Antidumpingtold på varmvalsede stålprodukter fra Tyrkiet (midlertidig)

7.1.2021 DA Den Europæiske Unions Tidende L 3/4

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/9

af 6. januar 2021

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Tyrkiet

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union , særlig artikel 7,

efter høring af medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Indledning

(1) Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) indledte den 14. maj 2020 en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål (»varmvalsede flade produkter« eller »den undersøgte vare«) med oprindelse i Tyrkiet (»det pågældende land«) på grundlag af (»grundforordningen«). Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2) Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 31. marts 2020 af Eurofer (»klageren«) på vegne af EU-producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af den undersøgte vare. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3) Den 12. juni 2020 indledte Kommissionen en antisubsidieundersøgelse vedrørende importen af den samme vare med oprindelse i Tyrkiet og indledte en separat undersøgelse. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende .

1.2. Registrering

(4) Efter en anmodning fra klageren, der var understøttet af den krævede dokumentation, gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1686 (»forordningen om registrering«) i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5.

1.3. Interesserede parter

(5) I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og de tyrkiske myndigheder, kendte importører, brugere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(6) De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Kommissionen afholdt høringer med flere brugere og med repræsentanter for de tyrkiske eksporterende producenter i den indledende fase.

1.4. Stikprøveudtagning

(7) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

1.4.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter

(8) Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af de produktions- og salgsmængder i Unionen, som EU-producenterne havde indberettet i forbindelse med vurderingen af situationen forud for indledningen af undersøgelsen, hvor der også blev taget hensyn til deres geografiske beliggenhed. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter, beliggende i tre forskellige medlemsstater, som tegnede sig for ca. 34 % af den anslåede samlede EU-produktion og for over 40 % af EU-salgsmængden for de producenter, der gav sig til kende. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.

(9) Kun den eksporterende producent Çolakoğlu Metalurji A.Ş. (»Colakoglu«) fremsatte bemærkninger inden for fristen. Colakoglu hævdede, at den foreslåede stikprøve af EU-producenter ikke er repræsentativ, fordi i) virksomhederne i stikprøven hverken tegner sig for den største produktionsmængde eller den største salgsmængde i Unionen, ii) den foreslåede stikprøve er for lille, iii) den ikke sikrer en geografisk spredning, og iv) stikprøven bevidst omfatter »parter, der allerede befandt sig i en tilsyneladende utilfredsstillende situation på grund af eksterne forhold.« Colakoglu foreslog således, at ArcelorMittal Spanien, ArcelorMittal Belgien og Acciaieria Arvedi SPA i Italien blev føjet til stikprøven.

(10) For så vidt angår den første påstand baserede Kommissionen sin stikprøve på de største produktions- og salgsmængder i Unionen, jf. noten til dossier t120.003571. Det forhold, at visse andre producenter havde høje maksimumsværdier i de mængdeintervaller, de havde angivet i den åbne udgave af deres besvarelser, betyder ikke, at de rent faktisk producerede og/eller solgte mere.

(11) For det andet er det Kommissionens opfattelse, at en stikprøve, der tegner sig for ca. 34 % af den anslåede samlede EU-produktion og for over 40 % af EU-salgsmængden for de producenter, der gav sig til kende, er tilstrækkelig repræsentativ. Colakoglus eksempler på sager, hvor Kommissionen besluttede at udtage stikprøver af flere parter, hørte under en anden ramme, hvor Kommissionen kunne tillade sig at have længere frister. Det ville være urimeligt byrdefuldt at lade flere EU-producenter indgå i stikprøven og hindre en rettidig afslutning af undersøgelsen.

(12) For det tredje fandt Kommissionen, at stikprøven sikrer en god geografisk spredning, eftersom de tre parter, som indgik i stikprøven, er beliggende i tre forskellige medlemsstater.

(13) Endelig blev Colakoglus sidste påstand ikke underbygget af beviser. Som forklaret ovenfor var de kriterier, der blev anvendt til at udtage stikprøven, produktions- og salgsmængderne i Unionen samt den geografiske repræsentativitet.

(14) På baggrund af ovenstående fandt Kommissionen, at Colakoglus bemærkninger om stikprøvens repræsentativitet ikke var berettigede. Den foreløbige stikprøve bestående af tre EU-producenter blev derfor anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen og blev bekræftet som den endelige stikprøve.

1.4.2. Stikprøveudtagning af importører

(15) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(16) Én ikke forretningsmæssigt forbundet importør afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. Der blev ikke fremsat bemærkninger til denne beslutning.

1.4.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Tyrkiet

(17) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Tyrkiet om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede desuden Tyrkiets repræsentation ved Den Europæiske Union om at navngive og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.

(18) Fem eksporterende producenter i det pågældende land fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre virksomhedsgrupper på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

1.5. Individuel undersøgelse

(19) Én tyrkisk eksporterende producent, der besvarede stikprøveskemaet, havde anmodet om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. På dagen for indledningen af undersøgelsen gjorde Kommissionen spørgeskemaet for eksporterende producenter tilgængeligt online . Ved annonceringen af stikprøven underrettede Kommissionen desuden de ikke-stikprøveudtagne eksporterende producenter om, at de ville blive anmodet om at afgive en spørgeskemabesvarelse, hvis de ønskede at blive undersøgt individuelt. Den virksomhed, der oprindeligt anmodede om en individuel undersøgelse, indsendte imidlertid ikke en spørgeskemabesvarelse. Der blev derfor ikke foretaget nogen individuel undersøgelse.

1.6. Spørgeskemabesvarelser

(20) Kommissionen sendte et spørgeskema til klageren og anmodede de tre stikprøveudtagne EU-producenter, den ikke forretningsmæssigt forbundne importør, der besvarede stikprøveskemaet, samt en anden importør, der gav sig til kende, en række brugere og de tre stikprøveudtagne producenter i Tyrkiet til at udfylde de relevante spørgeskemaer, der blev stillet til rådighed online .

(21) Da klageren fremlagde tilstrækkelige beviser for fordrejninger af råmaterialepriserne i Tyrkiet for så vidt angår den undersøgte vare, sendte Kommissionen desuden et supplerende spørgeskema til Tyrkiets regering (»den tyrkiske regering«) vedrørende dette spørgsmål.

(22) Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, klageren, brugeren Marcegaglia Carbon Steel S.P.A., brugeren San Polo Lamiere S.P.A., fire brugere i Network Steel group, den ikke forretningsmæssigt forbundne importør Network Steel S.L., de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter og den tyrkiske regering.

1.7. Kontrolbesøg

(23) Som følge af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater og af flere tredjelande, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg i den foreløbige fase i henhold til grundforordningens artikel 16.

(24) Kommissionen indhentede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en foreløbig konstatering af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Kommissionen foretog krydstjek uden at aflægge kontrolbesøg af følgende virksomheder/parter:

EU-producenter og deres sammenslutning

— ThyssenKrupp Steel Europe AG, Duisburg, Tyskland

— Tata Steel IJmuiden BV, Velsen-Noord, Nederlandene

— ArcelorMittal Mediterranée SAS, Fos-sur-Mer, Frankrig

— ArcelorMittal France, Dunkerque, Frankrig

— Eurofer, Bruxelles, Belgien

Importører

— Network Steel S.L., Madrid, Spanien

Eksporterende producenter i Tyrkiet og deres forretningsmæssigt forbundne forhandlere

— Habaş Sinai Ve Tibbi Gazlar İstihsal Endüstrisi A.Ş. (»Habas«)

— Çolakoğlu Metalurji A.Ş. og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler Çolakoğlu Dış Ticaret A.Ş. (»Cotas«) (sammen benævnt »Colakoglu«)

— Ereğli Demir ve Çelik Fabrikalari T.A.S. (»Erdemir«); İskenderun Demir ve Çelik A.Ş. (»Isdemir«) og det forretningsmæssigt forbundne servicecenter Erdemir Çelik Servis Merkezi San. ve Tic. A.Ş. (»Ersem«) (sammen benævnt »Erdemir group«)

(25) For så vidt angår bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, blev der afholdt en høring med den tyrkiske regering via videokonference.

(26) Efter af have foretaget krydstjek uden kontrolbesøg af Erdemir group besluttede Kommissionen i betragtning af visse mangler ved gruppens oplysninger om transportomkostninger at erstatte disse omkostninger med de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1, som forklaret i betragtning 56-59(59).

1.8. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(27) Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2016 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1. Den pågældende vare

(28) Den pågældende vare er visse fladvalsede produkter af jern, ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i ruller (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne, med oprindelse i Tyrkiet, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7208 10 00, 7208 25 00, 7208 26 00, 7208 27 00, 7208 36 00, 7208 37 00, 7208 38 00, 7208 39 00, 7208 40 00, 7208 52 10, 7208 52 99, 7208 53 00, 7208 54 00, 7211 13 00, 7211 14 00, 7211 19 00, ex 7225 19 10 (Taric-kode 7225191090), 7225 30 90, ex 7225 40 60 (Taric-kode 7225406090), 7225 40 90, ex 7226 19 10 (Taric-kode 7226191090), 7226 91 91 og 7226 91 99. Disse KN- og Taric-koder angives kun til orientering.

(29) Følgende produkter er ikke omfattet af den pågældende vare:

i) produkter af rustfrit stål og kornorienteret silicium-elektrisk stål

ii) produkter af værktøjsstål og hurtigstål

iii) produkter, ikke oprullet, uden reliefmønster, af tykkelse over 10 mm og af bredde 600 mm og derover, og

iv) produkter, ikke oprullet, uden reliefmønster, af tykkelse 4,75 mm og derover, men ikke over 10 mm og af bredde 2 050 mm og derover.

(30) Varmvalsede flade produkter anvendes til en lang række formål i mange økonomiske sektorer, bl.a. inden for bygge- og anlægsarbejde, skibsbygning og energiproduktion. De anvendes f.eks. til fremstilling af landbrugsudstyr, armeringsstål, bygge- og anlægskomponenter, husholdningsapparater og elektriske artikler, biler osv.

2.2. Samme vare

(31) Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

— den pågældende vare

— den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Tyrkiet, og

— den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(32) Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

2.3. Påstande vedrørende varedækningen

(33) En producent af gaffeltrucks og komponenter til gaffeltrucks og byggemaskiner anmodede om, at varmvalsede lange emner af stål blev udelukket fra den undersøgte vare . Kommissionen bemærkede, at varmvalsede lange emner af stål falder uden for denne undersøgelses anvendelsesområde, fordi et langt varmvalset emne med en længde på 6-12 meter er et langt produkt og ikke et fladt produkt af stål.

3. DUMPING

3.1. Indledende bemærkninger

(34) Tre virksomheder indgik i stikprøven, hvoraf den ene var en gruppe.

(35) Habas' samlede hjemmemarkedssalg og eksportsalg til Unionen var direkte salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.

(36) Colakoglu solgte direkte på hjemmemarkedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, mens hele Colakoglus eksport af den pågældende vare til Unionen i UP fandt sted gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, Cotas, beliggende i Tyrkiet.

(37) Erdemir Group bestod af tre virksomheder, der var direkte involveret i undersøgelsen: de eksporterende producenter Erdemir og Isdemir og servicecentret Ersem. Både Erdemir og Isdemir producerede den undersøgte vare, solgte den på hjemmemarkedet og eksporterede den til Unionen og til tredjelande i UP. Ersem købte den undersøgte vare af Erdemir og/eller Isdemir og videresolgte den på hjemmemarkedet med eller uden yderligere forarbejdning (f.eks. opskæring og spaltning af ruller i plader og bånd).

3.2. Normal værdi

(38) Kommissionen undersøgte først, hvorvidt det samlede hjemmemarkedssalg af den samme vare for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af den samme vare anses for at være repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder for hver af de eksporterende producenter udgjorde mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden.

(39) På den baggrund var det samlede salg for hver af de stikprøvetagne eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(40) Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet, der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for de eksporterende producenter med repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(41) Kommissionen undersøgte dernæst, om hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenters hjemmemarkedssalg for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen.

(42) For én af de tre stikprøveudtagne eksportører var det samlede hjemmemarkedssalg af de varetyper, der var identiske eller sammenlignelige med dem, der eksporteredes til Unionen i UP, repræsentativt. For de andre to stikprøveudtagne eksportører var der for visse varetyper, der blev eksporteret til Unionen i UP, enten slet intet hjemmemarkedssalg, eller hjemmemarkedssalget af den pågældende varetype udgjorde under 5 % og var derfor ikke repræsentativt.

(43) Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet set i forhold til det samlede salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden. Dette skete for at afgøre, hvorvidt Kommissionen kunne se bort fra urentable hjemmemarkedssalg og betragte disse som salg, der ikke havde fundet sted i normal handel, i forbindelse med beregningen af den normale værdi for hver varetype, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(44) Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype for det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i UP, uanset om dette hjemmemarkedssalg er rentabelt eller ej, hvis:

a) den rentable salgsmængde på hjemmemarkedet af den pågældende varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde på hjemmemarkedet for denne varetype, og

b) den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype var lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(45) På den anden side er den normale værdi baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i UP, hvis:

a) den rentable salgsmængde på hjemmemarkedet af den pågældende varetype udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde på hjemmemarkedet for denne varetype, eller

b) den vejede gennemsnitlige salgspris for den pågældende varetype er lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(46) Analysen af hjemmemarkedssalget for de tre stikprøveudtagne eksportører viste, at mellem 17 % og 100 % af det samlede salg pr. varetype på hjemmemarkedet i UP var rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end de vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. enhed. Afhængigt af varetypen blev den normale værdi derfor beregnet som et vejet gennemsnit af alle salgspriserne på hjemmemarkedet i UP i den situation, der er beskrevet i betragtning 44, eller som et vejet gennemsnit af det rentable salg udelukkende i den situation, der er beskrevet i betragtning 45.

(47) Hvis en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder eller slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, og hvis der ikke var noget eller kun utilstrækkeligt salg af en varetype af samme vare i normal handel, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(48) For varetyper med intet eller utilstrækkeligt hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel blev den normale værdi beregnet ved at lægge følgende til de stikprøveudtagne eksporterende producenters vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger for samme vare i UP:

a) de stikprøveudtagne eksporterende producenters vejede gennemsnitlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i løbet af UP, og

b) det vejede gennemsnit af de stikprøveudtagne eksporterende producenters fortjeneste ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i løbet af UP.

(49) For de varetyper, der ikke solgtes i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer tilføjet. For de varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet tilføjet.

3.3. Eksportpris

(50) De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der optrådte som forhandlere, jf. betragtning 34-37.

(51) To stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen i UP. Deres eksportpris var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. Den tredje eksporterende producent i stikprøven eksporterede udelukkende den pågældende vare til Unionen gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed beliggende i Tyrkiet.

3.4. Sammenligning

(52) Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik.

(53) I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger og provisioner.

(54) En eksporterende producent eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed beliggende i Tyrkiet, der optrådte som forhandler, med hvem producenten hævdede at udgøre én enkelt økonomisk enhed. Kommissionen mindede om, at der i henhold til EU's retspraksis er tale om én enkelt økonomisk enhed, når en producent for sine varer overdrager opgaver, som normalt henhører under en intern salgsafdeling, til en distributør, som den kontrollerer økonomisk. Undersøgelsen viste imidlertid, at den forretningsmæssigt forbundne forhandler ikke opfyldte disse kriterier, da denne hverken repræsenterede de eksklusive salgskanaler eller eksportsalgskanaler for producenten, der eksporterede både den pågældende vare og andre varer direkte til tredjelandes markeder samt andre varer til Unionen i UP. Påstanden blev derfor afvist.

(55) For at fastsætte en eksportpris ab fabrik for den pågældende eksporterende producent blev eksportprisen derfor justeret i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). I eksportprisen fratrak Kommissionen således SG&A-omkostningerne for den forretningsmæssigt forbundne forhandler, som ikke udgjorde en enkelt økonomisk enhed sammen med den eksporterende producent, og en fortjeneste svarende til fortjenesten for en ikke forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen beregnet på grundlag af sagsoplysningerne i denne undersøgelse samt resultaterne af en tidligere undersøgelse af importen af varer svarende til den undersøgte vare .

(56) I forbindelse med krydstjekkene uden kontrolbesøg af en eksporterende producent i stikprøven konstaterede Kommissionen, at virksomheden havde udeladt vigtige oplysninger om sine transportomkostninger ved salg af den pågældende vare på hjemmemarkedet. Kommissionen var derfor ikke i stand til at vurdere, om de transportomkostninger, hvormed den normale værdi krævedes justeret, var indberettet korrekt.

(57) Ved brev af 1. december 2020 underrettede Kommissionen den pågældende virksomhed om, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 vedrørende disse transportomkostninger. Kommissionen underrettede også den tyrkiske regering ved en verbalnote. Virksomheden fremsendte bemærkninger og dokumentation den 8. december 2020 og anførte, at de tjek, der var foretaget uden kontrolbesøg på stedet, var korrekt registreret af Kommissionen i den følsomme udgave af kontrolrapporten, som virksomheden var i besiddelse af. Virksomheden fremførte imidlertid, at det af kontrolrapporten ikke fremgik, om virksomheden havde fremlagt vildledende oplysninger eller havde nægtet adgang til oplysninger. Virksomheden fremførte endvidere, at anvendelsen af bestemmelserne i grundforordningens artikel 18 ikke var berettiget i den foreliggende situation, og fremlagde en række argumenter til støtte for denne påstand. I sine bemærkninger af 14. december 2020 fremførte den tyrkiske regering lignende argumenter og henviste til tidligere WTO-retspraksis med hensyn til anvendelsen af artikel 18 for at underbygge sin holdning om, at kriterierne for at anvende de foreliggende faktiske oplysninger ikke var opfyldt i den foreliggende sag.

(58) I den forbindelse mindede Kommissionen om, at formålet med en kontrolrapport er at redegøre for begivenheder og fakta i forbindelse med krydstjekket uden kontrolbesøg, men ikke at fremlægge konklusioner. Kommissionen anså derfor kontrolrapporten for at være fuldstændig, selv om den ikke nævnte, at Kommissionen fandt visse oplysninger vildledende. Desuden indeholdt den dokumentation, som virksomheden havde fremlagt, ingen nye oplysninger, der kunne ændre situationen væsentligt. Endelig fremførte virksomheden en række argumenter udelukkende i den følsomme udgave af sine bemærkninger, da disse argumenter vedrørte fortrolige, virksomhedsspecifikke oplysninger. Disse påstande behandles i den virksomhedsspecifikke foreløbige fremlæggelse af oplysninger.

(59) Ingen af de oplysninger eller argumenter, som virksomheden eller den tyrkiske regering havde fremlagt, jf. betragtning 57, var af en sådan art, at de ville ændre Kommissionens afgørelse. Kommissionen bekræftede derfor, at den havde til hensigt at behandle oplysningerne om virksomhedens transportomkostninger ved hjemmemarkedssalg af den undersøgte vare i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 18 i den foreløbige fase af undersøgelsen.

(60) To stikprøveudtagne eksporterende producenter fremsatte krav om justering for toldgodtgørelse i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), med den begrundelse, at tilstedeværelsen af en toldgodtgørelsesordning for visse inputmaterialer i landet indebærer, at hele deres hjemmemarkedssalg er omfattet af en indirekte afgift i forhold til eksportsalget.

(61) Klageren fremsatte bemærkninger med indsigelser mod påstanden.

(62) I Tyrkiet pålægges der en importtold på plader og stålskrot, som begge er råmaterialer til fremstilling af varmvalsede flade produkter. Under ordningen for aktiv forædling er indenlandske producenter imidlertid fritaget for betaling af en sådan told, hvis de importerede plader/stålskrot anvendes til at fremstille færdige produkter, som derefter eksporteres. De to stikprøveudtagne eksportører hævdede, at den told, som de skulle have betalt, hvis de færdige varmvalsede flade produkter blev solgt på hjemmemarkedet i stedet for at blive eksporteret, burde tages i betragtning med henblik på en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen.

(63) Undersøgelsen viste imidlertid, at ingen af de to stikprøveudtagne eksportører betalte importtold i UP, da de opfyldte eksportforpligtelsen i forbindelse med hver bevilling til aktiv forædling, således at den krævede justering for toldgodtgørelse kun udgjorde en teoretisk omkostning. Påstanden blev således betragtet som ubegrundet og derfor afvist.

(64) To stikprøveudtagne eksporterende producenter anmodede Kommissionen om at anvende en månedlig eller kvartalsvis metode til at fastsætte deres individuelle dumpingmargener. De hævdede, at denne fremgangsmåde er begrundet i to hovedårsager: i) udsvingene i produktionsomkostningerne og ii) nedskrivningen af den tyrkiske lira i løbet af UP.

(65) Med hensyn til det første argument hævdede de to virksomheder, at der var betydelige udsving i råmaterialepriserne i UP, hvilket igen medførte betydelige udsving i deres månedlige/kvartalsvise produktionsomkostninger. Derfor ville en beregning af deres dumpingmargen ud fra et årligt standardgennemsnit føre til, at hjemmemarkedssalget i begyndelsen og slutningen af UP ville blive tabsgivende, selv om salgspriserne lå over deres faktiske omkostninger.

(66) Med hensyn til det andet argument hævdede de to virksomheder, at UP var kendetegnet ved betydelige udsving i Tyrkiets inflationstakt, navnlig i første halvdel, og at den tyrkiske lira blev devalueret betydeligt i løbet af UP.

(67) Klageren fremsatte bemærkninger og hævdede, at anmodningen om en månedlig eller kvartalsvis dumpingberegning ikke er berettiget i den foreliggende sag. Med hensyn til udsving i omkostningerne hævdede denne, at variationen i de kvartalsvise produktionsomkostninger ikke var betydelig, da omkostningerne i første, tredje og fjerde kvartal højst afveg med 10 % i forhold til hinanden, og desuden er omkostningsudsving en del af de normale forretningsaktiviteter. Med hensyn til inflationsniveauet i Tyrkiet hævdede klageren, at de to virksomheder kun så på inflationen i første halvdel af UP, mens den gennemsnitlige inflationstakt i Tyrkiet i 2019, dvs. UP, var på 15 %, hvilket ikke kan betegnes som »hyperinflation« og ikke som sådan begrunder en månedlig eller kvartalsvis beregning af dumping.

(68) Kommissionen analyserede de eksporterende producenters påstande og fastslog, at: i) udsvingene i de månedlige/kvartalsvise produktionsomkostninger hovedsageligt påvirkede ét kvartal i UP, mens salget af den pågældende vare fandt sted i hele UP, og at det samlede udsving i omkostningerne ikke var så betydeligt, at det kunne begrunde en kvartalsvis beregning af dumping; ii) den gennemsnitlige inflationstakt (15 % ) og devalueringen af den tyrkiske lira (mindre end 20 % primært i andet kvartal ) i UP ikke var af en sådan størrelsesorden, at den kunne begrunde en afvigelse fra Kommissionens faste praksis med at beregne dumpingmargenen på årsbasis. Anmodningen om en månedlig eller kvartalsvis beregning af dumping blev derfor afvist.

3.5. Dumpingmargener

(69) For de stikprøveudtagne eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende varetype af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(70) På dette grundlag er de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, følgende:

Virksomhed	Midlertidig dumpingmargen
Habaş Sinai Ve Tibbi Gazlar İstihsal Endüstrisi A.Ş.	4,8 %
Erdemir group — Ereğli Demir ve Çelik Fabrikalari T.A.S. - İskenderun Demir ve Çelik A.Ş.	5,4 %
Çolakoğlu Metalurji A.Ş.	7,6 %

(71) For de to samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de margener, der var opstillet for de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(72) På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, Ağir Haddecilik A.Ş. og Borçelik Çelik Sanayii Ticaret A.Ş., 5,9 %.

(73) For alle andre eksporterende producenter i Tyrkiet beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsviljen er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksport til Unionen udtrykt som en andel af den samlede eksportmængde, jf. Eurostats importstatistikker, fra det pågældende land til Unionen.

(74) I dette tilfælde er graden af samarbejdsvilje høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for ca. 87 % af den samlede eksport til Unionen i UP. Derfor besluttede Kommissionen at fastsætte restdumpingmargenen på niveauet for den stikprøveudtagne eksporterende producent med den højeste dumpingmargen.

4. SKADE

4.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion

(75) I undersøgelsesperioden blev samme vare fremstillet i Unionen af 22 kendte producenter, der indgår i 14 grupper. Disse producenter udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(76) Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 74,6 millioner ton, inkl. produktion til det bundne marked. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, nemlig de krydstjekkede spørgeskemabesvarelser uden kontrolbesøg fra Eurofer og de stikprøveudtagne EU-producenter.

(77) Tre EU-producenter, der tegnede sig for ca. 34 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 8.

4.2. Fastlæggelse af det relevante EU-marked

(78) For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen led skade, og for at fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation, undersøgte Kommissionen, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende anvendelse af EU-erhvervsgrenens produktion (bunden eller ikke-bunden) af samme vare.

(79) EU-erhvervsgrenen er i høj grad vertikalt integreret. Varmvalsede flade produkter betragtes som et mellemprodukt til produktion af forskellige varer med en merværdi i efterfølgende produktionsled, nemlig koldvalsede produkter. Kommissionen fandt, at 52 % af EU-producenternes samlede produktion var bestemt til bunden anvendelse.

(80) Sondringen mellem det bundne og det frie marked er af betydning for skadesanalysen i dette tilfælde. På det bundne marked betragtes den pågældende vare som et råmateriale til fremstillingen af forskellige varer med en merværdi i efterfølgende produktionsled, og de interne afregningspriser er fastsat inden for grupperne i overensstemmelse med forskellige prispolitikker. Den produktion af varer, der er bestemt til salg på det frie marked, er derimod i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare og sælges til frie markedspriser.

(81) For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om hele aktiviteten for varmvalsede flade produkter og fastslog, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked.

(82) Kommissionen analyserede oplysningerne for det frie marked og det bundne marked hver for sig og undersøgte visse økonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen på grundlag af data for det frie marked. Der er tale om følgende indikatorer: salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel, vækst, eksportmængde og -priser, rentabilitet, investeringsafkast og likviditet. Når det var muligt og relevant, blev resultaterne af undersøgelsen sammenlignet med data for det bundne marked for at tilvejebringe et fuldstændigt billede af EU-erhvervsgrenens situation.

(83) Andre økonomiske indikatorer kunne imidlertid kun med rimelighed undersøges ved at tage hele aktiviteten i forbindelse med varmvalsede flade produkter i betragtning, herunder EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse. Der er tale om følgende indikatorer: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, lagre, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og evne til at rejse kapital. De vedrører hele aktiviteten, uanset om produktionen er bestemt til bunden anvendelse eller sælges på det frie marked.

4.3. EU-forbrug

4.3.1. Forbrug på det frie marked i Unionen

(84) Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af: a) Eurofers data vedrørende EU-erhvervsgrenens salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen, krydstjekket med de salgsmængder, der blev indberettet af EU-producenterne i stikprøven og b) importen af den undersøgte vare fra alle tredjelande i henhold til Eurostat.

(85) EU-forbruget på det frie marked udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 1

Forbrug på det frie marked i Unionen (ton)

	2016	2017	2018	UP
EU-forbrug på det frie marked	35 507 255	34 704 015	36 593 172	35 157 748
Indeks	100	98	103	99
Kilde: Eurofer, de stikprøveudtagne EU-producenter og Eurostat.

(86) Mellem 2016 og 2018 steg forbruget på det frie marked med 3 %, men faldt herefter. Generelt faldt forbruget på det frie marked faldt med 1 % i den betragtede periode.

4.3.2. Forbrug på det bundne marked i Unionen

(87) Kommissionen fastsatte forbruget på det bundne marked i Unionen på grundlag af alle kendte EU-producenters bundne anvendelse. På dette grundlag udviklede forbruget på det bundne marked i Unionen sig således i den betragtede periode:

Tabel 2

Forbrug på det bundne EU-marked (ton)

	2016	2017	2018	UP
Forbrug på det bundne marked i Unionen	45 706 179	46 957 017	46 552 480	42 675 368
Indeks	100	103	102	93
Kilde: Eurofer og EU-producenter i stikprøven.

(88) Forbruget på det bundne marked steg lidt frem til 2018, hvorefter det faldt. Det samlede bundne forbrug faldt med 7 procentpoint i den betragtede periode.

4.3.3. Samlet forbrug

(89) Det samlede forbrug — summen af forbruget på det bundne og det frie marked — udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 3

Samlet forbrug (frie og bundne marked) (ton)

	2016	2017	2018	UP
Samlet EU-forbrug	81 213 434	81 661 032	83 145 652	77 833 116
Indeks	100	101	102	96
Kilde: Eurofer, de stikprøveudtagne EU-producenter og Eurostat.

(90) Ovenstående tabel viser, at det samlede forbrug steg lidt i 2017 og 2018, men generelt faldt med 4 % i forhold til 2016. Det bundne forbrug udgjorde næsten 55 % af det samlede forbrug i undersøgelsesperioden.

4.4. Import fra Tyrkiet

4.4.1. Mængde og markedsandel for importen fra Tyrkiet

(91) Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængden med forbruget på det frie marked i Unionen.

(92) Importen fra Tyrkiet udviklede sig således:

Tabel 4

Importmængde og markedsandel

	2016	2017	2018	UP
Importmængde fra Tyrkiet (ton)	999 732	1 836 513	2 830 548	2 843 116
Indeks	100	184	283	284
Markedsandel på det frie marked	2,8 %	5,3 %	7,7 %	8,1 %
Indeks	100	188	275	287
Kilde: Eurofer, de stikprøveudtagne EU-producenter og Eurostat.

(93) Importen fra Tyrkiet steg med 184 % i den betragtede periode, og landets andel på det frie marked blev næsten tredoblet, således at markedsandelen steg fra 2,8 % i 2016 til 8,1 % i undersøgelsesperioden.

4.4.2. Priser på importen fra Tyrkiet og prisunderbud

(94) Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. Den vejede gennemsnitlige pris på importen fra Tyrkiet udviklede sig som følger:

Tabel 5

Importpriser (EUR/ton)

	2016	2017	2018	UP
Tyrkiet	363	490	539	493
Indeks	100	135	148	136
Kilde: Eurostat.

(95) De gennemsnitlige priser på importen fra Tyrkiet steg fra 363 EUR/ton i 2016 til 493 EUR/ton i undersøgelsesperioden, hvilket var en stigning på 36 %. Gennemsnitsprisen på importen steg markant i 2017, men også i 2018, som følge af en betydelig stigning i prisen på de vigtigste råmaterialer, navnlig skrot, men også jernmalm og koks. Forskellen mellem priserne på dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden, som fremgår af tabel 10, var betydelig (7,5 %).

(96) Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

a) de vejede gennemsnitspriser på importen pr. varetype, som de tyrkiske producenter i stikprøven forlangte af den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med passende justeringer for omkostninger efter importen, og

b) de tilsvarende vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau.

(97) Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled - med passende justeringer, hvor det var nødvendigt - og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden.

(98) På grundlag af ovenstående viste dumpingimporten fra de eksporterende producenter i stikprøven vejede gennemsnitlige underbudsmargener på mellem 1,3 % og 2,9 %. Varmvalsede flade produkter er for størsteparten meget prisfølsomme, og konkurrencen er i vid udstrækning baseret på prisen. Desuden er priserne kendt på markedet, og en producent i stikprøven erklærede under krydstjekket uden kontrolbesøg, at en lille prisforskel vil få køberen til at skifte leverandør. I den forbindelse anses underbudsmargenerne for at være betydelige.

4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.5.1. Generelle bemærkninger

(99) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en evaluering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(100) Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 8.

(101) Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra Eurofers spørgeskemabesvarelse vedrørende alle EU-producenter, om nødvendigt krydstjekket med spørgeskemabesvarelserne fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra data i spørgeskemabesvarelserne fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev krydstjekket uden kontrolbesøg og ansås for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(102) De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(103) De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(104) Klageren anmodede om, at Kommissionens analyse af skadestendenserne først blev indledt fra 2017 med den begrundelse, at 2016 (det første år i den betragtede periode i denne undersøgelse) var et »ikke-repræsentativt år«, da EU-erhvervsgrenen blev anset for at lide skade som følge af dumpingimport og subsidieret import fra flere oprindelseslande. Efter en undersøgelse, hvor undersøgelsesperioden omfattede første halvdel af 2016, blev der i oktober 2017 indført endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af varmvalsede flade produkter fra Brasilien, Iran, Rusland og Ukraine . Desuden blev der indført antidumpingforanstaltninger og udligningstold over for Kina i henholdsvis april og juni 2017 . Kommissionen besluttede at fremlægge dataene på nuværende tidspunkt i overensstemmelse med sin normale praksis og medtog derfor 2016. Kommissionen bemærker imidlertid, at der ved vurderingen af udviklingen i skadesindikatorerne blev taget hensyn til, at EU-erhvervsgrenens situation faktisk stadig var påvirket af den nævnte dumpingimport og subsidierede import i 2016 og viste tydelige tegn på genrejsning efter indførelsen af endelige antidumping- og udligningsforanstaltninger over for denne import i 2017.

4.5.2. Makroøkonomiske indikatorer

4.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(105) Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2016	2017	2018	UP
Produktionsmængde (ton)	77 715 486	80 720 236	79 489 096	74 635 884
Indeks	100	104	102	96
Produktionskapacitet (ton)	92 948 209	94 639 237	95 741 308	96 051 969
Indeks	100	102	103	103
Kapacitetsudnyttelse	84 %	85 %	83 %	78 %
Indeks	100	102	99	93
Kilde: Eurofer, de stikprøveudtagne EU-producenter og Eurostat.

(106) I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 4 % eller ca. 3 mio. ton, mens produktionskapaciteten steg med 3 %, dvs. omtrent samme mængde som faldet i produktionen. Kapacitetsudnyttelsen faldt således med 7 % fra 84 % i 2016 til 78 % i undersøgelsesperioden.

(107) Kapacitetsudnyttelsen vedrører varmvalsede flade produkter generelt, herunder produktion til bunden anvendelse. Stigningen i produktion og kapacitet mellem 2016 og 2017 afspejler forbedringen af forholdene på EU-markedet som følge af antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Ukraine, Rusland, Iran og Brasilien. I anden del af den betragtede periode skyldes kapacitetsforøgelserne snarere øget effektivitet og fjernelse af flaskehalse.

4.5.2.2. Salgsmængde og markedsandel

(108) EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel på det frie marked udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel på det frie marked

	2016	2017	2018	UP
EU-erhvervsgrenens salg (ton)	27 017 986	27 811 745	28 438 028	27 670 198
Indeks	100	103	105	102
Markedsandel	76,1 %	80,1 %	77,7 %	78,7 %
Indeks	100	105	102	103
Kilde: Eurofer, de stikprøveudtagne EU-producenter og Eurostat

(109) EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det frie marked steg med 2 % i den betragtede periode og dens markedsandel med 3 % fra 76,1 % i 2016 til 78,7 % i undersøgelsesperioden. Stigningen i markedsandelen mellem 2018 og 2019 (undersøgelsesperioden) kan forklares ved, at selv om den samlede mængde på det frie marked faldt, blev et betydeligt antal transaktioner, der tidligere blev betragtet som bundne, til transaktioner på det frie marked som følge af den i betragtning 150 nævnte desinvestering. Som nævnt i betragtning 111 faldt det bundne salg således, mens EU-producenternes markedsandel på det frie marked steg som følge af ændringen i EU-producenternes struktur.

(110) EU-erhvervsgrenens bundne salgsmængde og markedsandel på EU-markedet udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Mængde og markedsandel på det bundne marked

	2016	2017	2018	UP
Mængde på det bundne EU-marked (ton)	45 706 179	46 957 017	46 552 480	42 675 368
Indeks	100	103	102	93
EU-erhvervsgrenens samlede produktion (ton)	77 715 486	80 720 236	79 489 096	74 635 884
Indeks	100	104	102	96
Andel af det bundne marked i forhold til den samlede EU-produktion	59 %	58 %	59 %	57 %
Indeks	100	99	100	97
Kilde: Eurofer, de stikprøveudtagne EU-producenter og Eurostat.

(111) EU-erhvervsgrenens bundne marked (som består af varmvalsede flade produkter, der blev opbevaret af EU-erhvervsgrenen til anvendelse i efterfølgende produktionsled) i Unionen faldt med 7 % eller ca. 3 mio. ton i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens andel af det bundne marked (udtrykt i procent af den samlede EU-produktion) faldt med 3 % i undersøgelsesperioden, fra 59 % til 57 %. Årsagen var faldet i efterspørgslen efter varer i efterfølgende produktionsled og salget af produktionslinjer, hvortil den undersøgte vare blev anvendt (se betragtning (jf. betragtning 150).

4.5.2.3. Vækst

(112) Ovennævnte tal for produktion, salgsmængde og markedsandel viser alle en stærkt faldende tendens fra 2017 i forhold til en lille stigning i forbruget på det frie marked i samme periode. EU-erhvervsgrenen voksede kun - og i meget beskedent omfang - med udgangspunkt i 2016, som var året, hvor det blev konstateret, at erhvervsgrenen havde lidt skade som følge af dumpingimport fra andre lande.

4.5.2.4. Beskæftigelse og produktivitet

(113) Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Beskæftigelse og produktivitet

	2016	2017	2018	UP
Antal ansatte	39 144	43 963	40 299	39 178
Indeks	100	112	103	100
Produktivitet (ton pr. ansat)	1 985	1 836	1 973	1 905
Indeks	100	92	99	96
Kilde: Eurofer og EU-producenter i stikprøven.

(114) EU-erhvervsgrenens beskæftigelsesniveau i forbindelse med produktionen af varmvalsede flade produkter svingede i den betragtede periode, men forblev generelt stabilt. I betragtning af faldet i produktionen faldt produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt i ton pr. ansat pr. år, med 4 % i den betragtede periode.

4.5.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(115) Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra Tyrkiet.

(116) Varmvalsede flade produkter har allerede været genstand for antidumpingundersøgelser. I 2016 var EU-erhvervsgrenens situation stadig betydeligt påvirket af dumpingimporten fra Brasilien, Iran, Rusland og Ukraine. Der blev indført endelige antidumpingforanstaltninger over for importen fra disse lande i oktober 2017 . Der blev indført antidumpingforanstaltninger over for Kina i april 2017, som blev efterfulgt af udligningstold fra og med juni 2017 .

(117) Som nævnt i betragtning 104 var EU-erhvervsgrenens situation stadig påvirket af den nævnte dumpingpraksis i 2016 og viste tydelige tegn på genrejsning efter indførelsen af endelige antidumpingforanstaltninger over for denne import i 2017. Hvad angår resten af den betragtede periode, fortsatte genrejsningen som anført, hvilket bl.a. fremgår af sundere rentabilitetsniveauer (som vist nedenfor), men stoppede i 2019.

4.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer

4.5.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne

(118) De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 10

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen

	2016	2017	2018	UP
Gennemsnitlig enhedssalgspris på det frie marked (EUR/ton)	391	531	574	533
Indeks	100	136	147	136
Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)	413	497	540	560
Indeks	100	121	131	136
Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter.

(119) De gennemsnitlige enhedssalgspriser steg betydeligt i 2017 sammenlignet med 2016. Selv om salgspriserne i Unionen i 2016 var alvorligt trykkede på grund af massiv dumpingimport fra Brasilien, Iran, Rusland og Ukraine, kunne EU-erhvervsgrenen faktisk genoprette sine salgspriser til et normalt niveau, efter at der var blevet indført antidumpingforanstaltninger over for den nævnte import i 2017 . Salgspriserne i 2017 og 2018 kunne også forklares ved den markante stigning i råmaterialeomkostningerne, navnlig prisen på jernmalm og koks, hvilket resulterede i en meget kraftig stigning i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i 2018, nemlig med 31 % i forhold til 2016.

(120) I undersøgelsesperioden faldt EU-erhvervsgrenens salgspriser imidlertid med over 7 %, fra 574 EUR/ton i 2018 til 533 EUR/ton, mens produktionsomkostningerne steg med 3,7 % fra 540 EUR/ton i 2018 til 560 EUR/ton i undersøgelsesperioden. Omend EU-erhvervsgrenen i 2017 og 2018 havde været i stand til at overvælte de omkostningsstigninger, den havde pådraget sig, på sine kunder og forblive rentabel, kunne den således ikke længere gøre det i undersøgelsesperioden.

(121) Da den pågældende vare for størsteparten er meget prisfølsom, måtte EU-producenterne følge det kraftige prisfald, som de tyrkiske eksporterende producenter udøvede på markederne, og reducere salgspriserne betydeligt trods stigende omkostninger med henblik på at opretholde kapacitetsudnyttelsen og markedsandelen.

4.5.3.2. Arbejdskraftomkostninger

(122) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

	2016	2017	2018	UP
(EUR)	74 295	78 101	79 241	83 187
Indeks	100	106	107	112
Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter.

(123) I den betragtede periode steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 12 %. Dette viser, at EU-producenterne ikke var i stand til at sænke arbejdskraftomkostningerne trods de forværrede markedsforhold i undersøgelsesperioden.

4.5.3.3. Lagerbeholdninger

(124) De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Lagerbeholdninger

	2016	2017	2018	UP
Slutlagre (ton)	1 033 364	1 207 363	843 448	862 918
Indeks	100	117	82	84
Slutlagre i procent af produktionen	5,1 %	5,7 %	4,2 %	4,4 %
Indeks	100	110	81	85
Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter.

(125) I den betragtede periode faldt slutlagrene med 16 %. De fleste typer af samme vare produceres af EU-erhvervsgrenen på grundlag af brugernes specifikke ordrer. Derfor betragtes lagerbeholdninger ikke som en vigtig skadesindikator i dette tilfælde. Dette bekræftes også, når man ser på udviklingen i slutlagrene i procent af produktionen. Som det fremgår ovenfor, forblev denne indikator forholdsvis stabil i den betragtede periode og lå på omkring 5 % af produktionsmængden.

4.5.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(126) Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet udviklede sig således for EU-producenterne i stikprøven i den betragtede periode:

Tabel 13

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	2016	2017	2018	UP
Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)	-3,6 %	6,8 %	6,8 %	-6,0 %
Indeks	-100	190	190	-170
Likviditet (EUR)	- 140 233 455	441 133 402	621 258 785	- 308 384 431
Indeks	-100	315	443	-220
Investeringer (EUR)	144 626 230	234 309 366	210 822 274	156 161 956
Indeks	100	162	146	108
Investeringsafkast	-3,1 %	9,7 %	10,2 %	-13,0 %
Indeks	-100	317	331	-424
Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter.

(127) Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(128) Rentabiliteten udviklede sig negativt i den betragtede periode til trods for den oprindelige stigning i fortjenesten i 2017 og 2018. Som forklaret i betragtning 120 faldt EU-erhvervsgrenens salgspriser i undersøgelsesperioden, mens produktionsomkostningerne fortsat steg. I undersøgelsesperioden faldt EU-erhvervsgrenens salgspriser faktisk til et niveau, der lå under produktionsomkostningerne. Rentabiliteten faldt fra 6,8 % i 2018 til -6 % i undersøgelsesperioden.

(129) Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Nettolikviditeten udviklede sig i vidt omfang på samme måde som rentabiliteten og investeringsafkastet. Den var positiv fra 2017 til 2018 — den toppede i 2018 — og blev negativ i undersøgelsesperioden, hvor rentabiliteten var på det laveste niveau i den betragtede periode. Evnen til at rejse kapital blev svækket af faldet i fortjenesten.

(130) Investeringsafkastet er fortjenesten (eller tabet) udtrykt i procent af investeringernes bogførte nettoværdi. Den fulgte samme tendens som rentabiliteten.

(131) De årlige investeringer steg med 8 % i den betragtede periode, men faldt i 2019, så de knap nåede op over niveauet i 2016. Generelt havde investeringerne blot til formål at fastholde den eksisterende kapacitet og foretage de nødvendige udskiftninger af produktionsaktiver. Der var også betydelige investeringer i forbindelse med sundhed, sikkerhed og miljø.

4.5.4. Konklusion vedrørende skade

(132) Selv om forbruget på det frie marked faldt en smule i den betragtede periode (-1 %), steg EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det frie marked med 2 %, og dens markedsandel på det frie marked steg fra 76,1 % til 78,7 %. Disse små forbedringer med hensyn til salgsmængde og markedsandel kan dog kun observeres i forhold til 2016, hvor EU-erhvervsgrenen led skade som følge af dumping forårsaget af import fra andre lande. Det skal også bemærkes, at den desinvestering, der er nævnt i betragtning 150, medførte en kosmetisk stigning i salget på det frie marked. EU-erhvervsgrenens produktionsmængde og kapacitetsudnyttelse faldt dog med henholdsvis 4 % og 7 % i den betragtede periode. Mellem 2018 og 2019 var der mere markante fald i produktionsmængden og kapacitetsudnyttelsen, og salget på det frie marked faldt også. EU-erhvervsgrenen voksede fra og med 2017 og kom sig efter den urimelige import, der er genstand for antidumping- og antisubsidieforanstaltninger, men oplevede et kraftigt fald i undersøgelsesperioden.

(133) EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger steg betydeligt i den betragtede periode (+36 %), hovedsageligt på grund af en kraftig stigning i råmaterialepriserne.

(134) EU-erhvervsgrenens salgspriser steg mere end omkostningerne i 2017 og 2018, hvilket gjorde det muligt for EU-producenterne at genrejse sig efter følgerne af tidligere skadevoldende dumping og opnå en rentabilitet på 6,8 %. Mellem 2018 og undersøgelsesperioden reducerede EU-erhvervsgrenen imidlertid sine salgspriser med gennemsnitligt 7 % trods stigende omkostninger (+4 %). Dette havde en ødelæggende indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, som faldt fra +6,8 % i 2018 til -6 % i 2019.

(135) Andre finansielle indikatorer (likviditet, investeringsafkast) fulgte en lignende tendens, navnlig i undersøgelsesperioden, og derfor faldt investeringsniveauet kraftigt i undersøgelsesperioden i forhold til de foregående år.

(136) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(137) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen ovenfor, om dumpingimporten fra Tyrkiet forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra Tyrkiet ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er: import fra tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, det bundne forbrug, udviklingen i efterspørgslen og råmaterialepriser.

5.1. Dumpingimportens virkninger

(138) Importen fra Tyrkiet blev næsten tredoblet i den betragtede periode og steg fra ca. 1 000 000 ton i 2016, svarende til en markedsandel på 2,8 %, til 2 843 000 ton i undersøgelsesperioden, svarende til en markedsandel på 8,1 % (jf. tabel 4). Denne stigende import fandt sted til priser, der var lavere end EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode. Dette påvirkede i høj grad EU-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden, hvor den på baggrund af stigende omkostninger og det pristryk, som den tyrkiske dumpingimport udøvede, var nødt til at sænke sine salgspriser, hvilket resulterede i et meget kraftigt fald i rentabiliteten fra + 6,8 % til store tab (-6 % rentabilitet) og den deraf følgende forværring af dens finansielle indikatorer.

(139) Flere parter hævdede, at der ikke var nogen sammenhæng mellem importen fra Tyrkiet og den skade, klagerne havde lidt. Kommissionen afviste denne påstand. Kommissionen erkendte, at EU-erhvervsgrenen i 2017 og 2018 kunne opnå en god fortjeneste på trods af den stigende import fra Tyrkiet til lave priser, idet den drog fordel af forholdsvis gode markedsforhold og af de nye handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for fem lande. I 2019 var EU-erhvervsgrenen imidlertid nødt til at fastsætte sine priser et godt stykke under omkostningerne for at fastholde sin markedsandel som følge af pristrykket fra den tyrkiske import til lavere priser sammenlignet med 2018. Der er således en klar sammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.2. Virkningerne af andre faktorer

5.2.1. Import fra tredjelande

(140) Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 14

Import fra tredjelande

Land		år	år	år	UP
Den Russiske Føderation	Mængde (ton)	2 026 321	744 941	1 618 946	1 407 644
Indeks	100	37	80	69
Markedsandel	5,7 %	2,1 %	4,4 %	4,0 %
Indeks	100	38	78	70
Gennemsnitspris (EUR/ton)	336	468	497	445
Indeks	100	139	148	132
Serbien	Mængde (ton)	348 619	465 158	733 711	860 952
Indeks	100	133	210	247
Markedsandel	1,0 %	1,3 %	2,0 %	2,4 %
Indeks	100	137	204	249
Gennemsnitspris (EUR/ton)	386	498	547	479
Indeks	100	129	142	124
Indien	Mængde (ton)	443 493	1 121 530	918 334	847 592
Indeks	100	253	207	191
Markedsandel	1,2 %	3,2 %	2,5 %	2,4 %
Indeks	100	259	201	193
Gennemsnitspris (EUR/ton)	404	493	533	464
Indeks	100	122	132	115
Brasilien	Mængde (ton)	657 682	370 567	266 870	114 142
Indeks	100	56	41	17
Markedsandel	1,9 %	1,1 %	0,7 %	0,3 %
Indeks	100	58	39	18
Gennemsnitspris (EUR/ton)	363	494	531	485
Indeks	100	136	146	134
Ukraine	Mængde (ton)	1 080 094	609 792	131 958	106 866
Indeks	100	56	12	10
Markedsandel	3,0 %	1,8 %	0,4 %	0,3 %
Indeks	100	58	12	10
Gennemsnitspris (EUR/ton)	331	466	472	424
Indeks	100	141	142	128
Iran	Mængde (ton)	928 896	76 707	56 026	3 377
Indeks	100	8	6	0
Markedsandel	2,6 %	0,2 %	0,2 %	0,0 %
Indeks	100	80	6	0
Gennemsnitspris (EUR/ton)	305	428	489	504
Indeks	100	140	160	165
Kina	Mængde (ton)	1 031 310	8 511	636	538
Indeks	100	1	0	0
Markedsandel	2,9 %	0,0 %	0,0 %	0,0 %
Indeks (EUR/ton)	100	1	0	0
Gennemsnitspris	325	678	3 503	3 189
Indeks	100	209	1 078	981
Andre tredjelande	Mængde (ton)	973 121	1 658 551	1 598 115	1 303 324
Indeks	100	170	164	134
Markedsandel	2,7 %	4,8 %	4,4 %	3,7 %
Indeks	100	174	159	135
Gennemsnitspris (EUR/ton)	385	495	562	526
Indeks	100	129	146	136
Alle andre tredjelande end Tyrkiet i alt	Mængde (ton)	7 489 536	5 055 756	5 324 596	4 644 434
Indeks	100	68	71	62
Markedsandel	21,1 %	14,6 %	14,6 %	13,2 %
Indeks	100	69	69	63
Gennemsnitspris (EUR/ton)	345	487	531	478
Indeks	100	141	154	139
Kilde: Eurostat.

(141) I den betragtede periode faldt markedsandelen for importen fra alle andre lande fra 21,1 % til 13,2 %. Det samlede fald i importen fra andre lande end Tyrkiet skyldes hovedsageligt indførelsen af handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for importen fra Kina, Brasilien, Iran, Ukraine og Rusland i 2017. Foranstaltningerne er på mellem 8,1 % og 35,9 % for Kina (kombineret antidumping- og udligningstold) og på mellem 17,6 og 96,5 EUR/ton for de fire andre lande. Priserne i ovenstående tabel omfatter ikke en sådan antidumping- og udligningstold.

(142) Efter Tyrkiet var de vigtigste eksportlande i undersøgelsesperioden Rusland (pålagt antidumpingtold), Serbien og Indien.

(143) Importen fra Rusland udgjorde mindre end halvdelen af importen fra Tyrkiet i undersøgelsesperioden. Desuden var priserne på importen fra Rusland, efter at antidumpingtolden for denne import var lagt til, højere end priserne på importen fra Tyrkiet, men dog til tider lavere end EU-producenternes salgspriser. Derfor kunne presset fra den russiske import i betragtning af markedsandelen generelt ikke lægge pres på EU-producenterne i samme omfang som dumpingimporten fra Tyrkiet.

(144) Importen fra Serbien og Indien udgjorde tilsammen en markedsandel på 4,8 % i undersøgelsesperioden (60 % af Tyrkiets markedsandel). Importen fra Serbien steg med 147 % i den betragtede periode, mens importen fra Indien steg i 2017, for derefter at falde med 25 %. Gennemsnitspriserne på importen fra Serbien og Indien lå under gennemsnitspriserne på importen fra Tyrkiet, men der kan ikke drages nogen konklusion om, hvorvidt denne import også underbød EU-erhvervsgrenens priser, også i betragtning af det ukendte varesortiment for denne import . Under alle omstændigheder kunne presset fra denne import i betragtning af markedsandelen generelt ikke lægge pres på EU-producenterne i samme omfang som dumpingimporten fra Tyrkiet.

(145) Importen fra de øvrige lande var meget lille og foregik til gennemsnitligt højere priser end importen fra Tyrkiet.

(146) På dette grundlag konkluderede Kommissionen foreløbigt, at virkningerne af importen fra andre lande ikke svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Tyrkiet og den væsentlige skade, som EU-producenterne har lidt.

5.2.2. EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(147) EU-erhvervsgrenens eksportmængde og eksportpriser til ikke forretningsmæssigt forbundne parter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 15

Eksportsalg

	2016	2017	2018	UP
Eksportmængde (ton)	1 597 262	1 550 220	1 434 739	1 872 411
Indeks	100	97	90	117
Gennemsnitspris (EUR/ton)	382	502	554	465
Indeks	100	132	145	122
Kilde: Eurofer (mængde) og EU-producenter i stikprøven (priser).

(148) EU-producenterne øgede eksportmængden med 17 % i den betragtede periode til lidt under 1,9 mio. ton i 2019. Eksporten finder ofte sted på grundlag af langfristede kontrakter, og undersøgelsen viste, at den for det meste består af et varesortiment i den lavere ende af prisklassen i forhold til salg i Unionen. Ikke desto mindre kunne EU-erhvervsgrenens eksport, navnlig i undersøgelsesperioden, delvist kompensere for de salgsmængder, der var gået tabt på EU-markedet, og hjalp EU-producenterne med at sprede de faste og øvrige omkostninger.

(149) Samlet set udgjorde EU-erhvervsgrenens eksportmængder imidlertid kun ca. 7 % af dens salgsmængde på det frie marked i Unionen i undersøgelsesperioden, og på dette grundlag konkluderede Kommissionen foreløbigt, at den eventuelle indvirkning af EU-producenternes eksportresultater på den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, var marginal.

5.2.3. Det bundne forbrug

(150) Som vist i tabel 1 faldt det bundne forbrug med 7 % i den betragtede periode. Dette fald fandt hovedsageligt sted i anden del af den betragtede periode og skyldtes til dels, at en EU-producent i 2019 solgte en række linjer, hvortil den undersøgte vare blev anvendt, til en ikke forretningsmæssigt forbundet virksomhed . Desuden faldt stålforbruget i visse aftagersektorer i den betragtede periode. Kommissionen var ikke i stand til at opgøre faldet i hver af sektorerne.

(151) På dette grundlag konkluderede Kommissionen foreløbigt, at udviklingen i det bundne forbrug spillede en marginal rolle for den skade, som EU-erhvervsgrenen eventuelt havde lidt.

5.2.4. Udviklingen i efterspørgslen

(152) Som det fremgår af tabel 2, var forbruget på det frie marked i begyndelsen og slutningen af den betragtede periode stort set det samme.

(153) På dette grundlag konkluderede Kommissionen foreløbigt, at udviklingen i forbruget på det frie marked ikke kunne have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.2.5. Råmaterialepriser

(154) Som forklaret i afsnit 4.5.3.1 var stigningen i råmaterialepriserne langt den vigtigste årsag til stigningen i EU-producenternes produktionsomkostninger i den betragtede periode.

(155) En stigning i råmaterialepriserne er ikke i sig selv en kilde til skade, da den generelt ledsages af en efterfølgende stigning i salgspriserne. På dette grundlag konkluderede Kommissionen foreløbigt, at stigningen i råmaterialeomkostningerne som sådan ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen skade.

5.2.6. Andre faktorer

(156) En række parter nævnte andre faktorer som en kilde til EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation. En bruger knyttede den lavere fortjeneste til den globale stålindustris forringede resultater i 2019. En anden bruger nævnte »overkapacitet for alle varer« som en årsag, men anførte samtidig, at EU-producenterne fokuserer på specialiteter og er ramt af svag efterspørgsel i en kriseramt sektor, nemlig bilsektoren.

(157) De to første påstande var vage og blev ikke underbygget. Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at den globale stålindustris resultater og eventuelle overkapacitet ikke i noget væsentligt omfang bidrog til den skade, som EU-producenterne har lidt.

(158) Kommissionen fandt også den sidste påstand ukorrekt, da EU-producenterne forsyner alle stålforbrugende sektorer, ikke kun bilsektoren. På nuværende tidspunkt har Kommissionen ingen oplysninger om størrelsen af de forskellige stålforbrugende sektorer i de forskellige år, som den betragtede periode omfatter. Som det fremgår af afsnit 5.2.4, forblev forbruget på det frie marked forholdsvist stabilt i den betragtede periode. Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at udviklingen i efterspørgslen ikke har bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.3. Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(159) På baggrund af ovenstående konstaterede Kommissionen foreløbigt en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Tyrkiet. Som følge af den tyrkiske dumping befandt EU-erhvervsgrenen sig – lige efter at den var begyndt at komme sig efter tidligere dumping – igen i en situation, hvor den led skade som følge af dumpingimport.

(160) Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten.

(161) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra Tyrkiet forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

6. FORANSTALTNINGERNES OMFANG

(162) For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2.

6.1. Målprisunderbudsmargen

(163) Først beregnede Kommissionen den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, uden fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. I dette tilfælde ville skaden blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger, herunder de omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner, der er opført i bilag Ia, og var i stand til at opnå en rimelig fortjeneste (»målfortjeneste«).

(164) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: Rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det pågældende land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(165) Klageren mente, at en rimelig målfortjeneste burde ligge på mellem 10 % og 15 %. Den tyrkiske sammenslutning af ståleksportører »ÇİB« anså dette interval for at være for højt og foreslog i stedet den målfortjeneste, som Kommissionen anvendte i de undersøgelser, der blev afsluttet i 2017 for den samme vare, som var på 7 % og 7,9 %. En EU-producent i stikprøven mente, at minimumsmålfortjenesten ikke burde være mindre end de 7,9 %, der blev anvendt i en tidligere undersøgelse.

(166) Kommissionen kunne ikke fastsætte en fortjenstmargen på grundlag af nogen af årene forud for stigningen i importen fra Tyrkiet, da EU-erhvervsgrenen i disse år led under en tilstrømning af dumpingimport fra andre oprindelseslande, og ingen af disse år kunne derfor betragtes som et år med en normal konkurrencesituation på EU-markedet. På denne baggrund tog Kommissionen hensyn til den rentabilitet, der var opnået i 2017. I 2017 var importen fra Tyrkiet allerede steget med 1 mio. ton i forhold til året før, men den steg med yderligere 1 mio. ton i 2018 og 2019. I 2017 befandt EU-erhvervsgrenen sig desuden klart i en meget bedre situation end i årene før på grund af indførelsen af antidumpingtolden på importen af varmvalsede flade produkter med oprindelse i Kina, Brasilien, Iran, Rusland og Ukraine og de gunstige markedsvilkår i det pågældende år. Da der ikke forelå andre oplysninger, besluttede Kommissionen derfor foreløbigt at anvende den gennemsnitlige fortjeneste fra 2017 som grundlag for målfortjenesten. Denne fortjeneste var på 6,8 %.

(167) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, vurderede Kommissionen en påstand fra to stikprøveudtagne EU-producenter om planlagte investeringer, som ikke blev gennemført i den betragtede periode. På grundlag af den modtagne dokumentation, som kunne afstemmes med virksomhedernes regnskabssystemer, accepterede Kommissionen foreløbigt disse påstande og tilføjede de hertil svarende beløb til de pågældende EU-producenters fortjeneste. De endelige målfortjenstmargener lå derfor på mellem 6,8 % og 8,0 %.

(168) Kommissionen vurderede afslutningsvis, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger som følge af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og som EU-erhvervsgrenen vil skulle afholde i den periode, hvor foranstaltningen gennemføres i henhold til artikel 11, stk. 2. På grundlag af de indsendte oplysninger, som blev understøttet af virksomhedernes rapporteringsværktøjer og prognoser, fastsatte Kommissionen en omkostning på mellem 2 og 12 EUR/ton ud over de faktiske omkostninger i forbindelse med overholdelse af sådanne konventioner i undersøgelsesperioden. Denne forskel blev lagt til den ikke-skadevoldende pris.

(169) På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikke-skadevoldende pris for samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen (jf. betragtning 167) på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d, for hver enkelt varetype.

(170) Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter i det pågældende land for hver enkelt varetype, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på det frie EU-marked i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. Resultatet af disse beregninger fremgår af nedenstående tabel.

Land	Virksomhed	Dumpingmargen	Målprisunderbudsmargen
Tyrkiet	Çolakoğlu Metalurji A.Ş.	7,6 %	19,3 %
Erdemir group: — Ereğli Demir ve Çelik Fabrikalari T.A.S. — İskenderun Demir ve Çelik A.Ş.	5,4 %	23,5 %
Habaş Sinai Ve Tibbi Gazlar İstihsal Endüstrisi A.Ş.	4,8 %	20,9 %
Ağir Haddecilik A.Ş.	5,9 %	21,2 %
Borçelik Çelik Sanayii Ticaret A.Ş.	5,9 %	21,2 %
Alle andre virksomheder	7,6 %	23,5 %

6.2. Undersøgelse vedrørende den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt

(171) Som forklaret i indledningsmeddelelsen gav klageren Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for, at der forekommer fordrejninger af priserne på råmaterialer i det pågældende land for så vidt angår den undersøgte vare. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, blev der i forbindelse med undersøgelsen derfor set nærmere på de påståede fordrejninger for at vurdere, om en eventuel told, der er lavere end dumpingmargenen, vil være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden.

(172) Da de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe skaden, er højere end dumpingmargenerne, fandt Kommissionen imidlertid, at det på nuværende tidspunkt ikke var nødvendigt at behandle dette aspekt.

6.3. Konklusion

(173) Efter ovennævnte vurdering konkluderede Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte den midlertidige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2. Som følge heraf bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger:

Land	Virksomhed	Midlertidig antidumpingtold
Tyrkiet	Çolakoğlu Metalurji A.Ş.	7,6 %
Erdemir group: — Ereğli Demir ve Çelik Fabrikalari T.A.S. - İskenderun Demir ve Çelik A.Ş.	5,4 %
Habaş Sinai Ve Tibbi Gazlar İstihsal Endüstrisi A.Ş.	4,8 %
Ağir Haddecilik A.Ş.	5,9 %
Borçelik Çelik Sanayii Ticaret A.Ş.	5,9 %
Alle andre virksomheder	7,6 %

7. UNIONENS INTERESSER

(174) Kommissionen undersøgte, om indførelsen af foranstaltninger til trods for konstateringen af skadevoldende dumping ikke ville være i strid med Unionens interesser, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og forbrugernes interesser.

7.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(175) EU-erhvervsgrenen består af mere end 20 producenter i 16 medlemsstater og beskæftiger 39 178 personer (jf. afsnit 4.5.2.4). Et overvældende flertal af EU-producenterne støttede klagen. Ingen af producenterne modsatte sig indledningen af undersøgelsen.

(176) Som konkluderet i afsnit 4.5.4 og 5.3 forværredes situationen for hele EU-erhvervsgrenen som følge af dumpingimporten fra Tyrkiet. Der blev konstateret væsentlig skade med hensyn til rentabiliteten hos de stikprøveudtagne EU-producenter, som led betydelige tab i undersøgelsesperioden.

(177) Antidumpingforanstaltninger over for importen fra Tyrkiet forventes at genoprette rimelige handelsvilkår på EU-markedet og give EU-erhvervsgrenen mulighed for at opnå et bæredygtigt rentabilitetsniveau for denne kapitalintensive industri. Som følge heraf forventes EU-producenterne at overvinde den skadevoldende situation, investere yderligere og opfylde deres forskellige forpligtelser, herunder sociale og miljømæssige forpligtelser.

(178) Ingen indførelse af foranstaltninger vil medføre større tab inden for EU-erhvervsgrenen, bringe dens levedygtighed i fare og sandsynligvis føre til lukning af produktionsanlæg og afskedigelser.

(179) Kommissionen konkluderer derfor, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres midlertidige foranstaltninger.

7.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(180) Selv om Kommissionen ved indledningen af undersøgelsen henvendte sig til mere end 20 potentielle importører af den undersøgte vare og relevante sammenslutninger, indsendte kun én ikke forretningsmæssigt forbundet importør en spørgeskemabesvarelse og samarbejdede i løbet af undersøgelsen. Denne part, Network Steel S.L, beskæftiger under 20 personer. Virksomhedens omsætning vedrørende varmvalsede flade produkter lå på mellem 50 og 80 mio. EUR i 2019. I undersøgelsesperioden tegnede den sig for 3,5 % til 5,2 % af importen af varmvalsede flade produkter fra Tyrkiet. Network Steel S.L er imod indførelsen af foranstaltninger med den begrundelse, at varmvalsede flade produkter i Unionen allerede er stærkt påvirket af den gældende antidumping- og antisubsidietold over for Kina og antidumpingtolden over for Brasilien, Ukraine, Rusland og Iran. Importøren hævdede, at siden indførelsen af stålbeskyttelsesforanstaltninger er EU-importørerne på grund af utilstrækkelige toldkontingenter og kravet om sikkerhedsstillelse, når et kontingent når en kritisk status, nødt til at klare sig med et reduceret antal leverandører og risikerer konstant at stå over for forsyningsknaphed, hvilket gør deres forretningsaktiviteter mere uforudsigelige og udfordrende.

(181) I betragtning af den tyrkiske imports betydning for Network Steel S.L.'s aktiviteter i forbindelse med varmvalsede flade produkter fandt Kommissionen, at indførelsen af lave antidumpingforanstaltninger kan have en, omend meget begrænset, indvirkning på dens resultater, hvis parten beholder sin nuværende leverandørsammensætning. Hvad angår partens påstande om mangel på varmvalsede flade produkter, modsiges de af de mange muligheder for forsyning med varmvalsede flade produkter (både i og uden for Unionen, som yderligere uddybet i afsnit 7.3) og afvises derfor.

(182) I betragtning af den lille andel af importen, som denne eneste samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importør repræsenterer, er det uhensigtsmæssigt at udvide konklusionerne vedrørende Network Steel S.L. til ikke forretningsmæssigt forbundne importører af varmvalsede flade produkter som helhed. Rent abstrakt kan antidumpingforanstaltningerne på det fastsatte niveau ikke desto mindre have en negativ indvirkning på visse ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Samlet set forventes en sådan indvirkning dog ikke at blive betydelig, og den vil i høj grad afhænge af importørernes forretningsmodel, variationen i deres forsyningskilder, og i hvilket omfang de øgede omkostninger væltes over på deres kunder. Foranstaltningernes eventuelle negative virkninger for de ikke forretningsmæssigt forbundne importører som helhed forventes derfor at være begrænsede og forventes ikke at opveje foranstaltningernes positive virkninger for EU-producenterne af varmvalsede flade produkter.

7.3. Brugernes interesser

(183) Visse EU-brugere konkurrerer bl.a. med EU-producenternes forretningsmæssigt forbundne virksomheder på markederne i efterfølgende handelsled for den undersøgte vare. De anvender den undersøgte vare som et råmateriale til fremstilling af varer i efterfølgende produktionsled, såsom koldvalsede flade og overtrukne produkter af stål, hule profiler, svejsede rør og profiler i forskellige kvaliteter, og anvender den også i industriproduktionen til en række forskellige formål, herunder byggeri, skibsbygning, gasbeholdere og trykbeholdere.

(184) Fire brugere med tilknytning til Network Steel S.L., beliggende i Portugal og Spanien, gav sig til kende og var imod indførelsen af foranstaltninger. Da disse brugeres spørgeskemabesvarelser svarer til besvarelsen fra Network Steel S.L., er deres påstande blevet behandlet i afsnit 7.2.

(185) Konsortiet af EU-brugere og importører af varmvalsede flade produkter (»konsortiet«) , en ad hoc-organisation, der blev oprettet med henblik på at forsvare visse brugeres interesser i denne procedure, fremsatte bemærkninger imod indførelsen af told og hævdede, at den ville være til skade for EU-brugernes interesser . Desuden indsendte to EU-brugere (Marcegaglia Carbon Steel S.P.A. og San Paolo Lamiere S.P.A.) individuelle spørgeskemabesvarelser. Argumenterne i disse spørgeskemabesvarelser indgik i konsortiets indlæg, og de vurderes derfor samlet.

(186) Først bemærkede konsortiet, at de seneste års vigtigste forsyningskilder for varmvalsede flade produkter til Unionen på nuværende tidspunkt — med få undtagelser — er underlagt antidumping- og/eller udligningstold . På denne baggrund hævdede konsortiet, at EU-brugerne ikke havde andet valg end at købe varmvalsede flade produkter fra de resterende leverandørtredjelande, som ikke var berørt af handelsbeskyttelsesforanstaltninger. Blandt disse blev Tyrkiet angiveligt betragtet som det eneste eksportland, der var i stand til at imødekomme EU-brugernes efterspørgsel. Konsortiet hævdede, at importen fra Tyrkiet blot havde udfyldt det vakuum, som de vigtigste eksportlande, der var omfattet af handelsbeskyttelsesforanstaltninger, efterlod, og at indførelsen af foranstaltninger derfor uundgåeligt ville lukke EU-markedet for den eneste stabile og pålidelige forsyningskilde, som EU-brugerne i øjeblikket har adgang til. Konsortiet konkluderede, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville føre til forsyningsmangel på varmvalsede flade produkter i Unionen, og at det dermed ville være i strid med interesserne for Unionens uafhængige brugere af varmvalsede flade produkter.

(187) For det første er formålet med antidumping- og udligningstold at genskabe lige konkurrencevilkår på EU-markedet, i dette tilfælde for varmvalsede flade produkter. Kommissionen indførte foranstaltninger over for fem lande, da den havde fastslået, at disse lande udøvede urimelig handelspraksis og dermed forvoldte eller truede med at forvolde EU-erhvervsgrenen skade. Indførelsen af foranstaltninger blev anset for at være i Unionens overordnede interesse.

(188) Kommissionen bemærkede endvidere, at oplysningerne i sagen viser, at mulighederne for at købe varmvalsede flade produkter uden for Unionen ikke er begrænset til Tyrkiet. For det første er der flere lande, der konsekvent har forsynet EU-markedet i de seneste år, og som kunne øge deres tilstedeværelse på EU-markedet yderligere . Derudover bemærkede Kommissionen, at der produceres varmvalsede flade produkter i adskillige lande på verdensplan over ud over dem, der i øjeblikket leverer til EU-markedet. Disse lande kunne i princippet, hvis der er efterspørgsel, have tilstrækkelig kapacitet til at komme ind på EU-markedet, som det allerede var tilfældet tidligere, hvilket bekræftes af en uafhængig EU-bruger i spørgeskemabesvarelsen . Kommissionen bemærkede også, at importsammensætningen for så vidt angår oprindelseslande har udviklet sig løbende i de seneste år og har tilpasset sig de forskellige behov og omstændigheder, der gør sig gældende på EU-markedet, herunder reguleringsmæssige tiltag såsom indførelsen af handelsbeskyttelsesforanstaltninger.

(189) I denne forbindelse vurderede Kommissionen udviklingen i importen af varmvalsede flade produkter til Unionen efter oprindelsesland med udgangspunkt i en periode forud for den kraftige stigning i dumpingimporten (2013-2014), som førte til vedtagelsen af antidumpingforanstaltninger i henholdsvis 2016 og 2017. Ifølge analysen har der gennemsnitligt været ca. ti eksporterende lande, som har forsynet EU-markedet med størstedelen af de varmvalsede flade produkter. Fordelingen af importen mellem dem, herunder oprindelsesland og andel af importen, varierede imidlertid i årenes løb. I 2018 – og trods antidumpingforanstaltningerne over for fem lande – steg importen faktisk med 18 % i forhold til 2017 og lå kun lidt under niveauet i 2016, et år, hvor der ikke desto mindre var betydelige mængder dumpingimport, der kom ind på EU-markedet, som fastslået i de respektive undersøgelser på daværende tidspunkt .

(190) Tilgængeligheden og diversificeringen af varmvalsede flade produkter fra forskellige oprindelseslande understøttes yderligere af oplysningerne fra visse brugere i deres spørgeskemabesvarelse. Disse oplysninger viste, at de er i stand til at øge indkøbene væsentligt, i relevante mængder, fra forskellige oprindelseslande fra det ene år til det andet, herunder fra lande, der er omfattet af antidumpingforanstaltninger, samt at tilføje nye oprindelseslande til deres forsyningskilder . I spørgeskemabesvarelserne fra brugerne angives også en bred vifte af forsyningskilder, herunder (primært) EU-erhvervsgrenen. Disse oplysninger bekræfter derfor, at EU-brugerne er i stand til at tilpasse sig forholdene på markedet og om nødvendigt hurtigt kan justere forsyningskilderne. Kommissionen bemærker desuden, at der ikke er nogen oplysninger i sagen, der tyder på, at andre eksporterende lande ikke ville være i stand til at udfylde deres plads på markedet, selv hvis importmængden fra Tyrkiet skulle falde betydeligt som følge af antidumpingforanstaltninger.

(191) Ud over at der var tilstrækkelige importkilder til rådighed, fastslog Kommissionen i denne undersøgelse, at der var en betydelig uudnyttet kapacitet blandt EU-producenterne, som ville kunne øge deres salgsmængde til uafhængige brugere i Unionen.

(192) Endelig bemærkede Kommissionen også, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger som sådan ikke betyder, at importen fra det pågældende oprindelsesland vil ophøre eller reelt vil falde, men blot at den vil foregå til rimelige priser. Som anerkendt af konsortiet forhindrede indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke den russiske import i at komme ind på EU-markedet i relevante mængder (det var det næststørste eksportland i undersøgelsesperioden), og importen fra Brasilien og Ukraine fortsatte med at komme ind på EU-markedet, omend i mindre mængder. I betragtning af det konstaterede dumpingniveau og det deraf følgende niveau for antidumpingtold er der ingen grund til at antage, at importen fra Tyrkiet vil ophøre efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger.

(193) I lyset af ovenstående afviste Kommissionen derfor påstandene vedrørende den påståede mangel på alternative forsyningskilder for brugere og importører i Unionen og den dermed forbundne risiko for forsyningsmangel, hvis der indføres foranstaltninger.

(194) Konsortiet hævdede endvidere, at indførelsen af antidumpingtold på importen fra Tyrkiet »selv med en meget lav told« i uforholdsmæssig grad ville påvirke EU-brugerne, hvis levedygtighed i nogle tilfælde ville være i fare, da de ikke kunne absorbere den omkostningsstigning, der forårsages af foranstaltningerne, og forblive konkurrencedygtige på markedet i efterfølgende handelsled. Ifølge konsortiet ville en antidumpingtold have en direkte og betydelig indvirkning på brugernes omkostninger, og disse omkostningsstigninger kan ikke væltes over på aftagerindustrierne.

(195) Kommissionen bemærkede først, at brugerne på store markeder i efterfølgende handelsled, såsom bilindustrien, industrielt udstyr eller bygge- og anlægssektoren, ikke gav sig til kende. I den forbindelse gjorde Kommissionen opmærksom på et indlæg fra klageren, hvori det blev fremført, at antidumpingtold ville have en meget lav indvirkning på markederne i efterfølgende handelsled og på forbrugerprodukter såsom vaskemaskiner. Oplysningerne i sagsakterne, navnlig i spørgeskemabesvarelserne fra brugere, viser imidlertid, at indkøb fra Tyrkiet konsekvent repræsenterer en forholdsvis beskeden andel (7 %-14 %) af disse brugeres samlede indkøb i undersøgelsesperioden. I betragtning af den foreslåede tolds forholdsvis lave niveau, de alternative forsyningskilder, der er til rådighed, og den tyrkiske imports forholdsvis reducerede betydning for brugerdelen af forretningssegmentet for varmvalsede flade produkter, vil foranstaltningernes eventuelle virkninger for disse brugere være meget begrænsede. For de brugere, der gav sig til kende, vil de samlede foranstaltninger medføre en omkostningsstigning fra under end 1 % til 2,5 % for de mest berørte brugeres aktiviteter, hvis de bevarer det samme indkøbsmønster. Desuden er der ingen dokumentation for, at brugerne ikke vil være i stand til at overvælte en potentiel begrænset prisstigning. På samme måde er der intet i sagen, der tyder på, at EU-brugernes konkurrenceevne i forhold til importen i efterfølgende handelsled fra tredjelande vil lide skade.

(196) Konsortiet hævdede også, at 22 % af den samlede import af varmvalsede flade produkter var omfattet af handelsbeskyttelsesforanstaltninger i 2019, og hvis importen fra Tyrkiet (der tegnede sig for 38 % af importen af varmvalsede flade produkter i 2019) blev omfattet af foranstaltninger, ville 60 % af den samlede import af varmvalsede flade produkter til Unionen være omfattet af foranstaltninger. Konsortiet hævdede således, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville gøre EU-brugerne fuldt afhængige af EU-producenternes forsyninger og dermed yderligere styrke EU-erhvervsgrenens stilling på markedet for varmvalsede flade produkter.

(197) Kommissionen fandt, at indførelsen af en midlertidig antidumpingtold ikke i sig selv ville forhindre EU-brugerne i fortsat at købe fra Tyrkiet, omend på et prisniveau, som udlignede de dumpingmargener, der blev fastsat i undersøgelsen. Kommissionen mindede om et tydeligt og nyligt eksempel på markedet for varmvalsede flade produkter i Unionen, som viser, at indførelsen af antidumpingtold ikke i sig selv forhindrer import i at komme ind på EU-markedet i relevante mængder, som bemærket af konsortiet selv, idet der henvises til importmængderne fra Rusland på trods af de gældende antidumpingforanstaltninger. Dette fremgår også tydeligt af konsortiets indlæg, hvori det erkendes, at importen, der er omfattet af antidumpingforanstaltninger, udgjorde ikke mindre end 22 % af den samlede import af varmvalsede flade produkter i 2019. Under alle omstændigheder vil EU-brugerne fortsat have mulighed for at sprede deres forsyningskilder mellem flere eksportlande, som forklaret ovenfor. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville gøre EU-brugerne helt afhængige af EU-producenternes forsyninger, eller at det ville forhindre dem i at importere fra Tyrkiet i relevante mængder, som værende ubegrundet.

(198) Kommissionen konkluderede derfor i den midlertidige fase, at virkningerne af en eventuel indførelse af told på brugerne ikke opvejer foranstaltningernes positive virkninger for EU-erhvervsgrenen. Ovenstående analyse viser snarere, at indførelsen af told højst vil have en mindre indvirkning, om nogen overhovedet, på brugerne af varmvalsede flade produkter.

7.4. Andre faktorer

(199) Flere parter rejste spørgsmål vedrørende konkurrenceevne. Nogle parter frygtede et (forstærket) oligopol i Unionen, mens andre klagede over, at EU-producenterne svækker de uafhængige stålservicecentres og brugeres konkurrenceevne i forhold til de forretningsmæssigt forbundne aktører.

(200) Kommissionen fandt, at påstanden om oligopol var ubegrundet i lyset af antallet af stålproducerende virksomheder og grupper i Unionen. Der hersker sund konkurrence blandt EU-producenterne, der fortsat vil konkurrere med importen fra tredjelande, som ikke vil ophøre. Den anden påstand anfægtedes af klagerne med den begrundelse, at deres transaktioner med forretningsmæssigt forbundne stålservicecentre er på armslængdevilkår. Kommissionen fandt påstanden ubegrundet, navnlig i det omfang EU-erhvervsgrenen leverer betydelige mængder til de uafhængige stålservicecentre og brugere, der indsendte spørgeskemabesvarelser.

7.5. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(201) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at ingen af Unionens interesser er til hinder for indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Tyrkiet i denne fase af undersøgelsen.

8. MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(202) På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(203) Der bør indføres midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Tyrkiet i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede målprisunderbudsmargenerne og dumpingmargenerne (betragtning 170). Tolden blev fastsat til niveauet for dumpingmargenerne.

(204) På grundlag af ovenstående bør de foreløbige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

Land	Virksomhed	Midlertidig antidumpingtold
Tyrkiet	Çolakoğlu Metalurji A.Ş.	7,6 %
Erdemir group: — Ereğli Demir ve Çelik Fabrikalari T.A.S. - İskenderun Demir ve Çelik A.Ş.	5,4 %
Habaş Sinai Ve Tibbi Gazlar İstihsal Endüstrisi A.Ş.	4,8 %
Ağir Haddecilik A.Ş.	5,9 %
Borçelik Çelik Sanayii Ticaret A.Ş.	5,9 %
Alle andre virksomheder	7,6 %

(205) De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(206) En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen. Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den.

(207) For at minimere risikoen for eventuel omgåelse som følge af forskelle i de midlertidigt fastsatte toldsatser er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. De virksomheder, der er omfattet af individuel antidumpingtold, skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være omfattet af den midlertidigt fastsatte antidumpingtold, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(208) Selv om det er nødvendigt at fremlægge disse dokumenter for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de midlertidigt fastsatte individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er disse dokumenter ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(209) Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder, og forudsat at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(210) For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør den midlertidigt fastsatte antidumpingtold for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

9. REGISTRERING

(211) Som nævnt i betragtning 4 gjorde Kommissionen importen af varmvalsede flade produkter til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(212) I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import afbrydes.

(213) Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen. En sådan afgørelse vil blive truffet i den endelige fase.

10. OPLYSNINGER I DEN MIDLERTIDIGE FASE

(214) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(215) Der blev modtaget bemærkninger vedrørende dumpingberegningerne fra to eksporterende producenter. Ingen af bemærkningerne ansås for at vedrøre regnefejl.

(216) Der blev modtaget bemærkninger vedrørende skadesberegningerne fra en stikprøveudtaget EU-producent. En bemærkning vedrørte en regnefejl i beregningen af målprisen for den pågældende stikprøveudtagne producent. Fejlen blev rettet, men korrektionen medførte ikke en ændring af skadesmargenerne.

11. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(217) I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(218) Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: