Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/967 af 8. juni 2017 om midlertidig undtagelse af Kap Verde fra reglerne om præferenceoprindelse i delegeret forordning (EU) 2015/2446 hvad angår tilberedt eller konserveret filet af tun)
Uanset artikel 41, litra b), og artikel 45 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 betragtes tilberedt eller konserveret tunfisk under KN-kode 1604 14, der er fremstillet i Kap Verde af fisk uden oprindelsesstatus, som produkter med oprindelsesstatus, jf. artikel 2, 3 og 4 i nærværende forordning.
1. Undtagelsen finder anvendelse på produkter, der både er blevet eksporteret fra Kap Verde og angivet til fri omsætning i EU i perioden fra den 10. juni 2017:
a) til den 10. juni 2018 eller
b) hvis den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Vestafrika (ØPA'en), der blev paraferet den 30. juni 2014, træder i kraft på eller inden den 10. juni 2018, til dagen umiddelbart inden ØPA'ens ikrafttrædelse.
2. Denne undtagelse finder anvendelse på produkter inden for den årlige mængde, der er opført i bilaget.
3. Anvendelsen af undtagelsen er betinget af, at betingelserne i artikel 43 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 er opfyldt.
De mængder, der er fastsat i bilaget til denne forordning, forvaltes i henhold til -, som regulerer forvaltningen af toldkontingenter.
Undtagelsen indrømmes på følgende vilkår:
1) Kap Verdes toldmyndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger til at føre mængdekontrol med eksporten af de produkter, der er nævnt i artikel 1.
2) I rubrik 4 i oprindelsescertifikatet, formular A, der udstedes af myndighederne i Kap Verde i henhold til denne forordning, anføres følgende: »Undtagelse — gennemførelsesforordning (EU) 2017/967«.
3. Myndighederne i Kap Verde sender hvert kvartal Kommissionen en opgørelse over de mængder, for hvilke der er udstedt oprindelsescertifikater, formular A, i medfør af denne forordning, med angivelse af certifikaternes løbenumre.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juni 2017.
EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen ().
| Løbenummer | KN-kode | Taric-kode | Varebeskrivelse | Perioder | Årlig mængde i nettovægt (ton) |
|---|---|---|---|---|---|
| 09.1602 | ex 1604 14 31 1604 14 36 | 10 | Tilberedt eller konserveret filet af tun (Thunnus albacares) | 10.6.2017 til den dato, der fastsættes i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a) og b) | 5 000 |