Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/822 af 17. maj 2019 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. maj 2019.
EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| En vare (en såkaldt »skruepæl«) med cirkulært tværsnit, ca. 55 cm lang, med en udvendig diameter på 6 cm, fremstillet af batch-varmforzinkede stålplader. Den ene ende af pælen er konisk og gevindskåren, den anden ende har et U-formet element med huller til isætning af skruer. Varen er beregnet til at blive drejet ned i jorden eller et andet underliggende materiale. Den sikrer på permanent vis træpæle i konstruktioner (så de bliver der, hvor de sættes fast), når disse monteres i det U-formede element og holdes fast ved hjælp af skruer. Skruepæle bruges i trækonstruktioner, solcelleanlæg, haveanlæg, anlæg til events og koncerter, indhegningssystemer, plader, bannere osv. Se billedet | 7308 90 59 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XV, og teksten til KN-kode 7308 , 7308 90 og 7308 90 59 . Varen har de objektive kendetegn for »dele til konstruktioner« henhørende under pos. 7308 . Den er specielt beregnet til samling af konstruktionselementer. Når strukturen er sat på plads, bliver den der. Varen har huller, hvori der sættes skruer på samlingstidspunktet for at fastgøre konstruktionselementerne (se også de forklarende bemærkninger til HS, pos. 7308 , første afsnit). Tarifering under pos. 7326 som andre varer af jern og stål er udelukket, da varer til konstruktionsbrug henhører under pos. 7308 (se også de forklarende bemærkninger til HS, pos. 7326 , punkt 1). Varen skal derfor tariferes under KN-kode 7308 90 59 som dele af konstruktioner i stål. |
Billedet er kun vejledende.