EU-regler om tiltag for opretholdelse af gasforsyningssikkerhed

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010 (EØS-relevant tekst. ))

8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at ajourføre risikogruppernes sammensætning, jf. bilag I, ved at ændre nævnte bilag for at afspejle udviklingen i de vigtigste grænseoverskridende risici for gasforsyningssikkerheden i Unionen og dens indvirkning på medlemsstaterne, idet der tages hensyn til resultatet af simuleringen omfattende hele Unionen af scenarier for gasforsynings- og infrastrukturafbrydelser, der gennemføres af ENTSOG, jf. artikel 7, stk. 1. Inden ajourføringen foretages, hører Kommissionen Gaskoordinationsgruppen i den i artikel 4, stk. 4, omhandlede sammensætning om udkastet til ajourføring.

5. Et forslag om at muliggøre eller forbedre tovejskapaciteten eller en anmodning om at opnå eller få forlænget en undtagelse skal omfatte en cost-benefit-analyse udarbejdet på grundlag af metoderne i henhold til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 () og skal være baseret på følgende elementer:

a)

en vurdering af markedsefterspørgslen

b)

forventet efterspørgsel og udbud

c)

de mulige økonomiske konsekvenser for den eksisterende infrastruktur

d)

en gennemførlighedsundersøgelse

e)

omkostningerne ved tovejskapaciteten, herunder den nødvendige styrkelse af transmissionssystemet og

f)

fordelene for gasforsyningssikkerheden under hensyntagen til det mulige bidrag fra tovejskapaciteten til at opfylde infrastrukturstandarden, som er fastsat i denne artikel.

6. De nationale regulerende myndigheder skal tage hensyn til de effektivt afholdte omkostninger, som påløber ved at opfylde forpligtelsen i denne artikels stk. 1, og de omkostninger, der påløber ved at muliggøre tovejskapacitet, for at give passende incitamenter, når der fastsættes eller godkendes tariffer eller metodologier på en gennemsigtig og detaljeret måde i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EF) nr. 715/2009 og artikel 41, stk. 8, i direktiv 2009/73/EF.

7. I det omfang en investering, der muliggør eller forbedrer tovejskapaciteten, ikke kræves af markedet, men anses for nødvendig med henblik på gasforsyningssikkerheden, og hvis denne investering medfører omkostninger i mere end én medlemsstat eller i én medlemsstat til fordel for en anden medlemsstat, træffer de nationale regulerende myndigheder i alle berørte medlemsstater en koordineret afgørelse om fordeling af omkostningerne, inden der træffes afgørelse om investeringer. Fordelingen af omkostningerne tager hensyn til principperne beskrevet og elementerne indeholdt i artikel 12, stk. 4, i forordning (EU) nr. 347/2013, navnlig fordelene ved investeringerne i infrastruktur i forhold til den øgede gasforsyningssikkerhed for de pågældende medlemsstater og investeringer, der allerede er foretaget i den omhandlede infrastruktur. Fordelingen af omkostningerne må ikke uretmæssigt forvride konkurrencen og den effektive funktion af det indre marked og skal søge at undgå enhver uretmæssig fordrejende virkning på markedet.

8. Den kompetente myndighed sikrer, at ny transmissionsinfrastruktur bidrager til gasforsyningssikkerheden ved at udvikle et veltilsluttet net, herunder, hvis det er relevant, ved hjælp af et tilstrækkeligt antal grænseoverskridende indgangs- og udgangspunkter i forhold til markedets efterspørgsel og de konstaterede risici.

Den kompetente myndighed vurderer, idet gas- og elsystemerne betragtes fra et integreret perspektiv, i forbindelse med risikovurderingen, om der findes interne flaskehalse, og hvorvidt den nationale indgangskapacitet og de nationale infrastrukturer, navnlig transmissionsnettene, er i stand til at tilpasse de nationale og grænseoverskridende gasstrømme til scenariet for afbrydelse af den største enkeltstående gasinfrastruktur på nationalt niveau og den største enkeltstående gasinfrastruktur af fælles interesse for den risikogruppe, der er fastsat i risikovurderingen.

9. Uanset denne artikels stk. 1, og på de betingelser, der er fastsat i nærværende stykke, er Luxembourg, Slovenien og Sverige ikke bundet af, men skal tilstræbe at opfylde forpligtelsen i, nævnte stykke, samtidig med at gasforsyningerne til beskyttede kunder sikres i overensstemmelse med artikel 6.

Undtagelsen finder anvendelse på Luxembourg, forudsat at landet:

a)

har mindst to sammenkoblingslinjer med andre medlemsstater

b)

har mindst to forskellige gasforsyningskilder og

c)

ikke har gaslagerfaciliteter på sit område.

Undtagelsen finder anvendelse på Slovenien, forudsat at landet:

a)

har mindst to sammenkoblingslinjer med andre medlemsstater

b)

har mindst to forskellige gasforsyningskilder og

c)

hverken har gaslagerfaciliteter eller en LNG-facilitet på sit område.

Undtagelsen finder anvendelse på Sverige, forudsat at:

a)

landet ikke har gastransit til andre medlemsstater på sit område

b)

landet har et årligt indenlandsk gasforbrug på mindre end 2 Mtoe, og

c)

gas udgør mindre end 5 % af landets samlede primære energiforbrug.

Luxembourg, Slovenien og Sverige underretter Kommissionen om enhver ændring, der berører betingelserne i dette stykke. Den i dette stykke fastsatte undtagelse ophører med at finde anvendelse, hvis mindst en af disse betingelser ikke længere er opfyldt.

Som led i den nationale risikovurdering, der gennemføres i henhold til artikel 7, stk. 3, beskriver Luxembourg, Slovenien og Sverige situationen med hensyn til de i nærværende stykke fastsatte respektive betingelser og udsigten til at opfylde forpligtelsen i nærværende artikels stk. 1 under hensyntagen til de økonomiske konsekvenser af opfyldelsen af infrastrukturstandarden, udviklingen på gasmarkedet og gasinfrastrukturprojekterne i risikogruppen. På grundlag af oplysningerne i den nationale risikovurdering, og såfremt de respektive betingelser i nærværende stykke stadig er opfyldt, kan Kommissionen beslutte, at undtagelsen fortsat kan finde anvendelse i yderligere fire år. I tilfælde af en positiv afgørelse gentages proceduren i dette afsnit efter fire år.

Enhver ny ikkemarkedsbaseret foranstaltning i medfør af nærværende stykkes første afsnit, der vedtages den 1. november 2017 eller derefter, skal efterkomme proceduren i artikel 9, stk. 4-9.

3. Ved udløbet af de perioder, der er fastsat af den kompetente myndighed i overensstemmelse med stk. 1 og 2, eller under forhold, der er værre end de i stk. 1 fastsatte, bestræber den kompetente myndighed og naturgasvirksomhederne sig på så vidt muligt at opretholde gasforsyningen, navnlig til beskyttede kunder.

4. De forpligtelser, der pålægges naturgasvirksomheder for at opfylde de i denne artikel fastsatte gasforsyningsstandarder, skal være ikkediskriminerende og må ikke påføre disse virksomheder en urimelig byrde.

5. Naturgasvirksomhederne har lov til, hvor dette er relevant, at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne artikel på regionalt niveau eller EU-niveau. De kompetente myndigheder må ikke kræve, at de i denne artikel fastsatte standarder skal opfyldes udelukkende med infrastruktur, som findes inden for deres område.

6. De kompetente myndigheder sikrer, at betingelserne for forsyning til beskyttede kunder fastsættes, uden at disse berører et velfungerende indre energimarked, og til en pris, som er i overensstemmelse med forsyningens markedsværdi.

5b. Uanset stk. 1 kan hver medlemsstat ud over en mulig afvigelse i overensstemmelse med stk. 5a, og uden at det berører andre medlemsstaters forpligtelse til at fylde de pågældende underjordiske gaslagerfaciliteter, beslutte at afvige fra det fyldningsmål, der er fastsat i stk. 1, litra b), med op til fem procentpoint, hvis:

a)

dets nationale gasproduktion overstiger dets gennemsnitlige årlige gasforbrug i løbet af de foregående to år, eller

b)

specifikke tekniske egenskaber ved en underjordisk lagerfacilitet med en teknisk kapacitet på over 40 TWh beliggende på dets område kræver en lav injektionsrate, der forårsager en usædvanlig lang injektionsperiode på mere end 115 dage.

En medlemsstat må kun anvende den fleksibilitet, der er fastsat i første afsnit, så længe dette ikke har en negativ indvirkning på direkte forbundne medlemsstaters evne til at levere gas til deres beskyttede kunder, eller så længe dette ikke har en negativ indvirkning på det indre gasmarkeds funktion. Kommissionen vurderer i samarbejde med de medlemsstater, der anvender den fleksibilitet, der er omhandlet i dette afsnit, de potentielle konsekvenser af gennemførelsen af denne fleksibilitet og underretter straks Gaskoordinationsgruppen.

5c. I tilfælde af vedvarende ugunstige markedsvilkår, og forudsat at Unionens og medlemsstaternes forsyningssikkerhed ikke undergraves, tillægges Kommissionen beføjelser til for én fyldningssæson at øge det niveau for afvigelse, der er tilladt i henhold til denne artikels stk. 5a, ved hjælp af en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 19. En sådan forhøjelse må ikke overstige yderligere fem procentpoint. I forbindelse med vurderingen tager Kommissionen især højde for niveauet af lagerfyldning, den globale gasforsyning, ENTSOG's sæsonprognoser for forsyningen og tegn på markedsmanipulation. Når Kommissionen i overensstemmelse med nærværende stykke øger det niveau for afvigelse, der er tilladt i henhold til nærværende artikels stk. 5a, tilpasser den de mængder, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2 og i artikel 6c, stk. 1 og 5, i samme omfang for at sikre fuld overensstemmelse i de fyldningsmål, der gælder for medlemsstaterne.

5d. Medlemsstaterne kan på de samme betingelser som dem, der er fastsat i stk. 5a, beslutte at afvige med op til tre procentpoint og otteogfirs hundrededele fra den mængde, der er fastsat i stk. 2.

5e. Medlemsstaterne kan på de samme betingelser som dem, der er fastsat i denne artikels stk. 5a, beslutte at afvige med op til ét procentpoint og seksogtres hundrededele fra det gennemsnitlige årlige gasforbrug, der er fastsat i artikel 6c, stk. 1 og 5.

5f. En medlemsstat, der anvender en af de fleksibilitetsmuligheder, der er fastsat i stk. 5a-5e, hører Kommissionen og fremlægger straks en begrundelse. Kommissionen ajourfører straks Gaskoordinationsgruppen og eventuelle direkte berørte medlemsstater om de kumulative virkninger af al anvendt fleksibilitet.

6. For at opfylde fyldningsmålet tilstræber medlemsstaterne at følge den fyldningsplan, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 7.

7. For 2023 og de følgende år forelægger hver medlemsstat med underjordiske gaslagerfaciliteter senest den 15. september det foregående år Kommissionen et udkast til fyldningsforløb med mellemliggende mål for februar, maj, juli og september, herunder tekniske oplysninger, for de underjordiske gaslagerfaciliteter, der er beliggende på dens område og direkte sammenkoblet med dens markedsområde, i aggregeret form. Fyldningsforløbet og de mellemliggende mål baseres på det gennemsnitlige fyldningsniveau i de fem foregående år.

For medlemsstater, hvis fyldningsmål er reduceret til 35 % af deres gennemsnitlige årlige gasforbrug i henhold til stk. 2, reduceres de mellemliggende mål for fyldningsforløbet tilsvarende.

Kommissionen underretter uden unødigt ophold Gaskoordinationsgruppen om de aggregerede fyldningsforløb, som medlemsstaterne har forelagt.

8. Hver medlemsstat træffer alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 6b for at nå fyldningsmålet. Hvis en medlemsstat i ethvert givent år ikke når sit fyldningsmål, træffer den effektive foranstaltninger for at sikre forsyningssikkerheden, samtidig med at den tager hensyn til prisvirkningerne på gasmarkedet. Hvis en medlemsstat ikke opfylder fyldningsmålet, underretter den pågældende medlemsstat straks Kommissionen og Gaskoordinationsgruppen med angivelse af årsagerne til den manglende opfyldelse af fyldningsmålet og de trufne foranstaltninger.

9. Fyldningsmålene finder ikke anvendelse, hvis og så længe Kommissionen har erklæret en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau i henhold til artikel 12 efter anmodning, alt efter omstændighederne, fra en eller flere medlemsstater, der har erklæret en national nødsituation.

10. Hver medlemsstats kompetente myndighed kan træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 6b for at overholde fyldningsforløbet, herunder indførelse af obligatoriske mellemliggende mål på nationalt plan. Den overvåger løbende tilpasningen til fyldningsforløbet og underretter regelmæssigt Gaskoordinationsgruppen om tilpasningen til fyldningsforløbet. Kommissionen underretter regelmæssigt Gaskoordinationsgruppen om, i hvilket omfang hver medlemsstat opfylder det vejledende forløb.

11. I tilfælde af en medlemsstats væsentlige og vedvarende afvigelse fra fyldningsforløbet, som bringer opnåelsen af fyldningsmålet i fare, eller i tilfælde af en afvigelse fra fyldningsmålet, som ikke er tilladt i henhold til stk. 5a-5e, udsteder Kommissionen, hvor det er relevant, efter høring af Gaskoordinationsgruppen og de berørte medlemsstater en henstilling til den pågældende medlemsstat eller til de andre berørte medlemsstater vedrørende foranstaltninger, der skal træffes for at afhjælpe afvigelsen eller for at minimere indvirkningen på forsyningssikkerheden, samtidig med at der tages hensyn til bl.a. eventuelle vanskelige forhold eller ugunstige markedsforhold eller særlige forhold i medlemsstaterne såsom de tekniske karakteristika ved og størrelsen af de underjordiske gaslagerfaciliteter i forhold til det indenlandske gasforbrug, den faldende betydning af de underjordiske gaslagerfaciliteter med lav brændværdi for gasforsyningssikkerheden og LNG-lagerkapaciteten.

h)

vedtage effektive instrumenter til offentlige eller private enheders indkøb og forvaltning af strategisk oplagring, forudsat at sådanne instrumenter ikke forvrider konkurrencen eller det indre markeds funktion

i)

udpege en særlig enhed, som har til opgave at nå fyldningsmålet, hvis dette ellers ikke vil blive nået

j)

yde rabatter på lagertariffer

k)

opkræve de indtægter, der er nødvendige for at dække de kapital- og driftsudgifter, der vedrører regulerede lagerfaciliteter, i form af lagertariffer og en særlig afgift, der indgår i transmissionstarifferne, og som kun opkræves fra udtagspunkter til endelige kunder i de samme medlemsstater, forudsat at indtægter, der opkræves via tariffer, ikke overstiger de tilladte indtægter.

2. De foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne i henhold til denne artikels stk. 1, begrænses til, hvad der er nødvendigt for at overholde fyldningsforløbene, hvor det er relevant, og nå fyldningsmålene. De foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 6a, stk. 8 og 10, skal være klart definerede, gennemsigtige, forholdsmæssige, ikkediskriminerende og kontrollerbare. De må ikke uretmæssigt forvride konkurrencen eller det indre gasmarkeds funktion eller bringe gasforsyningssikkerheden i andre medlemsstater eller i Unionen i fare. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen og Gaskoordinationsgruppen om disse foranstaltninger.

3. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den eksisterende infrastruktur anvendes på nationalt og regionalt niveau til gavn for gasforsyningssikkerheden på en effektiv måde. Disse foranstaltninger må under ingen omstændigheder blokere eller begrænse anvendelsen på tværs af grænserne af lagerfaciliteter eller LNG-faciliteter og må ikke begrænse grænseoverskridende transmissionskapacitet, der er tildelt i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) 2017/459 ().

4. Når medlemsstaterne træffer foranstaltninger i henhold til denne artikel, anvender de princippet om energieffektivitet først, samtidig med at de stadig når målene med deres respektive foranstaltninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 ().

5. Uanset stk. 1 gælder, at hvis en medlemsstat har underjordiske gaslagerfaciliteter beliggende på sit område, og disse faciliteters aggregerede kapacitet er større end det årlige gasforbrug i den pågældende medlemsstat, skal medlemsstater uden underjordiske gaslagerfaciliteter, der har adgang til de pågældende faciliteter, enten:

a)

sikre at lagermængderne på ethvert givent tidspunkt mellem den 1. oktober og den 1. december mindst svarer til den gennemsnitlige udnyttelse af lagerkapaciteten i de foregående fem år, der er fastsat bl.a. under hensyntagen til strømmene i udtræksperioden i de foregående fem år fra de medlemsstater, hvor lagerfaciliteterne er beliggende, eller

b)

påvise, at der er reserveret lagerkapacitet svarende til den mængde, der er omfattet af forpligtelsen i henhold til litra a).

Hvis medlemsstaten uden underjordiske gaslagerfaciliteter kan påvise, at der er reserveret lagerkapacitet svarende til den mængde, der er omfattet af forpligtelsen i henhold til første afsnits litra a), finder stk. 1 anvendelse.

Forpligtelsen i henhold til nærværende stykke begrænses til 15 % af det gennemsnitlige årlige gasforbrug i de foregående fem år i den pågældende medlemsstat.

3. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat udarbejder en national risikovurdering (»national risikovurdering«) af alle relevante risici, der påvirker gasforsyningssikkerheden. Den pågældende vurdering skal være i fuld overensstemmelse med forudsætningerne for og resultaterne af den eller de fælles risikovurderinger.

4. Risikovurderingen omhandlet i denne artikels stk. 2 og 3 gennemføres, alt efter hvad der er relevant:

a)

under anvendelse af de standarder, der er fastsat i artikel 5 og 6. Risikovurderingen beskriver beregningen af N – 1-formlen på nationalt niveau og omfatter, når det er relevant, beregningen af N – 1-formlen på regionalt niveau. Risikovurderingen skal også omfatte de anvendte forudsætninger, inklusive, i givet fald, forudsætningerne for beregningen af N – 1-formlen på regionalt niveau og de oplysninger, der er nødvendige for denne beregning. Beregningen af N – 1-formlen på nationalt niveau ledsages af en simulering af afbrydelse af den største enkeltstående gasinfrastruktur, hvortil der anvendes hydraulisk modellering for det nationale område, og af en beregning af N – 1-formlen under hensyntagen til et gaslagerniveau på henholdsvis 30 % og 100 % af den maksimale arbejdsvolumen

b)

under hensyntagen til alle relevante nationale og grænseoverskridende omstændigheder, navnlig markedets størrelse, nettets konfiguration, faktiske strømme, herunder udstrømning fra de berørte medlemsstater, muligheden for fysiske gasstrømme i begge retninger, herunder det potentielle behov for deraf følgende styrkelse af transmissionssystemet, tilstedeværelsen af produktions- og lagerkapacitet og gassens rolle i energimikset, navnlig med hensyn til fjernvarme- og elproduktion og til driften af industrivirksomheder, samt sikkerhed og gaskvalitet

c)

med en simulering af forskellige scenarier med usædvanlig stor efterspørgsel på gas og gasforsyningsafbrydelse og under hensyntagen til det historiske forløb, sandsynlighed, sæson, hyppighed og varigheden af deres opståen og en vurdering af deres sandsynlige konsekvenser, herunder:

i)

afbrydelse af den infrastruktur, der er relevant for gasforsyningssikkerheden, navnlig transmissionsinfrastrukturer, lagre eller LNG-terminaler, herunder den største enkeltstående gasinfrastruktur, der er udvalgt til beregningen af N – 1-formlen, og

ii)

forsyningsafbrydelse fra tredjelandsleverandører samt, hvor det er relevant, geopolitiske risici

d)

med påvisning af samspillet og vekselvirkningen af risici blandt medlemsstaterne i risikogruppen og, i det omfang det er relevant, med andre medlemsstater eller andre risikogrupper, herunder for så vidt angår sammenkoblinger, grænseoverskridende forsyninger, grænseoverskridende adgang til lagerfaciliteter og tovejskapacitet

e)

under hensyntagen til risici i forbindelse med kontrol af infrastruktur, der er relevant for gasforsyningssikkerheden, i det omfang de bl.a. kan medføre risici for underinvestering, underminering af diversificeringsindsatsen, misbrug af eksisterende infrastruktur, herunder hamstring af lagerkapacitet, eller overtrædelse af EU-retten

f)

under hensyntagen til den maksimale sammenkoblingskapacitet ved hvert indgangs- og udgangspunkt ved grænsen og forskellige lagerpåfyldningsniveauer.

g)

under hensyntagen til scenarier med langvarig afbrydelse af en enkelt forsyningskilde.

5. De fælles og nationale risikovurderinger udarbejdes i overensstemmelse med den relevante model fastsat i bilag IV eller V. Medlemsstaterne kan om nødvendigt medtage supplerende oplysninger. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at ændre modellerne fastsat i bilag IV og V, efter høring af Gaskoordinationsgruppen, med henblik på at afspejle erfaringerne med anvendelsen af denne forordning og mindske den administrative byrde for medlemsstaterne.

6. Naturgasvirksomheder, industrielle gaskunder, de relevante organisationer, som repræsenterer private og industrielle gaskunders interesser, såvel som medlemsstaterne og, for så vidt disse ikke er de kompetente myndigheder, de nationale regulerende myndigheder, samarbejder med de kompetente myndigheder og giver dem på anmodning alle nødvendige oplysninger til brug for de fælles og nationale risikovurderinger.

7. Senest den 1. oktober 2018 meddeler medlemsstaterne Kommissionen den første fælles risikovurdering, når alle medlemsstaterne i risikogruppen er nået til enighed herom, og de nationale risikovurderinger. Risikovurderingerne ajourføres herefter hvert fjerde år, medmindre forholdene nødvendiggør hyppigere ajourføringer. Risikovurderingerne skal tage hensyn til de fremskridt, der gøres med de investeringer, der er nødvendige for at opfylde den i artikel 5 fastsatte infrastrukturstandard, og de landespecifikke vanskeligheder, der er opstået i forbindelse med gennemførelsen af nye alternative løsninger. De skal også bygge på erfaringerne fra simuleringen af de i artikel 10, stk. 3, omhandlede nødplaner.

5. Den forebyggende handlingsplan og nødplanen udarbejdes i overensstemmelse med modellerne i bilag VI og VII. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at ændre modellerne fastsat i bilag VI and VII, efter høring af Gaskoordinationsgruppen, med henblik på at afspejle erfaringerne med anvendelsen af denne forordning og at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne.

6. De kompetente myndigheder i nabomedlemsstater hører i rette tid hinanden med henblik på at sikre, at deres forebyggende handlingsplaner og deres nødplaner er forenelige.

De kompetente myndigheder udveksler inden for hver risikogruppe udkast til forebyggende handlingsplaner og nødplaner med forslag til samarbejde senest fem måneder inden fristen for forelæggelse af planerne.

De endelige udgaver af de regionale kapitler, der er omhandlet i stk. 3, godkendes af alle medlemsstaterne i risikogruppen. De forebyggende handlingsplaner og nødplanerne omfatter også de nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre og håndhæve de grænseoverskridende foranstaltninger i de regionale kapitler.

7. De forebyggende handlingsplaner og nødplanerne offentliggøres og meddeles Kommissionen senest den 1. marts 2019. Kommissionen underretter Gaskoordinationsgruppen om, at den har fået meddelelse om planerne, og offentliggør dem på sit websted.

Senest fire måneder efter modtagelsen af de kompetente myndigheders meddelelse vurderer Kommissionen planerne under hensyntagen til de synspunkter, som Gaskoordinationsgruppen har givet udtryk for.

8. Kommissionen afgiver en udtalelse til den kompetente myndighed med en henstilling om at revidere en forebyggende handlingsplan eller en nødplan, hvis en eller flere af følgende forhold foreligger:

a)

planen kan ikke effektivt afbøde de risici, der er konstateret i risikovurderingen

b)

planen stemmer ikke overens med de vurderede risikoscenarier eller med planerne i en anden medlemsstat eller en risikogruppe

c)

planen overholder ikke det krav, der er fastsat i stk. 1, om ikke uretmæssigt at forvride konkurrencen eller den effektive funktion af det indre marked

d)

planen overholder ikke bestemmelserne i denne forordning eller andre EU-retlige bestemmelser.

9. Senest tre måneder efter meddelelsen af Kommissionens udtalelse, jf. stk. 8, meddeler den berørte kompetente myndighed Kommissionen den ændrede forebyggende handlingsplan eller nødplan eller underretter Kommissionen om begrundelsen for, at den er uenig i henstillingerne.

I tilfælde af uenighed om elementer, der er omhandlet i stk. 8, kan Kommissionen senest fire måneder efter den kompetente myndigheds svar trække sin anmodning tilbage eller indkalde den kompetente myndighed og, hvis Kommissionen finder det nødvendigt, Gaskoordinationsgruppen med henblik på at behandle spørgsmålet. Kommissionen giver sin detaljerede begrundelse for anmodningen om eventuelle ændringer af den forebyggende handlingsplan eller nødplanen. Den berørte kompetente myndighed tager fuldt ud hensyn til Kommissionens detaljerede begrundelse.

I givet fald ændrer og offentliggør den berørte kompetente myndighed uden forsinkelse den ændrede forebyggende handlingsplan eller nødplan.

Hvis den berørte kompetente myndigheds endelige holdning afviger fra Kommissionens detaljerede begrundelse, udarbejder den kompetente myndighed og offentliggør, sammen med sin holdning og Kommissionens detaljerede begrundelse, begrundelsen for sin holdning senest to måneder efter modtagelsen af Kommissionens detaljerede begrundelse.

10. Proceduren i artikel 9, stk. 4, 6, 8 og 9, finder anvendelse på ikkemarkedsbaserede foranstaltninger, der er vedtaget den 1. november 2017 eller derefter.

11. Forretningsmæssigt følsomme oplysninger behandles fortroligt.

12. Forebyggende handlingsplaner og nødplaner, der er udarbejdet i henhold til forordning (EU) nr. 994/2010, og som er ajourført i overensstemmelse med nævnte forordning, gælder fortsat, indtil de i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede forebyggende handlingsplaner og nødplaner er fastlagt for første gang.

j)

oplysninger om eksisterende og kommende sammenkoblinger og infrastruktur, herunder dem, der giver adgang til det indre marked, grænseoverskridende strømme, grænseoverskridende adgang til lager- og LNG-faciliteter samt tovejskapacitet, navnlig i tilfælde af en nødsituation

k)

oplysninger om alle offentlige serviceforpligtelser, der vedrører gasforsyningssikkerheden.

l)

oplysninger om foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed foranstaltninger som omhandlet i artikel 8a.

Essentielle oplysninger vedrørende første afsnits litra a), c) og d), der, hvis de videregives, kan bringe gasforsyningssikkerheden i fare, kan udelades.

2. Den forebyggende handlingsplan, navnlig foranstaltningerne med henblik på opfyldelse af infrastrukturstandarden, jf. artikel 5, skal tage hensyn til den tiårige europæiske -netudviklingsplan (TYNDP), der skal udarbejdes af ENTSOG i henhold til artikel 8, stk. 10, i forordning (EF) nr. 715/2009.

3. Den forebyggende handlingsplan skal primært baseres på markedsbaserede foranstaltninger og må ikke påføre naturgasvirksomhederne en urimelig byrde eller indvirke negativt på det indre gasmarkeds funktion.

4. Medlemsstaterne og navnlig deres kompetente myndigheder sikrer, at alle forebyggende ikkemarkedsbaserede foranstaltninger såsom dem, der er omhandlet i bilag VIII, og som vedtages den 1. november 2017 eller derefter, uanset om de er en del af den forebyggende handlingsplan eller vedtages efterfølgende, opfylder kriterierne i artikel 6, stk. 2, første afsnit.

5. Den kompetente myndighed offentliggør enhver foranstaltning som omhandlet i stk. 4, der endnu ikke er medtaget i den forebyggende handlingsplan, og meddeler Kommissionen en beskrivelse af enhver sådan foranstaltning og af dens indvirkning på det nationale gasmarked og så vidt muligt på andre medlemsstaters gasmarkeder.

6. Hvis Kommissionen er i tvivl om, hvorvidt en foranstaltning, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, opfylder kriterierne i artikel 6, stk. 2, første afsnit, anmoder Kommissionen den berørte medlemsstat om meddelelse af en konsekvensanalyse.

7. En konsekvensanalyse i medfør af stk. 6 omfatter som minimum følgende:

a)

den potentielle indvirkning på udviklingen af det nationale gasmarked og konkurrencen på nationalt niveau

b)

den potentielle indvirkning på det indre gasmarked

c)

den potentielle indvirkning på gasforsyningssikkerheden i nabomedlemsstaterne, navnlig hvad angår foranstaltninger, der potentielt kan reducere likviditeten på de regionale markeder eller begrænse strømmene til nabomedlemsstaterne

d)

omkostningerne og fordelene sammenlignet med alternative markedsbaserede foranstaltninger

e)

en vurdering af nødvendighed og proportionalitet sammenlignet med mulige markedsbaserede foranstaltninger

f)

en vurdering af om foranstaltningen sikrer lige muligheder for alle markedsdeltagere

g)

en udfasningsstrategi, den planlagte foranstaltnings forventede varighed og en passende tidsplan for revision.

De i litra a) og b) omhandlede analyser udarbejdes af den nationale regulerende myndighed. Konsekvensanalysen gøres offentligt tilgængelig af den kompetente myndighed og meddeles Kommissionen.

8. Hvis Kommissionen på grundlag af konsekvensanalysen vurderer, at det er sandsynligt, at foranstaltningen bringer gasforsyningssikkerheden i andre medlemsstater eller i Unionen i fare, træffer den senest fire måneder efter meddelelse af konsekvensanalysen en afgørelse om, at foranstaltningen skal ændres eller trækkes tilbage, i det omfang det er nødvendigt.

Den vedtagne foranstaltning træder først i kraft, når den er godkendt af Kommissionen eller er blevet ændret i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse.

Fristen på fire måneder løber fra dagen efter modtagelse af en fuldstændig meddelelse. Fristen på fire måneder kan forlænges efter samtykke fra både Kommissionen og den kompetente myndighed.

9. Hvis Kommissionen på grundlag af konsekvensanalysen vurderer, at foranstaltningen ikke opfylder kriterierne i artikel 6, stk. 2, første afsnit, kan den senest fire måneder efter meddelelsen af konsekvensanalysen afgive en udtalelse. Proceduren i artikel 8, stk. 8 og 9, finder anvendelse.

Fristen på fire måneder løber fra dagen efter modtagelse af en fuldstændig meddelelse. Fristen på fire måneder kan forlænges efter samtykke fra både Kommissionen og den kompetente myndighed.

10. Artikel 8, stk. 9, finder anvendelse på foranstaltninger, der er omfattet af nærværende artikels stk. 6-9.

11. Fra den 1. marts 2019 ajourføres den forebyggende handlingsplan hvert fjerde år eller hyppigere, hvis forholdene nødvendiggør dette, eller Kommissionen anmoder herom. Den ajourførte plan skal afspejle den ajourførte risikovurdering og resultaterne af de test, der er gennemført i henhold til artikel 10, stk. 3. Artikel 8 finder anvendelse på den ajourførte plan.

k)

specificerer de rapporteringsforpligtelser, der pålægges naturgasvirksomhederne og, når det er relevant, elektricitetsvirksomhederne på alarm- og nødsituationsniveau

l)

beskriver de tekniske eller retlige ordninger, der er etableret med henblik på at forhindre, at kunder, som er tilsluttet et gasdistributions- eller transmissionsnet, men ikke er beskyttede kunder, uberettiget forbruger gas

m)

beskriver de tekniske, retlige og finansielle ordninger, der er etableret med henblik på de solidaritetsforpligtelser, der er fastsat i artikel 13

n)

indeholder en skønsmæssig vurdering af de gasmængder, som kunne forbruges af solidaritetsbeskyttede kunder, og som mindst omfatter tilfældene beskrevet i artikel 6, stk. 1

o)

opstiller en liste over på forhånd fastsatte foranstaltninger, der har til formål at stille gas til rådighed i tilfælde af en nødsituation, herunder kommercielle aftaler mellem de parter, der deltager i sådanne foranstaltninger, og kompensationsmekanismerne for naturgasvirksomheder, hvor dette er relevant, under behørig hensyntagen til fortroligheden af følsomme oplysninger. Sådanne foranstaltninger kan omfatte grænseoverskridende aftaler mellem medlemsstater og/eller naturgasvirksomheder.

For at forhindre uberettiget gasforbrug i nødsituationer, jf. første afsnits litra l), eller i forbindelse med anvendelsen af foranstaltningerne omhandlet i artikel 11, stk. 3, og artikel 13, underretter den berørte medlemsstats kompetente myndighed kunder, der ikke er beskyttede kunder, om, at de skal standse eller reducere deres gasforbrug uden at skabe teknisk usikre situationer.

2. Fra den 1. marts 2019 ajourføres nødplanen hvert fjerde år eller hyppigere, hvis forholdene nødvendiggør dette, eller Kommissionen anmoder herom. Den ajourførte plan skal afspejle den ajourførte risikovurdering og resultaterne af de test, der er gennemført i overensstemmelse med denne artikels stk. 3. Artikel 8, stk. 4-11, finder anvendelse på den ajourførte plan.

3. De foranstaltninger, tiltag og procedurer, der er omfattet af nødplanen, skal som minimum testes én gang i perioden mellem ajourføringerne hvert fjerde år, jf. stk. 2. For at teste nødplanen simulerer den kompetente myndighed scenarier med middel og højt stressniveau og reaktioner i realtid i henhold til nødplanen. Den kompetente myndighed fremlægger testresultaterne for Gaskoordinationsgruppen.

4. Nødplanen skal sikre, at den grænseoverskridende adgang til infrastruktur, jf. forordning (EF) nr. 715/2009, bevares, i det omfang det er teknisk og sikkerhedsmæssigt muligt i tilfælde af nødsituationer, og må ikke indføre foranstaltninger, der uberettiget begrænser gasstrømmen på tværs af landegrænser.

5. Transmissionssystemoperatøren sikrer, at når en nødsituation erklæres i en nabomedlemsstat, prioriteres kapaciteten på sammenkoblingspunkter til denne medlemsstat, uanset om den er uafbrydelig eller afbrydelig, og om den er blevet reserveret før eller under nødsituationen, i forhold til konkurrerende kapacitet ved udgangssteder til lagerfaciliteter. Systembrugeren af den prioriterede kapacitet betaler straks rimelig kompensation til systembrugeren af den uafbrydelige kapacitet for økonomiske tab som følge af prioritering, herunder en forholdsmæssig godtgørelse for omkostninger ved, at den uafbrydelige kapacitet afbrydes. Processen for fastsættelse og betaling af kompensationen må ikke berøre gennemførelsen af prioritetsreglen.

6. Medlemsstaterne og navnlig de kompetente myndigheder sikrer, at:

a)

der ikke indføres foranstaltninger, der uberettiget indskrænker gasstrømmen på det indre marked på noget tidspunkt

b)

der ikke indføres foranstaltninger, der sandsynligvis vil bringe gasforsyningssituationen i en anden medlemsstat i alvorlig fare, og

c)

den grænseoverskridende adgang til infrastruktur, jf. forordning (EF) nr. 715/2009, bevares, i det omfang det er teknisk og sikkerhedsmæssigt muligt i overensstemmelse med nødplanen.

7. I en nødsituation og med rimelig grund kan en medlemsstat efter anmodning fra den relevante el- eller gastransmissionssystemoperatør beslutte at prioritere gasforsyningen til visse kritiske gasfyrede kraftværker frem for gasforsyningen til visse kategorier af beskyttede kunder, hvis den manglende gasforsyning til sådanne kritiske gasfyrede kraftværker enten:

a)

ville kunne føre til alvorlig skade i elsystemets funktion eller

b)

ville hindre produktionen og/eller transporten af gas.

Medlemsstaterne skal basere enhver sådan foranstaltning på risikovurderingen.

Kritiske gasfyrede kraftværker, jf. første afsnit, skal sammen med de mulige gasmængder, der ville være omfattet af en sådan foranstaltning, klart identificeres og medtages i de regionale kapitler i de forebyggende handlingsplaner og nødplanerne. De identificeres i tæt samarbejde med transmissionssystemoperatørerne af elsystemet og gassystemet i den berørte medlemsstat.

7a. Uanset artikel 6, stk. 1, 2 og 3, artikel 6b, stk. 1, tredje afsnit, litra a), artikel 6c, stk. 2, andet afsnit, litra b), og artikel 10, stk. 1, litra l), kan medlemsstaterne undtagelsesvis beslutte at træffe midlertidige foranstaltninger for at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug, navnlig når et af kriseniveauerne i henhold til nærværende artikels stk. 1 eller en nødsituation på regionalt plan eller EU-niveau i henhold til artikel 12 erklæres. Sådanne midlertidige foranstaltninger begrænses til ikkevæsentligt gasforbrug og tager hensyn til følgende elementer:

a)

en afbrydelses virkninger for forsyningskæder, der har afgørende betydning for samfundet

b)

de mulige negative virkninger i andre medlemsstater, navnlig for forsyningskæderne i efterfølgende sektorled, der har afgørende betydning for samfundet

c)

potentielle langvarige skader på industrielle anlæg

d)

mulighederne for at reducere forbruget og substituere produkter i Unionen.

Sådanne undtagelsesvise foranstaltninger kan kun træffes, efter at de kompetente myndigheder har foretaget en vurdering med hensyn til betingelserne for fastlæggelse af sådanne ikkevæsentlige gasmængder.

Som følge af de foranstaltninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, skal reduktion af sårbare kunders ikkevæsentlige gasforbrug som defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 26 i direktiv (EU) 2024/1788 undgås.

8. Kommissionen verificerer så hurtigt som muligt, men senest fem dage efter at have modtaget de i stk. 2 omhandlede oplysninger fra den kompetente myndighed, om erklæringen af en nødsituation er berettiget i henhold til stk. 1, litra c), og om de foranstaltninger, der er truffet, så nært som muligt følger de foranstaltninger, der er beskrevet i nødplanen, ikke pålægger naturgasvirksomheder en urimelig byrde og er i overensstemmelse med stk. 6. Kommissionen kan efter anmodning fra en anden kompetent myndighed, naturgasvirksomheder eller på eget initiativ anmode den kompetente myndighed om at ændre de foranstaltninger, som er i modstrid med de betingelser, der er omhandlet i dette stykkes første punktum. Kommissionen kan endvidere anmode den kompetente myndighed om at erklære en nødsituation for ophævet, hvis den konkluderer, at erklæringen af en nødsituation ikke, eller ikke længere, er berettiget i henhold til stk. 1, litra c).

Senest tre dage efter underretningen om Kommissionens anmodning ændrer den kompetente myndighed foranstaltningerne og underretter Kommissionen herom eller underretter Kommissionen om begrundelsen for, at den er uenig i anmodningen. I sidstnævnte tilfælde kan Kommissionen inden for tre dage efter at være blevet informeret ændre sin anmodning eller trække den tilbage eller, med henblik på at behandle spørgsmålet, indkalde den kompetente myndighed eller, hvor det er relevant, de berørte kompetente myndigheder, og, hvis Kommissionen finder det nødvendigt, Gaskoordinationsgruppen. Kommissionen giver sin detaljerede begrundelse for anmodningen om ændring af foranstaltningen. Den kompetente myndighed tager fuldt ud hensyn til Kommissionens holdning. Hvis den kompetente myndigheds endelige afgørelse afviger fra Kommissionens holdning, giver den kompetente myndighed en begrundelse for denne afgørelse.

9. Når den kompetente myndighed erklærer et af de i stk. 1 omhandlede kriseniveauer for ophævet, underretter den Kommissionen samt de kompetente myndigheder i de medlemsstater, som medlemsstaten, den henhører under, er direkte forbundet med, herom.

c)

den grænseoverskridende adgang til infrastruktur, jf. forordning (EF) nr. 715/2009, bevares, i det omfang det er teknisk og sikkerhedsmæssigt muligt i overensstemmelse med nødplanen.

6. Hvis Kommissionen efter anmodning fra en kompetent myndighed eller en naturgasvirksomhed eller på eget initiativ fastslår, at i en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau foranstaltninger truffet af en medlemsstat eller en kompetent myndighed eller en naturgasvirksomheds adfærd er i modstrid med stk. 5, anmoder Kommissionen den pågældende medlemsstat eller kompetente myndighed om at ændre foranstaltningen eller gribe ind for at sikre overholdelse af stk. 5, idet den underretter medlemsstaten eller den kompetente myndighed om begrundelsen herfor. Der tages behørigt hensyn til nødvendigheden af, at gassystemet til enhver tid fungerer sikkert.

Senest tre dage efter underretningen om Kommissionens anmodning ændrer medlemsstaten eller den kompetente myndighed sin foranstaltning og underretter Kommissionen herom eller underretter Kommissionen om begrundelsen for, at den er uenig i anmodningen. I sidstnævnte tilfælde kan Kommissionen inden for tre dage efter at være blevet informeret ændre sin anmodning eller trække den tilbage eller indkalde medlemsstaten eller den kompetente myndighed og, hvis Kommissionen finder det nødvendigt, Gaskoordinationsgruppen med henblik på at behandle spørgsmålet. Kommissionen giver en detaljeret begrundelse for sin anmodning om ændring af foranstaltningen. Medlemsstaten eller den kompetente myndighed ændrer sin foranstaltning eller træffer foranstaltninger for at sikre overholdelse af stk. 5, i det omfang det er teknisk og sikkert muligt af hensyn til gassystemets integritet. Medlemsstaten eller den kompetente myndighed informerer Kommissionens om de vedtagne foranstaltninger.

7. Kommissionen opstiller efter høring af Gaskoordinationsgruppen en permanent reserveliste med henblik på en tilsynstaskforce bestående af eksperter fra industrien og repræsentanter for Kommissionen. Tilsynstaskforcen kan indsættes uden for Unionen efter behov og overvåger og rapporterer om gasstrømme til Unionen i samarbejde med leverandør- og transittredjelande.

8. Den kompetente myndighed forelægger Kommissionens beredskabskoordineringscenter oplysninger om eventuelle behov for bistand. Beredskabskoordineringscenteret vurderer situationen i sin helhed og rådgiver om, hvilken bistand der bør ydes til de mest påvirkede medlemsstater og, hvor det er relevant, til tredjelande.

3a. Medlemsstater, som er forpligtet til at yde solidaritet i henhold til stk. 1, har ret til at fratrække forsyningerne til deres solidaritetsbeskyttede kunder fra solidaritetstilbuddet eller, hvis en medlemsstat har truffet midlertidige foranstaltninger til at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7a), forsyningerne af de væsentlige gasforbrugsmængder til dens solidaritetsbeskyttede kunder.

4. De medlemsstater, der modtager en anmodning om at yde en solidaritetsforanstaltning, giver tilbud på grundlag af frivillige foranstaltninger på efterspørgselssiden i så stort omfang og i så lang tid som muligt, inden der anvendes ikkemarkedsbaserede foranstaltninger.

Hvis markedsbaserede foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige for den medlemsstat, som yder solidaritet, til at dække underskuddet i gasforsyningen til solidaritetsbeskyttede kunder i den anmodende medlemsstat, kan den medlemsstat, som yder solidaritet, indføre ikkemarkedsbaserede foranstaltninger for at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i stk. 1 og 2.

5. Hvis mere end én medlemsstat kan yde solidaritet til en anmodende medlemsstat, søger den anmodende medlemsstat efter høring af alle medlemsstater, der er forpligtede til at yde solidaritet, det mest fordelagtige tilbud på grundlag af omkostninger, leveringshastighed, pålidelighed og diversificering af gasleverancer. Hvis de disponible markedsbaserede tilbud viser sig at være utilstrækkelige til at dække den manglende gasforsyning til solidaritetsbeskyttede kunder i den anmodende medlemsstat eller, hvis den anmodende medlemsstat har truffet midlertidige foranstaltninger for at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7a, til at dække underskuddet i gasforsyningen af de væsentlige gasforbrugsmængder til denne anmodende medlemsstats solidaritetsbeskyttede kunder, pålægges de medlemsstater, der er forpligtet til at yde solidaritet, at aktivere ikkemarkedsbaserede foranstaltninger.

6. Den kompetente myndighed i den anmodende medlemsstat underretter straks Kommissionen og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der yder solidaritet, når gasforsyningen til solidaritetsbeskyttede kunder på dens område er tilfredsstillende, eller hvis forpligtelserne i henhold til stk. 1 og 2 på grundlag af dens behov reduceres, eller hvis de suspenderes efter anmodning fra den medlemsstat, der modtager solidaritet.

7. Forpligtelserne i stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af teknisk sikker og pålidelig drift af gassystemet i en medlemsstat, der yder solidaritet, og grænsen for den maksimale sammenkoblingskapacitet for eksport i den relevante medlemsstats infrastruktur over for den anmodende medlemsstat. De tekniske, retlige og finansielle ordninger kan afspejle sådanne omstændigheder, navnlig dem, hvorunder markedet vil levere op til den maksimale sammenkoblingskapacitet.

8. Solidaritet i medfør af denne forordning ydes på grundlag af kompensation. Den medlemsstat, der anmoder om solidaritet, betaler straks, eller sikrer omgående betaling af, en rimelig kompensation til den medlemsstat, som yder solidaritet. Hvis to medlemsstater er blevet enige om de nødvendige tekniske og retlige ordninger i henhold til stk. 10 (solidaritetsaftale), skal en sådan rimelig kompensation mindst omfatte:

a)

den gas, der leveres til den anmodende medlemsstats område

b)

alle andre relevante og rimelige omkostninger, der er påløbet ved ydelsen af solidaritet, herunder, hvis det er relevant, omkostninger ved sådanne foranstaltninger, der måtte være blevet fastlagt på forhånd

c)

godtgørelse af enhver kompensation, der følger af retssager, voldgiftssager eller tilsvarende retslige skridt og forlig og de forbundne omkostninger ved sådanne sager og skridt, der involverer den medlemsstat, som yder solidaritet, over for de enheder, der er involveret i ydelsen af en sådan solidaritet.

Rimelig kompensation i henhold til første og andet afsnit omfatter bl.a. alle rimelige omkostninger, som den medlemsstat, der yder solidaritet, afholder som følge af en forpligtelse til at betale kompensation i medfør af de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved EU-retten, og i medfør af gældende internationale forpligtelser ved gennemførelsen af denne artikel og yderligere rimelige omkostninger, der er påløbet i forbindelse med betaling af kompensation i henhold til nationale bestemmelser om kompensation.

Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger, navnlig de tekniske, retlige og finansielle ordninger i medfør af stk. 10, med henblik på gennemførelse af nærværende stykkes første, andet og tredje afsnit. Sådanne foranstaltninger kan fastsætte de praktiske ordninger for omgående betaling.

8a. Hvis to medlemsstater ikke er nået til enighed om de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger i henhold til artikel 10 ved hjælp af en solidaritetsaftale, er levering af gas i henhold til forpligtelsen i stk. 1 i tilfælde af en nødsituation underlagt betingelserne i denne artikel.

Kompensationen for solidaritetsforanstaltningen må ikke overstige rimelige omkostninger. Medmindre både den solidaritetsanmodende medlemsstat og den solidaritetsydende medlemsstat aftaler andet, skal kompensationen omfatte:

a)

prisen for gas i den solidaritetsydende medlemsstat

b)

omkostningerne til oplagring og transport

c)

sagsomkostninger i forbindelse med dermed forbundne retssager eller voldgiftssager, der involverer den solidaritetsydende medlemsstat

d)

andre indirekte omkostninger, der ikke er dækket af gasprisen, såsom godtgørelse af omkostninger til økonomiske eller andre skader som følge af tvungen frakobling af belastning fra kunder i forbindelse med solidaritetsydelsen.

Medmindre den solidaritetsanmodende medlemsstat og den solidaritetsydende medlemsstat aftaler en anden pris, svarer prisen for den gas, der leveres til den solidaritetsanmodende medlemsstat, til gennemsnittet af day-ahead-markedsprisen i den solidaritetsydende medlemsstat på dagen forud for anmodningen om solidaritet eller til den tilsvarende gennemsnitlige day-ahead-markedspris på nærmeste tilgængelige børs, på nærmeste tilgængelige virtuelle handelspunkt eller på et aftalt knudepunkt på dagen forud for anmodningen om solidaritet. Kompensation for de gasmængder, der leveres i forbindelse med en solidaritetsanmodning, betales direkte af den solidaritetsanmodende medlemsstat til den solidaritetsydende medlemsstat eller den enhed, som begge medlemsstater angiver i deres svar på solidaritetsanmodningen og bekræftelsen af modtagelsen af svaret og af den tilbudte mængde.

Den medlemsstat, som anmodningen om en solidaritetsforanstaltning er rettet til, tilvejebringer solidaritetsforanstaltningerne hurtigst muligt og senest på det anmodede leveringstidspunkt. En medlemsstat kan nægte at yde solidaritet til en solidaritetsanmodende medlemsstat, forudsat at den anmodede medlemsstat påviser, at:

a)

den ikke har tilstrækkelig gas i forhold til de mængder, der skal leveres til de solidaritetsbeskyttede kunder, eller

b)

den ikke har tilstrækkelig sammenkoblingskapacitet til rådighed, som fastsat i artikel 13, stk. 7, eller gasstrømmene er begrænset gennem et tredjeland.

Et sådant afslag skal være strengt begrænset til de gasmængder, der er berørt af den ene eller begge de begrænsninger, der er omhandlet i fjerde afsnit.

Ud over de standardregler, der er fastsat i denne artikel, kan medlemsstaterne aftale tekniske ordninger og koordinering af solidaritetsydelsen. Denne artikel berører ikke eksisterende ordninger vedrørende sikker og pålidelig drift af gassystemet.

8b. Hvis to medlemsstater ikke er nået til enighed om de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger i henhold til artikel 10 ved hjælp af en solidaritetsaftale, sender den medlemsstat, der anmoder om anvendelse af solidaritetsforanstaltninger, en solidaritetsanmodning til en anden medlemsstat med angivelse af mindst følgende oplysninger:

a)

kontaktoplysningerne for medlemsstatens kompetente myndighed

b)

kontaktoplysningerne for medlemsstatens relevante transmissionssystemoperatører

c)

hvis det er relevant, kontaktoplysningerne for den tredjepart, der handler på vegne af medlemsstaten

d)

leveringsperioden, herunder tidspunktet for den først mulige levering og leveringernes forventede varighed

e)

leveringsstederne og sammenkoblingspunkterne

f)

gasmængden i kWh for hvert sammenkoblingspunkt

g)

gaskvaliteten.

Solidaritetsanmodningen sendes samtidigt til de medlemsstater, der potentielt kan yde solidaritetsforanstaltninger, til Kommissionen og til de kriseledere, der er udpeget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra g).

De medlemsstater, der modtager en solidaritetsanmodning, sender et svar med angivelse af de i første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede kontaktoplysninger og af hvilken mængde og kvalitet, der kan leveres til sammenkoblingspunkterne på det ønskede tidspunkt som omhandlet i første afsnit, litra d)-g). Hvis den mængde, der kan leveres ved hjælp af frivillige foranstaltninger, er utilstrækkelig, skal der i svaret angives den mængde, der følger af en eventuel indskrænkning, fra frigivelse af strategiske lagre eller fra anvendelse af andre foranstaltninger.

Solidaritetsanmodninger skal indgives senest 48 timer før det angivne leveringstidspunkt for gas.

Solidaritetsanmodninger skal besvares inden for 18 timer. Den solidaritetsanmodende medlemsstat bekræfter, om den vil tage imod den tilbudte mængde, senest seks timer efter modtagelsen af tilbuddet om solidaritet og mindst 24 timer før det angivne leveringstidspunkt for gas. Der kan anmodes om solidaritet for en periode på en eller flere dage, og svaret skal stemme overens med den varighed, der anmodes om. Hvis der er flere medlemsstater, der yder solidaritet, og den anmodende medlemsstat har indgået bilaterale solidaritetsordninger med en eller flere af dem, har disse ordninger forrang mellem de medlemsstater, der har indgået bilaterale ordninger. De standardbestemmelser, der er fastsat i dette stykke, finder kun anvendelse i forhold til de øvrige solidaritetsydende medlemsstater.

Kommissionen kan lette gennemførelsen af solidaritet, navnlig ved at stille en skabelon til rådighed på en sikret onlineplatform, der gør det muligt at sende anmodninger og tilbud i realtid.

8c. Hvis en solidaritetsforanstaltning er ydet i overensstemmelse med stk. 1 og 2, skal det endelige, rimelige kompensationsbeløb, som den anmodende medlemsstat har udbetalt, efterfølgende kontrolleres af den ydende medlemsstats og den anmodende medlemsstats nationale regulerende myndigheder senest tre måneder efter ophør af nødsituationen.

Hvis de nationale regulerende myndigheder ikke er nået til enighed om beregningen af det endelige beløb for den rimelige kompensation, underretter de straks de relevante kompetente myndigheder, Kommissionen og agenturet herom. I så fald eller efter fælles anmodning fra de nationale regulerende myndigheder beregner agenturet et passende niveau for den rimelige kompensation for de indirekte omkostninger, der er opstået som følge af solidariteten, og afgiver en faktuel udtalelse senest tre måneder efter datoen for henvisningen til agenturet. Inden det afgiver en sådan faktuel afgørelse, rådfører agenturet sig med de nationale regulerende myndigheder og de relevante kompetente myndigheder.

Den i andet afsnit omhandlede periode på tre måneder kan forlænges med yderligere to måneder, hvis agenturet anmoder om supplerende oplysninger. Denne efterfølgende periode løber fra dagen efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger. Den anmodende medlemsstat høres og afgiver en udtalelse om afslutningen af den efterfølgende kontrol. Efter høring af den anmodende medlemsstat har den myndighed, der foretager denne efterfølgende kontrol, ret til at kræve, at kompensationsbeløbet korrigeres, under hensyntagen til udtalelsen fra den anmodende medlemsstat. Konklusionerne af den efterfølgende kontrol forelægges Kommissionen, som tager hensyn til disse i sin rapport om nødsituationen i medfør af artikel 14, stk. 3.

9. Medlemsstaterne sikrer, at denne artikels bestemmelser gennemføres i overensstemmelse med traktaterne, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de gældende internationale forpligtelser. De træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik herpå.

10. Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at gas leveres til solidaritetsbeskyttede kunder i den anmodende medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1 og 2 og bestræber sig bedst muligt på at nå til enighed om tekniske, retlige og finansielle ordninger. Sådanne tekniske, retlige og finansielle ordninger aftales mellem de medlemsstater, der er forbundet direkte eller, i overensstemmelse med stk. 2, gennem et tredjeland, og beskrives i deres respektive nødplaner. Sådanne ordninger kan bl.a. omfatte følgende elementer:

a)

driftssikkerheden af net

b)

gaspriser, der skal anvendes, og metoden til fastsættelse heraf, under hensyntagen til indvirkningen på markedets funktion

c)

anvendelsen af sammenkoblinger, herunder tovejskapacitet og underjordisk oplagring af gas

d)

gasmængder eller metoden til fastsættelse heraf

e)

kategorier af omkostninger, som skal dækkes af en rimelig og omgående kompensation, som kan omfatte erstatning for indskrænkninger i industrien

f)

en angivelse af metoden, der kan anvendes til beregning af rimelig kompensation.

Den finansielle ordning, som medlemsstaterne har aftalt, inden der anmodes om solidaritet, skal indeholde bestemmelser, der giver mulighed for beregning af den rimelige kompensation, der mindst omfatter alle relevante og rimelige omkostninger, der er påløbet ved ydelsen af solidaritet, og en tilsagn om, at en sådan kompensation vil blive betalt.

Enhver kompensationsmekanisme skal give incitamenter til at deltage i markedsbaserede løsninger såsom auktioner og foranstaltninger på efterspørgselssiden. Den må ikke skabe uhensigtsmæssige incitamenter, herunder på det finansielle plan, for markedsdeltagerne til at udsætte deres tiltag, indtil der anvendes ikkemarkedsbaserede foranstaltninger. Alle kompensationsmekanismer eller i det mindste et resumé heraf medtages i nødplanerne.

Hvis der, som følge af retssager i henhold til stk. 8, andet afsnit, litra c), opstår nye og betydelige rimelige omkostninger, der skal medtages i den rimelige kompensation, efter at den efterfølgende kontrol er afsluttet, underretter den ydende medlemsstat omgående den anmodende medlemsstat herom. De nationale regulerende myndigheder og, hvor det er relevant, agenturet foretager en ny efterfølgende kontrol i henhold til stk. 8c. Resultatet af denne nye efterfølgende kontrol berører ikke den ydende medlemsstats forpligtelse til at yde erstatning til kunder i henhold til national ret og deres ret til at modtage en rimelig kompensation.

11. Så længe en medlemsstat kan dække gasforbruget hos sine solidaritetsbeskyttede kunder med sin egen produktion, behøver den ikke indgå tekniske, retlige og finansielle ordninger med medlemsstater, som den er forbundet med direkte eller, i overensstemmelse med stk. 2, gennem et tredjeland, med det formål at modtage solidaritet. Dette berører ikke den pågældende medlemsstats forpligtelse til i henhold til denne artikel at yde andre medlemsstater solidaritet.

15. Forpligtelserne i nærværende artikels stk. 1 og 2 ophører med at finde anvendelse umiddelbart efter, at en nødsituation erklæres for ophævet, eller når Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 8, første afsnit, konkluderer, at erklæringen af en nødsituation ikke, eller ikke længere, er berettiget.

16. Hvis Unionen pådrager sig omkostninger på grund af et ansvarsforhold, udover for retsstridige handlinger eller retsstridig adfærd, jf. artikel 340, stk. 2, i TEUF, med hensyn til foranstaltninger, som medlemsstater skal træffe i henhold til nærværende artikel, skal disse omkostninger godtgøres af den medlemsstat, der modtager solidaritet.

Den anmodende medlemsstat underretter de berørte medlemsstater om, hvilke mængder den har valgt, senest seks timer efter modtagelsen af tilbuddet og mindst 24 timer før den angivne leveringstid for gas.

4. Hvis en indirekte forbundet medlemsstat yder et frivilligt bidrag på grundlag af markedsbaserede foranstaltninger til den anmodende medlemsstat i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, må den rimelige kompensation ikke overstige rimelige omkostninger og kan omfatte de omkostninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 8a, andet afsnit. Den endelige rimelige kompensation er omfattet af den mekanisme til efterfølgende kontrol, der er beskrevet i artikel 13, stk. 8c.

5. Transmissionssystemoperatørerne i de berørte medlemsstater samarbejder og udveksler oplysninger ved hjælp af ReCo-systemet for gas, der er oprettet af ENTSOG i henhold til artikel 3, stk. 6, med henblik på at identificere den tilgængelige sammenkoblingskapacitet senest seks timer efter en anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen. ENTSOG underretter Kommissionen og de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i overensstemmelse hermed.

Kommissionen analyserer de kompetente myndigheders vurderinger og underretter medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Gaskoordinationsgruppen om resultaterne af sin analyse i samlet form.

4. Under behørigt begrundede omstændigheder, og uanset om der er erklæret en nødsituation, kan den mest påvirkede medlemsstats kompetente myndighed kræve, at naturgasvirksomhederne fremlægger de i stk. 1 omhandlede oplysninger eller yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at kunne vurdere den samlede gasforsyningssituation i medlemsstaten eller andre medlemsstater, herunder andre kontraktmæssige oplysninger end prisoplysninger. Kommissionen kan anmode de kompetente myndigheder om de oplysninger, som naturgasvirksomhederne i henhold til nærværende stykke fremlægger, forudsat at de samme oplysninger ikke allerede er blevet fremsendt til Kommissionen.

5. Hvis Kommissionen finder, at gasforsyningen i Unionen eller i en del af Unionen er udsat for en risiko eller sandsynligvis vil blive udsat for en risiko, som kan føre til erklæring af et af de kriseniveauer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, kan den kræve, at de berørte kompetente myndigheder indsamler og fremsender de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere gasforsyningssituationen, til Kommissionen. Kommissionen videregiver sin vurdering til Gaskoordinationsgruppen.

6. For at de kompetente myndigheder og Kommissionen kan vurdere gasforsyningssikkerhedssituationen på nationalt, regionalt og EU-niveau, meddeler hver naturgasvirksomhed:

a)

den berørte kompetente myndighed følgende oplysninger om gasforsyningskontrakter med en grænseoverskridende dimension og en varighed på mere end et år, som den har indgået med henblik på indkøb af gas:

i)

kontraktens varighed

ii)

årlige kontraherede mængder

iii)

de kontraherede maksimumsmængder på dagsbasis i tilfælde af en alarmering eller en nødsituation

iv)

kontraktmæssige leveringssteder

v)

minimumsgasmængderne på dags- og månedsbasis

vi)

betingelserne for suspension af gasleverancer

vii)

om kontrakten alene eller kumulativt sammen med virksomhedens kontrakter med den samme leverandør eller dennes tilknyttede selskaber svarer til eller overskrider den tærskel på 28 %, der er omhandlet i stk. 6, litra b), i den mest påvirkede medlemsstat.

b)

straks efter kontrakternes indgåelse eller ændring den kompetente myndighed i den mest påvirkede medlemsstat dens gasforsyningskontrakter med en varighed på mere end et år, der indgås eller ændres den 1. november 2017 eller derefter, og som alene eller kumulativt sammen med dens kontrakter med den samme leverandør eller dennes tilknyttede selskaber svarer til 28 % eller mere af det årlige gasforbrug i denne medlemsstat, som beregnes på grundlag af de seneste foreliggende oplysninger. Desuden giver naturgasvirksomhederne senest den 2. november 2018 den kompetente myndighed meddelelse om alle eksisterende kontrakter, der opfylder de samme betingelser. Meddelelsespligten omfatter ikke prisoplysninger og gælder ikke for ændringer, der udelukkende vedrører gasprisen. Meddelelsespligten gælder også for alle kommercielle aftaler, der er relevante for opfyldelsen af gasforsyningskontrakten, bortset fra prisoplysninger.

c)

kommissionen og de berørte kompetente myndigheder følgende oplysninger vedrørende gasforsyningskontrakter for gas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation:

i)

de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2026/261 ().

ii)

oplysninger om de mængder, der skal leveres og modtages, herunder eventuel fleksibilitet i henhold til take or pay-bestemmelser eller deliver or pay-bestemmelser

iii)

leveringsplaner (LNG) eller nomineringer (rørledningsgas)

iv)

eventuel kontraktmæssig fleksibilitet med hensyn til de årlige kontraherede mængder, herunder erstatningsmængder

v)

betingelserne for suspension eller standsning af gasleverancer, herunder bestemmelser om force majeure

vi)

oplysninger om, hvilken ret der gælder for kontrakten, og hvilken voldgiftsmekanisme der er valgt

vii)

centrale elementer i andre kommercielle aftaler, der er relevante for gennemførelsen af gasforsyningskontrakten, undtagen prisoplysninger.

Den kompetente myndighed meddeler Kommissionen de i første afsnit, litra a), omhandlede oplysninger i anonymiseret form. Hvis der indgås nye kontrakter, eller der foretages ændringer af eksisterende kontrakter, meddeles alle oplysninger senest ved udgangen af september det relevante år. Hvor den kompetente myndighed er i tvivl om, hvorvidt en bestemt kontrakt, der er modtaget i henhold til første afsnit, litra b), udgør en risiko for gasforsyningssikkerheden i en medlemsstat eller en region, giver den Kommissionen meddelelse om kontrakten.

De oplysninger, der er omhandlet i første afsnits litra c), gives senest den 4. marts 2026 og for hver kontrakt i et opdelt format, herunder den fuldstændige ordlyd af relevante tekstdele, undtagen prisoplysninger, navnlig hvor det fulde kendskab til kontraktbestemmelsernes udformning er afgørende for vurderingen af gasforsyningssikkerheden, eller hvor visse kontraktbestemmelser er indbyrdes forbundne.

Udbydere af LNG-terminaltjenester giver Kommissionen oplysninger om tjenester bestilt af kunder fra Den Russiske Føderation eller af kunder kontrolleret af virksomheder fra Den Russiske Føderation, herunder kontraherede tjenester, berørte mængder og kontraktvarighed.

7. I tilfælde, der er behørigt begrundet i behovet for at sikre gennemsigtigheden af vigtige gasforsyningskontrakter, der er relevante for gasforsyningssikkerheden, og hvis den kompetente myndighed i den mest påvirkede medlemsstat eller Kommissionen vurderer, at en gasforsyningskontrakt kan bringe gasforsyningssikkerheden i en medlemsstat, i en region eller i Unionen i fare, kan den kompetente myndighed i medlemsstaten eller Kommissionen anmode naturgasvirksomheden om at fremlægge kontrakten, bortset fra prisoplysninger, med henblik på en vurdering af dens indvirkning på gasforsyningssikkerheden. Anmodningen begrundes og kan også omfatte oplysninger om andre kommercielle aftaler, der er relevante for opfyldelsen af gasforsyningskontrakten, bortset fra prisoplysninger. Begrundelsen skal omfatte proportionaliteten af den med anmodningen forbundne administrative byrde.

8. De kompetente myndigheder, der modtager oplysninger på grundlag af denne artikels stk. 6, litra b), eller stk. 7, vurderer inden for tre måneder de modtagne oplysninger med henblik på gasforsyningssikkerheden og forelægger resultaterne af deres vurdering for Kommissionen.

9. Den kompetente myndighed tager højde for de oplysninger, der er modtaget i henhold til denne artikel, når den udarbejder risikovurderingen, den forebyggende handlingsplan og nødplanen eller ajourføringerne heraf. Kommissionen kan vedtage en udtalelse, hvori den foreslår, at den kompetente myndighed ændrer risikovurderingerne eller planerne på grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til denne artikel. Den berørte kompetente myndighed reviderer risikovurderingen og de planer, som er berørt af anmodningen, efter proceduren i artikel 8, stk. 9.

10. Senest den 2. maj 2019 fastlægger medlemsstaterne reglerne om sanktioner for naturgasvirksomheders overtrædelse af denne artikels stk. 6 eller 7 og træffer alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

11. Ved anvendelse af denne artikel er »den mest påvirkede medlemsstat« en medlemsstat, hvor en kontraherende part i en given kontrakt har de fleste af sine gassalg eller kunder.

12. Alle kontrakter og kontraktmæssige oplysninger modtaget på grundlag af stk. 6 og 7 og de kompetente myndigheders eller Kommissionens respektive vurderinger forbliver fortrolige. De kompetente myndigheder og Kommissionen sikrer fuld fortrolighed.

BILAG II

Beregning af N – 1-formlen

1. Definition af N – 1-formlen

N – 1-formlen beskriver gasinfrastrukturens tekniske kapacitets evne til at dække den samlede gasefterspørgsel i det beregnede område, i tilfælde af at den største enkeltstående gasinfrastruktur afbrydes på en dag med usædvanlig stor gasefterspørgsel, der forekommer med en statistisk sandsynlighed én gang hvert 20. år.

Gasinfrastruktur omfatter gastransmissionsnet, herunder sammenkoblinger, såvel som produktions-, LNG- og oplagringsfaciliteter tilknyttet det beregnede område.

Teknisk kapacitet for alle resterende tilgængelige gasinfrastrukturer i tilfælde af en afbrydelse af den største enkeltstående gasinfrastruktur skal mindst være lig med summen af den samlede daglige gasefterspørgsel i det beregnede område på en dag med usædvanlig stor gasefterspørgsel, der forekommer med en statistisk sandsynlighed én gang hvert 20. år.

Facit af beregningen af N – 1-formlen herunder skal mindst være lig med 100 %.

2. Beregningsmetode for N – 1-formlen

, N – 1 ≥ 100 %

Parametrene, som anvendes til beregningen, skal være klart beskrevet og begrundet.

Med henblik på beregningen af EPm forelægges en detaljeret liste over indgangspunkter og deres individuelle kapacitet.

3. Definitioner af parametrene for N – 1-formlen

»Beregnet område« : et geografisk område for hvilket N – 1-formlen er beregnet som fastsat af den kompetente myndighed.

Definition på efterspørgselssiden

»Dmax« : den samlede daglige gasefterspørgsel (i mio. m3/dag) i det beregnede område på en dag med usædvanlig stor gasefterspørgsel, der forekommer med en statistisk sandsynlighed én gang hvert 20. år

Definitioner på forsyningssiden

»EPm« : teknisk kapacitet for indgangspunkter (i mio. m3/dag), bortset fra produktions-, LNG- og lagerfaciliteter dækket af Pm, LNGm og Sm betyder summen af den tekniske kapacitet ved alle indgangspunkter på tværs af landegrænser, der er i stand til at forsyne det beregnede område med gas.

»Pm« : maksimal teknisk produktionskapacitet (i mio. m3/dag) betyder den maksimale samlede daglige tekniske produktionskapacitet fra alle gasproduktionsanlæg, der kan leveres til indgangspunkterne i det beregnede område.

»Sm« : maksimal teknisk leveringskapacitet (i mio. m3/dag) betyder den maksimale samlede daglige tekniske udtrækskapacitet fra alle lagerfaciliteter, som kan leveres til indgangspunkterne i det beregnede område, under hensyntagen til deres respektive fysiske karakteristika.

»LNGm« : maksimal teknisk kapacitet ved LNG-faciliteter (i mio. m3/dag) betyder den maksimale samlede daglige tekniske leveringskapacitet ved alle LNG-faciliteter i det beregnede område, idet der tages hensyn til kritiske elementer såsom losning, hjælpefunktioner, midlertidige lagre og forgasning af LNG samt teknisk leveringskapacitet til systemet.

»Im« : den tekniske kapacitet i den største enkeltstående gasinfrastruktur (i mio. m3/dag) med den største individuelle kapacitet til at forsyne det beregnede område med gas. Når flere gasinfrastrukturer er forbundet til en fælles opstrøms- eller nedstrømsinfrastruktur og ikke kan fungere hver for sig, betragtes de som en enkelt gasinfrastruktur.

4. Beregning af N – 1-formlen ved anvendelse af foranstaltninger på efterspørgselssiden

, N – 1 ≥ 100 %

Definition på efterspørgselssiden

»Deff« : den del af Dmax (i mio. m3/dag), som i tilfælde af en gasforsyningsafbrydelse rettidigt kan dækkes i tilstrækkeligt omfang med markedsbaserede foranstaltninger på efterspørgselssiden, jf. artikel 9, stk. 1, litra c), og artikel 5, stk. 2.

5. Beregning af N – 1-formlen på regionalt niveau

Det i punkt 3 omhandlede beregnede område udvides, hvor det er hensigtsmæssigt, til det relevante regionale niveau som fastsat af de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder. Beregningen kan også omfatte risikogruppens regionale niveau, hvis det er aftalt med risikogruppens kompetente myndigheder. Ved beregningen af N – 1-formlen på regionalt niveau anvendes den største enkeltstående gasinfrastruktur af fælles interesse. Den største enkeltstående gasinfrastruktur af fælles interesse for en region er den største gasinfrastruktur i regionen, der direkte eller indirekte bidrager til gasforsyningen til regionens medlemsstater; den defineres i risikovurderingen.

Beregningen af N – 1-formlen på regionalt niveau kan kun erstatte beregningen af N – 1-formlen på nationalt niveau, såfremt den største enkeltstående gasinfrastruktur af fælles interesse i henhold til den fælles risikovurdering har væsentlig betydning for gasforsyningen af alle berørte medlemsstater.

Til de beregninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, anvendes på risikogruppeniveau den største enkeltstående gasinfrastruktur af fælles interesse for de respektive risikogrupper opført i bilag I.

BILAG III

Permanent tovejskapacitet

1. Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne fastsat i dette bilag kan den nationale regulerende myndighed fungere som kompetent myndighed, hvis medlemsstaten beslutter det.

2. For at muliggøre eller forbedre tovejskapaciteten i en sammenkobling eller for at opnå eller forlænge en undtagelse fra denne forpligtelse forelægger transmissionssystemoperatører på begge sider af sammenkoblingen deres respektive kompetente myndigheder (»de berørte kompetente myndigheder«) og deres regulerende myndigheder (»de berørte regulerende myndigheder«) efter at have hørt alle potentielt berørte transmissionssystemoperatører:

a)

et forslag, der skal muliggøre permanent fysisk kapacitet til transport af gas i begge retninger, om permanent tovejskapacitet i modsat retning (»fysisk transmissionskapacitet i modsat retning«) eller

b)

en anmodning om en undtagelse fra forpligtelsen til at muliggøre tovejskapacitet.

Transmissionssystemoperatørerne bestræber sig på at forelægge et fælles forslag eller en fælles anmodning om undtagelse. I tilfælde af et forslag om at muliggøre tovejskapacitet kan transmissionssystemoperatørerne fremsætte et begrundet forslag om omkostningsfordeling på tværs af grænserne. Forelæggelsen skal ske senest den 1. december 2018 for alle sammenkoblinger, som var etableret den 1. november 2017, og efter færdiggørelsen af en gennemførlighedsundersøgelse, men før begyndelsen af den tekniske detailprojekteringsfase for nye sammenkoblinger.

1. Efter modtagelse af forslaget eller anmodningen om undtagelse hører de berørte kompetente myndigheder uden forsinkelse de kompetente myndigheder og, for så vidt disse ikke er de kompetente myndigheder, de nationale regulerende myndigheder i den medlemsstat, der i henhold til risikovurderingen kunne have gavn af transmissionskapaciteten i modsat retning, samt agenturet og Kommissionen om forslaget eller anmodningen om undtagelse. De adspurgte myndigheder kan fremsætte en udtalelse inden for fire måneder efter modtagelse af anmodningen om høring.

2. De berørte regulerende myndigheder træffer senest seks måneder efter modtagelsen af det fælles forslag, jf. artikel 5, stk. 6 og 7, efter at have hørt de berørte projektiværksættere koordinerede afgørelser om fordelingen på tværs af grænserne af de investeringsomkostninger, der påhviler hver af projektets transmissionssystemoperatører. Hvis de berørte regulerende myndigheder ikke er nået til enighed inden for denne frist, underretter de straks de berørte kompetente myndigheder.

3. De berørte kompetente myndigheder træffer en koordineret afgørelse på grundlag af risikovurderingen, oplysningerne opregnet i denne forordnings artikel 5, stk. 5, og de udtalelser, der er modtaget efter høringen i henhold til dette bilags punkt 3, og under hensyntagen til gasforsyningssikkerheden og bidraget til det indre gasmarked. Denne koordinerede afgørelse træffes inden for to måneder. Fristen på to måneder begynder at løbe efter den frist på fire måneder, der gælder for de i dette bilags punkt 3 omhandlede udtalelser, medmindre alle udtalelser er modtaget forinden, eller efter den i dette bilags punkt 4 omhandlede frist på seks måneder, som de berørte regulerende myndigheder har til at vedtage en koordineret afgørelse. Den koordinerede afgørelse skal:

a)

acceptere forslaget om tovejskapacitet. En sådan afgørelse omfatter en cost-benefit-analyse og en tidsplan for gennemførelsen og ordninger om den efterfølgende udnyttelse og ledsages af den koordinerede afgørelse om den i punkt 4 omhandlede omkostningsfordeling på tværs af grænserne, udarbejdet af de berørte regulerende myndigheder

b)

indrømme eller forlænge en midlertidig undtagelse for en periode på højst fire år, hvis cost-benefit-analysen, som følger med afgørelsen, viser, at transmissionskapacitet i modsat retning ikke vil forbedre gasforsyningssikkerheden i nogen relevant medlemsstat, eller hvis investeringsomkostningerne i betydelig grad overstiger de forventede fordele for gasforsyningssikkerheden, eller

c)

kræve, at transmissionssystemoperatørerne ændrer og på ny forelægger deres forslag eller anmodning om en undtagelse inden for en periode på højst fire måneder.

1. De berørte kompetente myndigheder forelægger straks den koordinerede afgørelse for de kompetente myndigheder og de nationale regulerende myndigheder, der har forelagt en udtalelse i henhold til punkt 3, de berørte regulerende myndigheder, agenturet og Kommissionen, herunder de udtalelser, der er modtaget efter høringen i henhold til punkt 3.

2. Inden for to måneder efter modtagelsen af den koordinerede afgørelse kan de kompetente myndigheder, der er omhandlet i punkt 6, fremsætte deres indsigelser mod den koordinerede afgørelse og fremsende dem til de berørte kompetente myndigheder, som har truffet afgørelsen, agenturet og Kommissionen. Indsigelserne skal være begrænset til faktiske omstændigheder og vurderinger, navnlig omkostningsfordeling på tværs af grænserne, som ikke indgik i høringen i henhold til punkt 3.

3. Inden for tre måneder fra modtagelsen af den koordinerede afgørelse, jf. punkt 6, afgiver agenturet en udtalelse vedrørende den koordinerede afgørelses elementer, under hensyntagen til eventuelle indsigelser, og forelægger udtalelsen for alle berørte kompetente myndigheder og de i punkt 6 omhandlede kompetente myndigheder og Kommissionen.

4. Inden for fire måneder efter modtagelse af agenturets udtalelse, jf. punkt 8, kan Kommissionen vedtage en afgørelse, som anmoder om ændringer af den koordinerede afgørelse. Enhver sådan afgørelse fra Kommissionen træffes på grundlag af kriterierne i punkt 5, begrundelsen for de berørte myndigheders afgørelse og agenturets udtalelse. De berørte kompetente myndigheder efterkommer Kommissionens anmodning ved at ændre deres afgørelse inden for en frist på fire uger.

Træffer Kommissionen ikke afgørelse inden for den førnævnte frist på fire måneder, anses den for ikke at have rejst indsigelser mod de berørte kompetente myndigheders afgørelse.

1. Hvis de berørte kompetente myndigheder ikke har kunnet vedtage en koordineret afgørelse inden for fristen fastsat i punkt 5, eller hvis de berørte regulerende myndigheder ikke kan nå til enighed om omkostningsfordelingen inden for fristen fastsat i punkt 4, underretter de berørte kompetente myndigheder agenturet og Kommissionen herom senest den dag, hvor fristen udløber. Inden for fire måneder fra modtagelsen af disse oplysninger vedtager Kommissionen efter eventuelt at have hørt agenturet en afgørelse, som omfatter alle de elementer af en koordineret afgørelse, der er anført i punkt 5, med undtagelse af en omkostningsfordeling på tværs af grænserne, og forelægger denne afgørelse for de berørte kompetente myndigheder og agenturet.

2. Hvis Kommissionens afgørelse i henhold til dette bilags punkt 10 kræver tovejskapacitet, vedtager agenturet senest tre måneder fra modtagelse af Kommissionens afgørelse en afgørelse, som omfatter omkostningsfordelingen på tværs af grænserne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 7, i denne forordning. Agenturet skal, inden det træffer en sådan afgørelse, høre de berørte regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatørerne. Hvis agenturet er nødt til at anmode om yderligere oplysninger, kan fristen på tre måneder forlænges med en yderligere periode på to måneder. Den yderligere periode løber fra dagen efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger.

3. Kommissionen, agenturet, de kompetente myndigheder, de nationale regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatørerne sikrer, at forretningsmæssigt følsomme oplysninger behandles fortroligt.

4. Undtagelser fra forpligtelsen til at muliggøre tovejskapacitet, som er indrømmet i medfør af forordning (EU) nr. 994/2010, forbliver gyldige, medmindre Kommissionen eller de øvrige berørte medlemsstater anmoder om revision, eller de udløber.

BILAG IV

Model for den fælles risikovurdering

Modellen udfyldes på et sprog, som aftales inden for risikogruppen.

Generelle oplysninger

—

Medlemsstater i risikogruppen

—

Navnet på de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for udarbejdelsen af risikovurderingen ().

1. Beskrivelse af systemet

Giv en kort beskrivelse af risikogruppens gassystem, omfattende:

a)

de vigtigste tal for gasforbrug (): samlet årligt gasforbrug (mia. m3) og opdeling efter kundetype (), efterspørgsel i spidsbelastningsperioder (samlet og opdelt efter forbrugerkategori i mio. m3/dag)

b)

en beskrivelse af funktionen af risikogruppens gassystem: vigtigste strømme (ind/ud/transit), indgangs/udgangspunkternes infrastrukturkapacitet ind i og ud af regionen og pr. medlemsstat, herunder udnyttelsesgrad, LNG-faciliteter (maksimal kapacitet pr. dag, udnyttelsesgrad og adgangsordning) osv.

c)

fordeling af gasimportkilder pr. oprindelsesland så vidt muligt ()

d)

en beskrivelse af den rolle som lagerfaciliteter med relevans for risikogruppen har, herunder adgang på tværs af grænserne:

i)

lagerkapaciteten (samlet og forbrugsgas) i forhold til efterspørgslen i opvarmningssæsonen

ii)

den maksimale daglige udtrækskapacitet ved forskellige beholdningsniveauer (ideelt set med fulde lagre og beholdninger i slutningen af sæsonen)

e)

en beskrivelse af indenlandsk produktions rolle i risikogruppen:

i)

produktionsmængden for så vidt angår det samlede årlige gasforbrug

ii)

den maksimale produktionskapacitet pr. dag

f)

en beskrivelse af gas' rolle i elproduktionen (f.eks. betydning, rolle som backup for vedvarende energikilder), herunder kapacitet af gasfyret produktion (samlet (MWe) og som andel af den samlede produktionskapacitet) og kraftvarme (samlet (MWe) og som andel af den samlede produktionskapacitet).

2. Infrastrukturstandard (artikel 5)

Beskriv beregningerne af N – 1-formlen eller N – 1-formlerne på regionalt niveau for risikogruppen, hvis det er aftalt med risikogruppens kompetente myndigheder, og den eksisterende tovejskapacitet, på følgende måde:

a)

N – 1-formel

i)

identifikationen af den største enkeltstående gasinfrastruktur af fælles interesse for risikogruppen

ii)

beregningen af N – 1-formlen på regionalt niveau

iii)

en beskrivelse af de værdier, der anvendes for alle N – 1-formlens elementer, herunder mellemliggende resultater, som anvendes ved beregningen (f.eks. angives for EPm kapaciteten for alle indgangspunkter, der tages i betragtning under denne parameter)

iv)

en angivelse af de anvendte metoder og forudsætninger, hvis sådanne er anvendt, for beregning af parametre i N – 1-formlen (f.eks. Dmax) (ved detaljerede forklaringer vedlægges disse som bilag)

b)

tovejskapacitet

i)

angiv de sammenkoblingspunkter, der har tovejskapacitet, og den maksimale tovejskapacitet

ii)

anfør de ordninger, der gælder for brugen af transmissionskapacitet i modsat retning (f.eks. afbrydelig kapacitet)

iii)

angiv sammenkoblingspunkter, hvor en undtagelse er indrømmet i henhold til artikel 5, stk. 4, varigheden af undtagelsen og årsagerne til, at den er indrømmet.

3. Afdækning af risici

Beskriv den vigtigste grænseoverskridende risiko med henblik på hvilken risikogruppen blev oprettet, og risikofaktorerne i flere tilfælde, der kunne få denne risiko til at indtræde, samt sandsynligheden herfor og konsekvenserne heraf.

Ikkeudtømmende liste over risikofaktorer, der kun skal medtages i vurderingen, hvis det ifølge den relevante kompetente myndighed er relevant:

a)

politiske

—

gasforsyningsafbrydelse fra tredjelande af forskellige årsager

—

politisk uro (i oprindelseslandet eller i et transitland)

—

krig/borgerkrig (i oprindelseslandet eller i et transitland)

—

terrorisme

b)

teknologiske

—

eksplosioner/brande

—

brande (anlægsinternt)

—

lækager

—

utilstrækkelig vedligehold

—

udstyrssvigt (starter ikke, svigter under driften osv.)

—

strømmangel (eller mangel på anden energikilde)

—

IKT-svigt (hardware- eller softwarefejl, internet, SCADA-problemer osv.)

—

cyberangreb

—

virkninger af gravearbejde (udgravning, pilotering), jord- og anlægsarbejder osv.

c)

kommercielle/markedsrelaterede/finansielle

—

aftaler med leverandører i tredjelande

—

kommercielle tvister

—

tredjelandsenheders kontrol over infrastruktur af betydning for gasforsyningssikkerheden, hvilket bl.a. kan indebære risiko for underinvestering, underminering af diversificeringsindsatsen eller manglende overholdelse af EU-retten

—

prissvingninger

—

underinvestering

—

pludselig uventet efterspørgsel i spidsbelastningsperioder

—

andre risici, som kan føre til strukturel underpræstation

d)

samfundsmæssige

—

strejker (i forskellige beslægtede sektorer, f.eks. gassektoren, havne, transport osv.)

—

sabotage

—

vandalisme

—

tyveri

e)

naturskabte

—

jordskælv

—

jordskred

—

oversvømmelser (kraftig regn, floder)

—

storme (havet)

—

laviner

—

ekstreme vejrforhold

—

brande (anlægseksterne, f.eks. nærliggende skove, græsområder osv.).

Analyse

a)

beskriv den vigtigste grænseoverskridende risiko og eventuelle andre relevante risikofaktorer for risikogruppen, herunder deres sandsynlighed og virkning samt samspil og vekselvirkninger mellem medlemsstaterne, i det omfang det er relevant

b)

beskriv de kriterier, der anvendes til at afgøre, om et system er udsat for store/uacceptable risici

c)

anfør et sæt relevante risikoscenarier, som svarer til risikokilderne, og beskriv, hvordan disse er valgt

d)

angiv, i hvilket omfang de scenarier, som er udarbejdet af ENTSOG, er inddraget.

4. Risikoanalyse og -vurdering

Foretag en analyse af det sæt af relevante risikoscenarier, der er anført i punkt 3. Inddrag i simuleringen af risikoscenarier de nuværende gasforsyningssikkerhedsforanstaltninger, såsom infrastrukturstandarden beregnet ved brug af N – 1-formlen, jf. bilag II, punkt 2, hvis det er relevant, og gasforsyningsstandarden. For hvert risikoscenario:

a)

beskriv risikoscenariet i detaljer, herunder alle forudsætninger, og hvis det er relevant, de metoder, der ligger til grund for deres beregning

b)

beskriv i detaljer resultaterne af den gennemførte simulering, herunder dens kvantificerede konsekvenser (f.eks. mængden af ikkeleveret gas, de samfundsøkonomiske konsekvenser, konsekvenserne for fjernvarme, konsekvenserne for elproduktion).

5. Konklusioner

Beskriv den fælles risikovurderings vigtigste resultater, herunder kortlagte risikoscenarier, som kræver yderligere handling.

BILAG V

Model for den nationale risikovurdering

Generelle oplysninger

Navnet på den kompetente myndighed, som er ansvarlig for udarbejdelsen af denne risikovurdering ().

1. Beskrivelse af systemet

1.1. Giv en kort konsolideret beskrivelse af det regionale gassystem for hver risikogruppe (), som medlemsstaten deltager i, omfattende:

a)

de vigtigste tal for gasforbrug (): samlet årligt gasforbrug (mia. m3 og MWh) og opdeling efter kundetype (), efterspørgsel i spidsbelastningsperioder (samlet og opdelt efter forbrugerkategori i mio. m3/dag)

b)

en beskrivelse af funktionen af de relevante risikogruppers gassystem(er): vigtigste strømme (ind/ud/transit), indgangs/udgangspunkternes infrastrukturkapacitet ind i og ud af risikogruppernes region/regioner og pr. medlemsstat, herunder udnyttelsesgrad, LNG-faciliteter (maksimal kapacitet pr. dag, udnyttelsesgrad og adgangsordning) osv.

c)

fordeling i procent af gasimportkilder pr. oprindelsesland så vidt muligt ()

d)

en beskrivelse af den rolle, som lagerfaciliteter med relevans for risikogruppen har, herunder adgang på tværs af grænserne:

i)

lagerkapaciteten (samlet og forbrugsgas) i forhold til efterspørgslen i opvarmningssæsonen

ii)

den maksimale daglige udtrækskapacitet ved forskellige beholdningsniveauer (ideelt set med fulde lagre og niveauer i slutningen af sæsonen)

e)

en beskrivelse af indenlandsk produktions rolle i risikogruppen eller risikogrupperne:

i)

produktionsmængden for så vidt angår det samlede årlige gasforbrug

ii)

den maksimale produktionskapacitet pr. dag og beskrivelse af, hvordan den kan dække det maksimale forbrug pr. dag

f)

en beskrivelse af gas' rolle i elproduktionen (f.eks. betydning, rolle som backup for vedvarende energikilder), herunder kapacitet af gasfyret produktion (samlet (MWe) og som andel af den samlede produktionskapacitet) og kraftvarme (samlet (MWe) og som andel af den samlede produktionskapacitet).

1.2. Giv en kort beskrivelse af medlemsstatens gassystem, som skal omfatte:

a)

de vigtigste tal for gasforbrug: samlet årligt gasforbrug (mia. m3) og opdeling efter kundetype og efterspørgsel i spidsbelastningsperioder (mio. m3/dag)

b)

en beskrivelse af, hvordan gassystemet fungerer på nationalt niveau, herunder infrastrukturer (i det omfang de ikke er omfattet af punkt 1.1, litra b)). Medtag systemet for L-gas, hvis relevant

c)

identifikationen af den nøgleinfrastruktur, der er relevant for gasforsyningssikkerheden

d)

fordeling på nationalt niveau af gasimportkilder pr. oprindelsesland så vidt muligt

e)

en beskrivelse af, hvilken rolle oplagring spiller, med angivelse af:

i)

lagerkapaciteten (samlet og forbrugsgas) i forhold til efterspørgslen i opvarmningssæsonen

ii)

den maksimale daglige udtrækskapacitet ved forskellige beholdningsniveauer (ideelt set med fulde lagre og beholdninger i slutningen af sæsonen)

f)

en beskrivelse af rollen af indenlandsk produktion med angivelse af:

i)

produktionsmængden for så vidt angår det samlede årlige gasforbrug

ii)

den maksimale produktionskapacitet pr. dag.

g)

en beskrivelse af gas' rolle i elproduktionen (f.eks. betydning, rolle som backup for vedvarende energikilder), herunder kapacitet af gasfyret produktion (samlet (MWe) og som andel af den samlede produktionskapacitet) og kraftvarme (samlet (MWe) og som andel af den samlede produktionskapacitet).

2. Infrastrukturstandard (artikel 5)

Beskriv, hvordan infrastrukturstandarden overholdes, herunder de vigtigste værdier, der indgår i N – 1-formlen, og alternative muligheder for dens overholdelse (med direkte forbundne medlemsstater, foranstaltninger på efterspørgselssiden) og den eksisterende tovejskapacitet, på følgende måde:

a)

N – 1-formlen:

i)

identifikationen af den største enkeltstående gasinfrastruktur

ii)

beregningen af N – 1-formlen på nationalt niveau

iii)

en beskrivelse af de værdier, der anvendes for alle N – 1-formlens elementer, herunder mellemliggende resultater, som anvendes ved deres beregning (f.eks. angives for EPm kapaciteten for alle indgangspunkter, der tages i betragtning under denne parameter)

iv)

en angivelse af de anvendte metoder, hvis sådanne er anvendt, for beregning af parametre i N – 1-formlen (f.eks. Dmax) (ved detaljerede forklaringer vedlægges disse som bilag)

v)

en forklaring af resultaterne af beregningen af N – 1-formlen for et lagerniveau på henholdsvis 30 % og 100 % af den maksimale arbejdsvolumen

vi)

en forklaring af de vigtigste resultater af simuleringen af N – 1-formlen ved hjælp af en hydraulisk model

vii)

hvis det besluttes af medlemsstaten, en beregning af N – 1-formlen ved anvendelse af foranstaltninger på efterspørgselssiden:

—

beregning af N – 1-formlen i overensstemmelse med bilag II, punkt 2

—

beskrivelse af de værdier, der anvendes for alle N – 1-formlens elementer, herunder mellemliggende resultater, som anvendes ved beregningen (hvis der er tale om andre tal end dem, der er beskrevet i punkt 2, litra a), nr. iii)

—

angiv de anvendte metoder, hvis nogen anvendes, for beregning af parametre i N – 1-formlen (f.eks. Dmax) (ved detaljerede forklaringer vedlægges disse som bilag)

—

forklar de markedsbaserede foranstaltninger på efterspørgselssiden, som er vedtaget/vil blive vedtaget for at kompensere for en gasforsyningsafbrydelse og dennes forventede virkning (Deff)

viii)

hvis det er aftalt med de kompetente myndigheder i den eller de relevante risikogrupper eller med direkte forbundne medlemsstater, fælles beregning/beregninger af N – 1-formlen:

—

beregning af N – 1-formlen i overensstemmelse med bilag II, punkt 5

—

beskrivelse af de værdier, der anvendes for alle N – 1-formlens elementer, herunder mellemliggende resultater, som anvendes ved deres beregning (hvis der er tale om andre tal end dem, der er beskrevet i punkt 2, litra a), nr. iii))

—

angiv de anvendte metoder og forudsætninger, hvis nogen anvendes, for beregning af parametre i N – 1-formlen (f.eks. Dmax) (ved detaljerede forklaringer vedlægges disse som bilag)

—

forklar de aftalte ordninger, der skal sikre opfyldelse af N – 1-formlen

b)

tovejskapacitet:

i)

angiv de sammenkoblingspunkter, der har tovejskapacitet, og den maksimale tovejskapacitet

ii)

angiv de ordninger, der gælder for brugen af transmissionskapacitet i modsat retning (f.eks. afbrydelig kapacitet)

iii)

angiv sammenkoblingspunkter, hvor en undtagelse er indrømmet i henhold til artikel 5, stk. 4, varigheden af undtagelsen og årsagerne til, at den er indrømmet.

3. Afdækning af risici

Beskriv de risikofaktorer, som kunne have en negativ indvirkning på gasforsyningssikkerheden i medlemsstaten, samt sandsynligheden herfor og konsekvenserne heraf.

Ikkeudtømmende liste over typer af risikofaktorer, der kun skal medtages i vurderingen, hvis de ifølge den kompetente myndighed er relevante:

a)

politiske:

—

gasforsyningsafbrydelse fra tredjelande af forskellige årsager

—

politisk uro (i oprindelseslandet eller i et transitland)

—

krig/borgerkrig (i oprindelseslandet eller i et transitland)

—

terrorisme

b)

teknologiske:

—

eksplosioner/brande

—

brande (anlægsinternt)

—

lækager

—

utilstrækkeligt vedligehold

—

udstyrssvigt (starter ikke, svigter under driften osv.)

—

strømmangel (eller mangel på anden energikilde)

—

IKT-svigt (hardware- eller softwarefejl, internet, SCADA-problemer osv.)

—

cyberangreb

—

virkninger af gravearbejde (udgravning, pilotering), jord- og anlægsarbejder osv.

c)

kommercielle/markedsrelaterede/finansielle:

—

aftaler med leverandører i tredjelande

—

kommercielle tvister

—

tredjelandsenheders kontrol over infrastruktur af betydning for forsyningssikkerheden, hvilket bl.a. kan indebære risiko for underinvestering, underminering af diversificeringsindsatsen eller manglende overholdelse af EU-retten

—

prissvingninger

—

underinvestering

—

pludselig uventet efterspørgsel i spidsbelastningsperioder

—

andre risici, som kan føre til strukturel underpræstation

d)

samfundsmæssige:

—

strejker (i forskellige beslægtede sektorer, f.eks. gassektoren, havne, transport osv.)

—

sabotage

—

vandalisme

—

tyveri

e)

naturskabte:

—

jordskælv

—

jordskred

—

oversvømmelser (kraftig regn, floder)

—

storme (havet)

—

laviner

—

ekstreme vejrforhold

—

brande (anlægseksterne, f.eks. nærliggende skove, græsområder osv.).

Analyse:

a)

kortlæg de relevante risikofaktorer for medlemsstaten, herunder deres sandsynlighed og virkning

b)

beskriv de kriterier, der anvendes til at afgøre, om et system er udsat for store/uacceptable risici

c)

anfør et sæt relevante risikoscenarier, som svarer til risikofaktorerne og sandsynligheden herfor, og beskriv, hvordan disse er valgt.

4. Risikoanalyse og -vurdering

Foretag en analyse af det sæt af relevante risikoscenarier, der er anført i punkt 3. Inddrag i simuleringen af risikoscenarier de nuværende gasforsyningssikkerhedsforanstaltninger, såsom infrastrukturstandarden beregnet ved brug af N – 1-formlen, jf. bilag II, punkt 2, og gasforsyningsstandarden. For hvert risikoscenario:

a)

beskriv risikoscenariet i detaljer, herunder alle forudsætninger, og hvis det er relevant, de metoder, der ligger til grund for deres beregning

b)

beskriv i detaljer resultaterne af den gennemførte simulering, herunder dens kvantificerede konsekvenser (f.eks. mængden af ikkeleveret gas, de samfundsøkonomiske konsekvenser, konsekvenserne for fjernvarme, konsekvenserne for elproduktion).

5. Konklusioner

Beskriv de vigtigste resultater af den fælles risikovurdering, som medlemsstaterne har deltaget i, herunder kortlagte risikoscenarier, som kræver yderligere handling.

BILAG VI

Model for forebyggende handlingsplan

Generelle oplysninger

—

Medlemsstater i risikogruppen.

—

Navnet på den kompetente myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelsen af planen ().

1. Beskrivelse af systemet

1.1. Giv en kort konsolideret beskrivelse af de regionale gassystemer for hver risikogruppe (), som medlemsstaterne deltager i, omfattende:

a)

de vigtigste tal for gasforbrug (): samlet årligt gasforbrug (mia. m3) og opdeling efter kundetype (), efterspørgsel i spidsbelastningsperioder (samlet og opdelt efter forbrugerkategori i mio. m3/dag)

b)

en beskrivelse af funktionen af risikogruppernes gassystem: vigtigste strømme (ind/ud/transit), indgangs/udgangspunkternes infrastrukturkapacitet ind i og ud af risikogruppens region/regioner og pr. medlemsstat, herunder udnyttelsesgrad, LNG-faciliteter (maksimal kapacitet pr. dag, udnyttelsesgrad og adgangsordning) osv.

c)

fordeling af gasimportkilder pr. oprindelsesland så vidt muligt ()

d)

en beskrivelse af den rolle, som lagerfaciliteter med relevans for regionen har, herunder adgang på tværs af grænserne:

i)

lagerkapaciteten (samlet og forbrugsgas) i forhold til efterspørgslen i opvarmningssæsonen

ii)

den maksimale daglige udtrækskapacitet ved forskellige beholdningsniveauer (ideelt set med fulde lagre og beholdninger i slutningen af sæsonen).

e)

en beskrivelse af indenlandsk produktions rolle i regionen:

i)

produktionsmængden for så vidt angår det samlede årlige gasforbrug

ii)

den maksimale produktionskapacitet pr. dag.

f)

en beskrivelse af gas' rolle i elproduktionen (f.eks. betydning, rolle som backup for vedvarende energikilder), herunder kapacitet af gasfyret produktion (samlet (MWe) og som andel af den samlede produktionskapacitet) og kraftvarme (samlet (MWe) og som andel af den samlede produktionskapacitet)

g)

en beskrivelse af energieffektivitetsforanstaltningers rolle og deres virkning for det samlede årlige gasforbrug.

1.2. Giv en kort beskrivelse af gassystemet pr. medlemsstat, som skal omfatte:

a)

de vigtigste tal for gasforbrug: samlet årligt gasforbrug (mia. m3) og opdeling efter kundetype og efterspørgsel i spidsbelastningsperioder (mio. m3/dag)

b)

en beskrivelse af, hvordan gassystemet fungerer på nationalt niveau, herunder infrastrukturer (i det omfang de ikke er omfattet af punkt 1.1, litra b))

c)

identifikationen af den nøgleinfrastruktur, der er relevant for forsyningssikkerheden

d)

fordeling på nationalt niveau af gasimportkilder pr. oprindelsesland så vidt muligt

e)

en beskrivelse af, hvilken rolle oplagring spiller i medlemsstaten, med angivelse af:

i)

lagerkapaciteten (samlet og forbrugsgas) i forhold til efterspørgslen i opvarmningssæsonen

ii)

den maksimale daglige udtrækskapacitet ved forskellige beholdningsniveauer (ideelt set med fulde lagre og beholdninger i slutningen af sæsonen).

f)

en beskrivelse af rollen af indenlandsk produktion med angivelse af:

i)

produktionsmængden for så vidt angår det samlede årlige gasforbrug

ii)

den maksimale produktionskapacitet pr. dag.

g)

en beskrivelse af gas' rolle i elproduktionen (f.eks. betydning, rolle som backup for vedvarende energikilder), herunder kapacitet af gasfyret produktion (samlet (MWe) og som andel af den samlede produktionskapacitet) og kraftvarme (samlet (MWe) og som andel af den samlede produktionskapacitet)

h)

en beskrivelse af energieffektivitetsforanstaltningers rolle og deres virkning for det samlede årlige gasforbrug.

2. Resumé af risikovurderingen

Beskriv kort resultaterne af den relevante fælles og nationale risikovurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 7, herunder:

a)

en liste over vurderede scenarier og en kort beskrivelse af forudsætningerne for hvert scenario samt de konstaterede risici/mangler

b)

risikovurderingens vigtigste konklusioner.

3. Infrastrukturstandard (artikel 5)

Beskriv, hvordan infrastrukturstandarden overholdes, herunder de vigtigste værdier, der indgår i N – 1-formlen, og alternative muligheder for dens overholdelse (med nabomedlemsstater, foranstaltninger på efterspørgselssiden) og den eksisterende tovejskapacitet, på følgende måde:

3.1. N – 1-formel

i)

identifikationen af den største enkeltstående gasinfrastruktur af fælles interesse for regionen

ii)

beregningen af N – 1-formlen på regionalt niveau

iii)

en beskrivelse af de værdier, der anvendes for alle N – 1-formlens elementer, herunder mellemliggende resultater, som anvendes ved beregningen (f.eks. angives for EPm kapaciteten for alle indgangspunkter, der tages i betragtning under denne parameter)

iv)

en angivelse af de anvendte metoder og forudsætninger, hvis sådanne er anvendt, for beregning af parametre i N – 1-formlen (f.eks. Dmax) (ved detaljerede forklaringer vedlægges disse som bilag).

3.2. Nationalt niveau

a)

N – 1-formel

i)

identifikationen af den største enkeltstående gasinfrastruktur

ii)

beregningen af N – 1-formlen på nationalt niveau

iii)

en beskrivelse af de værdier, der anvendes for alle N – 1-formlens elementer, herunder mellemliggende resultater, som anvendes ved beregningen (f.eks. angives for EPm kapaciteten for alle indgangspunkter, der tages i betragtning under denne parameter)

iv)

en angivelse af de anvendte metoder, hvis relevant, for beregning af parametre i N – 1-formlen (f.eks. Dmax) (ved detaljerede forklaringer vedlægges disse som bilag)

v)

hvis det besluttes af medlemsstaten, beregning af N – 1-formlen ved anvendelse af foranstaltninger på efterspørgselssiden:

—

beregningen af N – 1-formlen i overensstemmelse med bilag II, punkt 2

—

en beskrivelse af de værdier, der anvendes for alle N – 1-formlens elementer, herunder mellemliggende resultater, som anvendes ved beregningen (hvis der er tale om andre tal end dem, der er beskrevet i dette bilags punkt 3, litra a), nr. iii)

—

en angivelse af de anvendte metoder, hvis sådanne er anvendt, for beregning af parametre i N – 1-formlen (f.eks. Dmax) (ved detaljerede forklaringer vedlægges disse som bilag)

—

en forklaring af de markedsbaserede foranstaltninger på efterspørgselssiden, som er vedtaget/vil blive vedtaget for at kompensere for en gasforsyningsafbrydelse og dennes forventede virkning (Deff)

vi)

hvis det er aftalt med de kompetente myndigheder i den eller de relevante risikogrupper eller med de direkte forbundne medlemsstater fælles beregning/beregninger af N – 1-formlen:

—

beregningen af N – 1-formlen i overensstemmelse med bilag II, punkt 5

—

en beskrivelse af de værdier, der anvendes for alle N – 1-formlens elementer, herunder mellemliggende resultater, som anvendes ved beregningen (hvis der er tale om andre tal end dem, der er beskrevet i dette bilags punkt 3, litra a), nr. iii))

—

en angivelse af de anvendte metoder og forudsætninger, hvis sådanne er anvendt, for beregning af parametre i N – 1-formlen (f.eks. Dmax) (ved detaljerede forklaringer vedlægges disse som bilag)

—

en forklaring af de aftalte ordninger, der skal sikre overholdelse af N – 1-formlen

b)

tovejskapacitet

i)

angiv de sammenkoblingspunkter, der har tovejskapacitet, og den maksimale tovejskapacitet

ii)

anfør de ordninger, der gælder for brugen af transmissionskapacitet i modsat retning (f.eks. afbrydelig kapacitet)

iii)

angiv sammenkoblingspunkter, hvor en undtagelse er indrømmet i henhold til artikel 5, stk. 4, varigheden af undtagelsen og årsagerne til, at den er indrømmet.

4. Overholdelse af forsyningsstandarden (artikel 6)

Beskriv, hvilke foranstaltninger der er vedtaget for at overholde forsyningsstandarden samt eventuelle forhøjede forsyningsstandarder eller yderligere forpligtelser, der er pålagt af hensyn til gasforsyningssikkerheden:

a)

definition af beskyttede kunder, der anvendes, herunder kategorier af omfattede kunder og deres årlige gasforbrug (pr. kategori, nettoværdi og andel af det nationale samlede årlige gasforbrug)

b)

gasmængder, der kræves for at overholde forsyningsstandarden i overensstemmelse med de scenarier, der er beskrevet i artikel 6, stk. 1, første afsnit

c)

kapacitet, der kræves for at overholde forsyningsstandarden i overensstemmelse med de scenarier, der er beskrevet i artikel 6, stk. 1, første afsnit

d)

foranstaltning/foranstaltninger iværksat for at overholde forsyningsstandarden:

i)

en beskrivelse af foranstaltningen/foranstaltningerne

ii)

adressater

iii)

beskrivelse af ethvert system til forudgående overvågning af overholdelsen af forsyningsstandarden, såfremt et sådant findes

iv)

sanktionsordning, hvis relevant

v)

beskriv pr. foranstaltning:

—

de økonomiske konsekvenser, effektiviteten og lønsomheden af foranstaltningen

—

foranstaltningens konsekvenser for miljøet

—

foranstaltningernes konsekvenser for forbrugerne

vi)

i tilfælde af anvendelse af ikkemarkedsbaserede foranstaltninger (pr. foranstaltning):

—

begrund hvorfor foranstaltningen er nødvendig (dvs. hvorfor forsyningssikkerheden ikke kan sikres udelukkende ved brug af markedsbaserede foranstaltninger)

—

begrund hvorfor foranstaltningen er forholdsmæssig (dvs. hvorfor den ikkemarkedsbaserede foranstaltning er det mindst restriktive middel til at opnå den ønskede virkning)

—

fremlæg en analyse af foranstaltningens virkninger:

for andre medlemsstaters forsyningssikkerhed

for det nationale marked

for det indre marked

vii)

i tilfælde af at foranstaltningerne indføres den 1. november 2017 eller derefter, fremlæg et kort resumé af konsekvensanalysen, eller et link til den offentlige konsekvensanalyse for foranstaltningen/foranstaltningerne, som foretages i henhold til artikel 9, stk. 4

e)

beskriv, hvis det er relevant, eventuelle forhøjede forsyningsstandarder eller yderligere forpligtelser, der er pålagt af hensyn til gasforsyningssikkerheden:

i)

en beskrivelse af foranstaltningen/foranstaltningerne

ii)

mekanismen til at nedsætte dem til de sædvanlige værdier i solidaritetens ånd og i overensstemmelse med artikel 13

iii)

beskriv, hvis det er relevant, eventuelle nye forhøjede forsyningsstandarder eller yderligere forpligtelser, der er pålagt af hensyn til gasforsyningssikkerheden, den 1. november 2017 eller derefter

iv)

adressater

v)

berørte gasmængder og kapaciteter

vi)

angiv hvordan denne foranstaltning opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 2.

5. Forebyggende foranstaltninger

Beskriv de forebyggende foranstaltninger, der er etableret, eller er ved at blive vedtaget:

a)

beskriv hver af de forebyggende foranstaltninger, der er vedtaget pr. konstateret risiko, jf. risikovurderingen, og beskriv:

i)

deres nationale eller regionale dimension

ii)

deres økonomiske konsekvenser, effektivitet og lønsomhed

iii)

deres konsekvenser for kunder

Hvor det er relevant, angives også:

—

foranstaltninger med sigte på at forbedre sammenkoblinger mellem nabomedlemsstater

—

foranstaltninger med sigte på diversificering af gasforsyningsruter og -kilder

—

foranstaltninger med sigte på at forebygge hamstring af kapacitet

—

foranstaltninger med sigte på at beskytte nøgleinfrastruktur af betydning for forsyningssikkerheden for så vidt denne er underlagt tredjelandsenheders kontrol (herunder, hvis relevant, generel eller sektorspecifik lovgivning om investeringsscreening, særlige rettigheder for bestemte andelshavere osv.)

b)

beskriv andre foranstaltninger, som ikke er vedtaget på grundlag af risikovurderingen, men som har en positiv virkning på den eller de relevante risikogruppers/medlemsstaters forsyningssikkerhed

c)

hvor der anvendes ikkemarkedsbaserede foranstaltninger (pr. foranstaltning):

i)

begrund, hvorfor foranstaltningen er nødvendig (dvs. hvorfor forsyningssikkerheden ikke kan sikres udelukkende ved brug af markedsbaserede foranstaltninger)

ii)

begrund, hvorfor foranstaltningen er forholdsmæssig (dvs. hvorfor den ikkemarkedsbaserede foranstaltning er det mindst restriktive middel til at opnå den ønskede virkning)

iii)

foretag en analyse af foranstaltningens virkninger:

—

begrund, hvorfor foranstaltningen er nødvendig (dvs. hvorfor forsyningssikkerheden ikke kan sikres udelukkende ved brug af markedsbaserede foranstaltninger)

—

begrund, hvorfor foranstaltningen er forholdsmæssig (dvs. hvorfor den ikkemarkedsbaserede foranstaltning er det mindst restriktive middel til at opnå den ønskede virkning)

—

foretag en analyse af foranstaltningens virkninger:

for andre medlemsstaters forsyningssikkerhed

for det nationale marked

for det indre marked

forklar, i hvilket omfang effektivitetsforanstaltninger, herunder på efterspørgselssiden, har været under overvejelse som et middel til at øge forsyningssikkerheden

forklar, i hvilket omfang vedvarende energikilder har været under overvejelse som et middel til at øge forsyningssikkerheden.

6. Andre foranstaltninger og forpligtelser (f.eks. sikker drift af systemet)

Beskriv andre foranstaltninger og forpligtelser, som er pålagt naturgasvirksomheder og andre relevante organer, der sandsynligvis vil have indflydelse på gasforsyningssikkerheden, f.eks. forpligtelser til en sikker drift af systemet, herunder, hvem der ville blive påvirket af denne forpligtelse, samt de omfattede gasmængder. Forklar præcist hvornår og hvordan disse foranstaltninger ville finde anvendelse.

7. Infrastrukturprojekter

a)

beskriv kommende infrastrukturprojekter, herunder projekter af fælles interesse i de relevante risikogrupper, med en skønnet tidsplan for deres gennemførelse, kapaciteter og skønnet virkning for gasforsyningssikkerheden i risikogruppen

b)

angiv, hvordan infrastrukturprojekter tager højde for den tiårige europæiske netudviklingsplan (TYNDP), der er udarbejdet af ENTSOG i medfør af artikel 8, stk. 10, i forordning (EF) nr. 715/2009

8. Offentlige serviceforpligtelser med relevans for forsyningssikkerheden

Anfør de bestående offentlige serviceforpligtelser med relevans for forsyningssikkerheden, og giv en kort beskrivelse af dem (ved mere detaljerede oplysninger vedlægges disse som bilag). Forklar tydeligt, hvem der skal opfylde forpligtelsen og hvordan. Beskriv, hvis det er relevant, hvordan og hvornår disse offentlige serviceforpligtelser vil blive anvendt.

9. Høringer af interesserede parter

Beskriv i overensstemmelse med denne forordnings artikel 8, stk. 2, den mekanisme, der anvendes til og resultaterne af de høringer, der gennemføres i forbindelse med udarbejdelsen af planen og nødplanen sammen med:

a)

gasvirksomheder

b)

relevante organisationer, som repræsenterer privatkunders interesser

c)

relevante organisationer, som repræsenterer industrielle gaskunders interesser, herunder elproducenter

d)

nationale regulerende myndigheder.

10. Regional dimension

Angiv eventuelle nationale omstændigheder og foranstaltninger med relevans for forsyningssikkerheden, som ikke er nævnt i de foregående afsnit af planen.

Angiv, hvordan der er taget hensyn til eventuelle bemærkninger, som er modtaget efter den høring, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2.

11.1. Beregning af N – 1 på risikogruppeniveau, hvis det er aftalt med risikogruppens kompetente myndigheder

N – 1-formlen

a)

identifikationen af den største enkeltstående gasinfrastruktur af fælles interesse for risikogruppen

b)

beregningen af N – 1-formlen på risikogruppeniveau

c)

en beskrivelse af de værdier, der anvendes for alle N – 1-formlens elementer, herunder mellemliggende resultater, som anvendes ved beregningen (f.eks. angives for EPm kapaciteten for alle indgangspunkter, der tages i betragtning under denne parameter)

d)

en angivelse af de anvendte metoder og forudsætninger, hvis sådanne er anvendt, for beregning af parametre i N – 1-formlen (f.eks. Dmax) (ved detaljerede forklaringer vedlægges disse som bilag).

11.2. Samarbejdsmekanismer

Beskriv de mekanismer, der anvendes til samarbejde med andre medlemsstater i de relevante risikogrupper, herunder med henblik på udarbejdelse af grænseoverskridende foranstaltninger i den forebyggende handlingsplan og nødplanen.

Beskriv de mekanismer, der anvendes til samarbejde med andre medlemsstater i forbindelse med udformning og vedtagelse af de nødvendige bestemmelser ved anvendelsen af artikel 13.

11.3. Forebyggende foranstaltninger

Beskriv de forebyggende foranstaltninger, der er etableret, er ved at blive vedtaget i risikogruppen, eller som følger af regionale aftaler:

a)

beskriv hver af de forebyggende foranstaltninger, der er vedtaget pr. konstateret risiko, jf. risikovurderingen, og beskriv:

i)

deres konsekvenser for risikogruppens medlemsstater

ii)

deres økonomiske konsekvenser, effektivitet og lønsomhed

iii)

deres konsekvenser for miljøet

iv)

deres konsekvenser for kunder.

Hvor det er relevant, angives også:

—

foranstaltninger med sigte på at forbedre sammenkoblinger mellem nabomedlemsstater

—

foranstaltninger med sigte på diversificering af gasforsyningsruter og -kilder

—

foranstaltninger med sigte på at forebygge hamstring af kapacitet

—

foranstaltninger med sigte på at beskytte nøgleinfrastruktur af betydning for forsyningssikkerheden for så vidt denne er underlagt tredjelandsenheders kontrol (herunder, hvis relevant, generel eller sektorspecifik lovgivning om investeringsscreening, særlige rettigheder for bestemte andelshavere osv.)

b)

beskriv andre foranstaltninger, som ikke er vedtaget på grundlag af risikovurderingen, men som har en positiv virkning på risikogruppens forsyningssikkerhed

c)

hvor der anvendes ikkemarkedsbaserede foranstaltninger (pr. foranstaltning):

i)

begrund, hvorfor foranstaltningen er nødvendig (dvs. hvorfor forsyningssikkerheden ikke kan sikres udelukkende ved brug af markedsbaserede foranstaltninger)

ii)

begrund, hvorfor foranstaltningen er forholdsmæssig (dvs. hvorfor den ikkemarkedsbaserede foranstaltning er det mindst restriktive middel til at opnå den ønskede virkning)

iii)

foretag en analyse af en sådan foranstaltnings virkninger:

—

begrund, hvorfor foranstaltningen er nødvendig (dvs. hvorfor forsyningssikkerheden ikke kan sikres udelukkende ved brug af markedsbaserede foranstaltninger)

—

begrund, hvorfor foranstaltningen er forholdsmæssig (dvs. hvorfor den ikkemarkedsbaserede foranstaltning er det mindst restriktive middel til at opnå den ønskede virkning)

—

foretag en analyse af en sådan foranstaltnings virkninger:

for andre medlemsstaters forsyningssikkerhed

for det nationale marked

for det indre marked

d)

forklar, i hvilket omfang effektivitetsforanstaltninger, herunder på efterspørgselssiden, har været under overvejelse som et middel til at øge forsyningssikkerheden

e)

forklar, i hvilket omfang vedvarende energikilder har været under overvejelse som et middel til at øge forsyningssikkerheden.

BILAG VII

Model for nødplan

Generelle oplysninger

Navnet på den kompetente myndighed, som er ansvarlig for udarbejdelsen af den foreliggende plan ().

1. Fastlæggelse af kriseniveauer

a)

angiv det organ, der er ansvarligt for erklæringen af hvert kriseniveau, og de procedurer, der skal følges i forbindelse med hver enkelt erklæring

b)

hvis de forefindes, angiv indikatorer og parametre, der anvendes til at afgøre, om en begivenhed kan føre til en væsentlig forringelse af forsyningssituationen, og til at træffe afgørelse om erklæring af et bestemt kriseniveau.

2. Foranstaltninger, som skal vedtages for hvert kriseniveau ()

2.1. Tidligt varslingsniveau

Beskriv de foranstaltninger, der skal anvendes i denne situation, og anfør pr. foranstaltning:

i)

en kort beskrivelse af foranstaltningen og de vigtigste involverede aktører

ii)

beskriv den procedure, der skal følges, hvis en sådan findes

iii)

angiv foranstaltningens forventede bidrag til at håndtere virkningen af enhver begivenhed eller til at forberede sig på begivenheden

iv)

beskriv informationsstrømmene blandt de involverede aktører.

2.2. Alarmniveau

a)

beskriv de foranstaltninger, der skal anvendes i denne situation, og anfør pr. foranstaltning:

i)

en kort beskrivelse af foranstaltningen og de vigtigste involverede aktører

ii)

beskriv den procedure, der skal følges, hvis en sådan findes

iii)

angiv foranstaltningens forventede bidrag til at håndtere situationen på alarmniveau

iv)

beskriv informationsstrømmene blandt de involverede aktører

b)

beskriv de rapporteringsforpligtelser, der pålægges naturgasvirksomheder på alarmniveau.

2.3. Nødsituationsniveau

a)

opstil en liste over på forhånd fastsatte foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden, der har til formål at stille gas til rådighed i tilfælde af en nødsituation, herunder kommercielle aftaler mellem de parter, der deltager i sådanne foranstaltninger, og kompensationsmekanismerne for naturgasvirksomheder, hvor dette er relevant

b)

beskriv de markedsbaserede foranstaltninger, der skal anvendes i denne situation, og anfør pr. foranstaltning:

i)

en kort beskrivelse af foranstaltningen og de vigtigste involverede aktører

ii)

beskriv den procedure, der skal følges

iii)

angiv foranstaltningens forventede bidrag til at afbøde situationen på nødsituationsniveau

iv)

beskriv informationsstrømmene blandt de involverede aktører

c)

beskriv de ikkemarkedsbaserede foranstaltninger, der er planlagt eller skal gennemføres for nødsituationsniveauet, og angiv pr. foranstaltning:

i)

en kort beskrivelse af foranstaltningen og de vigtigste involverede aktører

ii)

fremlæg en vurdering af behovet for en sådan foranstaltning for at håndtere en krise, herunder omfanget af dens anvendelse

iii)

beskriv i detaljer proceduren for at gennemføre foranstaltningen (f.eks. hvad der udløser iværksættelsen af foranstaltningen, og hvem der træffer afgørelse herom)

iv)

angiv foranstaltningens forventede bidrag til at afbøde situationen på nødsituationsniveau som et supplement til markedsbaserede foranstaltninger

v)

vurder andre virkninger af foranstaltningen

vi)

begrund hvordan foranstaltningen opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 11, stk. 6

vii)

beskriv informationsstrømmene blandt de involverede aktører

d)

beskriv de rapporteringsforpligtelser, der pålægges naturgasvirksomhederne.

3. Særlige foranstaltninger for elektricitet og fjernvarme

a)

fjernvarme

i)

angiv kort den sandsynlige virkning af en gasforsyningsafbrydelse i fjernvarmesektoren

ii)

anfør foranstaltninger og tiltag, der skal iværksættes for at afbøde den mulige virkning af en gasforsyningsafbrydelse i fjernvarmesektoren. Alternativt anføres det, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at vedtage særlige foranstaltninger

b)

forsyning af elektricitet produceret ved hjælp af gas

i)

angiv kort den sandsynlige virkning af en gasforsyningsafbrydelse i elsektoren

ii)

anfør de foranstaltninger og tiltag, der skal iværksættes for at afbøde den mulige virkning af en gasforsyningsafbrydelse i elsektoren. Alternativt anføres, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at vedtage særlige foranstaltninger

iii)

anfør de mekanismer/gældende bestemmelser, som sikrer passende samordning, herunder for udveksling af oplysninger, mellem de vigtigste aktører i gassektoren og elsektoren, navnlig transmissionssystemoperatører, på forskellige kriseniveauer.

4. Kriseleder eller krisehold

Angiv, hvem der er kriseleder, og definér dennes rolle.

5. De forskellige aktørers roller og ansvarsområder

a)

definér pr. kriseniveau følgende aktørers roller og ansvarsområder, herunder deres samspil med de kompetente myndigheder og i givet fald med den nationale regulerende myndighed:

i)

naturgasvirksomheder

ii)

industrikunder

iii)

de relevante elproducenter

b)

definér pr. kriseniveau roller og ansvarsområder for de kompetente myndigheder og organer, der har fået uddelegeret opgaver.

6. Foranstaltninger vedrørende ikkebeskyttede kunders uberettigede forbrug

Beskriv, hvilke foranstaltninger der er etableret til så vidt muligt og uden at bringe gassystemets sikre og pålidelige drift i fare eller skabe usikre situationer at forhindre uberettiget forbrug af gas, der er beregnet til beskyttede kunder i en nødsituation, af kunder, der ikke er beskyttede kunder. Angiv arten af foranstaltningen (administrativ, teknisk osv.), vigtigste aktører og procedurer, der skal følges.

7. Test af nødplaner

a)

angiv tidsplanen for responssimuleringer af nødsituationer i realtid

b)

angiv de involverede aktører, procedurer og konkrete simulerede høj- og middelstressniveauscenarier.

For så vidt angår ajourføringer af nødplanen: Beskriv kort de test, der er gennemført, siden den seneste nødplan blev forelagt, og de vigtigste resultater heraf. Angiv, hvilke foranstaltninger der er vedtaget som følge af disse test.

8. Regional dimension

8.1. Foranstaltninger, som skal vedtages for hvert kriseniveau:

8.1.1. Tidligt varslingsniveau:

Beskriv de foranstaltninger, der skal anvendes i denne situation, og anfør pr. foranstaltning:

i)

kort beskrivelse af foranstaltningen og de vigtigste involverede aktører

ii)

beskriv den procedure, der skal følges, hvis en sådan findes

iii)

angiv foranstaltningens forventede bidrag til at håndtere virkningerne af enhver begivenhed eller til at forberede sig på begivenheden

iv)

beskriv informationsstrømmene blandt de involverede aktører.

8.1.2. Alarmniveau

a)

beskriv de foranstaltninger, der skal anvendes i denne situation, og anfør pr. foranstaltning:

i)

kort beskrivelse af foranstaltningen og de vigtigste involverede aktører

ii)

beskriv den procedure, der skal følges, hvis en sådan findes

iii)

angiv foranstaltningens forventede bidrag til at håndtere virkningerne af enhver begivenhed eller til at forberede sig på begivenheden

iv)

beskriv informationsstrømmene blandt de involverede aktører

b)

beskriv de rapporteringsforpligtelser, der pålægges naturgasvirksomhederne på alarmniveau.

8.1.3. Nødsituationsniveau

a)

opstil en liste over på forhånd fastsatte foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden, der har til formål at stille gas til rådighed i tilfælde af en nødsituation, herunder kommercielle aftaler mellem de parter, der deltager i sådanne foranstaltninger, og kompensationsmekanismerne for naturgasvirksomheder, hvor dette er relevant

b)

beskriv de markedsbaserede foranstaltninger, der skal anvendes i denne situation, og anfør pr. foranstaltning:

i)

kort beskrivelse af foranstaltningen og de vigtigste involverede aktører

ii)

beskriv den procedure, der skal følges

iii)

angiv foranstaltningens forventede bidrag til at afbøde situationen på nødsituationsniveau

iv)

beskriv informationsstrømmene blandt de involverede aktører

c)

beskriv de ikkemarkedsbaserede foranstaltninger, der er planlagt eller skal gennemføres for nødsituationsniveauet, og angiv pr. foranstaltning:

i)

kort beskrivelse af foranstaltningen og de vigtigste involverede aktører

ii)

giv en vurdering af behovet for en sådan foranstaltning for at håndtere en krise, herunder omfanget af dens anvendelse

iii)

beskriv i detaljer proceduren for at gennemføre foranstaltningen (f.eks. hvad der udløser iværksættelsen af foranstaltningen, og hvem der træffer afgørelse herom)

iv)

angiv foranstaltningens forventede bidrag til at afbøde situationen på nødsituationsniveau som et supplement til markedsbaserede foranstaltninger

v)

vurder andre virkninger af foranstaltningen

vi)

begrund hvordan foranstaltningen opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 11, stk. 6

vii)

beskriv informationsstrømmene blandt de involverede aktører

d)

beskriv de rapporteringsforpligtelser, der pålægges naturgasvirksomhederne.

8.2. Samarbejdsmekanismer:

a)

beskriv de mekanismer, der findes til brug ved samarbejde i hver af de relevante risikogrupper og til at sikre passende samordning for hvert kriseniveau. Beskriv — i det omfang, de findes, og ikke er omhandlet under punkt 2 — beslutningsprocedurerne for en passende respons på regionalt niveau for hvert kriseniveau

b)

beskriv de mekanismer, der findes til brug ved samarbejde med andre medlemsstater uden for risikogrupperne og til at samordne indsatsen for hvert kriseniveau.

8.3. Solidaritet mellem medlemsstater

a)

beskriv de aftalte ordninger blandt direkte forbundne medlemsstater, der skal sikre anvendelsen af solidaritetsprincippet, jf. artikel 13

b)

beskriv, hvis det er relevant, de aftalte ordninger mellem medlemsstater, der er forbundet med hinanden gennem et tredjeland, for at sikre anvendelsen af solidaritetsprincippet, jf. artikel 13.

BILAG VIII

Liste over ikkemarkedsbaserede gasforsyningssikkerhedsforanstaltninger

Ved udarbejdelsen af den forebyggende handlingsplan og nødplanen tager den kompetente myndighed, udelukkende i en nødsituation, bidraget fra den følgende vejledende og ufuldstændige liste over foranstaltninger i betragtning:

a)

foranstaltninger på udbudssiden:

—

anvendelse af strategiske gaslagre

—

tvungen anvendelse af alternative brændsler (f.eks. i overensstemmelse med Rådets direktiv 2009/119/EF ())

—

tvungen anvendelse af elektricitet, som produceres på grundlag af andre kilder end gas

—

tvungen forhøjelse af gasproduktionsniveauerne

—

tvunget lagerudtræk

b)

foranstaltninger på efterspørgselssiden:

—

forskellige skridt til tvungen begrænsning af efterspørgslen, herunder:

—

tvungen brændselsomlægning

—

tvungen anvendelse af afbrydelige kontrakter, hvor de ikke anvendes i fuld udstrækning som led i markedsbaserede foranstaltninger

—

tvungen frakobling af belastning.

BILAG IX

Sammenligningstabel

() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 af 13. juni 2024 om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af direktiv (EU) 2023/1791 og om ophævelse af direktiv 2009/73/EF (EUT L, 2024/1788, 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1788/oj).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

() Kommissionens forordning (EU) 2017/459 af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer og ophævelse af forordning (EU) nr. 984/2013 (EUT L 72 af 17.3.2017, s. 1).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 af 30. maj 2022 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2009, (EU) 2019/942 og (EU) 2019/943 og af direktiv 2009/73/EF og (EU) 2019/944 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 347/2013 (EUT L 152 af 3.6.2022, s. 45).

() Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 19. december 2022 om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af grænserne (EUT L 335 af 29.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2576/oj).

() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet) (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 80).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2026/261 af 26. januar 2026 om udfasning af importen af russisk naturgas og forberedelse af udfasning af russisk olieimport, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængighed og ændring af forordning (EU) 2017/1938 (EUT L, 2026/261, 2.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/261/oj).

() Hvis en kompetent myndighed har uddelegeret denne opgave, anføres navn på det eller de organer, der er ansvarlige for udarbejdelsen af denne risikovurdering på myndighedens vegne.

() Til den første vurdering anvendes data fra de seneste to år. Ved ajourføringer anvendes data fra de seneste fire år.

() Herunder industrikunder, elproduktion, fjernvarme, husstande, servicesektoren og andre (anfør kundetype omfattet heraf). Angiv også forbrugsmængden for beskyttede kunder.

() Beskriv de anvendte metoder.

() Hvis den kompetente myndighed har uddelegeret denne opgave, anføres navn på det eller de organer, der er ansvarlige for udarbejdelsen af denne risikovurdering på myndighedens vegne.

() For nemheds skyld forelægges oplysningerne på risikogruppernes højeste niveau, hvis det er muligt, og oplysningerne slås sammen, hvis det er nødvendigt.

() Til den første vurdering anvendes data fra de seneste to år. Ved ajourføringer anvendes data fra de seneste fire år.

() Herunder industrikunder, elproduktion, fjernvarme, husstande, servicesektoren og andre (anfør kundetype omfattet heraf). Angiv også forbrugsmængden for beskyttede kunder.

() Beskriv de anvendte metoder.

() Hvis en kompetent myndighed har uddelegeret denne opgave, anføres navn på det eller de organer, der er ansvarlige for udarbejdelsen af planen på myndighedens vegne.

() For nemheds skyld forelægges oplysningerne på risikogruppernes højeste niveau, hvis det er muligt, og oplysningerne slås sammen, hvis det er nødvendigt.

() Til den første plan anvendes data fra de seneste to år. Ved ajourføringer anvendes data fra de seneste fire år.

() Herunder industrikunder, elproduktion, fjernvarme, husstande, servicesektoren og andre (anfør kundetype omfattet heraf).

() Beskriv de anvendte metoder.

() Hvis en kompetent myndighed har uddelegeret denne opgave, anføres navn på det eller de organer, der er ansvarlige for udarbejdelsen af planen på myndighedens vegne.

() Angiv regionale og nationale foranstaltninger.

() Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter (EUT L 265 af 9.10.2009, s. 9).