelse af metoden omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), først finder sted på tidspunktet for den midlertidige og/eller endelige fremlæggelse af oplysninger og den efterfølgende vedtagelse af den relevante retsakt, indeholder artikel 2, stk. 6a, litra e), en forpligtelse til at indsamle de data, der er nødvendige for anvendelsen af denne metode, når undersøgelsen er blevet indledt på dette grundlag. I dette tilfælde anså Kommissionen de umiddelbare beviser, som klageren havde fremlagt vedrørende de væsentlige fordrejninger for at være mere end tilstrækkelige til at indlede undersøgelsen på dette grundlag. Dette blev tydeligt præciseret i indledningsmeddelelsens punkt 3 i overensstemmelse med forpligtelsen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e). Kommissionen tog derfor de nødvendige skridt til at kunne anvende metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i fald det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger i løbet af undersøgelsen. Denne procedure omfatter udsendelse af spørgeskemaer til eksporterende producenter og GOC samt søgning efter eventuelle egnede repræsentative lande. Endvidere pålægger artikel 2, stk. 6a, litra e), andet afsnit, Kommissionen en yderligere forpligtelse til straks efter indledningen af proceduren at underrette parterne om de relevante kilder, som den agter at anvende i denne henseende. Dette udgør retsgrundlaget for de oplysninger, der anmodes om i spørgeskemaerne vedrørende notaterne om produktionsfaktorer, som anført ovenfor. På grundlag af alle disse elementer afviste Kommissionen denne påstand.

(75) Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

3.1.4. Repræsentativt land

3.1.4.1. Generelle bemærkninger

(76) Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

— Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål analyserede Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database

— Fremstilling af den undersøgte vare i nævnte land.

— Tilgængeligheden af relevante lettilgængelige data i det repræsentative land.

— Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse.

(77) Som forklaret i betragtning 39-40 har Kommissionen offentliggjort to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I det andet notat om produktionsfaktorer underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Brasilien som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det bekræftes, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

3.1.4.2. Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas

(78) I det første notat om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Brasilien, Colombia, Mexico, Thailand og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(79) I bemærkninger til det første notat bekræftedes Brasilien eller Tyrkiet som mulige egnede repræsentative lande.

3.1.4.3. Tilgængeligheden af relevante lettilgængelige data i det repræsentative land

(80) I det første notat efterprøvede Kommissionen for de lande, der er identificeret som lande, hvor den undersøgte vare blev produceret, dvs. Brasilien, Colombia, Mexico, Thailand og Tyrkiet, om de nødvendige offentlige data var tilgængelige, navnlig med hensyn til de finansielle data fra producenter af samme vare.

(81) Kommissionen identificerede to virksomheder, der tilsyneladende var producenter af den undersøgte vare, og som var rentable i 2020 (en periode, der delvis overlapper med UP), nemlig: Companhia Siderúrgica Nacional (CSN) fra Brasilien og Ereğli Demir ve Çelik Fabrikaları (Erdemir) fra Tyrkiet. Kommissionen konstaterede, at der for disse to virksomheder forelå umiddelbart tilgængelige og konsoliderede finansielle data på gruppeniveau for 2020.

(82) I deres bemærkninger til det første notat påpegede de interesserede parter, at der for så vidt angår Companhia Siderúrgica Nacional (CSN) forelå finansielle data ikke kun på koncernniveau, men også specifikt for »stålfremstillingssegmentet«. Derimod kunne der ikke findes finansielle data på sektorniveau for den tyrkiske ECCS-producent, Ereğli Demir ve Çelik Fabrikaları (Erdemir). Kommissionen fandt derfor, at de umiddelbart tilgængelige finansielle data fra Brasilien udgjorde de mest relevante data vedrørende SA&G-omkostninger samt fortjeneste.

(83) I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter via det andet notat, at den agtede at anvende Brasilien som et egnet repræsentativt land og virksomheden CSN, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(84) Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Brasilien som repræsentativt land og CSN som producent i det repræsentative land.

(85) Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter, der bestred hensigtsmæssigheden af at anvende Brasilien som repræsentativt land og CSN som producent i det repræsentative land.

3.1.4.4. Niveau af social og miljømæssig beskyttelse

(86) Da det blev fastslået, at Brasilien var et egnet repræsentative land på grundlag af samtlige ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

3.1.4.5. Konklusion

(87) På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Brasilien de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

3.1.5. Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger

(88) I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(89) Efterfølgende meddelte Kommissionen i det andet notat de interesserede parter, at den ville anvende Global Trade Atlas (»GTA«) til at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer. For varmvalset stål og koldvalset stål stammede mere end 90 % af importen af disse produkter til Brasilien dog fra Kina. Kommissionen undersøgte sagen og bemærkede, at importmængderne af disse varer fra andre tredjelande til Brasilien var små og ikke ville være tilstrækkeligt repræsentative. Kommissionen undersøgte derfor en anden mulig reference for prisen på disse råmaterialer i Brasilien og anvendte foreløbigt Metal Bulletin's vurderinger af stålpriserne på hjemmemarkedet i Brasilien (Fastmarkets priser).

(90) Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende statistikker fra Den Internationale Arbejdsorganisation (»ILO«) til at fastsætte ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger , priserne for virksomheden EDP Brasil, som er en af de største elektricitetsleverandører i Brasilien, til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger ved elektricitet , naturgaspriserne som opkrævet af den største gasdistributør i Brasilien, virksomheden Comgas, til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger ved gas , priserne for virksomheden Sabesp, der er ansvarlig for vandforsyning, spildevandsindsamling og -rensning i staten Sao Paulo, til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger til vand .

(91) Efter det andet notet hævdede CISA, at Brasiliens hjemmemarkedspriser på flade stålprodukter ikke burde anvendes som referencepris, da de var betydeligt højere end priserne på andre markeder, som f.eks. Europa, Indien og Tyrkiet. Kommissionen bør i stedet anvende enten GTA's importpriser eller et internationalt benchmark som indberettet i SSB/S&P Platts.

(92) Kommissionen gentog, at GTA's importpriser — som nævnt i det andet notat om produktionsfaktorer (jf. betragtning 89) — ikke kunne anvendes. Kommissionen bemærkede også, at de anvendte priser i Metal Bulletin lå tæt op ad dataene for SBB/S&P Platts (ændring på mindre end 5 %). På denne baggrund besluttede Kommissionen at afvise CISA's påstand og at bekræfte anvendelsen af de brasilianske hjemmemarkedspriser på stål som anført i Metal Bulletin.

3.1.6. Ikkefordrejede omkostninger og referenceværdier

3.1.6.1. Produktionsfaktorer

(93) I lyset af alle de oplysninger, som Kommissionen rådede over, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 2

Produktionsfaktorer for ECCS

Produktionsfaktor	Fælles Mercosur-nomenklatur (NCM)	Ikkefordrejet værdi i kinesisk yuan (»CNY«)	Måleenhed	Informationskilde
Jernmalmpulver til sintring	260111	1,112	kg	GTA
Chromoxid	281910	18,319	kg	GTA
Varmvalset stål	720827	5,774	kg	Metal Bulletin
Jernmalmpellets	26011210	1,209	kg	GTA
Gaskul	270112	1,230	kg	Metal Bulletin
Stålskrot/Biprodukter af stål	720449	2,392	kg	GTA
Pulveriseret kul	270111	0,706	kg	GTA
Ferromolybden	720270	113,684	kg	GTA
Mangan	81110010 , 81110020 ,81110090	13,210	kg	GTA
Koks	27040011 ,27040012	2,027	kg	GTA
Kokskul	270112	1,230	kg	Metal Bulletin
Jernmalmpulver	260111	1,112	kg	GTA
Gasholdigt fedtkul (Gas-Fat Coal)	270112	1,230	kg	Metal Bulletin
Fedtkul	270112	1,230	kg	Metal Bulletin
Dampkul	270111	0,706	kg	GTA
Skrot af blandet stål	720449	2,392	kg	GTA
Skrot af tungt stål	720449	2,392	kg	GTA
Brændt kalk	252210	0,850	kg	GTA
Slabstrengstøbning	720719	3,126	kg	GTA
Koldvalsede endeløse ruller, udglødet	720918	6,597	kg	Metal Bulletin
Varmpressede jernblokke	732690 ,73269010 , 73269090	94,693	kg	GTA
Minus Sieve (metalpulver, der passerer gennem en standardsi)	27040011 , 27040012 ,27040090	2,030	kg	GTA
Jernmalmpellets	26011210	1,209	kg	GTA
Malmstykker	260111	1,112	kg	GTA
Jernmalmpulver	260111	1,112	kg	GTA
Jernslagge af høj renhed	261900	0,747	kg	GTA
Skrot af siliciumstål	720449	2,392	kg	GTA
Corner Scrap Packing Block	720449	2,392	kg	GTA
Rester	720449	2,392	kg	GTA
Ekstruderet aluminium	760429	51,287	kg	GTA
Genanvendt jernpulver	260111	0,961	kg	GTA
Genanvendt glødeskal	261900	0,750	kg	GTA
Genanvendt vand tilsat granulerede slagger	261800	0,785	kg	GTA
Genanvendt jernslagger med høj renhed	261900	0,750	kg	GTA
Genanvendt skrot af tungt stål	720449	2,392	kg	GTA
Genanvendt skrot af blandet stål	720449	2,392	kg	GTA
Gas		2,257	m3	Boletim Mensal de Acompanhamento da Industria de Gas Natural (Brasilien)
Elektricitet		5,034	kWh	EDP Brasil
Arbejdskraft		51 600 27,112	år time	ILO-statistikker

3.1.6.2. Råmaterialer

(94) Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 . Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen til det repræsentative land fra Kina og lande uden markedsøkonomi fandt Kommissionen, at importen af de vigtigste råmaterialer fra andre tredjelande forblev repræsentativ.

(95) Kommissionen afveg fra ovennævnte metode i forbindelse med et begrænset antal råmaterialer.

(96) For så vidt angår jernmalm baserede Kommissionen sig på GTA's eksportpriser fra Brasilien. Kommissionen bemærkede, at GTA's importpriser på jernmalm lå betydeligt under de generelt observerede priser for jernmalm, der anvendes til stålfremstilling. Af denne grund analyserede Kommissionen disse priser i forhold til eksportpriser, der også blev fundet i GTA for Brasilien (som er en af de største jernmalmproducenter på verdensplan). Denne analyse bekræftede, at importpriserne ikke svarede overens med eksportpriserne, hvilket tydede på, at de var unormalt lave til at være repræsentative for priserne i Brasilien. Kommissionen sammenlignede også disse importpriser med de priser, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter betalte, og med de priser, der blev indberettet i Metal Bulletin, hvilket førte til samme konklusion. Kommissionen fandt derfor, at importpriserne for jernmalm til Brasilien ikke kunne betragtes som en repræsentativ referencepris.

(97) For en række kulprodukter, der blev indberettet af den eksporterende producent i Kina (gaskul, kokskul, gasholdigt fedtkul, fedtkul), fandt Kommissionen, at importpriserne til Brasilien, som indberettet i GTA, i lighed med konklusionerne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/58 ikke var repræsentative. Disse importpriser lå faktisk uden for prisintervallet for sådanne varer i rapporter om råmaterialepriser, som f.eks. Bloomberg eller Metal Bulletin, og de priser, som den eksporterende producent i Kina betalte. Kommissionen fandt, at prisen på hårdt kokskul af højeste kvalitet som oplyst af Metal Bulletin var en passende referencepris. Det svarer til den type kokskul, der anvendes til jern- og stålproduktion. Denne referencepris blev anvendt i tidligere undersøgelser vedrørende stålprodukter som nævnt ovenfor.

(98) For en lang række produktionsfaktorer tegnede de samarbejdsvillige eksporterende producenters faktiske omkostninger sig individuelt for en ubetydelig andel af produktionsomkostningerne ved den undersøgte vare i undersøgelsesperioden. Kommissionen besluttede derfor i den foreløbige fase at betragte disse faktorer, som tilsammen tegnede sig for mindre end 4 % af fremstillingsomkostningerne, som hjælpematerialer.

(99) Internt producerede produktionsfaktorer, som kun havde en ubetydelig vægt i de eksporterende producenters samlede produktionsomkostninger og pr. varetype, blev samlet under hjælpematerialer. Kommissionen beregnede hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede råmaterialeomkostninger og anvendte denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede priser.

3.1.6.3. Arbejdskraft

(100) ILO offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Brasilien . Kommissionen anvendte ILO's statistikker om månedslønninger for ansatte i fremstillingssektoren og om det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i Brasilien i 2020. Yderligere arbejdskraftrelaterede omkostninger (socialsikringsbidrag og arbejdsløshedsbidrag, der betales af arbejdsgiveren) blev tilføjet. På dette grundlag blev der beregnet en timesats.

3.1.6.4. Elektricitet

(101) Prisen på elektricitet for virksomheder (industrielle brugere) i Brasilien offentliggøres af EDP Brasil for 2020 og 2021. Kommissionen anvendte data vedrørende de industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval CNY/kWh som offentliggjort i juli 2020 indtil juni 2021.

3.1.6.5. Naturgas

(102) For at fastsætte referenceprisen for gasomkostninger anvendte Kommissionen statistikkerne fra det brasilianske energiministerium. De anvendte priser er den gennemsnitlige enhedspris for gas til industrielle brugere, som fremgår af energiministeriets månedlige bulletin. Disse bulletiner angav de historiske data fra 2018 til april 2021. Kommissionen anvendte gennemsnittet for perioden juli 2020 til april 2021.

3.1.6.6. Indirekte produktionsomkostninger, SA&G, fortjeneste og afskrivninger

(103) Der skal fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved fremstilling. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(104) I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2020 for CSN i den integrerede rapport fra CSN for 2020 .

3.1.6.7. Beregning

(105) På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(106) Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugsrater blev kontrolleret gennem skrivebordsundersøgelser og krydstjek uden kontrolbesøg. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land (se tabel 2).

(107) Derefter tilføjede Kommissionen indirekte produktionsomkostninger, jf. betragtning 103, der samlet tegnede sig for mindre end 10 % af produktionsomkostningerne, til de ikkefordrejede produktionsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(108) På de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning, anvendte Kommissionen CSN's SA&G-omkostninger og fortjeneste som anført i betragtning 104. SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 6,51 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 10,65 %.

(109) På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

3.1.6.8. Eksportpris

(110) En stikprøveudtaget samarbejdsvillig eksporterende producent, Jintai, eksporterede den undersøgte vare direkte til uafhængige kunder i Unionen. For disse salg var eksportprisen den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den undersøgte vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(111) Den anden stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producent, Baosteel, eksporterede den undersøgte vare via forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, der fungerede som importører og salgsvirksomheder. For disse salg blev eksportprisen beregnet på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Der blev foretaget justeringer for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger, og for fortjeneste.

3.1.6.9. Sammenligning

(112) Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for den samarbejdsvillige eksporterende producent ab fabrik.

(113) I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og lastningsomkostninger, kreditomkostninger og andre justeringer (eksportkreditforsikring).

3.1.6.10. Dumpingmargener

(114) For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(115) På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

Virksomhed	Midlertidig dumpingmargen
Baoshan Iron & Steel Co., Ltd.	43,3 %
Handan Jintai Packing Material Co., Ltd	53,9 %

(116) For de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen det vejede gennemsnit af dumpingmargenerne for de to stikprøveudtagne eksporterende producenter. For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Samarbejdsgraden er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i UP, som blev fastsat på grundlag af handelsdata fra Comext og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(117) I dette tilfælde er samarbejdsgraden lav, da importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter kun udgjorde ca. halvdelen af den samlede eksport til Unionen i UP. På dette grundlag besluttede Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at fastsætte restdumpingmargenen på samme niveau som den højeste dumpingmargen, der blev fastsat for varetyper, der blev solgt i repræsentative mængder af den samarbejdsvillige eksporterende producent med den højeste dumpingmargen.

(118) De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Virksomhed	Midlertidig dumpingmargen
Baoshan Iron & Steel Co., Ltd.	43,3 %
Handan Jintai Packing Material Co., Ltd	53,9 %
Andre samarbejdsvillige virksomheder	45,1 %
Alle andre virksomheder	77,9 %

3.2. Brasilien

3.2.1. Normal værdi

(119) Kommissionen undersøgte først, om CSN's samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den undersøgte vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På dette grundlag var CSN's samlede hjemmemarkedssalg repræsentativt.

(120) Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen med repræsentativt salg på hjemmemarkedet.

(121) Kommissionen undersøgte dernæst, om CSN's hjemmemarkedssalg for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at der for et lille antal varetyper, der blev eksporteret til Unionen i undersøgelsesperioden, enten slet ikke var noget hjemmemarkedssalg, eller at hjemmemarkedssalget af den pågældende varetype var på under 5 % i mængde og derfor ikke repræsentativt.

(122) Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(123) Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

a) salgsmængden af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og

b) den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype var lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(124) I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(125) Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis:

a) mængden af rentabelt salg af varetypen udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller

b) den vejede gennemsnitlige pris for denne varetype er lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(126) Analysen af hele hjemmemarkedssalget viste, at 91 % af salget var rentabelt, og at de vejede gennemsnitlige salgspriser var højere end produktionsomkostningerne.

(127) For de varetyper, der ikke solgtes i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer føjet til produktionsomkostningerne. For de varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet føjet til produktionsomkostningerne.

3.2.2. Eksportpris

(128) Den samarbejdsvillige eksporterende producent eksporterede den undersøgte vare til Unionen direkte til uafhængige kunder. Eksportprisen var således den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den undersøgte vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

3.2.3. Sammenligning

(129) Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for den samarbejdsvillige eksporterende producent ab fabrik.

(130) I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og bankgebyrer, rabatter og andre justeringer.

3.2.4. Dumpingmargen

(131) For den samarbejdsvillige eksporterende producent sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(132) I dette tilfælde er samarbejdsgraden høj, da eksporten fra den samarbejdsvillige eksporterende producent tegnede sig for næsten 100 % af den samlede import i undersøgelsesperioden. På dette grundlag fandt Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den samarbejdsvillige virksomhed.

(133) De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Virksomhed	Midlertidig dumpingmargen
Companhia Siderúrgica Nacional	66,8 %
Alle andre virksomheder	66,8 %

4. SKADE

4.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion

(134) Samme vare blev fremstillet af fire EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(135) Da data vedrørende skadesvurderingen primært blev indhentet fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, hvoraf to tilhører den samme gruppe, er alle tal angivet i indekseret form eller som intervaller for at beskytte fortroligheden af de oplysninger, der er indgivet, jf. betragtning 31.

(136) Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til at være på [439 000-513 000] ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som f.eks. besvarelsen af det makroøkonomiske spørgeskema, Som anført i betragtning 12 tegnede de tre stikprøveudtagne EU-producenter sig for [85-95] % af den samlede EU-produktion af samme vare.

4.2. EU-forbruget

(137) Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde i Unionen, plus import fra tredjelande til Unionen. Kommissionen fastsatte EU-erhvervsgrenens samlede salg på grundlag af data indsamlet fra de stikprøveudtagne EU-producenter og oplysningerne fra Eurofer for så vidt angår den producent, der ikke indgik i stikprøven. Importmængderne er indhentet fra Eurostats data.

(138) EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 3

EU-forbruget (i ton)

	2018	2019	2020	Undersøgelsesperiode
Samlet EU-forbrug	[522 000 -611 000 ]	[508 000 -595 000 ]	[506 000 -593 000 ]	[505 000 -591 000 ]
Indeks	100	97	97	97
Kilde: Eurostat, Eurofer og efterprøvede spørgeskemabesvarelser.

(139) EU-forbruget faldt med 3 % mellem 2018 og 2019, hvorefter det forblev stabilt indtil udgangen af UP. Efterspørgslen på EU-markedet svingede marginalt i den betragtede periode og kunne betragtes som generelt stabil.

4.3. Import fra de pågældende lande

4.3.1. Kumulativ vurdering af virkningerne af importen fra de pågældende lande

(140) Kommissionen undersøgte, om importen af ECCS med oprindelse i de pågældende lande burde vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(141) Den dumpingmargen, der blev fastsat for importen fra Kina og Brasilien, lå over minimalgrænsen i grundforordningens artikel 9, stk. 3. Importmængden fra hvert af de pågældende lande var ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7. Markedsandelene i undersøgelsesperioden var på henholdsvis [12-13] % og [2-3] %.

(142) Konkurrencevilkårene mellem dumpingimporten fra Kina og Brasilien og mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og samme vare var ensartede. De importerede varer konkurrerede nærmere bestemt med hinanden og med ECCS fremstillet i Unionen, idet de blev solgt gennem de samme salgskanaler og til tilsvarende kundekategorier.

(143) Kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var således opfyldt, og importen fra Kina og Brasilien blev undersøgt kumulativt med henblik på konstateringen af skade.

4.3.2. Mængde og markedsandel for importen fra de pågældende lande

(144) Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ud fra importens andel af det samlede EU-forbrug.

(145) Importen fra de pågældende lande udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importmængde (i ton) og markedsandel (i %)

	2018	2019	2020	Undersøgelsesperiode
Importmængde fra Kina	[56 000 -66 000 ]	[66 000 -77 000 ]	[80 000 -94 000 ]	[64 000 -75 000 ]
Indeks	100	118	143	114
Importmængde fra Brasilien	[12 000 -14 000 ]	[3 000 -4 600 ]	[8 000 -10 000 ]	[14 000 -16 000 ]
Indeks	100	32	70	113
Importmængde fra de pågældende lande	[68 000 -80 000 ]	[69 000 -82 000 ]	[88 000 -104 000 ]	[78 000 -91 000 ]
Indeks	100	102	129	113
Kinas markedsandel (%)	[10 -11 ]	[12,5 -13,5 ]	[15 -16 ]	[12 -13 ]
Indeks	100	121	147	117
Brasiliens markedsandel (%)	[2 -3 ]	[0,5 -1,5 ]	[1 -2 ]	[2 -3 ]
Indeks	100	33	72	117
De pågældende landes markedsandel (%)	[12 -14 ]	[13 -15 ]	[16 -18 ]	[14 -16 ]
Indeks	100	105	133	117
Kilde: Eurostat.

(146) Importmængden fra de pågældende lande steg med 13 % mellem 2018 og UP, og markedsandelen steg med 17 % i samme periode. Importmængden var konstant stigende indtil 2020 og faldt derefter i UP, hovedsagelig på grund af transport- og logistikspørgsmål i forbindelse med importen fra Kina i anden halvdel af UP. Under alle omstændigheder var importmængden fra de pågældende lande i UP højere end i både 2018 og 2019.

4.3.3. Priser på importen fra de pågældende lande og prisunderbud

(147) Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. Prisunderbuddet i forbindelse med importen blev fastlagt på grundlag af data fra de samarbejdsvillige eksportende producenter og de samarbejdsvillige EU-producenter.

(148) Den vejede gennemsnitlige priser på importen fra de pågældende lande udviklede sig som følger:

Tabel 5

Importpriser (EUR/ton)

	2018	2019	2020	Undersøgelsesperiode
Importpris fra Kina	771	761	701	721
Indeks	100	99	91	93
Importpris fra Brasilien	701	654	619	690
Indeks	100	93	88	98
Importpris fra de pågældende lande	759	755	693	715
Indeks	100	99	91	94
Kilde: Eurostat.

(149) Den gennemsnitlige importpris på importen fra de pågældende lande faldt med 6 % i den betragtede periode, selv om prisen på de vigtigste råmaterialer (jernmalm og varmvalsede bredbånd) steg i samme periode. Importpriserne var lavere end EU-erhvervsgrenens priser, jf. tabel 9.

(150) Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

1) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og

2) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne samarbejdsvillige kinesiske producenter og den samarbejdsvillige brasilianske producent ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(151) Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Den viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 1,9 % og 13,7 % for Kina og på 21,8 % for Brasilien.

(152) Brugeren Eviosys hævdede, at priserne på den pågældende vare fra Kina ikke var direkte sammenlignelige med EU-erhvervsgrenens priser på grund af kvalitetsspørgsmål. Denne påstand blev dog ikke understøttet med dokumentation. Påstanden blev derfor foreløbig afvist.

4.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.4.1. Generelle bemærkninger

(153) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(154) Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 12.

(155) I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i besvarelsen af det makroøkonomiske spørgeskema. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(156) De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(157) De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

4.4.2. Makroøkonomiske indikatorer

4.4.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(158) Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2018	2019	2020	Undersøgelsesperiode
Produktionsmængde (i ton)	[480 000 -562 000 ]	[464 000 -544 000 ]	[428 000 -501 000 ]	[439 000 -513 000 ]
Indeks	100	97	89	91
Produktionskapacitet (i ton)	[581 000 -680 000 ]	[581 000 -680 000 ]	[581 000 -680 000 ]	[581 000 -680 000 ]
Indeks	100	100	100	100
Kapacitetsudnyttelse (%)	[82 -89 ]	[80 -86 ]	[73 -79 ]	[75 -81 ]
Indeks	100	97	89	91
Kilde: Eurofer og de stikprøveudtagne EU-producenter.

(159) EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt i løbet af den betragtede periode.

(160) Mens EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev stabil i den betragtede periode, fulgte kapacitetsudnyttelsen samme negative tendens som produktionen og faldt med 9 % mellem 2018 og UP.

4.4.2.2. Salgsmængde og markedsandel

(161) EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel

	2018	2019	2020	Undersøgelsesperiode
Salgsmængde på EU-markedet (ton)	[336 000 -394 000 ]	[336 000 -394 000 ]	[317 000 -371 000 ]	[337 000 -394 000 ]
Indeks	100	100	94	100
Markedsandel (%)	[61 -66 ]	[63 -68 ]	[60 -64 ]	[64 -68 ]
Indeks	100	103	97	104
Kilde: Eurofer og de stikprøveudtagne EU-producenter.

(162) EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet var generelt stabil i den betragtede periode med et fald på 6 % i 2020. EU-erhvervsgrenens markedsandel steg en smule i denne periode, nemlig med 4 %.

4.4.2.3. Beskæftigelse og produktivitet

(163) Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

	2018	2019	2020	Undersøgelsesperiode
Antal ansatte	[680 -790 ]	[820 -960 ]	[840 -980 ]	[770 -900 ]
Indeks	100	122	124	113
Produktivitet (ton/ansat)	[658 -770 ]	[523 -612 ]	[473 -553 ]	[530 -621 ]
Indeks	100	79	72	81
Kilde: Eurofer og de stikprøveudtagne EU-producenter.

(164) Mens antallet af ansatte steg med 13 % mellem 2018 og UP, faldt produktiviteten med 19 %. Faldet i produktiviteten skyldes hovedsagelig faldet i produktionsmængden i den betragtede periode. En faldende produktivitet peger i retning af øgede arbejdskraftomkostninger pr. ton produceret ECCS.

4.4.2.4. Vækst

(165) Som forklaret i afsnit 4.4.2.1-4.4.2.3 faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde og kapacitetsudnyttelse med 9 % i den betragtede periode, hvilket resulterede i højere faste omkostninger pr. produktionsenhed og lavere produktivitet. Faldet var større end faldet i EU-forbruget, jf. betragtning 139.

(166) Selv om salgsmængden på EU-markedet forblev stabil, og markedsandelen steg med 4 % mellem 2018 og UP, oplevede EU-erhvervsgrenen en forværring af sine finansielle resultater. Som forklaret i afsnit 4.4.3 stod erhvervsgrenen over for højere produktionsomkostninger, men var ikke i stand til at justere sine salgspriser tilsvarende.

(167) Derfor er EU-erhvervsgrenens vækstperspektiver blevet bragt i fare.

4.4.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(168) Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra de pågældende lande.

(169) Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den undersøgte vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

4.4.3. Mikroøkonomiske indikatorer

4.4.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne

(170) De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgspriser i Unionen (EUR/ton)

	2018	2019	2020	Undersøgelsesperiode
Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen — hele markedet	[780 -910 ]	[800 -930 ]	[760 -890 ]	[780 -910 ]
Indeks	100	102	97	100
Produktionsomkostninger pr. enhed	[770 -900 ]	[810 -950 ]	[810 -940 ]	[840 -980 ]
Indeks	100	106	105	109
Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter.

(171) EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser var generelt stabile i den betragtede periode, selv om de gennemsnitlige produktionsomkostninger steg med 9 % mellem 2018 og UP. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at øge salgspriserne for at dække de øgede produktionsomkostninger.

(172) EU-erhvervsgrenens salg af samme vare på EU-markedet var baseret på årlige kundekontrakter, der fastsatte mængder og priser for det følgende år. Selv om EU-erhvervsgrenen har en minimal margen til at hæve salgspriserne på baggrund af stigende råmaterialepriser i forbindelse med anvendelsen af den årlige kontrakt, bør den i princippet være i stand til at øge sine salgspriser, når den forhandler kontrakterne for det følgende år. EU-erhvervsgrenen formåede imidlertid ikke at gøre dette i den betragtede periode på grund af pristrykket fra importen. Dette førte til et fald i EU-erhvervsgrenens rentabilitet, jf. afsnit 4.4.3.4.

4.4.3.2. Arbejdskraftomkostninger

(173) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

	2018	2019	2020	Undersøgelsesperiode
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat	[71 000 -83 000 ]	[72 000 -85 000 ]	[68 000 -80 000 ]	[71 000 -83 000 ]
Indeks	100	102	96	100
Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter.

(174) EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat var generelt stabile i den betragtede periode med en lille stigning i 2019 og et fald på 4 % i 2020, som hovedsagelig skyldtes produktionsstandsninger som følge af covid-19-pandemien. I UP faldt de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger til niveauet i 2018.

4.4.3.3. Lagerbeholdninger

(175) De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

	2018	2019	2020	Undersøgelsesperiode
Slutlagre (i ton)	[37 900 -44 400 ]	[41 800 -48 900 ]	[22 700 -26 600 ]	[33 700 -39 500 ]
Indeks	100	110	60	89
Slutlagre i procent af produktionen (%)	[7 -9 ]	[9 -11 ]	[5 -7 ]	[7 -9 ]
Indeks	100	115	68	98
Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter.

(176) Lagerbeholdningerne steg først med 10 % i 2019, før de faldt drastisk i 2020. De faldt samlet set med 11 % mellem 2018 og UP. Som forklaret i betragtning 172 er ECCS-industrien i Unionen kendetegnet ved årlige rammekontrakter mellem producenter og kunder, der fastsætter mængder og priser. Disse rammekontrakter gennemføres ved hjælp af indkøbsordrer afhængigt af kundens behov. Som følge heraf kan EU-erhvervsgrenen planlægge sin produktion og sine lagerbeholdninger. Lagerbeholdningerne er derfor ikke en vigtig indikator for vurderingen af EU-erhvervsgrenens resultater.

4.4.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(177) Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	2018	2019	2020	Undersøgelsesperiode
Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)	[1 -3 ]	[(–1 )-( –3 )]	[(–7 )-( –9 )]	[(–8 )-( –10 )]
Indeks	100	– 137	– 414	– 505
Likviditet (EUR)	[10 000 000 - 11 700 000 ]	[1 000 000 - 2 000 000 ]	[(–5 400 000 )-( –6 300 000 )]	[(–9 500 000 )-(–11 150 000 )]
Indeks	100	9	–54	–95
Investeringer (EUR)	[16 820 000 - 19 690 000 ]	[22 750 000 - 26 630 000 ]	[28 400 000 - 33 250 000 ]	[30 000 000 - 35 130 000 ]
Indeks	100	135	169	178
Investeringsafkast (%)	[1 -2 ]	[(-1 )-(-2 )]	[(-3 )-(-4 )]	[(-4 )-(-5 )]
Indeks	100	– 137	– 373	– 461
Kilde: Stikprøveudtagne EU-producenter.

(178) Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(179) EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt og udviklede sig fra 2019 til tab, som forværredes yderligere i UP. Selv om EU-erhvervsgrenen fastholdt sine produktionsmængder for at dække de høje faste omkostninger, var den nemlig ikke i stand til at øge salgspriserne for at dække de øgede produktionsomkostninger, og den blev derfor tabsgivende.

(180) Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig faldende med et fald på ca. 200 % i den betragtede periode og var negativ i UP. EU-erhvervsgrenen oplevede derfor vanskeligheder med at selvfinansiere sine aktiviteter, hvilket er et yderligere tegn på dens forværrede finansielle situation.

(181) Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det fulgte samme negative tendens som rentabiliteten og nettolikviditeten. Investeringsafkastet faldt betydeligt mellem 2018 og UP og blev negativt i UP. EU-erhvervsgrenen var derfor ikke i stand til at generere tilstrækkelig fortjeneste til at dække sine investeringer. EU-erhvervsgrenen øgede nemlig gradvist sine investeringer i den betragtede periode, hovedsagelig for at overholde de retlige krav, og den var ikke i stand til at opnå et afkast af disse investeringer. Den negative udvikling i investeringsafkastet i den betragtede periode var endnu et tegn på, at EU-erhvervsgrenens samlede finansielle situation forværredes betydeligt.

(182) De stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital blev påvirket af deres forværrede finansielle situation. Det betydelige fald i rentabiliteten og nettolikviditeten tydede på alvorlige usikkerhed med hensyn til EU-erhvervsgrenens likviditetssituation og dens evne til at rejse kapital til at finansiere driftsaktiviteten og de nødvendige investeringer.

4.4.4. Konklusion vedrørende skade

(183) De økonomiske indikatorer på både makro- og mikroøkonomisk niveau forværredes i den betragtede periode.

(184) Selv om EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev stabil, faldt kapacitetsudnyttelsen med 9 % mellem 2018 og UP, hvilket resulterede i højere faste omkostninger pr. ton ECCS. Selv om EU-erhvervsgrenens salgsmængde generelt forblev stabil, og den vandt en vis markedsandel i den betragtede periode, hvilket hovedsagelig skyldtes faldet i importen fra andre tredjelande (21 % i markedsandele), faldt erhvervsgrenens produktionsmængde med 9 % i samme periode.

(185) Selv om EU-erhvervsgrenen generelt fastholdt sin markedsposition i den betragtede periode, forværredes dens finansielle situation hovedsagelig på grund af de øgede produktionsomkostninger, som ikke kunne dækkes af en tilsvarende stigning i salgspriserne.

(186) EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser var stabile i den betragtede periode, selv om de gennemsnitlige produktionsomkostninger steg med 9 % i samme periode. Det betydelige pristryk, som dumpingimporten udøvede, førte til tab fra 2019, som steg yderligere i UP. EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev negativ fra [1-3] % i 2018 til [(– 8)-(– 10)] % i UP, hvilket betyder, at den havde et seksdobbelt fald. Nettoinvesteringerne steg med 78 %, men investeringsafkastet blev alligevel negativt i den betragtede periode, fra [1-2] % i 2018 til [(– 4)-(– 5)] % i UP, hvilket betyder, at det havde et femdobbelt fald. Likviditeten blev også negativ, hvilket påvirkede EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Antallet af ansatte steg i samme periode med 13 %. Produktiviteten faldt imidlertid med 19 %, hvilket resulterede i højere arbejdskraftomkostninger pr. ton ECCS.

(187) Som anført ovenfor forværredes de økonomiske indikatorer som rentabilitet, likviditet og investeringsafkast betydeligt i den betragtede periode. Dette havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere driften, foretage de nødvendige investeringer og rejse kapital, hvilket hæmmede dens vækst og endda truede dens overlevelse.

(188) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(189) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra de pågældende lande havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at en mulig skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra de pågældende lande ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er: import fra andre tredjelande, covid-19-pandemien, udviklingen i produktionsomkostningerne, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og virkningen af årlige kontrakter.

5.1. Dumpingimportens virkninger

5.1.1. Mængde og markedsandel for dumpingimporten fra de pågældende lande

(190) Kommissionen undersøgte udviklingen i importmængden fra de pågældende lande og dens indvirkning på EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2.

(191) Importmængden fra de pågældende lande fortsatte med at stige i den betragtede periode, selv om der blev konstateret et fald i undersøgelsesperioden, som især skyldtes forstyrrelser i den internationale transport og dermed forsyningen af ECCS i 2021. Den kumulerede importmængde fra de pågældende lande steg fra [68 000-80 000] ton i 2018 til [78 000-91 000] ton i undersøgelsesperioden, hvilket udgjorde en stigning på 13,5 %.

(192) Markedsandelen for importen fra de pågældende lande steg fra 13,1 % i 2018 til 15,4 % i UP, dvs. en stigning på 17,5 %. Der har derfor været en betydelig stigning i dumpingimporten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3.

5.1.2. Priser på dumpingimporten fra de pågældende lande og prismæssige virkninger

(193) Den gennemsnitlige importpris på importen fra de pågældende lande faldt med 6 % i den betragtede periode, selv om prisen på det vigtigste råmateriale (jernmalm eller varmvalsede bredbånd) steg i samme periode. De gennemsnitlige importpriser lå betydeligt under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet (715 EUR/ton mod 780-910 EUR/ton i UP). Som forklaret i betragtning 151 underbød importen fra de pågældende lande EU-erhvervsgrenens priser med 1,9 %-13,7 % for så vidt angår Kina og 21,8 % for så vidt angår Brasilien. Uanset prisunderbuddet trykkede de betydelige importmængder til lave priser EU-erhvervsgrenens priser, som ikke kunne dække produktionsomkostningerne og derfor medførte tab.

5.1.3. Årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og EU-erhvervsgrenens væsentlige skade

(194) Den øgede importmængde fra de pågældende lande kombineret med de lave gennemsnitlige salgspriser på denne import havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle situation. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at øge sine salgspriser for at vælte de stigende råmaterialeomkostninger over på kunderne, fordi den blev udsat for urimelig konkurrence fra dumpingimporten af den pågældende vare. EU-erhvervsgrenens strategi var at opretholde produktionsmængderne og markedsandelen for at dække de høje faste omkostninger på bekostning af rentabiliteten. Derfor forhindrede lavprisimporten fra de pågældende lande EU-erhvervsgrenens prisstigninger, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3, og skabte således et pristryk.

(195) Brugeren Eviosys hævdede, at importen udøver et meget begrænset, om noget, konkurrencepres på EU-erhvervsgrenen, og henviste til en fusionsafgørelse fra Kommissionen . På grundlag af samme afgørelse fremførte brugeren og CISA, at importen, navnlig fra Kina, hovedsagelig anvendes til ikkeavancerede anvendelsesformål på grund af den lavere kvalitet, og at kunder i Unionen foretrak at købe deres varer lokalt, fordi importen havde længere leveringstider, højere transportomkostninger samt lavere kvalitet og længere leveringstider.

(196) Kommissionens afgørelser i fusionssager har andre formål og er baseret på andre vurderinger. Under alle omstændigheder havde den afgørelse, som brugeren henviste til, en meget bredere varedækning end ECCS og omfattede en række andre stålprodukter, hvoraf nogle allerede var pålagt antidumpingtold. Desuden foretog Kommissionen i de dele af fusionsafgørelsen, som brugeren henviste til, en fælles markedsanalyse af hvidblik og ECCS. Derudover vedrørte analysen af importen i denne afgørelse en periode, der ligger forud for den betragtede periode. Endelig blev påstanden om længere leveringstider, lavere kvalitet og højere transportomkostninger ikke underbygget af dokumentation. Kommissionen afviste derfor foreløbigt påstanden.

(197) På baggrund af ovenstående betragtninger fastslog Kommissionen foreløbigt, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra de pågældende lande, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

5.2. Virkningerne af andre faktorer

5.2.1. Import fra tredjelande

(198) Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 13

Import fra tredjelande

Land		2018	2019	2020	Undersøgelsesperiode
Det Forenede Kongerige	Mængde (ton)	[67 000 -78 000 ]	[68 000 -78 000 ]	[73 000 -80 000 ]	[60 000 -85 000 ]
	Indeks	100	102	109	91
	Markedsandel (%)	[11 -14 ]	[12 -15 ]	[13 -16 ]	[11 -14 ]
	Indeks	100	105	112	94
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	850	854	837	839
	Indeks	100	100	98	98
Japan	Mængde (ton)	[8 900 -10 500 ]	[11 800 -13 900 ]	[14 400 -17 000 ]	[13 400 -15 800 ]
	Indeks	100	132	161	150
	Markedsandel (%)	[1 -2 ]	[2 -3 ]	[2,5 -3,5 ]	[2 -3 ]
	Indeks	100	135	166	155
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	850	848	777	776
	Indeks	100	100	91	91
Sydkorea	Mængde (ton)	[11 600 -13 600 ]	[4 300 -5 100 ]	[3 900 -4 500 ]	[4 700 -5 500 ]
	Indeks	100	36	33	40
	Markedsandel (%)	[2 -3 ]	[0,5 -1,5 ]	[0,5 -1,5 ]	[0,5 -1,5 ]
	Indeks	100	38	34	42
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	802	855	771	763
	Indeks	100	107	96	95
Andre tredjelande	Mængde (ton)	[29 000 -34 000 ]	[17 000 -20 000 ]	[8 000 -9 000 ]	[11 000 -13 000 ]
	Indeks	100	59	29	37
	Markedsandel (%)	[5 -7 ]	[3 -5 ]	[1 -3 ]	[2 -4 ]
	Indeks	100	60	29	38
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	869	805	732	812
	Indeks	100	93	84	93
I alt — alle andre tredjelande undtagen de pågældende lande	Mængde (ton)	[117 000 - 137 000 ]	[101 000 - 119 000 ]	[100 000 - 117 000 ]	[90 000 -105 000 ]
	Indeks	100	87	85	77
	Markedsandel (%)	[21 -24 ]	[18 -21 ]	[18 -21 ]	[16 -19 ]
	Indeks	100	89	88	79
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	850	845	817	822
	Indeks	100	99	96	97
Kilde: Eurostat.

(199) Importmængderne fra andre tredjelande havde en markedsandel på 22,4 % i 2018 og 17,8 % i UP. Mængden af denne import faldt i den betragtede periode med 23 %, og dens markedsandel fulgte samme tendens med et fald på 21 %. Den gennemsnitlige importpris på denne import faldt en smule i den betragtede periode med 3 %. Priserne på importen lå dog fortsat meget tæt på EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris (822 EUR/ton mod 780-910 EUR/ton i UP) og var betydeligt højere end den gennemsnitlige importpris på importen fra de pågældende lande (822 EUR/ton mod 715 EUR/ton i UP). Det eneste land, der øgede sin import til Unionen i den betragtede periode, var Japan. Denne import faldt imidlertid i UP i forhold til 2020, og prisniveauet var fortsat betydeligt højere end priserne på importen fra de pågældende lande.

(200) CISA hævdede, at importen fra Det Forenede Kongerige bryder årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og den konstaterede skade i betragtning af de mængder, der importeredes fra dette land. Importen fra Det Forenede Kongerige foregik imidlertid til meget højere priser end importen fra Kina eller Brasilien og faldt med 6 % i den betragtede periode. Kommissionen afviste derfor foreløbigt påstanden.

(201) Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at importen fra andre tredjelande ikke har bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

5.2.2. Covid-19-pandemien

(202) Brugeren Eviosys og CISA hævdede, at krisen forårsaget af covid-19-pandemien, som resulterede i en naturlig stigning i omkostningerne kombineret med en afmatning i efterspørgslen, har været årsagen til misforholdet mellem udviklingen i omkostninger og priser i denne periode. CISA hævdede også, at covid-19-pandemien bør betragtes som en »årsagsbrydende« faktor.

(203) I denne forbindelse havde covid-19-pandemien en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen, navnlig i 2020, hvor EU-erhvervsgrenens produktionsanlæg måtte lukke midlertidigt. Det er derfor muligt, at covid 19-pandemien kan have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(204) Forværringen af EU-erhvervsgrenens situation var imidlertid allerede begyndt før pandemien og fortsatte, efter at EU-erhvervsgrenens produktion blev genoptaget i UP. Faktisk forværredes EU-erhvervsgrenens finansielle situation yderligere i UP. Rentabiliteten var på [(– 7)-(– 9)] % i 2020, mens den i UP faldt til [(– 8)-(– 10)] %. Likviditeten og investeringsafkastet fulgte samme tendens.

(205) Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at covid-19-pandemien ikke var tilstrækkelig til at svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.2.3. Udviklingen i produktionsomkostningerne

(206) Som forklaret i afsnit 4.4.3.1 steg EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger med 9 % mellem 2018 og UP, mens EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet forblev stabile.

(207) Eviosys og CISA hævdede, at stigningen i råmaterialeomkostningerne og i transportomkostningerne bidrog til forværringen af EU-erhvervsgrenens resultater. Eviosys pegede på negative »pris-omkostningsvirkninger«, der er karakteristiske for stålindustrien, på grund af forskydelsen mellem stigningen i råmaterialeomkostningerne og stigningen i salgspriserne.

(208) I den forbindelse var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at justere sine salgspriser i hele den betragtede periode, jf. betragtning 172 og 194. Dette mønster blev konstateret over en lang periode, og det kunne derfor ikke kun forklares med stigningen i råmaterialeomkostningerne. Denne manglende mulighed for at justere salgspriserne falder tidsmæssigt sammen med stigningen i dumpingimporten fra de pågældende lande med et betydeligt underbud, trykkede EU-'erhvervsgrenens salgspriser og forårsagede et fald i rentabiliteten.

(209) Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at udviklingen i omkostningerne i sig selv ikke kunne have været en faktor for den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.2.4. EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(210) De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 14

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

	2018	2019	2020	Undersøgelsesperiode
Eksportmængde (i ton)	[105 000 -123 000 ]	[110 000 -128 000 ]	[109 000 -127 000 ]	[98 000 -115 000 ]
Indeks	100	104	103	93
Gennemsnitspris (EUR/ton)	[750 -880 ]	[760 -890 ]	[710 -840 ]	[720 -840 ]
Indeks	100	101	95	94
Kilde: Eurofer for så vidt angår eksportmængder og gennemsnitspris fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(211) Eksportsalget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder udgjorde 22,5 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion i UP. I den betragtede periode svingede eksportmængderne; de steg først med 4 % mellem 2018 og 2019 og faldt derefter i 2020 og igen i UP. Samlet set faldt eksportsalget med 7 % i den betragtede periode.

(212) Ifølge EU-erhvervsgrenen udgør eksportsalget de mængder, der ikke kunne blevet været solgt på EU-markedet. Som nævnt ovenfor i betragtning 194 er EU-erhvervsgrenen nødt til at holde produktionsmængderne og kapacitetsudnyttelsen på et højt og stabilt niveau for at dække de høje faste omkostninger.

(213) I UP solgte EU-erhvervsgrenen mere end 75 % af sin produktion på EU-markedet. Selv om faldet i eksportresultaterne kunne have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, konkluderede Kommissionen derfor foreløbigt, at det i betragtning af den høje andel af EU-salget i forhold til eksportsalget ikke er tilstrækkeligt at svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.2.5. Virkning af årlige kontrakter

(214) EU-erhvervsgrenens salg af den pågældende vare på EU-markedet var baseret på årlige kundekontrakter, der fastsætter mængder og priser for det følgende år. EU-erhvervsgrenen har en minimal margen til at øge salgspriserne i forbindelse med stigende råmaterialepriser, mens den årlige kontrakt finder anvendelse. EU-erhvervsgrenen bør i princippet være i stand til at øge sine salgspriser, når den forhandler kontrakterne for det følgende år. Som forklaret i betragtning 208 var EU-erhvervsgrenen imidlertid ikke i stand til at øge sine salgspriser i hele den betragtede periode. Dette mønster blev konstateret over en lang periode, og det kunne derfor ikke kun forklares med stigningen i råmaterialeomkostningerne.

(215) Derfor synes forskydningen mellem stigningen i råmaterialeomkostningerne og stigningen i salgspriserne som følge af de årlige kontrakter ikke at have forhindret EU-erhvervsgrenen i at tilpasse sine salgspriser til de stigende produktionsomkostninger i den betragtede periode. Som følge heraf konkluderede Kommissionen foreløbigt, at fastsættelsen af salgspriserne i årlige kontrakter ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede skade.

5.2.6. Forbrug

(216) Eviosys og CISA hævdede, at afmatningen på EU-markedet for ECCS forvoldte EU-erhvervsgrenen skade.

(217) Som nævnt i betragtning 139 faldt EU-forbruget med [17 000-20 000] ton, dvs. med 3 % i den betragtede periode. Ikke desto mindre forblev salgstallene i Unionen konstante. Det var således pristrykket fra lavprisdumpingimporten snarere end et tab af mængder som følge af faldende forbrug, der var årsag til EU-erhvervsgrenens skade.

(218) Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at faldet på 3 % i efterspørgslen på markedet ikke kunne betragtes som en årsag til skade, der svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede skade. Disse påstande blev derfor foreløbigt afvist.

5.2.7. Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(219) Forværringen af EU-erhvervsgrenens finansielle situation faldt tidsmæssigt sammen med stigende importmængder af ECCS fra de pågældende lande til dumpingpriser, der endda faldt i den betragtede periode, jf. afsnit 5.1.

(220) Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Virkningen af importen fra andre tredjelande, covid-19-pandemien, udviklingen i produktionsomkostningerne, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og de langsigtede kontrakters indvirkning på EU-erhvervsgrenens negative udvikling med hensyn til produktionsmængder, salgspriser og rentabilitet var kun begrænset.

(221) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke var tilstrækkelige til at svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

6. FORANSTALTNINGERNES OMFANG

(222) For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(223) Klageren hævdede, at der forelå fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Med henblik på at foretage en vurdering af det passende omfang af foranstaltninger fastsatte Kommissionen derfor først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, uden fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Derefter undersøgte den, om dumpingmargenen for den stikprøveudtagne eksporterende producent, hvis vigtigste råmateriale blev anset for at være genstand for fordrejningen, ville være højere end målprisunderbudsmargenen (se afsnit 6.2).

6.1. Beregning af målprisunderbudsmargenen

(224) Først beregnede Kommissionen den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, uden fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. I dette tilfælde ville skaden blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger, herunder de omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner, der er opført i bilag Ia, og var i stand til at opnå en rimelig fortjeneste (»målfortjeneste«).

(225) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra de undersøgte lande og det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(226) Som et første skridt fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. I den forbindelse tog Kommissionen hensyn til den fortjeneste på [1-3] %, som EU-erhvervsgrenen havde før stigningen i importen fra de pågældende lande. Da denne fortjeneste var på under 6 %, anvendte Kommissionen foreløbigt fortjenesten på 6 % i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(227) På denne baggrund er den ikkeskadevoldende pris på [850-990] EUR/ton, der opstår, når ovennævnte fortjenstmargen på 6 % anvendes på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i UP.

(228) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, vurderede Kommissionen dernæst de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia til grundforordningen, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. På grundlag af de foreliggende oplysninger fastsatte Kommissionen foreløbigt en yderligere fremtidig omkostning på [10-20] EUR/ton. Disse yderligere omkostninger blev lagt til den ikkeskadevoldende pris, der er nævnt i betragtning 227.

(229) Disse omkostninger omfattede følgende elementer:

(a) De yderligere fremtidige omkostninger for at sikre overholdelse af EU's emissionshandelssystem (»ETS«), både med hensyn til omkostninger ved køb af emissionstilladelser og indirekte fremtidige omkostninger i forbindelse med ETS ved køb af elektricitet

(230) ETS-politikken er en hjørnesten i Unionens politik til opfyldelse af de miljømæssige forpligtelser i Parisaftalen og et vigtigt redskab til reduktion af drivhusgasemissioner. De yderligere omkostninger i forbindelse med køb af tilladelser blev beregnet på grundlag af de gennemsnitlige anslåede yderligere EU-emissionskvoter (EUA), som vil skulle købes i foranstaltningernes løbetid. De EU-emissionskvoter, der blev anvendt til beregningen, var fratrukket eventuelle gratis kvoter, og blev som alle produktionsomkostninger kontrolleret for at sikre, at de var allokeret korrekt til den undersøgte vare. Omkostningerne i forbindelse med EU-emissionskvoterne blev ekstrapoleret for at tage hensyn til de forventede prisudsving inden for den periode, hvor foranstaltningerne finder anvendelse. Kommissionen fastsatte de forventede ETS-kvotepriser ved hjælp af et udtræk fra Bloomberg New Energy Finance af 10. februar 2022. Den gennemsnitlige fremskrevne pris for EU-emissionskvoter i denne periode er på 71,3 EUR/ton produceret CO2.

(231) I forbindelse med de fremtidige omkostninger ved køb af elektricitet tog Kommissionen hensyn til den fremtidige udvikling i CO2-emissionsomkostningerne i forbindelse med elforbruget. Ved beregningen af de fremtidige omkostninger tog Kommissionen behørigt hensyn til den kompensation, som EU-producenterne modtog. For at fastsætte de fremtidige CO2-omkostninger anvendte Kommissionen de forventede priser i udtrækket fra Bloomberg New Energy Finance, der er nævnt i betragtning 231.

(b) Fremtidige omkostninger som følge af investeringer i reduktion af CO2-emissioner

(232) Unionens politik for reduktion af CO2-emissioner er også i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen. Ved beregningen af de fremtidige omkostninger tog Kommissionen hensyn til de yderligere fremtidige omkostninger ved afskrivning af sådanne investeringer.

(233) På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris for samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d, for hver enkelt varetype. Kommissionen er stadig i færd med at analysere oplysninger i sagen vedrørende investeringer, der kan være relevante i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2c, og/eller artikel 7, stk. 2d.

(234) Kommissionen fastsatte derefter målprisunderbudsmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i de pågældende lande, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. For de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven for Kina, anvendte Kommissionen de vejede gennemsnitlige margener for de to stikprøveudtagne eksporterende producenter.

Land	Virksomhed	Midlertidig dumpingmargen	Midlertidig målprisunderbudsmargen
Folkerepublikken Kina	Baoshan Iron & Steel Co., Ltd	43,3 %	33,2 %
	Handan Jintai Packing Material Co., Ltd.	53,9 %	23,7 %
	Andre samarbejdsvillige virksomheder	45,1 %	31,6 %
Brasilien	Companhia Siderúrgica Nacional	66,8 %	52,0 %

6.2. Undersøgelse, for så vidt angår Kina, vedrørende den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt

(235) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at det var nødvendigt at vurdere, om der er fordrejninger af råmaterialepriserne i forbindelse med den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a, som ville betyde, at en told, der er lavere end dumpingmargenen, er utilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af dumpingimporten af den undersøgte vare.

(236) Som forklaret i indledningsmeddelelsen fremlagde klageren tilstrækkelig dokumentation for, at der kan forekomme fordrejninger af råmaterialepriserne i Kina for så vidt angår den undersøgte vare. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, undersøgte Kommissionen de påståede fordrejninger for at vurdere, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden.

(237) Ifølge beviserne i klagen var varmvalsede flade produkter af stål, der tegner sig for en betydelig del af produktionsomkostningerne ved den undersøgte vare, omfattet af en ophævelse af momsrefusion i Kina.

(238) Som meddelt i indledningsmeddelelsen undersøgte Kommissionen derfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a, virkningen af råmaterialefordrejningerne på produktionen af ECCS i Kina.

(239) Kommissionen bemærkede, at en af de stikprøveudtagne kinesiske producenter, Jintai, købte varmvalsede bredbånd, mens den anden, Baosteel, ikke foretog sådanne indkøb. Kommissionens vurdering i den foreløbige fase fokuserede på varmvalsede bredbånd i overensstemmelse med de fordrejninger af råmaterialepriserne, der blev fremsat i klagen, men den vil fortsætte undersøgelsen, også med hensyn til andre mulige fordrejninger af råmaterialepriserne i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(240) Kommissionen bekræftede, at varmvalsede bredbånd tegnede sig for mere end 17 % af produktionsomkostningerne for Jintai. I forbindelse med denne beregning i den foreløbige fase blev der anvendt en ikkefordrejet pris på råmaterialet som fastsat i Brasilien.

(241) Kommissionen undersøgte derefter, om prisen på varmvalsede bredbånd blev fordrejet af en af de foranstaltninger, der er anført i grundforordningens artikel 7, stk. 2a: Til dette formål anvendte Kommissionen Folkerepublikken Kinas databaser over eksportmoms og refusionssatser og den tilhørende meddelelse fra det kinesiske finansministerium og den statslige skatteforvaltning. Kommissionen fastslog, at varmvalsede bredbånd har været genstand for ophævelse af momsrefusion i hvert fald siden 2019.

(242) Efterfølgende sammenlignede Kommissionen priserne på varmvalsede bredbånd i Kina med priserne på repræsentative internationale markeder. I den foreløbige fase sammenlignede Kommissionen de priser, som virksomheden Jintai betalte, med Metal Bulletin's priser for varmvalsede bredbånd på forskellige markeder, herunder ab fabrik i Brasilien, da disse foreløbigt blev anset for at være i overensstemmelse med priserne på repræsentative internationale markeder. På dette grundlag konstaterede Kommissionen, at priserne på repræsentative internationale markeder var [10-30]-[30-50] % højere end i det pågældende land, hvilket blev anset for at være betydeligt.

(243) Kommissionen besluttede derfor foreløbigt, at varmvalsede bredbånd var genstand for en væsentlig fordrejning, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

7. UNIONENS INTERESSER

7.1. Unionens interesser i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2b

(244) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2b, undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det var i Unionens interesse at fastsætte den midlertidige toldsats i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, udelukkende for så vidt angår Jintai. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle relevante oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse, herunder den uudnyttede kapacitet i eksportlandet, konkurrencen om råmaterialer og indvirkningen på EU-virksomhedernes forsyningskæder.

7.1.1. Uudnyttet kapacitet i eksportlandet

(245) Klagerne anslog den kinesiske indenlandske kapacitet for ECCS til ca. 990 000 ton og ECCS-produktionen til ca. 650 000 ton i 2018 . Det betyder en anslået kapacitetsudnyttelse på 66 %. Desuden var kapacitetsudnyttelsen for de to stikprøveudtagne eksporterende producenter i gennemsnit på [70-90] %. Dette er højere end klagernes skøn for hele landet. Selv hvis den gennemsnitlige uudnyttede kapacitet hos de to stikprøveudtagne virksomheder (dvs. [10-30] %) blev ekstrapoleret til det pågældende land, ville den uudnyttede kapacitet i Kina udgøre ca. [100 000-300 000] ton, hvilket udgør en betydelig andel af EU-forbruget i UP.

(246) Kommissionen konkluderede derfor, at der findes en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina, og at denne uudnyttede kapacitet, hvis den anvendes, potentielt ville kunne øge det globale udbud af den undersøgte vare, trykke priserne og dermed underminere foranstaltningens effektivitet, hvis den ikke blev fastsat til dumpingniveauet.

7.1.2. Konkurrence vedrørende råmaterialer

(247) Generelt er den globale stålsektor en sektor med betydelig overkapacitet, hvilket hovedsagelig skyldes Kinas industripolitik. Stålprodukter er alment tilgængelige på markedet både i Unionen og Kina.

(248) Kommissionen fastslog, at prisen på varmvalsede bredbånd i Kina var betydeligt lavere end prisen på varmvalsede bredbånd på repræsentative internationale markeder (se betragtning 242). Dette skaber en komparativ ulempe for EU-erhvervsgrenen i forhold til de eksporterende producenter i Kina. Kommissionen konkluderede derfor, at selv om EU-erhvervsgrenen har adgang til varmvalsede bredbånd, er de tilgængelige til en højere pris end for dens konkurrenter i Kina. EU-erhvervsgrenen befinder sig derfor i en ugunstig situation i forhold til de kinesiske eksporterende producenter.

7.1.3. Virkning for EU-virksomhedernes forsyningskæder

(249) Som forklaret i betragtning 262 og 263 har EU-erhvervsgrenen tilstrækkelig kapacitet til at dække den samlede efterspørgsel efter den undersøgte vare i Unionen.

(250) Endelig kunne EU-brugerne købe den undersøgte vare fra andre tredjelande. Den samlede importmængde fra andre tredjelande faldt med 23 % i den betragtede periode, mens markedsandelen faldt med 21 %. Salget fra Sydkorea faldt navnlig fra [11 600-13 600] ton i 2018 til [4 700-5 500] ton i UP, dvs. med 60 %. Uden dumpingimport fra de pågældende lande ville importen fra andre tredjelande stige, da salgspriserne på EU-markedet ville være mere attraktive.

(251) Brugerne ville derfor have tilstrækkelig adgang til ECCS, selv hvis importen fra Kina falder som følge af den højere told. Der forventes derfor ikke forstyrrelser i EU-brugernes værdikæder.

7.1.4. Konklusion vedrørende Unionens interesser i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2b

(252) Efter at have vurderet alle relevante oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse konkluderede Kommissionen, at det er i Unionens interesse at fastsætte den midlertidige told for Handan Jintai Packing Material Co., Ltd i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(253) På baggrund af ovenstående analyse konkluderede Kommissionen, at det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a, er i Unionens interesse at fastsætte niveauet for den midlertidige told på grundlag af dumpingniveauet, med forbehold af de yderligere overvejelser i forbindelse med artikel 21, jf. afsnit 7.2.

7.2. Unionens interesser i henhold til grundforordningens artikel 21

(254) Efter en vurdering af Unionens interesse i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2b, undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

7.2.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(255) Virkningen af antidumpingforanstaltningerne vil være positiv for EU-producenterne, da foranstaltningerne vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at tilpasse sine salgspriser til de øgede produktionsomkostninger. EU-erhvervsgrenen ville derfor vende tilbage til en holdbar situation og gøre det muligt for den at foretage fremtidige investeringer, navnlig for at opfylde miljømæssige og sociale krav.

(256) Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil EU-erhvervsgrenen fortsat lide væsentlig skade, og dens finansielle situation, navnlig med hensyn til rentabilitet, investeringsafkast og likviditet, forventes at blive yderligere forværret og dermed true dens levedygtighed.

7.2.2. Brugeres og ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og forhandleres interesser

(257) ECCS anvendes hovedsagelig til fremstilling af fødevareemballage såsom konservesdåser.

(258) Kun én bruger, nemlig Eviosys, indsendte en spørgeskemabesvarelse. Det er den største producent af fødevareemballage i Unionen og derfor den vigtigste bruger af den undersøgte vare.

(259) Desuden indsendte et konsortium bestående af seks forhandlere og brugere samt to andre brugere ikke spørgeskemabesvarelser, men fremsatte bemærkninger om skade og Unionens interesser og modsatte sig vedtagelsen af antidumpingforanstaltninger.

(260) Brugerne og forhandlerne fremførte følgende argumenter.

(261) For det første hævdede de, at EU-producenterne har vanskeligt ved at sikre sig tilstrækkelige mængder af ECCS, navnlig efter Brexit, som udelukkede Tata Steel fra EU-erhvervsgrenen. De hævdede endvidere, at EU-erhvervsgrenen har tendens til at eksportere størstedelen af sin produktion (ca. 50 %) til tredjelande, idet de hævdede, at eksportsalget er mere rentabelt end EU-salget. Derfor ville indførelsen af foranstaltninger over for importen fra de pågældende lande, som tegner sig for halvdelen af den samlede import, forstyrre EU-brugernes forsyningskæde, og de nye forsyningskilder er muligvis ikke pålidelige.

(262) I UP var det samlede EU-forbrug af ECCS på [505 000-591 000] ton. EU-erhvervsgrenens samlede kapacitet var på [581 000-680 000] ton. EU-erhvervsgrenens samlede produktion var på [439 000-513 000] ton, og EU-erhvervsgrenens eksportsalg i UP var på [98 000-115 000] ton, mens importmængden fra de pågældende lande var på [78 000-91 000] ton. Disse tal viser, at EU-erhvervsgrenen har tilstrækkelig produktionskapacitet til at dække den samlede efterspørgsel efter ECCS i Unionen.

(263) EU-brugernes påstande om manglen på ECCS på EU-markedet som følge af EU-erhvervsgrenens utilstrækkelige kapacitet eller om, at halvdelen af EU-produktionen blev eksporteret, syntes derfor ikke at være begrundede.

(264) For det andet hævdede nogle brugere, at indførelsen af told ville øge deres produktionsomkostninger betydeligt, og at de ikke kunne vælte sådanne prisstigninger over på deres kunder. De hævdede, at prisen er en dominerende faktor på markedet i det efterfølgende led, og at foranstaltningerne derfor ville have en alvorlig indvirkning på deres konkurrencemæssige stilling. Konkurrencen fra brugere i tredjelande, som kunne købe billigere ECCS, som ikke er pålagt antidumpingtold, ville påvirke EU-brugerne yderligere. Desuden ville stigningen i priserne på fødevareemballage ifølge Eviosys medføre en yderligere stigning i fødevarepriserne, hvilket især vil påvirke lavindkomsthusstande, der i højere grad er afhængige af konserverede fødevarer.

(265) Brugere og forhandlere i Unionen dækker allerede ca. 70 % af deres ECCS-behov hos EU-erhvervsgrenen. Importen fra de pågældende lande havde en markedsandel på [14-16] % af EU-markedet i UP, og importen fra andre tredjelande sælges til priser, der i høj grad svarer til EU-erhvervsgrenens salgspriser. På grundlag af oplysningerne fra Eviosys, som var den eneste bruger, der indsendte en spørgeskemabesvarelse, viste det sig, at virksomheden ville være i stand til at absorbere en mulig omkostningsstigning i betragtning af sin nuværende rentabilitet ved salg af varer, hvortil der medgår ECCS, og andelen af import fra de pågældende lande i virksomhedens indkøbsportefølje. Påstanden blev derfor foreløbigt afvist.

(266) Hvad angår den mulige indvirkning på fødevarepriserne, underbyggede Eviosys ikke sin påstand om, at stigningen i priserne på ECCS ville medføre en stigning i priserne på fødevareemballage og i sidste ende en stigning i fødevarepriserne, eller at en sådan potentiel stigning ville være af samme omfang som stigningen i ECCS-priserne. Desuden anvendes ECCS kun til dåsernes ender, mens hvidblik, som er dyrere, anvendes til dåsekroppen. Endelig vil brugeren, som forklaret i betragtning 265, være i stand til at absorbere den mulige omkostningsstigning som følge af foranstaltningerne. Enhver potentiel stigning udelukkende i ECCS-priserne vil derfor sandsynligvis ikke påvirke priserne på fødevareemballage og i givet fald kun i meget begrænset omfang. Kommissionen afviste derfor foreløbigt dette argument.

(267) For det tredje hævdede Eviosys og CISA, at EU-markedet for ECCS var kendetegnet ved et duopol, hvor vareudvalget for brugerne i efterfølgende led og deres forhandlingsposition ville blive truet af indførelsen af antidumpingforanstaltninger, og henviste til Kommissionens fusionsafgørelse, der er nævnt i betragtning 195.

(268) Som forklaret i betragtning 196 forfølger Kommissionens vurdering i fusionssager i denne henseende forskellige formål. Under alle omstændigheder havde den nævnte afgørelse en langt bredere varedækning end ECCS og omfattede en række andre stålprodukter som f.eks. hvidblik, og analysen af importen i denne afgørelse vedrørte en periode forud for den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(269) Endelig påpegede to andre brugere og CISA, at de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger over for importen af stålprodukter, herunder ECCS, allerede i tilstrækkelig grad beskytter EU-erhvervsgrenen, og at kontingenterne for importen fra Kina ikke er blevet udnyttet maksimalt. De hævdede endvidere, at priserne på den kinesiske import i 2020 og 2021 var meget lig EU-producenternes priser efter en stigning, der skyldtes de højere transportomkostninger og ophævelsen af momsnedsættelsen på 13 % for eksporten af ECCS-produkter i Kina.

(270) I den forbindelse har beskyttelsesforanstaltninger ikke til formål at beskytte mod dumpingimport, hvilket de heller ikke kan. Selv om importpriserne fra Kina steg med 2,8 % i UP sammenlignet med 2020, var de stadig [7,5-20,7] % lavere end EU-salgspriserne på EU-markedet i UP. Stigningen i transportomkostningerne og ophævelsen af den momsnedsættelse på 13 % for eksporten af ECCS i Kina, som brugerne henviste til, syntes derfor ikke at have modvirket dumpingen. Disse påstande blev derfor foreløbigt afvist.

(271) CISA anmodede også Kommissionen om at undersøge udviklingen efter UP. I den forbindelse fremsatte CISA den 31. marts 2022 bemærkninger om udviklingen efter UP og om konsekvenserne af mulige foranstaltninger for industrier i efterfølgende led i Unionen.

(272) Bemærkningerne blev modtaget efter udløbet af den frist for at fremsætte bemærkninger, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, og vil blive behandlet i den endelige fase.

7.2.3. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(273) Virkningerne af foranstaltningerne på EU-producenterne ville være positive. Risikoen for en potentiel negativ indvirkning på brugere og ikke forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere, navnlig med hensyn til forsyning, ville blive imødegået af EU-erhvervsgrenens frie disponible kapacitet samt importen fra andre lande. Genetablering af fair konkurrence og lige konkurrencevilkår uden dumpingimport ville gavne en sund udvikling af det samlede marked og gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at overholde omkostninger i forbindelse med Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til internationale aftaler.

(274) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af ECCS med oprindelse i de pågældende lande i denne fase af undersøgelsen.

8. MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(275) På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(276) Som det fremgår af ovenstående vurdering, fastsættes den midlertidige antidumpingtold på niveauet for skadesmargenen for Baoshan Iron & Steel Co., Ltd. og Companhia Siderúrgica Nacional, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2.

(277) For så vidt angår Handan Jintai Packing Material Co., Ltd, undersøgte Kommissionen, om en told, der var lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden. Kommissionen konkluderede, at eftersom den havde fundet fordrejninger af råmaterialepriserne i forbindelse med den pågældende vare som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, nemlig i form af en ophævelse af momsrefusion for varmvalsede bredbånd, ville det være i Unionens interesse, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2b, at fastsætte tolden på niveau med dumpingmargenen, da en told, der er lavere end dumpingmargenen ikke ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(278) Den midlertidige told for de andre samarbejdsvillige virksomheder i Kina, der ikke indgik i stikprøven, er baseret på den vejede gennemsnitlige skadesmargen som fastsat ovenfor for de to stikprøveudtagne virksomheder i Kina, som er lavere end de vejede gennemsnitlige dumpingmargener for de to stikprøveudtagne virksomheder i Kina.

(279) I betragtning af den ringe samarbejdsvilje fra producenter i Kina og det forhold, at toldniveauet for Jintai var baseret på den dumpingmargen, der blev konstateret i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a, blev niveauet for den landsdækkende told baseret på de højeste dumpingmargener, der blev konstateret pr. varetype solgt i repræsentative mængder af Jintai. Kommissionen behøvede ikke at beregne målprisunderbuds- eller skadesmargenerne for ikke samarbejdsvillige virksomheder på grund af konklusionerne om væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 7, stk. 2a.

(280) Samarbejdsgraden i Brasilien var høj, og som følge heraf blev resttolden fastsat på samme niveau som for Companhia Siderúrgica Nacional.

(281) Nærmere oplysninger findes i nedenstående tabel. På grundlag af ovenstående bør de foreløbige antidumpingtoldsatser (i sidste kolonne), udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

Land	Virksomhed	Midlertidig dumpingmargen	Midlertidig skadesmargen	Midlertidig antidumpingtold
Folkerepublikken Kina	Baoshan Iron & Steel Co., Ltd	43,3 %	33,2 %	33,2 %
	Handan Jintai Packing Material Co., Ltd.	53,9 %	53,9 %	53,9 %
	Andre samarbejdsvillige virksomheder	45,1 %	36,7 %	36,7 %
	Alle andre virksomheder	77,9 %	77,9 %	77,9 %
Brasilien	Companhia Siderúrgica Nacional	66,8 %	52,0 %	52,0 %
	Alle andre virksomheder	66,8 %	52,0 %	52,0 %

(282) De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret vedrørende disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(283) For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(284) For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(285) Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(286) Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

9. OPLYSNINGER I DEN MIDLERTIDIGE FASE

(287) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen den 25. april 2022 de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem. Som følge af de modtagne bemærkninger foretog Kommissionen korrektioner af beregningerne, hvor det var berettiget.

10. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(288) I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om en høring med Kommissionen inden for en fastsat tidsfrist. Interesserede parter kan desuden anmode om, at høringskonsulenten i handelsprocedurer griber ind.

(289) Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: