17.11.2015 DA Den Europæiske Unions Tidende L 300/3
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2044
af 16. november 2015
om gennemførelse af artikel 13 i forordning (EU) nr. 356/2010 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer på grund af situationen i Somalia
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 356/2010 af 26. april 2010 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer på grund af situationen i Somalia , særlig artikel 13, og
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 26. april 2010 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 356/2010.
(2) De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 751 (1992) og UNSCR 1907 (2009), fjernede den 11. marts 2014 en person fra listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. punkt 1, 3 og 7 i UNSCR 1844 (2008).
(3) Bilag I til forordning (EU) nr. 356/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: