Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/663 af 26. april 2016 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. april 2016.
Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).
| Varebeskrivelse | Klassifikation (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| Et elektronisk apparat, der fungerer som audiogrænseflade eller lydmikser (en såkaldt »mikser/analog-digital konverter/forforstærker«), med dimensionerne ca. 48 × 18 × 9 cm. Det består af lyd- og effektprocessorer, en analog-digital og digital-analog konverter samt en mikrofonforstærker i et kabinet med betjenings- og visningselementer og forskellige analoge, optiske og digitale ind- og udgange samt FireWire-porte. Apparatet har følgende vigtige tekniske karakteristika: — tilslutning via FireWire og USB2 (mulighed for tilslutning til en automatisk databehandlingsmaskine) — mikser med 28 indgange og DSP-effekter — speciel miksersoftware — separate hovedtelefonstik på frontpanelet, hvert med en uafhængig lydreguleringsknap — LED-statusvisning på frontpanelet. Apparatet er beregnet til brug ved digital musikproduktion i lydstudier eller live på scenen. Det kan anvendes sammen med en automatisk databehandlingsmaskine eller som standalone. Sammen med en automatisk databehandlingsmaskine anvendes apparatet til omdannelse og bearbejdning af lydsignaler fra eksterne lydkilder og til forforstærkning af mikrofonsignaler. I standalone-tilstand kan apparatet anvendes som mikser med integrerede effekter. | 8543 70 90 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 5 E) til kapitel 84 samt teksten til KN-kode 8543 , 8543 70 og 8543 70 90 . Da apparatet udfører en selvstændig funktion, bortset fra databehandling (forforstærkning og miksning af lyd), skal det tariferes i positionen for den pågældende arbejdsfunktion eller, hvis en sådan ikke findes, i en relevant opsamlingsposition. Apparatets funktion er ikke nærmere omfattet af en position i kapitel 85. Apparatet skal betragtes som en mikserenhed, der er omfattet af position 8543 (se også de forklarende bemærkninger til det harmoniserede system, position 8543 , fjerde stykke, punkt 4). Apparatet skal derfor tariferes under KN-kode 8543 70 90 som andre maskiner og apparater med selvstændig funktion, ikke andetsteds tariferet i kapitel 85. |