Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 af 24. januar 2019 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 677/2011EØS-relevant tekst.)
1. Ved denne forordning fastsættes detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af lufttrafikstyringsnetfunktioner (»netfunktioner«) i henhold til . Der fastsættes også regler for styring af netkriser.
2. Følgende netfunktioner er omfattet af denne forordning:
a) udformningen af det europæiske rutenet (ERND)
b) lufttrafikreguleringen (ATFM), jf. og forordning (EU) nr. 255/2010.
c) for så vidt angår koordineringen af knappe ressourcer:
i) radiofrekvenser inden for frekvensbånd til luftfarten, som anvendes af lufttrafikken i almindelighed
ii) radartransponderkoderne.
3. I forbindelse med gennemførelsen af netfunktionerne finder denne forordning anvendelse på medlemsstaterne, netforvalteren, Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«), brugere af luftrummet, luftfartstjenesteudøvere, lufthavnsoperatører og slot-koordinatorer i lufthavne på lokalt plan, nationalt plan eller inden for funktionelle luftrumsblokke.
4. Denne forordning finder anvendelse på det luftrum i ICAO EUR-regionen, hvor medlemsstaterne er ansvarlige for at udøve lufttrafiktjenester som omhandlet i , . Denne forordning kan også finde anvendelse på luftrummet inden for ICAO EUR-, NAT-, AFI- og MID-regionen, hvor de tredjelande, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, er ansvarlige for at levere lufttrafiktjenester.
Ved anvendelsen af nærværende forordning finder definitionerne i , og anvendelse.
Endvidere forstås ved:
1) »knappe ressourcer«: de midler, som anvendes for at ATM kan fungere effektivt, og som står til rådighed i et begrænset omfang og koordineres centralt af netforvalteren med henblik på at sikre det europæiske lufttrafikstyringsnets (nettets) præstationer
2) »frekvensbånd til flytrafik«: en post i tabellen over frekvenstildelinger i Den Internationale Telekommunikationsunions radioreglement for et givet frekvensbånd, hvor der tildeles frekvenser til almen lufttrafik
3) »lufthavnsoperatør«: et organ, som, eventuelt i tilknytning til andre aktiviteter, i henhold til nationale love eller bestemmelser har til opgave at administrere og forvalte lufthavnens faciliteter og koordinere og kontrollere de aktiviteter, der udføres af de forskellige operatører, der opererer i lufthavnen eller i lufthavnssystemet
4) »slotkoordinator i lufthavne«: en kvalificeret fysisk eller juridisk person, der er udpeget i overensstemmelse med
5) »operationelle interessenter«: civile og militære brugere af luftrummet, civile og militære luftfartstjenesteudøvere og lufthavnsoperatører, der opererer i det luftrum, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4
6) »netforvalter«: det organ, der varetager de opgaver, som er nødvendige for at udføre de funktioner, der er omhandlet i
7) »associerede lande«: tredjelande, der er medlemmer af Eurocontrol, bortset fra dem, der deltager i netforvalterens arbejde i henhold til artikel 24, stk. 1
8) »præstationsordning«: rammebestemmelser til forbedring af luftfartstjenesters og netfunktioners præstationer i det fælles europæiske luftrum, jf.
9) »samarbejdsbaseret beslutningstagning«: en proces, hvor beslutninger træffes i løbende interaktion med og efter høring af medlemsstaterne, de operationelle interessenter og eventuelle andre aktører, jf. artikel 15-17
10) »præstationsvurderingsorgan«: den uafhængige ekspertgruppe om luftfartstjenesters og netfunktioners præstationer i det fælles europæiske luftrum, der blev oprettet ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2296
11) »netadministrationsorganet«: en bestyrelse, som nedsættes ved denne forordning, og som overvåger og styrer gennemførelsen af netfunktionerne, herunder udførelsen af netforvalterens opgaver, jf. artikel 18
12) »operationel handling«: en handling på lokalt niveau, nationalt niveau, FAB-niveau eller netniveau som fastlagt i netoperationsplanen i kraft af samarbejdsbaseret beslutningstagning mellem operationelle interessenter og netforvalteren
13) »netkrise«: en situation, hvor der ikke kan leveres luftfartstjenester på det nødvendige niveau, hvilket medfører et større tab af netkapacitet eller en større ubalance mellem nettets kapacitet og efterspørgslen eller en større fejl i informationsstrømmen i en eller flere dele af nettet som følge af en usædvanlig og uforudset situation
14) »civil/militært samarbejde«: den interaktion mellem civile og militære myndigheder og komponenter af ATM som omhandlet i artikel 3, stk. 1, der er nødvendig for at garantere en sikker, effektiv og harmonisk udnyttelse af luftrummet
15) »betinget rute (CDR)«: en ATS-rute, der kun er tilgængelig for planlægning af flyvninger og brug på bestemte betingelser
16) »europæiske repræsentative organer«: enhver juridisk person eller enhed, der repræsenterer interesserne for en eller flere kategorier af operationelle interessenter på europæisk plan
17) »nationalt kontaktpunkt«: i forbindelse med krisestyring de personer i medlemsstaterne, der danner forbindelsesled mellem de relevante nationale krisestyringsstrukturer og -organisationer og krisekoordineringscellen for europæisk luftfart
18) »påvirkning af nettet«: i forbindelse med radiofrekvensfunktionen, der er fastsat i bilag III, en situation, hvor tildelingen af en radiofrekvens vil forstyrre, forhindre eller afbryde funktionen af en eller flere radiofrekvenstildelinger på nettet eller vil forhindre den optimale udnyttelse af luftfartens frekvensbånd som beskrevet i denne forordning
19) »udformning af luftrum«: en proces, der sikrer udviklingen og gennemførelsen af avancerede navigationsfunktioner og -teknikker, forbedrede rutenet og tilhørende sektoropdeling, optimerede luftrumsstrukturer og kapacitetsforbedrende ATM-procedurer
20) »luftrumsudnyttelse«: måden, hvorpå luftrummet anvendes operationelt
21) »luftrum med fri ruteføring«: specifikt luftrum, inden for hvilket luftrumsbrugerne frit kan planlægge deres ruter mellem et indgangspunkt og et udgangspunkt uden henvisning til ATS-rutenettet
22) »flyvekontrolsektor« (»ATC-sektor«): en afgrænset del af luftrummet, som en flyveledergruppe har ATC-ansvar for på et givet tidspunkt
23) »brugerønsket rute«: påkrævet rute, som luftfartøjsoperatørerne på tidspunktet for udformningen af luftrummet erklærer opfylder deres behov
24) »sektorkonfiguration«: en ordning, der kombinerer luftrumssektorer med henblik på at sikre, at de operationelle krav opfyldes bedst muligt, og adgangen til luftrummet optimeres
25) »ATS-rute«: en specificeret del af luftrumsstrukturen, der er udformet med henblik på at kanalisere den trafikstrøm, der er nødvendig for leveringen af lufttrafiktjenester
26) »frekvenstildeling«: tilladelse fra en medlemsstat til at benytte en radiofrekvens eller radiofrekvenskanal under bestemte omstændigheder.
1. I denne forordning omfatter nettet lufthavne, luftrumsstrukturer og grænseflader, der forbinder dem, og det europæiske lufttrafikstyringsnets infrastruktur og operationelle kapacitet, der samlet set betjener civile og militære luftrumsbrugere.
2. Operationelle interessenter og netforvalteren planlægger, udformer, opererer og overvåger de netkomponenter, der er omhandlet i stk. 1, inden for rammerne af deres respektive ansvarsområder i overensstemmelse med netstrategiplanen og netoperationsplanen, der er fastsat i henholdsvis artikel 8 og 9, med henblik på at forbedre neteffektiviteten, interoperabiliteten og konnektiviteten og opfyldelsen af de lokale og EU-dækkende præstationsmål som fastsat i præstationsordningen.
1. Udpegningen af netforvalteren sker ved Kommissionens afgørelse, som vedtages i henhold til . Denne afgørelse skal indeholde kravene til udpegningen, herunder finansiering af netforvalteren.
2. Den periode, for hvilken netforvalteren udpeges, skal vare mindst to referenceperioder i præstationsordningen, jf. .
3. Et organ må kun udpeges som netforvalter, hvis det opfylder følgende betingelser:
a) det har påvist sin kompetence og evne til at udføre de opgaver, der er fastsat i artikel 7
b) det har beskrevet de hovedmål, som det agter at opfylde i løbet af udpegningsperioden, og hvordan det vil sikre de operationelle interessenter tjenester af en god kvalitet.
c) det har beskrevet fremgangsmåden og de midler, det agter at anvende, og det har beskrevet, hvordan det har til hensigt at udføre netforvalterens opgaver
d) hvis det også udfører andre aktiviteter end dem, der er relevante for udførelsen af netfunktionerne, har det påvist, at disse andre aktiviteter vil blive udført uafhængigt af netforvalterens opgaver som fastsat i artikel 7.
4. Netforvalteren skal efter udpegningen:
a) certificeres af agenturet i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373
b) opretholde den operationelle og tekniske ekspertise, der er nødvendig for at udføre de opgaver, der er fastsat i artikel 7, på en uafhængig, upartisk og omkostningseffektiv måde
c) handle i overensstemmelse med bestemmelserne om god forvaltningsskik og høring, jf. kapitel III og V
d) undgå interessekonflikter
Senest efter udløbet af hver af præstationsordningens referenceperioder vurderer Kommissionen, om netfunktionerne er blevet udført effektivt, og om netforvalteren varetager sine opgaver på en effektiv måde, jf. artikel 4, stk. 4.
1. Kommissionen har på følgende betingelser ret til at tilbagekalde udpegningen af netforvalteren:
a) ved manglende opfyldelse af de krav, der er omhandlet i artikel 4 og i Kommissionens afgørelse om udpegning af netforvalteren
b) ved betydelig og vedholdende undladelse fra netforvalterens side af at opfylde sine præstationsmål.
2. Netforvalteren opstiller og gennemfører egnede foranstaltninger med henblik på at sikre tjenestens kontinuitet med hensyn til udførelsen af netfunktionerne, hvis udpegningen tilbagekaldes, indtil et andet organ udpeges til at fungere som netforvalter.
1. Netforvalteren skal støtte gennemførelsen af netfunktionerne og skal til dette formål:
a) opstille og ajourføre den i artikel 8 omhandlede netstrategiplan i overensstemmelse med præstationsordningen og ATM-masterplanen, idet der tages hensyn til den ICAO's relevante »European Air Navigation Plan« og relaterede dokumenter
b) udarbejde den netoperationsplan, der er angivet i artikel 9, med henblik på at gennemføre netstrategiplanen, som dækker de kalenderår, der er omfattet af referenceperioden, og de årlige, sæsonbestemte, ugentlige og daglige perioder
c) udvikle, tilrettelægge og levere et integreret europæisk rutenetdesign som fastlagt i bilag I
d) koordinere lufttrafikreguleringen og kapacitetsstyringen og via den centrale ATFM-enhed koordinere og gennemføre ATFM-foranstaltninger som fastsat i bilag II
e) varetage den centrale funktion med henblik på at koordinere radiofrekvenser i henhold til og og som fastsat i bilag III, herunder et centralt register til registrering af alle data om tildeling af radiofrekvenser
f) koordinere processer vedrørende tildeling af radartransponderkoder som fastlagt i bilag IV
g) tilrettelægge forvaltningen og operationen af netfunktionerne
h) koordinere og støtte styringen af netkriser, jf. artikel 19 og 21, og efter høring af Kommissionen indkalde EACCC
i) sikre koordinering i relation til netfunktionerne med andre ICAO-regioner end ICAO EUR-regionen og lande, som ikke deltager i netforvalterens arbejde
j) opstille, ajourføre og gennemføre netforvalterens flerårige arbejdsprogram og dertil hørende budget
1. Netforvalteren opstiller og ajourfører netstrategiplanen i overensstemmelse med ATM-masterplanen og med samarbejdsbaseret beslutningstagning. Netstrategiplanen skal være retningsgivende for nettets udvikling på lang sigt, være tilpasset præstationsordningens referenceperioder og dække netforvalterens udpegningsperiode.
2. Netstrategiplanen udarbejdes på grundlag af modellen i bilag V. Den skal godkendes af netadministrationsorganet og desuden af Kommissionen efter høring af medlemsstaterne.
3. Netstrategiplanen skal sigte mod at opfylde de præstationsmål for netfunktioner, der er fastsat i præstationsordningen.
4. Netstrategiplanen ajourføres mindst 12 måneder forud for hver enkelt referenceperiodes begyndelse.
1. Netforvalteren opstiller en detaljeret netoperationsplan i samarbejde med operationelle interessenter med henblik på at gennemføre netstrategiplanen på operationelt niveau på kort og mellemlang sigt gennem en samarbejdsbaseret beslutningstagning.
2. Netoperationsplanen skal dække kalenderårene i referenceperioden og de årlige perioder, herunder de operationelle foranstaltninger, der er indeholdt i planen.
3. Netoperationsplanen skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag VI. Netadministrationsorganet skal godkende netoperationsplanen.
4. Netoperationsplanen skal bl.a. omfatte:
a) krav til nettets operationelle præstationer og lokale referenceværdier for ATFM-forsinkelser med henblik på at bidrage til at opfylde de EU-dækkende præstationsmål
b) operationelle foranstaltninger, der bidrager til at opfylde de EU-dækkende præstationsmål og lokale præstationsmål i præstationsordningen, der dækker referenceperiodens kalenderår og de årlige, sæsonbestemte, ugentlige og daglige perioder, idet der tages højde for den seneste trafikprognose og dennes udvikling.
5. Netoperationsplanen skal omfatte operationelle foranstaltninger vedrørende alle netfunktioner og militære krav, hvis disse krav stilles til rådighed af medlemsstaterne. Disse operationelle foranstaltninger skal fastlægges ved hjælp af samarbejdsbaseret beslutningstagning, og netforvalteren skal vurdere deres indbyrdes sammenhæng.
6. Afdækker netforvalteren operationelle begrænsninger og flaskehalse, der forhindrer opfyldelsen af de EU-dækkende og lokale præstationsmål, foreslår den yderligere operationelle foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger fastlægges ved hjælp af samarbejdsbaseret beslutningstagning.
7. Luftfartstjenesteudøvere og lufthavnsoperatører sikrer, at deres planer er tilpasset netoperationsplanen, og gennemfører de operationelle foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 4, litra b).
8. Netforvalteren ajourfører netoperationsplanen efter behov, dog mindst hver sjette måned.
1. Hvis de præstationsniveauer, der opnås enighed om ved hjælp af samarbejdsbaseret beslutningstagning, ikke nås, eller hvis de operationelle foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4, litra b), ikke gennemføres, skal netforvalteren som led i udførelsen af sine opgaver, og uden at dette berører medlemsstaternes ansvar, foreslå afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes af operationelle interessenter. I den forbindelse hører netforvalteren først de operationelle interessenter, der berøres af disse foranstaltninger, og forelægger dernæst forslaget til afhjælpende foranstaltninger for den arbejdsgruppe om operationer, der nævnes i artikel 18, stk. 2, til drøftelse, og endelig indhentes netadministrationsorganets godkendelse af forslaget til afhjælpende foranstaltninger. De operationelle interessenter, der berøres af disse foranstaltninger, skal gennemføre dem eller underrette netadministrationsorganet om årsagerne til, at de ikke gennemfører dem.
2. Netforvalteren underretter medlemsstaterne og den nationale tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for tilsynet med den operationelle interessent, der berøres af de afhjælpende foranstaltninger, om foranstaltningens indhold og om alle aspekter vedrørende ændringer i de operationelle præstationer.
3. Medlemsstaterne underretter uden unødig forsinkelse Kommissionen og netforvalteren, hvis deres ansvar forhindrer gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger, eller hvis gennemførelsen heraf medfører uoverensstemmelser med præstationsplanerne.
4. Netforvalteren opstiller og ajourfører et register over de operationelle foranstaltninger og afhjælpende foranstaltninger, som operationelle interessenter ikke har gennemført, herunder årsagerne til, at gennemførelsen af dem forhindres, og underretter Kommissionen herom.
1. For at overvåge og forbedre nettets overordnede præstation indgår netforvalteren passende samarbejdsaftaler med de operationelle interessenter i henhold til artikel 17.
2. Netforvalteren og de operationelle interessenter koordinerer udviklingen og indførelsen af de værktøjer og systemer, der er nødvendige for at udføre netfunktioner med henblik på at opfylde kravene i artikel 3, stk. 2.
3. De operationelle interessenter sikrer, at de operationelle foranstaltninger, der gennemføres på lokalt plan eller inden for funktionelle luftrumsblokke, er forenelige med dem, der fastlægges ved hjælp af samarbejdsbaseret beslutningstagning.
4. De operationelle interessenter forelægger netforvalteren de relevante data, der står opført i bilag I til VI, under overholdelse af alle tidsperioder og krav, der fastlægges ved hjælp af samarbejdsbaseret beslutningstagning.
1. Netforvalteren skal ved varetagelsen af sine opgaver tage behørigt hensyn til medlemsstaternes ansvar med hensyn til deres suverænitet over deres luftrum samt den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvarsspørgsmål.
2. Medlemsstaterne bærer fortsat ansvaret for den detaljerede udvikling, godkendelse og indførelse af luftrumsstrukturerne for det luftrum, de har ansvaret for.
3. Når medlemsstaternes myndigheder inddrages i operationelle spørgsmål vedrørende netfunktionerne, bl.a. koordineringen af de knappe ressourcer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c), hører netforvalteren dem som led i den samarbejdsbaserede beslutningstagningsproces, og de skal gennemføre de resultater, der er fastlagt i denne proces på nationalt plan.
1. Netforvalteren skal arbejde tæt sammen med og koordinere med luftfartstjenesteudøvere i de funktionelle luftrumsblokke, navnlig hvad angår strategisk planlægning og taktisk daglig lufttrafikregulering og kapacitetsforvaltning.
2. Netforvalteren udarbejder i tæt samarbejde med luftfartstjenesteudøvere inden for de funktionelle luftrumsblokke harmoniserede processer, procedurer og grænseflader for at lette den operationelle sammenkobling mellem funktionelle luftrumsblokke.
3. De medlemsstater, der samarbejder i en funktionel luftrumsblok, bestræber sig på at formulere konsoliderede synspunkter om de strategiske spørgsmål vedrørende netfunktionerne, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2.
4. Luftfartstjenesteudøvere, der samarbejder i en funktionel luftrumsblok, bestræber sig på at formulere konsoliderede synspunkter til støtte for den samarbejdsbaserede beslutningstagning.
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale militære myndigheder på passende vis inddrages i alle aktiviteter vedrørende gennemførelsen af netfunktionerne.
2. Medlemsstaterne sikrer en hensigtsmæssig repræsentation af de militære luftfartstjenesteudøvere og militære brugere af luftrummet i høringsprocesser og samarbejdsaftaler, som netforvalteren etablerer.
3. Netforvalteren sikrer, at der iværksættes passende foranstaltninger med henblik på at muliggøre og støtte koordineringen med de nationale militære myndigheder og andre relevante militære organer, herunder Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA). Omfanget af denne koordinering omfatter alle aspekter vedrørende gennemførelsen af de netfunktioner, der har indvirkning på militære aktiviteter.
4. ERND- og ATFM-funktionen udøves med forbehold af luftrumsreservationer eller -restriktioner med henblik på medlemsstaternes eksklusive eller specifikke brug. Netforvalteren tilskynder til og koordinerer adgangen til betingede ruter gennem disse luftrum og letter hensynet til militære krav og kriseresponsforanstaltninger.
1. Medlemsstaterne og de operationelle interessenter skal udføre netfunktioner med støtte fra netforvalteren gennem samarbejdsbaseret beslutningstagning, der omfatter følgende elementer:
a) høringsprocessen, jf. artikel 16
b) detaljerede samarbejdsaftaler og processer for de i artikel 17 beskrevne operationer.
2. Netforvalteren bistår netadministrationsorganet med at vedtage foranstaltninger vedrørende forvaltningen af de netfunktioner, der er omhandlet i artikel 18.
3. Hvis en eller flere operationelle interessenter gør indsigelse mod netforvalterens foranstaltninger, forelægger netforvalteren sagen for netadministrationsorganet med henblik på bilæggelse.
1. Netforvalteren opstiller en procedure for passende og regelmæssig høring af de interesserede parter, der er nævnt i artikel 1, stk. 3.
2. Høringen omfatter de detaljerede samarbejdsaftaler og processer for operationer, jf. artikel 17, netstrategiplanen, netoperationsplanen og netpræstationsplanen samt fremskridt med hensyn til planernes gennemførelse, rapporter til Kommissionen og eventuelle operationelle spørgsmål.
3. Netforvalteren tilpasser høringsprocessen efter de individuelle netfunktioners behov. Med henblik på at sikre, at de lovgivningsmæssige spørgsmål kan løses, skal medlemsstaternes myndigheder inddrages, når dette er nødvendigt.
4. Hvis de operationelle interessenter hævder, at deres synspunkter vedrørende et specifikt spørgsmål ikke blev taget behørigt i betragtning, skal spørgsmålet i første omgang forelægges netforvalteren med henblik på videre behandling. Kan spørgsmålet ikke løses på denne måde, forelægges det netadministrationsorganet med henblik på bilæggelse.
1. Netforvalteren udarbejder detaljerede samarbejdsaftaler med de operationelle interessenter, medlemsstaterne, tredjelande, jf. artikel 24, stk. 1, og associerede lande, hvis det er relevant, og processer for operationer med henblik for at tage højde for planlægning og operationelle aspekter ved udførelsen af netfunktioner, idet der navnlig tages hensyn til de særlige karakteristika og krav, der gælder for de individuelle netfunktioner som specificeret i bilag I-IV.
2. Netforvalteren sikrer, at de detaljerede samarbejdsaftaler og processer for operationer indeholder regler om underretning om de afhjælpende foranstaltninger, som følger af den samarbejdsbaserede beslutningstagning, og som er rettet til de interesserede parter, jf. artikel 1, stk. 3.
3. Disse detaljerede samarbejdsaftaler og processer for operationer skal være i overensstemmelse med kravene om adskillelse mellem tjenesteudøvelse og reguleringsspørgsmål, jf. .
1. Netadministrationsorganet er ansvarligt for at:
a) godkende udkastet til netstrategiplan
b) godkende netoperationsplanerne
c) godkende forslag til de afhjælpende foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 10
d) godkende specifikationerne for høringsprocesserne samt de detaljerede samarbejdsaftaler og processer for operationer vedrørende de netfunktioner, der er omhandlet i artikel 15 og 17, og den post-op-tilpasningsproces, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra h)
e) godkende forretningsordenen for krisekoordineringscellen for europæisk luftfart, jf. artikel 19, stk. 5, og dennes arbejdsprogram
f) overvåge fremskridt med hensyn til gennemførelsen af netstrategiplanen, netoperationsplanen og netpræstationsplanen som omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b), og håndtering af eventuelle afvigelser fra de oprindelige planer
g) overvåge processen til høring af de operationelle interessenter
h) overvåge aktiviteterne vedrørende forvaltningen af netfunktionerne og udførelsen af netforvalterens opgaver, herunder kvaliteten af de tjenester, netforvalteren yder til operationelle interessenter
i) overvåge netforvalterens aktiviteter i forbindelse med netkriser
j) godkende årsrapporten, jf. artikel 22, stk. 3
k) behandle de spørgsmål, som er omhandlet i artikel 15, stk. 3, og artikel 16, stk. 4, og som ikke er løst inden for den enkelte netfunktion
l) godkende netforvalterens årlige budget
1. Styringen af netkriser fremmes gennem oprettelse af en krisekoordineringscelle for europæisk luftfart (EACCC). EACCC bidrager gennem sit arbejde til at koordinere reaktionerne på netkriser.
2. EACCC har som faste medlemmer en repræsentant for hver af følgende:
a) en medlemsstat, der har fået mandat hertil af alle medlemsstaterne
b) Kommissionen
c) agenturet
d) Eurocontrol
e) netforvalteren
f) militæret
g) luftfartstjenesteudøverne
h) lufthavnsoperatørerne
i) luftrumsbrugerne.
Kommissionen udpeger disse medlemmer og deres suppleanter. Udpegningen sker efter forslag fra:
1) medlemsstaterne i det tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, litra a)
2) agenturet, Eurocontrol og netforvalteren alt efter i de i første afsnit, litra c), d) og e), omhandlede tilfælde
3) EDA i det tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, litra f)
4) de respektive europæiske repræsentative organer i de tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, litra g), h) og i).
3. Hver medlemsstat udpeger et kontaktpunkt (det nationale kontaktpunkt) og en suppleant til EACCC og letter deres adgang til relevante oplysninger fra de nationale krisestyringsstrukturer, der ikke er begrænset til luftfartsområdet. De nationale kontaktpunkter udfører deres opgaver i overensstemmelse med EACCC's forretningsorden.
Netforvalteren skal om nødvendigt med støtte fra EACCC:
a) koordinere reaktionen på netkriser, herunder samarbejde nært med tilsvarende strukturer i medlemsstaterne
b) støtte aktivering og koordinering af nødplaner på medlemsstatsniveau, navnlig gennem netværket af nationale kontaktpunkter
c) forberede afbødningsforanstaltninger på netniveau for at sikre en rettidig reaktion på netkriser og derigennem beskytte og sikre nettets vedvarende og sikre funktion. Med henblik herpå skal netforvalteren uafhængigt:
i) overvåge netsituationen for at afdække netkriser døgnet rundt
ii) sikre effektiv informationsstyring og kommunikation, idet nøjagtige, aktuelle og konsistente data formidles til støtte for medlemsstaterne og de operationelle interessenter i deres beslutninger om, hvordan de skal komme på fode igen efter netkriser og/eller afbøde krisers indvirkning på nettet
iii) lette en organiseret indsamling og centraliseret lagring af disse data
d) gøre Kommissionen, agenturet eller medlemsstaterne opmærksom på eventuelle muligheder for yderligere støtte for at afhjælpe netkrisen, hvis det er relevant, herunder kontakter til operatører for andre transportformer, der kan udpege og gennemføre intermodale løsninger
e) overvåge og rapportere til EACCC om genoprettelse af nettet og dets modstandsdygtighed
f) tilrettelægge, fremme og udføre et aftalt program for krisestyringsøvelser med deltagelse af medlemsstaterne og de operationelle interessenter for at foregribe reelle netkriser
g) udvikle, gennemføre og overvåge et arbejdsprogram og et risikoregister.
1. Netforvalteren orienterer regelmæssigt Kommissionen om de opnåede fremskridt med hensyn til gennemførelsen af netfunktionerne og om de trufne foranstaltninger. Kommissionen underretter medlemsstaterne om disse fremskridt og foranstaltninger.
2. Kommissionen hører medlemsstaterne om de strategiske spørgsmål i forbindelse med netfunktionerne og tager deres udtalelser i betragtning.
Disse spørgsmål skal omfatte:
a) nettets overordnede præstationer
b) netforvalterens gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger, jf. artikel 10
c) udpegningen af formanden for og medlemmerne af netadministrationsorganet
d) udkastet til netstrategiplan og navnlig planens målsætninger i de tidlige faser
e) udkastet til netpræstationsplan
f) udkastet til netforvalterens årlige budget
g) den årlige rapport fra netforvalteren
h) udkastet til EACCC's forretningsorden
i) specifikationerne for høringsprocesserne og de detaljerede samarbejdsaftaler og processer for operationer, der er omhandlet i artikel 16 og 17
j) de spørgsmål, som er omhandlet i artikel 12, stk. 3, og som ikke er løst inden for den enkelte netfunktion
k) de tilfælde, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3
l) den vurdering, der er omhandlet i artikel 5
m) udformning og varetagelse af overvågningsopgaver i forbindelse med ATM/CNS-infrastrukturen og de fælles netunderstøttende tjenester i forbindelse med udførelse af netfunktioner, herunder de tilhørende cost-benefit-analyser og budgettet
1. Netforvalteren indfører en procedure for løbende overvågning af følgende:
a) nettets operationelle præstationer
b) indførte foranstaltninger og præstationsresultater opnået af de operationelle interessenter og medlemsstaterne
c) den samarbejdsbaserede beslutningstagnings effektivitet og virkningsfuldhed i forbindelse med udførelsen af de enkelte funktioner
d) kvaliteten af de tjenester, som netforvalteren yder de operationelle interessenter, ved hjælp af specifikke indikatorer.
2. Den løbende overvågning skal tilsigte at afdække enhver potentiel afvigelse fra netstrategiplanen og netoperationsplanen. De operationelle interessenter bistår netforvalteren i denne proces ved at levere data.
3. Netforvalteren forelægger hvert år en rapport for Kommissionen, netadministrationsorganet og agenturet om de foranstaltninger, netforvalteren har truffet for at løse sine opgaver og efterkomme henstillinger med henblik på at løse netproblemer. Rapporten skal omhandle individuelle netfunktioner tillige med den samlede situation for nettet og gennemførelsen af netstrategiplanen, netoperationsplanen og netpræstationsplanen samt opfyldelsen af netforvalterens målsætninger med henblik på at sikre kvaliteten af de tjenester, netforvalteren yder de operationelle interessenter. Kommissionen videreformidler rapporten til medlemsstaterne.
Kommissionen sikrer tilsynet med netforvalteren med hensyn til overholdelse af kravene i denne forordning og anden EU-lovgivning, navnlig forordning (EF) nr. 2150/2005, gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 , gennemførelsesforordning (EU) nr. 409/2013 og fælles projekter, der er oprettet i overensstemmelse med nævnte forordning. Kommissionen underretter medlemsstaterne om udfaldet af tilsynet.
1. Tredjelande deltager i netforvalterens arbejde i overensstemmelse med EU-retten med forbehold af og i overensstemmelse med aftaler indgået med Unionen.
2. De associerede lande og deres operationelle interessenter kan bidrage til netforvalterens arbejde.
3. Netforvalteren kan indgå samarbejdsaftaler med luftfartstjenesteudøvere, der er etableret i andre lande end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, inden for ICAO's EUR-, NAT-, AFI- og MID-region, hvis disse lande deltager i en funktionel luftrumsblok, eller hvis deres deltagelse har direkte indvirkning på nettets præstationer, og med henblik på at sikre en passende regional interoperabilitet og konnektivitet.
4. For at forbedre udførelsen af netfunktioner og nettets præstationer kan netforvalteren ligeledes indgå samarbejdsaftaler med luftfartstjenesteudøvere, der er etableret i lande inden for andre ICAO-regioner end dem, der er omhandlet i stk. 3, med henblik på at udveksle data vedrørende netfunktioner.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at finansiere de opgaver, der overdrages netforvalteren, gennem luftfartsafgifter.
2. Netforvalteren opstiller sine udgifter på en entydig og gennemsigtig måde.
3. Netforvalteren opstiller et budget, som er:
a) tilstrækkeligt til at opfylde sine præstationsmål i overensstemmelse med den netpræstationsplan, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b)
b) tilstrækkeligt til at gennemføre det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra j)
c) angivet i adskilte regnskaber, hvis det organ, der er udpeget til at fungere som netforvalter, også udfører andre aktiviteter end dem, der er omhandlet i artikel 7.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2019.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1).
Kommissionens forordning (EU) nr. 255/2010 af 25. marts 2010 om fastlæggelse af fælles regler for lufttrafikregulering (EUT L 80 af 26.3.2010, s. 10).
Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (EFT L 14 af 22.1.1993, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1).
e) overholde den relevante EU-lovgivning i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver
f) håndtere følsomme data på en sikker måde
g) repræsenteres af en leder, som bærer ansvaret for varetagelsen af netforvalterens opgaver og for forvaltningen af dennes menneskelige og finansielle ressourcer.
5. Kommissionen fører regelmæssigt tilsyn med netforvalterens arbejde og vurderer, om netforvalteren opfylder de betingelser, der er omhandlet i stk. 3 og 4, og varetager de opgaver, der er fastsat i artikel 7.
k) udvikle og gennemføre et varslings- eller alarmeringssystem for at levere data til Kommissionen baseret på analysen af flyveplaner, således at Kommissionen kan overvåge overholdelsen af driftsforbud, der er pålagt luftfartsselskaber i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 og/eller af andre flyvesikkerheds- og luftfartssikkerhedsforanstaltninger.
l) efter anmodning fra ICAO yde støtte til opgaver i forbindelse med udførelsen af netfunktioner i ICAO EUR-regionen med forbehold af, at der indgås samarbejdsaftaler med ICAO.
2. Netforvalteren bidrager også til den løbende forbedring af netoperationerne i det fælles europæiske luftrum og nettets overordnede præstationer, navnlig hvad angår præstationsordningens gennemførelse. Netforvalteren skal navnlig:
a) sikre, at netstrategiplanen og netoperationsplanen bidrager til at opfylde de EU-dækkende mål og tilhørende lokale præstationsmål samt overvåge gennemførelsen af planerne
b) udarbejde en netpræstationsplan, som er i overensstemmelse med præstationsordningen, og gennemføre den, efter at Kommissionen har godkendt den
c) iværksætte, støtte og koordinere samarbejdet mellem operationelle interessenter i udviklingen og gennemførelsen af operationelle foranstaltninger for at sikre, at det tilgængelige luftrum og kapaciteten udnyttes effektivt, og forsinkelser i nettet reduceres
d) i netoperationsplanen udpege alle initiativer, der støtter dels udviklingen af koordinering på tværs af landegrænser og dels udøvelsen af lufttrafikstyring og luftfartstjenester på tværs af landegrænser, og fremhæve de initiativer, som netpræstationsplanens gennemførelse i særlig grad afhænger af
e) udpege operationelle sikkerhedsrisici på netniveau i samarbejde med operationelle interessenter og vurdere den dermed forbundne risiko for netsikkerheden og rapportere dem til agenturet
f) give de operationelle interessenter, medlemsstaternes relevante myndigheder og Kommissionen oplysninger om trafikprognoser og analyser af operationelle præstationer i forbindelse med præstationsordningens gennemførelse
g) støtte operationelle interessenter i deres forberedelse og gennemførelse af overgangsplaner med henblik på at ibrugtage større forbedringer af luftrummet eller ATM-systemet
h) udvikle procedurer, hvormed ATFM-forsinkelser tilskrives via samarbejdsbaseret beslutningstagning, og tilrettelægge en post-op-tilpasningsproces med deltagelse af luftfartstjenesteudøvere, lufthavne og nationale tilsynsmyndigheder for derigennem at behandle spørgsmål vedrørende måling, klassificering og tilskrivning af ATFM-forsinkelser
i) støtte operationelle interessenter i gennemførelsen af en fleksibel udnyttelse af luftrummet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2150/2005.
3. For at udføre de opgaver, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal netforvalteren:
a) sikre, at der findes værktøjer, processer og konsistente data til støtte for den samarbejdsbaserede beslutningsproces på netniveau, og at sådanne data deles. Disse data skal bl.a. omfatte behandling af flyveplaner, europæiske datastyringssystemer og luftfartsinformation, der er relevant for udførelsen af netfunktioner, samt en elektronisk integreret briefingportal med adgang for interesserede parter, jf.
b) anvende en konsolideret og koordineret fremgangsmåde for alle planlægningsmæssige og operationelle aktiviteter på nettet, herunder overvågning og forbedring af nettets samlede præstationer, med henblik på at forbedre neteffektiviteten, interoperabiliteten og konnektiviteten
c) bidrage til ændringer af ICAO's dokumenter vedrørende netfunktioner efter EU-processer
d) støtte operationelle interessenter i gennemførelsen af de forpligtelser, de har fået pålagt, i forbindelse med ibrugtagningen af systemer og procedurer inden for lufttrafikstyring og/eller luftfartstjenester (ATM/ANS) i overensstemmelse med ATM-masterplanen, bl.a. de fælles projekter, der er oprettet i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 409/2013
e) bistå Kommissionen og implementeringsforvalteren, jf. , ved oprettelsen, vedtagelsen og gennemførelsen af de fælles projekter i henhold til artikel 5 i samme forordning
f) indgå samarbejdsaftaler med implementeringsforvalteren i henhold til , og
g) overvåge præstationen for så vidt angår den infrastruktur, der er relevant for udførelsen af netfunktionerne, dvs.:
i) den dækning, der tilvejebringes af navigationssystemer på jorden til støtte for navigationsapplikationers gennemførelse og operation
ii) den dækning, der tilvejebringes af navigationssystemer i rummet til støtte for navigationsapplikationers gennemførelse og operation ud fra oplysninger, som leveres fra:
a) Galileoreferencecentret (GRC) for kernekonstellationer i det globale satellitnavigationssystem (GNSS)
b) Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) til brug for Egnossystemet
iii) SI (surveillance interrogators) og flyelektronik
iv) datalinkkommunikation
v) system til forebyggelse af kollisioner i luften (ACAS)
vi) luftbåren højdemåling
h) udvikle, tilrettelægge og levere fælles netunderstøttende tjenester i tilknytning til de netfunktioner, som er påkrævet af operationelle interessenter, og som udføres centralt til gavn for nettets operationelle præstationer og omkostningseffektivitet, dvs.:
i) ATM-meddelelsescentret
ii) tjenesten til forvaltning af netadresser
i) bistå enheder, der har til opgave at efterforske havarier og hændelser inden for civil luftfart eller at analysere situationer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 , når enhederne anmoder om denne bistand
j) udveksle operationelle data med operationelle interessenter i henhold til
k) indsamle, konsolidere og analysere alle data, der er udpeget i bilag I-VI, og efter anmodning forelægge disse data for Kommissionen, agenturet og præstationsvurderingsorganet.
4. Netforvalteren besvarer ad hoc-anmodninger fra Kommissionen, medlemsstaterne eller agenturet om information, rådgivning, analyse eller andre tilsvarende hjælpeopgaver i forbindelse med de forskellige funktioner.
m) godkende netadministrationsorganets forretningsorden
n) godkende det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra j), og overvåge gennemførelsen heraf
o) godkende den netpræstationsplan, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b)
p) afgive udtalelse om eventuelle yderligere funktioner, som kan pålægges netforvalteren i medfør af , eller
q) afgive henstillinger med henblik på at overvåge præstationerne for så vidt angår den infrastruktur, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, litra g), herunder de tilhørende cost-benefit-analyser
r) afgive udtalelser om udviklingen og tilvejebringelsen af de fælles netunderstøttende tjenester, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, litra h), herunder de tilhørende cost-benefit-analyser
s) godkende de samarbejdsaftaler, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra l), artikel 7, stk. 3, litra f), og artikel 24
t) afgive udtalelse om udpegningen af netforvalterens leder, jf. artikel 4, stk. 4, litra g).
2. Netadministrationsorganet nedsætter arbejdsgrupper til at bistå det i sit arbejde, navnlig en arbejdsgruppe om operationer, der er sammensat af operationelle interessenters driftsledelse.
3. Netadministrationsorganet har følgende medlemmer med stemmeret:
a) en repræsentant for luftfartstjenesteudøverne for hver funktionel luftrumsblok, som er oprettet eller er under oprettelse, med i alt fire stemmer til alle luftfartstjenesteudøvere
b) fire repræsentanter for kommercielle og ikkekommercielle civile brugere af luftrummet
c) to repræsentanter for lufthavnsoperatørerne
d) to repræsentanter for militære luftfartstjenesteudøvere og luftrumsbrugere.
4. Netadministrationsorganet har følgende medlemmer uden stemmeret:
a) netadministrationsorganets formand
b) en repræsentant for Kommissionen
c) netforvalterens leder, jf. artikel 4, stk. 4, litra g)
d) formanden for arbejdsgruppen om operationer, jf. stk. 2
e) to repræsentanter for luftfartstjenesteudøvere i de associerede lande, som bidrager til netforvalterens arbejde
f) en repræsentant fra Eurocontrol.
5. Hvert medlem af netadministrationsorganet har en suppleant.
6. Kommissionen udpeger formanden for netadministrationsorganet ud fra dennes tekniske kompetence og ekspertise og efter forslag fra netadministrationsorganets stemmeberettigede medlemmer. Den udpeger også to næstformænd blandt de stemmeberettigede medlemmer.
7. Kommissionen udpeger de stemmeberettigede medlemmer og deres suppleanter, jf. stk. 3, litra a), efter forslag fra deres organisationer. Den udpeger de stemmeberettigede medlemmer og deres suppleanter, jf. stk. 3, litra b) og c), efter forslag fra deres respektive europæiske repræsentative organer. Den udpeger det stemmeberettigede medlem og dettes suppleant, jf. stk. 3, litra d), efter forslag fra Det Europæiske Forsvarsagentur. Den udpeger de medlemmer uden stemmeret, som er omhandlet i stk. 4, litra e), efter forslag fra Eurocontrol baseret på dels en rotationsordning, som gør det muligt på skift at udpege hvert associeret land, og dels de operationelle behov på udpegningstidspunktet.
8. Kommissionen kan udpege observatører og uafhængige eksperter som rådgivere, der fungerer som privatpersoner og repræsenterer en bred vifte af fagområder, der omfatter netfunktionerne.
9. De medlemmer, der er omhandlet i stk. 4, litra a) og b), skal have ret til at afvise forslag, der påvirker:
a) netadministrationsorganets aktiviteters forenelighed med målene og målsætningerne for denne forordning
b) uvildighed og rimelighed i forbindelse med udøvelsen af netfunktioner.
10. De i stk. 1, litra a)-e), j), l)-o) og s), nævnte beslutninger vedtages af netadministrationsorganet med simpelt flertal blandt dets stemmeberettigede medlemmer.
11. Det påhviler netadministrationsorganets formand at indkalde til dets møder. Netadministrationsorganet afholder mindst tre ordinære møder om året. Det træder desuden sammen på anmodning af formanden eller Kommissionen. Netforvalteren varetager sekretariatsopgaverne for netadministrationsorganet og formanden.
12. Netforvalteren tilvejebringer de ressourcer, der er nødvendige for oprettelsen og driften af netadministrationsorganet og dets arbejdsgrupper.
4. EACCC kan efter en konkret vurdering fra sag til sag inddrage eksperter afhængig af den specifikke krises karakter med henblik på at yde bistand til at formulere EACCC's kriseresponsforanstaltninger.
5. EACCC opstiller sin forretningsorden og ændringer heraf med henblik på netadministrationsorganets godkendelse i henhold til artikel 18, stk. 1, litra e).
6. Netforvalteren stiller de nødvendige ressourcer til rådighed for EACCC's oprettelse og drift.
Høringen om andet afsnit, litra a), skal finde sted regelmæssigt.
Kommissionens forordning (EF) nr. 677/2011 af 7. juli 2011 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010 (EUT L 185 af 15.7.2011, s. 1).
Kommissionens forordning (EF) nr. 2150/2005 af 23. december 2005 om fælles regler for fleksibel udnyttelse af luftrummet (EUT L 342 af 24.12.2005, s. 20).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2296 af 16. december 2016 om oprettelse af en uafhængig ekspertgruppe, der udpeges som præstationsvurderingsorgan for det fælles europæiske luftrum (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 92).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 af 3. maj 2013 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner (EUT L 128 af 9.5.2013, s. 1).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 af 1. marts 2017 om fastsættelse af fælles krav til udøvere af lufttrafikstyrings- og luftfartstjenester og andre lufttrafikstyringsnetfunktioner og tilsynet med disse udøvere, om ophævelse af forordning (EF) nr. 482/2008, gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 og (EU) nr. 1035/2011 samt forordning (EU) 2016/1377 og om ændring af forordning (EU) nr. 677/2011 (EUT L 62 af 8.3.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 409/2013 af 3. maj 2013 om definition af fælles projekter, etablering af en ledelsesordning og afdækning af incitamenter til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen (EUT L 123 af 4.5.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester (ET L 128 af 9.5.2013, s. 31).
1. Formålet med funktionen for udformning af det europæiske rutenet (ERND) er at:
a) udvikle og gennemføre en plan for forbedring af det europæiske rutenet for at opnå en sikker og effektiv afvikling af flytrafikken under skyldig hensyntagen til miljøpåvirkningen
b) inden for planen for forbedring af det europæiske rutenet lette udviklingen af en luftrumsstruktur, der sikrer det nødvendige niveau for sikkerhed, kapacitet, fleksibilitet, tilpasningsevne, miljøpræstationer og problemfri levering af hurtige luftfartstjenester under skyldig hensyntagen til de sikkerhedsmæssige behov og forsvarets behov
c) sikre regional konnektivitet og interoperabilitet inden for det europæiske rutenet i ICAO EUR-regionen og de tilstødende ICAO-regioner.
2. Planen for forbedring af det europæiske rutenet er en rullende plan udarbejdet af netforvalteren i samarbejde med medlemsstaterne og de operationelle interessenter. Planen omfatter resultatet af dens operationelle aktiviteter i forbindelse med udformning af rutenet på kort og mellemlang sigt i henhold til de vejledende principper i netstrategiplanen. Den skal afspejle alle de elementer, der er nødvendige for at sikre, at det europæiske luftrum udformes som en samlet enhed, og det skal opfylde de EU-dækkende præstationsmål, der er fastsat for netforvalteren i præstationsordningen.
3. Planen for forbedring af det europæiske rutenet skal udgøre den ERND-specifikke del af netoperationsplanen og omfatte detaljerede regler for gennemførelsen af ERND-delen af netstrategiplanen.
4. Planen for forbedring af det europæiske rutenet skal omfatte:
a) fælles overordnede principper suppleret med tekniske specifikationer for udformning af luftrummet
b) militære krav vedrørende udnyttelse af luftrummet
c) det europæiske rutenet og, hvor det er muligt, luftrumsstrukturer med fri ruteføring med henblik på at opfylde alle brugerkrav med detaljer, som omfatter alle ændringer vedrørende luftrummet
d) brugsregler for og disponibiliteten af rutenet og luftrum med fri ruteføring
e) opdeling af luftrummet i flyvekontrolsektorer (ATC-sektorer) til støtte for ATS-luftrummet
f) procedurer for luftrumsstyring
g) en udførlig tidsplan for udarbejdelsen af ændringer af luftrummets udformning
h) tidsplanen for en fælles publikations- og gennemførelsescyklus for ændringerne af luftrumsstrukturer og brugsregler via netoperationsplanen
i) en oversigt over den nuværende og forventede netsituation, herunder forventede præstationer baseret på nuværende og aftalte planer for udformning af luftrummet.
1. Netforvalteren, medlemsstaterne, luftrumsbrugerne og de luftfartstjenesteudøvere, der fungerer som en del af funktionelle luftrumsblokke eller individuelt, skal ved hjælp af den samarbejdsbaserede beslutningstagning, jf. artikel 15, udarbejde planen for forbedring af det europæiske rutenet. De skal anvende de principper for udformning af luftrummet, der er fastsat i dette bilags del C.
2. Den samarbejdsbaserede beslutningstagning skal følge de detaljerede samarbejdsaftaler og processer for operationer, som netforvalteren skal fastsætte på ekspertniveau, herunder den civile/militære dimension. Disse samarbejdsaftaler skal udarbejdes efter høring af alle interessenter. Samarbejdsaftalerne tilrettelægges regelmæssigt for at afspejle behovene i funktionen for udformning af det europæiske rutenet.
3. For at sikre en hensigtsmæssig sammenhæng i planen for forbedring af det europæiske rutenet skal netforvalteren og medlemsstaterne medtage tredjelande i den samarbejdsbaserede beslutningstagningsproces i henhold til artikel 24. Der skal sikres et hensigtsmæssigt samarbejde mellem, på den ene side, netforvalteren og dennes detaljerede samarbejdsaftaler på ekspertniveau, der understøtter udviklingen af planen for forbedring af det europæiske rutenet og, på den anden side, de relevante samarbejdsaftaler på ICAO-ekspertniveau, der dækker forbedringer af rutenettet ved grænsefladen.
4. Projekter vedrørende udformning af luftrummet skal være forenelige og konsistente med planen for forbedring af det europæiske rutenet. Som minimum skal følgende ændringer af projekter vedrørende udformning af luftrummet gøres til genstand for en overensstemmelseskontrol, og netforvalteren skal underrettes herom:
a) ændringer af ruteføringen
b) ændringer af ruteretningen
c) ændringer af ruteformål
d) beskrivelse af luftrum med fri ruteføring, herunder tilhørende brugsregler
e) regler for og tilgængelighed af ruteanvendelsen
f) ændringer i vertikale eller horisontale sektorafgrænsninger
g) tilføjelse eller fjernelse af betydningsfulde punkter
h) ændringer vedrørende udnyttelsen af luftrummet på tværs af grænserne
i) ændringer af koordinaterne for betydningsfulde punkter
j) ændringer, der påvirker dataoverførsel
k) ændringer, der påvirker data, der offentliggøres i luftfartspublikationer
l) ændringer af aftalebreve vedrørende udformning og udnyttelse af luftrummet.
5. Planen for forbedring af det europæiske rutenet revideres løbende i forbindelse med operationerne for at tage hensyn til nye eller ændrede krav til luftrummet. I forbindelse med denne revisionsproces sikres en løbende koordinering med de militære myndigheder.
1. Ved udarbejdelsen af planen for forbedring af det europæiske rutenet skal netforvalteren, medlemsstaterne og luftfartstjenesteudøvere, der fungerer som en del af funktionelle luftrumsblokke eller individuelt, ved hjælp af samarbejdsbaseret beslutningstagning overholde følgende principper for udformning af luftrummet:
a) oprettelse og konfiguration af luftrumsstrukturer skal baseres på operationelle krav uanset nationale grænser eller grænser for de funktionelle luftrumsblokke eller FIR-grænser (flyveinformationsregiongrænser) og skal ikke nødvendigvis følge skillelinjen mellem det øvre og det nedre luftrum
b) udformningen af luftrumsstrukturerne skal baseres på en gennemsigtig proces, som giver mulighed for at konsultere de trufne beslutninger og forstå begrundelsen for disse, og der skal tages hensyn til kravene fra alle brugere, samtidig med at hensynet til sikkerheds-, kapacitets- og miljømæssige aspekter kombineres, og der tages skyldigt hensyn til militære behov og behov i forbindelse med den nationale sikkerhed
c) det nuværende og fremtidige trafikbehov på netniveau og lokalt niveau og præstationsmålene udgør inputtet til planen for forbedring af det europæiske rutenet med henblik på at tilfredsstille behovet hos de vigtigste trafikstrømme og lufthavne
d) vertikale og horisontale forbindelser sikres, herunder terminalluftrum og luftrumsstrukturens grænseflade
e) muligheden for, at flyvninger kan afvikles ad eller så tæt som muligt på brugerens ønskede ruter og flyveprofiler i flyvningens en route-fase
f) accept med henblik på vurdering og mulig udarbejdelse af alle forslag til luftrumsstrukturer, herunder luftrum med fri ruteføring, flere rutemuligheder og betingede ruter (CDR), der modtages fra interessenter med et operationelt behov i det pågældende område
g) ved udformningen af luftrumsstrukturer, herunder luftrum med fri ruteføring og ATC-sektorer, skal der tages hensyn til eksisterende eller foreslåede luftrumsstrukturer, der er udpeget til aktiviteter, der kræver luftrumsreservationer eller -restriktioner. I den forbindelse oprettes der udelukkende strukturer, der er i overensstemmelse med en fleksibel udnyttelse af luftrummet (FUA). Sådanne strukturer skal så vidt muligt være harmoniserede og konsistente i hele det europæiske net
h) udarbejdelsen af ATC-sektorudformningen indledes med de krævede rute- eller trafikstrømsjusteringer i en iterativ proces, der sikrer kompatibilitet mellem ruter eller trafikstrømme og sektorer
i) ATC-sektorer skal udformes med henblik på at muliggøre sektorkonfigurationer, der opfylder trafikstrømmenes behov og kan tilpasses til og er proportionelle med en variabel trafikefterspørgsel
j) i tilfælde, hvor det af operationelle årsager er nødvendigt at udforme ATC-sektorer på tværs af grænser for nationale eller funktionelle luftrumsblokke eller FIR-grænser, skal de berørte operationelle interessenter indgå aftaler om udøvelse af tjenester.
2. Netforvalteren, medlemsstaterne, de funktionelle luftrumsblokke og luftfartstjenesteudøverne (sidstnævnte hvis de fungerer som en del af funktionelle luftrumsblokke eller individuelt) sikrer ved hjælp af samarbejdsbaseret beslutningstagning, at følgende principper finder anvendelse i forbindelse med udnyttelsen af luftrummet og kapacitetsstyringen:
a) luftrumsstrukturerne skal planlægges med henblik på at lette en fleksibel og rettidig udnyttelse og styring af luftrummet for så vidt angår ruteføringsmuligheder, trafikstrømme, sektorkonfigurationsordninger og konfiguration af andre luftrumsstrukturer
b) luftrumsstrukturerne skal give mulighed for indførelse af yderligere ruteføringsmuligheder, idet man samtidig sikrer deres kompatibilitet med de eksisterende kapacitetshensyn og begrænsninger på sektorudformning.
1. For at sikre regelmæssige forbedringer af præstationerne foretager netforvalteren regelmæssigt en post-op-revision af de gennemførte luftrumsstrukturers effektivitet ved hjælp af samarbejdsbaseret beslutningstagning.
2. Denne revision skal navnlig omfatte:
a) udviklingen i trafikefterspørgslen
b) præstationer og begrænsninger med hensyn til kapacitet og flyvningernes effektivitet inden for stater, funktionelle luftrumsblokke eller på netniveau
c) udviklingen af aspekter vedrørende udnyttelse af luftrummet ud fra både et civilt og militært perspektiv
d) evaluering af sektoropdelingen og de anvendte sektorkonfigurationer
e) evaluering af luftrumsstrukturernes integritet og kontinuitet.
1. Funktionen for lufttrafikregulering (ATFM) har til formål at:
a) sikre, at der opnås en effektiv udnyttelse af den disponible kapacitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet (EATMN)
b) lette planlægningen, koordineringen og gennemførelsen af ATFM-foranstaltninger, der træffes af alle operationelle interessenter
c) lette hensynet til militære krav og kriseresponsforanstaltninger
d) sikre regional konnektivitet og interoperabilitet inden for det europæiske rutenet i ICAO EUR-regionen og de tilstødende ICAO-regioner.
2. ATFM og de beredskabsprocedurer, der er omhandlet i punkt 15 i del B i dette bilag, skal sikre bedre trafikforudsigelighed og optimere EATMN's disponible kapacitet (herunder i lufthavne) og sigte mod at øge overensstemmelsen mellem lufthavnsslots og flyveplaner.
3. ATFM-funktionerne skal følge detaljerede samarbejdsaftaler med henblik på gennemførelse af ATFM-foranstaltninger. Alle medvirkende operationelle interessenter skal overholde regler og procedurer, hvorved det sikres, at lufttrafikkontrolkapaciteten anvendes sikkert og i videst muligt omfang
4. ATFM-funktionen omfatter alle ATFM-faser (strategiske, prætaktiske, taktiske og post-op) som angivet i de ICAO-bestemmelser, der henvises til i tillægget. Den skal være i overensstemmelse med disse ICAO-bestemmelser.
5. ATFM-funktionen gælder for følgende parter eller repræsentanter, der handler på disses vegne, som deltager i ATFM-processer:
a) luftfartøjsoperatører
b) lufttrafiktjenesteudøvere (»ATS-udøvere«), herunder ATS-enheder, meldekontorer for ATS og tårnkontroltjenesteenheder
c) luftfartsinformationstjenesteudøvere
d) enheder, der deltager i luftrumsstyring
e) lufthavnsoperatører
f) den centrale ATFM-enhed, som opereres af netforvalteren
g) lokale ATFM-enheder som omhandlet i dette bilags del A, punkt 6
h) slotkoordinatorer i koordinerede lufthavne.
6. Ved »lokal ATFM-enhed« forstås en luftrafikreguleringsenhed, der opererer på vegne af en eller flere andre lufttrafikreguleringsenheder som grænseflade mellem den centrale ATFM-enhed og en ATS-enhed eller gruppe af ATS-enheder Den kan operere på ATS-enhedsniveau, på nationalt niveau, på funktionel luftrumsblokniveau eller på ethvert andet subregionalt niveau;
7. De lokale ATFM-enheder og netforvalteren via dennes centrale ATFM-enhed skal støtte ATFM-funktionens gennemførelse.
1. Netforvalteren og de operationelle interessenter planlægger og udfører de opgaver, der understøtter ATFM-funktionen, for:
a) alle faser af flyvninger, der opererer eller påtænker at operere i almen lufttrafik og delvist eller fuldt ud i overensstemmelse med instrumentflyvereglerne (IFR)
b) alle faser af de i litra a) omhandlede flyvninger og for lufttrafikstyring.
2. Der skal sikres et passende samarbejde og en passende koordinering mellem netforvalterens samarbejdsaftaler til støtte for ATFM-funktionen og de relevante ICAO-samarbejdsaftaler, der omfatter ATFM-aspekter ved grænsefladerne.
3. Militærluftfartøjer, der opererer i almen lufttrafik, skal være underlagt ATFM-procedurer, når disse opererer eller påtænker at operere inden for luftrum eller lufthavne, hvor ATFM-procedurer anvendes.
4. ATFM-funktionen skal styres efter følgende principper:
a) ATFM-foranstaltninger skal:
i) støtte sikre operationer og forebygge, at lufttrafikefterspørgslen bliver for stor i forhold til den angivne ATC-kapacitet i sektorer og på flyvepladser, herunder baner
ii) anvende EATMN-kapacitet bedst muligt for at optimere EATMN's effektivitet og minimere negative virkninger for operatører
iii) optimere den disponible EATMN-kapacitet, ved at ATS-enheder udvikler og anvender kapacitetsforbedrende foranstaltninger
iv) støtte håndteringen af kritiske hændelser
b) ved tildelingen af ATFM-afgangsslots gives forrang til flyvninger i den rækkefølge, de efter planen ankommer til den lokalitet, som ATFM-foranstaltningen gælder for, medmindre specifikke omstændigheder, såsom dem, der følger af sikkerheds- og forsvarsbehov, gør det påkrævet at anvende en anden prioriteringsregel, der er aftalt og til gavn for EATMN
c) flyvetiderne i planlægnings- og gennemførelsesfaserne skal være i overensstemmelse med eventuelle anvendte ATFM-foranstaltninger, og netforvalteren meddeler disse til luftfartøjsoperatører, ATS-enheder og lokale ATFM-enheder
d) flyvninger, der afgår fra det geografiske område, hvor ATFM-foranstaltninger anvendes, og tilstødende flyveinformationsregioner som beskrevet i den relevante ICAO-dokumentation er betinget af tildelingen af ATFM-slots. Flyvninger, der afgår fra andre områder, fritages for tildeling af ATFM-slots, men skal dog være omfattet af rute- og trafikpolitisk regulering og flyvetidsmæssige begrænsninger.
5. Medlemsstaterne sikrer, at:
a) ATFM-funktionen er tilgængelig for parterne 24 timer i døgnet, og at den lokale ATFM-enhed på et eksklusivt grundlag dækker et udpeget område inden for det luftrum, som hører ind under deres ansvarsområde, inden for det geografiske område, hvor ATFM-foranstaltninger anvendes
b) for at sikre en effektiv planlægning af luftrumstildelingen og en effektiv udnyttelse tillige med en direkte sammenhæng mellem luftrumsstyringen og ATFM etableres der konsistente procedurer for samarbejdet mellem de parter, der medvirker i ATFM-funktionen, samt ATS-enheder og enheder, der er involveret i luftrumsstyringen
c) fælles procedurer for anmodning om undtagelse fra en ATFM-afgangsslot i overensstemmelse med de ICAO-bestemmelser, der er nævnt i tillægget. Disse procedurer koordineres med netforvalteren via dennes centrale ATFM-enhed og offentliggøres i de nationale luftfartsinformationspublikationer.
6. Netforvalteren:
a) optimerer ved hjælp af samarbejdsbaseret beslutningstagning EATMN's overordnede præstation gennem planlægning, koordinering og gennemførelse af de aftalte ATFM-foranstaltninger, herunder for overgangsplaner med henblik på ibrugtagning af større luftrums- eller ATM-systemforbedringer og for ugunstige vejrforhold
b) hører operatørerne om fastlæggelsen af ATFM-foranstaltninger
c) indgår samarbejdsaftaler med de lokale ATFM-enheder
d) sikrer udvikling, disponibilitet og effektiv gennemførelse af ATFM-foranstaltninger (i alle ATFM-faser) sammen med lokale ATFM-enheder; hvis sådanne ATFM-foranstaltninger har en bredere neteffekt, skal netforvalteren ved hjælp af samarbejdsbaseret beslutningstagning fastlægge arten af de ATFM-foranstaltninger, der skal gennemføres
e) udpeger i samråd med lokale ATFM-enheder alternative ruteføringer med henblik på at undgå eller aflaste overbelastede områder under hensyn til EATMN's samlede præstation
f) tilbyder omdirigering til de flyvninger, som ville optimere virkningerne af litra e)
g) fastlægger, koordinerer og sikrer i samarbejde med ATS-enhederne og de lokale ATFM-enheder gennemførelsen af egnede foranstaltninger, der tilsigter at tilvejebringe den nødvendige kapacitet til at imødekomme trafikefterspørgslen i alle relevante dele af deres ansvarsområde
h) leverer information om ATFM-operationer i rette tid til luftfartøjsoperatører, lokale ATFM-enheder og ATS-enheder, herunder:
i) planlagte ATFM-foranstaltninger
ii) ATFM-foranstaltningers konsekvenser for individuelle flyvningers starttider og flyveprofil
i) overvåger forekomsten af manglende flyveplaner og indlevering af flere udgaver af flyveplaner
j) suspenderer en flyveplan, hvis en AFTM-afgangsslot inklusive dennes tidsmargin ikke kan udnyttes, og et nyt, skønnet afgangstidspunkt ikke er kendt
k) overvåger antallet af indrømmede undtagelser fra ATFM-foranstaltninger
l) udarbejder, opretholder og offentliggør beredskabsplaner, der fastlægger de foranstaltninger, relevante operationelle interessenter skal træffe i tilfælde af, at en væsentlig del af ATFM-funktionen på netniveau svigter, hvilket vil medføre betydelige kapacitetsreduktioner eller større forstyrrelser i trafikstrømmene, eller begge dele
m) deler alle relevante post-op-analyser og -evalueringer med alle operationelle interessenter
n) muliggør en hensigtsmæssig forberedelse og forudsigelighed i EATMN, sikrer samarbejdsaftaler med henblik på at indsamle rettidig og opdateret trafikinformation for alle ATFM-faser fra luftrumsbrugerne og deler denne med de lokale ATFM-enheder.
7. ATS-enhederne:
a) koordinerer ATFM-foranstaltninger via den eller de lokale ATFM-enheder med netforvalteren for at sikre, at de valgte foranstaltninger tager sigte på at optimere EATMN's samlede præstation
b) sikrer, at ATFM-foranstaltninger, som tages i anvendelse i lufthavne, koordineres med den berørte lufthavnsoperatør for at sikre en effektiv planlægning og udnyttelse af lufthavnen til gavn for alle berørte operationelle interessenter
c) underretter via den lokale ATFM-enhed netforvalteren om alle hændelser, herunder overgangsplaner for ibrugtagning af større luftrums- eller ATM-systemforbedringer og for dårligt vejr, som kan påvirke lufttrafikkontrolkapaciteten eller lufttrafikefterspørgslen, og den foreslåede afhjælpende foranstaltning
d) forsyner rettidigt netforvalteren og de lokale ATFM-enheder med følgende kvalitetssikrede data og efterfølgende opdateringer, så vidt dette er teknisk muligt:
i) luftrummet og rutestrukturer
ii) luftrums- og rutedisponibilitet, herunder disponibilitet i kraft af fleksibel udnyttelse af luftrummet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2150/2005
iii) ATS-enhed sektorkonfigurationer og -aktiveringer
iv) flyvepladsens taxitider og banekonfigurationer
v) lufttrafikkontrollens sektor- og flyvepladskapacitet, herunder baner
vi) opdaterede flyverutepositioner
vii) afvigelser fra flyveplaner
viii) faktiske starttidspunkter
ix) oplysninger om den operationelle disponibilitet af infrastrukturen til kommunikation, navigation og overvågning/lufttrafikstyring (CNS/ATM).
8. De data, der er omhandlet i stk. 7, litra d), stilles til rådighed for og af netforvalteren og de operationelle interessenter.
9. For at sikre forudsigeligheden i nettet sikrer ATS-enheden i afgangslufthavnen, at flyvninger, der ikke overholder deres anslåede afgangstidspunkter, under hensyntagen til den fastsatte tidsmargin eller flyveplanen, som er blevet afvist eller suspenderet, ikke får startklarering.
10. De lokale ATFM-enheder:
a) fungerer som kontaktpunkt og grænseflade mellem den netforvalter, der leverer central ATFM, på den ene side og udpegede områder og deres tilknyttede flyvepladser og ATS-enheder (militære og civile) inden for deres ansvarsområde på den anden side på grundlag af roller og ansvarsområder, der er aftalt gennem passende samarbejdsaftaler med netforvalteren
b) fastsætter passende lokale procedurer i tråd med de procedurer, der er fastlagt af netforvalteren, der leverer central ATFM, herunder midlertidige procedurer
c) stiller alle de nødvendige lokale data til rådighed for den netforvalter, der leverer central ATFM, med henblik på gennemførelsen af ATFM-funktionen
d) sikrer i samarbejde med de relevante ATS-enheder og netforvalteren, der leverer central ATFM, en passende gennemførelse af ATFM-foranstaltninger for at optimere trafikstrømmen og skabe en afbalanceret efterspørgsel og kapacitet ved at koordinere en effektiv udnyttelse af den disponible kapacitet. Hvis disse foranstaltninger har en bredere neteffekt, skal der sikres regional koordinering under netforvalterens ledelse
e) underretter netforvalteren om alle hændelser, herunder overgangsplaner for ibrugtagning af større luftrums- eller ATM-systemforbedringer og for dårligt vejr, som kan påvirke lufttrafikkontrolkapaciteten eller lufttrafikefterspørgslen, og den foreslåede afhjælpende foranstaltning
f) sørger i samarbejde med de relevante ATS-enheder og netforvalteren for, at der udarbejdes post-op-analyser for at afdække, hvordan nettets præstationer kan forbedres
g) sørger for, at der er indført løbende ajourførte, forudfastsatte beredskabsplaner, hvori det beskrives, hvordan det område, der hører under deres ansvar, vil blive håndteret med henblik på at sætte netforvalteren i stand til at bistå lokale ATFM-enheder med beredskabsoperationer. Disse lokale planer deles og koordineres med netforvalteren.
11. Oprettes der et meldekontor for ATS, letter kontoret informationsudvekslingen mellem piloter eller operatører og den lokale ATFM-enhed eller den netforvalter, der leverer central AFTM.
12. Luftfartøjsoperatørerne:
a) opstiller en enkelt flyveplan for hver planlagt flyvning. Den indleverede flyveplan skal på korrekt vis afspejle den påtænkte flyveprofil
b) sørger for, at alle relevante ATFM-foranstaltninger og ændringer deraf indarbejdes i den planlagte flyveoperation
c) deltager i de samarbejdsaftaler, som etableres af netforvalteren, og som letter rettidig og opdateret information om lufttrafikefterspørgslen i alle ATFM-faser.
13. Lufthavnsoperatørerne:
a) skal have indgået aftaler med den lokale ATS-enhed om at:
i) udveksle og koordinere alle oplysninger om kapacitet og lufttrafikefterspørgsel og udviklingen heraf i alle ATFM-faser, navnlig inden flyveplaner offentliggøres, med de relevante lokale ATFM-enheder og netforvalteren
ii) underretter de relevante lokale ATFM-enheder og netforvalteren om alle hændelser, som kan påvirke lufttrafikkontrolkapaciteten eller lufttrafikefterspørgslen.
b) indfører processer, der skal benyttes til vurdering af efterspørgslen og indvirkningen på efterspørgslen af særlige begivenheder, og som finder anvendelse på alle ATFM-faser.
14. Med hensyn til overensstemmelse mellem flyveplaner og lufthavnsslots:
a) efter anmodning fra en slotkoordinator i en lufthavn eller en lufthavnsoperatør i en koordineret lufthavn forelægger netforvalteren eller den lokale ATFM-enhed disse flyveplanen for en flyvning, der afgår fra denne lufthavn, inden flyvningen finder sted. Slotkoordinatorer i en lufthavn eller lufthavnsoperatører i en koordineret lufthavn tilvejebringer den infrastruktur, som er nødvendig for at kunne modtage netforvalterens eller den lokale ATFM-enheds flyveplaner
b) inden flyvningen giver luftfartøjsoperatører afgangs- og ankomstflyvepladsen de oplysninger, som muliggør en korrelation mellem det rutenummer, der er opgivet på flyveplanen, og det, der er anmeldt for den tilsvarende lufthavnsslot. Denne korrelation skal foretages af netforvalteren, den lokale ATFM-enhed, den lokale ATS-enhed eller lufthavnsoperatøren, alt efter hvad der er relevant
c) alle luftfartøjsoperatører, lufthavnsoperatører og ATS-enheder skal over for slotkoordinatoren indberette gentagen flyvning på tidspunkter, som afviger betydeligt fra de tildelte lufthavnsslots, eller hvis slots benyttes på en måde, der afviger betydeligt fra den, der blev anført i forbindelse med tildelingen, hvis dette har negative konsekvenser for lufthavnsoperationerne eller lufttrafikken
d) netforvalteren skal over for slotkoordinatorer indberette gentagen flyvning på tidspunkter, som afviger betydeligt fra de tildelte lufthavnsslots, eller hvis slots benyttes på en måde, der afviger betydeligt fra den, der blev anført i forbindelse med tildelingen, når dette berører ATFM negativt.
15. Ved gennemførelsen af DPI (information om planlægning af ankomst og afgang) sikrer lufthavnens lokale operationelle interessenter fuld koordinering med netforvalteren i forbindelse med etablering og drift af denne funktionalitet og den dertil knyttede dataudveksling.
16. Hvad angår kritiske hændelser:
a) udarbejder, vedligeholder og offentliggør netforvalteren ATFM-procedurer for håndtering af kritiske hændelser på netniveau. I ATFM-procedurerne fastlægges de foranstaltninger, relevante operationelle interessenter skal træffe i tilfælde af en væsentlig forstyrrelse af en netkomponent, hvilket vil medføre en betydelig kapacitetsreduktion eller større forstyrrelse i trafikstrømmene, eller begge dele
b) for at være forberedt på kritiske hændelser foretager ATS-enhederne og lufthavnsoperatørerne sammen med netforvalteren, de lokale ATFM-enheder, de luftfartøjsoperatører, som berøres af kritiske hændelser, og, hvis det er relevant, lufthavnenes slotkoordinatorer, en koordinering af beredskabsprocedurernes relevans og indhold og foretager eventuelt en tilpasning af prioriteringsreglerne. Beredskabsprocedurerne skal omfatte:
i) ordninger vedrørende organisation og koordinering
ii) ATFM-foranstaltninger med henblik på at styre adgangen til berørte områder for at forebygge, at lufttrafikefterspørgslen bliver for stor i forhold til hele eller dele af det berørte luftrums eller den berørte lufthavns erklærede ATC-kapacitet
iii) omstændigheder, betingelser og procedurer, hvor prioriteringsreglerne anvendes for flyvninger på en måde, som beskytter medlemsstaternes vitale sikkerheds- eller forsvarspolitiske interesser
iv) foranstaltninger til at genetablere normaltilstanden.
1. For at sikre forudsigeligheden og dermed EATMN's præstationer er oplysninger om og overholdelse af planlagte operationer og ATFM-foranstaltninger af afgørende betydning. Der skal derfor etableres en specifik overvågning af ATFM-funktionen.
2. Medlemsstaterne sikrer, at når netforvalteren fastslår, at 80 % eller derunder af flyvningerne i løbet af et år overholder deres ATFM-afgangsslots i en afgangslufthavn, forelægger lufthavnens ATS-enhed relevante oplysninger om den manglende overholdelse og de foranstaltninger, der træffes for at sikre, at flyvninger overholder deres ATFM-afgangsslots. Sådanne foranstaltninger angives i en rapport, som den berørte medlemsstat forelægger Kommissionen.
3. I tilfælde af manglende overholdelse af afvisninger eller suspensioner af flyveplaner skal ATS-enheden i den pågældende lufthavn forelægge netforvalteren relevante oplysninger om den manglende overholdelse og om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre overholdelse. Sådanne foranstaltninger angives i en rapport, som netforvalteren forelægger Kommissionen.
4. Hvis der indrømmes undtagelser for flere end 0,6 % af en medlemsstats årlige afgange, skal netforvalteren underrette den pågældende medlemsstat. Hvis en medlemsstat får en sådan underretning, udarbejder den en rapport med nærmere oplysninger om de indrømmede undtagelser, og denne forelægges Kommissionen.
5. Netforvalteren sikrer, at luftfartøjsoperatøren underrettes om manglende overholdelse af ATFM-foranstaltninger, der følger af anvendelsen af de krav, der vedrører manglende eller flere udgaver af flyveplaner. Hvis en luftfartøjsoperatør får en sådan underretning, udarbejder vedkommende en rapport med nærmere oplysninger om omstændighederne og de foranstaltninger, der er truffet for at rette op på en sådan manglende overholdelse. Netforvalteren udarbejder en årlig rapport, som forelægges Kommissionen, med nærmere oplysninger om manglende flyveplaner eller flere forskellige udgaver af indleverede flyveplaner.
6. Netforvalteren foretager en årlig gennemgang af overholdelsen af ATFM-foranstaltninger for at sikre, at alle operationelle interessenter forbedrer deres overholdelse af disse foranstaltninger.
7. Netforvalteren udarbejder årlige rapporter, som forelægges Kommissionen. Rapporterne skal angive kvaliteten af ATFM-funktionen og indeholde nærmere oplysninger om:
a) årsagerne til, at der er truffet ATFM-foranstaltninger
b) konsekvenserne af de trufne ATFM-foranstaltninger
c) overholdelsen af ATFM-foranstaltningerne
d) alle operationelle interessenters bidrag til optimeringen af virkningerne i hele nettet
e) de anbefalinger vedrørende disse forskellige punkter, der er fremsat for at forbedre nettets præstationer.
8. Netforvalteren sikrer, at der oprettes og føres et arkiv over ATFM-data som opregnet i dette bilag, flyveplaner, operationelle logs og relevante kontekstdata. Disse data opbevares i to år fra deres fremlæggelse og stilles til rådighed for Kommissionen, medlemsstaterne, ATS-enheder og luftfartøjsoperatører ved behov. Disse data stilles ligeledes til rådighed for slotkoordinatorer i lufthavne og lufthavnsoperatører til støtte for deres regelmæssige vurdering af den erklærede kapacitet.
1. Kapitel 3, stykke 3.7.5 (Lufttrafikregulering), i bilag 11 til Chicagokonventionen — Lufttrafiktjenester (14. udgave — juli 2016, med ændring nr. 50A).
2. Kapitel 3 (ATS-kapacitet og lufttrafikregulering) i ICAO dok. 4444 — Procedures for Air Navigation Services — Air Traffic Management (PANS-ATM) (16. udgave — 2016, herunder ændring nr. 7A).
3. Kapitel 2 og 8 (Lufttrafikregulering) i ICAO dok. 7030, europæiske (EUR) regionale supplerende procedurer (5. udgave — 2007).
1. Funktionen har følgende formål:
a) at maksimere brugen af de europæiske radiofrekvenser til luftfarten gennem forbedringer af frekvensforvaltningsprocedurer og planlægningskriterier med henblik på at forhindre mangel på frekvenser, hvilket vil reducere netkapaciteten
b) at forbedre gennemsigtigheden i frekvensforvaltningspraksis, der gør det muligt at foretage en nøjagtig vurdering af, hvorvidt frekvenser udnyttes effektivt, og fastlægge løsninger for at opfylde fremtidige behov for frekvenser
c) at øge frekvensforvaltningsprocesens effektivitet gennem fremme af bedste praksis og udvikling af tilsvarende værktøjer.
2. Netforvalteren og de nationale frekvensforvaltningsorganer aftaler funktionens overordnede prioriteringer med henblik på at forbedre udformningen og driften af det europæiske luftfartsnet. Disse prioriteringer dokumenteres i form af en frekvensrelateret del af netstrategiplanen og netoperationsplanen, der skal til høring hos interessenterne. Det bør navnlig prioriteres at medtage specifikke bånd, områder og tjenester.
1. Medlemsstaterne udpeger en ansvarlig person, myndighed eller organisation som nationalt frekvensforvaltningsorgan med ansvar for at sikre, at frekvenstildelinger foretages, ændres og ophæves i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og netforvalteren navne og adresser på de nationale frekvensforvaltningsorganer og underretter rettidigt om eventuelle ændringer med hensyn til udpegningen.
2. Netforvalteren forbereder og koordinerer netrelaterede strategiske frekvensaspekter, der skal dokumenteres på passende vis i netstrategiplanen og netoperationsplanen. Netforvalteren bistår Kommissionen og medlemsstaterne ved udarbejdelse af fælles holdninger på luftfartsområdet for at sikre koordinerede bidrag fra medlemsstaterne i internationale fora og navnlig Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT) og Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU).
3. På anmodning af medlemsstaterne underretter netforvalteren Kommissionen og træffer i samarbejde med Kommissionen og Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT) foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle problemer i forhold til andre brancher.
4. De nationale frekvensforvaltningsorganer indberetter sager om radiointerferens, der påvirker det europæiske luftfartsnet, til netforvalteren. Netforvalteren registrerer situationer med radiointerferens, hvis de forekommer, og støtter de nationale frekvensforvaltningsorganer i deres vurdering. Netforvalteren skal på anmodning af de nationale frekvensforvaltningsorganer koordinere eller yde den/dem nødvendig støtte til at løse eller afhjælpe sådanne sager.
5. Netforvalteren og de nationale frekvensforvaltningsorganer videreudvikler og forbedrer frekvensforvaltningsprocedurer, planlægningskriterier, datasæt og processer til forbedring af den måde, hvorpå brugere i den almene lufttrafik udnytter og lægger beslag på radiofrekvenserne. På medlemsstaternes anmodning foreslår netforvalteren, at denne udvikling udvides til også at omfatte det regionale niveau.
6. Når der er behov for en frekvenstildeling, skal den person eller organisation, der ansøger om lov til at bruge en frekvens, indgive en anmodning til det relevante nationale frekvensforvaltningsorgan ledsaget af alle relevante data samt en begrundelse.
7. De nationale frekvensforvaltningsorganer og netforvalteren vurderer og prioriterer frekvensansøgninger ud fra operationelle krav og aftalte kriterier. Netforvalteren fastlægger i samarbejde med de nationale frekvensforvaltningsorganer virkningen af frekvensanmodninger på nettet. Netforvalteren udarbejder og vedligeholder vurderings- og prioriteringskriterier i samråd med de nationale frekvensforvaltningsorganer og ajourfører dem herefter efter behov.
8. Hvis nettet ikke påvirkes, skal de nationale frekvensforvaltningsorganer udpege egnede frekvenser som svar på frekvensansøgningen under hensyntagen til kravene i punkt 12.
9. Hvis nettet påvirkes, skal netforvalteren udpege en eller flere egnede frekvenser som svar på frekvensansøgningen under hensyntagen til følgende krav:
a) behovet for at levere sikre kommunikations-, navigations- og overvågningsinfrastrukturtjenester
b) behovet for at optimere anvendelsen af radiofrekvensressourcerne
c) behovet for omkostningseffektiv, retfærdig og gennemsigtig adgang til radiofrekvenserne
d) de operationelle krav fra ansøgeren/ansøgerne og operationelle interessenter
e) den forventede fremtidige efterspørgsel efter radiofrekvenser og
f) bestemmelserne i ICAO's European Frequency Management Manual.
10. Hvis en egnet frekvens, jf. pkt. 11 og 12, ikke kan udpeges, kan de nationale frekvensforvaltningsorganer anmode netforvalteren om at foretage en specifik frekvenssøgning. Med henblik på at finde en løsning for de nationale frekvensforvaltningsorganer kan netforvalteren med bistand fra de nationale frekvensforvaltningsorganer foretage en specifik undersøgelse af frekvensanvendelsessituationen i det pågældende geografiske område.
11. Det nationale frekvensforvaltningsorgan tildeler de(n) egnede frekvens(er), som fastslås i punkt 12 eller 13.
12. Det nationale frekvensforvaltningsorgan registrerer de enkelte frekvenstildelinger i det centrale register med følgende oplysninger:
a) data som angivet i ICAO's European Frequency Management Manual, herunder relevante tilhørende tekniske og operationelle data
b) skærpede datakrav, jf. punkt 6
c) en beskrivelse af den operationelle anvendelse af frekvenstildelingen
d) kontaktoplysninger for den operationelle interessent, der gør brug af tildelingen.
Medlemsstaterne skal gøre brug af det centrale register til at overholde deres administrative forpligtelser over for ICAO til at registrere frekvenstildeling.
13. Når ansøgeren tildeles en frekvens, skal det nationale frekvensforvaltningsorgan medtage brugsvilkår. I disse vilkår skal det som minimum angives, at frekvenstildelingen:
a) er gyldig, så længe den bliver anvendt til at opfylde de operationelle krav som beskrevet af ansøgeren
b) kan blive genstand for anmodninger om frekvensskift, og at sådanne skift skal gennemføres inden for en begrænset frist
c) kan ændres, når den operationelle brug som beskrevet af ansøgeren, ændrer sig.
14. De(t) nationale frekvensforvaltningsorgan(er) sikrer, at alle nødvendige skift, ændringer eller ophævelse af frekvensen udføres af den person eller organisation, som har fået tildelt den pågældende frekvens, inden for den aftalte frist, og at det centrale register ajourføres med de nye oplysninger. De(t) nationale frekvensforvaltningsorgan(er) fremsender en behørig begrundelse til netforvalteren, når disse foranstaltninger ikke kan gennemføres.
15. De nationale frekvensforvaltningsorganer sikrer, at de oplysninger, der er omhandlet i del B, punkt 12, for alle frekvenstildelinger, som bruges på det europæiske luftfartsnet, findes i det centrale register.
16. Netforvalteren og de(t) nationale frekvensforvaltningsorgan(er) foretager overvågning og evalueringer af luftfartens frekvensbånd og frekvenstildelinger efter gennemsigtige procedurer med henblik på at sikre en korrekt og effektiv anvendelse. Netforvalteren opretter sådanne procedurer i samråd med de nationale frekvensforvaltningsorganer og vedligeholder og ajourfører herefter procedurerne efter behov. Netforvalteren skal navnlig afdække enhver uoverensstemmelse mellem det centrale register, det operationelle formål og den faktiske anvendelse af den tildelte frekvens, som kan have en skadelig indvirkning på radiofrekvensfunktionen. Netforvalteren underretter det nationale frekvensforvaltningsorgan om sådanne forskelle med henblik på at få dem afhjulpet inden for en aftalt frist.
17. Netforvalteren sikrer, at der forefindes fælles værktøjer til støtte for en central og national planlægning, koordinering, registrering, revision og optimering. Netforvalteren skal navnlig udvikle værktøjer til brug ved analysen af de centrale registeroplysninger med henblik på at overvåge funktionens effektivitet og at tilrettelægge og gennemføre frekvensoptimeringsprocessen i henhold til punkt 7.
1. Den samarbejdsbaserede beslutningstagning mellem nationale frekvensforvaltningsorganer og netforvalteren baseres på ordninger, der som minimum præciserer:
a) kriterierne for vurdering af operationelle krav og deres prioritering
b) minimumsfrister for koordinering af nye eller ændrede radiofrekvenstildelinger
c) mekanismer til sikring af, at de relevante EU-dækkende præstationsmål opfyldes af netforvalteren og de nationale frekvensforvaltningsorganer
d) at forstærkede frekvensforvaltningsprocedurer, -kriterier og -processer ikke har negative virkninger for de procedurer, der anvendes af andre lande inden for rammerne af ICAO's regionale procedurer, og
e) krav, der skal sikre, at medlemsstaterne hører hinanden og alle berørte interessenter på nationalt plan og europæisk plan om nye eller ændrede forvaltningsordninger.
2. Den videre udvikling af ordningerne for koordinering af radiofrekvenser angives nærmere i samarbejde med de nationale frekvensforvaltningsorganer, og de faste omkostninger nedbringes, så vidt det er praktisk muligt.
3. Koordinering af den strategiske og taktiske anvendelse af radiofrekvenser med tredjelande, der ikke deltager i netforvalterens arbejde, sker via ICAO's regionale samarbejdsaftaler. Dette sker med henblik på at give tredjelande adgang til netforvalterens arbejde.
4. Medlemsstaterne sikrer, at militære brugeres anvendelse af frekvensbånd til luftfarten koordineres hensigtsmæssigt ved hjælp af samarbejdsbaseret beslutningstagning med de nationale frekvensforvaltningsorganer og netforvalteren.
1. Funktionen har følgende formål:
a) at forbedre kodetildelingsprocessens effektivitet gennem en klar rolle- og ansvarsfordeling for alle involverede interessenter med den samlede netpræstation som den centrale målsætning for kodetildelingen
b) at skabe øget gennemsigtighed i kodetildelingen og den faktiske anvendelse af koderne for at sikre en bedre vurdering af nettets samlede effektivitet.
2. Netforvalteren tildeler medlemsstaterne og luftfartstjenesteudøvere sekundær overvågningsradar (SSR)-transponderkoder med henblik på at optimere en sikker og effektiv fordeling under hensyntagen til følgende:
a) alle operationelle interessenters operationelle krav
b) den faktiske og forventede lufttrafikmængde
c) den krævede brug af SSR-transponderkoder i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i ICAO's Regional Air Navigation Plan, European Region Facilities and Services Implementation Document samt vejledningsmateriale.
3. Netforvalteren stiller løbende en liste til rådighed for medlemsstaterne, luftfartstjenesteudøvere og tredjelande over SSR-transponderkodetildelinger med en beskrivelse af den fuldstændige og ajourførte tildeling af SSR-koder.
4. Netforvalteren anvender en formel proces til at udarbejde, vurdere og koordinere kravene til SSR-transponderkodetildelinger under hensyntagen til alle de krævede civile og militære anvendelser af SSR-transponderkoder.
5. Den formelle proces, jf. punkt 4, skal som minimum omfatte relevante aftalte procedurer, tidsplaner og præstationsmål for gennemførelsen af følgende aktiviteter:
a) indgivelse af ansøgninger om SSR-transponderkodetildelinger
b) vurdering af ansøgninger om SSR-transponderkodetildelinger
c) koordinering af foreslåede ændringer af SSR-transponderkodetildelinger med medlemsstaterne i henhold til kravene i del B
d) periodisk revision af kodetildelinger og behov med henblik på optimering af situationen, herunder fornyet tildeling af eksisterende kodetildelinger
e) periodisk ændring, godkendelse og fordeling af den samlede liste over SSR-transponderkodetildelinger, jf. punkt 3
f) anmeldelse, vurdering og løsning af ikkeplanlagte konflikter mellem tildelinger af SSR-transponderkoder
g) anmeldelse, vurdering og rettelse af fejlagtige tildelinger af SSR-transponderkoder, der afdækkes ved kontroller af bevarede koder
h) anmeldelse, vurdering og afhjælpning af ikkeplanlagte mangler ved tildelinger af SSR-transponderkoder
i) levering af data og information i henhold til kravene i del C.
6. Ansøgninger om SSR-transponderkodetildelinger, der er indkommet i henhold til processen i punkt 4, kontrolleres af netforvalteren for så vidt angår overholdelsen af de formelle krav om format og datakonventioner, fuldstændighed, nøjagtighed, rettidighed og begrundelse.
7. Medlemsstaterne sikrer, at SSR-transponderkoderne tildeles et luftfartøj i henhold til listen over SSR-transponderkodetildelinger, jf. punkt 3.
8. Netforvalteren varetager på medlemsstaternes og luftfartstjenesteudøvernes vegne driften af et centralt system for tildeling og forvaltning af SSR-transponderkoder til automatisk tildeling af SSR-transponderkoder til den almene lufttrafik.
9. Netforvalteren indfører procedurer og værktøjer til regelmæssig evaluering og vurdering af medlemsstaternes og luftfartstjenesteudøvernes faktiske brug af SSR-transponderkoderne.
10. Netforvalteren, medlemsstaterne og luftfartstjenesteudøverne aftaler planer og procedurer til støtte for en periodisk analyse og afdækning af fremtidige krav til SSR-transponderkoder. Denne analyse skal omfatte udpegning af potentielle indvirkninger på præstationen som følge af forventede mangler ved tildelingen af SSR-transponderkoder.
11. Driftshåndbøger med de nødvendige instrukser og oplysninger, som giver mulighed for at anvende netfunktionen i henhold til kravene i denne forordning, udarbejdes og vedligeholdes af netforvalteren. Disse driftshåndbøger distribueres og vedligeholdes i henhold til hensigtsmæssige kvalitets- og dokumentstyringsprocesser.
12. Denne proces har til formål at:
a) at gennemføre en koordineret tildeling af Mode S-interrogator-koder, der skaber grundlaget for nettets samlede effektivitet
b) at sikre det nødvendige retsgrundlag for at forbedre håndhævelse og tilsyn.
13. Netforvalteren tildeler interrogator-koderne til civile og militære Mode S-interrogatorer på en måde, der optimerer en sikker og effektiv overvågning af lufttrafikken og den civil-militære koordination, idet følgende tages i betragtning:
a) alle operationelle interessenters operationelle krav
c) den krævede forvaltning af Mode S-interrogator-koder i overensstemmelse med bestemmelserne i European principles and procedures for the allocation of Secondary Surveillance Radar Mode S Interrogator Codes (IC) (ICAO EUR Doc 024).
14. Netforvalteren varetager på vegne af medlemsstaterne driften af et centraliseret tildelingssystem for interrogator-koder med henblik på den koordinerede tildeling af interrogator-koder til Mode S-interrogatorer.
15. Medlemsstaterne tilvejebringer en central tjeneste for tildeling af interrogator-koder til Mode S-operatører gennem tildelingssystemet for interrogator-koder.
16. Netforvalteren skal til enhver tid give medlemsstaterne, Mode S-operatører og tredjelande adgang til en tildelingsplan for interrogator-koder, der indeholder det senest godkendte komplette sæt af interrogator-kodetildelinger i ICAO's europæiske region.
17. Netforvalteren anvender en formel proces til at udarbejde, vurdere og koordinere krav til tildeling af interrogator-koder under hensyntagen til alle de krævede civile og militære anvendelser af interrogator-koder.
18. Den formelle proces, jf. punkt 17, skal som minimum omfatte relevante aftalte procedurer, tidsplaner og præstationsmål for gennemførelsen af følgende aktiviteter:
a) indgivelse af ansøgninger om tildeling af interrogator-koder
b) vurdering af ansøgninger om tildeling af interrogator-koder
c) koordinering af foreslåede ændringer af tildelinger af interrogator-koder med medlemsstater i henhold til kravene i del B
d) periodisk revision af tildelingen af interrogator-koder og behov med henblik på at forbedre situationen, herunder fornyet tildeling af eksisterende tildelinger af interrogator-koder
e) periodisk ændring, godkendelse og distribution af den samlede plan over tildeling af interrogator-koder, jf. punkt 16
f) anmeldelse, vurdering og løsning af ikkeplanlagte interrogator-kodekonflikter mellem Mode S-interrogatorer
g) anmeldelse, vurdering og afhjælpning af ikkeplanlagte mangler ved tildeling af interrogator-koder
h) levering af data og information i henhold til kravene i del C.
19. Netforvalteren kontrollerer ansøgninger om tildeling af interrogator-koder, der er indkommet i henhold til processen i punkt 18, for så vidt angår overholdelsen af de formelle krav om format og datakonventioner, fuldstændighed, nøjagtighed, rettidighed og begrundelse.
20. Netforvalteren skal som led i den proces, der er fastsat i punkt 18:
a) udføre opdateringssimuleringer af tildelingsplanen for interrogator-koder baseret på de indkomne ansøgninger
b) forberede en planlagt opdatering af tildelingsplanen for interrogator-koder, som skal godkendes af de medlemsstater, der påvirkes af den
c) sikre, at den foreslåede opdatering af tildelingsplanen for interrogator-koder i videst muligt omfang opfylder de operationelle krav i ansøgningerne om interrogator-koder
d) ajourføre og videresende tildelingsplanen for interrogator-koder til medlemsstaterne umiddelbart efter godkendelsen med forbehold af de nationale procedurer for formidling af oplysninger om Mode S-interrogatorer, der anvendes til militære formål.
21. Netforvalteren indfører procedurer og værktøjer med henblik på regelmæssig evaluering og vurdering af civile og militære Mode S-operatørers faktiske brug af Mode S-interrogator-koder.
22. Netforvalteren, medlemsstaterne og Mode S-operatører aftaler planer og procedurer til støtte for en periodisk analyse og afdækning af fremtidige krav til Mode S-interrogator-koder. Denne analyse skal omfatte udpegning af potentielle indvirkninger på præstationen som følge af forventede mangler ved tildelingen af interrogator-koder.
23. Driftshåndbøger med de nødvendige instrukser og oplysninger, som giver mulighed for at anvende netfunktionen i henhold til kravene i denne forordning, udarbejdes og vedligeholdes af netforvalteren. Disse driftshåndbøger distribueres og vedligeholdes i henhold til hensigtsmæssige kvalitets- og dokumentstyringsprocesser.
1. Netforvalteren opretter en specifik mekanisme til koordinering og høring vedrørende detaljerede SSR-transponderkodetildelingsordninger. Med mekanismen:
a) gøres det muligt at tage højde for brugen af SSR-transponderkoder i tredjelande gennem deltagelse i det administrative samarbejde om SSR-transponderkoder som beskrevet i de relevante bestemmelser i ICAO Regional Air Navigation Plan, European Region Facilities and Services Implementation Document
b) sikres det, at listen over SSR-transponderkodetildelinger, jf. punkt 3 i del A, er forenelig med kodeadministrationsplanen som beskrevet i de relevante bestemmelser i ICAO Regional Air Navigation Plan, European Region Facilities and Services Implementation Document
c) angives specifikke krav, der skal sikre hensigtsmæssig høring af de berørte medlemsstater om nye eller ændrede ordninger for SSR-transponderkodeadministration
d) angives specifikke krav, der skal sikre, at medlemsstaterne gennemfører hensigtsmæssige høringer af alle berørte interessenter på nationalt plan om nye eller ændrede ordninger for SSR-transponderkodeadministration
e) sikres koordineringen med tredjelande om den strategiske og taktiske brug af SSR-transponderkoder gennem administrationssamarbejdet for SSR-transponderkoder som beskrevet i de relevante bestemmelser i ICAO Regional Air Navigation Plan, European Region Facilities and Services Implementation Document
f) specificeres minimumsfrister for koordinering og høring af forslag til nye eller ændrede surveillance interrogator- og SSR-transponderkodetildelinger
g) sikres, at ændringer af listen over SSR-transponderkodetildelinger godkendes af de medlemsstater, der påvirkes af ændringen, og
h) angives specifikke krav for at sikre, at ændringer af listen over SSR-transponderkodetildelinger formidles til alle interessenter straks efter godkendelse med forbehold af nationale procedurer for formidling af oplysninger om militære myndigheders brug af SSR-transponderkoder.
2. Netforvalteren sikrer i samarbejde med de nationale militære myndigheder, at der indføres de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at tildelingen og brugen af SSR-transponderkoder til militære behov ikke har negative virkninger for sikkerheden eller den effektive afvikling af den almene lufttrafik.
3. Netforvalteren opretter en specifik mekanisme til koordinering og høring vedrørende detaljerede tildelingsordninger for Mode S-interrogator-koder. Med mekanismen:
a) angives frister for koordinering og høring af forslag til nye eller ændrede Mode S-interrogator-kodetildelinger
b) sikres, at ændringer af planen over Mode S-interrogator-kodetildelinger godkendes af de medlemsstater, der påvirkes af ændringen
c) sikres koordineringen med tredjelande om den strategiske og taktiske brug af Mode S-interrogator-koder gennem administrationssamarbejdet for Mode S-interrogator-koder
d) angives specifikke krav for at sikre, at ændringer af planen over Mode S-interrogator-kodetildelinger formidles til alle interessenter straks efter godkendelse med forbehold af nationale procedurer for formidling af oplysninger om militære myndigheders brug af Mode S-interrogator- og SSR-transponderkoder.
4. Netforvalteren sørger for, at der gennemføres hensigtsmæssige høringer om nye eller ændrede ordninger for interrogator-kodeadministration ved hjælp af samarbejdsbaseret beslutningstagning.
5. Netforvalteren sikrer i samarbejde med de nationale militære myndigheder, at der indføres de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at tildelingen og brugen af Mode S-interrogator-koder til militære behov ikke har negative virkninger for sikkerheden eller den effektive afvikling af den almene lufttrafik.
1. Ansøgninger om nye eller ændrede tildelinger af SSR-transponderkoder skal overholde kravene til format og datakonventioner, fuldstændighed, præcision, rettidighed og begrundelse i den proces, der er omhandlet i punkt 4 i del A.
2. Medlemsstaterne leverer følgende data og oplysninger til netforvalteren inden for de aftalte frister som fastlagt af netforvalteren til støtte for levering af netfunktionen for SSR-transponderkoder:
a) et ajourført register over tildeling og brug af alle SSR-transponderkoder inden for deres ansvarsområde med forbehold af eventuelle sikkerhedsrelaterede begrænsninger på fuld offentliggørelse af specifikke tildelinger af militære koder, der ikke bruges til den almene lufttrafik
b) begrundelser, der skal påvise, at de eksisterende og ønskede tildelinger af SSR-transponderkoder er dem, der som minimum er nødvendige for at opfylde de operationelle krav
c) detaljerede oplysninger om tildelte SSR-transponderkoder, der ikke længere er operationelt nødvendige, og som kan frigives til fornyet tildeling inden for nettet
d) rapporter om eventuelle konkrete, ikkeplanlagte mangler i SSR-transponderkodetildelingerne
e) detaljerede oplysninger om ændringer i installationsplanlægningen eller i den operationelle status for systemer eller bestanddele, der kan påvirke tildelingen af SSR-transponderkoder til flyvninger.
3. Luftfartstjenesteudøverne leverer følgende data og oplysninger til netforvalteren inden for de aftalte frister som fastlagt af netforvalteren til støtte for levering af netfunktionen for SSR-transponderkoder:
a) forbedrede korrelerede positionsrapporter for det taktiske trafikadministrationssystem, der indeholder SSR-transponderkodetildelinger for den almene lufttrafik, der gennemfører flyvninger i henhold til instrumentflyvereglerne
b) rapporter om eventuelle konkrete ikkeplanlagte konflikter eller farer som følge af en konkret operationel SSR-transponderkodetildeling, herunder oplysninger om, hvordan konflikten blev løst.
4. Medlemsstaternes og luftfartstjenesteudøvernes reaktioner på koordineringen af foreslåede ændringer af tildelinger af SSR-transponderkoder og ajourføringer af listen over SSR-transponderkodetildelinger skal som minimum:
a) angive, hvorvidt der forventes konflikter mellem SSR-transponderkodetildelinger eller farer i denne forbindelse
b) bekræfte, hvorvidt de operationelle krav eller effektiviteten vil blive påvirket negativt
c) bekræfte, at ændringer af SSR-transponderkodetildelingerne gennemføres i henhold til de krævede tidsplaner.
5. Ansøgninger om nye eller ændrede tildelinger af interrogator-koder skal overholde kravene til format og datakonventioner, fuldstændighed, præcision, rettidighed og begrundelse i den proces, der er omhandlet i punkt 17 i del A.
6. Medlemsstaterne leverer følgende data og oplysninger til netforvalteren inden for de aftalte frister som fastlagt af netforvalteren til støtte for levering af tjenesten for tildeling af interrogator-koder:
a) specifikationer for Mode S-interrogatorer, jf. forordning (EF) nr. 262/2009
b) detaljerede oplysninger om ændringer i installationsplanlægningen eller i den operationelle status for Mode S-interrogatorer eller bestanddele, der kan påvirke tildelingen af interrogator-koder til Mode S-interrogatorer
c) begrundelser, der skal påvise, at de eksisterende og ønskede tildelinger af interrogator-koder er dem, der som minimum er nødvendige for at opfylde de operationelle krav
d) tildelinger af interrogator-kode, der ikke længere er operationelt nødvendig, og som kan frigives til fornyet tildeling inden for nettet
e) rapporter om eventuelle konkrete, ikkeplanlagte mangler i interrogator-kodetildelingerne.
7. Netforvalteren skal anvende de svar, som medlemsstaterne har forelagt, i forbindelse med forslaget om planen over interrogator-kodetildeling, herunder:
a) påvisning af eventuelle forventede konflikter eller farer mellem Mode S-interrogator-kodetildelinger
b) bekræftelse af, hvorvidt de operationelle krav eller effektiviteten vil blive påvirket negativt
c) bekræftelse af, at ændringer af Mode S-interrogator-kodetildelingerne gennemføres i henhold til de krævede frister.
8. Netforvalteren skal bistå medlemsstaterne med at løse konflikter i forbindelse med Mode S-interrogator-kodetildelinger, som indberettes af medlemsstaterne eller Mode S-operatørerne.
Kommissionens forordning (EF) nr. 262/2009 af 30. marts 2009 om fastsættelse af krav for den koordinerede tildeling og brug af Mode S-interrogator-koder i det fælles europæiske luftrum (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 20).
Som defineret i , .
Netstrategiplanen baseres på følgende struktur:
1. INDLEDNING
1.1. Netstrategiplanens anvendelsesområde (geografisk og tidsrum)
1.2. Udarbejdelse af planen og valideringsprocessen
2. OVERORDNET SAMMENHÆNG OG KRAV
2.1. Beskrivelse af den aktuelle og planlagte netsituation, herunder ERND, ATFM, lufthavne og knappe ressourcer
2.2. Udfordringer og muligheder i planens gyldighedsperiode (herunder prognoser for trafikefterspørgsel og udviklingen på verdensplan)
2.3. Præstationsmål og forretningsmæssige krav som fremført af forskellige interessenter og de unionsdækkende præstationsmål
3. STRATEGISK VISION
3.1. Beskrivelse af nettets strategiske udvikling og fremskridt i retning af at opfylde præstationsmålene og de forretningsmæssige krav
3.2. Overensstemmelse med præstationsordningen
3.3. Overensstemmelse med den europæiske ATM-masterplan
3.4. Overensstemmelse med fælles projekter, der oprettes i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 409/2013
4. STRATEGISKE MÅL
4.1. Beskrivelse af de strategiske mål for nettet:
a) herunder de samarbejdsbaserede aspekter af de deltagende operationelle interessenters roller og ansvar
b) angivelse af, hvordan de strategiske mål vil opfylde kravene
c) angivelse af, hvordan fremskridtene i retning af disse mål skal måles
d) angivelse af, hvordan de strategiske mål vil påvirke branchen og andre berørte områder.
5. STRATEGISK PLANLÆGNING
5.1. Beskrivelse af planlægningen på kort og mellemlang sigt:
a) prioriteringer for de enkelte strategiske mål
b) gennemførelsen af de enkelte strategiske mål for indførelse af teknologi, arkitektonisk indvirkning, menneskelige aspekter, omkostninger, fordele samt den nødvendige styring, regulering og de nødvendige ressourcer
c) de operationelle interessenters påkrævede deltagelse i de enkelte dele af planen, herunder deres roller og ansvar
d) netforvalterens aftalte involvering i gennemførelsen af de enkelte dele af planen for de enkelte funktioner.
5.2. Beskrivelse af planlægningen på lang sigt:
a) hensigten om at nå de enkelte strategiske mål med hensyn til den nødvendige teknologi og de tilhørende forsknings- og udviklingsrelaterede aspekter, arkitektoniske virkninger, menneskelige aspekter, sagsmateriale, styring og regulering samt den tilhørende flyvesikkerhedsmæssige og økonomiske begrundelse for disse investeringer
b) den krævede deltagelse af de operationelle interessenter i de enkelte dele af planen, herunder deres roller og ansvar.
6. RISIKOVURDERING
6.1. Beskrivelse af risiciene ved gennemførelsen af planen.
6.2. Beskrivelse af overvågningsprocessen (herunder potentielle afvigelser fra de oprindelige mål).
7. HENSTILLINGER
7.1. Identificering af de foranstaltninger, som Unionen og medlemsstaterne skal gennemføre for at understøtte planens gennemførelse.
Netoperationsplanen baseres på følgende overordnede struktur (der skal skræddersyes ud fra de forskellige individuelle funktioner og tidshorisonten for netoperationsplanen for at afspejle dens rullende karakter og dens tre- til femårige, årlige, sæsonbaserede, ugentlige og daglige perioder):
1. INDLEDNING
1.1. Netoperationsplanens anvendelsesområde (geografisk og tidsrum)
1.2. Udarbejdelse af planen og valideringsprocessen
2. BESKRIVELSE AF NETOPERATIONSPLANEN, OPERATIONELLE MÅL OG MÅLSÆTNINGER
— herunder de samarbejdsbaserede aspekter af de deltagende operationelle interessenters roller og ansvar
— angivelse af, hvordan de operationelle mål og målsætninger vil blive dækket i den taktiske, præ-taktiske, kortsigtede og mellemlangsigtede fase af netoperationsplanen samt andre præstationsmål, der fastlægges under præstationsordningen
— nødvendige prioriteringer og ressourcer i planlægningsperioden
— angivelse af virkningerne for ATM-branchen og andre berørte områder.
3. DEN OVERORDNEDE PROCES FOR PLANLÆGNING AF NETOPERATIONER
— beskrivelse af den overordnede proces for planlægning af netoperationer
— beskrivelse af netoperationsplanens strategiske udvikling og opfyldelsen af de operationelle præstationskrav og andre præstationsmål i henhold til præstationsordningen
— beskrivelse af anvendte værktøjer og data.
4. OVERORDNET SAMMENHÆNG OG OPERATIONELLE KRAV
4.1. Sammenfattende beskrivelse af nettets hidtidige operationelle præstationer
4.2. Udfordringer og muligheder i planens gyldighedsperiode
4.3. Trafikprognoser for nettet i henhold til tillæg 1 og 2 nedenfor:
— netprognose
— prognose for luftfartstjenesteudøvere, funktionelle luftrumsblokke og ACC
— prognose for de vigtigste lufthavne
— analyse af trafikprognosen, herunder en række scenarier og
— analyse af indvirkningen fra særlige begivenheder
4.4. Operationelle præstationskrav til nettet, herunder:
— krav til samlet netkapacitet
— kapacitetskrav for luftfartstjenesteudøvere, funktionelle luftrumsblokke og ACC
— lufthavnskapacitet
— analyse af kapacitetskrav
— overordnede effektivitetskrav til netmiljø/flyvningernes effektivitet
— overordnede krav til netsikkerhed
— krav til beredskab og kontinuitet af tjenester, der påvirker nettet.
4.5. Operationelle behov som udtrykt af forskellige interessenter, herunder militære
5. PLANER FOR FORBEDRING AF NETTETS OPERATIONELLE PRÆSTATIONER OG FORANSTALTNINGER PÅ NETNIVEAU
— beskrivelse af de planer og foranstaltninger, der ventes gennemført på netniveau, herunder luftrum, knappe ressourcer og ATFM
— beskrivelse af de enkelte planers og foranstaltningers bidrag til operationelle præstationer.
6. PLANER FOR FORBEDRING AF OPERATIONELLE PRÆSTATIONER OG FORANSTALTNINGER PÅ LOKALT PLAN
— herunder beskrivelse af de enkelte planer og operationelle foranstaltninger, der forventes gennemført på lokalt plan
— beskrivelse af de enkelte planers og foranstaltningers bidrag til operationelle præstationer
— beskrivelse af forbindelser med tredjelande og arbejde vedrørende ICAO.
7. SÆRLIGE BEGIVENHEDER
— oversigt over særlige begivenheder med betydelig indvirkning på ATM
— individuelle særlige begivenheder og håndtering af disse ud fra et netperspektiv
— større militærøvelser.
8. MILITÆRE KRAV TIL LUFTRUMMET
— luftrummets tilgængelighed: standarddatoer/-tidspunkter, hvor det reserverede luftrum er tilgængeligt
— ad hoc-anmodninger om ikkeplanlagt brug af reserveret luftrum
— frigivelse af reserveret luftrum til civilt brug, når det ikke er i brug, med den længst mulige frist.
9. KONSOLIDEREDE PROGNOSER FOR OG ANALYSER AF NETTETS OPERATIONELLE PRÆSTATIONER
— ATFM-forsinkelses-/kapacitetsmål og prognoser for nettet som helhed samt for luftfartstjenesteudøverniveauet, det funktionelle luftrumsbloksniveau og ACC-niveauet
— lufthavnenes operationelle præstationer
— præstationsmål og prognoser for netmiljø/flyvningers effektivitet
— indvirkning fra særlige begivenheder
— analyser af operationelle præstationsmål og prognoser.
10. IDENTIFIKATION AF OPERATIONELLE FLASKEHALSE OG AFHJÆLPNINGSFORANSTALTNINGER PÅ NETNIVEAU OG LOKALT PLAN
— identifikation af operationelle (sikkerhed, kapacitet, flyvningernes effektivitet) flaskehalse og potentielle flaskehalse, deres årsager og aftalte løsninger eller afhjælpningsforanstaltninger, herunder muligheder for afbalancering af efterspørgsel og kapacitet.
Netoperationsplanen skal indeholde en udførlig beskrivelse opdelt på ACC af alle områder, der er udpeget i dette tillæg, med en beskrivelse af deres planlagte foranstaltninger med henblik på operationelle forbedringer, fremtidsperspektiver for perioden, trafikprognosen, målsætning og prognose for forsinkelser, de betydningsfulde begivenheder, der kan påvirke trafikken, og operationelle kontakter.
Netforvalteren skal for hver ACC medtage følgende:
— trafikprognose
— en analyse af den aktuelle operationelle præstation
— en kvantificeret evaluering af den opnåede kapacitet (kapacitetsreferencepunkt)
— en kvantificeret evaluering af den krævede kapacitet for forskellige trafikscenarier (krævet kapacitetsprofil)
— en kvantificeret evaluering af de planlagte operationelle forbedringer på ACC-niveau efter aftale med luftfartstjenesteudøverne
— målsætning og prognoser for forsinkelser
— en analyse af den forventede operationelle præstation (sikkerhed, kapacitet, miljø).
De enkelte luftfartstjenesteudøvere fremsender følgende oplysninger til netforvalteren, som skal medtages i den individuelle ACC-beskrivelse:
— lokale forsinkelsesmål
— vurdering/bekræftelse af trafikprognoser under hensyntagen til den lokale viden
— antal tilgængelige sektorer: sektorkonfiguration/åbningsordning pr. sæson/ugedag/tidspunkt
— kapacitet/overvågningsværdier for de enkelte sektorer/trafikmængde pr. konfiguration/åbningsordning
— planlagte eller kendte særlige begivenheder, herunder dato/klokkeslæt og indvirkning på den operationelle præstation
— nærmere detaljer om planlagte foranstaltninger med henblik på operationelle forbedringer, gennemførelsesplan og tilknyttede negative/positive virkninger på kapacitet og/eller effektivitet
— nærmere detaljer om foreslåede og bekræftede ændringer af luftrumsstruktur og udnyttelse
— yderligere aftalte foranstaltninger med netforvalteren
— operationelle kontakter med ACC.
For de europæiske lufthavne, der har indvirkning på nettets præstationer, skal netoperationsplanen indeholde en udførlig beskrivelse af alle de områder, der er udpeget i dette tillæg, samt beskrive planlagte foranstaltninger med henblik på operationelle forbedringer, fremtidsperspektiver for perioden, målsætning og prognoser for forsinkelser, betydningsfulde begivenheder, der kan påvirke trafikken, og operationelle kontakter.
Netforvalteren skal inkorporere følgende for hver lufthavn ud fra de oplysninger, der er modtaget fra lufthavnsoperatører og luftfartstjenesteudøvere:
— trafikprognose
— en analyse af den forventede operationelle præstation, for så vidt angår planlagte foranstaltninger med henblik på operationelle forbedringer (sikkerhed, kapacitet og miljø).
For hver lufthavn, der er omfattet af netoperationsplanen, skal lufthavnsoperatøren og den lokale ATS-enhed have indgået aftaler med henblik på at forelægge netforvalteren følgende oplysninger, der skal medtages i beskrivelsen af de enkelte lufthavne:
— vurdering/bekræftelse af trafikprognoser under hensyntagen til den lokale viden
— banekapacitet for hver banekonfiguration, nuværende og planlagte ankomster og afgange
— eventuel kapacitetsspecifikation for og varighed af natperiode
— nærmere detaljer om planlagte foranstaltninger med henblik på operationelle forbedringer, gennemførelsesplan og tilknyttede negative/positive virkninger på kapacitet og/eller effektivitet
— planlagte eller kendte særlige begivenheder, herunder dato/klokkeslæt og indvirkning på den operationelle præstation
— andre planlagte kapacitetsforbedrende foranstaltninger
— yderligere aftalte foranstaltninger med netforvalteren.
