Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/267 af 16. februar 2021 om særlige og midlertidige foranstaltninger i lyset af covid-19-krisens vedholdenhed vedrørende fornyelse eller forlængelse af visse certifikater, licenser og godkendelser eller tilladelser, udsættelse af visse periodiske kontroller og efteruddannelser inden for visse områder af transportlovgivningen samt forlængelse af visse perioder, som omhandles i forordning (EU) 2020/698 (EØS-relevant tekst))
Denne forordning fastsætter særlige og midlertidige foranstaltninger gældende for fornyelse og forlængelse af gyldigheden af visse certifikater, licenser og godkendelser eller tilladelser og for udsættelse af visse periodiske kontroller og efteruddannelser som reaktion på de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, inden for vej- og jernbanetransport samt sejlads på indre vandveje og maritim sikring, og forlænger visse perioder, der er omhandlet i forordning (EU) 2020/698.
1. Uanset og anses fristerne for indehaveren af et kvalifikationsbevis for gennemførelse af efteruddannelse, som ifølge disse bestemmelser ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder i hvert enkelt tilfælde. Kvalifikationsbeviset forbliver gyldigt i overensstemmelse hermed.
2. Fristerne for, hvornår indehaveren af et kvalifikationsbevis skal have gennemført en efteruddannelse, som i henhold til ellers ville være udløbet eller ellers ville udløbe mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, anses for at være eller være blevet forlænget med seks måneder eller indtil den 1. juli 2021, alt efter hvilken dato der er den seneste. Kvalifikationsbeviset forbliver gyldigt i overensstemmelse hermed.
3. Gyldigheden af påtegningen af den harmoniserede EU-kode 95, jf. bilag I til direktiv 2006/126/EF, som de kompetente myndigheder har anført på kørekortet eller chaufføruddannelsesbeviset som omhandlet i på grundlag af kvalifikationsbeviser som omhandlet i nævnte artikels stk. 1, anses for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder fra den dato, der er angivet på et sådant kørekort eller chaufføruddannelsesbevis.
4. Gyldigheden af påtegningen af den harmoniserede EU-kode 95, jf. bilag I til direktiv 2006/126/EF, som de kompetente myndigheder har anført på kørekortet eller chaufføruddannelsesbeviset som omhandlet i på grundlag af kvalifikationsbeviser som omhandlet i nævnte artikels stk. 1, som i henhold til ellers ville være udløbet eller ellers ville udløbe mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, anses for at være eller være blevet forlænget med seks måneder eller indtil den 1. juli 2021, alt efter hvilken dato der er den seneste.
5. Gyldigheden af chaufføruddannelsesbeviser, jf. bilag II til direktiv 2003/59/EF, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, anses for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder fra den udløbsdato, der er angivet på disse kort.
6. Gyldigheden af chaufføruddannelsesbeviser, jf. bilag II til direktiv 2003/59/EF, som i henhold til ellers ville være udløbet eller ellers ville udløbe mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, anses for at være eller være blevet forlænget med seks måneder eller indtil den 1. juli 2021, alt efter hvilken dato der er den seneste.
7. Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at gennemføre efteruddannelse eller certificering heraf, påtegning af den harmoniserede EU-kode 95 eller fornyelse af chaufføruddannelsesbeviser efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om en forlængelse af de i stk. 1, 3 og 5 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioderne fastsat i stk. 1, 3 og 5, alt efter hvad der er relevant, eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.
8. Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 7 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1, 3 og 5. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at gennemføre den pågældende efteruddannelse eller certificere denne, påtegne den harmoniserede EU-kode 95 eller forny chaufføruddannelsesbeviser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.
Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
9. Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde gennemførelsen af efteruddannelse eller certificering heraf, påtegning af den harmoniserede EU-kode 95 eller fornyelsen af chaufføruddannelsesbeviser praktisk umuligt i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde sådanne vanskeligheder, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.
En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der foretages af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.
1. Uanset og punkt 3, litra d), i bilag I til nævnte direktiv anses gyldigheden af kørekort, som ifølge disse bestemmelser ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder fra den udløbsdato, der er angivet på hvert af disse kørekort.
2. Gyldigheden af kørekort, jf. og punkt 3, litra d), i bilag I til nævnte direktiv, som i henhold til ellers ville være udløbet eller ellers ville udløbe mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, anses for at være eller være blevet forlænget med seks måneder eller indtil den 1. juli 2021, alt efter hvilken dato der er den seneste.
3. Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny kørekort efter den 30. juni 2021 grundet de foranstaltninger, den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 fastsatte perioder. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.
4. Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i stk. 1. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny kørekort, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.
Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
5. Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der har gjort det praktisk umuligt at forny kørekort i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, som følge af de ekstraordinære omstændigheder på grund af covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 eller 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.
1. Uanset foretages de regelmæssige kontroller, der er fastsat i nævnte artikels stk. 1, og som i overensstemmelse med nævnte stykke ellers skulle have været foretaget eller ellers skulle foretages mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, senest 10 måneder efter den dato, hvor de ifølge nævnte artikel ellers skulle have været foretaget.
2. Når en fører i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 anmoder om fornyelse af sit førerkort i overensstemmelse med , udsteder medlemsstaternes kompetente myndigheder, uanset bestemmelserne i nævnte forordnings artikel 28, et nyt førerkort senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen. Indtil føreren modtager et nyt kort fra de kortudstedende myndigheder, finder artikel 35, stk. 2, i nævnte forordning tilsvarende anvendelse på føreren, forudsat at føreren kan godtgøre, at der blev anmodet om fornyelse af førerkortet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 28, stk. 1.
3. Når en fører i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 anmoder om et erstatningsførerkort i overensstemmelse med , udsteder medlemsstaternes kompetente myndigheder, uanset bestemmelserne i nævnte forordnings artikel 29, stk. 4, et erstatningskort senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen. Uanset kan føreren fortsætte med at køre, indtil vedkommende modtager det nye førerkort fra de kortudstedende myndigheder, forudsat at føreren kan godtgøre, at førerkortet er blevet returneret til de kompetente myndigheder, da det blev beskadiget eller uanvendeligt, og at der er anmodet om et erstatningskort.
4. Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage regelmæssige inspektioner eller forny eller erstatte førerkort som krævet ved forordning (EU) nr. 165/2014 efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1, 2 og 3 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, perioden på 10 måneder eller de gældende frister for udstedelse af nye førerkort eller enhver kombination heraf. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.
5. Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 4 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1, 2 og 3. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at udføre regelmæssige inspektioner eller forny eller erstatte førerkort, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.
1. Uanset , og og punkt 8 i bilag II til nævnte direktiv anses fristen for tekniske kontroller, som ifølge disse bestemmelser ellers skulle have været foretaget eller ellers skulle foretages mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller for at være blevet forlænget med en periode på 10 måneder.
2. Uanset og punkt 8 i bilag II til nævnte direktiv anses gyldigheden af synsrapporter, som udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder.
3. Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage tekniske kontroller eller certificering heraf efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.
4. Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage tekniske kontroller eller certificering heraf, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.
Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
5. Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at foretage tekniske kontroller eller certificering heraf i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.
1. Uanset og gælder det, at hvis en kompetent myndighed for perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 fastslår, at kravene vedrørende det eller de køretøjer, der skal stå til rådighed for og benyttes af vejtransportvirksomheden, jf. artikel 5, litra b) og c), i nævnte forordning, ikke er opfyldt, eller på grundlag af de årlige regnskaber og attester, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1 og 2, i nævnte forordning, for regnskabsår, der dækker hele eller en del af perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, fastslår, at en transportvirksomhed ikke opfylder det krav til økonomisk grundlag, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra c), i nævnte forordning, må de frister, som den kompetente myndighed fastsætter med henblik på artikel 13, stk. 1, litra b) og c), i nævnte forordning, ikke overskride 12 måneder.
2. Uanset og gælder det, at hvis den kompetente myndighed mellem den 28. maj 2020 og den 23. februar 2021 har fastslået, at en transportvirksomhed ikke opfylder kravene til det køretøj eller de køretøjer, der skal stå til rådighed for og benyttes af vejtransportvirksomheden, jf. artikel 5, litra b) og c), i nævnte forordning, eller kravet om det økonomiske grundlag, jf. nævnte forordnings artikel 3, stk. 1, litra c), og har fastsat en frist for transportvirksomheden til at rette op på denne situation, må den kompetente myndighed forlænge denne frist, forudsat at fristen ikke er udløbet før 23. februar 2021. Den således forlængede frist må ikke overstige 12 måneder.
1. Uanset anses gyldigheden af fællesskabstilladelser, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder. Bekræftede kopier forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.
2. Uanset anses gyldigheden af førerattester, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder.
3. Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny fællesskabstilladelser eller førerattester efter den 30. juni 2021, grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de perioder, der er fastsat i stk. 1 og 2, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.
4. Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny fællesskabstilladelser eller førerattester, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.
Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
5. Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at forny fællesskabstilladelser eller førerattester i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.
En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 og 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.
1. Uanset anses gyldigheden af fællesskabstilladelser, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder. Bekræftede kopier forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.
2. Uanset træffer den tilladelsesudstedende myndighed afgørelser om ansøgninger om tilladelse til rutekørsel, som transportvirksomheder indgiver mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, inden for seks måneder efter indgivelsen af ansøgningen. Uanset meddeler de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er blevet anmodet om at give deres samtykke i henhold til stk. 1 i nævnte artikel, den tilladelsesudstedende myndighed deres afgørelse vedrørende ansøgningen inden for tre måneder. Hvis den tilladelsesudstedende myndighed ikke modtager svar inden tre måneder, anses de pågældende myndigheder for at have givet deres samtykke, hvorefter den tilladelsesudstedende myndighed kan udstede tilladelsen.
3. Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny fællesskabstilladelser efter den 30. juni 2021 grundet de foranstaltninger, den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 fastsatte perioder. Denne anmodning kan vedrøre perioder mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.
4. Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i stk. 1. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny fællesskabstilladelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.
Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
5. Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der har gjort det praktisk umuligt at forny fællesskabstilladelser i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, som følge af de ekstraordinære omstændigheder på grund af covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.
1. Uanset anses fristen for fornyelse af EU-sikkerhedscertifikater, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder. Det pågældende EU-sikkerhedscertifikat forbliver gyldigt i overensstemmelse hermed.
2. Uanset anses gyldigheden af sikkerhedsgodkendelser, som i overensstemmelse med denne bestemmelse ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder.
3. Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny EU-sikkerhedscertifikater, der er udstedt i overensstemmelse med , eller forlænge gyldigheden af sikkerhedsgodkendelser efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2, eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.
4. Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny EU-sikkerhedscertifikater eller forlænge gyldigheden af sikkerhedsgodkendelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.
Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
5. Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde fornyelsen af EU-sikkerhedscertifikater, der er udstedt i overensstemmelse med , eller forlængelsen af gyldigheden af sikkerhedsgodkendelser praktisk umulig i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde sådanne vanskeligheder, kan den beslutte ikke at anvende nærværende artikels stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.
1. Uanset anses fristen for fornyelse af sikkerhedscertifikater, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder. De pågældende sikkerhedscertifikater forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.
2. Uanset anses fristen for fornyelse af sikkerhedsgodkendelser, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder. Den pågældende sikkerhedsgodkendelse forbliver gyldig i overensstemmelse hermed.
3. Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny sikkerhedscertifikater eller sikkerhedsgodkendelser efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioder fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2, eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.
4. Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny sikkerhedscertifikater eller sikkerhedsgodkendelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.
Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
5. Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at forny sikkerhedscertifikater eller sikkerhedsgodkendelser i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021 Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.
1. Uanset anses gyldigheden af licenser, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder fra udløbsdatoen for hver af sådanne licenser.
2. Uanset artikel 16 i og bilag II og VII til direktiv 2007/59/EF anses fristen for gennemførelse af periodiske kontroller, som ifølge disse bestemmelser ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder i hvert enkelt tilfælde. De licenser, der er omhandlet i artikel 14, og de certifikater, der er omhandlet i artikel 15 i nævnte direktiv, forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.
3. Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny licenser eller gennemføre periodiske kontroller efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2, eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.
4. Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny licenser eller gennemføre periodiske kontroller, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.
Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
5. Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at forny licenser eller gennemføre periodiske kontroller i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.
1. Uanset gælder det, at hvis en licensudstedende myndighed har indført bestemmelser om fornyede vurderinger, anses fristerne for gennemførelsen af den fornyede vurdering, som i henhold til disse bestemmelser ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder.
2. Uanset anses gyldigheden af midlertidige licenser, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder fra datoen for slutningen af den gyldighedsperiode, der er angivet på hver af de midlertidige licenser.
3. Uanset træffer den licensudstedende myndighed senest 10 måneder efter modtagelse af alle relevante oplysninger, herunder de særlige oplysninger, som er oplistet i bilag III til nævnte direktiv, en afgørelse med hensyn til ansøgninger, der er indgivet mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021.
4. Hvis en medlemsstat finder, at det efter den 30. juni 2021 efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at gennemføre en fornyet vurdering eller ophæve suspensioner af licenser eller udstede nye licenser efter tidligere tilbagekaldelser grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.
5. Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 4 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at ophæve suspensioner af licenser eller at udstede nye licenser efter tidligere tilbagekaldelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.
Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
6. Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde gennemførelsen af fornyet vurdering eller ophævelsen af suspensioner af licenser eller udstedelsen af nye licenser efter tidligere tilbagekaldelser praktisk umuligt i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde sådanne vanskeligheder, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.
Uanset kan en licensudstedende myndighed, der på grundlag af en kontrol som omhandlet i denne bestemmelse udført i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 konstaterer, at en jernbanevirksomhed ikke længere kan opfylde kravene til finansiel kapacitet, jf. artikel 20 i nævnte direktiv, inden den 30. juni 2021 vælge ikke at suspendere eller tilbagekalde den pågældende jernbanevirksomheds licens, forudsat at sikkerheden ikke er i fare, og at der realistisk set er udsigt til en tilfredsstillende finansiel rekonstruktion af jernbanevirksomheden i løbet af de følgende syv måneder.
1. Uanset anses fristen for foretagelse af lægeundersøgelser, som i overensstemmelse med denne bestemmelse ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder. Bådførercertifikaterne for personer, der efter artikel 6, stk. 2, i nævnte direktiv skal gennemgå lægeundersøgelse, forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.
2. Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage lægeundersøgelser efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge den i stk. 1 fastsatte periode. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden fastsat i stk. 1 eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.
3. Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 2 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i stk. 1. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage lægeundersøgelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.
Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
4. Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der har gjort det praktisk umuligt at overholde fristen for foretagelse af lægeundersøgelser i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, som følge af de ekstraordinære omstændigheder på grund af covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.
En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.
1. Uanset anses gyldigheden af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder.
2. Uanset anses gyldigheden af dokumenter henhørende under direktivets anvendelsesområde og udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til direktiv 2006/87/EF før den 6. oktober 2018, som i overensstemmelse med nævnte bestemmelse ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder.
3. Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny EU-certifikater for sejlads på indre vandveje eller de i stk. 2 omhandlede dokumenter efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioder fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2, eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.
4. Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny EU-certifikater for sejlads på indre vandveje eller de i stk. 2 omhandlede dokumenter, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.
Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
5. Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at forny EU-certifikater for sejlads på indre vandveje eller de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.
1. Uanset anses fristen for foretagelse af den regelmæssige revision af sårbarhedsvurderinger af havnefaciliteter, som ifølge denne bestemmelse ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget til den 30. september 2021.
2. Uanset del B, afsnit 13.7 og 18.6, i bilag III til forordning (EF) nr. 725/2004 anses den periode på 18 måneder, der skal gå mellem gennemførelsen af forskellige typer øvelser, og som ifølge disse bestemmelser ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder i hvert enkelt tilfælde, men under ingen omstændigheder til senere end den 30. september 2021.
3. Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage sårbarhedsvurderinger af havnefaciliteter som omhandlet i eller gennemføre de forskellige typer øvelser som omhandlet i del B, afsnit 13.7 og 18.6, i bilag III til forordning (EF) nr. 725/2004 efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i nærværende artikels stk. 1 og 2 fastsatte perioder og frister, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, fristen eller timånedersperioden fastsat i henholdsvis nærværende artikels stk. 1 og 2 eller enhver kombination heraf. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.
4. Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder og de frister, der er fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage sårbarhedsvurderinger af havnefaciliteter eller forskellige typer sikkerhedsøvelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.
1. Uanset anses fristerne for at gennemføre revision af havnenes sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner, som i henhold til nævnte artikel ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder i hvert enkelt tilfælde, men under ingen omstændigheder til senere end den 30. september 2021.
2. Uanset , og bilag III anses fristen på 18 måneder for gennemførelse af uddannelsesøvelser, som i henhold til dette bilag ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder i hvert enkelt tilfælde, men under ingen omstændigheder til senere end den 30. september 2021.
3. Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage revision af havnenes sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner eller gennemføre uddannelsesøvelser efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, fristen eller timånedersperioder fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2 eller enhver kombination heraf. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.
4. Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder og de frister, der er fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage revision af havnenes sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner eller gennemføre uddannelsesøvelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.
Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
5. Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at foretage revision af havnenes sårbarhedsvurderinger eller sikringsplaner eller gennemføre uddannelsesøvelser i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning berører ikke medlemsstaternes rettigheder i henhold til Kommissionens afgørelser vedtaget i henhold til , , , , , og , i det omfang disse afgørelser med hensyn til genstand og relevante frister regulerer de samme tilfælde som nærværende forordning og forlængelser ud over dem, der er fastsat i nærværende forordning.
Hvis disse afgørelser med hensyn til genstand og relevante frister regulerer de samme tilfælde som denne forordning og ikke indrømmer forlængelser ud over dem, der er fastsat heri, finder nærværende forordning anvendelse.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 6. marts 2021.
Artikel 2, stk. 9, artikel 3, stk. 5, artikel 4, stk. 6, artikel 5, stk. 5, artikel 7, stk. 5, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 5, artikel 10, stk. 5, artikel 11, stk. 5, artikel 12, stk. 6, artikel 14, stk. 4, artikel 15, stk. 5, artikel 16, stk. 5, og artikel 17, stk. 5, anvendes dog fra den 23. februar 2021.
Denne artikels stk. 1, 2 og 3 påvirker ikke den tilbagevirkende kraft fastsat i artikel 2-18.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. februar 2021.
Udtalelse af 27.1.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Europa-Parlamentets holdning af 11.2.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 15.2.2021.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/698 af 25. maj 2020 om særlige og midlertidige foranstaltninger i lyset af covid-19-udbruddet vedrørende fornyelse og forlængelse af visse certifikater, licenser og godkendelser eller tilladelser samt udsættelse af visse periodiske kontroller og efteruddannelser inden for visse områder af transportlovgivningen (EUT L 165 af 27.5.2020, s. 10).
Kommissionens afgørelse (EU) 2020/1236 af 25. august 2020 om tilladelse til Nederlandene til at forlænge visse perioder, der er fastsat i og (EUT L 282 af 31.8.2020, s. 19). Kommissionens afgørelse (EU) 2020/1235 af 26. august 2020 om bemyndigelse af Grækenland til at forlænge visse perioder, der er fastsat i (EUT L 282 af 31.8.2020, s. 17). Kommissionens afgørelse (EU) 2020/1219 af 20. august 2020 om Italiens anmodning om forlængelse af visse perioder, der er fastsat i (). af 21. august 2020 om tilladelse til Bulgarien til at forlænge den periode, der er fastsat i (). af 31. august 2020 om at tillade Frankrig at forlænge visse perioder, der er fastsat i , og (). af 25. august 2020 om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at anvende en forlængelse af visse perioder, der er fastsat i og ().
En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 eller 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 eller 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.
Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
6. Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at foretage regelmæssige kontroller eller forny eller erstatte førerkort i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde sådanne vanskeligheder, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1, 2 og 3. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.
En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1, 2 og 3, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1, 2 og 3, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.
En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 og 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.
En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.
En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende nærværende artikels stk. 1 og 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i nærværende artikels stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.
En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 og 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.
En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 og 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.
En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 og 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.
En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 og 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.
Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
5. Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at foretage sårbarhedsvurderinger af havnefaciliteter som omhandlet i eller gennemføre de forskellige typer øvelser som omhandlet i del B, afsnit 13.7 og 18.6, i bilag III til forordning (EF) nr. 725/2004 i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde sådanne vanskeligheder, kan den beslutte ikke at anvende nærværende artikels stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF (EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 51).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 88).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/700 af 25. maj 2020 om ændring af direktiv (EU) 2016/797 og (EU) 2016/798 for så vidt angår forlængelsen af deres gennemførelsesperioder (EUT L 165 af 27.5.2020, s. 27).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (»jernbanesikkerhedsdirektivet«) (EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 51).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).
Rådets direktiv 96/50/EF af 23. juli 1996 om harmonisering af betingelserne for erhvervelse af nationale bådførercertifikater for gods- og persontransport ad indre vandveje i Fællesskabet (EFT L 235 af 17.9.1996, s. 31).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 118).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF af 12. december 2006 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF (EUT L 389 af 30.12.2006, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter (EUT L 129 af 29.4.2004, s. 6).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 28).
