Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1529 af 15. september 2021 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III))
Denne forordning opretter »instrumentet til førtiltrædelsesbistand« (»IPA III«) for perioden for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (»FFR for 2021-2027«).
Den fastsætter målene med IPA III, budgettet for perioden 2021-2027, formerne for EU-bistand og reglerne for ydelse af sådan finansiering.
I denne forordning forstås ved »grænseoverskridende samarbejde« samarbejde mellem:
a) medlemsstater og modtagere i bilag I til denne forordning, jf.
b) to eller flere modtagere i bilag I til nærværende forordning eller
c) modtagere i bilag I til nærværende forordning og lande og områder i bilag I til forordning (EU) 2021/947.
1. Det generelle mål med IPA III er at støtte de i bilag I anførte modtageres bestræbelser på at vedtage og gennemføre de politiske, institutionelle, retlige, administrative, sociale og økonomiske reformer, som disse modtagere skal gennemføre for at overholde Unionens værdier og gradvis tilpasse sig Unionens regler, standarder, politikker og praksis (»gældende EU-ret«) med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab og dermed bidrage til gensidig stabilitet, sikkerhed, fred og velstand.
2. IPA III har følgende specifikke mål:
a) at styrke retsstatsprincippet, demokrati, respekt for menneskerettigheder og grundlæggende friheder, herunder ved at fremme et uafhængigt retsvæsen, styrket sikkerhed og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, overholdelse af folkeretten, mediefrihed og akademisk frihed samt et gunstigt miljø for civilsamfundet, at fremme ikkeforskelsbehandling og tolerance, at sikre respekt for rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og fremme af ligestilling mellem kønnene og at forbedre migrationsstyring, herunder grænseforvaltning, og håndtere irregulær migration og håndtere tvangsfordrivelser
b) at styrke den offentlige forvaltnings effektivitet og støtte gennemsigtighed, strukturelle reformer og god regeringsførelse på alle niveauer, herunder på områderne offentlige udbud og statsstøtte
c) at udforme regler, standarder, politikker og praksis i overensstemmelse med Unionens regler, standarder, politikker og praksis hos modtagerne i bilag I og styrke regionalt samarbejde, forsoning, gode naboskabsforbindelser, mellemfolkelige kontakter og strategisk kommunikation
d) at styrke den økonomiske og sociale udvikling og samhørighed, med særligt fokus på unge, herunder gennem uddannelse af høj kvalitet og beskæftigelsespolitikker, gennem støtte til investeringer og udvikling af den private sektor, med fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV'er) samt udvikling af landbrug og landdistrikter
e) at styrke miljøbeskyttelsen, øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer, fremskynde overgangen hen imod en kulstoffattig økonomi, udvikle den digitale økonomi og det digitale samfund og styrke alle aspekter af bæredygtig konnektivitet
f) at støtte den territoriale samhørighed og det territoriale samarbejde på tværs af land- og søgrænser, herunder det transnationale og interregionale samarbejde.
3. I overensstemmelse med de specifikke mål kan bistanden, alt efter hvad der er relevant, ydes til følgende tematiske prioriteringer:
a) etablering og fremme på et tidligt tidspunkt af en tilfredsstillende funktion af de institutioner, der er nødvendige til sikring af retsstatsprincippet og yderligere konsolidering af demokratiske institutioner
b) styrkelse af kapaciteten til at håndtere migrationsudfordringer på regionalt og internationalt plan
c) styrkelse af kapaciteten til strategisk kommunikation, herunder kommunikation med offentligheden vedrørende de reformer, der er nødvendige for at opfylde Unionens kriterier for medlemskab
d) styrkelse af god regeringsførelse og reform af den offentlige forvaltning i overensstemmelse med principperne for offentlig forvaltning
e) styrkelse af den finanspolitiske og økonomiske styring
f) styrkelse af alle aspekter af gode naboskabsforbindelser, regional stabilitet og indbyrdes samarbejde
g) styrkelse af Unionens og dens partneres kapacitet til at forebygge konflikter, skabe fred og håndtere forudgående og efterfølgende krisebehov
h) styrkelse af kapaciteten hos, uafhængigheden af og pluraliteten i civilsamfundsorganisationer
i) fremme af tilpasningen af modtagernes regler, standarder, politikker og praksis til dem, der gælder i Unionen
j) fremme af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers stilling
k) styrkelse af adgangen til og kvaliteten af uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring på alle niveauer og tilbud om støtte til de kulturelle og kreative sektorer og sport
l) fremme af beskæftigelse af høj kvalitet og adgang til arbejdsmarkedet
m) fremme af social beskyttelse og inklusion og bekæmpelse af fattigdom
n) fremme af intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker transport, fjernelse af flaskehalse i centrale netinfrastrukturer og styrkelse af energisikkerhed og -diversificering
o) forbedring af miljøet i den private sektor og virksomhedernes konkurrenceevne, navnlig SMV'ers
p) forbedring af adgangen til digitale teknologier og tjenester og styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation
q) bidrag til fødevare- og vandforsyningssikkerhed
r) miljøbeskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten
s) samarbejde med modtagerne i bilag I om fredelig anvendelse af nuklear energi inden for sundhed, landbrug og fødevaresikkerhed
t) forøgelse af landbrugsfødevaresektorens og fiskeriets evne til at klare konkurrencepres og markedskræfter.
4. Med henblik på at fremme gode naboskabsforbindelser, støtte EU-integrationen og fremme den socioøkonomiske udvikling kan bistanden til grænseoverskridende samarbejde mellem modtagerne i bilag I, alt efter hvad der er relevant, ydes til følgende tematiske prioriteringer:
a) fremme af beskæftigelse, arbejdskraftmobilitet og social og kulturel inklusion på tværs af grænser
b) miljøbeskyttelse og fremme af tilpasning til og modvirkning af klimaændringer samt risikoforebyggelse og -styring
c) fremme af bæredygtig transport og forbedring af de offentlige infrastrukturer
d) fremme af den digitale økonomi og det digitale samfund
e) fremme af turisme og bevarelse og fremme af kultur- og naturarv
f) investeringer i unge, sport, uddannelse og kvalifikationer
g) fremme af lokal og regional forvaltning
h) fremme af grænseoverskridende initiativer til fremme af forsoning og retsopgør
i) fremme af konkurrenceevne, SMV'ers erhvervsmiljø og udvikling, handel og investeringer
j) styrkelse af forskning, teknologisk udvikling, innovation og digitale teknologier.
5. De tematiske prioriteringer vedrørende ydelse af bistand i overensstemmelse med behovene og kapaciteterne hos modtagerne i bilag I er yderligere angivet i bilag II. De tematiske prioriteringer for grænseoverskridende samarbejde mellem modtagerne i bilag I er yderligere angivet i bilag III. Hver af disse tematiske prioriteringer kan bidrage til opfyldelsen af mere end et specifikt mål.
6. Kommissionen tillægges beføjelser til forud for vedtagelsen af IPA-programmeringsrammen at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 14 og 15 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte visse specifikke mål og tematiske prioriteringer for bistanden i forbindelse med de spørgsmål, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, litra a)-m) og r), og stk. 4, litra a)-j).
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af IPA III for perioden 2021-2027 er på 14 162 000 000 EUR i løbende priser.
2. Det beløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, kan anvendes til finansiering af støtteforanstaltninger med henblik på gennemførelsen af IPA III, såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer, i overensstemmelse med .
1. Der skal i forbindelse med denne forordning sikres overensstemmelse, synergi og komplementaritet med andre områder af Unionens optræden udadtil og med andre relevante EU-politikker og -programmer og udviklingsvenlig politikkohærens.
2. Forordning (EU) 2021/947 finder anvendelse på aktiviteter, der gennemføres i henhold til nærværende forordning, når der henvises dertil i nærværende forordning.
3. IPA III bidrager med midler til de tiltag, der gennemføres og forvaltes i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/817. Forordning (EU) 2021/817 gælder for anvendelsen af disse midler. Med henblik herpå medtages bidraget fra IPA III i det enhedsprogrammeringsdokument, der er omhandlet i , og det vedtages efter procedurerne i nævnte forordning. Dette programmeringsdokument skal indeholde et vejledende mindstebeløb, der skal tildeles tiltag indført i henhold til forordning (EU) 2021/817.
4. Bistand under nærværende forordning kan ydes til den type tiltag, der er fastsat under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, for hvilke de specifikke mål og anvendelsesområdet for støtten er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 , Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 , og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, der skal oprettes ved en af Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af og .
1. De rammer for udvidelsespolitikken, der er fastlagt af Det Europæiske Råd og Rådet, de aftaler, der fastlægger en juridisk bindende forbindelse med modtagerne i bilag I, og beslutninger fra Europa-Parlamentet, meddelelser fra Kommissionen og fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik udgør den overordnede politiske ramme for gennemførelsen af denne forordning. Kommissionen sikrer sammenhæng mellem bistanden under denne forordning og rammerne for udvidelsespolitikken.
2. Programmer og tiltag i henhold til IPA III integrerer med henblik på at nå de specifikke mål, der er fastsat artikel 3, stk. 2, følgende horisontale prioriteter: klimaændringer, miljøbeskyttelse, menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene for at fremme integrerede tiltag, der skaber sidegevinster og opfylder flere mål på en sammenhængende måde. Programmer og tiltagene tager, hvis det er relevant, hensyn til forbindelser med målene for bæredygtig udvikling, herunder målene om at fremme fredelige og inkluderende samfund samt bekæmpe fattigdom.
3. Kommissionen bidrager sammen med medlemsstaterne til gennemførelsen af Unionens tilsagn om større gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med levering af bistand, herunder ved at gøre oplysninger om størrelse og tildeling af bistand tilgængelige gennem webbaserede databaser, og sikrer, at oplysningerne er sammenlignelige, let tilgængelige og let kan deles og offentliggøres.
4. Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om at sikre sammenhæng og bestræber sig på at undgå overlap mellem den bistand, der ydes i henhold til denne forordning, og anden bistand, der ydes af Unionen, medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe, i overensstemmelse med de fastlagte principper for styrkelse af den operationelle koordinering inden for ekstern bistand, herunder gennem øget koordinering med medlemsstaterne på lokalt niveau og harmonisering af politikker og procedurer, navnlig de internationale principper om udviklingseffektivitet. En sådan koordinering indebærer regelmæssige og rettidige konsultationer, hyppig udveksling af oplysninger i de forskellige faser af bistandsforløbet og inklusive møder, der tager sigte på at koordinere bistanden, herunder på lokalt niveau, og den udgør et centralt skridt i Unionens og medlemsstaternes programmeringsprocesser.
5. I overensstemmelse med princippet om inklusive partnerskaber sikrer Kommissionen, når det er relevant, at relevante interessenter hos modtagerne i bilag I, herunder civilsamfundsorganisationer samt lokale og regionale myndigheder, alt efter tilfældet, bliver behørigt hørt og har rettidig adgang til relevante oplysninger, således at de sættes i stand til at spille en meningsfuld rolle under udformningen og gennemførelsen af programmer og de dertil hørende overvågningsprocesser. Kommissionen tilskynder til koordinering mellem de relevante interessenter.
1. Bistand, der ydes under denne forordning, skal baseres på en IPA-programmeringsramme til opfyldelse af de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, og de tematiske prioriteringer, som er omhandlet i artikel 3, stk. 3, og yderligere fastsat i bilag II og III. Kommissionen fastlægger IPA-programmeringsrammen for den periode, som FFR for 2021-2027 dækker.
2. Europa-Parlamentet og Rådet godkender de årlige bevillinger inden for rammerne af FFR for 2021-2027.
3. IPA-programmeringsrammen udvikles i overensstemmelse med den politiske ramme og de generelle principper i artikel 6, og der tages behørigt hensyn til de relevante nationale strategier og sektorpolitikker.
4. IPA-programmeringsrammen omfatter vejledende tildelinger af EU-midler til tematiske områder i overensstemmelse med de specifikke mål, jf. artikel 3, stk. 2, fordelt på år, alt efter hvad der er relevant, uden at dette berører muligheden for at kombinere bistand, der bidrager til opnåelsen af forskellige specifikke mål.
5. IPA-programmeringsrammen skal omfatte indikatorer til evaluering af fremskridt med hensyn til at nå de specifikke mål, jf. artikel 3, stk. 2. Disse indikatorer skal være i overensstemmelse med de centrale præstationsindikatorer i bilag IV.
6. Kommissionen foretager en årlig vurdering af gennemførelsen af IPA-programmeringsrammen på baggrund af udviklingen inden for den politisk ramme, der er omhandlet i artikel 6, og på grundlag af de indikatorer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 5. Denne vurdering skal også gøre status over afsatte og planlagte tildelinger til modtagerne i bilag I og over, hvordan den præstationsbaserede tilgang og princippet om retfærdig fordeling, der er omhandlet i artikel 8, er gennemført. Kommissionen sender denne vurdering til det udvalg, der er omhandlet i artikel 17.
7. På grundlag af den årlige vurdering, der er omhandlet i stk. 6, kan Kommissionen om nødvendigt foreslå en revision af IPA-programmeringsrammen. Endvidere kan Kommissionen gennemgå IPA-programmeringsrammen efter den midtvejsevaluering, der er omhandlet i , og, hvis det er relevant, revidere den. Eventuelle revisioner af IPA-programmeringsrammen foretages i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i stk. 8.
8. Uden at det berører stk. 9, vedtager Kommissionen IPA-programmeringsrammen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 3.
9. Kommissionen vedtager programmeringsrammen for grænseoverskridende samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 17, stk. 3.
1. Bistand i henhold til denne forordning baseres både på en præstationsbaseret tilgang og på princippet om retfærdig fordeling, jf. stk. 2, 3 og 4.
2. Bistanden skal have til formål at sikre, at der gøres fremskridt med hensyn til alle modtagerne i bilag I, og den målrettes og tilpasses til deres specifikke situationer under hensyntagen til enhver yderligere indsats, der er nødvendig for at nå målene i denne forordning. Der tages hensyn til disse modtageres behov og kapaciteter i overensstemmelse med princippet om retfærdig fordeling for at undgå et uforholdsmæssigt lavt bistandsniveau i forhold til andre modtagere.
3. Bistanden differentieres med hensyn til anvendelsesområde og intensitet afhængigt af præstation hos modtagerne i bilag I, navnlig hvad angår deres tilslutning til og fremskridt med at gennemføre reformer, samt afhængigt af deres behov.
4. Ved vurderingen af præstation hos modtagerne i bilag I og fastsættelsen af den bistand, der skal ydes, bør der lægges særlig vægt på den indsats, der er gjort på områder som retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, demokratiske institutioner og reformer af den offentlige forvaltning samt økonomisk udvikling og konkurrenceevne.
5. I tilfælde af betydelig tilbagegang eller vedvarende mangel på fremskridt hos en modtager i bilag I på de områder, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, som målt på baggrund af indikatorerne i artikel 7, stk. 5, skal bistandens anvendelsesområde og intensitet differentieres i overensstemmelse hermed, jf. stk. 6, herunder ved forholdsmæssigt at mindske midlerne og omdirigere dem på måder, som undgår at indvirke negativt på støtten til forbedring af grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, herunder støtte til civilsamfundet og, hvis det er relevant, samarbejde med lokale myndigheder. Når der igen gøres fremskridt, skal bistanden også differentieres i overensstemmelse hermed, jf. stk. 6, for yderligere at støtte disse bestræbelser.
6. Bistanden til modtagerne i bilag I fastsættes inden for rammerne af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 9.
1. Bistand, der ydes i henhold denne forordning, gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen gennem årlige eller flerårige handlingsplaner og foranstaltninger som omhandlet i afsnit II, kapitel III, i forordning (EU) 2021/947. Kommissionen vedtager handlingsplaner og foranstaltninger ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 3. Afsnit II, kapitel III, i forordning (EU) 2021/947 finder med undtagelse af nævnte forordnings artikel 28, stk. 1, anvendelse på nærværende forordning.
2. Overgangen fra Kommissionens direkte forvaltning til indirekte forvaltning foretaget af modtagerne i bilag I sker gradvis og i overensstemmelse med disse modtageres respektive kapaciteter samt under hensyntagen til principper om god regeringsførelse. Kommissionen træffer passende tilsynsforanstaltninger, som sikrer beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, hvis det er relevant. Kommissionen kan også vende denne overgang, hvis en modtager i bilag I ikke opfylder de relevante forpligtelser, principper, mål og regler i finansforordningen.
3. Europa-Parlamentet kan regelmæssigt udveksle synspunkter med Kommissionen om sine egne bistandsprogrammer, om spørgsmål såsom kapacitetsopbygning, herunder relateret mægling og dialog, og valgobservation.
4. Handlingsplaner i henhold til denne forordning kan vedtages for en periode på op til syv år.
5. Budgetstøtte baseres på et gensidigt ansvar og en fælles forpligtelse over for demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet og ydes i overensstemmelse med finansforordningens og . Tiltag i henhold til IPA III skal støtte udviklingen af parlamentarisk kontrol, revisionskapacitet og øget gennemsigtighed og offentlig adgang til oplysninger.
1. Op til 3 % af finansieringsrammen tildeles vejledende til programmer for grænseoverskridende samarbejde mellem modtagerne i bilag I og medlemsstaterne i overensstemmelse med deres behov og prioriteter.
2. Unionens samfinansieringssats for hver prioritet må ikke være højere end 85 % af et grænseoverskridende samarbejdsprograms støtteberettigede udgifter.
3. Niveauet af forfinansiering til grænseoverskridende samarbejde med medlemsstaterne kan overstige den sats, der er omhandlet i og udgør 50 % af de første tre budgetforpligtelser i programmets favør.
4. Hvis grænseoverskridende samarbejdsprogrammer bringes til ophør i overensstemmelse med , kan støtte i henhold til nærværende forordning til det ophørte program, der fortsat er til rådighed, anvendes til at finansiere andre tiltag, der er støtteberettigede i henhold til nærværende forordning.
Deltagelse i udbuds-, tilskuds- og pristildelingsprocedurer med henblik på tiltag, der finansieres i henhold til denne forordning, skal være åben for internationale og regionale organisationer og for alle andre fysiske personer, som er statsborgere i, og juridiske personer, som reelt er etableret i:
a) medlemsstater, modtagere i bilag I til denne forordning, kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og lande, der er omfattet af bilag I til forordning (EU) 2021/947, og
b) lande, for hvilke Kommissionen har truffet beslutning om gensidig adgang til ekstern bistand.
Med henblik på litra b) kan der indrømmes gensidig adgang i en begrænset periode på mindst ét år, når et land indrømmer enheder fra Unionen og fra lande, der er støtteberettigede i henhold til denne forordning, ret til støtteberettigelse på lige vilkår. Kommissionen træffer beslutning om gensidig adgang efter høring af det eller de pågældende modtagerlande.
1. I overensstemmelse med er modtagerne i bilag I til nærværende forordning berettigede til støtte gennem Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) og garantien for foranstaltninger udadtil. Operationer inden for rammerne af EFSD+ og garantien for foranstaltninger udadtil finansieres i henhold til nærværende forordning som fastsat i afsnit II, kapitel IV, i forordning (EU) 2021/947 med de fornødne ændringer, jf. dog nærværende artikels særlige bestemmelser.
2. I forbindelse med forvaltningen af EFSD+-operationer for Vestbalkan rådgives Kommissionen af et særligt strategisk udvalg (»det strategiske udvalg«).
3. Det strategiske udvalg rådgiver Kommissionen om de strategiske retningslinjer for investeringer for Vestbalkan inden for rammerne af EFSD+ og bidrager til deres tilpasning til de vejledende principper, den politiske ramme og de mål, der er fastsat i denne forordning.
Det strategiske udvalg bistår Kommissionen med at fastsætte overordnede investeringsmål for Vestbalkan med hensyn til anvendelsen af garantien for foranstaltninger udadtil med henblik på at støtte EFSD+-operationer og overvåger, at der er en passende og varieret tematisk dækning for investeringsvinduer.
4. Det strategiske udvalg omfatter repræsentanter for Kommissionen, alle medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank (EIB).
Europa-Parlamentet har observatørstatus. Deltagelse i det strategiske udvalg kan være åben for andre relevante interessenter. Det strategiske udvalg træffer afgørelse om inddragelse af eventuelle nye medlemmer eller observatører.
Uden at det berører særlige ordninger om fælles formandskab, ledes det strategiske udvalg af Kommissionen og vedtager så vidt muligt udtalelser ved konsensus.
Deltagelse i møder i det strategiske udvalg er frivillig.
5. Inden det strategiske udvalgs første møde foreslår Kommissionen en forretningsorden, som det strategiske udvalg skal vedtage, herunder regler for repræsentanters deltagelse i investeringsrammen for Vestbalkan, observatørers rolle og udpegelse af fælles formænd.
Referaterne fra og dagsordenerne for det strategiske udvalgs møder offentliggøres, efter at de er blevet vedtaget.
6. Kommissionen aflægger hvert år rapport til det strategiske udvalg om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af operationer, der dækker Vestbalkan.
1. finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med nærværende forordning for så vidt angår overvågning og rapportering. Den årsrapport, der er omhandlet i , skal også indeholde oplysninger om forpligtelser og betalinger pr. instrument (IPA, IPA II og IPA III).
2. De centrale præstationsindikatorer til overvågning af IPA III's gennemførelse og fremskridt hen imod opfyldelsen af de specifikke mål i artikel 3, er anført i bilag IV til denne forordning.
3. I forbindelse med grænseoverskridende samarbejde med medlemsstater anvendes de indikatorer, der er omhandlet i .
4. Ud over indikatorerne i bilag IV tages der i resultatrammen for IPA III-bistand hensyn til de rapporter, der ledsager Kommissionens årlige meddelelse om Unionens udvidelsespolitik, og Kommissionens vurderinger af de økonomiske reformprogrammer.
5. Ud over de elementer, der er omhandlet i og , skal årsrapporten indeholde oplysninger om forpligtelserne i forhold til specifikke mål som omhandlet i nærværende forordnings artikel 3.
6. finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med midtvejsevalueringen og den endelige evaluering.
7. Ud over at efterleve kravene i finansforordningens artikel 129 vedrørende beskyttelse af Unionens finansielle interesser skal modtagerne i bilag I til nærværende forordning i forbindelse med indirekte forvaltning straks indberette alle uregelmæssigheder, herunder svig, som har været genstand for en første administrativ eller retslig konstatering, til Kommissionen og holde Kommissionen underrettet om udviklingen i eventuelle administrative og retslige procedurer i forbindelse med sådanne uregelmæssigheder. Sådan indberetning skal foretages elektronisk ved brug af det system til indberetning af uregelmæssigheder, som Kommissionen har oprettet.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15 med henblik på at ændre bilag II, III og IV samt til at vedtage en delegeret retsakt for at supplere denne forordning med henblik på at fastsætte visse specifikke mål og tematiske prioriteringer for bistand som omhandlet i artikel 3, stk. 6.
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, tillægges Kommissionen for denne forordnings gyldighedsperiode.
3. Den i artikel 14 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Særlige regler om fastlæggelse af ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, navnlig vedrørende de strukturer, der skal oprettes i forbindelse med forberedelsen af tiltrædelsen, og støtten til udvikling af landdistrikterne, vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 17, stk. 3.
1. Kommissionen bistås af et udvalg for instrumentet til førtiltrædelsesbistand (»IPA III-udvalget«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. IPA III-udvalget bistår Kommissionen med at opfylde de mål, der er omhandlet i artikel 3, i lyset af den årlige vurdering, som Kommissionen foretager i overensstemmelse med artikel 7, stk. 6, og artikel 13, stk. 5.
3. Når der henvises til dette stykke, finder anvendelse.
4. IPA III-udvalgets forretningsorden skal fastsætte forholdsmæssigt afpassede frister, så udvalgsmedlemmerne har mulighed for tidligt og effektivt at gennemgå udkastene til gennemførelsesretsakter og give udtryk for deres synspunkter i overensstemmelse med .
5. Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.
6. En observatør fra EIB deltager i IPA III-udvalgets arbejde i spørgsmål, der vedrører EIB.
7. IPA III-udvalget bistår Kommissionen og har også kompetence med hensyn til retsakter og forpligtelser i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006 og (EU) nr. 231/2014 samt gennemførelsen af .
8. IPA III-udvalget har ikke kompetence med hensyn til bidraget til Erasmus+, jf. artikel 5, stk. 3.
1. Modtagere af EU-finansiering under IPA III skal anerkende oprindelsen af og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer og aflægger rapport om tiltagene og deres resultater, ved at fremhæve den støtte, der modtages fra Unionen, og dens fordele for folk på en synlig måde i kommunikationsmateriale vedrørende de tiltag, der støttes i henhold til denne forordning, og ved på en strategisk måde at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige målgrupper, herunder medierne og offentligheden.
Aftaler, der indgås med modtagere af EU-finansiering under IPA III, skal indeholde forpligtelser i denne henseende.
Aftaler, der indgås med modtagere i bilag I, skal indeholde de principper, der skal følges i forbindelse med synligheds- og kommunikationsaktiviteter, og målene med disse aktiviteter samt en klar forpligtelse til aktivt at offentliggøre oplysninger om programmer og tiltag i henhold til IPA III.
Med henblik på at forbedre resultaterne af kommunikationsaktiviteter skal der for så vidt angår programmer for grænseoverskridende samarbejde mellem modtagerne i bilag I planlægges specifikke fælles kommunikationsaktiviteter.
Tiltag under IPA III gennemføres i overensstemmelse med kommunikations- og synlighedskravene i EU-finansierede tiltag udadtil og i andre relevante retningslinjer.
2. Kommissionen gennemfører oplysnings- og kommunikationstiltag vedrørende IPA III og dens tiltag og resultater, navnlig på lokalt og regionalt plan, for at sikre synlighed af Unionens finansielle bistand. De finansielle midler, der er tildelt under IPA III, skal også bidrage til institutionel formidling af og rapportering om Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter direkte vedrører målene omhandlet i artikel 3.
3. IPA III støtter strategisk kommunikation og offentligt diplomati, herunder bekæmpelse af desinformation, med henblik på at formidle Unionens værdier samt den merværdi og de resultater, der opnås ved Unionens tiltag.
4. Kommissionen offentliggør relevante oplysninger om alle tiltag, der finansieres i henhold til denne forordning, i overensstemmelse med finansforordningens artikel 38, herunder, hvor det er relevant, via et enkelt samlet websted.
5. Hvis sikkerhedshensyn eller politiske hensyn kan betyde, at det i visse lande eller områder eller i visse perioder er tilrådeligt eller nødvendigt at begrænse kommunikations- og synlighedsaktiviteter, fastlægges målgruppen og de oplysningsværktøjer, -produkter og -kanaler, der skal benyttes til at fremme et givet tiltag, i hvert enkelt tilfælde i samråd og efter aftale med Unionen. Sådanne undtagelser begrundes behørigt, og deres anvendelsesområde præciseres og begrænses i hvert enkelt tilfælde. Hvis en pludseligt opstået krise kræver en hurtig indsats, er det ikke nødvendigt at udarbejde en fuldstændig kommunikations- og oplysningsplan omgående. I sådanne tilfælde skal Unionens støtte dog desuagtet angives på passende vis fra starten.
1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af tiltag i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006 eller (EU) nr. 231/2014, som fortsat finder anvendelse på nævnte tiltag, indtil de afsluttes. Afsnit II, kapitel III, i forordning (EU) 2021/947 finder anvendelse på nævnte tiltag, med undtagelse af nævnte forordnings artikel 28, stk. 1 og 3, for hvilke , og og finder anvendelse i stedet.
2. Finansieringsrammen for IPA III kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem de foranstaltninger, der blev vedtaget under IPA II og under IPA III, samt andre aktiviteter vedrørende forberedelsen af det efterfølgende program for førtiltrædelsesbistand.
3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på Unionens budget ud over 2027 til dækning af de udgifter, som fremgår af artikel 4, stk. 2, for at muliggøre forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 15. september 2021.
EUT C 110 af 22.3.2019, s. 156.
Europa-Parlamentets holdning af 27.3.2019 (EUT C 108 af 26.3.2021, s. 409) og Rådets førstebehandlingsholdning af 7.9.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 15.9.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).
5. Den Europæiske Fund for Regionaludvikling bidrager til programmer eller foranstaltninger, der er fastlagt for grænseoverskridende samarbejde mellem modtagerne i bilag I og en eller flere medlemsstater. Kommissionen vedtager disse programmer og foranstaltninger i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 17, stk. 3. Det bidrag fra IPA III, der er afsat til grænseoverskridende samarbejde, (»IPA III-CBC«) som omhandlet i fastsættes i overensstemmelse med nævnte artikel. IPA III-CBC-programmer forvaltes i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1059.
6. IPA III kan bidrage til transnationale og interregionale samarbejdsprogrammer eller -foranstaltninger, der fastsættes og gennemføres i henhold til forordning (EU) 2021/1059, under hensyntagen til eventuelle makroregionale strategier eller havområdestrategier, og som modtagerne i bilag I til nærværende forordning deltager i.
Hvis et tværnationalt og interregionalt samarbejdsprogram eller en tværnational og interregional samarbejdsforanstaltning også støttes af NDICI, udbetales der forfinansiering i overensstemmelse med .
7. Hvis det er relevant, kan andre EU-programmer bidrage til tiltag fastsat i henhold til denne forordning i overensstemmelse med artikel 9, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Der kan også i henhold til denne forordning ydes bidrag til foranstaltninger, der er fastsat i henhold til andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. I sådanne tilfælde skal det fremgå af det arbejdsprogram, som omfatter de pågældende tiltag, hvilket regelsæt der finder anvendelse.
8. For at sikre sammenhæng og effektivitet i EU-finansieringen eller for at fremme regionalt samarbejde kan Kommissionen, hvis det er behørigt begrundet, beslutte at udvide adgangen til handlingsplaner og foranstaltninger som omhandlet i artikel 9, stk. 1, til lande, territorier eller regioner, som ellers ikke ville være støtteberettigede i henhold til artikel 3, stk. 1, forudsat at den plan eller foranstaltning, der skal gennemføres, har global, regional eller grænseoverskridende karakter.
Civilsamfundsorganisationernes kapaciteter skal styrkes, herunder, hvor det er relevant, deres kapaciteter som direkte modtagere af bistand.
6. Kommissionen tager i samarbejde med medlemsstaterne de nødvendige skridt til at sikre koordinering og komplementaritet med multilaterale og regionale organisationer og enheder, såsom internationale organisationer og finansielle institutioner, og agenturer og donorer uden for Unionen.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af »Erasmus+»: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (EUT L 189 af 28.5.2021, p. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 (EUT L 189 af 28.5.2021, s. 34).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (EUT L 249 af 14.7.2021, s. 38).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82).
Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 af 27. februar 2006 om oprettelse af et instrument for økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund og om ændring af forordning (EF) nr. 2667/2000 om Det Europæiske Genopbygningsagentur (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 5).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 95).
Republikken Albanien
Bosnien-Hercegovina
Island
Kosovo
Montenegro
Republikken Nordmakedonien
Republikken Serbien
Republikken Tyrkiet
Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
Bistanden kan i relevant omfang ydes til følgende tematiske prioriteringer:
a) Etablering og fremme på et tidligt tidspunkt af en tilfredsstillende funktion af de institutioner, der er nødvendige til sikring af retsstatsprincippet og yderligere konsolidering af demokratiske institutioner. Tiltagene på dette område skal sigte mod: etablering af uafhængige, ansvarlige, upartiske, professionelle, afpolitiserede og effektive retsvæsener, herunder ved hjælp af gennemsigtig og meritbaseret ansættelse, bedømmelses- og forfremmelsessystemer og effektive disciplinære procedurer i tilfælde af overtrædelser af reglerne og fremme af retligt samarbejde; sikring af adgang til retlig prøvelse; fremme af politisamarbejde og udveksling af oplysninger; udvikling af effektive redskaber til forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskehandel, handel med håndvåben og lette våben, smugling af migranter, narkotikahandel, hvidvaskning af penge/finansiering af terrorisme og korruption; støtte til engagement med Unionen inden for bekæmpelse af terrorisme og forebyggelse af radikalisering og fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, herunder ikkeforskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene, barnets rettigheder, rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder nationale mindretal og romaer, samt rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfrihed, mediefrihed, forsamlings- og foreningsfrihed og databeskyttelse.
b) Styrkelse af kapaciteten til at håndtere migrationsudfordringer på regionalt og internationalt plan. Tiltagene på dette område skal sigte mod: deling af relevante oplysninger, yderligere konsolidering af kapaciteten til grænse- og migrationsforvaltning, sikring af adgang til international beskyttelse, styrkelse af grænsekontrollen og bestræbelserne på at tackle irregulær migration samt håndtering af tvangsfordrivelse.
c) Styrkelse af kapaciteten til strategisk kommunikation, herunder kommunikation med offentligheden vedrørende de reformer, der er nødvendige for at opfylde Unionens kriterier for medlemskab. Indsatsen på dette område skal tage sigte på at støtte den videre udvikling af uafhængige og pluralistiske medier og mediekendskab og skal bl.a. fungere som et middel til at opbygge kapacitet på området cybersikkerhed samt til at øge statens og samfundets resiliens over for desinformation og andre former for hybride trusler.
d) Styrkelse af god regeringsførelse og reform af den offentlige forvaltning i overensstemmelse med principperne for offentlig forvaltning. Tiltagene skal sigte mod: styrkelse af rammerne for reform af den offentlige forvaltning, herunder inden for offentlige udbud, forbedring af den strategiske planlægning og inklusiv og evidensbaseret politikudformning og udarbejdelse af lovgivning; øget professionalisering og afpolitisering af den offentlige forvaltning via forankring af meritokratiske principper; fremme af gennemsigtighed og ansvarlighed; forbedring af kvaliteten og leveringen af tjenester, herunder tilstrækkelige administrative procedurer og anvendelse af e-forvaltning med borgeren i centrum; styrkelse af den offentlige finansforvaltning; og forbedring af udarbejdelsen af statistikker af god kvalitet.
e) Styrkelse af den finanspolitiske og økonomiske styring. Tiltagene skal sigte mod: støtte til gennemførelsen af Unionens økonomiske reformprogrammer og et systematisk samarbejde med internationale finansielle institutioner om grundprincipperne for den økonomiske politik og styrkelse af økonomiske institutioner; styrkelse af kapaciteten til at øge den makroøkonomiske stabilitet og den sociale samhørighed; støtte til bæredygtig udvikling og fremskridt i retning af at blive en fungerende markedsøkonomi med evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen; og fremskridt hen imod det fælles regionale marked.
f) Styrkelse af alle aspekter af gode naboskabsforbindelser, regional stabilitet og indbyrdes samarbejde.
g) Styrkelse af Unionens og dens partneres kapacitet til at forebygge konflikter, skabe fred og håndtere forudgående og efterfølgende krisebehov, herunder gennem: tidlig varsling og konfliktfølsom risikoanalyse; fremme af mellemfolkelige netværk, forsoning, fredsskabelse og tillidsskabende foranstaltninger, initiativer til fremme af forsoning, retsopgør, sandhedssøgning, erstatning og garantier for ikkegentagelse (såsom RECOM); og støtte til kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling (CBSD) i overensstemmelse med .
h) Styrkelse af kapaciteten hos, uafhængigheden af og pluraliteten i civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets organisationer, herunder faglige organisationer, i modtagerne i bilag I og tilskyndelse til netværksdannelse på alle niveauer mellem EU-baserede organisationer og organisationer i modtagerne i bilag I, så de kan indgå i en effektiv dialog med offentlige og private aktører.
i) Fremme af tilpasningen af modtagernes regler, standarder, politikker og praksis til dem, der gælder i Unionen, herunder regler for offentlige udbud og statsstøtte.
j) Fremme af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers stilling. Tiltagene på dette område skal sigte mod: etablering af et mere gunstigt miljø med henblik på at overholde kvinders og pigers rettigheder og opnå reelle og håndgribelige forbedringer vedrørende ligestilling mellem kønnene på strategiske politikområder såsom frihed fra alle former for kønsbaseret vold; seksuel(le) og reproduktiv(e) sundhed og rettigheder; økonomiske og sociale rettigheder for kvinder og piger og styrkelse af deres stilling; lige deltagelse og lederskab; kvinder, fred og sikkerhed; samt kønsdimensionen af den grønne og den digitale omstilling, herunder gennem støtte til kønsbudgettering.
k) Styrkelse af adgangen til og kvaliteten af uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring på alle niveauer og tilbud om støtte til de kulturelle og kreative sektorer og sport. Tiltagene på dette område skal sigte mod: fremme af lige adgang til førskoleundervisning og undervisning på primær- og sekundærtrinnet af høj kvalitet; øge erhvervelsen af grundlæggende færdigheder; et højere uddannelsesniveau; bekæmpelse af hjerneflugt; mindskelse af frafaldsprocenten; styrkelse af lærernes videreuddannelse; styrkelse af børns og unges stilling og tilvejebringelse af muligheder, så de kan udfolde deres fulde potentiale; udvikling af systemerne for erhvervsuddannelser og fremme af arbejdsbaseret læring for at lette overgangen til arbejdsmarkedet, herunder for personer med handicap; forbedring af de videregående uddannelsers og forskningens kvalitet og relevans; tilskyndelse til alumnerelaterede aktiviteter; samt øget adgang til livslang læring og støtte til investeringer i uddannelse og tilgængelig erhvervsuddannelsesinfrastruktur, navnlig for at reducere de territoriale forskelle og fremme ikkeadskilt inklusiv uddannelse, herunder gennem inddragelse af tilgængelige digitale teknologier.
l) Fremme af beskæftigelse af høj kvalitet og adgang til arbejdsmarkedet. Tiltagene på dette område skal sigte mod tackling af høj arbejdsløshed og inaktivitet ved at støtte bæredygtig arbejdsmarkedsintegration af navnlig unge (navnlig dem, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse), kvinder, langtidsarbejdsløse og alle underrepræsenterede grupper. Foranstaltningerne skal stimulere skabelse af kvalitetsjob og støtte en effektiv håndhævelse af arbejdsmarkedsregler og -standarder i hele området i overensstemmelse med de centrale principper og rettigheder, som er defineret i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Andre nøgleområder skal være støtte til ligestilling mellem kønnene og unge og fremme af beskæftigelsesegnethed og produktivitet, arbejdstageres og virksomheders tilpasning til forandringer, etablering af en bæredygtig arbejdsmarkedsdialog og modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedsinstitutioner såsom offentlige arbejdsformidlinger og arbejdstilsyn.
m) Fremme af social beskyttelse og inklusion og bekæmpelse af fattigdom. Tiltagene på dette område skal sigte mod at modernisere sociale beskyttelsessystemer med henblik på ydelse af en effektiv og passende beskyttelse i alle faser af en persons liv, fremme omstillingen fra institutionelle til familie- og lokalsamfundsbaserede plejeydelser, fremme social inklusion og lige muligheder og for at håndtere ulighed og fattigdom. Tiltagene på dette område skal også sigte mod: integration af marginaliserede samfund såsom romasamfundet; bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering; samt øget adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige kvalitetstjenester, såsom førskoleundervisning og børnepasning, boliger, sundhed og centrale sociale tjenester og langsigtet pleje, herunder gennem modernisering af de sociale beskyttelsessystemer.
n) Fremme af intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker transport, fjernelse af flaskehalse i centrale netinfrastrukturer og styrkelse af energisikkerhed og -diversificering ved at investere i projekter med en høj europæisk merværdi. Investeringerne bør prioriteres i forhold til deres relevans for TEN-T-forbindelser med Unionen, grænseoverskridende forbindelser, jobskabelse, bidrag til bæredygtig mobilitet, reducerede emissioner, miljøpåvirkning og sikker mobilitet i synergi med de reformer, som fremmes ved transportfællesskabstraktaten. Tiltagene på energiområdet skal sigte mod øget energieffektivitet og bæredygtig produktion samt diversificering af leverandørlande og -ruter.
o) Forbedring af miljøet i den private sektor og virksomhedernes konkurrenceevne, navnlig SMV'ers, herunder intelligent specialisering, som de vigtigste drivkræfter for vækst, jobskabelse og samhørighed. Bæredygtige projekter, der forbedrer erhvervsklimaet, skal prioriteres.
p) Forbedring af adgangen til digitale teknologier og tjenester og styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation via investeringer i digital konnektivitet, digital tillid og sikkerhed, digitale færdigheder og digitalt iværksætteri, i kapacitetsopbygning inden for forsknings- og innovationssystemer, i mobilitet, i forskningsinfrastruktur og i et gunstigt miljø og via fremme af netværk og samarbejde.
q) Bidrag til fødevare- og vandforsyningssikkerhed og opretholdelse af diversificerede og levedygtige landbrugssystemer i levende landbosamfund og landdistrikter.
r) Miljøbeskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, håndtering af miljøforringelser og standsning af tabet af biodiversitet, fremme af bevarelsen og den bæredygtige forvaltning af land- og havøkosystemer og fornybare naturressourcer, investering i luftkvalitet, vand- og affaldshåndtering samt bæredygtig kemikalieforvaltning, fremme af ressourceeffektivitet, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og understøttelse af overgangen til grønne og cirkulære økonomier, bidrag til at reducere udledningen af drivhusgasser, øget modstandsdygtighed over for klimaændringer og fremme af styring af og oplysning om klimatiltag og energieffektivitet. IPA III skal fremme politikker til støtte for overgangen hen imod en ressourceeffektiv, sikker og bæredygtig lavemissionsøkonomi og styrke modstandsdygtigheden over for katastrofer samt katastrofeforebyggelsen, -beredskabet og -responsen.
s) Samarbejde med modtagerne i bilag I om fredelig anvendelse af nuklear energi inden for sundhed, landbrug og fødevaresikkerhed, så der sikres fuld overensstemmelse med de højeste internationale standarder, og støtte tiltag, der handler om at håndtere konsekvenserne af et strålingsuheld for lokalbefolkningen og tager sigte på at forbedre deres levevilkår, og fremme vidensforvaltning og uddannelse inden for nukleare områder. Hvor det er relevant, skal disse aktiviteter være i overensstemmelse med aktiviteterne inden for rammerne af det europæiske instrument for nuklear sikkerhed og med forordning (EU) 2021/947.
t) Forøgelse af landbrugsfødevaresektorens og fiskeriets evne til at klare konkurrencepres og markedskræfter og til gradvis at tilpasse sig Unionens regler og standarder og samtidig forfølge økonomiske, sociale og miljømæssige mål i en afbalanceret territorial udvikling af landdistrikter og kystområder.
Med henblik på at fremme gode naboskabsforbindelser, støtte EU-integrationen og fremme den socioøkonomiske udvikling kan bistanden til grænseoverskridende samarbejde, alt efter hvad der er relevant, ydes til følgende tematiske prioriteringer:
a) fremme af beskæftigelse, arbejdskraftmobilitet og social og kulturel inklusion på tværs af grænser ved bl.a. integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder grænseoverskridende mobilitet; fælles lokale beskæftigelsesinitiativer; informations- og rådgivningstjenester og fælles uddannelse; ligestilling mellem kønnene; lige muligheder; integration af indvandrersamfund og sårbare grupper; investeringer i offentlige arbejdsformidlinger og støtte til investeringer i offentlige sundhedstjenester og sociale tjenester
b) miljøbeskyttelse og fremme af tilpasning til og modvirkning af klimaændringer samt risikoforebyggelse og -styring ved bl.a.: fælles miljøbeskyttelsestiltag; fremme af bæredygtig anvendelse af naturressourcer, koordineret maritim fysisk planlægning, ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi, vedvarende energikilder og overgangen hen imod en sikker og bæredygtig grøn lavemissionsøkonomi; forbedring af luft- og vandkvaliteten, herunder ved at forbedre tilpasningen til europæiske miljøstandarder, og af vand- og affaldshåndteringen; fremme af investeringer i forebyggelse af specifikke risici, sikring af modstandsdygtighed over for katastrofer og af katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats; samt fremme og styrkelse af den internationale koordinering om grænseoverskridende floder
c) fremme af bæredygtig transport og forbedring af de offentlige infrastrukturer ved bl.a. at mindske isolation gennem bedre adgang til transport, digitale net og tjenester og investere i grænseoverskridende vand-, affalds- og energisystemer og -faciliteter
d) fremme af den digitale økonomi og det digitale samfund ved bl.a. at sørge for digital konnektivitet samt udvikling af e-forvaltningstjenester, digital tillid og sikkerhed og digitale færdigheder og digitalt iværksætteri
e) fremme af turisme, især bæredygtig turisme, og bevarelse og fremme af kultur- og naturarv
f) investeringer i unge, sport, uddannelse og kvalifikationer via bl.a. udvikling og gennemførelse af fælles uddannelses- og erhvervsuddannelsesordninger og infrastruktur, der støtter fælles ungdomsaktiviteter
g) fremme af lokal og regional forvaltning og styrkelse af lokale og regionale myndigheders planlægnings- og administrationskapacitet
h) fremme af grænseoverskridende initiativer til fremme af forsoning og retsopgør (såsom RECOM)
i) fremme af konkurrenceevne, SMV'ers erhvervsmiljø og udvikling, handel og investeringer ved bl.a. at fremme og støtte iværksætterkultur, navnlig i forbindelse med SMV'er, og udvikling af lokale grænseoverskridende markeder og internationalisering, som også bidrager til det fælles regionale marked
j) styrkelse af forskning, teknologisk udvikling, innovation og digitale teknologier ved bl.a. at fremme mobilitet og via fælles anvendelse af menneskelige ressourcer og faciliteter til forskning og teknologisk udvikling.
Følgende liste over centrale præstationsindikatorer anvendes til at måle fremskridtene og, hvor det er relevant, paratheden for støttemodtagere anført i bilag I samt Unionens bidrag til opnåelsen af IPA III's specifikke mål:
1. Sammensat indikator for politiske kriterier (kilde: Europa-Kommissionen)
2. Holdning til EU: procentdel af befolkningen med en overordnet positiv holdning til EU (kilde: Europa-Kommissionen/EU-delegationerne)
3. Sammensat indikator for tilpasning til EU-retten (kilde: Europa-Kommissionen)
4. Sammensat indikator for økonomiske kriterier (kilde: Europa-Kommissionen)
5. Udgifter til social beskyttelse i % af BNP (kilde: Eurostat), beskæftigelsesfrekvens for personer i alderen 20-64 år og ændringer i en støttemodtagers ginikoefficient over tid (kilde: Eurostat)
6. Digitale færdigheder (kilde: Eurostat)
7. »Hvor let det er at drive virksomhed« (kilde: Verdensbanken)
8. Energiintensitet målt i primær energi og BNP (kilde: Eurostat). Andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug i % (kilde: Eurostat)
9. Drivhusgasemissioner, der er undgået (ton CO2-ækvivalenter), med IPA III-støtte (kilde: Europa-Kommissionen). PM10-koncentrationer sammenlignet med EU's daglige grænseværdi (50 μg/m3) (kilde: Det Europæiske Miljøagentur)
10. Areal af hav-, land- og ferskvandsøkosystemer, der er omfattet af a) beskyttelse, b) bæredygtig forvaltning med IPA III-støtte
11. Gode naboskabsforbindelser, såsom antal grænseoverskridende partnerskaber, der er oprettet, formaliseret og gennemført, interregional handel i % af BNP (datakilde: nationale statistikker, Det Regionale Samarbejdsråd), antal personer, der passerer grænsen/dag, og antal køretøjer, der transporterer varer, som passerer grænsen hver dag (kilde: Transportobservatoriet).
Indikatorerne disaggregeres, såfremt det er relevant og muligt, og i det omfang data er tilgængelige, efter køn og alder.
Indikatoren omfatter fem elementer:
— retsvæsenets funktionsmåde
— bekæmpelse af korruption
— bekæmpelse af organiseret kriminalitet
— ytringsfrihed (som er et element i grundlæggende rettigheder)
— reform af den offentlige forvaltning.
Data om sidstnævnte skal først foreligge fra 2023 og frem.
