Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/566 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner med henblik på at forhindre ureglementerede handelsvilkår (EØS-relevant tekst. ))
I denne forordning forstås ved:
a) »ordre«: alle inputmeddelelser, herunder meddelelser om afgivelse, ændring og annullering, der sendes til en markedsplads' handelssystem, og som vedrører en ordre eller en prisstillelse, men ikke meddelelser om annullering, der sendes senere med henblik på:
i) uncrossing i en auktion
ii) afbrydelse af forbindelse til markedsplads
iii) anvendelse af nødstopfunktion (kill)
b) »transaktion«: en fuldstændigt eller delvis udført ordre.
c) »mængde«: mængden af handlede finansielle instrumenter udtrykt som en af følgende:
i) antallet af instrumenter for aktier, depotbeviser, ETF'er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter
ii) obligationers og strukturerede finansielle produkters nominelle værdi
iii) partiers størrelse eller antallet af kontrakter for derivater
iv) ton kuldioxid i forbindelse med emissionskvoter.
Markedspladserne skal beregne forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner, som deres medlemmer og deltagere har indført i systemet, for hvert finansielt instrument, der handles på et elektronisk løbende ordrebogshandelssystem, prisstillerhandelssystem eller hybridhandelssystem.
1. Markedspladserne skal beregne forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner for hvert af deres medlemmer eller hver af deres deltagere mindst ved hver handelsperiodes afslutning på følgende måder:
a) efter mængde : (samlet mængde af ordrer/samlet mængde af transaktioner) – 1
b) efter antal : (samlet antal ordrer/samlet antal transaktioner) – 1.
2. Det maksimale forhold mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner, som beregnes af markedspladsen, anses for at være overskredet af et medlem af eller en deltager i markedspladsen i løbet af en handelsperiode, hvis det pågældende medlems eller den pågældende deltagers handelsaktivitet i ét bestemt instrument, under hensyntagen til alle handelsperiodens faser, herunder auktionerne, overskrider en af eller begge forholdene i stk. 1.
3. Markedspladserne beregner antallet af ordrer modtaget fra hvert medlem eller hver deltager efter den tællemetode pr. ordretype, der er fastsat i bilaget.
4. Når en markedsplads anvender en ordretype, der ikke udtrykkeligt er anført i bilaget, skal den tælle meddelelserne i overensstemmelse med det generelle system bag tællemetoden og på grundlag af den ordretype i bilaget, der minder mest om den anvendte ordretype.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning anvendes fra den dato, der er nævnt først i artikel 93, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2014/65/EU.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. maj 2016.
EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84)
| Ordretyper | Antal ordrer modtaget af markedspladsen, der skal tælles, når forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner beregnes (hver afgivelse, ændring, annullering skal tælles som én ordre) | Opdateringer, der evt. er sendt af markedspladsen, tælles ikke med i beregningen af forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner (undtagen gennemførelser/annulleringer gennem markedsaktiviteter) |
|---|---|---|
| Limiteret ordre | 1 | 0 |
| Limiteret ordre — tilføje | 1 |
| 0 |
| Limiteret ordre — slette | 1 | 0 |
| Limiteret ordre — ændre | 2 (enhver ændring medfører annullering og ny indføjelse) | 0 |
| Stop | 1 | 1 (når ordren udløses) |
| Straks-ordre (markedsordre) | 1 | 0 |
| Straks-ordre (alt eller intet-ordre, straks eller annuller-ordre (Fill-or-Kill, Immediate-or-Cancel) | 1 (og hvis slettet/annulleret 2) | 0 |
| Skjult ordre (iceberg-ordre/reserve-ordre) | 1 | 0 |
| Market-to-limit-ordre | 1 | 1 (når ordren udløses) |
| Prisstillelse | 2 (1 for købssiden og 1 for salgssiden) | 0 |
| Prisstillelse — tilføje | 2 | 0 |
| Prisstillelse — slette | 2 | 0 |
| Prisstillelse — ændre | 4 (enhver ændring medfører annullering og ny indføjelse) | 0 |
| Peg | 1 | Potentielt ubegrænset, da ordren følger BBO |
| Markedspeg-ordre: en ordre til den modsatte side af (det europæiske) Best Bid and Offer (BBO) |
| Primær peg: en ordre til den samme side af (det europæiske) BBO |
| Midtpunktspeg: en ordre til (det europæiske) BBO's midtpunkt |
| Alternativ midtpunktet eller 1 tick, afhængigt af hvad der er mindst aggressivt |
| Midtpunkt i samme side af (det europæiske) BBO |
| One-cancels-the-other: To ordrer er forbundet, således at, hvis den ene udføres, fjernes den anden gennem markedsaktiviteter | 2 | 1 (når det ene ben handles, annulleres det andet) |
| One-cancels-the-other — tilføje | 2 |
| One-cancels-the-other — slette | 2 |
| One-cancels-the-other — ændre | 4 |
| Trailing stop: Stopordre, for hvilken den stoppris, hvor ordren udløses, ændres afhængigt af (det europæiske) BBO | 1 | Potentielt ubegrænset, da stopgrænsen følger BBO |
| At best limit-ordre, hvor limitprisen svarer til den modsatte side af (den europæiske) BBO på indførelsestidspunktet | 1 | 0 |
| Spread limit-order, hvis afkast beregnes ved at lægge et spread til et benchmarks afkast (to parametre: spread og benchmark) | 1 | Potentielt ubegrænset, da grænsen afhænger af et andet aktivs prisstillelse |
| Strike match-ordre: minimumspris for købsordrer og maksimumspris for salgsordrer | 1 | Potentielt ubegrænset, men begrænset i tid (auktionens varighed) |
| Order-on-event: ordre, der er inaktiv, indtil den udløses af en særlig hændelse (minder om en stopordre, bortset fra at ordren, når den er udløst, ikke nødvendigvis opfører sig på samme måde som det underliggende aktiv: en købsordre kan udløses, mens stopprisen derimod blev udløst på grund af et fald i det finansielle instrument) | 1 | 1 (når ordren udløses) |
| »At the open«/»At the close«: ordre, der er inaktiv, indtil den udløses af et markeds åbning eller lukning | 1 | 1 (når ordren udløses) |
| Book-or-cancel-ordre/Post-ordre: ordre, der ikke kan matche den anden side af ordrebogen på det tidspunkt, den indføres i ordrebogen |
| Book-or-cancel-ordre/Post-ordre — tilføje | 1 (2 hvis slettet/annulleret) | 0 |
| Book-or-cancel-ordre/Post-ordre — slette | 1 (2 hvis slettet/annulleret) | 0 |
| Book-or-cancel-ordre/Post-ordre — ændre | 2 | 0 |
| Tilbageholdt: ordre, der er indført i ordrebogen, og som er klar til at blive ændret til en fast ordre | 2 (afgivelse af ordren + bekræftelse) | 0 |
| Deal-ordre | 1 | 0 |
| TOP, TOP+ enten anbragt øverst i bogen eller afvist (+: kontrol af den tilgængelige mængde): ordre, der skal være både passiv og svarende til BBO; ellers afvises den | 1 | 0 |
| Imbalance-ordre (IOOP eller IOOC): ordre, der kun er gyldig for auktioner, og som søger at udfylde/opveje ubalancen i mængde (mellem overskuds- og underskudssiden) uden at påvirke prisligevægten | 1 | Potentielt ubegrænset, men begrænset i tid (auktionens varighed) |
| Tilknyttet ordre: ordre, der svarer til en række enkeltstående ordrer, som hver er på et forskelligt finansielt instrument. Når der handles på en af disse ordrer, ville mængden af de andre ordrer straks blive forholdsmæssigt nedsat. Denne ordretype anvendes sædvanligvis på obligationsmarkedet | 1 | Potentielt lig med mængden af det indførte underliggende aktiv |
| Sweep: giver deltagere adgang til integrerede ordrebøger. | 1 | 0 |
| Best price-sweep: gå gennem prisniveauer fra de kombinerede ordrebøger til limitprisen |
| Sequential lit-sweep: udfør til limitordreprisen på indføringsbogen, før en mængde sendes til den anden bog |
| Navngiven ordre (named) ikke-anonym ordre | 1 | 0 |
| If-touched-ordre: udløses, når den seneste pris, købs- eller salgsprisen (last, bid eller ask) når et bestemt niveau | 1 | 1 (når ordren udløses) |
| Guaranteed stop: Herved garanteres gennemførelsen ved stopprisen | 1 | 1 (når ordren udløses) |
| Kombinerede ordrer såsom optionsstrategier, roll ved terminskontrakter etc.) | 1 | Potentielt ubegrænset |