24.8.2020 DA Den Europæiske Unions Tidende L 275/3
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/1212
af 8. maj 2020
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 , særlig artikel 6, stk. 5, og artikel 7, stk. 15, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1229 præciseres specifikke foranstaltninger, der skal forebygge og håndtere afviklingsfejl og give incitament til afviklingsdisciplin. De pågældende foranstaltninger omfatter overvågning af afviklingsfejl samt inddrivelse og fordeling af bøder for afviklingsfejl. I delegeret forordning (EU) 2018/1229 præciseres ligeledes de operationelle detaljer i dækningskøbsproceduren.
(2) Interessenter, herunder CSD'er, CCP'er, markedspladser, investeringsselskaber og kreditinstitutter, har meddelt, at der grundet den nye udvikling, f.eks. den planlagte gennemførelse den 21.-22. november 2020 af sanktionsmekanismen, der er oprettet i fællesskab af CSD'er, som anvender en fælles afviklingsinfrastruktur, er behov for mere tid til at vedtage de foranstaltninger, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2018/1229. Berørte interessenter har også meddelt, at der er behov for mere tid til de nødvendige ændringer i IT-systemer, udvikling og opdatering af ISO-beskeder samt markedstest og ændringer af de kontraktlige ordninger mellem de pågældende berørte parter. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) fandt, at der bør gives mere tid til interessenter, således at de kan tilpasse sig de pågældende foranstaltninger. Ikrafttrædelsesdatoen for delegeret forordning (EU) 2018/1229 bør derfor udsættes.
(3) Delegeret forordning (EU) 2018/1229 bør derfor ændres.
(4) Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen.
(5) Anvendelsesområdet for og den forventede indvirkning af denne ændring er begrænset, da den kun vedrører en mindre udsættelse af den dato, fra hvilken den nye ordning om afviklingsdisciplin vil finde anvendelse, og da markedsdeltagerne allerede har givet deres input. ESMA har ikke gennemført åbne offentlige høringer. ESMA har ikke desto mindre foretaget en analyse af de potentielle relaterede omkostninger og fordele samt anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold . Ved udarbejdelsen af udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder har ESMA også samarbejdet med medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker. Interessenter har også kontaktet Kommissionen til støtte for en udsættelse af ikrafttrædelsesdatoen for delegeret forordning (EU) 2018/1229 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: